På Mentiqa-Odense har vi formuleret skolens faglige målsætning og skolens sociale og pædagogiske værdier, som en del af skolens samlede arbejde.

Transkript

1 Overordnet målsætning På Mentiqa-Odense har vi formuleret skolens faglige målsætning og skolens sociale og pædagogiske værdier, som en del af skolens samlede arbejde. Skolens faglige målsætning At undervisningen som minimum lever op til folkeskolens krav At skolegangen skal ruste det enkelte barn på baggrund af indtryk og udtryk, til at udvikle sig til et helt menneske, der med faglighed, livsmod og livsglæde bevæger sig ud i livet At fagene dansk og matematik har høj prioritet At arbejde med "åbne vinduer" til verden, hvilket omfatter samarbejde med andre interessenter og organisationer både nationalt og internationalt At være skolen hvor ingen bliver overset eller glemt Sociale og pædagogiske værdier At skabe rammerne for tryghed, livsglæde, læring og leg i et fællesskab mellem skole, elever og forældre, hvor oplevelse, socialt fællesskab, engagement og gensidig respekt er grundlaget for en god skoledag At skabe tryghed, helhed og sammenhæng i børnenes tilværelse fra børnehave til skolestart og i det videre uddannelsesforløb At den enkelte elev udvikles med afsæt i det sociale fællesskab At arbejde for et højt informations- og kommunikationsniveau mellem skole, børn og forældre vedrørende aktiviteter, dagligdagen og børnenes og skolens trivsel At fysisk udfoldelse bliver en naturlig og daglig aktivitet, ligesom den gode kost og det sunde liv Slutmål dansk Det er vigtigt, at børnene lærer sprog. Sproget er det, der knytter os sammen kulturelt og historisk. Sproget er grundlaget for fællesskabet og et vigtigt kommunikativt redskab. Vi ønsker, at eleverne gennem danskundervisningen udvikler... sproglige færdigheder, som har betydning for deres sociale og psykiske udvikling, samt deres selvforståelse. en solid almen dannelse, både kulturelt og historisk. omverdensforståelse. indbildningskraft en beherskelse af sproget, som gør dem i stand til at være medspillere i et demokratisk samfund.

2 Delmål dansk 0.- klasse Sproglig opmærksomhed klasse Læsestart og skrivestart. Opmærksomhed ved mundtlig fremstilling og fortælling. 3. klasse Læsning Skrivning Stavning Første grammatik. Skriftlig og mundtlig formulering klasse Genrebevidsthed Procesorienteret skrivning Strukturering Billedsprog- og analyse. Mundtlig fremstilling over for klassen klasse Anvendelse af udtryksformer og grundlæggende færdigheder Analyse og fortolkning/bredere genrekendskab Informationsteknologi/almen brug af pc. Filmanalyse/drama Projekt som arbejdsform. Klassisk og moderne litteratur, fokus på litterære perioder Styrkelse af evnen til at være kritisk, argumentere og debattere.

3 Slutmål matematik Matematik skal supplere virkelighedsopfattelsen og tilgangsvinklen til dagligdagens fænomener og problemer. Faget skal have en tilknytning til børnenes virkelighed, der gør det naturligt at anvende matematik ved anskuelse og problemløsning i hverdagen. Faget skal stimulere interessen for naturvidenskabelig tænkemåde og problemløsning. Undervisningen skal medvirke til at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i kreativ, samfundsmæssig, kulturel og personlig sammenhæng. Talbehandling Anvende tal i forskellige sammenhænge, og med forskellige skrivemåder Bruge og kunne udvikle regneregler Kunne bestemme størrelser ved måling og beregning Kunne læse og buge variable, samt arbejde med grafiske fremstillinger. Kunne overskue og vælge hensigtsmæssige metoder ved beregning. Finde den nemmeste løsning til et problem. Geometri Andet Benytte geometriske metoder og begreber til at beskrive virkeligheden. Kunne lave tegninger og modeller af ting i virkeligheden. Kunne bruge arbejdstegninger. Gerne kunne omsætte dem i praksis. Kunne læse, tolke og selv arbejde med statistik. Kunne forholde sig til sandsynligheder. Selv kunne formulere matematikkens brugbarhed til at løse opgaver. Kunne vælge de rigtige matematiske metoder for at overskue eller løse en opgave. Kende til matematikkens begrænsninger Kende til matematikkens grænseflader med, og brugbarhed i andre fag som fx fysik, biologi, historie, geografi, hjemkundskab osv.) Kunne bruge matematikkens terminologi i en almindelig argumentation. (brøkdele, procenter, sandsynlighed osv.). Anvende matematikken i projekter og andre fag.

4 Delmål matematik klasse Tal mm Naturlige tal, tallinjer, talremser, titalssystem Enkel hovedregning Enkel lommeregner? Enkel division og multiplikation Enkle diagrammer Enkle decimaltal, fx ved priser på varer og enkle brøker som ½ og ¼ Geometri Kunne bruge geometriske ord om dagligdagens ting og former, rund, firkantet, kvadratisk mm Kunne tegne virkeligheden i en eller anden form for lighed Bruge, kende og snakke om mønstre og gentagelse Enkel måling Anvendt, matematik i praksis PC programmer med opgaver, tegning og eksperimenterende opgaver Praktisk matematik; Brug af tal og enkle beregninger i hverdagen. Madlavning, sport osv. Begyndende statistik og tilfældighed i forbindelse med spil, sport og leg Former, arealer og overflader klasse. Tal mm Hele tal, decimaltal og brøker De 4 regningsarter, tallinjer, enkelt koordinatsystem Hovedregning, overslagsregning (indianerregning!), skriftlige udregninger i hånden! Brug af enkel lommeregner Enkle ligninger og formler Procentbegrebet i forbindelse med hverdagserfaringer. Sammenhæng og vekslen mellem procent, brøk og decimal Kunne gennemskue enkle permutationer (rytmiske og sekventiske ændringer) Geometri Omfang og rumfang, areal af enkle figurer: firkant, trekant. Cirkler, pi Konstruktion af enkle geometriske figurer Vinkler, konstruktion, måling, beregning 2D og 3D begyndende perspektivtegning. Evt. hjemindretningsprogram Bruge geometriske begreber til at beskrive virkeligheden.

5 Anvendt, matematik i praksis Vælge og bruge de mest velegnede regningsarter og metoder i praktisk brug. Kunne bruge procentregning ved indkøb og fx madlavning. Regneark på PC. Kunne buge - og selv lave enkle statistikker. Kunne eksperimentere med tilfældighed og statistik (spille poker!!) Kunne opstille en hypotese og afprøve denne. Kunne bruge matematik i andre fag klasse. Tal mm Alle tal. Arbejde undersøgende med tal. Udvidet lommeregner. TI30- Formler, funktioner, grafer Brøkregning Enkle ligning og deres løsning Kende til andre talsystemer Geometri Kende og anvende forskellige geometriske figurer Benytte geometriske begreber Forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivtegning Kende og anvende målingsbegrebet, herunder omkreds, flade og rum Kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens Udføre enkle geometriske beregninger Arbejde med enkle geometriske beviser Anvendt/praktisk Vælge regningsart, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge Foretage økonomiske overvejelser i relation til hverdagen Arbejde med rentesregning Arbejde med og undersøge matematiske modeller Opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger Arbejde med statistik med vægt på metode og fortolkning Kende og bruge sandsynlighedsbegrebet

6 Slutmål engelsk Eleverne skal gennem undervisningen i engelsk som fremmedsprog udvikle: Bred almen dannelse kulturelt og historisk. Nysgerrighed over for andre sprogkulturer. Omverdensforståelse. Beherskelse af sproget, som gør dem i stand til at være medspillere i et globalt samfund. Delmål engelsk 3. klasse Fornemme sproget gennem sang og leg. Anvende den forforståelse man har gennem sit eget sprog, som indgang til det engelske. Arbejde med emner fra den nære hverdag. Føle tryghed ved at udtale fremmedsprogede lyde. 4. klasse Begynde at tale sproget. Lytte og forstå enkelte instruktioner. Læse og oversætte nemme sætninger. Videreudvikle fornemmelsen for sproget gennem sang, leg og små dramastykker. Fokus på det talte sprog. Forstå anvendelsen af ordbøger Tal og alfabet. Møde den første grammatik: ordklasser, flertals-s og tillægsords gradbøjning. Engelske højtider 5. klasse Emneorienteret læsning. Lytteøvelser. Udvidelse af ordforrådet. Viderearbejde med grammatik: bøjninger og kasus. Amerikanske højtider.

7 6. klasse Fokus på samtale, læsning og små fremlæggelser. Fokus på udtale. Projekter med udgangspunkt i elevernes egne interesser. Australiens historie. Drama. 7. klasse Undervisningen foregår i højere grad på engelsk. Møde med ukendte emner. Længere projekter, hvor emnet er bundet. Fokus på udtalemønstre. Skriftlige arbejder med fokus på grammatiske øvelser. Forståelseslæsning og brug af ukendte sider på internettet. Diskussioner om forberedte emner klasse Undervisningen foregår primært på engelsk. Læsning af digte, sangtekster og noveller. Grammatik med forståelse for de engelske afvigelser. Fokus på det spontane: Samtaler om emner, der er aktuelle. Udvidet brug af internettet. Kulturhistorie. Faglitterær forståelseslæsning. Samfundskendskab. Naturfag Del- og slutmål for 0.kl.- 9.kl Naturfag Faget består af følgende fagområder: friluft, natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi. Målene skal nås gennem iagttagelse, oplevelse, undersøgelse og samtale, således at eleverne får en forståelse af og indsigt i naturfænomener, teknologi, miljø, naturvidenskabelig tradition og tankegang

8 Delmål efter 3.klasse. Energi Eleverne skal vide, at der findes forskellige former for energi og gøre erfaringer med dem Land Kende de almindeligste landbrugsafgrøder og dyr Kende til produktion af madvarer Kende årstidernes skiften og planter/dyrs tilpasning i landbrug og i den vilde natur. Kan placere større byer og landsdele på Danmarkskortet Kende til produktion af madvarer Kende årstidernes skiften og planter/dyrs tilpasning i landbrug og i den vilde natur. Kan placere større byer og landsdele på Danmarkskortet Krop Forstå og undersøge kroppens opbygning og dens vigtigste processer De skal undersøge de 5 sanser Få kendskab til maden og den oprindelse (geografisk og fysiologisk) Skov Kunne kende forskel på grupper som: Planter/dyr, fugle/pattedyr og insekter/andre smådyr Kunne beskrive et træ: rod, stamme, bark, grene, kviste, blade og krone samt træets livscyklus Eleverne skal lære gode arbejdsvaner og hensigtsmæssig færden i naturen Orientering Kunne orientere sig i deres eget lokalområde De skal kunne aflæse et kompas og kende de forskellige verdensdele og kunne placere dem på en globus eller et verdenskort Vand Få erfaringer med vands fysiske og kemiske egenskaber via forskellige forsøg og undersøgelser, hvor der kan undres. Stifte bekendtskab med, hvordan et dyr i vand (insekter, padder, fisk) udvikler sig gennem forskellige stadier. Bevidstgøres om skolens og hjemmets vandforbrug.

9 Affald og genbrug Opdage, hvorfra vandet fra hanen kommer. Lære at færdes hensynsfuldt i naturen (uden affald) De skal opdage, at noget affald kan nedbrydes hurtigere end andet. De skal kunne sortere i grupper. Delmål efter 6.klasse Energi Forstå, at el bevæger sig gennem en kreds Kunne anvende el-kredsløb i modeller/forsøg Kunne give eksempler på energiforbrug før og nu Forstå solens rolle i forbindelse med energi og forstå, hvorfor vi skal spare på energien. Land Få viden om landskabsdannelse/forandring Få viden om: planter/dyrs tilpasning, jordens klima og natur/kultur Kende vigtige byer, lande, floder mm. i Europa og resten af verden Benytte Atlas som opslag Få viden om forskellige landbrugsmetoder Få viden om, at åbne landskaber kan være meget forskellige alt afhængige af sted, klima og menneskets påvirkning Krop Kunne anvende og forstå begreber i forbindelse med kroppen. Få oplevelser omkring deres krops funktioner gennem praktiske øvelser. Skov Kunne planlægge og udføre enkle undersøgelser og registrere dem skriftligt, stille kvalificerede spørgsmål til enkelte dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne: Fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Skrive små rapporter og/eller notere via IT Kunne drage enkle sammenligninger mellem skov i Danmark og andre steder i verden. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige natursyn og deres betydning for arbejdet med naturbevarelse i Danmark Orientering Gennem forsøg eller modelarbejde opnå forståelse for kalenderårets inddeling i forhold til jordens og månens rotation og bane. Samt månens indflydelse på jorden. Forstå og anvende inddelingen af jorden i klima og plantebælter.

10 Kunne udføre og beskrive simple vejrobservationer Tilnærme en forståelse for jordens alder og opståen, samt kunne diskutere livets oprindelse ud fra forskellige teorier Eleverne skal i korte træk kunne redegøre for de geografiske processer, der ændrer jordens ydre udseende (pladetektonik, vulkanisme, jordskælv mm.) De skal have en forståelse for jordens placering i vores solsystem Vand Udbygge deres erfaringer om vands fysiske egenskaber Arbejde med fødekæder på baggrund af deres fangst af dyr i vand Kunne gøre rede for dyrs tilpasning til livet i vand Kunne gøre rede for vandets vej fra boring til spildevand Forstå at vand er en sårbar ressource Kunne opstille regler for fornuftig brug af vand Affald og genbrug Have kendskab til, at vores resurser er begrænsede, og at en del af vores affald ikke bare forsvinder. De skal i store træk kunne gøre rede for kommunens affaldsplaner Have indblik i de interessekonflikter, der kan være ved produktion Forstå at der ikke er noget, der hedder væk i forbindelse med affald Slutmål efter 8.-9.klasse Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive og forklare hverdagens fænomener. Kende til enkle modeller, herunder forestillingen om at alt stof er opbygget af partikler samt redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer, som led i en beskrivelse og sammenhænge Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system. Kende nogle generelle egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer. Kende til eksempler på fysiske / kemiske beskrivelser af fænomener i naturen. Beskrive og forklare energioverførsel. naturvidenskabelig erkendelse Kende til nogle forestillinger om stofopbygning, f.eks. udviklingen fra de 4 elementer til det periodiske system Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk verden. Kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder. Beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken. Beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse. Gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden.

11 Følgende elementer skal danne basis for den naturfaglige undervisning: Stofkredsløb Miljø Energi Naturressourcer Grundstoffer og kemiske forbindelser Teknologisk udvikling Astronomi Levende organismer Fødekæder Stofkredsløb Energistrøm Evolution og arvelighed Sundhed Naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge Geologiske kredsløb Vejr og klima på globalt plan Befolkningsforhold Slutmål samfundsfag Forståelsen for kultur, natur og samfund er det, der knytter os sammen kulturelt og historisk. Forståelsen for dette er grundlaget for fællesskabet og et vigtigt redskab til at interagere med andre på en ligeværdig vis samt at være medspillere i et demokratisk samfund. Samfundsfag vil udover de fastlagte timer indgå i tværgående emner og problemstillinger. Vi ønsker, at eleverne gennem samfundsfagsundervisningen udvikler: Evne til at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke Evnen til at placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt perspektiv Lyst og evne til at udvikle personlige værdigrundlag Evnen til at analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter Lyst og evnen til at videreformidle personlige holdninger

12 Delmål samfundsfag klasse Beskrive hovedlinierne i det danske demokratiske system Redegøre for forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt Gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem Kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO og forholde sig til den danske stats rolle i internationale sammenhænge Beskrive forskellige politiske partiers synspunkter Diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber. Herunder give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier Give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen Gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker Sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, kulturer, normer og livsformer samt deres udtryksmetoder Forklare baggrunden for nationalisme og forklare fremtrædelsesformer Kende til og forholde sig til globalisering og hvordan hverdagen præges af samme De praktisk-musiske fag Beskrivelse: De praktisk/musiske fag skal give eleverne mulighed for personlig udfoldelse i et større fællesskab, som skal bidrage til deres alsidige dannelse. Eleverne aktiveres gennem både færdighedsmæssig og skabende virksomhed. På Mentiqa Odense vægtes de praktisk/musiske fag på højde med de boglige fag. Dette skal sikre at børnene får mulighed for at udvikle sig til hele mennesker. De praktisk/musiske arbejds-, erkendelses- og udtryksformer skal have plads overalt i skolens virksomhed. Vi lægger vægt på, at det skal foregå i de praktisk/musiske fag. under arbejde med tværgående emner og projekter gennem hele skoleforløbet. også i de fag, som vi traditionelt betegner som boglig-teoretiske fag. Det praktisk/musiske forekommer altså dels som selvstændige fag og som arbejdsform i øvrige fag.

13 Musik Delmål efter indskolingen: Gennem følgende discipliner arbejdes med trommespil pulsfornemmelse lytte- og opmærksomhedsøvelser elementære rytmefigurer grundlæggende nodeværdikendskab grundelementerne: melodi, rytme, harmoni, klang improvisation børnesange bevægelsessange dans og sanglege sammenspil på akustiske instrumenter teatermusik Delmål efter mellemtrinnet: Der bygges videre på indskolingens mål, og der arbejdes videre med arrangementer i forbindelse med sammenspil elektriske instrumenter sang i mikrofoner flerstemmighed grundrytmeforståelse i forskellige almenkendte genrer stemmebevidsthed kendskab til noder og becifring Slutmål Musik for kl. Valgfaget musik henvender sig til alle musikinteresserede, og der arbejdes med følgende udvidet sammenspil musikforståelse musikteori genre og lydbilleder energi og intensitet dynamik opbygning af arrangementer

14 Idræt Del- og slutmål for 0. kl. 9. kl. Formål At eleverne oplever glæden, kampen, legen, fordybelsen og dansen i idræt og derved får kontakt til kroppen og erfarer vigtigheden af at være i livslang bevægelse. At eleverne oplever et tæt samspil med natur, kultur og det samfund de er en del. De skal møde det kendte og erfarer nyt. Gennem disse alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnås færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Delmål efter 2. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene

15 deltage aktivt i sanglege anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt dramatisere enkle historier følge enkle regler for adfærd i naturen. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler. Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. Delmål efter 5. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske flere former for løb, spring og kast sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre turde deltage i legens udfordringer

16 kende opvarmningens formål og udførelse kende til grundtræningselementerne udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet udtrykke stemninger med kroppen deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer kende til elementære forhold om kroppens funktioner forstå betydningen af fairplay. Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til og afprøve gamle pige- og drengelege kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse Slutmål efter klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre

17 anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling udarbejde enkle opvarmningsforløb kende til elementær skadesforebyggelse kende grundlæggende principper for træningslære anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier tage medansvar ved modtagning anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik udføre forskellige danse og koreografier skabe og udføre egne danse og koreografier fortælle abstrakte historier med kroppen afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet kende til træningens betydning for sundhed og trivsel kende forskellige motionsformer handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer. Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til idrættens rolle i samfundet redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege kende til lokalområdets foreningstilbud

18 kende til handicapidrætter kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Kristendom Slutmål Kristendommen og i det hele taget religion har en stor betydning for det samfund, vi har i dag. Kristendommens og andre religionernes indflydelse på almindelige folks daglige liv, hvad enten man er troende eller ej, er markant. Det er derfor vigtigt, at børnene lærer om dels om religionernes betydning, dels deres opståen, udbredelse og betydning som magtfaktor gennem historien og som kulturdannende faktor Der ud over er det en vigtig del af den almene kulturelle dannelse, at man kender sin historie/sit lands historie, hvor under kristendommen er en vigtig brik. Når man ser f. eks. film eller læser bøger, er det ofte stof fra det bibelske univers, der ligger bagved. Dette gælder i høj grad også børne og ungefilm. Forståelsen for kunst og kultur, og dermed muligheden for at agere som borger i samfundet er dermed tæt forbundet med viden om religioners/kristendommens billeder, historier og myter. Delmål for 0.kl kl. Denne gruppe har faget kristendom som morgenfortælling. Fortællinger fra biblen det gamle testamente skabelsesberetninger patriarkfortællinger Josef og hans brødre Udvandringen fra Ægypten Kong Saul, Kong David Dommertiden Udvalgte historier fra resten, f.eks. Daniel i løvekulen, Jonas i hvalfiskens bug o.s.v. Udvalgte beretninger fra det ny testamente i forbindelse med højtider som jul, påske og pinse.

19 Delmål for kl. Faget vil være en blanding af fortælling fra læreren, børnenes fortælling af huskede historier, læsning undervisningsmaterialer og i biblen, herunder træning i at kunne finde rundt i biblen. Fortællinger fra NT Fortællinger fra GT Kendskab til Jesus som historisk og religiøs person Kendskab til Jesu lignelser Lidelseshistorien Julens myter og historier, herunder sammenhængen med profetierne i GT og Kong David. Symbolbetydning som fisk, lys, brød o.s.v. Skabelsesberetninger Den tidlige kristendom Reformationen og Luther Samtaler om eksistentielle spørgsmål: hvor kommer vi fra hvor skal vi hen når vi dør hvad er meningen med det hele o.s.v. Delmål kl. Faget vil være en blanding af fortælling af læreren, visuelle og skriftlige oplæg til samtale og diskussion. Børnene skal kunne forholde sig perspektiverende og reflekterende til emnerne. Kendskab til andre religioner: Buddhisme, hinduisme, islam, jødedom Kendskab til andre kristne retninger f. eks. katolicisme Kristendommens start og udbredelse Kristendommen og Danmark Filosofiens historie fra den spæde start omkring 6oo f.v.t. Store filosofiske tænkere som f. eks. Kirkegård, Løgstrup Nye religiøse bevægelser Naturfolks religion, f.eks. nordamerikanske indianere, inuitter, aborigians Skabelsesberetninger Fortælling Fortælling er en gennemgående metode, som anvendes i enhver hensigtsmæssig sammenhæng, da den dels taler til og udvikler børnenes fantasi dels evner at etablere mødet mellem børnene og stoffet, det nære og det fjerne, det kendte og det ukendte. Fortælling er endvidere en beskrivelse af et samvær i en fri og levende vekselvirkning, en måde at være sammen, at leve sammen og at lære sammen på. Vi vil lære børn at opleve samværet omkring fælles fortællinger, som tilsammen bringer en bevidsthed om historiens forløb og en samlet fortælling om mennesket på jorden.

20 Vi vil oplive børnene, før vi oplyser dem ved hjælp af den mundtlige sprogkultur, så vi skaber grobund for en frugtbar tilegnelse. Børnene skal opleve glæden ved at lytte og her igennem få mulighed for at styrke deres forståelse af almen menneskelige og etiske spørgsmål Fortællingen er en vigtig bestanddel af morgensamling på Mentiqa-Odense og faget Retorik. Morgensamlingen er det daglige møde, det forpligtende fællesskab, hvor man får mulighed for en god fælles start og en fælles oplevelse. Vi synger, der gives meddelelser fra både børn og voksne, og der fortælles. Morgensamlingerne er med til at opbygge børnenes forståelse af demokrati, tryghed og fællesskab. Kendskab til kristendommen Fortællinger fra biblen det gamle testamente skabelsesberetninger patriarkfortællinger Josef og hans brødre Udvandringen fra Ægypten Kong Saul, Kong David Dommertiden Udvalgte historier fra resten, f.eks. Daniel i løvekulen, Jonas i hvalfiskens bug o.s.v. Udvalgte beretninger fra det ny testamente i forbindelse med højtider som jul, påske og pinse. Andet Nordiske sagn og myter Græsk mytologi Danske heltesagn Folkeviser Danske og udenlandske folkeeventyr De store klassiske fortællinger/fortællere som f. eks. Selma Lagerlöf, Rudyard Kipling, William Shakespeare, Astrid Lindgren o.s.v. Græsk mytologi Ægyptisk mytologi Nordisk mytologi Dansk historie Verdenshistorie

21 Personlige fortællinger Elevernes meddigtning Berømte personer Danske og udenlandske eventyr Tysk Slutmål tysk Tyskundervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at læse, forstå, tale og skrive det tyske sprog, således at de kan begå sig i tysktalende lande. Der arbejdes med den kulturelle og historiske del af sproget, hvor landets grundlag diskuteres og debatteres. Undervisningsrummet skal være så tysktalende som muligt, så sproget integreres som en naturlig kommunikationsform. Tysk er ydermere en vigtig faktor i det videregående uddannelsessystem, og der lægges derfor også vægt på dette aspekt. Delmål tysk 7. klasse Begynderundervisning Udgangspunktet er i eleverne selv den nære verden Eleverne skal via leg, rim og remser opleve det tyske sprog Fokus på lydering og udtale, hvor eleverne skal lytte til tysk tale og tillære sig udtalen og melodien i det tyske sprog Der er særlig fokus på det mundtlige sprog, så der sigtes mod, at eleverne samtaler på tysk Grammatikkens grundelementer tillæres, både i tale og skrift Det skriftlige arbejde påbegyndes og arbejdes med progressivt Der arbejdes med ordbogsopslag Generelt skal eleverne i 7. klasse kunne deltage i en simpel samtale på tysk. De skal opmuntres til at tale sproget, således at de får lyst til at bruge det uden for skolen, og skal i slutningen af 7. klasse begynde at udvikle deres egen intonation og blive mere sikker i udtalen klasse Sproget tales mere selvstændigt, og der samtales generelt mere tysk på klassen Eleverne skal kunne agere i situationer, hvor sproget er tysk Der lægges stor vægt på at eleverne videreudvikler deres eget tyske sprog

22 Der arbejdes mere selvstændigt med tekster og gennemgang af disse Der arbejdes primært med de europæiske lande, når der undervises i den tyske kultur og historie Der søges informationer på nettet, og der arbejdes kildekritisk med materialet Det skriftlige arbejde fylder stadig mere, herunder skriftlige afleveringer Ordbogen inddrages i undervisningen som et fast og naturligt arbejdsredskab Det grammatiske i både skrift og tale skal være mere automatiseret, herunder sætningsopbygningen i sproget Eleverne skal være i stand til at forstå tyske udsendelser og film De skal kunne deltage aktivt og sikkert i små rollespil og drama Kendetegnende for tysk i 8. Klasse er, at sproget er mere automatiseret og individuelt. Eleverne finder deres eget sprog og arbejde selvstændigt med det. Sproget bruges i større grad som arbejdsredskab, sådan at de kan søge oplysninger fx på det tyske net, samt deltage aktivt i samtaler og diskussioner fælles på klassen. Historie Del - og slutmål historie Forståelsen for fortid, nutid og fremtid er det, der knytter os sammen kulturelt og historisk. Forståelsen for dette er grundlaget for fællesskabet og et vigtigt redskab til at interagere med andre på en ligeværdig vis samt at være medspillere i et demokratisk samfund. Historie vil udover de fastlagte timer indgå i morgenfortælling, tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen vil give mulighed for overblik og fordybelse i historiske temaer og bygge på elevernes evne til indlevelse. Vi ønsker, at eleverne gennem historieundervisningen udvikler: Evne til at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke Evnen til at placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt perspektiv Lyst og evne til at udvikle personlige værdigrundlag Evnen til at analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter Lyst og evnen til at videreformidle personlige holdninger og historiske fortællinger Evne til at se sig selv som historie skabte og historie skabende Indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne Indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold Forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer

23 Delmål Kendskab til: Begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder Familie, slægt og fællesskaber Tidstavle Begreberne fortid, nutid og fremtid At fremstille modeller og efterligninger af historiske genstande Karakteristiske spor og begivenheder i lokalområdet Begivenheder der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser Kende til kulturmøder (under opdagelsesrejser og erobringstogter) Livet på landet og i byer i fællesskaber og i samfundet som helhed Slutmål historie Trække paralleller mellem historiske perioder i Norden, Europa og den øvrige verden Kende til begreberne magt og ret i historiske sammenhænge Placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område Kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk Forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder Kende til udvikling og forandring i Danmark Sammenhænge mellem historiske perioder, historiske personligheder og deres betydning Give eksempler på indvandring og udvandring Kende til de forskellige styreformer gennem tiderne Være opmærksomme på kildekritik Etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil, udstilling og projekt Udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom Kunne fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie i relation til kongemagt, kirke, landbrug og industri