Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede skal have været tilfældet i 1400-tallet 2. Efter reformationen tilhørte den kronen som en af de velhavende kirker, der kunne yde støtte til andres reparation blev den tilskødet Abraham Lehn 4 sammen med Højbygaard i Taagerup sogn, med hvilken hovedgård den indlemmedes i det 1803 oprettede stamhus, senere baroni, Sønderkarle 5, hvorunder den stadig horer. Nær kirken ligger S. Olufs kilde, hvortil der valfartedes i middelalderen 6. Et herved opstået kildemarked, afholdt på S. Laurentii dag, blev 1636 forlagt til Nysted 7. Efter den lokale tradition, som den blev optegnet i 1600-tallet, var Erindlev kirke ældre end Olstrup og oprindelig fælles for begge sogne, indtil de vestlige byer byggede Olstrup kirke 8. Kirken ligger på fladt terræn øst for Lungholm park og fjernt fra al bebyggelse, men midt mellem Erindlev og Taagerup kirker. Danske Atlas oplyser, at den»står på vild mark«9. Kirkegården er næppe udvidet; den har mod nord og på en del af østsiden dige af kampesten, på de andre sider hække med en lille låge i øst og en kørelåge i syd blev kirkegårdens tjørnehegn undertiden ikke passet 10, men

2 704 FUGLSE HERRED Fig. 2. Olstrup. Plan. 1:300. Målt af Mogens Windfeldt Jensen senere havde kirkegården i hvert fald delvis muret indhegning, idet kirkegårdsmuren blev repareret med 4600 mursten fra Søholt og 1400 tagsten samtidig med, at risten og porten blev repareret med jern af smeden i Krønge (rgsk.) blev taget på kirkeporten og den østre port repareret, 1721 bestod muren af kamp og mursten med enkelte tagsten på, men da disse blev stjålet, vedtog man at afdække med græstørv. I alt blev der lagt tørv på 170 m for 7 rdl. 3 mrk. (rgsk.) var risten delvis ødelagt (syn). Kirken består af romansk kor og skib bygget af røde, groft riffelhuggede munkesten i munkeforbandt med mange sorte bindere og endog en del sorte løbere, gotisk vestforlængelse med nyere trappehus af egebindingsværk og moderne våbenhus, der har afløst en ældre bindingsværksbygning. På kirkegården har stået en tømret klokkestabel. Et i 1856 opført»lille nyt hus til aftrædelse for præsten«(syn), på kirkegården (?), er senere forsvundet. Den romanske kirke er meget lille, skibet måler indvendig 8,26 x 7,08 m og koret 4,13 x 3,84 m eller henholdsvis 28x24 og 14x13 romerfod å 29,5 cm. Den har moderne sokkel af kløvet kamp og skråkant af tegl, og store dele af det underste murværk er skalmuret med en lysrød sten. Bomhullerne er åbne. Koret er det ældste af de to bygningsafsnit. Det har fortanding sat af til skibets østgavl og er muret af en indtil 29 cm lang sten. Det synes at have stået alene i temmelig lang tid, idet fugerne på vestgavlen er stærkt forvitrede. Østhjørnerne er afrundede til 17 skifter over soklen, hvor der er overgangsled med en lille skråridse. Østgavlen har som blænding et stærkt restaureret, romansk vindue med omløbende løberskifte. Derover et tandsnit af rulskiftestillede sten med afrundet underkant, som bærer en udkragning, hvis tredie skifte er et fladskifte; derover ligger et savskifte. Gavltrekanten med top- og fodtinder er moderne skalmuret, men tidligere sås foruden det nederste savskifte en stump af et andet savskifte højere oppe, mens gavlkammene havde

3 OLSTRUP KIRKE 705 Fig. 3. Olstrup. Sydfaçade for restaureringen. 1:200. Målt af H. C. Glahn munketeglsafdækkede trappetinder (fig. 3). Korets sydside har et genåbnet og restaureret romansk vindue, der sidder midt i muren og således næppe har levnet plads for en præstedør. Tandsnittet fra østgavlen løber om på langmuren og afsluttes i vest ved en skråkantet udkragning. Gesimsen er ny. Korets nordside er ganske som sydsiden. Skibets østgavl er ny over kortaget. Den gamle gavl ses på opmålingen fra 1898 med bomhuller langs taglinierne og kamme med top- og fodtinder; på toptinden sad et lille jernkors. Munkestenene i skibet er lidt kortere end korets, murene er opført som kassemur med en kerne af kampestensmurværk. Sydsiden har et svagt fremspringende portalfremspring med skråkantafslutning. Den tilmurede, rundbuede, meget lave dør har omløbende løberskifte af krumhuggede sten og simple, retkantede false. Muren har haft to romanske vinduer øst for portalen, det ene er tilmuret, det andet står som blænding med lysningsstenene fornyede; over stikkene ligger krumme løbere. Gesimsen er som på koret. Skibets nordside er ganske som sydsiden med de to romanske vinduer bevarede som blændinger. Vestgavlen har i rejsehøjde et savskifte, der har stået hvidtet, og henholdsvis to skifter over og under dette et fladskifte. Efter at skibet er blevet forlænget, er gavltrekanten nedrevet. I det indre ses i korets nordvæg en døragtig niche med spærstik (fig. 4). Korbuen er rund. I koret er et (oprindeligt?) kuppelagtigt krydshvælv med topkvadrat. Kapperne går til alle sider glat over i væggene og overskærer ikke de romanske vinduer. Skibets portaler har indvendig haft spærstik eller fladbue. 45

4 706 FUGLSE HERRED Fig. 4. Olstrup. Snit vest-ost. 1:150. Målt af Aage Andreasen I skibets sydside ses over hvælvingerne toppen af de to romanske vinduer med omløbende løberskifte og pudsede smige. Overmurene er rygfugede og pudsede. Pudsen når på østgavlen til eet skifte over underkanten af en række bjælkehuller i langmurene, der med ca. 125 cm afstand fra midte til midte måler ca. 18x20 cm og kun går ca. 15 cm ind i muren, hvor murkernens kampesten ses. Det østligste bjælkehul ligger 36 cm fra gavlmuren. Over hullerne er eet skifte gammelt murværk. Skibets vestgavl består på indersiden af kampestensmurværk, der begynder i højde med bjælkehullernes underkant. Ændringer og tilføjelser. I skibet er indsat to gotiske hvælv, der er ulige store, fordi de respekterer de gamle portaler og således må være ældre end vestforlængelsen af skibet. De har topkvadrat, helstens vægbuer og gjordbue, rektangulære midtpiller og falsede hjørnepiller med eet skifte højt vederlagsbånd. Ingen af de tre hvælv har overribber (fig. 4). Vestforlængelsen er bygget lidt skævt på den romanske gavl. Den er af røde sten med mange sorte, næsten glaserede bindere på en i murfoden opstikkende kampestenssyld. Murværket har mange åbne bomhuller, i gavlen indtil rejsehøjde fem stilladshøjder. Sydsiden har en på begge sider falset døråbning, udvendig trykket rundbuet, indvendig fladbuet. Døren har tidligere siddet indvendig, hængt i vestsiden. Vinduet i syd har oprindelig været fladbuet.

5 OLSTRUP KIRKE 707 Fig. 5. Olstrup. Skibets vestgavl. 1:100. Målt af Jacob Blegvad 1944 (s. 707). Gesimsen består af fire udkragninger og er tildels gammel. Vestgavlen (fig. 5) har lidt over rejsehøjde et forsænket skifte og tre skifter derover et savskifte. Skævt i gavltrekanten sidder tre store, spidsbuede blændinger, hvoraf den midterste og højeste nu er indrettet med klokkeluge og har fået blændingsbunden skalmuret. På siderne to små cirkelblændinger, over den søndre en stump savskifte, over den nordre to forsænkede bindere. Syd for midtblændingens spidsbue er et forsænket skifte og over den en stump savskifte. Gavlen har 13 delvis ommurede, munketeglsafdækkede kamtakker. I det indre åbner vestforlængelsen sig mod skibet med en stor rundbue, der i buen har false 45*

6 708 FUGLSE HERRED i begge sider. Indvendig er undermurene i vestforlængelsen til ca. 125 cm's højde over gulvet halvanden sten tykkere end overmurene. På murfremspringet står helstens vægbuer for et krydshvælv, der ikke har overribber. Våbenhuset er moderne, opført 1892 af H. Glahn. Indtil da lå der et våbenhus af bindingsværk 5,15 m ud fra kirkemuren og 4,10 m bredt. Det eksisterede 1713 og blev hovedrepareret med nyt fodtømmer og nye loftbrædder og»taffelværk at mure«med 200 mursten (rgsk.) krævede man et lille vindue indsat (syn) skulle det igen repareres (syn). Det fremtrådte i sin sidste skikkelse på en ret høj kampestenssokkel med skråstivere til stolperne, gennemstungne bjælker og tegltag. Gavlen havde dør og loftluge. Trappehuset vestligst på sydsiden er af egebindingsværk og stærkt restaureret omtales reparationer, og tilmurede man åbningerne på begge sider mellem kirkemuren og trappen (rgsk.). Trappehusets gavl er udkraget på tre knægte, indvendig fører en lige trætrappe op til kirkeloftet. Klokkestabel omtales 1586 som bygfældig 10. En hjørnestolpe fra klokkestabelen, hvis ene ende er bortrådnet, er, ligesom tilfældet er i Holeby, bevaret som underlag for klokkestolen i vestgavlen. Den er i hovedsagen tildannet som stolperne på de bevarede klokkestabler, men har næppe været over 5 m lang i modsætning til de andres 7 8 m blev der lagt nyt loft under klokken (rgsk.) hang klokken i»en udbygning«ved den vestre gavl. Den var løs og bevægede sig, når man ringede med klokken, og den skulle understøttes med to 12 tommers stolper af risege å 13 alen som imidlertid i blev brugt til andre ting på 12 tommers fodtømmer og store kampesten (rgsk.). Danske Atlas meddeler, at klokken hang i et træhus 9. Reparationer er jævnligt foretaget, særlig i tagværket blev der således oplagt 120 nye lægter til tegltag, og blev blandt andet korgavlen og kirkens tag og kammen repareret (rgsk.). Kirkens vinduer blev ændrede, først til fladbuet form, senere til almindelige, små, firkantede trævinduer blev det indsat et nyt vindue i koret»i stedet for det tyven, som brød blokken, udstødte«(rgsk.). Endelig blev kirken hovedrepareret Tagværket over koret er nyere. Skibets tagværk er gotisk med dobbelt murlægte, spærfod, spærstiver og lange kryds, der står ned i de gennemgående bjælker mellem hvælvene eller med svalehale er bladet på siden af spærfoden; dobbelte hanebånd. Tømmeret har stregnumre, der begynder i vest ved den gamle vestgavl. Vestforlængelsens tag er noget omsat, men i hovedsagen som skibets med stregnumre begyndende i øst. Vestforlængelsen har stor sugfjæl. Kirken står nu hængt med vingetegl og med røde mure, men de har tidligere været hvidtede, som det ses på våbenhusloftet. I vinduerne sidder moderne blyruder. I det indre står vægge og hvælv smukt uden at være glatpudsede. Gulvet i kirken består af gule lerfliser og mursten, i våbenhuset af gule fliser.

7 OLSTRUP KIRKE 709 Fig. 6. Olstrup. Kalkmaleri på skibets osthvælv (s. 709). E. L KALKMALERIER Et dommedagsbillede fra o (fig. 6) blev i 1936 afdækket i skibets østhvælv af E. Lind. Det er endnn ikke restaureret. Kristus sidder på en stærkt toppet regnbue med fødderne støttet på en som rigsæble formet verdenskugle. Over hans hoved svæver sværd og lilje, og ved hans sider ses i skyer to basunblæsende engle iført lange, folderige gevandter under korte køllerter. I kappens underkant sidder apostlene som små, ensartede figurer med fødderne på skyer. Spinkelt rankeslyng udfylder baggrunden og skjoldbuen. Hovedfarven er dodenkop, karnationen lysrød; i vinger, apostlenes klæder og enkelte andre steder, særlig i rankerne, ses blågrønt blev kirkens hvælv hvidtede og graterne stafferet med grå og sort limfarve, og blev murermester Trap betalt for hvidtning og udsiring med rød farve (indvendigt?) (rgsk.). INVENTAR Alterbord, nyt, af fyrretræ. Som altertavle tjener et broncekrucifiks fra med kors af træ anbragt med et maleri af Jerusalem i rundbueramme som baggrund. Den tidligere * altertavle er rimeligvis identisk med en katekismustavle fra o. 1585, som nu

8 710 FUGLSE HERRED Fig. 7. Olstrup. Indre, set mod øst. E. Skov 1951 opbevares i Maribo stiftsmuseum. Af storstykket er kun rammeværket med joniske pilastre og halvsøjler bevaret. Predella har felter med gylden fraktur, vingerne er glatte, mens det meste af baldakinen er forsvundet. Gråmalet med blå skriftfelter. Altersolv. Kalk, skænket 1804, 20 cm høj. Rund fod med hulled. Flad, tvedelt knop og indknebet skaftled under bægeret, hvis rand er let udsvejfet; Københavns bystempel og mestermærke for Rasmus Jørgensen Brock (Bøje 800). Samtidig, forgyldt disk med årstal 1804 og kronet alliancevåben i rocaille for P. A. Lehn og hustru Erica Kristina Cicignon; mestermærke som på kalken. Oblatæsker. 1) Fra 1863, stemplet Michelsen og med»olstrup Kirke«graveret under bunden. 2) Af københavnsk porcelæn. Vinkande af københavnsk porcelæn med tilhørende skål. *Vinflaske fra 1727, af tin, 19 cm høj. Fladt, opad tilspidsende legeme med rundede hjørner foroven, øskener til bærerem og skruegang til låg. På den ene side graveret:»olstrup Kierckeflaske anno 1727«med versaler. I Maribo stiftsmuseum. Kalk og disk, forgyldt, nævnt Vinflaske på 2½ pægl, nævnt 1704 (rgsk.). Alterstager i renaissance fra slutningen af 1500'rne, 41,5 cm høje. Klokkeformet fod, skaft med cylinderled under halvbaluster og rundstavprofileret lyseskål (sml. Errindlev s. 695).

9 OLSTRUP KIRKE 711 Fig. 8. Olstrup. Prædikestol (s. 712). E. Skov 1949 Alterskranke, nygotisk, af støbejern. Alterskranke af fyr, opsat 1721 af slotssnedker Mathisøn (rgsk.). Døbefonte. 1) Romansk, af granit, muligt oprindelig et vievandskar. En meget primitiv monolit bestående af en lille, glat kumme over en skæv rundstav, højt, trindt skaft, som forneden går jævnt over i en lidt bredere rund fod. Tvm. 61 cm. Fonten stod tidligere i Lungholms have, men flyttedes 1918 til kirken, hvor den nu står i korbuen. 2) Senromansk, gotlandsk eksportarbejde af bægerbladtypen. Den store, hvælvede kumme omgives af rundbuede bægerblade under en flad hulstav langs mundingen og hviler direkte på en bred, konkav fod. Skaftet mangler. Tvm. 91 cm. I skibets vestfag under pulpituret. Dåbsfåd af messing fra 1600'rne; glat med forstærket kant. På randen graveret to våben for slægterne Sparre og Basse med initialerne F(?) eller I og S.

10 712 FUGLSE HERRED Dåbskande af tin fra 1800'rne; ingen stempler. Prædikestol (fig. 8) i sen-renaissance, malet Stolens fire, oprindelig fem, fag har arkader, hvis pilastre og bueslag er prydet med beslagværk og pålimede bosser, de sidste dog kun bevaret på pilastrene. Over bueslagenes toppunkter findes krumknægte som slutsten. I arkaderne står fire barokt bevægede figurer, Peter, Andreas, Jakob den Ældre og Johannes, på lave fodstykker, hvoraf to er forsynet med en lille konsol, som støtter det ene ben. Under storfelterne et smalt skriftfelt. På hjørnerne tre hermer, de to med volutter og hoveder på skaftet, den tredje, en meget fantasifuld kvindeherme med volutarme, har på skaftet en barok maske og en vældig ørneklo (fig. 9). Fælles for alle hermerne er en morsom topkrølle, som løber op mellem kapitælernes udtrukne volutter og fastgøres på abakus i en lille roset. Over de glatte postamentfelter mangler en bred profilliste fuldstændig. På postamenthjørnerne store krumknægte med tilløb til bruskværk. Nyere, udsavede hængestykker. Glat frise med store, stærkt fremspringende diademhoveder uden krumknægte på hjørnerne. Kronliste med tandsnit og æggestav. Stolen bæres af en slank, drejet baluster, antagelig fra 1721, da slotssnedker Mathisøn gjorde en»gewanden peel«under prædikestolen. Opgang samtidig med stolen, af fyrretræ med to fyldinger. Enkel, sekssidet himmel fra o. 1675, med tre bruskværks topstykker; på undersiden et sekskantet midtfelt med helligåndsdue; loftet ses tidligere at have været inddelt af nu forsvundne lister. Staffering med brunt, beige og hvidt. Indskrifterne, i postamentfelterne Matth. 4,4, på frisen Matth. 11,28, på himlen Es. 55,1 samt apostelnavnene er alle malet med hvid fraktur over ældre indskrifter. På opgangspanelets frise skimtes under den nuværende brune overmaling navnet Erik Andersen Tuxen (sognepræst i Erindlev-Olstrup ), i hvis tid stolen må være opsat. På himlens ene side fortæller en indskrift, at stolen er malet 1622, senere malet 1840 tillige med kirkens øvrige træværk af L. Benzon og søn fra Maribo og atter senere malet 1853 tilligemed kirkens træværk af A. C. Møller og J. Jørgensen fra Sakskøbing. Stolestader. Degnestolens rygpanel og den øverste stol i nordsiden er rimeligvis fra 1700'rne; resten af staderne er nyere med kannelerede gavle. Herskabsstol, samtidig med de øvrige stolestader, indeholdende fem udskårne stole, antagelig nyere kopier efter stole fra o Kiste. En gammel beslagen knubkiste (udhulet træstamme), nævnt 1704 (rgsk.). Skab i koret var 1839 aldeles forrådnet og krævedes tilmuret (syn). Dørfløj af eg, antagelig fra 1600'rne. Ydersiden består af pløjede brædder føjet sammen i sildebensmønster og tæt beslået med nye jernnagler med pyra-

11 OLSTRUP KIRKE 713 mideformede hoveder. Bagsiden glat, samlet af tre brede planker. Lange gangjern med oprullede ender og gammel hjerteformet jernlås uden kasse. Mellem våbenhus og skib. Pengeblok, nævnt 1699 (rgsk.); 1725 fik den to ny låse (rgsk.). To pengetavler nævnes 1719 (rgsk.). Præsterækketavle fra o over ni præster i tidsrummet med et vers i klassisk metrum, forfattet af sognepræst Jacob Clausen ( ), tilføjet hver enkelts navn og årstal. Tavlen er af en uregelmæssig sekskantet form, ca. 205 x 148 cm er tavlen opmalet af E. Benzon med sort bund og hvid fraktur, hvorunder den oprindelige indskrift med versaler og fraktur skimtes. På korets sydvæg, men hang ifølge ældre kilder tidligere i Erindlev. Helgenfigur af eg fra 1300'rne, forestillende S. Laurentius. Den ca. 120 cm høje figur står frontalt på et lille sekskantet fodstykke. Hovedet, hvori der er et hul til en relikvie, er kronraget, men har en E. Skov 1949 Fig. 9. Olstrup. Detail af prædikestolen (s. 712). krans af tykt, lokket hår, som falder ned om de udstående ører. Ansigtet er fyldigt og udtryksløst. Højre hånd mangler, den venstre holder en lukket bog. Figuren, der er hul i ryggen, er iført diakondragt og helt overmalet med guldbronce; den står nu på en muret konsol på skibets nordvæg. Klokke fra 1814, støbt af I. C. og H. Gamst. Om halsen akantusbort over indskriften:»støbt af I. C. og H. Gamst, Kiøbenhavn 1814«. Glatte hanke. Tvm. 67 cm. I skibets vestgavl. Klokker fandtes to klokker, hvoraf den største, som vejede to et halvt skippund, seks lispund (448 kg), afleveredes ved klokkeskatten samme år. GRAVMINDER Gravsten. 1) Vistnok over et spædbarn, forpagter på Lungholm Christen Jensen Wim og hustru Karen Knudsdatters lille søn, født 24. marts 1674, død den følgende dag efter. Stenen nedlagt 7. sept Rød gotlandsk kalksten,

12 714 FUGLSE HERRED 108 x 56 cm, med fordybede, begfyldte versaler. Hjørnefelter med englehoveder foroven og dødssymboler forneden. I gulvet under prædikestolens bærestolpe. 2) Lauridtz Erichson Wulf, død 1685, tre år og to dage gammel, søn af forvalter på Lungholm Erik Wulf og Dorethea Lauridtzdatter, på hvis bekostning gravstenen blev lagt 28. sept Grå kalksten, 117,5 x 101,5 cm, med fordybede versaler. Skriftfelt i stregramme med symmetrisk volutornament foroven og kartoucheskjold med dødningehoved forneden. I hjørnerne cirkelmedailloner med evangelistsymbolerne og evangelisternes navne i skriftbånd. I hjørnespidserne stiliserede liljer. I midtergangen foran korbuen. Lollands gamle Rytterdistrikts Kirkeregnskaber (RA); Reviderede Regnskaber, Lollands Rytterdistrikts Kirkeregnskaber (RA); Regnskaber for Lolland , , div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Synsforretning 1586 (Karen Brahes ms. nr. 280 s. 117 r ); Syn 1719 (Dokumenter og Breve for hele Stiftet , stiftsøvrighedsarkivet, LA); Synsforretninger over Kirker og Præstegaarde , div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA); Syn over Lollands østre Provsti , , fortsat for Fuglse herred (provstearkivet, LA); Syn (Nykøbing bispearkiv). Udskrift af V. Holms Samling (LA). Museumsindberetninger af C. Engelhardt 1878, Kr. Due 1919, C. A. Jensen 1919 (1940), E. Lind 1936 (kalkmaleri), Gertrud Købke Knudsen og E. Skov 1949 og Aa. Roussell J.Magnus-Petersen: Notesbog S. 50 f. og 53 (NM). Ærindlev og Olstrup Sognes Præstekrønike, , af Jakob Clausen, Kirkehist. Saml. 1. R. II, KILDER OG HENVISNINGER Benævnt således i et dokument fra 1437, som opbevaredes endnu 1654, Præstekrøniken, Kirkehist. Saml. 1. R. II, 161. Smst. s Dronning Sophies Kopi- 2 3 bøger s. 198; Fortegnelser og diverse Dokumenter vedkommende Kirker 4 og Sognekald, 1666 (RA). Haugner: Rødby Købstad og Fuglse Herred s Bobé, Graae og West: Danske Len s. 443 ff. 6 7 Haugner s. 210, jfr. s Kancelliets Brevbøger 12. nov Præstekrøniken, Kirkehist. Saml. 1. R. II, Danske Atlas VI, 471. Karen Brahes ms. Haugner s V. Holms Saml. Fig. 10. Olstrup

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 TORSLUNDE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der efter et nu forsvundet dokument siges opfort 1440 og viet til S. Peder 1, er siden 1635 anneks til Taagerup

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1949 GLOSLUNDE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, om hvis ejerforhold i middelalderen intet er oplyst, hørte efter reformationen under kronen, indtil

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Erindlev. Ydre, set fra syd. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Erindlev. Ydre, set fra syd. FUGLSE HERRED Fig. 1. Erindlev. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1950 ERINDLEV KIRKE FUGLSE HERRED Kirken siges i katolsk tid at have været viet til S. Nikolai 1. Efter reformationen tilhørte den kronen 2, indtil den 1699

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1949 BIRKET KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken havde indtil 1687 sin egen sognepræst, men var derefter indtil 1913 anneks til Vesterborg (s. 621). Om dens

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Ringsebølle. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Ringsebølle. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED Fig. 1. Ringsebølle. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 RINGSEBØLLE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid også blev kaldt Egeby kirke 1, er anneks til Rodby, et forhold, der fandt stadfæstelse efter

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher 4926 LUNDE HERRED Fig. 31. Dåbsfad og -kande, 2013, udført af guldsmed Anette Kræn, Otterup (s. 4925). Foto Arnold Mikkelsen 2018. Baptismal dish and jug, 2013, made by the goldsmith Anette Kræn, Otterup.

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Fig. 1. Holeby. Ydre, set fra nordvest. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Holeby. Ydre, set fra nordvest. FUGLSE HERRED Fig. 1. Holeby. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1944 K irken HOLEBY KIRKE FUGLSE HERRED siges at have været viet til S. Chrysostomus 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides intet, udover at kronen

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere