Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til 19-24-årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune"

Transkript

1 Evaluering af projekt: "Opsøgende vejledning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune Marts 2006 Frank Meier og Pernille Hagedorn-Rasmussen

2 CASA Evaluering af projekt: "Opsøgende vejedning til årige" Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune Marts 2006 Frank Meier og Pernille Hagedorn-Rasmussen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Evaluering af projekt: Opsøgende vejledning til årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune 8 CASA, marts 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Evalueringens væsentligste fund og anbefalinger Evalueringen og projektets mål Overblik og målsætninger Projektet Opsøgende vejledning til årige i hovedtræk Projektperiode og ressourcer Distrikter Målgruppen Projektaktiviteterne Projektets baggrund Målsætninger og delmål for projektet Diskussion af opstillingen af og sammenhængen mellem mål, delmål og indsatser Projekthistorik og nøgletal Projekthistorik Unge i København Unge i projektet Antal unge i distrikterne Fordeling i aldersgruppen Kontakten til unge i projektet Mere metodeudvikling end drift Snitflader: Opsøgende vejledning opererer i en ny administrativ kategori? De unge årige skal først og fremmest vejledes til uddannelse Den opsøgende vejledning er ikke en myndighedsopgave Vejledning gives af professionelt uddannede vejledere UU-København kan tilbyde mere end vejledning Findes målgruppen i praksis eller kunne den skabes? Anbefalinger fra kapitel Hvad er opsøgende i opsøgende vejledning Metodeudvikling i projektet Personlig invitation til vejledning Invitation til cafémøde med fagbevægelsen Vejledere stemmer dørklokker Plakater i opgange og postkort i butikker m.m Opsøgende vejledning i ungdomsklubber Kontakt igennem lokalcentre og andre aktører i lokalområdet Kontakt til unge på kontanthjælp Unge videresendt fra overgangsvejledningen og frafald Metodeudvikling i projektet Kommunikative værktøjer i projektet Personlige breve signalerer omsorg fra Københavns Kommune Plakat usynlig afsender...36

5 6.3 Postkortet skal der være en nøgen dame på forsiden? Hvad med hjemmesider og sms? Fremtidig brug af kommunikative værktøjer Strategiske erfaringer Budskab og indhold Målgruppeanalyse Segmentering giver indsigt Valg af metoder og værktøjer Dokumentation og målbare mål Litteratur og kilder Interview m.v

6 1 Sammenfatning 1.1 Evalueringens væsentligste fund og anbefalinger Denne rapport udgør den eksterne evaluering af projektet Opsøgende vejledning til årige. CASA har i perioden december 2005 til marts 2006 gennemført en evaluering, og på denne baggrund er følgende forfatternes holdning: Projektet har samlet set givet spændende resultater i forhold til mere systematisk at kunne imødegå udfordringen fra årige københavnere i en utilfredsstillende uddannelsesmæssig situation. Projektets oprindelige målsætninger har været både for ambitiøse og spredt på for mange forskellige intentioner. Ikke mindst med en budgetbegrænsning på godt 3.3 mio. kr. og en periode på kun ét år. Dette projekt har vist, at gruppen årige primært bør orienteres mod uddannelsessystemet ikke kortsigtet mod arbejdsmarkedet. Rapporten her foreslår en matchkategori 0, der skal håndteres af vejledningsindsatsen med henblik på opsugning i uddannelsessystemet, uanset den unges forsørgelseskilde. Forvaltningen omkring beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune bør kunne vise større imødekommenhed i forhold til at skabe dette nye, administrative rum, vi har kaldt matchkategori 0. Undtaget fra den opsøgende vejledning bør være unge med særligt svære psykosociale problemer disse bør vejledningsindsatsen nå indirekte, ved at bidrage til uddannelse og opdatering af sagsbehandlere og andre, der har den daglige kontakt til de unge. Vejledning bør fortsat foretages af specialuddannede vejledere og uden direkte tilknytning til myndighedsudøvelse UU-København kunne have glæde af en mere systematisk undersøgelse af baggrund og levevilkår for de årige uden uddannelse og på denne baggrund lave en prioritering inden for målgruppen i tilfælde af en eventuel fremtidig indsats. På baggrund af kendskab til målgruppen kunne UU-København vælge de metoder, der er særligt gode til at indfange de unge. Projektet Opsøgende vejledning til årige er et godt udgangspunkt for en sådan prioritering af målgrupper og metoder. UU-København vil i en eventuel fremtidig indsats over for aldersgruppen have gavn af en mere markedsføringsorienteret tilgang til de kommunikative redskaber fx plakater og postkort. 1.2 Evalueringen og projektets mål Oprindeligt var det denne evaluerings intention for udvalgte indsatsområder i projektet at vurdere mindst ét af følgende spørgsmål: 3

7 1. Hvilken effekt har den opsøgende vejledning haft på den unges karriere, herunder hvilken oplevet kvalitet vejledningen har haft? 2. Hvilke erfaringer har redskaber, metoder og organisatoriske modeller givet projektet? Altså for det første en effektmåling og for det andet en mere metodisk og organisatorisk orienteret evaluering. En egentlig effektmåling i forhold til projektets målgruppe har vist sig ikke at være hensigtsmæssig af to årsager. For det første har projektet haft en relativ kort driftsperiode, det vil sige, at antallet af unge, der har været i kontakt med projektet, er tilsvarende lavt. Hertil kommer naturligvis at vurdere, hvorvidt den eventuelle forandring i den unges karriere (for eksempel en genoptaget ungdomsuddannelse) er en permanent forandring. For det andet er den statistiske dokumentation vedrørende de vejledte temmelig ufuldstændig, og derfor vil der være alt for stor usikkerhed i vurderinger, der ligger ud over dem, der indgår i kapitel 2 under afsnittet om nøgletal. Projektet producerer selv en rapport, der forholder sig til indfrielse af delmålene og redegør for de forskellige indsatser i projektet. Heri kan læses de barrierer, som projektet kommer frem til på baggrund af de forskellige erfaringer. I dialog med rekvirenten er vores rolle derfor i ligeså høj grad blevet at give UU-København nogle konkrete anbefalinger til, hvordan en indsats over for målgruppen kan organiseres i fremtiden, og hvilke udfordringer der ligger heri. I forhold til evalueringens oprindelige intention er denne rolle mest kompatibel med punkt 2 ovenfor. Nærværende evaluering består altså af to hovedtemaer. 1. Hvilken rolle kan eller skal UU-København fremover spille over for målgruppen samt over for og med de andre aktører, særligt beskæftigelsesindsatsen? 2. Hvilke fremadrettede metodiske erfaringer om opsøgende vejledning har projektet bidraget med? CASA har i lyset af dette udvalgt en række temaer, som har udkrystalliseret sig igennem interview med vejledere, samarbejdspartnere og unge i aldersgruppen. Det drejer som om temaer, der er blevet omtalt som problematiske, interessante og/eller særligt relevante af de respektive informanter. Det bør i øvrigt nævnes her, at en af evaluatorerne, Frank Meier, i forbindelse med denne evaluering har deltaget i projektudviklingsaktiviteter sommer 2005 med henblik på at gøre projektet mest muligt evaluerbart. 4

8 Forskningskonsulent Finn Kenneth Hansen, CASA, har fungeret som intern kvalitetssikring af rapporten. 5

9 6

10 2 Overblik og målsætninger 2.1 Projektet Opsøgende vejledning til årige i hovedtræk Projektet Opsøgende vejledning til årige er et udviklingsprojekt, der er iværksat af Borgerrepræsentationen og gennemført af UU-København i Udviklingsperspektivet har to omdrejningspunkter: Et forsøg med udvidelse af den opsøgende vejledning til de årige. Udvikling af samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger og arbejdsopgaver. Dette er bl.a. afspejlet i styregruppen, der foruden repræsentanter for UU- Københavns ledelse m.v. består af repræsentanter for Ungdomsskolen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats Projektperiode og ressourcer Projektet har været i gang fra november 2004, hvor de første vejledere blev rekrutteret, til og med december Der har været 4 vejledere og 1 projektleder ansat i perioden Distrikter Projektet har ikke fysisk omfattet hele Københavns Kommune, men fokuseret på udvalgte distrikter. De fire distrikter er Bispebjerg, Sundby Syd, Tingbjerg og Ydre Nørrebro. Til hvert distrikt har der været tilknyttet en vejleder, som i større eller mindre udstrækning har haft sin arbejdsplads i distriktet Målgruppen Den primære målgruppe er de unge inden for distrikterne mellem 19 og 24 år, der ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation. Da projektet er finansieret af en pulje, der tillige retter sig mod integrationsindsatsen, må projektet om opsøgende vejledning også ses som et led i Københavns Kommunes integrationspolitik. Derfor har unge med anden etnisk baggrund end dansk haft en særlig prioritering i projektet. Derudover har gruppen af særligt udsatte unge også været i fokus. I denne gruppe findes naturligvis både unge med dansk og anden etnisk baggrund. I alt unge er blevet registreret af projektet, derudover er cirka 700 unge blevet kontaktet i samarbejde med fagbevægelsen, men ikke registreret på deres CPR-nummer. I alt 190 unge har i projektperioden modtaget vejledning i en kortere eller længere periode. 7

11 2.1.4 Projektaktiviteterne Vejlederne har i perioden gennemført en lang række aktiviteter. Aktiviteterne kan samles i 3 grupper: 1. Konkret vejledning af de unge. 2. Metodeudvikling i forhold til opsøgende vejledning. 3. Samarbejde med forskellige lokale aktører i distrikterne. Derudover ligger det også i projektet, at erfaringerne med de forskellige aktiviteter skal dokumenteres, og resultaterne formidles både ved dialogfora og i rapportform. 2.2 Projektets baggrund Projektet har en relativ lang historisk baggrund, der dels har rod i vejledningsmiljøet omkring Københavns Kommunes Skole- og Ungdomsvejledning (nu Ungdommens Uddannelsesvejledning København) dels i kommunens øvrige bestræbelser på at sikre integrationen af unge indvandrere og efterkommere. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune udmønter i 2004 en decideret pulje til øget fokus på indslusning, fastholdelse og udslusning fra ungdomsuddannelserne, herunder styrke unge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, som det hedder i redegørelsen om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune, november Videre vises i redegørelsen: Andelen af unge, der som 25-årige har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavere i København (73 %) end i landet som helhed (79 %). I øvrigt er fem ud af seks 25-årige tilflyttere til København. Mere end hver femte årig er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. For indvandrere er 60 % af pigerne og 40 % af drengene ikke i uddannelse eller job det tilsvarende tal for efterkommere er 20 % uafhængigt af køn. For øvrige københavnere er tallet 10 %. 2.3 Målsætninger og delmål for projektet På baggrund af redegørelsen om uddannelse og integration opstiller Borgerrepræsentationen to helt overordnede målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande 8

12 skal Københavns Kommune være blandt de 10 bedste til at få denne målgruppe i arbejde eller uddannelse. Disse overordnede målsætninger bliver omsat i fem delmål, hvis ambitioner heller ikke er beskedne (Københavns Kommune, november, 2003). Projekt Opsøgende vejledning til årige skal levere: 1. Samarbejdsmodeller/aftaler mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt. 2. Modeller for en intensiveret opsøgende indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiv i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 3. Øget opsøgende ungdomsvejledning i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kortest mulig vej fra vejledning til uddannelsesstart. 4. Modeller for en helhedsorienteret og koordineret vejledning med uddannelsessigte for unge, der starter forløb på kontanthjælp. 5. Fremme en samordnet uddannelses- og vejledningsstrategi mellem Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, Center for Uddannelse og Erhverv og den lokale indsats [med Ungdommens Uddannelsesvejledning]. Det er vores vurdering, at disse fem delmål alene hver især udgør probate mål for et projekt som det nærværende. Dette både set i forhold til projektets tidsperspektiv på 1 år og forsøgsprojektets økonomi. (Se tabel 1). Tabel 1 Budget for projektet Budget for projekt årige Lønudgifter i alt ,00 kr. Opkvalificering af projektgruppen ,00 kr. Studiebesøg ,00 kr. Kontorhold, arbejdspladser, telefon og edb ,00 kr. Transport ,00 kr. Vejledningskursus og aktiviteter for målgruppen ,00 kr. Evaluering ,00 kr. Sum ,00 kr. Ovenstående projekt delmål er ganske overordnede i deres formulering og kan ikke fungere som styringsinstrumenter i et konkret projekt. Projektet konkretiserer derfor delmålene i følgende projektmål med målbare kriterier: Projektet Opsøgende vejledning til årige skal: 1. dokumentere sammenhæng mellem opsøgende vejledning og positiv forandring i den unges karriere 9

13 2. udrede de 5 væsentligste barrierer og de 5 væsentligste muligheder for forandring i den unges karriere, der understøtter kommunens overordnede mission 3. udrede de 5 væsentligste barrierer og de 5 væsentligste muligheder i forhold til organisering af og metoder i vejledningen, der understøtter kommunens overordnede mission 4. formidle projekterfaringer i diverse medier 5. løbende foretage dokumentation og erfaringsopsamling af projektets aktiviteter, bl.a. ved at gennemføre dialogfora 6. udarbejde en projektrapport og formidle rapporten til følgegruppe, samarbejdspartnere, interessenter, UU-Københavns hjemmeside og kommunens forvaltninger. I det videre arbejde med bevillingen har UU-København operationaliseret målsætningerne yderligere i en række indsatser, bl.a. ud fra den oprindelige udvælgelse af forsøgsbydelene Tingbjerg, Indre Nørrebro, Bispebjerg og Sundby Syd. De respektive indsatser er gennemgået i projektets egen afrapportering. 2.4 Diskussion af opstillingen af og sammenhængen mellem mål, delmål og indsatser De mange lister med mål og indsatser kan virke ret uoverskuelige i sig selv. Som et bidrag til overblikket har vi lagt dem i en samlet figur nedenfor, der efterfølgende vil blive diskuteret: 10

14 Figur 1 Sammenhæng mellem mål, delmål, kriterier og indsatser BR mål Projekt delmål Målbare kriterier Indsatsområder 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande skal Københavns Kommune være blandt de 10 bedste til at få denne målgruppe i arbejde eller uddannelse. 1. Samarbejdsmodeller ml. UU og FAF. 2. Overgangen mellem grundskole og ungdomsudd. 3. Opsøgende ungdomsvejledning sammen med ungdoms-udd.. 4. Hurtig udd. start. 5. Vejledning til unge på kontanthjælp. 6. Samordning ml. KKB, CUE og og den lokale ind- sats/uu- KØBENHAVN. 1. Positiv forandring i den unges karriere barrierer + 5 muligheder for forandring. 3. Udrede de 5 barrierer + 5 muligheder ift. metoder. 4. Formidling. 5. Erfaring og dialog. 6. Projektrapport til interessenter. 1. Opsøgende vejledning til unge i arbejde. 2. Direkte forlængelse af den opsøgende ungdomsvejledning. 3. Opsøgende vejledning til unge, der ophører i KKB. 4. Vejledning til unge fra lokalcentre. 5. Opsøgende vejledning til andre unge i Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Tingbjerg og Sundby Syd. 6. Opsøgende vejledning til unge i ungdomsklubber. 7. Opsøgende vejledning til unge fra U-turn. 8. Initiativer til forebyggelse af frafald på HG. 9. Tværgående aktiviteter. Den første iagttagelse er naturligvis, at opsøgende vejledning knyttes til integrationspolitikken. Det har gode begrundelser ikke mindst i forhold til politisk opbakning, finansiering med videre men betyder at projektet dermed kommer til at skulle indfri dels helt indlysende forventninger omkring udvikling af voksenvejledningens opsøgende karakter, dels får et særligt ansvar i forhold til borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Pointen her er, at idet man kobler en indsats til integrationspolitikken, lægger man en yderligere udfordring i arbejdet ind, idet de særlige sproglige, sociale og kulturelle karakteristika denne målgruppe har, stiller andre og utvivlsomt højere krav til projektets design og projektdeltagernes professionelle profiler. Ser vi videre på næste søjle i figur 1, finder vi delmålene for projektet. Disse daterer sig til selve projektskabelsen tilbage i og angår de overordnede organisatoriske forhindringer for en velfungerende opsøgende vejledning. Der kan argumenteres for, at visse af disse mål i en vis udstrækning er politiske eller i det mindste angår administrative niveauer, der ligger væsentligt over projektet selv. Det er i sig selv helt normalt, ikke mindst for udviklingsaktiviteter. 11

15 I forhold til det aktuelle projekt er der imidlertid en række ydre omstændigheder, der er vigtige at tage i betragtning, når resultaterne af projektets effekt vurderes. Det drejer sig om en række omstændigheder, der gjorde 2004 og 2005 for turbulente år for UU-København. For det første etableres UU- København, Københavns Kommune som organisation 1. august, Aktiviteterne på området flyttes fysisk fra Østerbro til Korsgade og centrets daværende leder fratræder marts 2004, og ny leder tiltræder november 2004, kort før projektstart. For det andet gennemgår Københavns Kommune en større organisationsændring, der implementeres fra 1. januar, Det aftvinger respekt, at det under disse forhold lykkes UU-København at manøvrere projektet så godt på vej, som tilfældet blev. Afsluttende vil vi konkludere, at de nævnte målsætninger og delmål er meget ambitiøse ikke mindst for et projekt af denne størrelse både forstået i forhold til det økonomiske råderum og i forhold til den tidsmæssige udstrækning. Organisatoriske ændringer som for eksempel nye samarbejdsrelationer er ikke nødvendigvis dyre i snæver økonomisk forstand. Til gengæld tager de erfaringsmæssigt lang tid at få til at fungere. Nærværende projekt har ikke været dimensioneret hverken økonomisk eller tidsmæssigt til, at de nævnte delmål i deres fulde udstrækning har kunnet forventes indfriet. 12

16 3 Projekthistorik og nøgletal Projekthistorik dækker i denne evaluering et kortfattet overblik over enkelte milepæle i arbejdet. Derudover vil vi angående nøgletal se på, hvor mange og hvilke unge der har haft kontakt med projektet. Dette fortæller os noget om, hvor vidt omkring projektet har været, og hvor meget integrationsperspektivet har fyldt. 3.1 Projekthistorik Projektet Opsøgende vejledning til årige startede i december 2004 og sluttede med udgangen af I figuren nedenfor er indlagt en række milepæle, vi finder centrale for projektets udvikling. Figur 2 Projekthistorik Projekt antages af UU-forvaltning Team rekrutteres fra pulje Kickoffseminar Helsingør Revideret projektbeskrivelse vedtages Evaluering påbegyndes 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Projektleder udnævnes Vikar for projektleder Postkort og plakater klar Ny vejleder for Bispebjerg distrikt Projektudvikling og metodeafprøvning Egentlig drift Projekthistorikken giver anledning til en række iagttagelser af evaluerende art. For det første bemærkes, at teamet af projektmedarbejdere dvs. vejledere udvælges ret sent i en pulje af ansøgere til andre stillinger end stillingerne i dette projekt 1. Evalueringens undersøgelser dokumenterer til fulde, at de rekrutterede medarbejdere, vi har talt med, har været endog særdeles velkvalificerede og totalt set med en meget bred kompetenceportefølje til gode for projektet. Samtidig er det naturligt at overveje, om et projekt 1 Det skal bemærkes, at UU-København i forlængelse af centrets etablering havde ansat et betydeligt antal personer og således haft relevante profiler i arkivet og havde endda særdeles godt kendskab til, hvilket ansøgerfelt der ville søge et egentligt opslag. Disse forhold peger på det fornuftige i at gå pragmatisk til værks. 13

17 med en så speciel målgruppe og metodeudfordring ikke vil kunne få fordel af en rekruttering, der er målrettet de specifikke behov. Hvilket leder til næste observation, at projektets konkrete kompetencebehov for så vidt ikke var kendte under rekrutteringen. Kickoff-seminaret i Helsingør markerer da også indledningen på en proces med at konkretisere projektets mål og metodeindhold, en proces, projektmedarbejderne er en integreret del af. Sammenfattende blot her: Rekrutteringen sker på trods af manglen på ikke på baggrund af en udbygget projektbeskrivelse, hvorefter medarbejderne deltager i udmøntningen. Forudsigeligt nok bidrager dette hændelsesforløb til, at uenigheder i projektgruppen ikke bliver bilagt tilstrækkeligt tidligt. På den anden side er den nordiske tradition for projektudvikling på det pædagogiske og sociale område karakteriseret ved et samspil mellem top down-processer (for eksempel motivering fra en bevillingsskrivelse eller referat af BR-forhandling) og bottom up-processer (for eksempel medarbejderinput eller ligefrem brugerinput) og projektet her udnytter netop begge processer. Den anke, evalueringen ønsker at bringe, er ikke, at projektets udviklingsfase har mange bidragydere. Anken er snarere, at styregruppe/overordnet projektledelse ikke på et tidligere tidspunkt forenkler projektets struktur. Af naturlige, personalemæssige årsager indgår der i en periode i projektet en vikarierende projektleder rekrutteret ud af projektmedarbejdernes midte. Bagefter vælger man at dele projektledelsen mellem den oprindelige projektleder og den vikarierende i perioden efter vikariatet. Under vikariatet forestår dels teambuilding i projektet, dels den løbende projektudvikling, og endelig den forankring og markedsføring af projektet I figur 2 er tillige indlagt to trekanter Projektudvikling og metodeafprøvning henholdsvis Egentlig drift. Pointen her er at indikere, hvordan balancen mellem projektets dobbelte status som udviklingsprojekt og driftsprojekt udvikler sig. I diskussionen af projektmålene ovenfor tages jo afsæt i, hvad man kunne kalde en mission for BR, nemlig at man ønsker, at 95 % af alle københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er næppe tvivl om, at projektet på længere sigt vil bidrage hertil, men først via fastholdelse af de læringspunkter, projektet har skabt i Københavns Kommune. Denne tænkning retfærdiggør tillige de faktisk opnåede driftsresultater (se nedenfor) idet man i den egentlig driftsperiode ville forvente et væsentligt større volumen af brugere. 14

18 3.2 Unge i København UU-Københavns projekt retter sig primært mod unge i den aldersgruppe (19-24 år), der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har lavet en kørsel i Danmarks Statistik for at få et billede af, hvor mange unge det drejer sig om. Det er ikke let at opgøre statistisk, fordi der i aldersgruppen år findes en del unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse og derfor ikke er relevante for projektet. I Danmarks Statistik opgøres højeste fuldførte uddannelse for de årige (se tabel 2). Heraf fremgår det, at ca unge havde 10. klasse som den højeste fuldførte uddannelse. Hvis vi hertil lægger de 19-årige, er der ca årige uden en fuldført ungdomsuddannelse. Dette er dog ikke det fulde billede af gruppen, som har brug for uddannelsesvejledning. For en væsentlig del af disse unge er netop i gang med en gymnasial uddannelse. I Redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune finder man, at ca. 17 % af de 24-årige ikke har færdiggjort uddannelse ud over grundskolen, tilsvarende 18 % for de 22-årige og 21 % for de 22-årige. Det vil sige, at man kan forvente, at 20 % af de 19 til 24-årige ikke vil fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er netop blandt disse unge, at vejledningsindsatsen skal fokuseres. Det drejer sig således om cirka unge er derfor et godt bud på det faktiske omfang af de unge i Københavns Kommune, der har brug for uddannelsesvejledning. Det kan diskuteres om unge, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, men ikke har gennemført en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse, skal medregnes i kernemålgruppen for projektet, da disse unge kan være kommet meget langt væk fra uddannelse, hvis de som 23- eller 24- årige stadig ikke er kommet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ligger dog fast, at de befinder sig i udkanten af den primære målgruppe. 15

19 Tabel 2 Manglende uddannelse blandt unge Befolkningen i Københavns Kommune højeste fuldførte uddannelse for årige i 2005 Har udelukkende klasse Har 8. klasse som højeste fuldførte uddannelse Har 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse Har fuldført 10. klasse e.l. Kilde: Danmarks Statistik Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere... 9 I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Manglende ungdomsuddannelse blandt de årige I Københavns Kommune boede i 2005 cirka unge mellem 19 og 24 år. Af dem har 84 % dansk baggrund, og resten har en eller anden form for indvandrerbaggrund (se tabel 3). Som det fremgår af oversigten over uddannelse, er der en relativ høj andel af indvandrere i gruppen af unge, der udelukkende har grundskolen som uddannelsesmæssig baggrund. Hvilket i øvrigt støtter argumentet om, at uddannelsesvejledning til årige i høj grad også er en integrationsopgave. Tabel 3 Etnisk baggrund blandt unge i København 2005 Etnisk baggrund Antal Procent af alle unge år Danmark ,4 % Arabiske lande ,5 % Eksjugoslavien ,5 % Pakistan % Somalia ,5 % Tyrkiet % Øvrige ,1 % Etnicitet ikke registreret ,1 % Total % Kilde: FORTIS 16

20 3.3 Unge i projektet I det følgende gennemgås enkelte nøgletal for de unge, som er registreret af projektet. Udtrækninger er lavet i FORTIS, der bruges af UU-København til at registrere oplysninger omkring de unge. Evalueringen sammenligner de unge, der er indgået i projektet med målgruppen som helhed. Der er dog en væsentlig usikkerhed ved denne sammenligning. Dels findes der ikke en fuldstændig registrering af de unge, som projektet har været i kontakt med, dels har registreringen i FORTIS nogle begrænsninger i forhold til projektets egentlige behov. Det vil sige, at der i FORTIS er registreret unge, som har været i kontakt med projektet, men dette inkluderer ikke de unge, der har fået tilsendt invitationer til cafémøder igennem a-kasser og fagforeninger, da disse ikke er identificeret på CPR-nummer. Det drejer sig om cirka 700 unge. Enkelte af disse er dog registreret, nemlig dem, der faktisk kom til cafémøderne og blev registreret med CPR-nummer. Blandt de 700 unge vil formentlig også være nogle, der også har modtaget et personligt brev. De unge, som er udgangspunkt for evalueringens beregninger, inkluderer alle de unge, som er: 1. blevet kontaktet gennem et personligt brev fra UU-København (i alt unge), hvor 10 % har meldt tilbage, at de ønskede vejledning 2. blevet kontaktet med udgangspunkt i lister fra forskellige samarbejdsparter 3. blevet vejledt i fx klubber. Men i forhold til klubber er alle de unge, der rent faktisk har haft tilbudet, ikke blevet registreret. De unge, der er registreret, har derfor forskellig status i forhold til vejledning. Det er derfor ikke nogen fuldstændig eller konsekvent registrering, der har fundet sted i forbindelse med projektet. Opsummerende ses det af projektets egen afrapportering, at der har været kontakt med unge, og at vejlederne har haft vejledning med totalt set 190 unge. De unge, som er registreret i FORTIS som værende inkluderet i projektet, er altså en blanding af dem, der faktisk er blevet vejledt og dem, der kun er blevet kontaktet. Vi mener dog alligevel, med ovenstående usikkerhed in mente, at det kan være relevant at se på, i hvor høj grad projektet er kommet omkring i målgruppen i forhold til alder og rekrutteringsveje blandt de Projektet har i sine overordnede mål et væsentligt integrationselement. Det har dog ikke været muligt at få statistiske valide data til at se, i hvor høj grad det har været tilfældet. Det skal dog understreges, at interview med samarbejdspartnere og vejledere viser, at projektet i høj grad har været i kontakt med unge med anden etnisk baggrund end dansk. 17

21 3.3.1 Antal unge i distrikterne Projektet har ikke dækket hele Københavns Kommune, men har udvalgt fire distrikter: Sundby Syd, Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Tingbjerg. I december 2005 boede der unge mellem 19 og 24 år i disse distrikter (se tabel 4). Distrikterne er altså kendetegnet ved at have mange unge; cirka 30 % af alle de unge, der findes i aldersgruppen i hele København, bor her. Tabel 4 Unge fordelt på distrikter Distrikter Antal unge mellem år 2005 Bispebjerg Brønshøj-Husum* Sundby Syd Ydre Nørrebro I alt i distrikterne * Inklusive Tingbjerg Kilde: FORTIS Det har ikke været muligt inden for rammerne af evalueringen at undersøge, hvor mange i de enkelte distrikter, der ikke har uddannelse ud over grundskolen. Projektet har registreret kontakt til unge. Det udgør ca. 10 % af de unge i distrikterne, hvoraf 190 har modtaget vejledning. Projektet har altså indfanget 1-2 % af de unge i distrikterne Fordeling i aldersgruppen Projektet har med sine aktiviteter søgt dækket hele aldersgruppen år. Som det ses i figur 3, har projektet fordelt sine ressourcer jævnt i hele gruppen af de årige, da de relevante årgange har stort set lige store andele blandt unge, der er registreret. Figur 3 Fordeling på årgange i projektet

Københavns kommunes vision for unge. Projekt Opsøgende Vejledning 19-24 år i 4 lokalområder

Københavns kommunes vision for unge. Projekt Opsøgende Vejledning 19-24 år i 4 lokalområder Opsøgende Vejledning 19-24 år - Projektbeskrivelse juni 2005 Projektbeskrivelsen fra feb. 2005 er ændret for at inddrage erfaringer fra 1. del af projektperioden samt integrere evalueringsplanen. Tilrettet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf: Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Tlf.: 33 66 35 01, Fax: 33 66 71 05, E-mail: obach@btf.kk.dk Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 (BR 367/03),

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Unge analyse. Status på arbejdet

Unge analyse. Status på arbejdet Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Projektgrundlag. Projektnavn: Projektperiode: SBSYS sagsnummer: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse 15.04.10-P20-9-20.

Projektgrundlag. Projektnavn: Projektperiode: SBSYS sagsnummer: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse 15.04.10-P20-9-20. Projektnavn: Projektgrundlag Projekt Brug for Alle Projektleder: Heidi Andersen Indsatsområde: Nedbringelse af tilgang til permanent forsørgelse Projektperiode: 01.08.2012 31.07.2013 SBSYS sagsnummer:

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere