Au revoir franske oste nu overhaler danskerne! TEMA side Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2012 Au revoir franske oste nu overhaler danskerne! TEMA side 6 14 Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge Side 16 Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Side 4

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // _Substans_02_2012.indd 1 17/04/ oles // Tre parter skal gerne give tre vindere! Au revoir franske oste nu overhaler danskerne! Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge Side 16 TeMA Side 6 14 Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Side 4 De fleste danskere vælger stadig en Gorgonzola, Stilton eller Roquefort, når de skal forkæle ganen med en ekstra god blåskimmelost. Men resten af verden har opdaget, at det skal være en dansker, hvis man skal sætte tænderne i verdens absolut bedste. Foto: Jens Bach De fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har netop haft mulighed for at stemme om nye overenskomster. Landets økonomiske forfatning giver ikke grundlag for store lønstigninger. Det ved lønmodtagerne godt. Og den forståelse fører nu til, at de i rimelig høj grad stemmer ja til nye overenskomster, som ikke forgylder lønkontoen, men som medvirker til at sikre danske virksomheders konkurrencedygtighed og dermed en bedre mulighed for både at bevare job og skabe ny beskæftigelse. Danmarks Statistiks tal for 2010 viser en historisk stor stigning i produktiviteten. Vi har højere produktivitetsstigning end vores konkurrenter. Og nu får vi tilmed lavere lønstigninger! Med de smalle overenskomster og løntilbageholdenheden har fagbevægelsen leveret! Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Her er noget af fundamentet for de trepartsforhandlinger mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regering, som nu sættes i gang. Nu ser vi så frem til, hvad de øvrige parter kan bidrage med. Med tre parter skal resultatet jo gerne blive tre vindere. Ambitionen om at arbejde mere de berømte 12 minutter om dagen er ude af fokus. Dels har et flertal i Folketinget tvunget regeringen til at smadre efterlønnen, og flertallet regner med, at det er noget, der både er milliarder og arbejdshænder i. Dels er det så ikke lige hænder, men job til ledige hænder, der er brug for i øjeblikket. Og så har lønmodtagerne med de smalle overenskomster reelt accepteret en nedgang i reallønnen og dermed skudt penge i kassen til nationens og erhvervslivets økonomiske genrejsning. På samme måde må nedskæringerne i dagpengene, med de ubehageligheder det giver langtidsledige, også ses som et lønmodtageroffer i situationen. Nu må lønmodtagerne have noget igen! Det gælder med hensyn til tryghed. Det gælder dagpengene til ledige. Og det gælder uddannelse af arbejdskraften til at kunne matche de fremtidige udfordringer på jobbet. Arbejdsgiverne fokuserer meget på udbuddet af arbejdskraft frem for udbuddet af job. Det er bestemt ikke ét fedt. De nuværende regeringspartier gik da også til valg på netop at forøge udbuddet af arbejde. Altså at skabe vækst og flere job. Det er også den rigtige strategi. Erfaringer, også i nyere tid, viser, at hvis efterspørgslen efter arbejdskraft er tilstrækkelig stor, så stiger udbuddet også. Den forudsætning kan alle tre parter ved de kommende forhandlinger forhåbentlig blive enige om. Så er trepartsforhandlingerne da allerede kommet et stykke ad den nødvendige vej. Men det er desværre langtfra sikkert, det bliver så nemt! Men et spændende politisk forår bliver det! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF 2

3 TEMA Au revoir franske oste nu overhaler danskerne! Side 6 14 Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Side 4 5 Mareridtet, der sluttede værre, end det startede Side Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge Side 16 OK 2012 stemt hjem Side øvrige sider 15 Så er krudtuglen tavs 18 Ajour 20 Ledere kan også være normale mennesker 23 Arbejdspladsen som løbebane 30 Har vi sagt A, må vi også sige B 32 de kan bare samarbejde 34 John blev en glad medarbejder 36 Slaget om karamelkronen 38 Godt at få sat ansigter på 41 Rundt om 43 Aktuelt om A-kasse 45 FRI: Cirkus på plakaten 46 X-ord 47 Fagligt talt: Strudsen sad med ved forhandlingerne 48 Herregårdsbisse og privatchauffør for Simon Spies 3

4 Bag kulissen Kendiskokken viser samfundssind og socialt ansvar i prime time. Bare ikke for hans egne lærlinge, der beretter om urimelige arbejdsforhold i Meyers Bageri. Ledelsen brugte vores fritid som en elastik i stedet for at ansætte de folk, der var nødvendige for at få det hele til at hænge sammen, fortæller 50-årige Bøje Lomholdt, som kommer i voksenlære i Meyers Bageri i marts I starten er den tidligere filmfotograf fuld af begejstring over at komme i lære hos en mand med store visioner og skyhøje ambitioner. Jeg var glad for at få lejlighed til at lære det fag, der havde min store interesse, på et sted, der var bedre end alle andre, husker Bøje. Unplugged på Roskilde Han fik tilmed hurtigt stort ansvar. Fungerede, som om han allerede var udlært efter et halvt års læretid. Holdt bagekurser for kunder i Meyers Kantiner og»optrådte«side om side med Claus Meyer i»unplugged Brødkoncert«på Roskilde Festivalen. I starten var det sjovt, og jeg oplevede det som en tillidserklæring. Bagsiden af medaljen var lange arbejdsdage meget lange arbejdsdage. Uden overtidsbetaling, uden genetillæg og uden den ferie og de fridage, han havde krav på. Samtidig indbetaler Claus Meyer ikke den lovpligtige pension. Alt i alt er Bøje Lomholdt og Lars Berner blevet snydt for næsten kr. ifølge den opgørelse, Fødevareforbundet NNF har præsenteret Claus Meyer for. 12,5 timers arbejdsdag 11-timers-reglen blev også brudt. Vi kunne pludselig få en ordre på bol- 4

5 Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Mens disse linjer skrives, er det stadig uafklaret, om tv-kokken Claus Meyer betaler bagerlærlingene Bøje Lomholdt og Lars Berner den næsten kvarte million kr., de er blevet snydt for. Bøje og Lars beretter her, hvordan det var at være ansat hos Meyer. Kulturen i virksomheden er, at vil du være med, hvor det er stort, arbejder du næsten gerne gratis, siger Lars Berner (th.). Vi lærlinge var buffere for ledelsens manglende planlægning, fortæller Bøje Lomholdt (tv.). ler til»i morgen tidlig«. Så var det bare om at klø på, til vi var færdige, fortæller Bøje Lomholdt og beretter om tre hektiske dage, hvor den grønne lærling stod alene med ansvaret i bageriet. Jeg havde kun været i lære i et halvt år og havde 12,5 timers arbejdsdag. Fra klokken seks om morgenen til kl og skulle møde igen klokken 04 om natten uden de nødvendige forudsætninger og uden anden hjælp end en australsk kok. Vi lærlinge var buffere for ledelsens manglende planlægning, fortæller Bøje. Kulturen i virksomheden er, at vil du være med, hvor det er stort, arbejder du næsten gerne gratis, supplerer Lars Berner. Svarer først, da sagen eksploderer i pressen Fødevareforbundet NNF skriver allerede i februar og marts til Meyers Bageri for at inddrive den manglende betaling af tillæg og pension og få virksomheden til at imødekomme de ansattes ønske om overenskomst. Men først da sagen eksploderer i pressen især i dagbladet Politiken og Ekstra Bladet vælger Claus Meyer at gå på direkte tv og svare i»clement Søndag«på DR den 25. marts. Jeg skammer mig! Vi har ikke haft styr på de administrative forhold ved et par af vores bagerelever. Og så har vi slet ikke håndteret et ønske fra nogle medarbejdere ordentligt. Det kan jeg kun beklage, og jeg har ikke noget at sige til mit forsvar, indrømmede tv-kokken. Dagen efter ringede Claus Meyers administrerende direktør Tage Nielsen til Fødevareforbundet NNF og indvilligede i at drøfte kravet om de omkring kr. til Bøje og Lars samt de ansattes ønske om overenskomst med forbundssekretær Flemming Mogensen. Knald eller fald 24. april Datoen for mødet er sat til den 24. april og dermed efter at Substans er sendt i tryk. Flemming Mogensen er forsigtigt optimistisk forud for mødet: Ingen har interesse i, at sagerne trækker yderligere ud. Og en dygtig forretningsmand vurderer naturligvis også, hvor længe hans tidligere uplettede brand kan tåle at blive devalueret, siger Flemming Mogensen. Følg med på efter den 24. april og find ud af, om Bøje og Lars får deres kvarte million kr. og om de ansatte får overenskomst som det øvrige arbejdsmarked. Af Pia Rosager// Foto Pia Rosager 5

6 tema: Den danske osterevolution Au revoir Franske oste nu overhaler danskerne De fleste danskere vælger stadig en Gorgonzola, Stilton eller Roquefort, når de skal forkæle ganen med en ekstra god blåskimmelost. Men resten af verden har opdaget, at det skal være en dansker, hvis man skal sætte tænderne i verdens absolut bedste. Af Pia Rosager // Foto Jens Bach Store ostenationer som USA, Frankrig og Holland kan godt skæve nervøst mod de danske ostemejerier. I konkurrence med tilmeldte oste fra verdens 20 største ostenationer høstede danske oste hele fire guldmedaljer, fire sølvmedaljer og to bronzemedaljer ved VM i ost i Wisconsin i marts. I alt 99 oste fra 24 forskellige danske ostemejerier deltog. De fire danskere, der nåede øverst på sejrsskamlen, var: Bornholms Andelsmejeri med en Danablu Nørager Mejeri med en gede-feta Arla Foods Birkum med børnenes favorit Lillebror i kategorien: pasteuriseret smelteost Holstebro Flødeost med en flødeost med peber. Det overordnede verdensmesterskab gik i år til en hollandsk goudaost ved navn Vermeer, som altså sejrede blandt de tilmeldte oste fra hele verden. Danmark var godt med i opløbet til prisen, men selv om man ikke fik den overordnede verdensmestertitel på tværs af alle ostekategorierne, så er Bornholms Andelsmejeris Danablu fortsat den eneste ost i verden, der har vundet den fornemmeste pris af dem alle to gange. Det skete i 1980 og Osten passes og nurses i en kælder i Klemensker, mens skimmelen forvandler den til guldmedalje-ost, inden den sendes ud til hele verden. Alene i USA serveres den lille bornholmer for gæsterne på over restauranter. Tag med til Klemensker og mød menneskerne bag den succesrige ost på de følgende sider. Og tag videre rundt i landet til de andre guldmedaljehøstere på Nørager Mejeri, Arla Foods Birkum på Fyn og Holstebro Flødeost. Vi runder også den udsøgte Vesterhavsost fra Thiese Mejeri, der lagres med vesterhavsluft tæt på havet og sælges over hele verden. Kunderne står i kø og kan ofte kun få fingrene i halvdelen af den ost, de er villige til at købe. Selv franskmændene måtte overgive sig på fødevaremessen i Frankrig: Mais il est delicieux! (Men det smager jo fantastisk!) lød det lamslået. 6

7 Kunder fra hele verden står i kø efter Thise Mejeris vesterhavsluftede solgule ost. 7

8 mais il est dèlicieux! (Men den smager jo fantastisk) kom det begejstret fra franskmændene. Ostelageret ligger smukt i klitterne ved Bovbjerg Fyr. Vesterhavsosten vendes nærmest hver eneste dag året rundt. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Thise Mejeri Osten, der smager af Vesterhavet Syv lokale landmænd leverer mælken til den specielle gule ost fra Thise Mejeri, der lagrer tæt op ad havet. Le fromage danios, c est comme mange run morceau de gomme (Dansk ost er som at få et stykke gummi i munden), sagde de franske indkøbere hånligt, da salgschef Mogens Pedersen bad dem smage på Vesterhavsosten, som han havde med på fødevaremessen i Frankrig. De franske opkøbere fulgte dog takt og tone og tog hver et lille stykke af den danske ost i munden. Da forvandlede deres ansigtsudtryk sig. Det var, som rædslen lyste ud af øjnene på dem. Mais il est dèlicieux! (Men den smager jo fantastisk), kom det begejstret fra franskmændene. Den lille anekdote kan de godt lide at fortælle på det økologiske Thise Mejeri. I få ord fortæller den nemlig om den kæmpe succes, som Vesterhavsosten har fået. Værdig modstander Her fik franskmændene en værdig modstander til deres egne gode oste. Nu høster vi anerkendelse og respekt selv i ostelandet Frankrig, siger Henning Aakjær Jeppesen, mens han er i gang med dagens produktion af osten. Da Thise Mejeri i 2008 overtog ostelageret Gammel Damgaard, der ligger tæt op ad Bovbjerg Fyr, var man parat til at prøve noget nyt. Man ville fremstille en ost, som skulle lagre tæt på Vesterhavet og den salte vind fra havet. F.eks. pumpes der 20 procent frisk luft ind på lageret. Allerede i tredje testproduktion deltog mejeriet i Landbrugets Gourmetpris og høstede en guldmedalje. Siden er det gået så stærkt, at man ikke kan følge med i produktionen. Ofte kan kunderne kun få halvdelen af den ost, de ønsker. Har en historie Osten lagres derude, hvor mælken kommer fra, nemlig syv lokale land- 8

9 tema: Den danske osterevolution Det er præcisionsarbejde at fremstille den helt rigtige, gode økologiske ost. mænd. Deres mælk afhentes dagligt, og osten forarbejdes på mejeriet i Thise, inden osten sendes til lagring på Gammel Damgaard. Osten har altså også en historie. Den er præget af de naturforhold, hvor mælken kommer fra, siger driftsleder Nick Nørreby. Den faste gule ost består af mælk, osteløbe, salt og mælkesyrekulturer. Vandindhold, recept og modningstid er med til at udvikle ostens kendetegn. Vesterhavsosten bliver således rørt en del længere end normalt, siger Henning Aakjær Jeppesen. Der produceres omkring kilo Vesterhavsost om ugen. Det svarer til 780 oste. Lagringstiden er 26 uger. Prisen er i den dyre ende, nemlig mellem 180 og 220 kroner pr. kilo på udsalgsstederne. Osten har også været døråbner for Thise Mejeri til det engelske marked. Håndarbejdet med ostene er med til at gøre en forskel. Jo, man bliver lidt af en oste-nørd, når man arbejder på Thise Mejeri, siger Henning Aakjær Jeppesen. 9

10 Morten Lunde Jensen er med rette stolt af den bornholmske verdensmester. 10 Kælderen under mejeriet er fyldt op med Danablu-oste, der langsom forvandles fra en fast masse til verdens bedste skimmelost.

11 tema: Den danske osterevolution Hæderkronede oste som Stilton, Gorgonzola og Roquefort måtte endnu en gang se sig overhalet af den bornholmsk Danablu i kampen om at blive verdens bedste blåskimmelost. Verdensmester igen! På kontoret på Bornholms Andelsmejeri i Klemensker hænger den ene guldmedalje efter den anden. Og direktør Per Olesen kan godt begynde at rykke rundt på hæderspriserne, for nu skal der gøres plads til endnu en. Atter engang tog mejeriets stolthed Danabluen dommerne i USA med storm og blev kåret som verdens bedste blåskimmelost. Og det er absolut ikke første gang, at Danabluen kan pryde sig med guldmedaljer. I 1980 og 1998 blev osten kåret til verdens allerbedste ost det vil sige den bedste af de knap forskellige oste, der deltager i ostenes verdensmesterskab. Dermed er Danabluen den eneste danske ost, der er blevet kåret til verdens bedste ost to gange. En kælder af guld Bornholms Andelsmejeri producerer ikke blot guldvindende oste. Hver dag køres også mælk, yoghurt og smør ud af mejeriet. Mælken er kun til bornholmerne, yoghurten er til det danske og sydsvenske marked, og osten sendes hele verden rundt. Men inden den bornholmske Danablu kan lastes og skibes ud i verden for at ende på en desserttallerken et eksotisk sted, skal den passes og plejes i Klemensker. I kælderen under produktionen ligger cirka oste og hviler, mens skimlen forvandler den bornholmske mælk til guldmedalje-ost. Duften afslører, at det er krasse sager, der bliver fremstillet her, og et tykt lag skimmel viser tydeligt, hvilke oste der snart er klar til at blive sendt ud i verden. En ost med mening Morten Lunde Jensen har arbejdet på Bornholms Andelsmejeri de sidste 12 år. Han kom til Bornholm ved et tilfælde og havde ikke nødvendigvis planlagt at blive så længe: Men man bliver hængende ved de her oste. Det giver noget særligt at arbejde med verdens bedste ost. Det er der ikke mange, der kan prale af, fortæller Morten Lunde Jensen. Han lægger ikke skjul på, at han er stolt af den ost, som han er med til at producere. Og han er samtidig enig med dommerne; Danabluen er rigtig, rigtig god. Især hvis den serveres med en god kiks og lidt god honning. Stor i udlandet I Danmark vælger mange fortsat at købe en Gorgonzola, Stilton eller Roquefort, når de skal nyde en ekstra god blåskimmelost. Men vil man sætte tænderne i verdens allerbedste blåskimmelost, skal man altså vælge den bornholmske Danablu. Og det ved de godt i USA. Hver gang osten hiver endnu en guldmedalje hjem, så påvirker det salgstallene i positiv retning: Ostekonkurrencen er virkelig stor i USA, og jeg kan med det samme aflæse det på efterspørgslen, når vi har klaret os godt i konkurrencen. Det er især blandt restauratørerne, at interessen stiger, fortæller Per Olesen. Forhåbentlig stiger interessen også blandt de danske forbrugere. For det er nu en ganske særlig nydelse at sætte tænderne i verdens bedste ost især når den kommer fra Danmark. Af Emilia Maria van Gilse // foto Mads Kristoffersen Ostene skæres til og pakkes med håndkraft. Den bornholmske mælk danner grundlaget for den verdensberømte ost. 11

12 Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Nørager Mejeri Vi laver verdens bedste gede-feta På Nørager Mejeri fremstiller man specialprodukter, bl.a. af gedemælk. Mejeriets hvide ost er nu kåret som verdens bedste. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis man skal kunne kalde sig for verdensmester i at fremstille ost: de bedste råvarer, den helt rigtige recept og dygtige medarbejdere. Vi har det hele, og vores ansatte i produktionen har al mulig grund til at rette ryggen og smile bredt, for de har en meget stor del af æren for, at vi kan kalde os verdensmester. De er utroligt dygtige, fleksible og kan hurtigt klare en omstilling i produktionen, siger mejeridirektør Niels Malling Laursen, efter at Nørager Mejeri i Himmerland har fået guldmedalje for en gede-feta ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA. 1,1 mio. kilo gedemælk Nørager Mejeri ejes af Nordex Food, der også har mejerier i Østrig og Rumænien samt salgsorganisationer i andre lande. Der smages på osten flere gange under produktionen. Her tager Lis Hansen og Christian Wammen et sidste smagstjek. På mejeriet i Nørager fremstiller man udelukkende hvide oste af omkring 50 millioner kilo komælk og 1,1 million kilo gedemælk om året. Gedemælken leveres fra fire nordjyske landbrug. Den ost, som vi i generationer i Danmark har kaldt feta, må jo ikke kaldes feta mere, så hos os hedder den hvid ost. Den produceres i pakninger fra 150 gram til 16 kilo og emballeres i plastic, glas eller blik, siger Niels Malling Laursen. Man har specialiseret sig i oste på fire områder: Det nordeuropæiske marked, Mellemøsten, det oversøiske marked, herunder bl.a. USA, New Zealand og Australien, samt Balkan og etnisk marked. Vinderosten hører hjemme under kategorien etniske oste. Variation Vi ved, at der er omkring 4,5 millioner tyrkere i de europæiske lande. Rigtig mange af dem spiser ost tre gange om dagen, og det må meget gerne være gedeost. Her har vi fundet en niche med vores hvide oste. De mange specialoste og nogle gange mindre produktioner betyder, at man skal være hurtig til at stille om på mejeriet. For medarbejderne betyder det en variation i arbejdet. Man skal være fleksibel, men det er med til at gøre arbejdet udfordrende og afvekslende, siger medlem af Fødevareforbundet NNF Jakob Bjørn Nielsen. Foruden de traditionelle hvide oste lancerer Seneste nyt er en snack af gedeost, som i øjeblikket sendes på markedet. På billedet Henny Madsen og Jakob Bjørn Nielsen. man hele tiden nye produkter. Det nyeste, som i øjeblikket kommer på markedet, er en såkaldt snack-ost fremstillet af gedeost, som i øvrigt udmærker sig ved at være meget vild i smagen. Taverna I Nordeuropa brandes produkterne fra mejeriet i Nørager under navnet Taverna, og man går utraditionelle veje for at fortælle om produkterne. I samarbejde med Food College i Aalborg har man udarbejdet hæfter med opskrifter, som har været indlæg i forskellige ugeblade målrettet kvinder. Salget af hvide oste er nu så populært, at man i Nordex Food har verdens største sortiment af hvid ost. Vi er simpelthen nødt til at have den store bredde, når vi fremstiller specialoste. Og vi skal hele tiden forny os. Inspirationen finder vi eksempelvis i landene omkring Middelhavet. Medarbejderne er meget engagerede i mejeriets egenkontrol. Eksempelvis bliver der smagt på råvarerne mange gange, inden de færdige produkter forlader mejeriet. Det er lige fra, at råmælken vejes ind, til ostene er klar til lager. Så vi kender råvarerne hundrede procent og ved, hvordan de forskellige oste skal smage. Det er meget vigtigt, siger medlem af Fødevareforbundet NNF Christian Wammen. Nørager Mejeri har i dag omkring 90 ansatte. Mejeridirektør Niels Malling Laursen med gedeosten, der vandt guldmedalje. 12

13 tema: Den danske osterevolution I 2008 fik ostehapsen en andenplads ved verdensmesterskaberne. Nu har den fået guld og er for alvor på vej ud i den store verden Hver dag spises der i tusindvis af ostehapser i Danmark. Nu gør Lillebror også sit indtog i bl.a. Fjernøsten. Sheila Christensen er på holdet, der laver ostehapserne. Det er en del af arbejdet, at der smages på osten. Men det er Sheila kun glad for. Så fik Lillebror sin guldmedalje I 2008 var det lige ved og næsten. Ostehapsen Lillebror fik en flot andenplads ved verdensmesterskaberne i kategorien»smelteost«. Men nu har børnenes tro følgesvend gennem 30 år tager revanche: Ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA i år løb Lillebror med guldmedaljen. Vi er selvfølgelig meget stolte af at vinde guld. Det føles, som om vi alle har fået en medalje, siger tillidsrepræsentant på Arla Birkum Ost Sheila Christensen. På Birkum Ost er man dog ikke uvant med at modtage fornemme priser. Ved verdensmesterskaberne i 2010 fik man en guldmedalje for en toastost baseret på Emmentaler. Men det er nu lidt anderledes med Lillebror. Vi praler da også gerne lidt af, at vores klassiske ostehapser er verdens bedste af deres slags, siger Sheila Christensen, der er tillidsrepræsentant for omkring 20 af de 85 ansatte på Birkum Ost, der ligger nær Odense. Smager hver dag Sheila Christensen arbejder selv på eftermiddags- eller aftenhold ved den linje, der producerer ostehapserne. Det betyder, at hun og kollegerne skal smage på osten flere gange i løbet af en produktion. Birkum Ost får oste fra Arlas andre mejerier og gør dem færdige. Man arbejder i treholdsskift. Men kommer der en stor ordre ind, tager vi også lørdagen i brug, siger Sheila Christensen, der giver et nyt produktionsapparat en del af æren for, at ostehapserne bliver nøjagtig ens i smag og konsistent hver dag. I mange år blev Lillebror produceret i emballage, som var lukket i enderne med metalclips. Det gik man væk fra for nogle år siden, fordi clipsene kunne skade børnenes tænder. Og siden er salget steget støt hvert år. Ud i verden Mejerichef Jesper Thomsen siger, at det er medarbejdernes fortjeneste, at ostehapserne lever op til smag, konsistens, duft og ensartethed. Mens Lillebrors ostehapser gennem mange år har haft et solidt tag i danske børn og voksne håber Jesper Thomsen, at guldmedaljen også kan udbrede kendskabet til den kasketklædte ostedreng uden for landets grænser. Vi kan nok ikke vokse ret meget mere på det danske marked, men til gengæld har vi de seneste år oplevet en stigende interesse på markeder så fjernt som Kina og Fjernøsten, hvor Lillebror lanceres under navnet Kids Sticks. Det vakte jubel hos medarbejderne, da resultatet fra verdensmesterskaberne blev kendt. De blev trakteret med blandt andet smørrebrød, og alle fik et par kasser ostehapser med hjem. Og så gik flaget selvfølgelig til tops. Vi havde rigtigt noget at fejre, siger Jesper Thomsen. Vi er meget stolte på Lillebrors vegne, siger mejerichef Jesper Thomsen. Jeg tror på, at L illebror vil gå sin sejrsgang i mange lande. Af Claus Gjedsig // Foto Hung Tien Vu 13

14 tema: Den danske osterevolution Holstebro Flødeost lancerer netop nu en ost med chokolade på det danske marked. Arla Holstebro Flødeost Verdens bedste flødeost er forbeholdt tyskerne Mejerichef Lene Jacobsen og tillidsmand Michael Juhl Sørensen er begge vilde med verdens bedste flødeost. Guldmedalje til Holstebro Flødeost ved verdens mesterskaberne. Den peberkrydrede ost forhandles kun i Tyskland, men danskerne bliver ikke snydt: nu lanceres en flødeost med chokolade. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach De 215 ansatte på Arla Holstebro Flødeost er de eneste i Danmark, der har mulighed for at smage den flødeost, som mejeriet netop har modtaget en guldmedalje for ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA. Verdens bedste flødeost i sin kategori er nemlig forbeholdt forbrugerne i Tyskland, hvor Aldi har den på hylderne. Det er fødevarekæden, der i samarbejde med Arla, har udarbejdet recepten til den piskede og cremede flødeost med peberblanding. Den lanceres ikke i Danmark, medmindre Aldi ønsker det. Men selvfølgelig kan der fremstilles en variant, så vi kommer op i nærheden af smagen. Men slet ikke så den bliver den samme, siger mejerichef Lene Jacobsen fra Holstebro Flødeost. Tillidsmand Michael Juhl Sørensen siger, at de ansatte selvfølgelig er meget stolte af, at mejeriet fik guldmedaljen. Det er et stort skulderklap. Holstebro Flødeost har fået en række medaljer og udmærkelser ved andre konkurrencer, men at vinde et verdensmesterskab er det største. Her er vi jo oppe mod eliten på verdensplan. Mejerichef Lene Jacobsen bakker tillidsmanden op: Vi har de bedste råvarer, men uden engagerede og dygtige medarbejdere kom vi ikke videre. Jeg er både stolt og glad. Mens tyskerne får glæde af guldmedaljeosten, så kan de danske forbrugere glæde sig over, at de bliver de første, der får mulighed for at smage en nyskabelse fra Holstebro Flødeost, nemlig en ost med chokolade. Meget spændte Vi er meget spændte på, hvordan forbrugerne modtager den. Dessertoste med eksempelvis ananas og andre frugter er populære, men chokolade i en flødeost er meget anderledes, siger Lene Jacobsen og Michael Juhl Sørensen. De første prøvepakker kom på markedet til påske, samtidig med at man lancerede en ost med ruccola og pesto. Vi laver verdens bedste ost, jubler nogle af medarbejderne på Holstebro Flødeost. Fri frokost Kåringen af verdens bedste flødeost blev fejret på mejeriet ved, at samtlige medarbejdere fik fri frokost med peberbøf, hvor flødeosten var garniture. Desuden er den at finde i kantinen. 14

15 nekrolog Anton Johannsen var forbundsformand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet Inden da var han først afdelingskasserer og siden afdelingsformand for den daværende københavnske afdeling for slagteriarbejdere. Anton kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hvor han blev uddannet som pølsemager på det lokale slagteri, inden han drog østpå. Her fik han sit første faglige tillidshverv som klubkasserer for kollegerne hos Plumrose i København. Siden fulgte et væld af tillidshverv. Efter at han gik af som forbundsformand, fortsatte han i flere år i spidsen for Burma-komiteen og som landsformand for LO Faglige Seniorer. Anton Johannsen på talerstolen ved Fødevareforbundet NNFs kongres i efteråret Med glød og engagement i behold. Så er krudtuglen tavs Afdøde forbundsformand Anton Johannsen vil blive husket for sin stædige kamp for medlemmerne og sit store engagement, der rakte langt ud over landets grænser. Efter få måneders sygdom afgik tidligere forbundsformand Anton Johannsen den 7. marts ved døden i en alder af 74 år. Selv om det er næsten 13 år siden, Anton Johannsen forlod posten som forbundsformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdet Forbundet (NNF), som det hed dengang, så huskes han stadig vidt omkring for sit faglige og politiske engagement. Han talte og kæmpede med ildhu for sine medlemmer. Det skete med sønderjysk temperament og stædighed og en stemmeføring, som ikke lod sig overhøre. Der blev lyttet, når den af statur lille mand med de røde seler af kollegerne i forbundet kærligt kaldet Krudtuglen tog ordet. Stædig kamp for medlemmerne Forbundsformand Ole Wehlast modtog meddelelsen om en af sine markante forgængeres død med stort vemod: Jeg vil altid huske Antons engagement og handlekraft og hans stædige kamp for medlemmernes interesser. Synd at han ikke fik et længere otium, men mindet om ham lever videre. Han vil på mange måder stå som det lysende, eksemplariske eksempel på en faglig leder, der aldrig glemte, hvem han kæmpede for. Anton var i høj grad med til at sætte forbundet på offentlighedens landkort. Ja, man kan vel næsten sige: På verdenskortet. For i den lange række af faglige tillidshverv, han blev betroet, var også posterne som præsident for både de nordiske og de europæiske fødevarearbejdere og som vicepræsident i verdensorganisationen IUL. Og når han oven i alt det også stillede sig til rådighed for Burma-komiteens kamp for demokrati og menneskerettigheder et fjernt sted i verden, så var det for ham en helt naturlig del af det brændende faglige og politiske engagement. For som han sagde:»en ordentlig tillidsmand ved, at menneskerettigheder, demokrati og faglig frihed er helt grundlæggende rettigheder, som vi må kæmpe for og forsvare over hele verden!«og det gjorde Anton! Med fynd og klem. Tak, tillidsmand! Tidligere slagteriarbejder, tillidsrepræsentant og folketingsmedlem Ole Vagn Christensen kan se tilbage på 40 års samarbejde med Anton Johannsen og skriver i et mindeord bl.a.:»den socialdemokratiske arbejderbevægelse har med Antons bortgang mistet en af de sidste, som forstod, hvad det vil sige at være en del af den familie, som en arbejderbevægelse er. Her var de vigtigste dyder, at man stod sammen, og at man tog vare på hinanden. Altid lød hans ord:»hvordan går det, hvordan har vi det?«denne omsorg gjaldt ikke kun i vores samarbejde og de udfordringer, vores arbejderbevægelse fællesskabet fra vugge til grav stod over for. Det rakte ud over vores grænser. Ja, Antons utrættelige arbejde for Burmakomiteen var et eksempel herpå. Det år, hvor jeg var delegeret til FNs generalforsamling, fik jeg til opgave af Anton at mødes med den burmesiske eksilregerings udsendte til FN. For som Anton sagde det,»så kan du tage deres mening om situationen i Burma med til folketingsgruppen!«et eksempel på at den internationale arbejderbevægelse også er vores familie. Tak, tillidsmand med de røde seler, for det, du gav»familien«, arbejderbevægelsen!«af Poul Damgård // Arkivfoto Hanne Loop 15

16 Ni måneder uden dagpenge Da slagtersvend Preben Davidsen blev selvstændig, meldte han sig ud af Fødevareforbundet NNF og ind i ASE. Det betød menneskelig og økonomisk ruin. Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Da Preben Davidsen kom i lære som detailslagter i Løvbjerg, var det den naturligste ting i verden, at han blev medlem af Fødevareforbundet NNF. Og for Preben var det lige så naturligt, at han flyttede til a-kassen i ASE, da han blev selvstændig. Men det skulle vise sig at være den værste beslutning, Preben Davidsen nogen sinde havde taget i sit liv. Jeg havde lyst til at prøve kræfter som selvstændig, så jeg fik mit eget lille slagtehus i Balling og havde en slagtebus, hvor jeg kørte rundt på landet og slagtede for landmændene. Men det gik ikke så godt, så jeg forpagtede i stedet slagterafdelingen i Rema 1000 i Lemvig, fortæller Preben Davidsen. Der opstod imidlertid nogle kontroverser, så Preben Davidsens og købmandens veje skiltes. Advokat på sagen Jeg meddelte selvfølgelig ASE, at jeg ikke længere havde arbejde og skulle have dagpenge. Men så begyndte mit livs mareridt. De ville simpelthen ikke udbetale mig dagpenge. Først var der det ene i vejen, så det andet. Og selv om jeg satte en advokat på sagen, så fandt ASE hele tiden nye ting, som jeg skulle dokumentere. Preben Davidsen mener, at han skiftede sagsbehandler fem til seks gange, og at han lige så mange gange skulle starte sin sag forfra. Jeg havde eksempelvis spurgt, om jeg skulle framelde mit momsnummer. Det A-kasseleder Mikael Toft, Fødevareforbundet Nordjylland: Man skal holde sig til de rigtige fagforeninger. skulle jeg ikke. Men så skulle jeg efter et stykke tid uden dagpenge pludselig alligevel. Og så startede sagen forfra. Et andet eksempel var, at jeg havde nogle store griller stående, fordi jeg tog ud og lavede mad til større fester. I første omgang fik jeg at vide, at dem kunne jeg godt beholde. Men kort efter: Nej, de skulle sælges. Det blev de, men i ASE var de ikke tilfredse. På tvangsauktion Jeg var nødt til at sætte vores ejendom til salg, fordi jeg ikke havde nogen indtjening overhovedet, og i ejendomsmæglerens annonce var det er billede, hvor man kunne se tre griller. Så mente ASE, at jeg stadig ejede dem. Eller da ASE efter mange måneder forlangte dokumentation for, at jeg havde solgt alt mit inventar. De havde kopier af kvitteringerne dagen efter, men alligevel gik der uger, før jeg hørte fra dem igen. For Preben Davidsen blev det en både menneskelig og økonomisk ruin. Der gik mange måneder, hvor han ikke modtog de dagpenge, han var berettiget til. Det betød, at hans ægteskab gik i opløsning, og at hans ejendom røg på tvangsauktion. Til sidst måtte jeg sælge ud af det, jeg ejede, for bare at få mad: havetraktoren, redskaber, inventar fra huset og så videre. I nogle uger havde jeg kun 150 kr. at leve for. Og så var det et helvede at skifte sagsbehandler hele tiden. Hver gang skulle min sag begynde forfra. Mit liv var ved at gå i total opløsning. Kunne ikke overføres Preben Davidsen så en lille lysning, da han i oktober 2010 blev ansat som slagtersvend i Farsø Slagtehus og skulle overføres fra ASE til Fødevareforbundet NNF. A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Mikael Toft, tog kontakt til ASE, bl.a. fordi Preben Davidsen skulle have supplerende dagpenge. Der var ikke nok arbejde til en fuldtidsansat på slagteriet i Farsø. Og Mikael Toft manglede nogle papirer. Men ASE ville ikke sådan slippe ham. Der gik igen flere måneder, inden overflytningen var på plads, fortæller Mikael Toft. Preben Davidsen er meget klar i sine udmeldinger om ASE. Kostede dyrt Jeg var blevet advaret. ASE er jo ikke en fagforening, men en forening. Men pengene var små, så her var et sted, jeg kunne spare på kontingentet. I dag kan jeg godt se, at det var tåbeligt. ASE og alle de andre alternative foreninger, der tilbyder at sikre os lønmodtagere, lever ikke op til det, de lover. De er og bliver foreninger, ikke fagforeninger. Min flirt med ASE kom til at koste mig dyrt. Meget dyrt. A-kasseleder Mikael Toft siger: Vi ser det desværre alt for ofte. Folk melder sig ind, hvor de kan spare på kontingentet, bl.a. hos ASE, de kristelige og Det Faglige Hus. Men de får intet for deres penge. Man skal organisere sig i det fagforbund, hvor man har arbejde. Her får man noget for sine kontingentkroner, hvis der opstår problemer. Længere er den ikke, siger han. 16

17 Slagtersvend Preben Davidsen flirtede med ASE. Det kostede ham ni måneder uden dagpenge. Hans ægteskab gik i stykker, og hans ejendom røg på tvangsauktion. I dag er han slagtersvend på Farsø Slagtehus. 17

18 // ajour Mælkeproducenter raser mod Arla Rekordmange ledige betaler selv til pension Måned for måned stiger antallet af medlemmer, som er uden arbejde, men som alligevel gerne vil beholde forsikringer og opsparing i Industriens Pension. Når du stopper i jobbet, så stopper indbetalingerne til pension også som regel. En opgørelse fra Industriens Pension viser dog, at flere og flere vælger at fortsætte indbetalingerne for egen regning. Fra marts 2010 og frem til marts 2012 har 46 procent flere valgt selv at indbetale et månedligt bidrag. Mange vil gerne stadig være forsikret, så de kan få penge, hvis de bliver alvorligt syge, ikke kan arbejde eller dør. Forsikringerne gennem din arbejdsmarkedspension er en tryghed, som er svær at købe sig til andre steder, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. Sådan gør du Typisk er du automatisk dækket i op til et år, efter at indbetalingerne er stoppet. Når dækningen udløber, får du et brev om muligheden for at fortsætte for egen regning. Du vælger selv, hvor meget du vil indbetale. Mindstebeløbet er dog cirka 500 kr., som dækker forsikringer. Hvis du også vil fortsætte med pensionsopsparingen, skal du betale mere. Har du et dårligt helbred, er sygemeldt eller er ansat i fleksjob, er det en god løsning at fortsætte med at indbetale, da det kan være både svært og dyrt at komme med i et andet pensionsselskab. -IP En ny Arla-reklame, hvor en ko undskylder for udledningen af drivhusgas, har vakt harme hos flere danske mælkeproducenter, der føler sig hængt ud af Arla. I reklamekampagnen undskylder en malkeko for udledningen af drivhusgas. Reklamen viser en tegning af en ko, der i en taleboble siger:»80 procent af Arlas udledning af drivhusgas kommer fra gården. Undskyld!«Men de danske mælkeproducenter har intet at undskylde for, mener formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen. I et nyhedsbrev fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter skriver han:»danske landmænd har bestemt ikke noget at undskylde og heller ikke køerne, og jeg kan kun tage afstand fra at udstille danske mælkeproducenter som småkriminelle miljøsyndere,»der nu skal til at gøre noget ved det«. Hvem har dog godkendt sådan en avis?«hovedbudskabet i Arlas reklamekampagne er, at danske landmænd kunne lære meget af briterne. Men til landbrugnet.dk siger Kjartan Poulsen, at danske mælkeproducenter er blandt verdens bedste til at minimere udslippet. Næstformand for Arla, Jan Toft Nørgaard, siger ifølge landbrugnet, at han ville have brugt en anden formulering og desuden ikke mener, at mælkeproducenterne har noget at undskylde: Reklamekampagnen henvender sig til dem, som skal sige»yes!«, nu vil landmændene gøre noget for at optimere klimaet. En gang imellem så må man gøre noget for at se forbrugerne i øjenhøjde, og det er det, som bliver gjort her. Men det er ikke altid, når man gør det, at man så kan undgå at provokere os landmænd, men sådan er verden jo, når man skal kommunikere, siger Jan Toft Nørgaard. Han forklarer, at avisen Team Up er del af en kampagne, som også snart kan opleves på tv. -epn.dk 18

19 // ajour Fødevareforbundet NNF ser sig selv EFter i sømmene Projekt Fællesskabsløsninger skal give en bedre service til medlemmerne for færre midler. Fødevareforbundet NNF har sat gang i Projekt Fællesskabsløsninger. Det skal sikre, at alle kræfter i organisationen arbejder bedst muligt og mest rationelt sammen for at give medlemmerne den bedst mulige service, selv om der bliver færre ressourcer til det. Fødevareforbundet NNF har de seneste år tabt omkring medlemmer årligt. Fortsætter det, vil forbundet ved udgangen af 2016 være nede på omkring medlemmer. Det behøver selvfølgelig ikke gå så galt, men under alle omstændigheder må vi forudse en vis tilbagegang i medlemstallet i de nærmeste år. Og det giver færre kontingentkroner at gøre godt med, både centralt og lokalt i organisationen. Derfor skal vi udnytte de fælles ressourcer i forbund og afdelinger bedre, noterer forbundsformand Ole Wehlast. Projekt Fællesskabsløsninger skal skabe et billede af, hvordan en både slanket, professionaliseret og effektiviseret organisation kan møde fremtidens udfordringer. Trådene samles i hovedbestyrelsen. På sit møde midt i juni skal den ud fra bidrag fra en række arbejdsgrupper lægge op til et beslutningsgrundlag, som kan behandles på forbundets kongres i slutningen af september i år. Slagterindustriens førstemand fylder rundt Hvis der er plads til 60 lys i en god flæskesteg, må det være det, der skal serveres for forbundssekretær John Sørensen den 1. juni For John Sørensens liv har været fyldt med godt kød og veludskårne svin. I april 1995 byttede han posten som tillidsmand på Slagteriet i Horsens ud med posten som forbundssekretær på Slagterindustriområdet først som konstitueret, inden han blev valgt på kongressen i 1996, og den post har han siddet på lige siden: Der hersker ingen tvivl om, at jeg er glad for at være forbundssekretær. Om det er rammeaftalen, overenskomsterne, arbejdsmiljøet eller arbejdsskadeområdet, jeg sidder med, så er jeg glad for mit arbejde. Klar i mælet Der hersker også sjældent tvivl om, hvad John Sørensen mener om en given sag. Han ser ingen grund til at pakke tingene unødigt ind i glitret papir og floskler, og man får derfor altid et utvetydigt, klart og velvalgt svar. Til gengæld er han også selv villig til at kæmpe de slag, der skal kæmpes: Nogle gange koster det at fastholde faget. Da jeg i slutningen af 90erne var med til at igangsætte udbeningsindsatsen og dermed formindskede slagteriarbejdernes mulighed for indtjening, sad skulderklappene lavt. Men jeg er sikker på, at hvis vi ikke havde gjort det, så havde der ikke været slagterindustri i Danmark i dag, fastslår John Sørensen. Han kan ønskes tillykke med de 60 år ved en reception den 7. juni fra kl i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg. Af Poul Damgård // Foto Hung Tien Vu Af Emilia Maria van Gilse // Foto Hung Tien Vu 19

20 Ledere kan også være normale mennesker Medarbejdere og ledere går op og ned ad hinanden hver dag. Og hver dag står tillids repræsentanter med de samme spørgsmål og udfordringer, men på vidt forskellige arbejdspladser. En tillidsrepræsentant og en uddannelsesansvarlig besluttede derfor for et år siden, at et kursus for tillidsrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter måske kunne få alting til at gå op i en højere enhed. Af Emilia Maria van Gilse // Foto privat FAKTA 20-øres fonden blev oprettet i Den blev kaldt 20-øres fonden, fordi man ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev enige om, at arbejdsgiverne indbetaler 20 øre pr. præsenteret time til Slagteriog Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond. De 20 øre er i stedet for at udbetale et vederlag til tillidsrepræsentanter, som det sker på andre overenskomster. Fonden har to overordnede formål: At tilbyde nyvalgte tillidsrepræsentanter et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram. At styrke tillidsrepræsentantfunktionen og det lokale samarbejde, herunder uddannelse af tillidsrepræsentanter. Alle tillidsrepræsentanter på den fødevareindustrielle overenskomst og slagterindustrioverenskomsten kan søge om midler fra fonden til aktiviteter, der falder inden for fondens rammer. Fonden administreres af en repræsentant fra Fødevareforbundet NNF og en fra DI. I starten af oktober lettede en flyver fra Københavns Lufthavn i Kastrup med retning mod Bodrum i Tyrkiet. Med om bord var 19 engagerede tillidsvalgte fra Fødevareforbundet NNF og tre arbejdsledere. Og selv om de rejste mod sydligere himmelstrøg, så var det ikke for at slikke sol og slappe af. Det var derimod for at deltage i et ugelangt kursus arrangeret af to tillidsrepræsentanter og finansieret af den såkaldte 20-øres fond. Målet med kurset, der havde titlen»samarbejde, kommunikation og forandring«, var dels at styrke samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelsen, dels at styrke udviklingen af organisationen i forandringstider. Derfor var kursusdeltagerne heller ikke blot tillidsvalgte, men også arbejdsledere. Og netop det valg fik udelukkende positive tilbagemeldinger fra deltagerne: Jeg tror næsten, at de, der fik mest ud af kurset, var dem, der havde deres arbejdsledere med, forklarer Maria Salmeri, der er uddannelsesansvarlig på Defco. Hun havde sammen med tillidsrepræsentant på Århus Slagtehus Finn Madsen arrangeret kurset. Men også arbejdslederne fik meget med hjem fra Tyrkiet: Det var utrolig positivt at være med. Jeg fik et mere nuanceret syn på tillidsrepræsentantens rolle, og dagene tydeliggjorde, at ledere og tillidsrepræsentanterne har mange opgaver og beslutninger, som de har en fælles interesse i at løse bedst muligt. For eksempel når det kommer til håndtering af sygefravær, arbejdsmiljø og konflikter, siger produktionschef på Carletti Werner Sørensen, der gerne støtter op omkring sådanne aktiviteter i fremtiden. Den nye tillidsrepræsentant Kurset blev stablet på benene, fordi Maria Salmeri og Finn Madsen mener, at der er behov for nytænkning i forhold til tillidsrepræsentantens funktion: Vi skal ikke længere kun forholde os til overenskomstens ord, men også til socialsager og uddannelsessystemet. Vores rolle er på sin vis langt større nu end for 20