Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats."

Transkript

1 Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme. Kronisk eller længerevarende sygdom omhandles her under et, men afhængigt af sygdommens karakter og den enkeltes muligheder for at håndtere sin situation, vil et liv med en kronisk eller længerevarende sygdom variere betydeligt fra person til person. I Region Sjælland udgør antallet af patienter med kronisk sygdom mindst mennesker. Samlet set forudses antallet af patienter at ville stige i takt med, at behandlingsmuligheder forbedres, og at alderssammensætningen i befolkningen ændres. For flere af de kroniske sygdomme gælder, at der er en sammenhæng mellem udvikling af kroniske sygdomme og livsstil. Dette gælder f.eks. for udvikling af kronisk bronkitis, hjertekarsygdomme og sukkersyge, hvor der er en sammenhæng med henholdsvis rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Borgerne i Region Sjælland lever på mange områder mere usundt end landsgennemsnittet. Det kan derfor også forudses, at andelen af borgere med kroniske lidelser i Region Sjælland i årene fremover vil vokse. Da patienter med kroniske lidelser samtidig er en gruppe, der anvendes flest ressourcer på i sundhedsvæsenet i dag procent af de samlede ressourcer -, er der også af ressourcemæssige hensyn brug for at tænke på tværs af sektorer i en fælles koordineret indsats. Samlet set er der således behov for at sætte øget fokus på forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatsen for patienter med kroniske lidelser i Region Sjælland. Der er brug for, at der i samarbejde med kommuner og praktiserende læger indgås en fælles forpligtende politik og strategi for arbejdet omkring mennesker med kroniske lidelser. Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Visionen Borgere i Region Sjælland med længerevarende sygdomme har flere gode leveår, og middellevetiden i Region Sjælland svarer som minimum til landsgennemsnittet. Borgerne skal møde et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor indsatsen er tilpasset den enkelte og dennes individuelle behov. Et sundhedsvæsen, som understøtter den enkeltes mulighed for selv at tage ansvar for egen behandling og øger oplevelsen af tryghed og livskvalitet. Målet Målet er, at bedre behandlingen i hele regionen for patienter med kroniske lidelser gennem udvikling af sammenhængende, differentierede behandlingstilbud tilpasset den enkelte patient, så antallet af komplikationer samt antallet af akutte indlæggelser reduceres. Region Sjælland vil kendes på At middellevetiden øges At den sociale ulighed i sundhed mindskes 1 Kronisk lidelse, kronisk sygdom og længerevarende sygdomme anvendes synonymt i dette oplæg. Side 1

2 At børn er en gruppe, hvis behov, der er særligt fokus på At patienter og deres eventuelle pårørende i hele regionen møder et ensartet, velkoordineret behandlingstilbud, der opleves som en sammenhængende indsats på tværs af grænser mellem sygehuse, praktiserende læge og kommuner. Indsatsen IT-understøttes, hvor det er muligt og giver mening At patienter og pårørende inddrages mest muligt i planlægning af eget behandlingsforløb At patienter og pårørende understøttes i at kunne tage medansvar for eget liv med en kronisk sygdom At behandlingen sker på et højt fagligt niveau, hvor ny viden løbende implementeres, og hvor der sker en fortsat udvikling gennem forskning og uddannelse 2

3 Strategi for styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser i Region Sjælland Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 2005 publikationen Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund. Af denne fremgår det, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme, og at procent af de ressourcer, der bliver anvendt i sundhedsvæsenet i dag, bliver brugt på patienter med kroniske lidelser. Samtidig kan det forudses, at antallet af patienter vil stige på grund af bedre behandlingsmuligheder og ændret alderssammensætning i befolkningen. For alle grupper gælder, at livet med en længerevarende fysisk sygdom kan opleves som en psykisk belastning. Tidlig opmærksomhed på at understøtte den enkelte patient i at lære at leve med en kronisk eller længerevarende sygdom spiller derfor en væsentlig rolle. Allerede i dag er der fokus på patienter med kroniske lidelser i både sygehusvæsenet, praksissektoren og i den kommunale sundhedssektor, men der er brug for at styrke sammenhæng og kvalitet i overensstemmelse med de nationale anbefalinger for kronikerindsatsen samt for at styrke patientens egen indsats. Samlet set er der nu behov for at sætte øget fokus på behandlings- og rehabiliteringsindsatsen for patienter med kroniske lidelser i Region Sjælland. Med Regionsrådets godkendelse af sigtelinjer for arbejdet med den kroniske patient i 2008 blev det første skridt taget i retning af en egentlig kronikerpolitik. Sigtelinjerne indeholder følgende elementer: Sundhedstjenesteforskning Videndeling og kompetenceudvikling på tværs af fag og sektorer Understøtte implementering af ny viden i samarbejdet med kommuner og praktiserende læger Undervisning og uddannelse af patienter og pårørende Understøtte tidlig indsats ved akut forværring af kronisk sygdom Forebyggelse og sundhedsfremme på sygehuse Samarbejde om patientforløb på tværs af fag og sektorer Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen og omfatter mindst mennesker i Region Sjælland. Borgere/patienter med kroniske lidelser findes i alle aldersgrupper (se bilag 1). Den ældre del af befolkningen med kroniske lidelser er yderligere kendetegnet ved, at en del lider af flere kroniske sygdomme samtidig. Målgruppe Patienter, der har en eller flere kroniske lidelser som eksempelvis diabetes, KOL (= rygerlunger), hjertekarsygdomme, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, knogleskørhed, forebyggelige kræftsygdomme og længerevarende psykiske lidelser og deres pårørende. Mål Målet er at opfylde de politiske mål, der er udstukket i Politik for styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser i Region Sjælland. 3

4 Kronikermodellen i Region Sjælland For flere af de kroniske sygdomme gælder, at der er en sammenhæng mellem udvikling af kroniske sygdomme og livsstil. Dette gælder f.eks. for udvikling af kronisk bronkitis, hjertekarsygdomme og sukkersyge, hvor der er en sammenhæng med henholdsvis rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Borgerne i Region Sjælland lever på mange områder mere usundt end landsgennemsnittet (se bilag 2). Det kan derfor forudses, at andelen af borgere med kroniske lidelser vil vokse i årene fremover og formentlig også vil være større end landsgennemsnittet for flere af de kroniske lidelsers vedkommende. For at imødegå denne udfordring organiseres arbejdet med mennesker med kroniske lidelser efter Kronikermodellen, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Kronikermodellen er en konkret måde at operationalisere en række centrale elementer i en forbedret kronikerindsats og omfatter både samfund, sundhedsvæsen og patientens aktive indsats for at sikre det mest optimale forløb. Modellen er baseret på evidens i forhold til viden om behandling, rehabilitering og forebyggelse af kroniske sygdomme (beskrevet i bilag 3). Elementerne i modellen vil i det følgende blive beskrevet i forhold til Region Sjælland. Patientens aktive indsats Gennem oplysning og medinddragelse i fastsættelse af mål for behandling og egenomsorg skal patienten og eventuelle relevante pårørende motiveres for en øget grad af egenomsorg. Patientens evne til at yde en aktiv indsats i forhold til egenomsorg skal øges via f.eks. patientundervisning i enten regionalt eller kommunalt regi samt via anvendelse af teknologiske værktøjer, som patienten aktivt skal anvende i samarbejde med sundhedsvæsenet. Der vil være borgere, som kun kan yde et lille bidrag til sin egenomsorg, og her skal sundhedsvæsenet udvikle tilbud, der er tilpasset disse borgeres behov. Sundhedsvæsenets organisering Der skal foretages en niveaudeling af patientbehandlingen inden for de specifikke diagnosegrupper med henblik på, at patienterne modtager den rette behandling på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Det forudsætter en stor grad af koordinering, samarbejde og viden på tværs af afdelinger og sektorer. Det er derfor også vigtigt, at der er et tæt samarbejde internt i regionen og mellem regionen, kommunerne og almen praksis. Samtidig skal der ske en omorganisering i det sekundære sundhedsvæsen, der sikrer, at en større andel af behandlingen foregår via planlagte patientforløb i stedet for via akutte indlæggelser. Den sundhedsfaglige indsats Den sundhedsfaglige indsats i regionen skal harmoniseres og være baseret på kliniske retningslinjer, der lever op til international faglig standard. Der skal udvikles fælles værktøjer, som kan anvendes på tværs af sektorer i både region, almen praksis og kommuner, som sikrer, at den aktuelle sundhedsperson, som patienten/borgeren er i kontakt med, altid kan behandle eller rådgive patienten på det bedst mulige grundlag. Samfundsressourcer Såfremt patienten ønsker det, skal familien inddrages i behandlingsforløb og i egenomsorg. Det er desuden vigtigt med et tæt samarbejde med kommuner og patientforeninger om forebyggelse og rehabilitering bl.a. for at skabe kontakt til lokale netværk tæt på borgeren/patienten. Kliniske informationssystemer I udlandet er afprøvet forskellige kliniske informationssystemer (telemedicin), hvor patienterne aktivt medvirker til opsamling af data. I Region Sjælland skal et sådant system afprøves via ud- 4

5 vikling af en kronikerportal, der kan anvendes af patienten og på tværs af sektorer. Kronikerportalen vil sikre, at patienten får information om egne data, og hvis patienten ønsker det, kan data blive overvåget af sundhedsfagligt personale, der kontakter patienten ved behov med henblik på justering af behandlingen eller aftale om behov for klinisk kontrol ved ambulant kontrol. Systemet kan samtidig give patienten en feedback på individuelle aftaler om f.eks. livsstilsændringer, som man har aftalt i en handleplan med patienten. Alle data kan samles i en fælles database. Region Sjælland vil afprøve kronikerportalen i forhold til forskellige målgrupper og forskellige kroniske lidelser. Beslutningsstøtte For at kunne gennemføre kronikermodellen forudsættes, at der er bred opbakning fra bl.a. politikere og fagfolk til indsatsen, samt at der bliver afsat ressourcer til at udvikle og implementere relevante værktøjer. Der skal være fokus på at understøtte incitamenter, der kan fremme implementeringen af kronikermodellen samt nedbrydelse af barrierer, der kan være med til at hæmme indførelsen af kronikermodellen. Samlet set er målsætningen, at kvaliteten i indsatsen øges, og at sundhedsvæsenets samlede ressourcer til drift anvendes mest hensigtsmæssigt. Kvalitetsstrategi Kvaliteten for nogle af de kroniske lidelser monitoreres allerede i sygehusregi via det Nationale Indikator Projekt (NIP). Det gælder således for sukkersyge, KOL, hjerteinsufficiens og skizofreni, og i løbet af 2010 vil NIP også omfatte depression. Region Sjælland vil systematisk følge op på resultaterne fra NIP og sigte mod at forbedre resultaterne på de områder, hvor Region Sjælland ikke lever op til standarderne. Almen praksis kan allerede på nuværende tidspunkt indberette til NIP på et enkelt sygdomsområde. Når det bliver muligt at foretage indberetning fra almen praksis af NIP-data for de andre sygdomsgrupper, vil der her også blive foretaget audit på tværs af sektorer. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder flere standarder, der er relevante for de kroniske sygdomme. Det gælder således bl.a. for følgende standarder: Rehabilitering Undervisning af patienter med kronisk sygdom Overdragelse mellem sektorer Diabetes KOL Skizofreni Den Danske Kvalitetsmodel forudsætter, at der er udarbejdet retningslinjer, at retningslinjerne er kendt af personalet, og at der foregår en akkreditering. Region Sjælland vil systematisk følge op på data fra Den Danske Kvalitetsmodel og til stadighed forbedre resultaterne med henblik på opfyldelse af standarderne. Den Danske Kvalitetsmodel og NIP er nationale projekter. Udover disse projekter ønsker Region Sjælland også at foretage en systematisk registrering af patientuddannelser og følge op på resultaterne fra patientuddannelserne med henblik på at opnå en stadig forbedring og udvikling af patientuddannelserne. Der vil desuden via samarbejde med kommunerne ske en koordinering af de regionale og kommunale patientuddannelsestilbud. 5

6 Inden for de kliniske områder vil der inden for de enkelte sygdomsområder blive udarbejdet kliniske retningslinjer, der dækker hele regionen. De kliniske retningslinjer vil løbende blive justeret, så de hele tiden ligger på et højt fagligt niveau, der matcher nationale og internationale standarder. Sundhedsprofiler Region Sjælland udarbejder hvert 4. år (første gang i 2010) sundhedsprofiler, hvor der via spørgeskemaer kortlægges oplysninger om bl.a. borgernes selvoplevede helbred, livsstilsvaner og kroniske sygdomme i regionen som helhed og på kommuneniveau. De spørgeskemabaserede data vil blive suppleret med data fra forskellige centrale registre. Sundhedsprofilerne kan anvendes til at følge udviklingen af befolkningens sundhedstilstand og være et vigtigt redskab ved planlægningen af sundhedsvæsenets indsats, herunder ikke mindst i forbindelse med samarbejde med kommunerne om en målrettet indsats på forebyggelsesområdet i kommunerne og i forhold til den patientrettede forebyggelse i både region og kommuner. Tidsplan Niveaudeling Arbejdet med niveaudeling af patienterne med henblik på behandling er igangsat primo I første omgang fokuseres på patienter med KOL, og herefter følger de andre store sygdomsgrupper efter, således at der er udarbejdet beskrivelse af niveaudeling inden for de store kroniske sygdomsgrupper medio Patientuddannelser Der udarbejdes standarder for patientuddannelser på følgende sygdomsområder i løbet af foråret 2011: KOL Hjerte-kar-sygdomme Diabetes Kroniske smerter Kræft Rheumatologiske lidelser, herunder rygsygdomme I løbet af 2011 aftales snitflader til kommunerne inden for de samme sygdomsområder på patientuddannelsesområdet. Efterfølgende udarbejdes standarder for nye patientuddannelser. Områderne er prioriteret dels på baggrund af antallet af patienter dels på baggrund af faglig vurdering af, at patientuddannelse vil være af stor betydning for at understøtte disse patientgrupper i et liv med en længerevarende sygdom. Det gælder for: Hjerneskade Patienter med flere kroniske sygdomme Nyopstået psykose Over tid vil der stadig blive udviklet nye patientuddannelser. Udvikling af kliniske informationssystemer og forløbsprogrammer I perioden 2010 til udgangen af 2012 udvikles, afprøves og evalueres elektroniske værktøjer, der kan bidrage til at øge patienternes egenomsorg og aktive medvirken til egen behandling og samtidig kan anvendes i patientbehandlingen på både sygehuse og i almen praksis. 6

7 I perioden 2010 til 2012 beskrives og implementeres forløbsprogrammer på tværs af sektorer i samarbejde med almen praksis og kommuner. 7

8 Bilag 1 Fakta Omkring 1,5 mio. mennesker i Danmark lider af en eller flere kroniske sygdomme. Der er ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange borgere i Region Sjælland, der lever med kroniske lidelser eller hvor meget de belaster sundhedsvæsenet. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2005 udarbejdet af Institut for Folkesundhed giver dog et indtryk af, hvor stor en andel af den voksne del af befolkningen, der har en eller flere kroniske lidelser (selvrapporteret). Tallene fremgår af tabel 1. Sygdom eller lidelse Procent af befolkningen i Region Sjælland Langvarig sygdom 39,9 Slidgigt og/eller leddegigt 22,4 Allergi 20,0 Rygsygdom 18,0 Muskel- og skeletsygdom 16,7 Forhøjet blodtryk 15,5 Migræne eller hovedpine 11,0 Hjertekarsygdomme 7,6 Astma 6,1 Sukkersyge (diabetes) 4,6 Kronisk angst og depression 3,9 Kronisk bronkitis 3,8 Knogleskørhed (osteoporose) 1,7 Tabel 1. Selvrapporterede sygdomme i Region Sjælland SUSY SUSY undersøgelsen beskæftiger sig ikke med de egentlige sindssygdomme. Tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at antallet af mennesker indlagt med en sindslidelse er højere i Region Sjælland end forventet. Andelen af indlæggelser i Region Sjælland på grund af sindssygdomme udgør 19,5 procent af landets indlæggelser på psykiatriområdet. Region Sjælland befolkning udgør imidlertid kun 14,9 procent af landets befolkning, som er den andel, man kunne forvente at andelen af indlæggelser også ville udgøre. Kroniske sygdomme er ikke kun noget, der berører den ældste del ag befolkningen. Som det fremgår af tabel 2, så rammer det alle aldersgrupper. Sygdom år år år 65+ Langvarig sygdom 26,0 30,6 42,5 52,0 Slidgigt/leddegigt 2,9 8,7 26,5 39,7 Allergi 25,6 25,9 19,5 11,5 Rygsygdom 9,9 16,1 20,9 18,3 Muskel- og skeletsygdom 9,9 12,5 18,5 20,9 Forhøjet blodtryk 1,2 2,9 18,1 32,3 Hovedpine/migræne 11,6 15,5 10,7 5,5 Hjerte-karsygdom 0,8 1,4 8,0 17,5 Astma 5,8 5,5 5,9 7,6 Sukkersyge (diabetes) 0,4 1,1 5,5 9,1 Kronisk angst og depression 3,7 3,5 3,9 4,4 Kronisk bronkitis 0,4 1,4 3,7 8,2 Knogleskørhed (osteoporose) 0,0 0,0 1,6 4,7 Tabel 2. Kilde SUSY Tallene opgivet i procent af befolkningen i Region Sjælland. 8

9 Behandlingen af patienter med kroniske lidelser kompliceres af, at mange borgere med kronisk sygdom lider af flere kroniske sygdomme samtidig bl.a. på grund af deres livsstil og som komplikation til deres grundlidelse. F.eks. udvikler mange patienter med type 2 sukkersyge hjertekarsygdomme og muskel- og skeletlidelser, og der er en del patienter med kroniske somatiske lidelser, der også har en sindslidelse. 9

10 Bilag 2 Sundhedstilstanden i Region Sjælland på udvalgte parametre Tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005) udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed viser følgende: Region Sjælland Danmark Andelen af storrygere 17,7 16,6 Andelen af dagligrygere 32,3 29,6 Andelen af svært overvægtige 14,7 11,4 Andelen af overvægtige 49,1 44,3 Andelen folk med dårligt selvvurderet helbred 6,5 5,6 Andelen der føler sig stresset 9,1 8,7 Andelen der overskrider genstandsgrænsen 14,9 14,3 Andelen der spiser frugt dagligt 45,0 50,4 Andelen der spiser salat/råkost hver dag 18,7 19,7 Andelen der gør noget for at bevare helbredet 83,9 85,0 Andelen der dyrker motion/er fysisk aktiv 69,3 70,9 Andelen der spiser sundt 58,5 59,2 Kilde: SUSY

11 Bilag 3 Kronikermodellen Cronic Care Model = kronikermodellen er en konkret måde at operationalisere en række centrale elementer i en forbedret kronikerindsats, der er udarbejdet af en forskergruppe i USA. Den omfatter både samfund, sundhedsvæsen og patientens aktive indsats for at sikre det mest optimale forløb. Den er evidensbaseret i forhold til viden om behandling, rehabilitering og forebyggelse af kroniske sygdomme. Målet med modellen er, at der i interaktionen mellem den informerede og aktiverede patient og det velforberedte og proaktive behandlerteam dannes grundlag for en indsats, der er: Patientens aktive indsats. Understøtning af patientens muligheder for egen indsats ved at inddrage patienten i beslutninger om behandling, fastlæggelse af planer med mål for indsatsen og gennem deling af information om sygdommen. Sundhedsvæsenets organisering. Fastlæggelse af samspil og opgavefordeling inden for det samlede sundhedsvæsen. Den sundhedsfaglige indsats. Indsatsen skal målrettes efter den enkelte patients behov, og der skal sikres kontinuitet og sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Beslutningsstøtte. Implementering af kliniske retningslinjer, hvilket forudsætter understøttelse af relevante værktøjer og incitamenter. Samfundsressourcer. Ressourcer i familie, sociale netværk og lokalsamfund skal søges aktiveret. Kliniske informationssystemer. De muligheder, der er for at understøtte indsatsen for kroniske sygdomme, skal udnyttes. Det skal herunder sikres, at behovet for at dele viden med patienten og sundhedsvæsenets aktører samt understøttelse af behandlingsprogrammer med påmindelser bliver tilgodeset. 11

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Ansøgning til puljer vedr. forløbsprogrammer og patientuddannelser

En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Ansøgning til puljer vedr. forløbsprogrammer og patientuddannelser En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning til puljer vedr. forløbsprogrammer og patientuddannelser a INDLEDNING 3 INDSATS FOR MENNESKER MED KRONISKE LIDELSER I REGION SJÆLLAND 5

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere