Offentlig. Niveauet skal være højt. Hvorfor sidde i bilkø? Guide: Hold indbakken ren Side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig. Niveauet skal være højt. Hvorfor sidde i bilkø? Guide: Hold indbakken ren Side 12"

Transkript

1 Offentlig Ledelse01 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 12 Niveauet skal være højt Det har altid været Helle Christoffersens kæphest som leder. Hvad er din? Side 3 Guide: Hold indbakken ren Side 12 Hvorfor sidde i bilkø? I Holland har to kommuner lagt deres personale sammen. Det har givet medarbejderne frihed og indflydelse på arbejdstid og -sted og ændret lederrollen fra kontrol til support. Side 14

2 Lederen Offentlig Ledelse 1/2012 ISSN Oplag eksemplarer Design og tryk Datagraf Hjemmeside Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne Af Susanne Lassen, næstformand i HK/Kommunals Chefgruppe og ledende lægesekretær, Aarhus Universitetshospital. At finde den optimale løsning i en konstant foranderlig verden kan kun ske, når medarbejdere er medspillere i en kreativ proces og selv er med til at designe deres hverdag. Ansvarshavende redaktør Christian Jensen, Socialpædagogerne Redaktionen Koordinator og redaktør: Tina Juul Rasmussen Telefon Mail: Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Mette Ellegaard, Dansk Socialrådgiverforening Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Telefon: Mail: Bjarne Hesselbæk, Socialpædagogerne Telefon Mail: Adresseændring og abonnement: Telefon: Mail: Næste blad udkommer den 4. juni Deadline for indlæg og annoncer er den 1. maj Magasinet Offentlig Ledelse udgives af: Dette er en svanemærket tryksag. The New Way of Working Work smarter, not harder eller er det omvendt? Vi kender alle de efterhånden noget fortærskede fraser, men er der en flig af sandhed i dem, og er det muligt at ændre vores måde at arbejde, kommunikere og være innovative på? Vi er alle til en vis grad bundet op på vores kulturelle forestillinger, holdninger og vaner, men med knappe ressourcer overalt i det offentlige system er nytænkning en nødvendighed. I øjeblikket er der fx stort fokus i pressen på, hvordan robotstøvsugere på det sociale område kan bruges optimalt. Spørgsmålet er, hvordan vi på de administrative område i kommuner og regioner kan udnytte de mange forskellige it-baserede tjenester bedre, blandt andet Wikipedia, Facebook og Twitter? Og hvordan kan vi imødekomme de krav, den unge generation stiller til os som ledere og chefer med deres what's in it for me -tilgang? Vi bliver dagligt udfordret af den nye unge generation, som ser anderledes på at bruge de mange online medier og muligheder end vi, der har nogle år bag os i branchen, gør. Og der er næppe nogen tvivl om, at fornyelse bliver nøgleordet for fremtidens arbejdspladser. Som ledere og chefer efterspørger vi jo selv nytænkning, kreative løsninger og innovative initiativer hos vores medarbejdere. Men er vi mon parate til at give vores medarbejderne de frihedsgrader, de nye muligheder medfører og på den måde lade verden omkring os være inspiration i arbejdet? Med til at designe hverdagen Jeg har min arbejdsplads i Region Midtjylland, hvor en af kerneværdierne er dristighed med fokus på fleksibilitet og mod til at give plads til individuelle hensyn med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Men er det mod og dristighed, der afspejles i vores hverdag? For at finde den optimale løsning i en konstant foranderlig verden kan kun ske, når medarbejdere er medspillere i en kreativ proces og selv er med til at designe deres hverdag afhængig af, hvor medarbejderen befinder sig i sin livsfase. Det kræver en fleksibel arbejdsplads, hvor der samtidig tages hensyn til helheden. Det traditionelle 9-17 job vil stadig være attraktivt for mange, men muligheden for flydende arbejdstid og -sted bliver et konkurrende parameter i fremtiden. I efteråret var HK/Kommunals Chefgruppebestyrelse på studiebesøg i Holland, hvor vi alle blev meget inspireret af at se og høre om, hvordan hverdagen i to små kommuner uden for Amsterdam var forandret for såvel ledere som medarbejdere. Netop et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at tænke ud af boksen og finde løsninger, som både tilgodeser organisationen og de ansatte. Artiklen Hvorfor sidde i bilkø, når man kan arbejde overalt? i dette blad fortæller, hvordan kommunerne er trådt ind i "the new way of working." God fornøjelse med artiklen og resten af bladet som forhåbentlig giver anledning til inspiration. 2 OffentligLedelse

3 Niveauet skal være højt Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Central og Ung i Aalborg Kommune, har en kæphest, hun holder fast i på 36. år som socialrådgiver. Af Helle Jung, freelancejournalist // Foto: Torben Nielsen OffentligLedelse 3

4 hyp min kæphest Min kæphest som leder Mange ledere har en kæphest, som de sadler og rider i forskellig grad, retning og tempo. Den kan være abstrakt eller ganske konkret, men kendetegnende er, at den ikke er nem at slå af banen. Mød en offentlig leder, som holder godt fast i tøjlerne. Leder i 26 år Helle Christoffersen, 58 år. Leder af Socialcenter Central og Ung i Aalborg Kommune med 51 medarbejdere og omkring borgere tilknyttet, heraf ca unge i alderen år. Uddannet socialrådgiver i 1976, leder siden 1986 og indtil kommunalreformen socialchef i Skørping Kommune. Det har været min kæphest, lige siden jeg blev færdig som socialrådgiver, at det socialfaglige niveau i arbejdet skal være så højt, at jeg kan lægge ansigt til det udadtil. Det skal simpelthen være i orden gennemskueligt og tydeligt. Uanset nedgangstider laver vi ikke noget i min afdeling, vi ikke kan stå inde for. Det betyder ikke, at der ikke begås fejl, men at vi løser opgaverne bedst muligt inden for de rammer, vi har. Jeg kan godt se folk i øjnene, selv om vi fx må skære i timerne til de borgere, der modtager bostøtte, for vi tydeliggør, hvad vi støtter og hvorfor, så det bliver gennemskue ligt for alle. Er der ikke en fare for, at beslutningstagerne bare skærer ned på dit område, når du åbenbart under alle omstændigheder får det til at fungere? Jo, men jeg tror nu også, at de mener, at det arbejde, vi udfører forsørgelsesydelser samt råd, vejledning og støtte til voksne efter serviceloven er vigtigt, og jeg synes, det prioriteres ligeværdigt. Men 36 år som socialrådgiver og de seneste 26 som chef der må have været situationer undervejs, der ikke fagligt kunne forsvares? Ja, starthjælpen, som nu heldigvis er afskaffet, var et uanstændigt forsørgelsesniveau, man ikke kunne byde mennesker. Vel skal love og regler holdes, og det gør vi, men jeg lagde ikke skjul på, at jeg ikke synes, det var idel lykke. Men der har ikke været egentlige sager eller afgørelser, jeg ikke har kunnet leve med, eller som har holdt mig vågen om natten. Jeg er embedsmand, min opgave er at finde løsninger, og det gør jeg. En noget firkantet profil Helle Christoffersen har undervejs fået afløb for sine frustrationer gennem fagligt arbejde og i de senere år ved at arbejde bevidst med indflydelse og anerkendelse. Hendes stædige holden fast i et højt fagligt niveau og gennemsigtighed har formentlig betydet forhøjet blodtryk, og at lederkollegerne, i hvert fald i tiden lige efter kommunalreformen, nok så på hende som noget firkantet. Men jeg kan jo mærke, at medarbejderne ikke ser mig som en chef, der bare skal give et ja eller et nej. De kommer for at vende sagerne og få bud på alternative muligheder. Det viser i mine øjne, at de ser på mig som en socialfaglig kapacitet, og det er jeg meget glad for. Hvad er din kæphest? Har du en kæphest, du sadler i dit arbejde som leder som direkte eller indirekte har indflydelse på dit job, og hvordan du udfører det? Eller kender du til andre lederes kæpheste, som lederkolleger kunne have gavn og fornøjelse af at læse om? Der er plads i stalden til både de seriøse og mere skæve kæpheste. Kontakt redaktionen på 4 OffentligLedelse

5 Frisættende ledelse Kan medarbejdere udvikle ledere? Ja, det kan de og endda med forbløffende gode resultater. Der er ny inspiration at hente i bog om Frisættende ledelse. Af Annemette Digmann, afdelingschef i Region Midtjylland Bogen byder på adskillige tilgange til at udvikle ledelse i praksis, og forfatterne vælger at præsentere deres erfaringer med at involvere medarbejderne på en måde, der giver mig lyst til at komme med anbefalingen: Prøv det! Med mellemrum kan vi som ledere opleve, at ledelse er tungt og besværligt. Derfor er det jo forjættende at kunne blive frisat eller at få lettet ledelsesopgaven ved at inddrage medarbejdernes viden og kompetencer. Og netop dét kan man blive inspireret til ved at læse bogen "Frisættende Ledelse" af Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank Iversen. De tre forfattere tager udgangspunkt i et par konkrete konsulentopgaver, hvor det i praksis og på stedet er lykkedes at udvikle både lederne, medarbejderne og dermed hele arbejdspladsen til fordel for kvaliteten i opgave løsningen. Fortællingerne er inspirerende og på grund af den konkrete casetilgang umiddelbart til helt eller delvist at afprøve i egen ledelsespraksis. Det kræver til gengæld modige ledere at arbejde med sin ledelsesudøvelse foran og sammen de ledelsesudsatte. Til gengæld fortæller eksemplerne, at det giver stor effekt at inddrage medarbejderne i de ledelsesmæssige og strategiske dilemmaer. Længere end gode intentioner Bogen består af tre dele, hvor forfatterne i første del præsenterer læseren for, hvordan man kan arbejde med frisættende ledelse i praksis. Teorierne præsenteres i bogens anden del, hvor forfatterteamet introducerer læseren til de teoretiske overvejelser, der ligger bag begreber som selvledelse, innovationsledelse og ledelse af social kapital. I tredje del stilles spørgsmålet, hvorvidt en frisættende ledelsesform har betydning for den måde, vi styrer den offentlige sektor på? Og svaret er ja! Der er mange delelementer, der skal genopfindes i fremtidens ledelsesteknologier. Et af de begreber, jeg især blev begejstret over at læse om, er fair proces en metode, der kan bidrage til at sikre en inddragende proces med det resultat, at nye holdninger straks kan registreres på handlingsniveau. God inspiration at få, fordi så mange processer ender med de gode intentioner. Bogens hovedformål er at innovere udviklingen af ledelse. I forbindelse med kvalitetsreformen er der blevet satset massivt på at få lederne i det offentlige til at tage en formel lederuddannelse. Således har halvdelen af alle lederne indtil nu været igennem en diplom- eller masteruddannelse. Spørgsmålet er, om den store satsning på at hæve det formelle uddannelsesniveau har bidraget til at øge kvaliteten i ledelsesudøvelsen? Min opfattelse er, at ledelse er en profession og ikke et fag, der kun kan læres på skolebænken. Læring sker i arbejdskonteksten, og det er gennem sparring og refleksion over egne og andres situationer, lederen lærer, hvad ledelse er. Bogen byder på adskillige tilgange til at udvikle ledelse i praksis, og forfatterne vælger at præsentere deres erfaringer med at involvere medarbejderne på en måde, der giver mig lyst til at komme med anbefalingen: Prøv det! Det er metoder, der ikke koster alverden. Til gengæld virker de! Frisættende Ledelse af Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank Iversen, 204 sider, Frydenlund, november Sådan foregik det i virkeligheden Læs på de næste sider om processen med frisættende ledelse på Døgn- og aflastningstilbuddet Heimdal i Århus Kommune, den ene af to arbejdspladser, som bogens teori og metode tager afsæt i. OffentligLedelse 5

6 FRISÆTTENDE LEDELSE Den dag hierarkiet blev opløst Et presset personale og udsigten til besparelser fik ledelsen på institu tionen Heimdal til at kaste sig ud i et eksperiment: At inddrage de ansatte i hidtil uset omfang. Deres guldkorn skabte en berigende udviklingsproces. Af Lars Friis, freelancejournalist // Foto: Torben Nielsen / Shutterstock Resultaterne taler for sig selv: En situation med mange langtidssygemeldte medarbejdere og stor personaleudskiftning efterfulgt af et pres med omlægning af arbejdsgange blev forvandlet til ny gejst. Ja, der bredte sig ligefrem en stolthed over at være på en arbejdsplads med et så stort engagement, lydhørhed og innovation. Og nu, to år efter, er omstillingen på døgn- og aflastningsinstitutionen Heimdal i Aarhus Kommune gennemført, og personaleomsætningen reduceret til et meget lavt niveau. Afdelingslederne, der før sjældent stod distancen i mere end et år, har slet ikke været skiftet ud. Der var faktisk alle muligheder for, at det kunne være gået helt galt, for det var en radikal omlægning, vi var ude i. Pædagogikken, man var vant til at arbejde med, skulle gentænkes, fordi børnene nu ville være her i kortere tid. Den enkelte medarbejder fik kontakt til flere familier end tidligere, og mange af dem skulle skifte afdeling og arbejdstid, fortæller souschef Mikael Carlsen. Sammen med fire kolleger forstander Ruth Lehm, afdelingsleder Kasper Kock Nielsen, specialpædagogisk konsulent Michael Harboe og pædagog Per Flensted Jensen deler han ud af erfaringerne med metoden frisættende ledelse. Glemt alt om besparelser Den positive udgang på udviklingsprocessen betyder også, at først et stykke inde i samtalen husker deltagerne, at det faktisk var besparelser, der satte tingene i gang. Nej, nedskæringer var ikke en del af dagsordenen på det tidspunkt. Udgangspunktet var, at vi vil ville gøre noget ved den psykiske spændingstilstand, som både ledere og medarbejdere befandt sig i. Der var konstant langtidssygemeldte ansatte og stor udskiftning af personale. At arbejde med svær ADHD og autismespektrumforstyrrelser er en kompleks og hård opgave, og hos os var der nok ikke dårligere arbejdsmiljø end andre steder. Vi besluttede bare at gøre noget ved det, fortæller forstander Ruth Lehm. Først en halv time senere kommer hun og de øvrige kolleger i tanke om, at en besparelse i vinteren 2009 fik fremtiden til at se endnu mørkere ud: En venteliste skulle fjernes uden flere midler i kassen. Det betød, at en personalegruppe skulle udvides til at tage sig af det dobbelte antal børn og deres familier. Ganske vist i kortere, men også mere intensive forløb. Det er lidt sjovt, at vi nær havde glemt, det faktisk begyndte med en besparelse, som vi i dag husker som en udviklingsproces, konstaterer Ruth Lehm. Satte alt på spil I den situation valgte hun som leder at involvere konsulenterne i Perspektivgruppen, som siden beskrev processen i bogen Frisættende ledelse kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. Vi snakkede rundt om situationen i nogen tid, og på et tidspunkt fik jeg spørgsmålet: Hvad nu, hvis vi sætter det hele på spil? Da overvejede jeg da lige, om jeg turde opløse hierarkiet for at se, hvad det kunne give, husker Ruth Lehm. 6 OffentligLedelse

7 Vi snakkede rundt om situationen i nogen tid, og på et tidspunkt fik jeg spørgsmålet: Hvad nu, hvis vi sætter det hele på spil? Da overvejede jeg da lige, om jeg turde opløse hierarkiet for at se, hvad det kunne give. Ruth Lehm, forstander på døgn- og aflastningsinstitutionen Heimdal, Aarhus Og det gjorde hun. Per Flensted Jensen, der dengang var i praktik på Heimdal, husker, hvordan alle medarbejdere i samlet flok mødte ledelsens initiativ for første gang: Vi sad ansatte ved caféborde i den store sal. Afdelingerne var blevet mikset. Spørgsmålene var: Hvad er det vigtige ved denne omlægning? Hvilke muligheder kan vi se? Lederne holdt sig uden for, fordi de ikke ville påvirke processen. Medarbejderne skulle bare brainstorme. Resultatet var en masse gode ideer og påmindelser om, hvad ledelsen ikke måtte glemme i processen. Vi fik en masse brugbart at arbejde med. Helt ned i de konkrete detaljer om, at vi for eksempel skulle sørge for skift af mere sengetøj, fordi vi nu ville få flere børn ind og ud, husker Ruth Lehm. Hun møder jævnligt kolleger, der ikke mener, at de har råd til at holde den slags stormøder. Så spørger jeg dem, om de er klar over, hvad det koster at have en organisation, der ikke er tunet ind på det samme billede? Hvor medarbejderne ikke sætter deres viden i spil? Der kom så mange guldkorn den dag, at ledelsen aldrig var kommet på dem, om så vi havde siddet i 30 dage. Ingen begrænsninger, stort engagement Resultatet blev, at den store besparelse og det, der i første omgang lignede en ret skræmmende omlægning, blev gjort klar på rekordtid: Tre måneder. Meget hurtigere, end forvaltningen hav- OffentligLedelse 7

8 FRITSÆTTENDE LEDELSE de kunnet forestille sig. Det siger noget om, at hvis noget skal være godt og gå hurtigt, kan man lige så godt med det samme integrere dem, der skal arbejde med det, i stedet for at sidde og fifle med planer oppe i toppen, konstaterer souschef Mikael Carlsen. Og i stedet for negative og frustrerede medarbejdere opstod der et stort engagement i processen og en tydelig glæde over at blive hørt. Erfaringerne med metoden er i dag blevet til et skemalagt indslag i institutionens udvikling. Hver 14. dag afvikles et møde for alle de medarbejdere, der ønsker at deltage. Det foregår i et rum, hvor der ikke er nogen, der leder. Der er ingen dagsorden, beslutninger eller referat. Det er et forsøg på fuldstændig at ophæve, at nogen ved mere end andre. Der er ingen begrænsninger, men der er stort engagement, og bagefter snakkes der livligt om, hvad der er sket på mødet, fortæller Mikael Carlsen. Der kom så mange guldkorn den dag, at ledelsen aldrig var kommet på dem, om så vi havde siddet i 30 dage. Ruth Lehm, forstander på døgn- og aflastningsinstitutionen Heimdal, Aarhus Bliver bemærket af omgivelserne Undersøgelser viser i dag stor medarbejdertilfredshed og meget høj tillid til ledelsen. De nye tider på Heimdal bliver også bemærket af omgivelserne. Institutionen bliver ofte spurgt, om man vil indgå i projekter om innovation, organisations- og personaleudvikling og om at komme med oplæg til, hvordan kommunen skal møde borgere med handicap og deres familier, fortæller Ruth Lehm. Også hos studerende og kolleger på andre institutioner er udviklingen blevet bemærket: For fem år siden var Heimdal kendt som et hårdt praktiksted. Nu vælger de studerende selv at komme her. Også fordi vi udvikler fagligheden. Og når vi er ude til møder, kan folk godt fornemme, at vi kan lide at være her. Vi har nogle store udfordringer med børnene, men der er samarbejde og opbakning, siger specialpædagogisk konsulent Michael Harboe. Mere om metoden Metoden frisættende ledelse blev født med afsæt i udviklingsopgaver på to århusianske institutioner: Døgn- og aflastningstilbuddet Heimdal og specialskolen Langagerskolen. Begge steder havde man problemer med mistrivsel og manglende effektivitet, der blandt andet gav sig udslag i hyppige sygemeldinger og stor udskiftning af både ledere og medarbejdere. Udfordringerne kaldte på mere ledelseskraft, men i begge forløb stod det hurtigt klart, at den ikke kunne aktiveres ved at forsøge at styrke lederne isoleret fra de øvrige medarbejdere. Det akutte i situationen kaldte på nye metoder, der kunne give en hurtig kursændring. Helt centralt i de eksperimenter, der efterfølgende blev sat i værk, står såkaldte læringsrum, hvor medarbejderne trådte et skridt frem og engagerede sig i at tænke offensivt i løsningen af de udfordringer, som arbejdspladsen stod over for, mens lederne var trukket tilbage i roller som procesfacilitatorer. De tre konsulenter på opgaven, Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank iversen, beskrev metoden og teorierne bag den i bogen Frisættende ledelse kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. (Læs anmeldelsen af den på side 6). 8 OffentligLedelse

9 dilemma Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. Vis dig som et menneske En afskedigelse eller en vanskelig samtale med en medarbejder er en ubehagelig opgave. Hvad vælger du: At tackle situationen ved at distancere dig og måske virke akavet, stiv eller falsk i medarbejderens øjne eller tør du vise dig som et menneske med følelser og empati? Af Lotte Winkler, freelancejournalist // Mange ledere klarer sig desværre igennem de mere ubehagelige opgaver som f.eks. fyringer ved at tage en distancerende rolle på sig. De ligefrem råder hinanden til at beskytte sig selv på den måde. Men det er helt forkert. For medarbejderen er det meget væmmeligt, når du som leder pludselig optræder stiv eller autoritær, og du vil også selv have det dårligt med oplevelsen længe efter. Det er netop i de hudløse situationer, du som leder skal være moden nok til at kunne vise ægte menneskelighed. Kan du ikke håndtere de svære situationer, kan du ikke være en autentisk leder. Så enkelt er det. Vær afklaret inden mødet Den gode leder forbereder altid en vanskelig samtale. Du skal planlægge hvor, hvornår og hvordan du får budskabet sagt. Du skal også forberede dig på de følelser, som du selv vil mærke i situationen, og hvordan du selv vil reagere. Vær afklaret med dig selv inden konfrontationen med medarbejderen. Når øjeblikket kommer, og du og medarbejderen er i enerum uden mulighed for forstyrrelser, er der ingen grund til at trække budskabet i langdrag. Det vil kun forværre medarbejderens bange anelser. Læg ud med en sætning som: Jeg skal sige noget meget ubehageligt til dig. Så når medarbejderen helt bogstaveligt at spænde mavemusklerne, inden slaget i solar plexus kommer. Efter en kort pause siger du ærligt og klart dit budskab uden omsvøb eller fyld, f.eks.: Du er en af dem, ledelsen bliver nødt til at afskedige. Undgå at plapre videre om budgetter, svære vilkår og lignende, men afvent roligt medarbejderens reaktion og vær parat til at udvise den type omsorg, han eller hun har brug for. Det kan være en berøring, et knus eller et andet tegn på, at det er okay at blive ked af det. Vis dig som et menneske med følelser. Og vær parat til at give og modtage feedback myndigt og respektfuldt. Hvis din medarbejder er meget chokeret, kan du tilbyde ham eller hende endnu en samtale efter et par dage, hvor I kan gennemgå sagen sagligt og roligt. Du vil blive husket Du skal vide, at din medarbejder altid vil huske måden, du foretager en afskedigelse eller en anden ubehagelig samtale på. Følelsen af at stå ved en korsvej i sit liv, og at du som leder er den udløsende faktor, er uundgåelig. Det er en alvorlig situation, og du er ansvarlig for, at det foregår med mest mulig menneskelighed og respekt. Medarbejderens efterfølgende reaktion vil blandt andet afhænge af dig. Er du arrogant eller stiv eller alt for medfølende og lidende, gør du kun oplevelsen værre. Du risikerer at få et blakket ry som leder og i værste fald de øvrige medarbejderes modvilje. OffentligLedelse 9

10 kortnyt Redigeret af Tina Juul Rasmussen // Få styr på forstyrrelser mød Mette Nørgaard Hvordan får du vendt de mange forstyrrelser i din hverdag som leder til en gevinst for din organisation og dine medarbejdere? Det har forfatter og ledelsesekspert Mette Nørgaard svaret på. Derfor har HK/Kommunal inviteret hende til Danmark, hvor hun holder foredrag. Mette Nørgaard er aktuel med den anmelderroste bog Touchpoints tænk ledelse selv i det mindste øjeblik, som har været omtalt her i bladet (nr. 4/2011). Hun har i årevis arbejdet med ledere i store amerikanske virksomheder. Hvornår? Onsdag den 21. marts 2012 kl Hvor? SAS Radisson H.C. Andersens Hotel i Odense. Tilmelding: (under arrangementer). Øhh, det jeg ville sige, var træn din kommunikation med Jens Arentzen I april har skuespiller og kommunikator Jens Arentzen sin debut på lederweb.dk med en række videoklip og oplæg til øvelser, du som ledere kan bruge til at træne dine kommunikative færdigheder. Videoerne er målrettet konkrete situationer, blandt andet at holde oplæg for en stor forsamling, den vanskelige samtale og ledelse af medarbejdermøder osv. I hver situation er der gennemgang af metoder, værktøjer, huskeråd og øvelser. Mette Marie Langenge fra HK/Kommunal er en af projektlederne bag Væksthus for Foto: Torben Nielsen Ledelses nye tiltag: Jens Arentzen er en utrolig dygtig kommunikator, der bruger en del af sin tid på at undervise chefer og ledere i netop kommunikation. Han er meget velovervejet, når det gælder intention og virkemidler, bl.a. via hans baggrund som skuespiller. Træningsvideoerne er både interessante, godt funderede og meget konkrete, og derfor er vi utroligt glade for at kunne give alle ledere og chefer mulighed for at lade sig inspirere af Jens via Lederweb. Så beslut dog noget! I en internetbaseret undersøgelse med cirka 400 deltagere, som konsulentfirmaet Teglkamp & Co. har gennemført, mener 70 procent, at beslutningsdygtighed er en af de vigtigste personlige kompetencer hos den nærmeste leder. Derudover ønsker deltagerne, at lederen er troværdig, motiverende og delegerende. Kilde: Dknyt.dk Sparekniven har ramt hele landet 94 ud af 98 kommuner har skåret i serviceudgifterne siden Det viser en analyse af de kommunale budgetter for 2012, som KLs nyhedsbrev Momentum har lavet. Næsten to ud af tre kommuner vil også bruge færre penge i år end sidste år, og stort set alle områder er ramt af sparekniven. Den største besparelse på 10 procent står Viborg Kommune for, skarpt efterfulgt af Allerød og Vejle med hhv. 9,7 og 9,3 procent. Der er selvfølgelig altid meget modstand i organisationen i sådan en stor spareproces, men de ansatte har alligevel selv fundet nogle ting, der kan gøres smartere eller helt undværes. Samtidig har vi heldigvis været relativt tidligt ude og haft fleksibelt ansættelsesstop fra 1. januar 2010, og det gør, at vi har kunnet undgå de store fyringsrunder blandt de ansatte, siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V). Kilde: Momentum.dk Bliver bedre ledere Offentlige ledere, der har taget en lederuddannelse på diplomniveau, oplever, at de er blevet bedre til at håndtere vilkår og forandringer i den offentlige sektor. De er blevet bedre til at tage svære beslutninger, agere strategisk og nytænke løsninger på deres arbejdsfelt. Og de har fået et større indblik i deres egne styrker og svagheder som leder. Det er konklusionen i en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut af betydningen af lederuddannelser på diplomniveau for ledelsespraksis. Læs hele evalueringen på ww.eva.dk 10 OffentligLedelse

11 NYE Et kvantespring for ledere Innovation og samarbejde Fra marionet til frelser Systemisk ledelse er blevet mere udbredt de senere år og ikke uden grund, mener forfatterne til bogen. De systemiske tankeværktøjer skaber ofte et kvantespring frem til nye forståelser og handlemuligheder i klassiske problemstillinger som leder. Bogen er skrevet af 21 forskere og praktikere, som til daglig arbejder med systemisk ledelse. Den kommer omkring den klassiske systemteori, socialkonstruktionismen og den anerkendende tilgang, den operative konstruktivisme og den narrative teori. Den kan give ledere, der allerede har erfaring med systemiske teorier, en dybere forståelse, og kan bruges som en grundlæggende indføring i feltet for dem, der først lige er startet. Systemisk ledelse. Teori og praksis af Thorkil Molly Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.), Samfundslitteratur, 371 sider, 449 kr. De mange uløste problemer i velfærdsstaten kalder på nye og kreative løsninger, og her taler mange om innovation som en vej at gå. Men samtidig er den offentlige sektor forankret i værdier, blandt andet stabilitet, som i nogle tilfælde trækker i den modsatte retning. Bogen er en antologi, som præsenterer dels teoretiske perspektiver på innovation med fokus på samarbejde som den vigtigste motor. Dels fremlægger forfatterne empiriske casestudier, som belyser de problemstillinger, der opstår i de konkrete innovationsprocesser. Og dels analyseres de forskellige aktørers mulige roller i den samarbejdsdrevne innovationsproces. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor af Eva Sørensen og Jacob Torfing (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S, 443 sider, 450 kr. Den moderne leder får ikke serveret nemme svar, grydeklare løsninger eller manualer, som viser den rette vej at gå. Det er trods udbuddet af uddannelser, muligheder for coaching, rådgivning og udvikling i sidste ende den enkeltes eget valg, hvilken vej hun vælger at gå. Men lederens egne idealer kan bruges som pejlemærker at navigere efter i hverdagens krasse realiteter uden at miste sit eget ståsted. Det fordrer selvfølgelig, at hun er bevidst om sine egne værdier og også kan se kritisk på sig selv. Først da bliver man herre i eget hus, hævder forfatteren til bogen, som tager lederen ved hånden og viser, at ved at gå i dialog med sig selv og andre kan hun styrke sit eget lederskab. Smukke idealer og krasse realiteter nyt perspektiv på det personlige lederskab af Paula Helth, Gyldendal Business, 181 sider, 300 kr Transformationsledelse i grupper giver bedre trivsel Ny forskning viser, at medarbejdere, hvis leder udøver transformationsledelse, oplever, at de har et bedre arbejdsmiljø og trivsel end deres kolleger, selvom de er i samme team. Der har været forsket en del i transformationsledelses betydning for den enkelte medarbejders trivsel. Men som noget nyt har forskere nu også set på transformationsledelse som gruppefænomen. Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 425 medarbejdere og 56 ledere om, hvordan transformationsledelsen blev opfattet, tyder på, at transformationsledelse bør undersøges som et gruppefænomen. Ledere bliver nødt til at forholde sig til, at der både findes et jeg og et vi i en gruppesammenhæng. Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk Krisen føder sociale opfindelser De største ofre for krisen er formentlig de borgere, der har behov for støtte og hjælp. Voksne, børn og familier med handicap, sindslidelser eller misbrug mærker mere end nogen andre, at der må spares på den støtte, som deres livskvalitet afhænger af. Mange lider under krisen, men historisk set er der ikke noget, der er bedre for innovation end en krise. Andreas Hjorth Frederiksen, leder af Social+, en ny platform for sociale opfindelser, som vil hjælpe gode idéer til nye løsninger på sociale problemer på vej. Læs mere på OffentligLedelse 11

12 HOLD INDBAKKEN REN Sådan navigerer vi i ledelsesjunglen Som leder får du tilbudt uoverskuelige mængder af nyheder, litteratur, konferencer, kurser, uddannelse og meget mere. Seks ledere bekræfter, at de får mere end rigeligt i indbakken og giver her deres bud på, hvordan de effektivt sorterer i bunkerne af ledelsestilbud. Af Helle Jung, freelancejournalist // Foto: Torben Nielsen / Shutterstock Helle Keblovszki, afdelingsleder ved virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Aarhus, Aarhus Kommune og leder siden 1992: Man er nødt til at orientere sig og skimme det igennem. Om det fanger mig, afhænger af, hvilken situation jeg står i. Det ændrer sig hele tiden, for vi er i konstant forandring. Generelt vælger jeg til og fra ved at lytte til andres erfaringer, også medarbejdernes. Jeg gemmer kun det, der har umiddelbar interesse og smider resten ud straks. Det tager et par timer om ugen, og dertil kommer det, jeg læser i fritiden. Lederweb er let tilgængeligt, tidsbesparende og giver overblik og inspiration. Uddannelsesmæssig benytter jeg mig af Den Offentlige Lederuddannelse, der også giver et bredt netværk til ledere på andre områder. Torben Hald, kontorchef i Intern Service, Lyngby-Taarbæk Kommune og leder siden 2004: Udvælgelsen handler om ens udgangspunkt og interesse. Efter selv at have taget diplomuddannelse i offentlig ledelse, følte jeg, at jeg stadig manglede noget og tog en bachelor i psykolog, som har givet mig et dybere kendskab til, hvordan vi mennesker fungerer. Substansen i tilbuddene kan man kun vurdere ud fra den erfaring, man har fået gennem uddannelse, arbejde og andres anbefalinger. Jeg bruger et par timer om ugen og får blandt andet inspiration ved at se DR2. Vores HR-afdeling er også god til at anbefale og udlåne relevant litteratur. Ellers går jeg på biblioteket for at blive inspireret. Senest har jeg læst en bog om filosofi i ledelse efter at have hørt forfatteren holde et spændende oplæg og netop taget en stressvejlederuddannelse, som jeg vil kunne bruge i jobbet. Lars Nielsen, forstander på botilbuddet Hulegården i Brøndby, Region Hovedstaden, og leder siden 1986: Sorteringen handler om, hvordan man ser sig selv som leder. Hos os handler det om social kapital og alt, hvad der ligner 80 erbusiness, ryger ud. Jeg spidser øren, når der kommer noget fra KL og Danske Regioner. Det, man sætter sig ind i nu, handler om, hvor vi skal være om fem år. For mig er overraskelse et væsentligt kriterium i udvælgelsen. Jeg følger med i nyheder fra Danske Regioner, Region Hovedstaden, Københavns Kommunes intranet og selvfølgelig beliggenhedskommunens hjemmeside. Her får jeg indtryk af organisationernes måde at tænke på. Og jeg holder også øje med, hvad der kommer fra CBS om fremtidens ledelsesudfordringer og netværk. Det bliver til cirka tre timer om ugen, og så deltager jeg i alle brugbare informationsmøder. Men generelt bliver delete-knappen brugt flittigt. 12 OffentligLedelse

13 DET LÆSER DE ALLE Lederweb.dk, Væksthus for Ledelse nyhedsbreve, Danske Kommuner og KL nyhedsbreve, Danske Regioner dknyt.dk nyhedsbreve og fagblade fra egne organisationer: Socialrådgiveren, Socialpædagogen og HK Kommunalbladet Annemette Hauschildt, områdeleder ved Bofællesskaberne Edelsvej, Esbjerg Kommune, kåret som bedste offentlige arbejdsplads 2011 af Great Place to Work, og leder siden 1991: Jeg er glad for, at jeg ikke er ny leder, der skal lære at navigere i alle de tilbud og informationer. Meget af det er gammel vin på nye flasker; det kan man se, når man selv har et vist fundament. Jeg kan bruge det, der virker en mandag morgen, og jeg kender mine grundlæggende værdier. Går man ud fra retningslinjerne for Great Place to Work og Arbejdstilsynets krone-smiley, som min arbejdsplads begge er med i, er det enkelt at finde sin vej som leder. Jeg bruger mig selv som målestok giver det inspiration og mening? Jeg deltager altid i Socialt Ledelses Forums landsmøde. Jeg har ikke taget en fuld diplomuddannelse eller master, men shopper rundt og undgår de dyre endagskonferencer. Jeg er glad for fredagsmailen fra Lederweb, der giver mig mit ugentlige lederfix, jeg læser aviser og nyhedsbreve fra Projekt Arbejdsglæde, Videncenter for Arbejdsmiljø og Forebyggelsesfonden. Og kan klart anbefale inspiration fra P1, fx programmerne Netværket og Business. Anders Fløjborg, senest ældrechef i Norddjurs Kommune, pt. jobsøgende og leder siden 2003: Udfordringen er at finde det relevante. Jeg prøver mig frem og lytter til kollegers anbefalinger, læser aviser, blade og nyhedsbreve og især Mandag Morgen, som er dyrt, men kvaliteten er i orden. Derudover er det vigtigt ind imellem at læse noget, jeg ikke på forhånd kender til og ikke ved, om jeg får noget ud af, fx udgivelser fra interesseorganisationer. Man skal udfordre sig selv, så det ikke bliver pligtlæsning alt sammen, fx ved at søge et emne på nettet og eller støde på et interessant udenlandsk magasin. Der går vel en halv time dagligt med pligtstoffet og derudover fire-fem timer ugentlig. Viden er klart en faktor i ledelse. Det er vigtigt at have føling med, hvad der rører sig, også uden for vores område. Jeg vælger bredt og skiftende, og kvaliteten vurderer jeg ud fra min uddannelsesbaggrund og erfaring. Jeg har en master i public management, som har givet en bred viden om teori og kildesøgning, der er central i sorteringen. Og så kan jeg finde på at ringe journalisten op, hvis jeg vil have noget i en artikel uddybet. Helga Waage Jørgensen, afdelingschef for særlig social beskæftigelsesindsats, Hvidovre Kommune og leder siden 1997: Sorteringen sker ud fra, om jeg har tid, eller om det har umiddelbar interesse for mit job eller område. Hvis ikke, ryger det ud måske fordi jeg har været leder i så mange år. Jeg læser også FTF s nyhedsbrev, for det er nyttigt at følge med i, hvad der rører sig i andre organisationer. Jeg går efter det, der kan anvendes konkret i hverdagen. Jeg har taget master i voksenundervisning og HR, som er brugbar i kommunikation, men går fx uden om tilbud om forhandlingsteknik, der ikke har relevans på mit område. Kommunen har også et udmærket kursuskatalog. Jeg vælger ud fra andres anbefalinger og egen erfaring, men kan stadig skyde forkert og komme tomhændet hjem. Det skal helst give mig noget at reflektere over, så udbyttet afhænger lige så meget af de andre deltagere og vores samtaler undervejs. OffentligLedelse 13

14 Holland works smarter, not harder Hvorfor sidde i bilkø, når man kan arbejde overalt? I Holland har to kommuner lagt deres personale sammen. Medarbejderne har fået større frihed og indflydelse på både arbejdstid og arbejdssted. Og lederrollen er ændret fra kontrol til support. Af Petra Sjouwerman, freelancejournalist // Foto: Shutterstock Et stenkast fra Amsterdam ligger to små kommuner, der har sat sig selv på landkortet: Wormerland og Oostzaan. Med henholdsvis og indbyggere ligger de i et område, som i forvejen er kendt for de mange velbevarede møller og gamle træhuse. Men nu har de to kommuner fået fornyet medieomtale, fordi de har ændret deres arbejdsmetoder drastisk. Igennem årene har staten givet os et stigende antal opgaver. Men som lille kommune er man sårbar. Når fx en juridisk medarbejder Tømrere har altid gjort det. Arbejdsgiveren har givet dem et beløb, så de selv kan købe en hammer og en sav. Når man selv må vælge sit værktøj, vælger man altid det, man arbejder bedst med. Ronald Smit, personaledirektør i OVER-gemeente blev syg, var der ingen andre kollegaer, der kunne varetage opgaverne. Vi ville gerne yde service på et højt niveau, men ikke fusionere med en anden kommune, så derfor valgte vi at samarbejde på embedsniveau, fortæller Ronald Smit, personaledirektør i OVER-gemeente ( Over-kommune, red.), som projektet hedder. Siden januar 2010 har de to kommuner fusioneret i alt 150 medarbejdere. Og samtidig med organisationsændringen tog de to kommuner nye arbejdsmetoder i brug med afsæt i de digitale muligheder, som i Holland kaldes Det nye arbejde. Hvorfor arbejde på kontoret, når vi kan arbejde overalt? De tekniske muligheder findes, og dem ville vi benytte, siger Ramses de Vries, OVER-gemeentes kommunikationschef. Del en stol Flere offentlige instanser i Holland er med i en aftale, der hedder Delestol. Provinser, kommuner og organer med ansvaret for vandveje et vigtigt og meget hollandsk organ på grund af landets mange kanaler stiller deres tomme kontorpladser til rådighed for ansatte fra andre dele i landet. Som offentlig ansat kan man online reservere en stol i en bygning, hvor man normalt ikke hører til. Aftalen gælder en stol (arbejdsplads), adgang til trådløst internet og kaffe. Det kan lade sig gøre, fordi mange medarbejdere jævnligt arbejder hjemme. Det er især brugt, når en offentlig ansat skal mødes med en ekstern partner. Da man ikke kan aftale et møde i privat regi, er det nemmere at aftale et møde i det nærmeste offentlige kontor. Dermed sparer de offentlige instanser tid og penge, fordi den ansatte ikke behøver at køre ind til kontoret for at holde møde, men derimod kan cykle til det nærmeste offentlige kontor, der er med i aftalen. Det er en vigtig gevinst, fordi Holland har store problemer med bilkøer og trafikpropper. Landet er arealmæssigt lidt mindre end Danmark, men tæller 16 millioner indbyggere. Kunne selv købe it-udstyr Et af de første tiltag var at udstyre kommunernes medarbejdere med et personligt éngangs it-budget på 450 euro (3.350 kroner). De kunne selv gå ud og købe enten en Notebook eller en ipad. Kostede den mere, skulle de betale resten selv. De kunne også vælge at arbejde med deres private bærbare computer, hvis de hellere ville det, den såkaldte BOYDtankegang: Bring your own device. Tømrere har altid gjort det. Arbejdsgiveren har givet dem et beløb, så de selv kan købe en hammer og en sav. Når man selv må vælge sit værktøj, vælger man altid det, man arbejder bedst med. Målet var at fremme kvaliteten og kvantiteten af arbejdet. En anden fordel ved BYOD er, at de fleste mennesker er mere forsigtige med deres privat computere, siger Ronald Smit og tilføjer, at fordi medarbejderne kan logger på kommunernes digitale system fra deres tablet eller computer, kan de selv bestemme, hvor og hvornår de arbejder. 14 OffentligLedelse

15 Hvorfor arbejde på kontoret, når vi kan arbejde overalt? De tekniske muligheder findes, og dem ville vi benytte. Ramses devries, OVER-gemeentes kommunikationschef OffentligLedelse 15

16 Holland works smarter, not harder Alt er online For at undgå uoverskuelige mailkorrespondancer og tonsvis af vedhæftede bilag kollegerne imellem har kommunerne gjort alle dokumenter, strategiske planer, politiske retningslinjer m.m. tilgængelige på nettet. Kollegerne kan arbejde i det samme dokument på Google Docs og holde møder med Skype to gratis værktøjer. Herudover tilskynder kommunerne deres medarbejdere til at bruge de sociale medier, som bl.a. Google Forms, hvor de selv kan lave meningsmålinger blandt borgerne og Yammer, der fungerer ligesom Twitter, men er målrettet virksomheder. IT-afdelingen står for sikkerheden i kommunernes digitale system, mens medarbejderne selv har ansvaret for det med deres egne værktøjer. Derudover fik medarbejderne større frihed til selv at vælge, hvordan og hvornår de løser deres opgaver en måde at arbejde på, der er meget udbredt i private virksomheder, men ikke helt så almindelig i offentlige instanser. Arbejdet er blevet mere resultatorienteret. Det var en radikal ændring for alle medarbejderne og en kæmpe udfordring for lederne, fordi denne måde at indrette sig på, kræver en anderledes form for ledelse, pointerer Ronald Smit. Lederne holder en række samtaler med alle deres medarbejdere, hvor de aftaler opgaverne, de skal lave i det kommende år. Aftalerne er så konkrete som muligt, og undervejs vurderer lederne sammen med den enkelte medarbejder, hvordan det går, og om deadlines holder. Fra kontrol til support Vi skal som ledere altså lære at have mere tillid til vores medarbejdere. Med den ene Der er unge generationer på vej til arbejdsmarkedet, der ikke gider at arbejde på kontoret fra ni til fem med Officepakken. Ramses de Vries, kommunikationschef, OVER-gemeente medarbejder skal man måske drøfte opgaverne hver måned og med den anden kun hver tredje måned. Det kræver også stor empati. Konflikter med kolleger eller problemer derhjemme kan have en stor indflydelse på præstationerne. Lederne har kort sagt fået en mere coachende rolle, der er med til at skabe plads til trivsel. Vi er gået fra kontrol til support, fortæller Ronald Smit og understreger, at det ikke er blevet nemmere at være leder. Vi har oplevet, at mange medarbejdere slet ikke var glade for den større frihed og heller ikke vil udnytte den. De kunne først se fordelene, efter vi som ledere havde vist, hvordan man kan gøre, fortæller Ramses de Vries. En anden udfordring for begge ledere er, at de skal gøre noget ekstra for at beholde den sociale sammenhæng på afdelingerne. Mange medarbejdere har svært ved at vænne sig til at sidde alene på kontoret, hvor der er plads til tre. Derfor afprøver vi forskellige modeller. Fx har vi aftalt, at alle medarbejderne kommer ind på kontoret om tirsdagen, siger Ronald Smit. Derudover vil vi prøve at blive bedre til at fejre succesoplevelser sammen, supplerer Ramses de Vries. Gider ikke 9-17 Udgangspunkt for personalesammenlægningen var ikke at opnå økonomiske besparelser. Men det har alligevel medført færre udgifter til både personale og it. Hvor meget kan de to hollændere ikke svare på. Men én ting er vi sikre på: Hvis vi ikke i 2010 havde ændret vores måde at arbejde på, ville det på sigt blive ubetaleligt, siger Ronald Smit. Der er unge generationer på vej til arbejdsmarkedet, der ikke gider at arbejde på kontoret fra ni til fem med Officepakken, pointerer Ramses de Vries. I fremtiden må Wormerland og Oostzaan måske også vælge en anden måde at honorere deres medarbejdere på, fortæller kommunikationschefen. Det er en logisk udvikling at vurdere medarbejderne efter deres resultater. Men det er noget, vi skal kigge på i fremtiden. Allerede nu har mange kommuner i Holland den politik, at en medarbejder, der overtager opgaver fra en syg kollega i mindst to måneder, får en bonus. Vi har kun været i gang med projektet i knap to år, så der er stadig mange tiltag, vi skal udvikle, er meldingen fra Wormerland og Oostzaan-duoen. "I Danmark skal vi også tænke disse tanker" Teis Melcher er projektleder i Haderslev Kommune. I efteråret 2011 deltog han som medlem af Chefgruppens bestyrelse i en studietur til de to hollandske kommuner Wormerland og Oostzaan for at se på den hollandske model for nye arbejdsmetoder. Jeg kan i høj grad forstille mig et lignende forsøg i Danmark. Vi behøver ikke nødvendigvis at slå kommunernes administration sammen, men vi kunne kigge på mulighederne for at samarbejde organisatorisk. Som eksempel nævner Teis Melcher Udbetaling Danmark, som i efteråret 2012 overtager en række udbetalingsopgaver fra kommunerne, mens ATP skal varetage opbygningen og den administrative ledelse af fem regionale centre, der åbner senere på året. At lave fem nye regionale centre er meget dyrt, og havde man gjort ligesom hollænderne, kunne man arbejde lokalt med et virtuelt kontor og bruge den moderne teknologi til at løse opgaver. Nu skal et antal medarbejdere flytte eller køre mange kilometer. Jeg synes, at vi også skal tænke disse tanker i Danmark og turde prøve dem af, siger han og tilføjer: En barriere, jeg kan se, er sikkerheden i teknologien, som der skal være hundrede procent styr på. Medarbejderne skal kunne kommunikere på en sikker måde, uanset hvor de er. Men Teis Melcher mener samtidig, det er vigtigt at føre filosofien helt ud i livet. Når medarbejderne selv vælger hvordan og hvornår, de løser en opgave, stiller det nye krav til måder at arbejde og honorere på. Her kan jeg se forskellige barrierer, fx den traditionelle tænkning i de offentlige organisationer og faglige organisationer. Men at HK viser interesse for den hollandske ide, synes jeg er meget positivt. 16 OffentligLedelse

17 Styringsparadigmer sætter kursen Koldfronter mellem tankegange Det offentlige styres af en vifte af paradigmer tankesæt, som regulerer alt fra økonomi, innovation, lønordninger og ledelsesformer. Flere af paradigmerne er indbyrdes uenige og konflikter med hinanden. Ganske forståeligt fordi de fleste styringsparadigmer overdrives. Af chefkonsulent Leon Lerborg Fotos: Shutterstock OffentligLedelse 17

18 Styringsparadigmer sætter kursen I den offentlige sektor er der et væld af styringsteknologier formaliserede, organisatoriske mekanismer, hvis formål er at gøre de offentlige institutioner styrbare. Der findes styringsteknologier, som regulerer på overordnet niveau, andre på mikroniveau, nogle styrer økonomi, andre fremmer innovation osv. Et par eksempler er: Hierarkier, frit valg, puljeordninger, refusionsordninger, Ny Løn, reflekterende teams, lederuddannelse, regler, evalueringer, nøgletal, kommissioner, kontrakter, medarbejdersamtaler og områdeledelse. Disse styringsteknologier hører sammen i naturlige klumper, akkurat som værktøjerne i håndværkernes værktøjskasser: Tømrerens værktøjskasse afspejler, at han arbejder med træ, og det samme gælder for murernes værktøjskasse, her blot med mursten og mørtel. Logikken bag de seks paradigmer På samme måde kan styringsteknologierne i den offentlige sektor inddeles i seks klumper med hver deres logik. Man kan kalde logikkerne for styringsparadigmer, som kort kan beskrives således: Det professionelle styringsparadigme: Det, som de professionelle gerne tager afsæt i. Fælles for disse professionelle lærere, pædagoger, læger, præster, farmaceuter, arkitekter, psykologer mv. er, at de fagligt set gerne vil styre sig selv, fordi de mener, at de har den fornødne viden til det. Dertil kommer, at der blandt de professionelle oftest er høj moral, solide værdier, ildsjæle og omsorg for brugere og klienter. Det bureaukratiske paradigme: Her er den overordnede logik orden og koordination, og den skabes især ved hjælp af regler, skriftlighed, arbejdsdeling og hierarkier. Tidens hotteste koldfront er den, der har udviklet sig mellem NPM i sin kontraktvariant og det relationelle paradigme. De er på alle måder hinandens modsætninger: Forskelligt menneskesyn, forskelligt syn på, hvad som er legitime og gode måder at styre på og forskelligt syn på hvordan der skabes forandring. Styringsparadigmet sikrer retsstaten, lighed for loven, ensartethed m.v. Det sikrer også, at den offentlige sektor kan styres af politikere via et neutralt forvaltningsapparat. NPM-marked: New Public Management opstår i 1980 erne. I sin første udgave er grundtanken, at den offentlige sektor i højere grad skal styres ved hjælp af markedslignende mekanismer, det vil sige via brugernes frie valg, aktivitetsbaserede bevillinger, økonomiske incitamenter, udlicitering mv. Med til styringspaletten hører også afbureaukratisering for at frigøre de offentlige institutioner. Det humanistiske styringsparadigme: Hånd i hånd med NPM-marked blev der indført en lang række værktøjer med fokus på at udvikle de offentlige ansatte og deres samarbejde. Der kom fokus på personalepolitik, kompetenceudvikling, MUS, ansættelsessamtaler, teambuilding, kultur mv., og der blev lagt vægt på, at organisationer var flade, åbne, kommunikerende indadtil og udadtil, at de forandrede sig, og at det foregik gennem forskellige former for inddragelse (bottomup) af medarbejdere. NPM-kontrakt: I ly af de to netop nævnte styringsparadigmer udviklede der sig et helt tredje. Det havde som NPM-marked fokus på resultater. De skulle dog ikke skabes gennem konkurrence, men gennem kontrakter. Med dem kom der for alvor fokus på resultaterne, og i forlængelse af det er der skabt dokumentationsrutiner, kvalitetsindikatorer og nøgletal, som alle kan sammenlignes (benchmarkes), og der kan udpeges best practice og laves ranglister. Alt sammen en meget hierarkisk styring men med resultatfokus. Styringsparadigmet førte i sig selv så meget bureaukrati med sig, at afbureaukratisering blev en del af projektet! Det relationelle styringsparadigme: I det nye årtusinde er der opstået et radikalt anderledes styringsparadigme. Det er bygget op om systemisk tænkning, Appreciative Inquiry og socialkonstruktionisme. Dets hovedtermer er relationer, anerkendelse, inklusion, nysgerrighed, cirkularitet og selvstyring. Det baserer sig på et unikt menneskesyn (at det enkelte menneske ikke har nogen "essens"), er meget stærkt egalitært, og det bæres af stærke værdier om det gode menneske, om at give de svageste en stemme og baserer sig i det hele taget på en positiv tilgang til udvikling af organisationer. Paradigmet er især udbredt i kommunale velfærdsinstitutioner. Tidens hotteste koldfront Meget ofte fremstilles det således, at disse styringsparadigmer er i konflikt med hinanden både i teorien og i praksis. Lad mig give nogle eksempler: De professionelle er dem, 18 OffentligLedelse

19 der udfører kerneopgaverne i den offentlige sektor. De andre styringsparadigmer er skabt med henblik på at påvirke de professionelles arbejde: Sætte det i system, effektivisere det, skabe samarbejde og hensigtsmæssig kultur mv. Det bryder de professionelle sig sjældent om. De synes især ikke om de tre paradigmer, der opbygger anonyme systemer, nemlig bureaukratiet og de to NPM-varianter. De professionelle kalder det blandt andet for djøfisering, og der klages over, at institutioner omdannes til pølsemaskiner, centralstyres, underlægges tælleregimer, detailstyres osv. Omvendt synes de tre systemorienterede paradigmer, at de professionelle er for dårlige til at efterleve regler, overholde budgetter, effektivisere, koordinere, dokumentere osv. De anser de professionelle for at være fagidioter - snævertsynede og ledelsesresistente. Tidens hotteste koldfront er den, der har udviklet sig mellem NPM i sin kontraktvariant og det relationelle paradigme. De er på alle måder hinandens modsætninger: Forskelligt menneskesyn, forskelligt syn på, hvad der er legitime og gode måder at styre på og forskelligt syn på hvordan der skabes forandring. For mange regler er skidt Det er faktisk sådan, at alle de seks styringsparadigmer har noget at lade hinanden høre og noget forskelligt. Fx er det relationelle paradigmes kritik af NPM ikke den samme som det professionelle paradigmes. Og konflikterne er på mange måder forståelige. De skyldes for en stor dels vedkommende, at de fleste styringsparadigmer overdrives. Regler er ikke i sig selv noget skidt, men for mange regler er noget skidt. Ligeså med kontrakter. Hvis de håndteres dialogisk og ikke svulmer op og rummer for mange mål, for dårlige mål, procesmål osv., er de ganske anvendelige. Benchmarking er også en god ting, men skal naturligvis tages med et gran salt, når man sammenligner karaktergennemsnit eller udrykningstider. Og inklusion er godt, men kan også kamme over i empatisk omklamring. Det er min opfattelse, at alle seks styringsparadigmer har anvendelige styringsværktøjer og -forståelser. De skal dog anvendes fornuftigt, og de skal kombineres på fornuftige måder, afhængigt af konteksten. Der er således ikke et bestemt idealmiks for alle offentlige organisationer ikke engang for de enkelte sektorer. At kombinere styringsparadigmerne på rette vis kræver gode ledere men det er en ganske anden historie. Til slut: Mange ser regeringens bebudede tillidsreform som en demontering af NPM. Det er den muligvis, det vil tiden vise. Man kan dog kvalificere håbet i tre retninger: 1. NPM er heftigt institutionaliseret og ofte bedre end sit ry, og derfor ikke nem at demontere. 2. Alle seks af de gennemgåede styringsparadigmer har fornuftige bud på, hvilken positiv rolle tillid bør spille i den offentlige sektor. Det bliver spændende at se, hvilket tillidsbegreb der folder sig ud. 3. Der er ofte stor forskel på, hvad der siges, besluttes og gennemføres. Artiklen er baseret på Leon Lerborgs bog Styringsparadigmer i den offentlige sektor, udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S, 2. udgave, juni Ekspert i styringsparadigmer Leon Lerborg er chefkonsulent på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Institut for Ledelse og Forvaltning på professionshøjskolen Metropol i København og forfatter til bogen Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Læs mere om forfatteren og bogen: på OffentligLedelse 19

20 Sorteret magasinpost ID-nr det skarpe hjørne Af Annette Klausen Bengtsson, Mindfocus En mellemleders bekendelser Da jeg efter mange år som mellemleder kiggede tilbage på, hvordan jeg egentligt havde klaret opgaven, sprang tre store og klassiske brølere i øjnene på mig Jeg var efter nogle år som betroet medarbejder og dygtig drifter blevet udnævnt til mellemleder. Og forløbet var klassisk: Ingen lederuddannelse, afklaringsproces eller andre kompetenceudviklende aktiviteter. Jeg skulle gøre det, jeg altid havde gjort, samtidig med at jeg nu også fik ansvar for medarbejdere. Og som leder var det naturligvis min opgave at få puslespillet til at gå op. 1. brøler: Jeg gjorde det hele selv Som det ambitiøse menneske jeg er, havde jeg travlt med at vise ledelsen, at de bestemt havde valgt den helt rigtige til opgaven. Og jeg skulle i hvert fald ikke rende og spørge om hjælp hele tiden, så jeg forsøgte at klare det hele selv. Og det blev jeg ved med. Jeg var jo vant til at være en super dygtig og habil drifter hende, der altid fik klap på skulderen for at klare det hele. Her havde jeg fået min største anerkendelse og fodret mit egomonster. 2. brøler: Jeg undlod at skabe alliancer Den næste store brøler var, at jeg undlod at skabe alliancer. Måske fordi alliancer i mine ører havde en negativ klang. Jeg har altid Som det ambitiøse menneske jeg er, havde jeg travlt med at vise ledelsen, at de bestemt havde valgt den helt rigtige til opgaven. Og jeg skulle i hvert fald ikke rende og spørge om hjælp hele tiden, så jeg forsøgte at klare det hele selv. været vildt provokeret over de aftaler, der blev lavet ved kaffemaskinen på gangen eller på golfbanen om eftermiddagen. Måske fordi jeg hverken drikker kaffe eller spiller golf... Men jeg glemte, at alliancer også kan skabes andre steder og at de er helt uundværlige, hvis vi nemmere vil have vores projekter igennem. Da jeg i stedet tænkte alliancer som netværk, der kunne hjælpe mig med at sælge ideer internt i organisationen, faldt tingene i hak for mig. 3. brøler: Jeg tog ikke min rolle alvorligt Den sidste store brøler var, at jeg ikke tog min rolle alvorligt. Jeg blev ved med at fedte rundt i min mellemlederrolle uden at udvikle den. Jeg prioriterede ekstra arbejdstimer højere end netværk, mentorforløb, coaching og kurser, der kunne gøre mig til en bedre leder. Derfor gravede jeg mig selv længere og længere ned i driftsrollen, så jeg til sidst ikke kunne se mig ud af den. Og jeg spejlede mig kun i andre driftere, der begik den samme brøler som mig. Så kære mellemleder: Nu kender du også de tre største brølere, og du kan vælge at gøre som mig. Du kan naturligvis også vælge at lære af mine fejl og styre udenom dem hvilket jeg trods alt anbefaler. Annette Klausen Bengtsson driver virksomheden Mindfocus, hvor hun hjælper mellemledere til større mod og bedre ledelsesværktøjer. Find hende på 20 OffentligLedelse

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden!

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Af og til er der brug for et pusterum og lidt inspiration udefra for at sætte gang i den interne udvikling på arbejdspladsen. Til det formål

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17 Offentlig Ledelse03 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Hanne og Anita i grønt makkerskab: Netværk baner vejen Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job:

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job: Bettina for Bettina Fællestillidsrepræsentant Alder: 51 år Uddannelse: Pædagog Fokus på: At sætte de raske i centrum og tale mindre om stress og sygefravær Bettina er med til at arrangere kurser for daginstitutioner

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere