NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE"

Transkript

1 HØJSKOLERNES NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE 3. årgang nr. 01 maj 2006 Hurra for forskelligheden Side 2 Drømmen om det gode liv - vejledning er vejen frem af Kim Andersen Side 4 Højskole for unge med anden etnisk baggrund - et tilbud, du ikke kan afslå Af Khuram Shehzad Side 6 Undersøgelse af vejledning - en forsker flytter ind af Rie Thomsen Side 8 Fakta om højskoleophold - hvad koster et højskoleophold og hvad gives i tilskud? Forskellighed er en kilde til inspiration. Højskolerne og det formelle vejledningssystem kan noget forskelligt med vejledning, men vi supplerer hinanden godt. Det er i hvert fald vores erfaring, at højskoleeleverne nyder godt af højskolens frie vejledningsform i en blanding med fx Studievalgs strukturerede og informationsmættede vejledning. Højskolernes vejledningsprojekt har nu været i gang i tre år. På de tre år har vi fået nogle gode eksterne samarbejdspartnere, og vi har et tæt samarbejde med det formelle vejledningssystem. Siden sommeren 2004 har vi hvert år besøgt alle syv regionale Studievalg, og i efteråret 2005 arbejdede vi sammen med UU-København om et projekt med opsøgende vejledning for unge over 19 år. Tre unge tog derefter et højskoleophold i forbindelse med deres afklaringsproces og forberedelse til videre uddannelse. Hvert år afholder FFD to efteruddannelseskurser i vejledning af hver tre dages varighed. Udviklingen og afholdelsen af kurserne sker i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi ønsker ikke at konkurrere med den fælles vejlederuddannelse på diplomniveau, men højskolens særlige læringsrum kræver målrettet efteruddannelse af højskolevejlederne. Heldigvis er det ikke et enten-eller. En del højskolevejledere er således i gang med at tage en formel vejlederuddannelse. I FFDs vejledningsprojekt gør vi også meget ud af løbende at have tætte samarbejdsrelationer med forskere, primært i Danmark, men også internationalt. Det er vigtigt for os at dokumentere og udvikle vejledningsindsatsen på højskolerne. Det gør vi sammen med højskolerne og sammen med forskere fra forskellige universiteter og andre forskningsinstitutioner. Målet for god vejledning må aldrig blive, at vi bliver ens og tilbyder den samme vejledning alle steder. Mennesker er ikke ens, vi søger ikke den samme slags vejledning og det er ikke fagligt forsvarligt at bilde os selv og hinanden ind, at kun én type vejledning virker. Samarbejde i respekt for hinandens forskelligheder er derfor i mine øjne den eneste vej frem. For højskolerne har brug for vejledere, der kender skoleformen og ved, hvad højskolerne kan tilbyde. Og højskolerne kan samle nogle af de mange unge op, som har svært ved at tilpasse sig det formelle uddannelsessystem. God læselyst. Af cand. mag. Helene Valgreen, leder af vejledningsprojektet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 3. årgang nr. 01 maj

2 Af Kim Andersen, lærer og vejleder, Odder Højskole Foto: Jesper Søndergaard Vejledning til et bedre liv Odder Højskole tilbyder sine elever individuelle vejledningssamtaler, der dels er et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Resultatet er stigende selvværd, afklaring og ikke mindst en tilbagevendende lyst til at studere. I august startede Martin på Odder højskole. Martin er en dygtig sportsmand. Han har altid klaret sig godt i skolen. Ser godt ud og er en af de unge, vi kalder stærke. Han havde været en tur omkring handelshøjskolen i København. Det havde ikke været godt, for han havde mistet lysten til at læse. I det hele taget havde han mistet orienteringen i sit liv. Samme dag startede Katja. Katja har aldrig fået en ungdomsuddannelse. Hun er ordblind og har været udsat for vold. Katja er i tvivl om, hvad hun vil med sit liv. Katja vil på alle måder blive betragtet som svag elev. Begge er typiske højskoleelever og begge forsøger igennem højskolen at finde en fremtid. Og begge tog imod det vejledningstilbud, vi giver på Odder Højskole. Drømme og gode vaner I Odder har vi har vi valgt at tilbyde vejledning både som fælles holdundervisning og som individuel samtale. Begge tilgange med det mål at få eleverne til at: 1) drømme om og planlægge vejen til det gode liv. Det være sig i forhold til studie og erhverv, men også i forhold til deres liv i øvrigt. 2) få dem til at finde og i tale sætte sig selv, for at blive klog på sig selv, for at kvalificere deres valg og for at gøre dem klar til diverse levnedsbeskrivelser, jobansøgninger, optagelsessamtaler og jobsamtaler. 3) give dem nogle gode vaner med sig videre i livet, så de bedre bliver i stand til at håndtere de udfordringer fremtiden vil møde dem med. I fællesdelen arbejder vi konkret med elementer som proaktivitet, intelligens, kreativitet kommunikation/ assertion, stress, problemløsning (systemisk) og (8) gode vaner (Covey). Vi arbejder med personlige handleplaner, europass, realkompetence og forskellige former for her og nu -beskrivelser af de enkelte elevers liv. Endvidere fungerer fællesdelen som forberedelse til de individuelle samtaler. Men fællesdelen er også uddannelses- og erhvervsvejledning. Konkret ser eleverne forskelligt traditionelt vejledningsmateriale, de arbejder Fakta Odder Højskole tilbyder individuelle samtaler med spørgsmål som: 1. Hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder) 2. Hvad drømmer du om? (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt) 3. Har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) 2 3. årgang nr. 01 maj 2006

3 med det interaktive program Spor og surfer på ug.dk, på vidar.dk og på andre uddannelsesmæssige hjemmesider. De individuelle samtaler De individuelle samtaler er dels et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Konkret med spørgsmål som: 1) hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder), 2) hvad drømmer du om (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt), 3) har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) Derefter taler vi om dels styrker, svagheder og udviklingsdrømme, dels det fede liv på kort og på lang sigt. Og endelig forsøger vi at få eleverne til at lave kontrakter med sig selv, hvor drømme, uddannelsesønsker, personlige mål og lignende bliver nedskrevet og lagt i planer. Det er målet med planerne at gøre fremtiden så konkret som muligt, så de præcise handlinger, der skal føre frem til drømmen, er klart definerede. Da vi er en del af det officielle uddannelsesvejledersystem, og da det fra politisk side forventes, at vi hjælper de unge mennesker videre i uddannelsessystemet, er 15. marts selvfølgelig hvert år en vigtig dato. Typisk bruger vi februar og marts til at skrive levnedsbeskrivelser, optagelsesansøgninger ligesom uddannelsesbesøg og kontakt til uddannelsesvejledere rundt om i landet fylder i dagligdagen. I forlængelse af studie- og erhvervsvejledningen forbereder vi eleverne på livet som studerende. Vi opfordrer dem til at bruge hinanden og de netværk de har udviklet i løbet af rende, der er gået i stå, kan få tilskud til et højskoleophold. Vi har fået mast os ind i det lokale vejledermiljø, så vi bliver inviteret med, når UU Skanderborg og Studievalg Østjylland inviterer til vejledermøder. Det er vi meget glade for. Højskolernes styrke i forhold til andre typer vejledning er, at højskolerne kan tilbyde højskoletiden. Vi På højskolen kan vi følge op, og vi både ro og tid. På hjælper dem med kan tillade os at drømme. højskolen kan vi at søge bolig, giver dem redskaber til at klare dagligdagens problemer. Og vi står bag dem i deres første studietid. Vi giver dem mulighed for vejledning det første halve år, efter at de følge op, og vi kan tillade os at drømme. Og så kender vi eleverne ret godt. Både fagligt og menneskeligt - fordi vi er sammen med dem døgnet rundt. er stoppet ved os. Vi hjælper derfor eleverne videre. I første omgang via ug.dk. Senere til de vejledere, der konkret må formodes at vide mest, det vil sige vejledere ved Studievalg og studievejlederne ved diverse uddannelser. Tilbage til livet Og hvad kom vejledningen så til at betyde for Martin og Katja? Martin valgte at deltage i dele af vejledningen. Han har fået lysten til studielivet tilbage. Han søger nu ind på idrætsstudiet i Århus. Han er valgt ind i vores elevforenings bestyrelse Samarbejde med det formelle system Vi søger i det hele taget at samarbejde så meget som muligt med det øvrige vejleder- og uddannelsessystem. Konkret har vi et samarbejde med og lever igen livet fuldt og helt. Og Katja valgte hele pakken. Hun er gået i gang på VUC. Og som hun selv siger: Hun har fået troen på sig selv og på livet tilbage. Humaniora på Århus Universitet, hvor stude- Studie- og erhvervsvejledning Yderligere information UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriets vejledningsportal Undervisningsministeriets database med informationer om alle offentlige voksen- og efteruddannelser 3. årgang nr. 01 maj

4 Af Khuram Shehzad, projektleder, Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskole for unge med anden etnisk baggrund Højskolerne slår nu for alvor dørene op til de mange unge med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. For regeringen satser på højskolerne og deres rolle i forhold til unge med anden etnisk baggrund, og derfor står højskolerne nu klar med et tilbud, du ikke kan afslå. Unge med anden etnisk baggrund, der falder fra på ungdomsuddannelserne, udgør 40%, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Samtidig ender en del af disse unge ifølge kommunerne på kontanthjælp og har svært ved at komme ud af systemet igen. Det er blandt andet en af grundene til, at højskolerne gennem SATS-puljemidlerne har fået 16 millioner kr. de næste fire år. Integrationsministeriet og regeringen har tiltro til, at højskolerne med deres initiativer kan være med til forebygge frafald, fastholde de unge i uddannelse og sørge for at de unge får intensiv vejledning, på fagligt og socialt niveau. Vi mener, at vores særlige integrationssyn har været udslagsgivende - på højskolerne handler det nemlig ikke om facitliste-integration. Vi tror i stedet på deltagelse og medborgerskab, og disse to begreber har været særligt i fokus under forhandlingerne om SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet. Midlerne er øremærket til følgende projekter: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder Kommunepuljen Kommunepuljen er højskolernes forsøg på at tilbyde et alternativ til unge, der grundet frafald på en uddannelse ellers vil ende på kontanthjælp og dermed også i kommunal aktivering. Navnet Kommunepulje skyldes, at formidlingen af elever foregår fra kommunernes ansatte til højskolerne. Tilbuddet henvender sig primært til unge, der ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet eller finde arbejde. Derfor indgår intensiv vejledning i hele den unges højskoleophold. Målet er, at ca. 60 unge med anden etnisk baggrund årligt over en fire-årig periode skal tage imod tilbuddet og deltage i et højskoleforløb på ca. 16 uger. SATS-puljemidlerne gør det muligt for Folkehøjskolernes Forening at støtte de unge økonomisk under deres højskoleophold, således at de i perioden er uafhængige af de offentlige kontanthjælpssystemer. Vi går simpelthen ind og dækker de unges udgifter til et højskoleophold. Et eksempel kunne være: Ishøj Kommune indgår en kontrakt med FFD. I kontrakten fremgår det, at kommunen skal formidle mindst ti elever til selvvalgte højskoler over en periode på et år. Ishøj Kommune modtager herefter et estimeret beløb, der dækker kommunens udgifter for arbejdet med ti unge. Den 4 3. årgang nr. 01 maj 2006

5 kommunale vejleder skal herefter sørge for at betale højskoleophold, lommepenge, rejseudgifter, husleje og diverse andre udgifter for eleven. Samtidig er det kommunens opgave at tage kontakt til elevens vejleder eller mentor på højskolen og følge elevens ophold løbende. Sommercamp Sommercamp er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og som gerne vil forbedre sig indenfor to skolefag i tre uger af deres sommerferie. Sommercamp er udviklet med forbillede i den amerikanske tradition for Summer schools, hvor high school elever deltager for at styrke deres faglighed i bestemte fag inden næste års Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. skolegang. På højskolernes Sommercamp er førsteprioriteten, at deltagerne bliver styrket i to skolefag, hvor de ønsker at forbedre sig. Dernæst prioriteres elevernes deltagelse i højskolernes samfunds- og individdannende miljø. Udover fagspecifik undervisning i højskolens alment dannende miljø udgør vejledning også en del af disse tre ugers kurser. Sommercamp foregår i skoleferien i år 2007, 2008 og 2009 på tre højskoler hvert år fordelt på tre landsdele. Vi har økonomisk set mulighed for at sende mindst 190 unge af sted i alt over tre år afhængigt af ugeprisen på den enkelte højskole. Højskolen i de sociale boligområder Vi mener, at højskolerne kan løfte en opgave i integrationsmæssigt perspektiv samtidig med, at vi kan øge rekrutteringen til højskolerne blandt unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk, og det kan bl.a. lykkes, hvis målgruppen får lyst til at komme ud på højskolerne som en del af deres hverdag. Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads. I de tre boligområder vil vi samarbejde med foreninger og beboere om sammensætningen af et aktivitetsprogram, og derefter vil højskolerne melde sig til at varetage de forskellige aktiviteter. Aktiviteterne udvikles videre i samarbejde mellem højskolerne og boligområdets beboere og foreninger. Vi sætter et boligområde i fokus pr. år fra , og i det år vil forskellige højskoler med mellemrum gæste boligområdet og arrangere højskoleaktiviteter for og sammen med beboerne i området. Et godt tilbud Som skitseret er der masser af planer og økonomi til højskolernes arbejde med unge med anden etnisk baggrund i fremtiden. Eneste forudsætning er, at vi får nogle unge at tage imod. Tænk over det, vejleder. Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. FAKTA SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet er øremærket til projekterne: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder 3. årgang nr. 01 maj 2006

6 af Rie Thomsen, Ph.d. stipendiat, Forskningsenheden i Vejledning, Danmarks Pædagogiske Universitet Fælles forskning i højskolens vejledning - et praksisforskningsprojekt med Rønde Højskole og DPU Hvordan forsker man i praksis i vejledning på en højskole? Og hvordan bliver forskningsresultater til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker? En forsker er flyttet ind på Rønde Højskole. Scenen er Rønde Højskole, aktørerne er højskolelærere, elever og en forsker. Scenen udspiller sig i foredragssalen. Introduktionsmusikken er nr. 507: Hvad er det min Marie? Grundtvigs ord toner ud og ligger som baggrundsmusik i mit hoved til den introduktion, jeg giver eleverne til mit forskningsprojekt om vejledning og kompetenceafklaring. Mine ord bliver vel modtaget og enkelte elever stille nogle opklarende spørgsmål. Jeg udleverer et kort spørgeskema. Da eleverne returnerer spørgeskemaerne, ser jeg, at dette er filmens point of no return. Fem elever har sagt ja til at lade mig følge dem i deres hverdag på højskolen, fra de står op til de går i seng. Et døgn skal vi være sammen og sammen sætte fokus på højskolens vejledning og finde ud af, hvordan man egentlig bliver klar over nye kompetencer. Vi i gang med et fælles forskningsprojekt. En anden slags vejledning Er vejledning på højskolen anderledes end vejledning andre steder? Her viser undersøgelsen Vejledningens betydning på højskolerne, at højskoleopholdet er en mulighed for at fokusere på det og reflektere over det, der er det væsentlige i afklaringen af, hvilken uddannelse der matcher deres værdier, deres potentialer og reelle muligheder (Kofod 2004). Hvilket leder mig til at stille spørgsmålene: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Og hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? I forskningsprojektet undersøger jeg disse spørgsmål. Min metode er praksisforskning, hvilket betyder, at både højskolelærere og elever inddrages i forskningsprocessen. Jeg følger henholdsvis fem elever og to lærere i to dage hver. Undervejs laver jeg et interview af ca. en times varighed....dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. I interviewet spørger jeg dels ind til fælles oplevelser eller samtaler, vi har haft med vejledning og kompetenceafklaring, dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. Interviewene med højskolelærerne er struktureret på samme måde, dog med den forskel, at vi her ikke taler om deres egen kompetenceafkla årgang nr. 01 maj 2006

7 ring, men om hvordan de er med til at tilrettelægge muligheder for kompetenceafklaring for eleverne, og hvordan de ser relationen mellem kompetenceafklaring og vejledning. Idealet for mine interview er, at de udformer sig som fælles udforskning af højskolens hverdagspraksis. Forskning i praksis Den fælles udforskning, som finder sted i interviewene, tilføjes endnu et refleksionsniveau, når vi mødes til et fokusgruppeinterview senere i forskningsprocessen. Her kan vi sammen udforske og udvikle de analyser, jeg foretager af de data, som bliver til i forskningsprojektet. På den måde bliver forskningsresultaterne til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker. Indledningsvis har vi også talt om vigtigheden af at huske på, at vi fortsat har hver vores ansvarsområder, man kunne kalde det et fordelt ansvar, hvor ansvaret for forskningen, resultater og formidling af disse er mit, mens ansvaret for anvendelsen af resultaterne og for udviklingen af højskolens praksis omkring vejledning og kompetenceafklaring er højskolelærernes. Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere, og hvis nogen har lyst til at læse mere om denne rolle anbefales Charlotte Højholts bog Forældresamarbejde forskning i fællesskab (2005). Hvad finder vi så ud af? Min ph.d. afhandling forsvares medio 2008, og egentlige resultater er der ikke tale om før den tid. Alligevel vil jeg gerne løfte sløret for nogle af de iagttagelser og de spørgsmål, som jeg og højskolelærerne lige nu hæfter os ved. Flere elever fortæller mig, at de på Rønde Højskole i forløbet Kompetencer med værdi prøver nogle andre sider af sig selv. De tør mere og oplever at lære nyt om sig selv gennem gruppearbejde og teambuilding. De oplever at kunne træde ind i andre roller end i gymnasiet. Der er plads til at afprøve flere sider af sig selv, fordi der er god tid. Rønde Højskole arbejder i januarforløbet med, at elevernes arbejde vurderes op i mod nogle kriterier og fremhæver, at kriterier aldrig er taget ud af den blå luft. Er dette med til at styrke elevernes opmærksomhed dels på kriterier, som noget de vurderes ud fra, men også på konstruktionen af kriterier? Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere I løbet af kurset Kompetencer med værdi får elevgrupperne respons på gruppearbejdet af lærerne. I responsfasen svarer de stærke elever først, dernæst kommer flere med, men langt fra alle bidrager. Skal eleverne overtage og acceptere lærernes vurdering? Kan og skal man lægge op til forhandling af responsen? Kunne en fælles afsøgning (mellem lærerne og eleverne) af elevernes forståelser af tilbagemeldingen give flere forskellige elevperspektiver på responsen? Flere elevperspektiver som måske også ville vise flere forskellige værdier og give flere læringsmuligheder. På højskolen sker afklaring af kompetencer gennem aktiviteter, og det kan virke vanskeligt for både højskolelærerne og eleverne at sætte ord på, hvordan eleverne bliver klar over (bevidste) om andre/nye kompetencer. Dette er et eksempel på de overvejelser, jeg på baggrund af mine observationer og interviews kan videregive til højskolelærerne. Det er overvejelser, som yderligere kvalificeres gennem fælles analyserende dialog. En analyserende dialog, hvor Rønde Højskole både inddrager elever, lærere og repræsentantskab og den forsker, som de har til låns et stykke tid endnu. Fakta Forskningsprojektet undersøger disse spørgsmål: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? 3. årgang nr. 01 maj 2006

8 Hvad koster et højskoleophold i 2006 og hvad gives i tilskud? UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus Nytorv København K telefon REDAKTION Jesper Himmelstrup telefon GRAFISK TILRETTELÆGGELSE SR2media TRYK Lynx Media A/S EGENBETALING Det koster ca kroner om ugen at gå på højskole, men betalingen varierer fra ca. 800 kr. til kr. om ugen - afhængig af bl.a. fagudbud og materialeomkostninger. TILSKUD TIL INDVANDRERE OG UNGE UDEN KOMPETEN- CEGIVENDE UDDANNELSE Indvandrere og deres efterkommere udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 542,50 kr. pr. uge. Unge under 18 på ungdomshøjskole får nedsat elevbetalingen via et særligt statstilskud på 336 kr. om ugen. Unge uden en kompetencegivende uddannelse (studentereksamen, hf, htx eller lign.) udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 371 kr. pr. uge. Højskolernes ugepris omfatter både undervisning, kost og logi. Kontakt den enkelte højskole og få beregnet ugepris. KOMMUNESTØTTE Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Spørg i den enkelte kommune. UNGE LEDIGE Ledige under 25 kan komme på højskole det første halve år af ledighedsperioden med 50 procent af dagpengesatsen. For andre ledige er der mulighed for at lade et højskoleophold indgå i en handlings- eller uddannelsesplan. Kontakt AF. Yderligere information om vejledning på højskolerne, kontakt: Højskolernes Hus Helene Valgreen telefon Højskolernes nyhedsbrev til vejledere udkommer næste gang november årgang nr. 01 maj 2006

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats

Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats Helene Valgreen, Kristina Bæk Nielsen og Marie Bergmann Vejledningsprojektet - Status efter fem års professionaliseret foreningsindsats Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2008 www.ffd.dk

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering Unge uden ungdomsuddannelse på højskole Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering 1 Kære UU, kommune og højskole I denne folder er der samlet eksempler på, hvordan man på forskellige måder

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse Højskole som genvej til uddannelse Motiverende indsats over for unge uden uddannelse 1 Indhold Motiverende og forebyggende indsats over for de 16-25 årige... 4 Finansiering... 5 Eksempler... 7 En motiverende

Læs mere

Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet

Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet [Et højskoleophold] kan afklare på den måde, at du kan få

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Kære vejledere FFD s kombinationsprojekt er et samarbejde mellem bl.a. UU, erhvervsskoler og højskoler. Projektet

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

MED DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET PÅ UNGDOMSHØJSKOLERNE. Egå Ungdomshøjskole & Ungdomshøjskolen ved Ribe

MED DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET PÅ UNGDOMSHØJSKOLERNE. Egå Ungdomshøjskole & Ungdomshøjskolen ved Ribe EVALUERING AF FORSØG MED DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET PÅ UNGDOMSHØJSKOLERNE Egå Ungdomshøjskole & Ungdomshøjskolen ved Ribe Slutrapport vedr. forsøgsprojektet med fravigelse af alderskravet på 16 ½, mod

Læs mere

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej

Nye stier. i uddannelseslandskabet. Uddannelse uden om den slagne vej Nye stier i uddannelseslandskabet Uddannelse uden om den slagne vej 1 INDHOLD Forord 5 Nye stier til ungdomsuddannelse 7 Brobygning 8 Samlede uddannelsesforløb 13 Nye stier til videregående uddannelse

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015 Science Højskolen Aarhus 2015 [:EFFEKT NOTAT:] Effektnotatet redegør for den virkning en naturvidenskabelig folkehøjskole forventes at have på de unges valg af uddannelse. Effekten af en naturvidenskabelig

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Vi lærer dig at studere Høj faglighed på dit niveau Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Mere faglighed Mere indflydelse Mere udvikling 10.klasse på Bjerget Efterskole er noget helt særligt. Vi

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S.

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære uddannelsesplan gymnasieuddannelse praktik Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. 1 Denne kvartalsrapport er den 9. rapport, som er udgivet.

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Kontaktlærer Du får som elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens en kontaktlærer, som vil

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Uddannelsesvejledere Social- og Sundhedsskolen har 4 uddannelsesvejledere 2 i Fredericia og 2 i Horsens.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Det var, som om de havde en slags kærlighed til det, de gjorde

Det var, som om de havde en slags kærlighed til det, de gjorde Finn Thorbjørn Hansen Det var, som om de havde en slags kærlighed til det, de gjorde - om den eksistentielle dimension i højskolens uddannelses- og erhvervsvejledning Udgivet af FFD Folkehøjskolernes Forening

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Tilsyn med. elevbetaling. på frie kostskoler. 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031. Institutionsstyrelsen

Tilsyn med. elevbetaling. på frie kostskoler. 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031. Institutionsstyrelsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Tilsyn med 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031 elevbetaling

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv Flygtninge på højskole i integrationsfasen Om kommunal finansiering og højskoleliv 1 Indhold Kære kommune, sprogcenter og højskole Udlændinge på højskole... 3 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere