NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE"

Transkript

1 HØJSKOLERNES NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE 3. årgang nr. 01 maj 2006 Hurra for forskelligheden Side 2 Drømmen om det gode liv - vejledning er vejen frem af Kim Andersen Side 4 Højskole for unge med anden etnisk baggrund - et tilbud, du ikke kan afslå Af Khuram Shehzad Side 6 Undersøgelse af vejledning - en forsker flytter ind af Rie Thomsen Side 8 Fakta om højskoleophold - hvad koster et højskoleophold og hvad gives i tilskud? Forskellighed er en kilde til inspiration. Højskolerne og det formelle vejledningssystem kan noget forskelligt med vejledning, men vi supplerer hinanden godt. Det er i hvert fald vores erfaring, at højskoleeleverne nyder godt af højskolens frie vejledningsform i en blanding med fx Studievalgs strukturerede og informationsmættede vejledning. Højskolernes vejledningsprojekt har nu været i gang i tre år. På de tre år har vi fået nogle gode eksterne samarbejdspartnere, og vi har et tæt samarbejde med det formelle vejledningssystem. Siden sommeren 2004 har vi hvert år besøgt alle syv regionale Studievalg, og i efteråret 2005 arbejdede vi sammen med UU-København om et projekt med opsøgende vejledning for unge over 19 år. Tre unge tog derefter et højskoleophold i forbindelse med deres afklaringsproces og forberedelse til videre uddannelse. Hvert år afholder FFD to efteruddannelseskurser i vejledning af hver tre dages varighed. Udviklingen og afholdelsen af kurserne sker i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi ønsker ikke at konkurrere med den fælles vejlederuddannelse på diplomniveau, men højskolens særlige læringsrum kræver målrettet efteruddannelse af højskolevejlederne. Heldigvis er det ikke et enten-eller. En del højskolevejledere er således i gang med at tage en formel vejlederuddannelse. I FFDs vejledningsprojekt gør vi også meget ud af løbende at have tætte samarbejdsrelationer med forskere, primært i Danmark, men også internationalt. Det er vigtigt for os at dokumentere og udvikle vejledningsindsatsen på højskolerne. Det gør vi sammen med højskolerne og sammen med forskere fra forskellige universiteter og andre forskningsinstitutioner. Målet for god vejledning må aldrig blive, at vi bliver ens og tilbyder den samme vejledning alle steder. Mennesker er ikke ens, vi søger ikke den samme slags vejledning og det er ikke fagligt forsvarligt at bilde os selv og hinanden ind, at kun én type vejledning virker. Samarbejde i respekt for hinandens forskelligheder er derfor i mine øjne den eneste vej frem. For højskolerne har brug for vejledere, der kender skoleformen og ved, hvad højskolerne kan tilbyde. Og højskolerne kan samle nogle af de mange unge op, som har svært ved at tilpasse sig det formelle uddannelsessystem. God læselyst. Af cand. mag. Helene Valgreen, leder af vejledningsprojektet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 3. årgang nr. 01 maj

2 Af Kim Andersen, lærer og vejleder, Odder Højskole Foto: Jesper Søndergaard Vejledning til et bedre liv Odder Højskole tilbyder sine elever individuelle vejledningssamtaler, der dels er et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Resultatet er stigende selvværd, afklaring og ikke mindst en tilbagevendende lyst til at studere. I august startede Martin på Odder højskole. Martin er en dygtig sportsmand. Han har altid klaret sig godt i skolen. Ser godt ud og er en af de unge, vi kalder stærke. Han havde været en tur omkring handelshøjskolen i København. Det havde ikke været godt, for han havde mistet lysten til at læse. I det hele taget havde han mistet orienteringen i sit liv. Samme dag startede Katja. Katja har aldrig fået en ungdomsuddannelse. Hun er ordblind og har været udsat for vold. Katja er i tvivl om, hvad hun vil med sit liv. Katja vil på alle måder blive betragtet som svag elev. Begge er typiske højskoleelever og begge forsøger igennem højskolen at finde en fremtid. Og begge tog imod det vejledningstilbud, vi giver på Odder Højskole. Drømme og gode vaner I Odder har vi har vi valgt at tilbyde vejledning både som fælles holdundervisning og som individuel samtale. Begge tilgange med det mål at få eleverne til at: 1) drømme om og planlægge vejen til det gode liv. Det være sig i forhold til studie og erhverv, men også i forhold til deres liv i øvrigt. 2) få dem til at finde og i tale sætte sig selv, for at blive klog på sig selv, for at kvalificere deres valg og for at gøre dem klar til diverse levnedsbeskrivelser, jobansøgninger, optagelsessamtaler og jobsamtaler. 3) give dem nogle gode vaner med sig videre i livet, så de bedre bliver i stand til at håndtere de udfordringer fremtiden vil møde dem med. I fællesdelen arbejder vi konkret med elementer som proaktivitet, intelligens, kreativitet kommunikation/ assertion, stress, problemløsning (systemisk) og (8) gode vaner (Covey). Vi arbejder med personlige handleplaner, europass, realkompetence og forskellige former for her og nu -beskrivelser af de enkelte elevers liv. Endvidere fungerer fællesdelen som forberedelse til de individuelle samtaler. Men fællesdelen er også uddannelses- og erhvervsvejledning. Konkret ser eleverne forskelligt traditionelt vejledningsmateriale, de arbejder Fakta Odder Højskole tilbyder individuelle samtaler med spørgsmål som: 1. Hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder) 2. Hvad drømmer du om? (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt) 3. Har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) 2 3. årgang nr. 01 maj 2006

3 med det interaktive program Spor og surfer på ug.dk, på vidar.dk og på andre uddannelsesmæssige hjemmesider. De individuelle samtaler De individuelle samtaler er dels et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Konkret med spørgsmål som: 1) hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder), 2) hvad drømmer du om (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt), 3) har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) Derefter taler vi om dels styrker, svagheder og udviklingsdrømme, dels det fede liv på kort og på lang sigt. Og endelig forsøger vi at få eleverne til at lave kontrakter med sig selv, hvor drømme, uddannelsesønsker, personlige mål og lignende bliver nedskrevet og lagt i planer. Det er målet med planerne at gøre fremtiden så konkret som muligt, så de præcise handlinger, der skal føre frem til drømmen, er klart definerede. Da vi er en del af det officielle uddannelsesvejledersystem, og da det fra politisk side forventes, at vi hjælper de unge mennesker videre i uddannelsessystemet, er 15. marts selvfølgelig hvert år en vigtig dato. Typisk bruger vi februar og marts til at skrive levnedsbeskrivelser, optagelsesansøgninger ligesom uddannelsesbesøg og kontakt til uddannelsesvejledere rundt om i landet fylder i dagligdagen. I forlængelse af studie- og erhvervsvejledningen forbereder vi eleverne på livet som studerende. Vi opfordrer dem til at bruge hinanden og de netværk de har udviklet i løbet af rende, der er gået i stå, kan få tilskud til et højskoleophold. Vi har fået mast os ind i det lokale vejledermiljø, så vi bliver inviteret med, når UU Skanderborg og Studievalg Østjylland inviterer til vejledermøder. Det er vi meget glade for. Højskolernes styrke i forhold til andre typer vejledning er, at højskolerne kan tilbyde højskoletiden. Vi På højskolen kan vi følge op, og vi både ro og tid. På hjælper dem med kan tillade os at drømme. højskolen kan vi at søge bolig, giver dem redskaber til at klare dagligdagens problemer. Og vi står bag dem i deres første studietid. Vi giver dem mulighed for vejledning det første halve år, efter at de følge op, og vi kan tillade os at drømme. Og så kender vi eleverne ret godt. Både fagligt og menneskeligt - fordi vi er sammen med dem døgnet rundt. er stoppet ved os. Vi hjælper derfor eleverne videre. I første omgang via ug.dk. Senere til de vejledere, der konkret må formodes at vide mest, det vil sige vejledere ved Studievalg og studievejlederne ved diverse uddannelser. Tilbage til livet Og hvad kom vejledningen så til at betyde for Martin og Katja? Martin valgte at deltage i dele af vejledningen. Han har fået lysten til studielivet tilbage. Han søger nu ind på idrætsstudiet i Århus. Han er valgt ind i vores elevforenings bestyrelse Samarbejde med det formelle system Vi søger i det hele taget at samarbejde så meget som muligt med det øvrige vejleder- og uddannelsessystem. Konkret har vi et samarbejde med og lever igen livet fuldt og helt. Og Katja valgte hele pakken. Hun er gået i gang på VUC. Og som hun selv siger: Hun har fået troen på sig selv og på livet tilbage. Humaniora på Århus Universitet, hvor stude- Studie- og erhvervsvejledning Yderligere information UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriets vejledningsportal Undervisningsministeriets database med informationer om alle offentlige voksen- og efteruddannelser 3. årgang nr. 01 maj

4 Af Khuram Shehzad, projektleder, Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskole for unge med anden etnisk baggrund Højskolerne slår nu for alvor dørene op til de mange unge med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. For regeringen satser på højskolerne og deres rolle i forhold til unge med anden etnisk baggrund, og derfor står højskolerne nu klar med et tilbud, du ikke kan afslå. Unge med anden etnisk baggrund, der falder fra på ungdomsuddannelserne, udgør 40%, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Samtidig ender en del af disse unge ifølge kommunerne på kontanthjælp og har svært ved at komme ud af systemet igen. Det er blandt andet en af grundene til, at højskolerne gennem SATS-puljemidlerne har fået 16 millioner kr. de næste fire år. Integrationsministeriet og regeringen har tiltro til, at højskolerne med deres initiativer kan være med til forebygge frafald, fastholde de unge i uddannelse og sørge for at de unge får intensiv vejledning, på fagligt og socialt niveau. Vi mener, at vores særlige integrationssyn har været udslagsgivende - på højskolerne handler det nemlig ikke om facitliste-integration. Vi tror i stedet på deltagelse og medborgerskab, og disse to begreber har været særligt i fokus under forhandlingerne om SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet. Midlerne er øremærket til følgende projekter: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder Kommunepuljen Kommunepuljen er højskolernes forsøg på at tilbyde et alternativ til unge, der grundet frafald på en uddannelse ellers vil ende på kontanthjælp og dermed også i kommunal aktivering. Navnet Kommunepulje skyldes, at formidlingen af elever foregår fra kommunernes ansatte til højskolerne. Tilbuddet henvender sig primært til unge, der ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet eller finde arbejde. Derfor indgår intensiv vejledning i hele den unges højskoleophold. Målet er, at ca. 60 unge med anden etnisk baggrund årligt over en fire-årig periode skal tage imod tilbuddet og deltage i et højskoleforløb på ca. 16 uger. SATS-puljemidlerne gør det muligt for Folkehøjskolernes Forening at støtte de unge økonomisk under deres højskoleophold, således at de i perioden er uafhængige af de offentlige kontanthjælpssystemer. Vi går simpelthen ind og dækker de unges udgifter til et højskoleophold. Et eksempel kunne være: Ishøj Kommune indgår en kontrakt med FFD. I kontrakten fremgår det, at kommunen skal formidle mindst ti elever til selvvalgte højskoler over en periode på et år. Ishøj Kommune modtager herefter et estimeret beløb, der dækker kommunens udgifter for arbejdet med ti unge. Den 4 3. årgang nr. 01 maj 2006

5 kommunale vejleder skal herefter sørge for at betale højskoleophold, lommepenge, rejseudgifter, husleje og diverse andre udgifter for eleven. Samtidig er det kommunens opgave at tage kontakt til elevens vejleder eller mentor på højskolen og følge elevens ophold løbende. Sommercamp Sommercamp er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og som gerne vil forbedre sig indenfor to skolefag i tre uger af deres sommerferie. Sommercamp er udviklet med forbillede i den amerikanske tradition for Summer schools, hvor high school elever deltager for at styrke deres faglighed i bestemte fag inden næste års Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. skolegang. På højskolernes Sommercamp er førsteprioriteten, at deltagerne bliver styrket i to skolefag, hvor de ønsker at forbedre sig. Dernæst prioriteres elevernes deltagelse i højskolernes samfunds- og individdannende miljø. Udover fagspecifik undervisning i højskolens alment dannende miljø udgør vejledning også en del af disse tre ugers kurser. Sommercamp foregår i skoleferien i år 2007, 2008 og 2009 på tre højskoler hvert år fordelt på tre landsdele. Vi har økonomisk set mulighed for at sende mindst 190 unge af sted i alt over tre år afhængigt af ugeprisen på den enkelte højskole. Højskolen i de sociale boligområder Vi mener, at højskolerne kan løfte en opgave i integrationsmæssigt perspektiv samtidig med, at vi kan øge rekrutteringen til højskolerne blandt unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk, og det kan bl.a. lykkes, hvis målgruppen får lyst til at komme ud på højskolerne som en del af deres hverdag. Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads. I de tre boligområder vil vi samarbejde med foreninger og beboere om sammensætningen af et aktivitetsprogram, og derefter vil højskolerne melde sig til at varetage de forskellige aktiviteter. Aktiviteterne udvikles videre i samarbejde mellem højskolerne og boligområdets beboere og foreninger. Vi sætter et boligområde i fokus pr. år fra , og i det år vil forskellige højskoler med mellemrum gæste boligområdet og arrangere højskoleaktiviteter for og sammen med beboerne i området. Et godt tilbud Som skitseret er der masser af planer og økonomi til højskolernes arbejde med unge med anden etnisk baggrund i fremtiden. Eneste forudsætning er, at vi får nogle unge at tage imod. Tænk over det, vejleder. Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. FAKTA SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet er øremærket til projekterne: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder 3. årgang nr. 01 maj 2006

6 af Rie Thomsen, Ph.d. stipendiat, Forskningsenheden i Vejledning, Danmarks Pædagogiske Universitet Fælles forskning i højskolens vejledning - et praksisforskningsprojekt med Rønde Højskole og DPU Hvordan forsker man i praksis i vejledning på en højskole? Og hvordan bliver forskningsresultater til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker? En forsker er flyttet ind på Rønde Højskole. Scenen er Rønde Højskole, aktørerne er højskolelærere, elever og en forsker. Scenen udspiller sig i foredragssalen. Introduktionsmusikken er nr. 507: Hvad er det min Marie? Grundtvigs ord toner ud og ligger som baggrundsmusik i mit hoved til den introduktion, jeg giver eleverne til mit forskningsprojekt om vejledning og kompetenceafklaring. Mine ord bliver vel modtaget og enkelte elever stille nogle opklarende spørgsmål. Jeg udleverer et kort spørgeskema. Da eleverne returnerer spørgeskemaerne, ser jeg, at dette er filmens point of no return. Fem elever har sagt ja til at lade mig følge dem i deres hverdag på højskolen, fra de står op til de går i seng. Et døgn skal vi være sammen og sammen sætte fokus på højskolens vejledning og finde ud af, hvordan man egentlig bliver klar over nye kompetencer. Vi i gang med et fælles forskningsprojekt. En anden slags vejledning Er vejledning på højskolen anderledes end vejledning andre steder? Her viser undersøgelsen Vejledningens betydning på højskolerne, at højskoleopholdet er en mulighed for at fokusere på det og reflektere over det, der er det væsentlige i afklaringen af, hvilken uddannelse der matcher deres værdier, deres potentialer og reelle muligheder (Kofod 2004). Hvilket leder mig til at stille spørgsmålene: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Og hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? I forskningsprojektet undersøger jeg disse spørgsmål. Min metode er praksisforskning, hvilket betyder, at både højskolelærere og elever inddrages i forskningsprocessen. Jeg følger henholdsvis fem elever og to lærere i to dage hver. Undervejs laver jeg et interview af ca. en times varighed....dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. I interviewet spørger jeg dels ind til fælles oplevelser eller samtaler, vi har haft med vejledning og kompetenceafklaring, dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. Interviewene med højskolelærerne er struktureret på samme måde, dog med den forskel, at vi her ikke taler om deres egen kompetenceafkla årgang nr. 01 maj 2006

7 ring, men om hvordan de er med til at tilrettelægge muligheder for kompetenceafklaring for eleverne, og hvordan de ser relationen mellem kompetenceafklaring og vejledning. Idealet for mine interview er, at de udformer sig som fælles udforskning af højskolens hverdagspraksis. Forskning i praksis Den fælles udforskning, som finder sted i interviewene, tilføjes endnu et refleksionsniveau, når vi mødes til et fokusgruppeinterview senere i forskningsprocessen. Her kan vi sammen udforske og udvikle de analyser, jeg foretager af de data, som bliver til i forskningsprojektet. På den måde bliver forskningsresultaterne til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker. Indledningsvis har vi også talt om vigtigheden af at huske på, at vi fortsat har hver vores ansvarsområder, man kunne kalde det et fordelt ansvar, hvor ansvaret for forskningen, resultater og formidling af disse er mit, mens ansvaret for anvendelsen af resultaterne og for udviklingen af højskolens praksis omkring vejledning og kompetenceafklaring er højskolelærernes. Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere, og hvis nogen har lyst til at læse mere om denne rolle anbefales Charlotte Højholts bog Forældresamarbejde forskning i fællesskab (2005). Hvad finder vi så ud af? Min ph.d. afhandling forsvares medio 2008, og egentlige resultater er der ikke tale om før den tid. Alligevel vil jeg gerne løfte sløret for nogle af de iagttagelser og de spørgsmål, som jeg og højskolelærerne lige nu hæfter os ved. Flere elever fortæller mig, at de på Rønde Højskole i forløbet Kompetencer med værdi prøver nogle andre sider af sig selv. De tør mere og oplever at lære nyt om sig selv gennem gruppearbejde og teambuilding. De oplever at kunne træde ind i andre roller end i gymnasiet. Der er plads til at afprøve flere sider af sig selv, fordi der er god tid. Rønde Højskole arbejder i januarforløbet med, at elevernes arbejde vurderes op i mod nogle kriterier og fremhæver, at kriterier aldrig er taget ud af den blå luft. Er dette med til at styrke elevernes opmærksomhed dels på kriterier, som noget de vurderes ud fra, men også på konstruktionen af kriterier? Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere I løbet af kurset Kompetencer med værdi får elevgrupperne respons på gruppearbejdet af lærerne. I responsfasen svarer de stærke elever først, dernæst kommer flere med, men langt fra alle bidrager. Skal eleverne overtage og acceptere lærernes vurdering? Kan og skal man lægge op til forhandling af responsen? Kunne en fælles afsøgning (mellem lærerne og eleverne) af elevernes forståelser af tilbagemeldingen give flere forskellige elevperspektiver på responsen? Flere elevperspektiver som måske også ville vise flere forskellige værdier og give flere læringsmuligheder. På højskolen sker afklaring af kompetencer gennem aktiviteter, og det kan virke vanskeligt for både højskolelærerne og eleverne at sætte ord på, hvordan eleverne bliver klar over (bevidste) om andre/nye kompetencer. Dette er et eksempel på de overvejelser, jeg på baggrund af mine observationer og interviews kan videregive til højskolelærerne. Det er overvejelser, som yderligere kvalificeres gennem fælles analyserende dialog. En analyserende dialog, hvor Rønde Højskole både inddrager elever, lærere og repræsentantskab og den forsker, som de har til låns et stykke tid endnu. Fakta Forskningsprojektet undersøger disse spørgsmål: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? 3. årgang nr. 01 maj 2006

8 Hvad koster et højskoleophold i 2006 og hvad gives i tilskud? UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus Nytorv København K telefon REDAKTION Jesper Himmelstrup telefon GRAFISK TILRETTELÆGGELSE SR2media TRYK Lynx Media A/S EGENBETALING Det koster ca kroner om ugen at gå på højskole, men betalingen varierer fra ca. 800 kr. til kr. om ugen - afhængig af bl.a. fagudbud og materialeomkostninger. TILSKUD TIL INDVANDRERE OG UNGE UDEN KOMPETEN- CEGIVENDE UDDANNELSE Indvandrere og deres efterkommere udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 542,50 kr. pr. uge. Unge under 18 på ungdomshøjskole får nedsat elevbetalingen via et særligt statstilskud på 336 kr. om ugen. Unge uden en kompetencegivende uddannelse (studentereksamen, hf, htx eller lign.) udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 371 kr. pr. uge. Højskolernes ugepris omfatter både undervisning, kost og logi. Kontakt den enkelte højskole og få beregnet ugepris. KOMMUNESTØTTE Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Spørg i den enkelte kommune. UNGE LEDIGE Ledige under 25 kan komme på højskole det første halve år af ledighedsperioden med 50 procent af dagpengesatsen. For andre ledige er der mulighed for at lade et højskoleophold indgå i en handlings- eller uddannelsesplan. Kontakt AF. Yderligere information om vejledning på højskolerne, kontakt: Højskolernes Hus Helene Valgreen telefon Højskolernes nyhedsbrev til vejledere udkommer næste gang november årgang nr. 01 maj 2006

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

SommerCamp 2016. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2016. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2016 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..?

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Ph.d. stipendiat Rie Thomsen i Vejledning og kompetenceafklaring Forskningsenheden i vejledning/curriculum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges.

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Til folkehøjskolerne 18. marts 2012 FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Af besvarelsen fremgår, at den unge

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

SommerCamp 2013. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2013. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2013 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Intensive vejledningsforløb

Intensive vejledningsforløb Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats

Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats Helene Valgreen, Kristina Bæk Nielsen og Marie Bergmann Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2008 www.ffd.dk

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Højskoleelever som globale historiefortællere

Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere er FFD s udspil til et fælles internationalt projekt for højskolerne. Projektet går ud på at styrke højskolernes

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole

Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole Formål: Formålet med vejledningsindsatsen er: At hjælpe eleverne med at gennemføre deres uddannelse med det bedst mulige resultat. At bidrage

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde 1 Baggrund Ved årsskiftet 2006/2007 indgik Idrætshøjskolen i Sønderborg (IHS) et formelt samarbejde med Den frie

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE

NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE HØJSKOLERNES NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE 2. årgang nr. 01 maj 2005 Vejledning i det komplekse samfund Side 2 Realkompetence Er nutidens vejledningsmetoder gearet til videnssamfundet? Side 4 Højskolen i spil

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

En stor del af UU-vejlederens kommunikation med elever og forældre, foregår på Skoleintra og med korte beskeder via SMS gennem UV-data.

En stor del af UU-vejlederens kommunikation med elever og forældre, foregår på Skoleintra og med korte beskeder via SMS gennem UV-data. Skolens uddannelsesvejledning varetages af Horsens Kommune ved uddannelsesvejleder, Susanne Jensen, der også har en deltidsstilling som lærer på Sct. Ibs Skole. UU-vejleder, Susanne Jensen, har løbende

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job Tonsvis af muligheder Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job - kom i gang med en uddannelse eller bliv klogere på et fag Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi hjælper dig

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Forord I Sydslesvig findes der i alt 11 fritidshjem, der alle er integreret institutioner, der består både af en fritidshjems- (SFO)

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere

Kursusdag for integrationsmedarbejdere Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

De kompetente eud-elever

De kompetente eud-elever De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Workshop 6, Forsker Praktikernetværkskonference Helsingør, 18. April 2012 Faglærer Erik Larsen, Selandia (eril@selandia-ceu.dk)

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

alle elever Bent Ole Madsen

alle elever Bent Ole Madsen UNDERVISNINGSMILJØ UNDERSØGELSEN alle elever HANDELSGYMNASIET 9 Bent Ole Madsen Indhold Spørgsmål : Er du kvinde eller mand?... 3 Spørgsmål : Har du anden etnisk baggrund end dansk?... 3 Spørgsmål 3: Hvilken

Læs mere

evejledning erfaringer fra det første år

evejledning erfaringer fra det første år evejledning erfaringer fra det første år Kirsten Hahn Larsen, leder af evejledning Kirsten.hahn.larsen@uni-c.dk 4174 1600 29. november 2011 2 29. november 2011 3 Hvad er evejledning? Et ekstra landsdækkende

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere