Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til 19-24-årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune"

Transkript

1 Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune Marts 2006 Frank Meier og Pernille Hagedorn-Rasmussen

2 CASA Evaluering af projekt: "Opsøgende vejedning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune Marts 2006 Frank Meier og Pernille Hagedorn-Rasmussen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Evaluering af projekt: Opsøgende vejledning til årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune 8 CASA, marts 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Evalueringens væsentligste fund og anbefalinger Evalueringen og projektets mål Overblik og målsætninger Projektet Opsøgende vejledning til årige i hovedtræk Projektperiode og ressourcer Distrikter Målgruppen Projektaktiviteterne Projektets baggrund Målsætninger og delmål for projektet Diskussion af opstillingen af og sammenhængen mellem mål, delmål og indsatser Projekthistorik og nøgletal Projekthistorik Unge i København Unge i projektet Antal unge i distrikterne Fordeling i aldersgruppen Kontakten til unge i projektet Mere metodeudvikling end drift Snitflader: Opsøgende vejledning opererer i en ny administrativ kategori? De unge årige skal først og fremmest vejledes til uddannelse Den opsøgende vejledning er ikke en myndighedsopgave Vejledning gives af professionelt uddannede vejledere UU-København kan tilbyde mere end vejledning Findes målgruppen i praksis eller kunne den skabes? Anbefalinger fra kapitel Hvad er opsøgende i opsøgende vejledning Metodeudvikling i projektet Personlig invitation til vejledning Invitation til cafémøde med fagbevægelsen Vejledere stemmer dørklokker Plakater i opgange og postkort i butikker m.m Opsøgende vejledning i ungdomsklubber Kontakt igennem lokalcentre og andre aktører i lokalområdet Kontakt til unge på kontanthjælp Unge videresendt fra overgangsvejledningen og frafald Metodeudvikling i projektet Kommunikative værktøjer i projektet Personlige breve signalerer omsorg fra Københavns Kommune Plakat usynlig afsender...36

5 6.3 Postkortet skal der være en nøgen dame på forsiden? Hvad med hjemmesider og sms? Fremtidig brug af kommunikative værktøjer Strategiske erfaringer Budskab og indhold Målgruppeanalyse Segmentering giver indsigt Valg af metoder og værktøjer Dokumentation og målbare mål Litteratur og kilder Interview m.v

6 1 Sammenfatning 1.1 Evalueringens væsentligste fund og anbefalinger Denne rapport udgør den eksterne evaluering af projektet Opsøgende vejledning til årige. CASA har i perioden december 2005 til marts 2006 gennemført en evaluering, og på denne baggrund er følgende forfatternes holdning: Projektet har samlet set givet spændende resultater i forhold til mere systematisk at kunne imødegå udfordringen fra årige københavnere i en utilfredsstillende uddannelsesmæssig situation. Projektets oprindelige målsætninger har været både for ambitiøse og spredt på for mange forskellige intentioner. Ikke mindst med en budgetbegrænsning på godt 3.3 mio. kr. og en periode på kun ét år. Dette projekt har vist, at gruppen årige primært bør orienteres mod uddannelsessystemet ikke kortsigtet mod arbejdsmarkedet. Rapporten her foreslår en matchkategori 0, der skal håndteres af vejledningsindsatsen med henblik på opsugning i uddannelsessystemet, uanset den unges forsørgelseskilde. Forvaltningen omkring beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune bør kunne vise større imødekommenhed i forhold til at skabe dette nye, administrative rum, vi har kaldt matchkategori 0. Undtaget fra den opsøgende vejledning bør være unge med særligt svære psykosociale problemer disse bør vejledningsindsatsen nå indirekte, ved at bidrage til uddannelse og opdatering af sagsbehandlere og andre, der har den daglige kontakt til de unge. Vejledning bør fortsat foretages af specialuddannede vejledere og uden direkte tilknytning til myndighedsudøvelse UU-København kunne have glæde af en mere systematisk undersøgelse af baggrund og levevilkår for de årige uden uddannelse og på denne baggrund lave en prioritering inden for målgruppen i tilfælde af en eventuel fremtidig indsats. På baggrund af kendskab til målgruppen kunne UU-København vælge de metoder, der er særligt gode til at indfange de unge. Projektet Opsøgende vejledning til årige er et godt udgangspunkt for en sådan prioritering af målgrupper og metoder. UU-København vil i en eventuel fremtidig indsats over for aldersgruppen have gavn af en mere markedsføringsorienteret tilgang til de kommunikative redskaber fx plakater og postkort. 1.2 Evalueringen og projektets mål Oprindeligt var det denne evaluerings intention for udvalgte indsatsområder i projektet at vurdere mindst ét af følgende spørgsmål: 3

7 1. Hvilken effekt har den opsøgende vejledning haft på den unges karriere, herunder hvilken oplevet kvalitet vejledningen har haft? 2. Hvilke erfaringer har redskaber, metoder og organisatoriske modeller givet projektet? Altså for det første en effektmåling og for det andet en mere metodisk og organisatorisk orienteret evaluering. En egentlig effektmåling i forhold til projektets målgruppe har vist sig ikke at være hensigtsmæssig af to årsager. For det første har projektet haft en relativ kort driftsperiode, det vil sige, at antallet af unge, der har været i kontakt med projektet, er tilsvarende lavt. Hertil kommer naturligvis at vurdere, hvorvidt den eventuelle forandring i den unges karriere (for eksempel en genoptaget ungdomsuddannelse) er en permanent forandring. For det andet er den statistiske dokumentation vedrørende de vejledte temmelig ufuldstændig, og derfor vil der være alt for stor usikkerhed i vurderinger, der ligger ud over dem, der indgår i kapitel 2 under afsnittet om nøgletal. Projektet producerer selv en rapport, der forholder sig til indfrielse af delmålene og redegør for de forskellige indsatser i projektet. Heri kan læses de barrierer, som projektet kommer frem til på baggrund af de forskellige erfaringer. I dialog med rekvirenten er vores rolle derfor i ligeså høj grad blevet at give UU-København nogle konkrete anbefalinger til, hvordan en indsats over for målgruppen kan organiseres i fremtiden, og hvilke udfordringer der ligger heri. I forhold til evalueringens oprindelige intention er denne rolle mest kompatibel med punkt 2 ovenfor. Nærværende evaluering består altså af to hovedtemaer. 1. Hvilken rolle kan eller skal UU-København fremover spille over for målgruppen samt over for og med de andre aktører, særligt beskæftigelsesindsatsen? 2. Hvilke fremadrettede metodiske erfaringer om opsøgende vejledning har projektet bidraget med? CASA har i lyset af dette udvalgt en række temaer, som har udkrystalliseret sig igennem interview med vejledere, samarbejdspartnere og unge i aldersgruppen. Det drejer som om temaer, der er blevet omtalt som problematiske, interessante og/eller særligt relevante af de respektive informanter. Det bør i øvrigt nævnes her, at en af evaluatorerne, Frank Meier, i forbindelse med denne evaluering har deltaget i projektudviklingsaktiviteter sommer 2005 med henblik på at gøre projektet mest muligt evaluerbart. 4

8 Forskningskonsulent Finn Kenneth Hansen, CASA, har fungeret som intern kvalitetssikring af rapporten. 5

9 6

10 2 Overblik og målsætninger 2.1 Projektet Opsøgende vejledning til årige i hovedtræk Projektet Opsøgende vejledning til årige er et udviklingsprojekt, der er iværksat af Borgerrepræsentationen og gennemført af UU-København i Udviklingsperspektivet har to omdrejningspunkter: Et forsøg med udvidelse af den opsøgende vejledning til de årige. Udvikling af samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger og arbejdsopgaver. Dette er bl.a. afspejlet i styregruppen, der foruden repræsentanter for UU- Københavns ledelse m.v. består af repræsentanter for Ungdomsskolen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats Projektperiode og ressourcer Projektet har været i gang fra november 2004, hvor de første vejledere blev rekrutteret, til og med december Der har været 4 vejledere og 1 projektleder ansat i perioden Distrikter Projektet har ikke fysisk omfattet hele Københavns Kommune, men fokuseret på udvalgte distrikter. De fire distrikter er Bispebjerg, Sundby Syd, Tingbjerg og Ydre Nørrebro. Til hvert distrikt har der været tilknyttet en vejleder, som i større eller mindre udstrækning har haft sin arbejdsplads i distriktet Målgruppen Den primære målgruppe er de unge inden for distrikterne mellem 19 og 24 år, der ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation. Da projektet er finansieret af en pulje, der tillige retter sig mod integrationsindsatsen, må projektet om opsøgende vejledning også ses som et led i Københavns Kommunes integrationspolitik. Derfor har unge med anden etnisk baggrund end dansk haft en særlig prioritering i projektet. Derudover har gruppen af særligt udsatte unge også været i fokus. I denne gruppe findes naturligvis både unge med dansk og anden etnisk baggrund. I alt unge er blevet registreret af projektet, derudover er cirka 700 unge blevet kontaktet i samarbejde med fagbevægelsen, men ikke registreret på deres CPR-nummer. I alt 190 unge har i projektperioden modtaget vejledning i en kortere eller længere periode. 7

11 2.1.4 Projektaktiviteterne Vejlederne har i perioden gennemført en lang række aktiviteter. Aktiviteterne kan samles i 3 grupper: 1. Konkret vejledning af de unge. 2. Metodeudvikling i forhold til opsøgende vejledning. 3. Samarbejde med forskellige lokale aktører i distrikterne. Derudover ligger det også i projektet, at erfaringerne med de forskellige aktiviteter skal dokumenteres, og resultaterne formidles både ved dialogfora og i rapportform. 2.2 Projektets baggrund Projektet har en relativ lang historisk baggrund, der dels har rod i vejledningsmiljøet omkring Københavns Kommunes Skole- og Ungdomsvejledning (nu Ungdommens Uddannelsesvejledning København) dels i kommunens øvrige bestræbelser på at sikre integrationen af unge indvandrere og efterkommere. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune udmønter i 2004 en decideret pulje til øget fokus på indslusning, fastholdelse og udslusning fra ungdomsuddannelserne, herunder styrke unge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, som det hedder i redegørelsen om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune, november Videre vises i redegørelsen: Andelen af unge, der som 25-årige har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavere i København (73 %) end i landet som helhed (79 %). I øvrigt er fem ud af seks 25-årige tilflyttere til København. Mere end hver femte årig er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. For indvandrere er 60 % af pigerne og 40 % af drengene ikke i uddannelse eller job det tilsvarende tal for efterkommere er 20 % uafhængigt af køn. For øvrige københavnere er tallet 10 %. 2.3 Målsætninger og delmål for projektet På baggrund af redegørelsen om uddannelse og integration opstiller Borgerrepræsentationen to helt overordnede målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande 8

12 skal Københavns Kommune være blandt de 10 bedste til at få denne målgruppe i arbejde eller uddannelse. Disse overordnede målsætninger bliver omsat i fem delmål, hvis ambitioner heller ikke er beskedne (Københavns Kommune, november, 2003). Projekt Opsøgende vejledning til årige skal levere: 1. Samarbejdsmodeller/aftaler mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt. 2. Modeller for en intensiveret opsøgende indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiv i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 3. Øget opsøgende ungdomsvejledning i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kortest mulig vej fra vejledning til uddannelsesstart. 4. Modeller for en helhedsorienteret og koordineret vejledning med uddannelsessigte for unge, der starter forløb på kontanthjælp. 5. Fremme en samordnet uddannelses- og vejledningsstrategi mellem Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, Center for Uddannelse og Erhverv og den lokale indsats [med Ungdommens Uddannelsesvejledning]. Det er vores vurdering, at disse fem delmål alene hver især udgør probate mål for et projekt som det nærværende. Dette både set i forhold til projektets tidsperspektiv på 1 år og forsøgsprojektets økonomi. (Se tabel 1). Tabel 1 Budget for projektet Budget for projekt årige Lønudgifter i alt ,00 kr. Opkvalificering af projektgruppen ,00 kr. Studiebesøg ,00 kr. Kontorhold, arbejdspladser, telefon og edb ,00 kr. Transport ,00 kr. Vejledningskursus og aktiviteter for målgruppen ,00 kr. Evaluering ,00 kr. Sum ,00 kr. Ovenstående projekt delmål er ganske overordnede i deres formulering og kan ikke fungere som styringsinstrumenter i et konkret projekt. Projektet konkretiserer derfor delmålene i følgende projektmål med målbare kriterier: Projektet Opsøgende vejledning til årige skal: 1. dokumentere sammenhæng mellem opsøgende vejledning og positiv forandring i den unges karriere 9

13 2. udrede de 5 væsentligste barrierer og de 5 væsentligste muligheder for forandring i den unges karriere, der understøtter kommunens overordnede mission 3. udrede de 5 væsentligste barrierer og de 5 væsentligste muligheder i forhold til organisering af og metoder i vejledningen, der understøtter kommunens overordnede mission 4. formidle projekterfaringer i diverse medier 5. løbende foretage dokumentation og erfaringsopsamling af projektets aktiviteter, bl.a. ved at gennemføre dialogfora 6. udarbejde en projektrapport og formidle rapporten til følgegruppe, samarbejdspartnere, interessenter, UU-Københavns hjemmeside og kommunens forvaltninger. I det videre arbejde med bevillingen har UU-København operationaliseret målsætningerne yderligere i en række indsatser, bl.a. ud fra den oprindelige udvælgelse af forsøgsbydelene Tingbjerg, Indre Nørrebro, Bispebjerg og Sundby Syd. De respektive indsatser er gennemgået i projektets egen afrapportering. 2.4 Diskussion af opstillingen af og sammenhængen mellem mål, delmål og indsatser De mange lister med mål og indsatser kan virke ret uoverskuelige i sig selv. Som et bidrag til overblikket har vi lagt dem i en samlet figur nedenfor, der efterfølgende vil blive diskuteret: 10

14 Figur 1 Sammenhæng mellem mål, delmål, kriterier og indsatser BR mål Projekt delmål Målbare kriterier Indsatsområder 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande skal Københavns Kommune være blandt de 10 bedste til at få denne målgruppe i arbejde eller uddannelse. 1. Samarbejdsmodeller ml. UU og FAF. 2. Overgangen mellem grundskole og ungdomsudd. 3. Opsøgende ungdomsvejledning sammen med ungdoms-udd.. 4. Hurtig udd. start. 5. Vejledning til unge på kontanthjælp. 6. Samordning ml. KKB, CUE og og den lokale ind- sats/uu- KØBENHAVN. 1. Positiv forandring i den unges karriere barrierer + 5 muligheder for forandring. 3. Udrede de 5 barrierer + 5 muligheder ift. metoder. 4. Formidling. 5. Erfaring og dialog. 6. Projektrapport til interessenter. 1. Opsøgende vejledning til unge i arbejde. 2. Direkte forlængelse af den opsøgende ungdomsvejledning. 3. Opsøgende vejledning til unge, der ophører i KKB. 4. Vejledning til unge fra lokalcentre. 5. Opsøgende vejledning til andre unge i Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Tingbjerg og Sundby Syd. 6. Opsøgende vejledning til unge i ungdomsklubber. 7. Opsøgende vejledning til unge fra U-turn. 8. Initiativer til forebyggelse af frafald på HG. 9. Tværgående aktiviteter. Den første iagttagelse er naturligvis, at opsøgende vejledning knyttes til integrationspolitikken. Det har gode begrundelser ikke mindst i forhold til politisk opbakning, finansiering med videre men betyder at projektet dermed kommer til at skulle indfri dels helt indlysende forventninger omkring udvikling af voksenvejledningens opsøgende karakter, dels får et særligt ansvar i forhold til borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Pointen her er, at idet man kobler en indsats til integrationspolitikken, lægger man en yderligere udfordring i arbejdet ind, idet de særlige sproglige, sociale og kulturelle karakteristika denne målgruppe har, stiller andre og utvivlsomt højere krav til projektets design og projektdeltagernes professionelle profiler. Ser vi videre på næste søjle i figur 1, finder vi delmålene for projektet. Disse daterer sig til selve projektskabelsen tilbage i og angår de overordnede organisatoriske forhindringer for en velfungerende opsøgende vejledning. Der kan argumenteres for, at visse af disse mål i en vis udstrækning er politiske eller i det mindste angår administrative niveauer, der ligger væsentligt over projektet selv. Det er i sig selv helt normalt, ikke mindst for udviklingsaktiviteter. 11

15 I forhold til det aktuelle projekt er der imidlertid en række ydre omstændigheder, der er vigtige at tage i betragtning, når resultaterne af projektets effekt vurderes. Det drejer sig om en række omstændigheder, der gjorde 2004 og 2005 for turbulente år for UU-København. For det første etableres UU- København, Københavns Kommune som organisation 1. august, Aktiviteterne på området flyttes fysisk fra Østerbro til Korsgade og centrets daværende leder fratræder marts 2004, og ny leder tiltræder november 2004, kort før projektstart. For det andet gennemgår Københavns Kommune en større organisationsændring, der implementeres fra 1. januar, Det aftvinger respekt, at det under disse forhold lykkes UU-København at manøvrere projektet så godt på vej, som tilfældet blev. Afsluttende vil vi konkludere, at de nævnte målsætninger og delmål er meget ambitiøse ikke mindst for et projekt af denne størrelse både forstået i forhold til det økonomiske råderum og i forhold til den tidsmæssige udstrækning. Organisatoriske ændringer som for eksempel nye samarbejdsrelationer er ikke nødvendigvis dyre i snæver økonomisk forstand. Til gengæld tager de erfaringsmæssigt lang tid at få til at fungere. Nærværende projekt har ikke været dimensioneret hverken økonomisk eller tidsmæssigt til, at de nævnte delmål i deres fulde udstrækning har kunnet forventes indfriet. 12

16 3 Projekthistorik og nøgletal Projekthistorik dækker i denne evaluering et kortfattet overblik over enkelte milepæle i arbejdet. Derudover vil vi angående nøgletal se på, hvor mange og hvilke unge der har haft kontakt med projektet. Dette fortæller os noget om, hvor vidt omkring projektet har været, og hvor meget integrationsperspektivet har fyldt. 3.1 Projekthistorik Projektet Opsøgende vejledning til årige startede i december 2004 og sluttede med udgangen af I figuren nedenfor er indlagt en række milepæle, vi finder centrale for projektets udvikling. Figur 2 Projekthistorik Projekt antages af UU-forvaltning Team rekrutteres fra pulje Kickoffseminar Helsingør Revideret projektbeskrivelse vedtages Evaluering påbegyndes 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Projektleder udnævnes Vikar for projektleder Postkort og plakater klar Ny vejleder for Bispebjerg distrikt Projektudvikling og metodeafprøvning Egentlig drift Projekthistorikken giver anledning til en række iagttagelser af evaluerende art. For det første bemærkes, at teamet af projektmedarbejdere dvs. vejledere udvælges ret sent i en pulje af ansøgere til andre stillinger end stillingerne i dette projekt 1. Evalueringens undersøgelser dokumenterer til fulde, at de rekrutterede medarbejdere, vi har talt med, har været endog særdeles velkvalificerede og totalt set med en meget bred kompetenceportefølje til gode for projektet. Samtidig er det naturligt at overveje, om et projekt 1 Det skal bemærkes, at UU-København i forlængelse af centrets etablering havde ansat et betydeligt antal personer og således haft relevante profiler i arkivet og havde endda særdeles godt kendskab til, hvilket ansøgerfelt der ville søge et egentligt opslag. Disse forhold peger på det fornuftige i at gå pragmatisk til værks. 13

17 med en så speciel målgruppe og metodeudfordring ikke vil kunne få fordel af en rekruttering, der er målrettet de specifikke behov. Hvilket leder til næste observation, at projektets konkrete kompetencebehov for så vidt ikke var kendte under rekrutteringen. Kickoff-seminaret i Helsingør markerer da også indledningen på en proces med at konkretisere projektets mål og metodeindhold, en proces, projektmedarbejderne er en integreret del af. Sammenfattende blot her: Rekrutteringen sker på trods af manglen på ikke på baggrund af en udbygget projektbeskrivelse, hvorefter medarbejderne deltager i udmøntningen. Forudsigeligt nok bidrager dette hændelsesforløb til, at uenigheder i projektgruppen ikke bliver bilagt tilstrækkeligt tidligt. På den anden side er den nordiske tradition for projektudvikling på det pædagogiske og sociale område karakteriseret ved et samspil mellem top down-processer (for eksempel motivering fra en bevillingsskrivelse eller referat af BR-forhandling) og bottom up-processer (for eksempel medarbejderinput eller ligefrem brugerinput) og projektet her udnytter netop begge processer. Den anke, evalueringen ønsker at bringe, er ikke, at projektets udviklingsfase har mange bidragydere. Anken er snarere, at styregruppe/overordnet projektledelse ikke på et tidligere tidspunkt forenkler projektets struktur. Af naturlige, personalemæssige årsager indgår der i en periode i projektet en vikarierende projektleder rekrutteret ud af projektmedarbejdernes midte. Bagefter vælger man at dele projektledelsen mellem den oprindelige projektleder og den vikarierende i perioden efter vikariatet. Under vikariatet forestår dels teambuilding i projektet, dels den løbende projektudvikling, og endelig den forankring og markedsføring af projektet I figur 2 er tillige indlagt to trekanter Projektudvikling og metodeafprøvning henholdsvis Egentlig drift. Pointen her er at indikere, hvordan balancen mellem projektets dobbelte status som udviklingsprojekt og driftsprojekt udvikler sig. I diskussionen af projektmålene ovenfor tages jo afsæt i, hvad man kunne kalde en mission for BR, nemlig at man ønsker, at 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er næppe tvivl om, at projektet på længere sigt vil bidrage hertil, men først via fastholdelse af de læringspunkter, projektet har skabt i Københavns Kommune. Denne tænkning retfærdiggør tillige de faktisk opnåede driftsresultater (se nedenfor) idet man i den egentlig driftsperiode ville forvente et væsentligt større volumen af brugere. 14

18 3.2 Unge i København UU-Københavns projekt retter sig primært mod unge i den aldersgruppe (19-24 år), der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har lavet en kørsel i Danmarks Statistik for at få et billede af, hvor mange unge det drejer sig om. Det er ikke let at opgøre statistisk, fordi der i aldersgruppen år findes en del unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse og derfor ikke er relevante for projektet. I Danmarks Statistik opgøres højeste fuldførte uddannelse for de årige (se tabel 2). Heraf fremgår det, at ca unge havde 10. klasse som den højeste fuldførte uddannelse. Hvis vi hertil lægger de 19-årige, er der ca årige uden en fuldført ungdomsuddannelse. Dette er dog ikke det fulde billede af gruppen, som har brug for uddannelsesvejledning. For en væsentlig del af disse unge er netop i gang med en gymnasial uddannelse. I Redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune finder man, at ca. 17 % af de 24-årige ikke har færdiggjort uddannelse ud over grundskolen, tilsvarende 18 % for de 22-årige og 21 % for de 22-årige. Det vil sige, at man kan forvente, at 20 % af de 19 til 24-årige ikke vil fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er netop blandt disse unge, at vejledningsindsatsen skal fokuseres. Det drejer sig således om cirka unge er derfor et godt bud på det faktiske omfang af de unge i Københavns Kommune, der har brug for uddannelsesvejledning. Det kan diskuteres om unge, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, men ikke har gennemført en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse, skal medregnes i kernemålgruppen for projektet, da disse unge kan være kommet meget langt væk fra uddannelse, hvis de som 23- eller 24- årige stadig ikke er kommet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ligger dog fast, at de befinder sig i udkanten af den primære målgruppe. 15

19 Tabel 2 Manglende uddannelse blandt unge Befolkningen i Københavns Kommune højeste fuldførte uddannelse for årige i 2005 Har udelukkende klasse Har 8. klasse som højeste fuldførte uddannelse Har 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse Har fuldført 10. klasse e.l. Kilde: Danmarks Statistik Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere... 9 I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Manglende ungdomsuddannelse blandt de årige I Københavns Kommune boede i 2005 cirka unge mellem 19 og 24 år. Af dem har 84 % dansk baggrund, og resten har en eller anden form for indvandrerbaggrund (se tabel 3). Som det fremgår af oversigten over uddannelse, er der en relativ høj andel af indvandrere i gruppen af unge, der udelukkende har grundskolen som uddannelsesmæssig baggrund. Hvilket i øvrigt støtter argumentet om, at uddannelsesvejledning til årige i høj grad også er en integrationsopgave. Tabel 3 Etnisk baggrund blandt unge i København 2005 Etnisk baggrund Antal Procent af alle unge år Danmark ,4 % Arabiske lande ,5 % Eksjugoslavien ,5 % Pakistan % Somalia ,5 % Tyrkiet % Øvrige ,1 % Etnicitet ikke registreret ,1 % Total % Kilde: FORTIS 16

20 3.3 Unge i projektet I det følgende gennemgås enkelte nøgletal for de unge, som er registreret af projektet. Udtrækninger er lavet i FORTIS, der bruges af UU-København til at registrere oplysninger omkring de unge. Evalueringen sammenligner de unge, der er indgået i projektet med målgruppen som helhed. Der er dog en væsentlig usikkerhed ved denne sammenligning. Dels findes der ikke en fuldstændig registrering af de unge, som projektet har været i kontakt med, dels har registreringen i FORTIS nogle begrænsninger i forhold til projektets egentlige behov. Det vil sige, at der i FORTIS er registreret unge, som har været i kontakt med projektet, men dette inkluderer ikke de unge, der har fået tilsendt invitationer til cafémøder igennem a-kasser og fagforeninger, da disse ikke er identificeret på CPR-nummer. Det drejer sig om cirka 700 unge. Enkelte af disse er dog registreret, nemlig dem, der faktisk kom til cafémøderne og blev registreret med CPR-nummer. Blandt de 700 unge vil formentlig også være nogle, der også har modtaget et personligt brev. De unge, som er udgangspunkt for evalueringens beregninger, inkluderer alle de unge, som er: 1. blevet kontaktet gennem et personligt brev fra UU-København (i alt unge), hvor 10 % har meldt tilbage, at de ønskede vejledning 2. blevet kontaktet med udgangspunkt i lister fra forskellige samarbejdsparter 3. blevet vejledt i fx klubber. Men i forhold til klubber er alle de unge, der rent faktisk har haft tilbudet, ikke blevet registreret. De unge, der er registreret, har derfor forskellig status i forhold til vejledning. Det er derfor ikke nogen fuldstændig eller konsekvent registrering, der har fundet sted i forbindelse med projektet. Opsummerende ses det af projektets egen afrapportering, at der har været kontakt med unge, og at vejlederne har haft vejledning med totalt set 190 unge. De unge, som er registreret i FORTIS som værende inkluderet i projektet, er altså en blanding af dem, der faktisk er blevet vejledt og dem, der kun er blevet kontaktet. Vi mener dog alligevel, med ovenstående usikkerhed in mente, at det kan være relevant at se på, i hvor høj grad projektet er kommet omkring i målgruppen i forhold til alder og rekrutteringsveje blandt de Projektet har i sine overordnede mål et væsentligt integrationselement. Det har dog ikke været muligt at få statistiske valide data til at se, i hvor høj grad det har været tilfældet. Det skal dog understreges, at interview med samarbejdspartnere og vejledere viser, at projektet i høj grad har været i kontakt med unge med anden etnisk baggrund end dansk. 17

21 3.3.1 Antal unge i distrikterne Projektet har ikke dækket hele Københavns Kommune, men har udvalgt fire distrikter: Sundby Syd, Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Tingbjerg. I december 2005 boede der unge mellem 19 og 24 år i disse distrikter (se tabel 4). Distrikterne er altså kendetegnet ved at have mange unge; cirka 30 % af alle de unge, der findes i aldersgruppen i hele København, bor her. Tabel 4 Unge fordelt på distrikter Distrikter Antal unge mellem år 2005 Bispebjerg Brønshøj-Husum* Sundby Syd Ydre Nørrebro I alt i distrikterne * Inklusive Tingbjerg Kilde: FORTIS Det har ikke været muligt inden for rammerne af evalueringen at undersøge, hvor mange i de enkelte distrikter, der ikke har uddannelse ud over grundskolen. Projektet har registreret kontakt til unge. Det udgør ca. 10 % af de unge i distrikterne, hvoraf 190 har modtaget vejledning. Projektet har altså indfanget 1-2 % af de unge i distrikterne Fordeling i aldersgruppen Projektet har med sine aktiviteter søgt dækket hele aldersgruppen år. Som det ses i figur 3, har projektet fordelt sine ressourcer jævnt i hele gruppen af de årige, da de relevante årgange har stort set lige store andele blandt unge, der er registreret. Figur 3 Fordeling på årgange i projektet

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere