Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune"

Transkript

1 Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune Forebyggelse af akutophold i kommunen og akutte, medicinske indlæggelser på sygehus Marie Brandhøj Wiuff Susanne Reindahl Rasmussen Donna Lykke Wolff, Kolding Kommune Helle Aavild Juhl, tidligere Kolding Kommune

2

3 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune Forebyggelse af akutophold i kommunen og akutte, medicinske indlæggelser på sygehus Marie Brandhøj Wiuff Susanne Reindahl Rasmussen Donna Lykke Wolff, Kolding Kommune Helle Aavild Juhl, tidligere Kolding Kommune Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport

4 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) ISSN DSI rapport Projektnr Omslag: Peter Dyrvig Grafisk Design Design: DSI

5 Forord Dansk Sundhedsinstitut har i tidligere rapporter undersøgt omfanget af uhensigtsmæssige, akutte indlæggelser, og hvordan man kan reducere dem. Dansk Sundhedsinstitut var derfor også meget interesserede, da Kolding Kommune bad om hjælp til at evaluere en udgående akutafdeling. Kommunerne gør sig rigtig mange bestræbelser på at reducere antallet af uhensigtsmæssige, akutte sygehusindlæggelser, og det er vigtigt at følge op og evaluere. Den udgående akutafdeling i Kolding Kommune tilbyder svage, ældre borgere en intensiv og fleksibel pleje, omsorg og behandling i eget hjem. Nærværende rapport evaluerer den. Indførelsen af den udgående akutafdeling har medført et stort fald i antallet af akutophold på kommunens eget rehabiliterings- og akutcenter. Det er endnu ikke lykkedes at reducere antallet af akutte, medicinske indlæggelser af ældre i Kolding Kommune. Medarbejderne blev anerkendt af både eksterne og interne samarbejdspartnere i kommunen for at udføre et godt og grundigt arbejde med at udrede og behandle borgere i eget hjem. Borgerne oplevede også af få en god pleje og behandling, der tog afsæt i deres livssituation og ønsker. Rapportens afsnit om borgernes perspektiv er udarbejdet af projektkoordinatorer for udgående akutafdeling Helle Aavild Juhl, sygeplejerske, diplom og Donna Lykke Wolff, cand.scient.san.publ., Kolding Kommune. Vi takker dem begge for godt samarbejde og levering af datamateriale. Herudover vil vi også takke leder for Låsbyhøj Rehabiliteringsog Akutcenter Kirsten Johansen, sygeplejerske, diplom for levering af datamateriale og økonom Torben Albrecht, Kolding Kommune for udtræk fra esundhed. Også tak til alle dem, der har stillet op til interview; medarbejdere og ledere fra Udgående Akutafdeling, Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter og hjemmesygeplejen, hjemmehjælpere, kommunale visitatorer, distriktsterapeuter, praktiserende læger, Geriatrisk Afdeling (Kolding Sygehus), projektkoordinatoren samt en distriktsleder fra Kolding Kommune. Endelig skal der lyde en stor tak til de borgere, som deltog i spørgeskemaundersøgelse og interview. Evalueringen er finansieret af Kolding Kommune, Det Kommunale Momsfond og Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten er internt reviewet af vicedirektør Claus C. Rebien, Dansk Sundhedsinstitut og eksternt reviewet af vicedirektør Ane Friis Bendix, Frederiksberg Hospital og chef for EUnetHTA Sekretariatet Finn Børlum Kristensen, MD, ph.d., Sundhedsstyrelsen. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Helle Nyborg Rasmussen Sundhedschef Kolding Kommune Forord 3

6 4 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Indledning Formål med evalueringen Rapportens målgruppe Opdragsgivere og samarbejde om evalueringen Evalueringens grundlag Rapportens opbygning Beskrivelser af Udgående Akutafdeling Udgående Akutafdelings formål og arbejdsopgaver Udgående Akutafdelings målgruppe Henvisning, træffetider og bemanding Medarbejdere Organisatorisk forankring Metode Teknologi Akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Udgående Akutafdeling Somatiske sygehusindlæggelser Organisation Observationsstudie af Udgående Akutafdelings arbejde Interviewundersøgelse Analysemetode Økonomi Akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Udgående Akutafdeling Somatiske sygehusindlæggelser Borgerne Baggrundsmateriale om ældres oplevelse af kvalitet i ældreplejen Metodevalg: spørgeskema- og interviewundersøgelse Fakta om informanter i spørgeskema- og interviewundersøgelsen Resultater Teknologi Akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Udgående Akutafdeling Somatiske sygehusindlæggelser Organisation Forankringen af Udgående Akutafdeling Udgående Akutafdelings organisering og arbejdstilrettelæggelse Indholdsfortegnelse 5

8 4.2.3 Udgående Akutafdelings samarbejdsrelationer til aktører i pleje- og sundhedssektoren Økonomi Omkostninger ved akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Omkostninger ved Udgående Akutafdeling Somatiske sygehusindlæggelser Borgerne Oplevelsen af kvalitet i Udgående Akutafdelings ydelser Oplevelsen af individualitet og fleksibilitet i Udgående Akutafdelings ydelser Oplevelse af kontinuitet knyttet til Udgående Akutafdelings ydelser Betydningen af at være i eget hjem under en akutperiode Diskussion Diskussion vedrørende teknologi og økonomi Det øgede antal akutte, medicinske indlæggelser Øgede omkostninger ved akutophold og akut hjælp i eget hjem Øget plejenormering på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Registreringer i projektets database Diskussion vedrørende organisation Overvejelser omkring interviewtidspunktet Indførelsen af en nydannelse Relationen til hjemmesygeplejen kamp om arbejdsområde Diskussion vedrørende borgerdelen Begrænset datagrundlag Besvarelse af spørgeskema ved medarbejder fra Kolding Kommune Mestring af den rehabiliterende tilgang? Konklusion og perspektivering Litteratur Bilag 1: Udredningsguide udviklet af Udgående Akutafdeling Bilag 2: Tiltag ved henvendelse Bilag 3: Specifikke diagnoser Bilag 4: Observationsguide organisation Bilag 5: Interviewguides organisation Bilag 6: Beskrivelse af funktioner/lokaler på Låsbyhøj Bilag 7: Spørgeskema til borgerne Bilag 8: Interviewguide borgere Bilag 9: Sygdomsspecifikke indlæggelser pr borgere af mindre betydning Bilag 10: Det samlede antal akutte indlæggelser pr borgere Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

9 Resumé Kolding Kommune iværksatte i 2007 en proces mod etablering af en Udgående Akutafdeling målrettet voksne, fortrinsvis svage, ældre borgere i Kolding Kommune med et akut behov for intensiv og fleksibel pleje, omsorg og behandling, som ikke kræver sygehusindlæggelse. Dette med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige, akutte sygehusindlæggelser og reducere antallet af akutophold på kommunens rehabiliterings- og akutcenter Låsbyhøj. Dansk Sundhedsinstitut har i samarbejde med Kolding Kommune evalueret denne indsats. For en dybdegående beskrivelse af Udgående Akutafdelings formål, arbejdsopgaver, bemanding mv. se kapitel 2 i rapporten. Formål med evaluering af Udgående Akutafdeling Evalueringen undersøger fordele og ulemper ved etablering af en Udgående Akutafdeling for henholdsvis kommune, medarbejdere og borgere. Evalueringen af er baseret på kalenderåret Den tager afsæt i den danske model for en medicinsk teknologivurdering (1) med specifikke undersøgelsesspørgsmål knyttet til fire delelementer: 1. Teknologi: Medfører implementeringen af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune et mindre forbrug af i) akutte, medicinske sygehusindlæggelser henholdsvis ii) antal ophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter? 2. Organisation: Hvordan er Udgående Akutafdeling organiseret og implementeret, og hvilke fordele og ulemper har det haft både internt i kommunalt regi og eksternt i forhold til samarbejdspartnere? 3. Økonomi: Kan etablering og drift af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune medvirke til kommunale besparelser som følge af eventuelle færre akutte, medicinske sygehusindlæggelser henholdsvis et mindre forbrug af akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter? 4. Borgerne: Hvordan vurderer borgerne Udgående Akutafdeling? Konklusion Overordnet kan vi konkludere følgende: Det er lykkedes, at reducere antallet af akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. Udgående Akutafdeling fik med tiden opbygget gode relationer til samarbejdspartnere internt og eksternt i kommunen. Den blev hos de praktiserende læger, hjemmehjælpen, visitationen, på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter, Geriatrisk Afdeling (Kolding Sygehus) og blandt distriktsterapeuterne kendt for at udføre et godt og grundigt stykke arbejde. Resumé 7

10 Vi kan endvidere konkludere at: Antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser med de specifikt udvalgte diagnoser ikke er blevet reduceret. Omkostningerne ved etablering og drift af Udgående Akutafdeling ikke er blevet opvejet af færre omkostninger ved henholdsvis akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1 og ved kommunal medfinansiering af akutte indlæggelser på sygehus for specifikke medicinske sygdomme. Udgående Akutafdeling blev modtaget med en vis skepsis blandt personalet i hjemmesygeplejen. Dette fordi Udgående Akutafdeling havde tid til at løse opgaver, som hjemmesygeplejerskerne gerne selv ville løfte. Konkrete samarbejdserfaringer blødte dog op på skepsissen. Den interne organisering og forankring af Udgående Akutafdeling har været problematisk. På det forvaltningsmæssige niveau var det i opstarten svært at nå til enighed om at arbejde sammen om projektet på tværs af Seniorområdet og Sundhedsområdet. Desuden har Udgående Akutafdelings todelte ledelse ikke fungeret hensigtsmæssigt. I forhold til borgerdelen må vi gøre opmærksom på, at resultaterne er baseret på så lille et datagrundlag, at vi ikke kan drage endegyldige konklusioner om borgerne oplevelse af Udgående Akutafdeling. Det skal dog fremhæves, at de adspurgte borgere syntes, at Udgående Akutafdeling iværksatte indsatser, som var af god kvalitet, bl.a. fordi der blev taget udgangspunkt i deres ønsker og aktuelle livssituation. Samtidig oplevede borgerne at få en fleksibel og individuel tilpasset indsats. Det var af stor betydning for borgerne, at de kunne blive i eget hjem, hvor de havde mulighed for at være i trygge, vante omgivelse og derved opretholde deres normale hverdag. For enkelte borgere kunne hjemmet dog også være forbundet med utryghed. Perspektivering Denne evaluering understøtter ikke hypotesen om, at akut hjælp i eget hjem kan reducere antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser. Hvis man ønsker at implementere en udgående akutafdeling som et omkostningsneutralt tilbud i en kommune i den form som den har haft i Kolding Kommune vil det kræve en reduktion i omkostningerne ved akutophold på rehabiliteringscentre/plejecentre i en størrelsesorden, der svarer til omkostningerne ved akut ophold i eget hjem. Da den forvaltningsmæssige struktur er forskellig fra kommune til kommune, er det vanskeligt at sige noget endegyldigt om, hvordan en udgående akutafdeling organiseres og forankres mest hensigtsmæssigt. Uanset organisering er det dog vigtigt at sikre ejerskab og forpligtelse på alle niveauer i den kommunale organisation ved etablering af en nydannelse som Udgående Akutafdeling. I Kolding Kommune var det vanskeligt, fordi ejerskabet skulle forankres på tværs af Sundhedsområdet og Seniordriftområdet, som 1 Det bør bemærkes, at det ikke var indlagt som en forudsætning for indgåelse af projektet, at personalenormeringen og dermed de kommunale omkostninger ved akutophold skulle reduceres i driftsåret Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

11 havde forskellige prioriteter og fokusområder. Det er en problematik, som har generel relevans og bør gives opmærksomhed forud for kommunale indsatser, der organiseres på tværs af områder eller forvaltninger. En udgående akutafdeling bør ikke blive et parallelt tiltag til fx hjemmesygeplejen, men tænkes ind i den samlede indsat over for i dette tilfælde svage ældre borgere. Et alternativ til en tværgående forankring kan være at integrere en udgående akutafdeling som en specialistfunktion i hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen vil formentlig være mere tilbøjelig til at gøre brug af specialister, som er en del af deres egen gruppe. De opgaver, som Udgående Akutafdeling har varetaget, kan dog nemt blive skubbet til side i hjemmesygeplejens travle hverdag med kørelister, der skal overholdes. I praksis bestod meget af Udgående Akutafdelings arbejde i at koordinere borgernes forløb imellem kommune, almen praksis og sygehus. Medarbejderne i Udgående Akutafdeling betegnede sig selv som specialister i forløbskoordination frem for specialister i geriatri. Fremadrettet vil det derfor være relevant at belyse disse koordineringsopgaver nærmere i relation til en forløbskoordinatorfunktion, som faktisk blev etableret i Kolding Kommune i Uddybning af resultaterne Teknologi og økonomi Akutophold: Antallet af borgere, der flyttede ind på akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter, faldt fra 2007 til 2009 med 72 % (fra 195 borgere til 55 borgere). Det gennemsnitlige antal opholdsdage pr. indflyttet borger faldt fra 8,5 dage i 2007 til 6,2 dage i Gennemsnitalderen for borgere på akut-ophold var samlet set 79,3 år i 2007, mens den i 2009 steg til 80,5 år. Mere end 80 % af borgerne var ældre end 70 år i begge opgørelsesår. De samlede omkostninger ved akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter steg fra 2007 til 2009 med kr. (fra 3,180 mio. kr. i 2007 til 3,625 mio. kr. i 2009), hvilket er en stigning på 14,0 %. De største forskelle i omkostningerne er at finde på lønkontoen. Lønudgifterne til akutophold steg i perioden med kr. grundet op- og omnormeringer samt en følge af den almindelige lønudvikling i såvel administrations- som udviklings- og kvalitetsafdelingen samt i plejegruppen. Det skal bemærkes, at det ikke var en forudsætning for indgåelse af dette projekt, at plejenormeringen skulle reduceres ved en eventuel reduktion af akutpladser. Akut hjælp i eget hjem: Der var i alt 226 borgere, som modtog akut hjælp i eget hjem i 2009; knap 20 % havde mere end ét forløb. Herudover gav Udgående Akutafdeling telefonisk vejledning i alt i 40 tilfælde. I næsten 1/3 af tilfældene var akut fysisk sygdomstilstand/infektion årsag til akut hjælp i eget hjem, mens tiltagende almen svækkelse var den næst hyppigste årsag (godt 30 %). Ca. 27 % af forløbene blev afsluttet med en akut indlæggelse på sygehus. I gennemsnit modtog borgerne akut hjælp i eget hjem i 3,9 dage. Gennem- Resumé 9

12 snitsalderen for borgere, som startede med at få akut hjælp i eget hjem var 81,4 år. Knap 88 % af dem var 70 år eller ældre. De samlede omkostninger (etableringsomkostninger og interventionsomkostninger) ved akut hjælp i eget hjem beløb sig i 2009 samlet set til ca. 2,775 mio. kr. Akutte indlæggelser på sygehus: Ved sammenligning af den kommunale medfinansiering med de fire omkringliggende kommuner Fredericia, Vejle, Veje og Haderslev fremgår det, at antallet af indlæggelser pr årige borgere 2 steg fra 2007 til 2009 med 11 % i Kolding Kommune og med 14 % i Fredericia Kommune. I Haderslev og Vejle Kommuner var der mindre stigninger på ½-1 %, mens der var et fald på 4 % i Vejen Kommune. I den ældre aldersgruppe (de 70+-årige) forekom den største stigning også i de to kommuner Kolding (12 %) og Fredericia (13 %), mens der var en mindre stigning i Vejle Kommune (1 %) og et fald i både Haderslev (3 %) og Vejen (2 %) Kommuner. Se Figur 1. Figur 1. Antal akutte, medicinske indlæggelser i 2007 og 2009 fordelt på aldersgruppe og kommune, pr borgere. 90,0 Antal indlæg. pr borgere 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, år 70+-årige 45+-årige Alder (år) Kolding Fredericia Vejle Haderslev Vejen * Omfatter ICD-10 koder for ernæringsproblemer (E63.8, E63.9 og E64.8); dehydrering (E86.x og E87.x); konfusion (F05.x, F10.x, F19.x og R41.0); influenza (J11.x); lungebetændelse (J12.x- J18.x); kronisk obstruktiv lungelidelse (J44.x); rygsmerter uden brud (M54.6 og M54.8); blærebetændelse (N30.x); svimmelhed (R42.x og R55.x); fald (R29.7); og sociale problemer (Z74.9). Kilde: Udtræk fra esundhed fra Landspatientregisteret. 2 Aldersstandardiserede data (til alderssammensætningen i Kolding Kommune i 2007) så det er muligt at sammenligne mellem tid og på tværs af kommuner. 10 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

13 Den kommunale medfinansiering af akutte, medicinske indlæggelser på sygehus pr årige borgere steg i Kolding Kommune med 18 %, hvilket er lidt mindre end i Fredericia Kommune (19 %) men betydeligt mere end i Vejle, Haderslev og Vejen Kommuner, hvor stigningen var på 3 7 %. Tilsvarende ses det, at den kommunale medfinansiering pr årige borgere i Kolding Kommune steg med 19 %, mens den var lidt højere i Fredericia Kommune (21 %), men igen væsentlig mindre i de tre andre kommuner (3-7 %). Se Figur 2. Figur 2. Kommunal medfinansiering af akutte, medicinske indlæggelser i 2007 og 2009 fordelt på aldersgruppe og kommune, pr borgere. Den kommunale medfinansiering (kr.) år 70+-årige 45+-årige Alder (år) Kolding Fredericia Vejle Haderslev Vejen * Omfatter ICD-10 koder for ernæringsproblemer (E63.8, E63.9 og E64.8); dehydrering (E86.x og E87.x); konfusion (F05.x, F10.x, F19.x og R41.0); influenza (J11.x); lungebetændelse (J12.x- J18.x); kronisk obstruktiv lungelidelse (J44.x); rygsmerter uden brud (M54.6 og M54.8); blærebetændelse (N30.x); svimmelhed (R42.x og R55.x); fald (R29.7); og sociale problemer (Z74.9). Kilde: Udtræk fra esundhed fra Landspatientregisteret. Organisation Det har været en stor udfordring at implementere og organisere en nydannelse som Udgående Akutafdeling. Selvom der var opstartsvanskeligheder har Udgående Akutafdeling dog opbygget gode samarbejdsrelationer til en bred vifte af samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen. Både Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter, hjemmehjælpen, visitationen, distriktsterapeuterne, praktiserende læger og Geriatrisk Afdeling har tilkendegivet, at Udgående Akutafdeling udførte et grundigt stykke arbejde med at vurdere og udrede borgere, så den mest relevante indsats kunne sættes i værk hvad enten det drejede sig om behandling i eget hjem, akutophold på Låsbyhøj eller indlæggelse på sygehus. Samarbejdet med vagtlægerne var yderst begrænset. Det skyldtes, at vagtlægerne skulle dække hele regionen, og derfor ikke nødvendigvis havde kendskab til de lokale tilbud i Kolding Kommune og heller ikke Udgående Akutafdeling. Resumé 11

14 Udgående Akutafdeling er blevet mødt med en vis skepsis blandt personalet i hjemmesygeplejen. Det skyldes hovedsageligt, at Udgående Akutafdeling havde tid til at løse opgaver, som hjemmesygeplejerskerne gerne selv ville løfte. Konkrete samarbejdserfaringer blødte dog op på skepsissen, og med tiden blev også hjemmesygeplejen en god samarbejdspartner. På forvaltningsmæssigt niveau var det i opstarten svært at nå til enighed om at arbejde sammen om Udgående Akutafdeling på tværs af Seniordriftsområdet og Sundhedsområdet. Det har forplantet sig ned i organisationen og har givet yderligere udfordringer i samarbejdet med hjemmesygeplejen (Seniorområdet). Den ledelsesmæssige konstruktion med to ledere af Udgående Akutafdeling forankret i henholdsvis Seniorområdet og Sundhedsområdet har fungeret uhensigtsmæssigt. Ledelseskasketten er blevet de to ledere pålagt, og de har manglet en følelse af ejerskab til projektet. Samtidig havde begge ledere også ledelsesansvar for henholdsvis medarbejdere på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter og i hjemmesygeplejen. Med yderligere en faglig koordinator koblet til Udgående Akutafdeling har der været unødig meget koordinering de tre personer imellem. Det har været en udfordring at få medarbejderne i Udgående Akutafdeling til at fungere som gruppe og at få bemandingen af akutafdelingen til at fungere optimalt. Der har i nogle vagter været op til fem medarbejdere, selvom der i udgangspunktet kun skulle være to på vagt. Ved ledig tid skulle medarbejderne i Udgående Akutafdeling tilbyde deres hjælp enten på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter eller i hjemmesygeplejen. Det har nogle af medarbejderne været tilbageholdne overfor, fordi de lagde vægt på at fungere som et reelt beredskab og bruge deres tid på udviklingsopgaver internt i Udgående Akutafdeling. At få afgrænset og nå til enighed om målgruppen for indsatsen, har været en vanskelig proces internt i Udgående Akutafdeling. I starten havde også samarbejdsparterne svært ved at finde ud af, hvilke borgere de kunne henvende sig med. Betegnelsen akut skabte i nogle tilfælde forkerte forventninger til, hvilke opgaver Udgående Akutafdeling udførte, som ikke kun var det akutte, men også tidlig opsporing og forebyggelse i borgernes eget hjem. Ofte er henvendelser om borgere kommet for sent, og det har ikke været muligt at forhindre sygehusindlæggelse. Ifølge Udgående Akutafdelings vurdering var disse sygehusindlæggelser ikke uhensigtsmæssige men nødvendige. Borgerne Samtlige 22 borgere, der besvarede spørgeskemaet, og de fem interviewede borgere syntes, at de fik en god pleje og behandling fra Udgående Akutafdeling. Dette hang for borgerne bl.a. sammen med, at de fik hurtig hjælp, og der blev taget hånd om netop den problemstilling, de stod med. Borgerne oplevede en individuelt tilpasset tilgang og fleksibilitet i Udgående Akutafdelings ydelser. Flertallet af de 22 borgere oplevede, at der var tid til snak, og for nogle af de interviewede borgere var snakken endda det mest essentielle i behandlingen. Hovedparten af de 22 borgere følte også, at de havde indflydelse på den behandling, de fik. Det betød, at borgerne kunne bestemme slagets gang helt selv, mens det for 12 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

15 andre var rart, at der var nogle, der tog over, når de ikke selv magtede at tage beslutninger i deres afkræftede situation. Hvad angik kontinuitet i Udgående Akutafdelings behandling oplevede hovedparten af de 22 borgere, at der blev taget hensyn til, hvordan de plejede at få tingene gjort. Ligeledes oplevede de borgere, der fik hjælp fra andre typer af sundhedsprofessionelle samtidig med hjælpen fra Udgående Akutafdeling, overensstemmelse mellem den vejledning og information, der blev givet fra Udgående Akutafdeling og de andre grupper. Oplevelsen af hjemmeplejens opfølgning efter afsluttet forløb i Udgående Akutafdeling var imidlertid delte. At forblive i eget hjem og kunne bevare sin egen rytme under en akutperiode var meget positivt og betydningsfuldt for de fleste af de 22 borgere. Hjemmet blev også forbundet med tryghed i form af vante omgivelser, men især var samværet med familie og naboer betydningsfuldt. For enkelte borgere kunne netop hjemmet dog være forbundet med en vis utryghed. Dette var tilfældet, hvis akutsituationen var opstået i hjemmet fx i forbindelse med fald. Anvendte metoder Dansk Sundhedsinstitut har gennemført en ekstern evaluering af teknologien, organiseringen og økonomien, mens borgerdelen er blevet evalueret internt i Kolding Kommune. Metoderne anvendt i de forskellige dele af evalueringen har været følgende: Teknologi og økonomi: Med fokus på de 70+-årige er der foretaget en analyse af forbrug og de kommunale omkostninger ved: 1. Akut hjælp i eget hjem baseret på kommunale registreringer og regnskaber (2009 versus 2007). 2. Akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter baseret på kommunale registreringer og regnskab for Akut indlæggelse 3 på sygehus baseret på udtræk fra Landspatientregisteret med esundhed for ti specifikt udvalgte diagnosegrupper. Et eventuelt ændret forbrug henholdsvis en ændring i den kommunale medfinansiering i 2009 i forhold til 2007 for Kolding Kommunes borgere er sammenlignet med forbruget henholdsvis omkostningerne i fire omkringliggende kommuner (Fredericia, Vejle, Vejen og Haderslev) i samme tidsperiode. Organisation: Den organisatoriske del af evalueringen blev gennemført som en interviewundersøgelse. Som forberedelse hertil, gennemførte vi et mindre observationsstudie, hvor Udgående Akutafdelings arbejde blev fulgt over to dage. I alt blev der gennemført ti gruppeinterview og tre enkeltinterview dels med folkene tæt på Udgående Akutafdeling henholdsvis projektkoordinatoren, medarbejderne, ledelsen og lederen af Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. Dels med samarbejdspartnere 3 Teknisk foretages der et udtræk af antallet af udskrivninger. Resumé 13

16 internt og eksternt i kommune henholdsvis Låsbyhøj-medarbejdere, hjemmesygeplejen, sygeplejefaglige ledere, hjemmehjælpen, visitationen, distriktsterapeuter, praktiserende læger og Geriatrisk Afdeling. Endelig er en distriktsleder og sundhedschefen i Kolding Kommune interviewet. Borger: Det var en særlig sårbar gruppe af borgere, Udgående Akutafdeling tog sig af. Af hensyn til deres problemstillinger og ressourcer blev borgerevalueringen foretaget ud fra en spørgeskemaundersøgelse (22 besvarelser) og fem opfølgende interviews. Spørgeskemaundersøgelsen skulle afdække borgernes overordnede holdninger til Udgående Akutafdeling, mens interviewene skulle belyse oplevelser og ræsonnementer, som lå til grund for borgernes overordnede holdninger. 14 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

17 1. Indledning Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser er et væsentligt mål for den kommunale sundhedsindsats. Kommuner og regioner skal som en del af de lovpligtige sundhedsaftaler beskrive, hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige, akutte indlæggelser (2). Formålet er at sikre, at patienter kun indlægges akut på sygehus, når det er vurderet, at undersøgelse, pleje og behandling ikke kan foregå ambulant, hvor patienten bliver i hjemmet eller i kommunalt regi (3). FOKUS 4 og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) udgav i marts 2007 rapporten: Uhensigtsmæssige indlæggelser muligheder og perspektiver for kommunerne (4). Rapporten sammenfatter og vurderer en række forskellige metoder, hvormed danske kommuner kan medvirke til at optimere og udvikle det samlede sundhedsvæsen ved forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Blandt de metoder, der fremstår som særligt lovende, er etableringen af et kommunalt akutteam. Metoden er udviklet i Helsingør Kommune, men ikke tilstrækkeligt evalueret (5). Det betyder, at der ikke er viden om, hvordan og hvorvidt etablering af en udgående akutafdeling kan nedbringe antallet af akutte indlæggelser på sygehus. Der er derfor heller ikke viden om, hvorvidt de kommunale udgifter til etablering og drift af ordningen kan modsvares af kommunale besparelser ved et reduceret antal akutte indlæggelser på sygehus. Kolding Kommune igangsatte i 2007 en proces mod etablering af en udgående akutafdeling med afsæt i erfaringerne fra Helsingør Kommune. På baggrund af en projektbevilling fra Socialministeriet blev en projektkoordinator ansat, og der blev gennemført en indledende fase med afklaring af centrale interessenters forventninger, ønsker og forbehold i forhold til etablering af en udgående akutafdeling i Kolding Kommune. Kalenderåret 2008 blev brugt til implementering af projektet og i 2009 var tilbuddet om akut hjælp i eget hjem i drift. Tilbuddet er målrettet voksne, fortrinsvis svage, ældre borgere i Kolding Kommune med et akut behov for intensiv og fleksibel pleje, omsorg og behandling, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men som sundhedspersonalet i kommunens hjemmeplejedistrikter har vanskeligt ved at imødekomme med en tilstrækkelig, kvalificeret og fleksibel hjælp. Kalenderåret 2009 er af Kolding Kommune udvalgt som projektperiode for at undersøge, om ordningen er omkostningsneutral for kommunen. Forventningen er, at implementeringen af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune kan reducere henholdsvis de akutte medicinske sygehusindlæggelser med ca. 10 % og forbruget af akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter med ca. 50 %. Kan det lade sig gøre, er ordningen omkostningsneutral for kommunen, og et forbillede for den kommunale sundhedsindsats i øvrige kommuner. 4 FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service. Indledning 15

18 1.1 Formål med evalueringen Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge fordele og ulemper ved etablering af en Udgående Akutafdeling for henholdsvis kommune, medarbejdere og borgere herunder: At bidrage til forståelse af, hvorvidt og hvordan det er muligt at forebygge antallet af akutte, medicinske indlæggelser på sygehuse gennem oprettelsen af en specialiseret og fleksibel kommunal udgående akutafdeling, der er i stand til at yde en akut og intensiv indsats i borgernes eget hjem. At etablere et forbedret beslutningsgrundlag for andre kommuner, som i fremtiden ønsker at arbejde målrettet med forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus. Evalueringen er gennemført med afsæt i den danske model for en medicinsk teknologivurdering. En medicinsk teknologi defineres bredt som procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering (1). I dette tilfælde er teknologien den Udgående Akutafdeling, som tilbyder borgere en intensiv og fleksibel pleje, omsorg og behandling i eget hjem. Ud over selve teknologien omfatter en medicinsk teknologivurdering også en vurdering af organisationen omkring den pågældende teknologi, økonomien og borgernes perspektiv. Der er således knyttet specifikke undersøgelsesspørgsmål til fire delelementer: 1. Teknologi: Medfører implementeringen af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune et mindre forbrug af i) akutte, medicinske sygehusindlæggelser henholdsvis ii) antal ophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter? 2. Organisation: Hvordan er Udgående Akutafdeling organiseret og implementeret, og hvilke fordele og ulemper har det haft både internt i kommunalt regi og eksternt i forhold til samarbejdspartnere? 3. Økonomi: Kan etablering og drift af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune medvirke til kommunale besparelser som følge af eventuelle færre akutte, medicinske sygehusindlæggelser henholdsvis et mindre forbrug af akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter? 4. Borgerne: Hvordan vurderer borgerne Udgående Akutafdeling? 1.2 Rapportens målgruppe Rapporten henvender sig til kommunale ledere, medarbejdere og beslutningstagere inden for sundheds- og ældreområdet, som arbejder med eller gerne vil udvikle tilbud, der kan mindske antallet af uhensigtsmæssige medicinske indlæggelser af ældre borgere. 1.3 Opdragsgivere og samarbejde om evalueringen Ønsket om at evaluere Udgående Akutafdeling kom fra Kolding Kommune, som indgik aftale med Dansk Sundhedsinstitut om at søge midler til en evaluering. For midler fra Kolding Kommune udarbejdede Dansk Sundhedsinstitut en projektbeskrivelse, og Det 16 Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

19 Kommunale Momsfond bevilligede på den baggrund midler til evalueringen. Dansk Sundhedsinstitut har ligeledes finansieret en del af evalueringen. Evalueringen af teknologi, organisation og økonomi er gennemført af medarbejdere i Dansk Sundhedsinstitut. Borgerperspektivet er evalueret af Helle Aavild Juhl, sygeplejerske, diplom og Donna Lykke Wolff 5, cand.scient.san.publ., projektkoordinatorer for Udgående Akutafdeling, Kolding Kommune under vejledning fra senior projektleder Mette Bastholm Jensen, MA, ph.d. i sociologi, Dansk Sundhedsinstitut. Projektleder Marie Brandhøj Wiuff, cand.scient.soc. har forestået den organisatoriske evaluering af den Udgående Akutafdeling. Under dataindsamlingsfasen har praktikant Tilde Marie Bertelsen, stud.scient.soc. bidraget med observationer af den Udgående Akutafdelings arbejde, deltaget i interview og første interviewbearbejdning. Projektkoordinator Helle Aavild Juhl har medvirket til udvælgelsen af interviewpersoner og har hjulpet med det praktiske omkring afvikling af interviewene. Seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen, ergoterapeut, MPH, ph.d. har udarbejdet projektbeskrivelsen for evalueringen i samarbejde med seniorprojektleder Pia Kürstein Kjellberg, cand.scient.adm., ph.d. og med sparring fra forskningsleder Dorte Gyrd-Hansen, professor, cand.oecon., ph.d. Susanne Reindahl Rasmussen har herudover varetaget effekt- og økonomievalueringen. Dette er sket i et samarbejde med ansatte på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter, idet projektkoordinator Donna Lykke Wolff har leveret det meste af baggrundsmaterialet. Helle Aavild Juhl har varetaget diagnoseafgrænsningen for udtræk fra Landspatientregisteret mens leder for Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter Kirsten Johannsen, sygeplejerske, diplom og projektkoordinator Donna Lykke Wolff, har leveret det fornødne datamateriale for den Udgående Akutafdeling. Torben Albrecht fra økonomiafdelingen i Senior- og Sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune har foretaget udtrækket fra esundhed. 1.4 Evalueringens grundlag Evalueringen af Udgående Akutafdeling er baseret på kalenderåret Indsatsen har således været i funktion i et år. Den organisatoriske del af evalueringen kommer dog også omkring idéudviklingen og opstarten, og strækker sig således længere tilbage. I forhold til at forankre en indsats i en eksisterende organisation, etablere samarbejdsrelationer og opnå konkrete resultater er et år en forholdsvis kort periode. I løbet af 2009 var der 444 henvendelser om hjælp fra Udgående Akutafdeling. Ud af disse henvendelser førte 274 af henvendelserne til forløb med akut hjælp i eget hjem, 43 til akutophold på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter og 12 til kombinerede forløb med både hjælp i eget hjem og på akutophold. Borgerdelen tager afsæt i spørgeskemabesvarelser fra 22 borgere, der har modtaget hjælp i eget hjem suppleret med uddybende interview med fem af borgerne. Dette er et meget spinkelt datagrundlag, 5 Helle Aavild Juhl fungerede som projektkoordinator frem til 31. januar Herefter overtog Donna Lykke Wolff projektkoordinatorfunktionen. Indledning 17

20 hvorfor vi ikke kan foretage endegyldige konklusioner omkring borgernes oplevelse af kvaliteten af Udgående Akutafdelings indsats i eget hjem. 1.5 Rapportens opbygning For at give læseren en overordnet idé om, hvordan Udgående Akutafdeling er konstrueret praktisk og organisatorisk, gives der i kapitel 2 en kortfattet beskrivelse af Udgående Akutafdeling. I kapitel 3 følger et metodeafsnit, hvor vi redegør for metoder og materialer, som er anvendt i de fire dele af evalueringen henholdsvis teknologi, organisation, økonomi og borgerperspektivet. Resultaterne af de fire del-analyser præsenteres i kapitel 4. I kapitel 5 diskuterer vi validitet af data fra de enkelte dele af evalueringen samt mulige fortolkninger af resultaterne fra kapitel 5. Diskussion danner fundament for den samlede konklusion, som fremgår af kapitel Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Sundhedsvæsen TIDSSKRIFT FOR DANSK. 87. årgang / Nr. 5 / September 2011. Kommunale akutteam Interprofessionel læring Fra»forandringskaos«til trivsel

Sundhedsvæsen TIDSSKRIFT FOR DANSK. 87. årgang / Nr. 5 / September 2011. Kommunale akutteam Interprofessionel læring Fra»forandringskaos«til trivsel TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen 87. årgang / Nr. 5 / September 2011 Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kommunale akutteam Interprofessionel læring Fra»forandringskaos«til trivsel Til lands

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Patienters mulighed for klage og erstatning

Patienters mulighed for klage og erstatning Patienters mulighed for klage og erstatning Klagevejledning Der kan være tilfælde, hvor du som borger ikke er tilfreds med en sundhedsfaglig behandling, som Kolding Kommune har ydet. Det kan være behandling/vejledning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Sønderjysk Pleje (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

2.1 Implementering af viden inden for sygeplejens specialistområder.

2.1 Implementering af viden inden for sygeplejens specialistområder. Indholdsfortegnelse Forord 1.0 Indledning 1.1 Præsentation af sygeplejeteamet 1.2 Budgetramme 1.3 Evaluering af udviklingsplanen for 2009-2011 2.0 Fokusområder 2.1 Implementering af viden inden for sygeplejens

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015 Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS 29. april 2015 2 Indledning...3 Tilsynets gennemførelse...3 Resumé...4 Afrapportering af fokusområder...4 Personlig pleje...4 Praktisk bistand...5 Kontakt og dialog

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere