Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City. Af Oxford Research, Quercus Group og Mind the Customer September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City. Af Oxford Research, Quercus Group og Mind the Customer September 2014"

Transkript

1 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Af Oxford Research, Quercus Group og Mind the Customer September

2 Virksomhederne bag Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) Quercus Group Quercus Group er et konsulentfirma, som er specialiseret i regional erhvervsudvikling. Vi tilbyder hjælp til udvikling af klynger og netværksprojekter samt investerings- og eksportfremmeaktiviteter. Vores ydelser omfatter kurser og workshops samt rådgivning i forskellige faser af klynge- og netværksprojekter. Quercus er stiftet af Nicolai Sederberg Rottbøll og har kontorer i København og Nairobi. Mind the Customer Mind the Customer er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at måle og forstå kunder. Mind the Customer er stiftet af Ulrik Bech Holskov, der har mangeårig konsulenterfaring med kunde- og markedsundersøgelser og har løftet opgaver for en række store danske og internationale virksomheder og organisationer. 1

3 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Indhold 1. OPSAMLENDE KONKLUSIONER OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER 3 2. INDLEDNING Baggrund 9 3. VIRKSOMHEDERNE I COPENHAGEN SCIENCE CITY Resultater af virksomhedssurvey alle besvarelser Karakteristik af virksomhederne Lokaliseringens betydning Virksomhedernes leje-, lokale- og facilitetsforhold Virksomhedernes flytteplaner Nuværende versus ønskelige lokaliseringsforhold Resultater af virksomhedssurvey CSC s målgruppe Karakteristik af CSC s målgruppevirksomheder Lokaliseringens betydning for målgruppevirksomhederne Målgruppevirksomhedernes leje-, lokale- og facilitetsforhold Målgruppevirksomhedernes flytteplaner Nuværende versus ønskelige lokaliseringsforhold for målgruppevirksomhederne Det mener virksomhederne om at bo i Copenhagen Science City Styrker og svagheder ved at være lokaliseret i CSC Identitet og tilknytning hvad er Copenhagen Science City? METODE OG DATAGRUNDLAG Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interview Desk research og litteraturstudier BILAG Virksomhedscases Galecto Biotech Autoparts Aquaporin Virksomhedssurvey resultater Tabelrapport 35 2

4 1. Opsamlende konklusioner og fremadrettede anbefalinger Denne rapport er resultatet af en analyse igangsat af Copenhagen Science City (CSC) med henblik på at målrette initiativets aktiviteter bedst muligt i forhold til at tiltrække, understøtte og fastholde vidensvirksomheder. Analysen har involveret desk research og samtaler med en lang række virksomheder. På den baggrund tegner der sig et billede af hvad virksomhederne lægger vægt på når de placerer sig geografisk og hvilke tiltag, der vil kunne skabe værdi for virksomheder beliggende i CSC. Konsulentteamet bag analysen når frem til følgende overordnede konklusioner og anbefalinger: De enkelte virksomheder orienterer sig typisk lokalt i det nærmeste netværks-/vidensmiljø fx inden for rammerne af Symbion eller COBIS. Det er for de fleste virksomheder begrænset, hvor meget tid og energi virksomhederne egenhændigt benytter på netværksdannelse og som hovedregel er virksomhederne skeptiske over for initiativer som CSC. Det er vores opfattelse, at CSC i bedst mulig omfang vil kunne undergå en positiv udvikling og styrkelse, hvis CSC fremadrettet ikke positionerer sig som en organisation, der gør noget for de enkelte virksomheder, men derimod som en organisation, der gør noget for at forbinde og understøtte eksisterende netværks- og vidensmiljøer som fx Symbion og COBIS. I en virksomhedsterminologi kan man lidt populært sige, at CSC ikke skal være en B2C virksomhed (Business to Consumer), men derimod en B2B virksomhed (Business to Business). Det anbefales, at CSC går væk fra tankegangen om CSC som et konkret fysisk afgrænset område en geografisk konstruktion da der er flere eksempler på, at det sjældent fanger an (Øresundsregionen, Femern Bælt Regionen og adskillige danske klyngeinitiativer) samt fordi CSC er oppe imod allerede afgrænsede fysiske områder, som folk og virksomheder identificerer sig med, herunder København Ø, K og N. Det vil i praksis sige, at hvis der afholdes en aktivitet rettet mod fx biotek-virksomheder i regi af CSC, så må en interessant biotek-virksomhed, som ligger uden for CSC s nuværende område, gerne deltage. Det betyder ikke, at CSC begrebet skal nedlægges, men CSC bør i stedet se sig selv som en klyngeaktør, som potentielt dækker hele København, med særligt fokus på at skabe samarbejde og synergi mellem eksisterende netværksmiljøer samt med videns- og uddannelsesinstitutioner. CSC bør på den baggrund fokusere på at: Synliggøre, styrke og understøtte de eksisterende videns- og netværksmiljøer, herunder ved at være en professionel facilitator, formidle aktiviteter, gode lokaler og faciliteter og arbejde for en kontinuerlig styrkelse af de lokale miljøer inkl. god infrastruktur og transportmuligheder. I dialog med eksisterende miljøer og aktører, såsom Symbion, COBIS, Væksthus Hovedstadsregionen, Københavns Erhvervsservice og netværks-/klyngeorganisationer, tilbyde aktiviteter i form af tværgående netværksarrangementer fx med fokus på samarbejdsmuligheder med videns- og uddannelsesinstitutioner eller på tværgående udfordringer for virksomheder, herunder netværksbaseret virksomhedsstrategi, synlighed overfor kunderne, kommunikation ( Fra nørdet ingeniørsprog til forførende kundesprog ) og rekruttering. 3

5 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Branding og synlighed af CSC skal først og fremmest målrettes B2B-niveauet dvs. de eksisterende virksomhedsmiljøer, netværksinitiativer og klynger I det følgende opsummeres 6 særskilte problemstillinger, som er blevet identificeret via dialogen med virksomhederne. Problemstillingerne præsenteres som diagnoser med tilhørende operationelle anbefalinger som CSC kan arbejde videre med. De 6 forskellige diagnoser og tilhørende anbefalinger er samtidig knyttet sammen af en overordnet anbefaling og retningspil, som helt grundlæggende handler om hvem CSC skal være noget særligt for. Diagnose 1 Hjælp til netværk: Virksomhederne er generelt netværksorienterede og interesseret i mere netværk. Dagligdagen kommer dog i første række, så hvis ikke der bevidst skabes rammer for, at virksomhederne kan mødes, så sker det ikke, eller i bedste fald kun i begrænset og tilfældigt omfang. Erfaringen blandt CSC virksomhederne er, at de på et eller andet tidspunkt nok skal få skabt relationer. Men uden en bevidst orkestrering af netværksdannelsen, så kan det tage meget lang tid og ske i begrænset omfang, hvormed virksomhederne potentiel går glip af værdiskabende relationer og forretning. Selv i kontorfællesskaber som Symbion og COBIS møder virksomheder typisk ikke hinanden uden, at det i et eller andet omfang orkestreres fx via morgenmøder, fredagsbar eller foredrag. Erfaringen er samtidig, at der ikke gøres nok i de lokale miljøer, at de lokale miljøer ikke bliver inspireret af hinanden, og at der i det hele taget er brug for en styrkelse af netværkskulturen i de forskellige miljøer og på tværs af miljøer. De fleste CSC virksomheder orienterer sig meget lokalt Symbion virksomheder orienterer sig i forhold til Symbion, etc. Hvis det lokale netværksmiljø ikke er optimalt, så bremser det virksomhedernes netværksdannelse i lokalmiljøet. Anbefaling: CSC må være bevidste om, at virksomhederne orienterer sig meget lokalt i forhold til netværksdannelse. En styrkelse af CSC handler om at styrke de enkelte lokalmiljøer, da netværksdannelsen starter her. At styrke lokalmiljøerne handler om at tilføre dem næring og inspiration, og her kan CSC aktivt hjælpe med at skabe stærkere bånd imellem de forskellige miljøer indenfor CSC. Der skal i højere grad tænkes på tværs af de forskellige netværksmiljøer indenfor CSC. Der kan eksempelvis etableres mere organiserede samarbejde og dialog imellem ledelsen/administrationen på tværs af de forskellige miljøer, eksempelvis via halvårlige møder, hvor CSC faciliterer en dialog om samarbejds- og synergimuligheder, fælles arrangementer og muligheder for tværgående aktiviteter. Det bør ikke være CSC s rolle på egen hånd at drive netværksdannelse. Præmissen er, at virksomheder orienterer sig i forhold til deres lokale miljø og netværksdannelsen skabes med afsæt i det lokale miljø. Opgaven for netværksdannelse bør pålægges det enkelte lokale miljø. CSC skal påtage sig rollen som en slags konsulent, der i tæt samarbejde med de lokale netværksmiljøer understøtter og inspirerer til at skabe optimale netværksmiljøer. CSC s kunder skal dermed i første omgang ikke være de lokale CSC virksomheder, men derimod ledelsen/administrationen af de lokale netværksmiljøer som COBIS, Symbion og Dare2mansion. Løbende afdække udfordringer/behov/muligheder hos de lokale netværksmiljøer med henblik på bedst muligt at kunne understøtte lokal udvikling og styrke de lokale miljøer. Indsamle viden og best practice i forhold til netværksdannelse (gerne internationalt). Hvad bliver der gjort i forskellige miljøer? Hvad har man succes med? CSC kan afholde konferencer, invitere videnspersoner på området og dermed inspirere de lokale videns- og netværksmiljøer. 4

6 Have tilknyttet et netværk af facilitatorer som de forskellige lokale netværksmiljøer kan trække på. Der er behov for faciliterede processer til at hjælpe virksomhederne med at møde hinanden og skabe netværk. Konkret matchmaking af start-ups med identiske udfordringer eller løsninger på hinandens udfordringer kan være én vej til tidligt og værdiskabende netværk for de mindste. Det er vigtigt, at der er personer, som kan hjælpe med at facilitetere netværksarrangementerne, da virksomhederne skal hjælpes lidt i gang. Indhente viden fra både virksomhedsmiljøerne og universitetsmiljøerne og undersøge hvordan der bedste muligt etableres synergi. CSC skal styrke deres rolle som en slags accelerator, der optimerer og sætter tempo på processer, som egentlig er naturlige for virksomhederne, men som ofte glemmes og udskydes i hverdagen. En idé kunne fx være, at man 1 måned efter, at en ny virksomhed er flyttet ind hos Symbion eller COBIS bliver introduceret til forskellige virksomheder, som vurderes at være interessante for virksomheden. CSC kan bistå i konceptualiseringen og i at skabe forbindelse mellem virksomheder på tværs af virksomhedsmiljøerne. Inddrage andre aktører, der parallelt arbejder med lignende problemstillinger, herunder erhvervs- og netværksfremme, som eksempelvis Væksthus Hovedstadsregionen. CSC skal gøre sig til eksperter i at have overblik over, hvilke tiltag, der er i København/CSC rettet mod virksomheder hvad der virker og hvad der ikke virker og indtage den samlende rolle, som den der arbejder på det overordnede B2B-niveau. En generel rette snor er i forlængelse heraf, at arrangementer, -netværk og/eller -ERFA-grupper skal være målrettet virksomhedernes ønsker og behov. Arrangementerne skal være konkrete, håndgribelige og give mening for den enkelte virksomhed. Diagnose 2 Nærhed: Alle virksomhederne i undersøgelsen fortæller at nærhed har stor betydning i forbindelse med netværksdannelse, og at det er lettere, mere interessant og relevant at indgå i relationer med virksomheder, der fysisk er placeret tæt på både inden for relaterede brancher og på tværs af brancher. For de lidt større virksomheder i CSC med forskningsmæssige aktiviteter opleves det som en fordel at være tæt lokaliseret i forhold til Panum og Universitetsparken. For virksomheder uden forskningsmæssige relationer opleves, der sjældent særlige fordele som følge af nærheden til universitetsmiljøerne i CSC. Det er i forlængelse heraf vigtigt at have for øje, at der er forskel på brancher. Biotek- og Cleantech-virksomheder synes over en bred kam at se en fordel i at ligge tæt ved KU, mens fx IT-, rådgivnings- og kreative virksomheder i dag typisk ikke drager fordel af at ligge tæt ved KU, Rigshospitalet og/eller Metropol i Vidensbyen. Et eksempel på, at nærhed har stor betydning i dagligdagen for relations opbygning er, at KUs fraflytning fra COBIS til lokaler ca. 400 meter derfra har medført, at megen dagligdagsinteraktion er forsvundet mellem COBIS-virksomhederne og KUs ansatte og studerende. Også selvom der fortsat undervises og KUs medarbejdere og studerende holder møder på COBIS. Anbefaling: Virksomhedernes lokale orientering støtter visionen op om, at CSC skal understøtte de lokale miljøer. De lokale miljøer må selv løfte opgaven, men CSC skal hjælpe. CSC kan bl.a. hjælpe de lokale med miljøer med at have fokus på følgende: Der skal være rammer i lokalmiljøer, der opfordrer til tilfældige møder. Frokosten er for mange det eneste tidspunkt, hvor man naturligt har mulighed for at mødes med andre. Kaffeautomaten er også et eksempel. Yderligere tiltag kunne være en kiosk, der sælger kontorartikler eller lign. på COBIS og på Symbion, kunstudstillinger med håbefulde kunstnere, der viser kunst, der vækker spontan samtale, foredrag eller virksomhedsbesøg orkestreret som tour de virksomhed rundt i området. 5

7 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Det skal kommunikeres tydeligere, hvilke branche- og forretningsmæssige fordele og snitfalder, der kan være forbundet med at lokalisere sig i nærheden af fx KU og for hvem. Videns- og uddannelsesinstitutionerne skal fortsat arbejde for at åbne sig mod omverdenen, herunder se potentialer i virksomhedernes kompetencer fx til undervisning og speciale- eller Ph.D.samarbejde. CSC kan spille en rolle som den der aktivt arbejder på at lobbye både vidensinstitutioner og virksomhedsmiljøer til øget dialog, åbenhed og samarbejde. Diagnose 3 - Tilgængelighed: Tilgængelighed er afgørende for virksomhedernes fysiske placering, herunder tæt beliggenhed til centrale indfaldsveje og parkeringsmuligheder samt god offentlig transport. For virksomheder lokaliseret i Symbion specifikt nævnes det, at parkeringsforholdene er gode sammenlignet med andre københavnervirksomheder. Anbefaling: Synliggør eksisterende tilgængelighedsforhold og skab politisk opmærksomhed om de steder, hvor parkeringsforhold eller manglende offentlig transport er en hæmsko for virksomheder i CSC. Positivt at metroen anlægges, men de områder i bydelen, der ikke er godt betjent med offentlig transport bør der sikres bedre tilgængelighed med offentlig transport, bycykler, CSC trolley-bus og lign. Anlæg flere parkeringshuse et gennemgåde kritikpunkt fra størstedelen af virksomheder er, at parkering er vanskelig. Både for medarbejdere, men også i forbindelse med møder med samarbejdspartnere og kunder. Diagnose 4 Gennemsigtighed: Generelt har virksomhederne begrænset kendskab til hvilke andre virksomheder, der er lokaliseret i deres område. Der efterspørges tiltag, som øger gennemsigtigheden. Der efterspørges også viden og overblik over hvilke initiativer institutioner som Væksthuset og CSC har, og hvordan de enkelte virksomheder kan profitere fra det. Virksomhederne oplever udbuddet af netværkstilbud, erhvervsudviklingsinitiativer, klynger m.m. som en uoverskuelig jungle af muligheder, der tit bærer præg af teori og projektmageri frem for værdiskabelse for virksomhederne. Anbefaling: Her kan CSC skabe værdi ved en B2B tilgang som skaber gennemsigtighed på tværs af byens virksomheds- og netværksmiljøer, eksempelvis via: Et eller to årlige tværgående networking-events, hvor CSC s arbejde og planer præsenteres og hvor man har god tid til at møde hinanden. Desuden mindre og mere lokale networking-events indenfor CSC s forskellige lokalområder. Der kan laves en portal, hvor virksomheder, der søger nye erhvervslejemål, og virksomheder, der udbyder erhvervslejemål eller overskydende kvadratmeter kan mødes. 6

8 Arrangementer, der kan bringer studerende og virksomheder (SMV er) sammen fx inden for biotech og/eller cleantech-området. Det kan være åbent hus arrangementer, hvor virksomheder kan præsentere sig for studerende med henblik på at rekruttere og/eller på at indgå speciale-/ph.d.samarbejder. Et mere aktivt website med arrangementer, initiativer, mv. Aktivitet på en website er afgørende for om brugere anvender et website. Diagnose 5 Indhold og Kommunikation CSC betragtes ikke som én bydel, men som flere. Kun få virksomheder kender til betegnelsen Copenhagen Science City (CSC) de mener ikke at have set kommunikation/materiale om enheden. Virksomhederne er samtidig lidt skeptiske overfor CSC - og tilsvarende overordnede enheder. Indtil CSC har bevist overfor virksomhederne, at de har en reel betydning og kan gøre en forskel, så betragtes CSC i højere grad som en sproglig skrivebordskonstruktion. Anbefaling: CSC skal først og fremmest kommunikere i forhold til B2B segmentet, dvs. eksisterende vidensog netværksmiljøer. Kommunikationen skal dermed primært tilrettelægges i form af en tæt relation imellem de relevante parter i området. Kommunikationen skal desuden fokusere på hvilken værdi CSC skaber for de eksisterende videns- og netværksmiljøers kunder dvs. virksomhederne. I kommunikationen skal den gode historie fortælles: Hvad er den konkrete værdi, som CSC skaber ved at arbejde for synergi mellem eksisterende miljøer, og hvem har fået/ vil få glæde af CSCs arbejde (jf. hjælp til tværgående netværk, synlighed/ gennemsigtighed, lettere overblik over forskellige bydelenes fordele, priser, tilbud, faciliteter, tilgængelighed og arrangementer). Personlige cases/ citater er vigtige. Det er vigtigt at CSC ikke kun er ord, men at der laves konkrete aktiviteter Hvis tanken om CSC som et geografisk område i København opretholdes kan det være nødvendigt med skiltning i byrummet og hos eksisterende virksomhedsmiljøer, vidensinstitutioner og øvrige aktører om, at de er en del af CSC/ vidensbyen for at skabe en følelse af samhørighed mellem de forskellige miljøer i byen. Udarbejdelse af logo- og kommunikationspakke til byens eksisterende virksomheds- og vidensmiljøer, som de let kan inkorporere i deres individuelle websites og øvrige materialer. Logo et kan fx kommunikere We are part of Copenhagen Science City. Logo- og kommunikationspakken skal aktivt sælges ind til de eksisterende miljøer. CSC kan etablere en fordelepakke for eksisterende videns- og virksomhedsmiljøer og deres brugere, fx CSC revisor med særlig god pris for opstartsvirksomheder, mulighed for at købe kontorartikler til særlig gode priser via CSC hjemmeside, etc. CSC/ science associeres med naturvidenskab og forskning. En stor del af virksomhederne i undersøgelsen har absolut ingen tilknytning, hvorfor det bør overvejes, hvorledes ikke-naturvidenskabelige virksomheder kan inkluderes således, at de i højere grad identificere sig med CSC. Navnet Vidensby appellerer mere til virksomhederne end Science City 7

9 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Månedens profil: Løbende fokus og kommunikation af eksisterende videns- og virksomhedsmiljøers virksomhedsunderstøttende tiltag med henblik på profilering af det enkelte miljø, inspiration til andre miljøer og virksomheder, samt for at skærpe konkurrencen og opmærksomheden i de enkelte miljøer om gøre noget godt for virksomhederne. Diagnose 6 Monitorering: Hver fjerde CSC virksomhed, der har medvirket i survey en, har flytteplaner, hvoraf næsten halvdelen ikke har planer om at finde en ny lokalisering og lokaler indenfor det nærområde de bor i nu. Vælger de at flytte ud af Vidensbyen og måske helt ud af Københavns Kommune, fx pga. manglende overblik over erhvervslejemål i København, der kunne være attraktive for den enkelte virksomhed, kan det betyde tab af arbejdsplader og skatteindtægter. Anbefaling: CSC kan løbende monitorere (vækst)virksomheder med stort potentiale fx i COBIS og Symbion og aktivt arbejde for at imødekomme deres udfordringer og behov fx i forbindelse med flytteplaner. Det kan konkret ske ved at CSC løbende formidler muligheder for andre lejemål og benchmarker fordele og styrker ved forskellige geografiske placeringer i og omkring København inkl. ulemperne ved ikke at være placeret i eller tæt på København fx kundenærhed, arbejdsmiljø/arbejdsglæde, bymiljø, netværksmuligheder i CSC, m.v. Der mangler viden om hinandens kompetencer. Det kunne løse mange udfordringer for den enkelte, hvis vi kendte hinanden bedre Anonym virksomhed lokaliseret i CSC Vi savner, at der mere systematisk arbejdes med at skabe synergi imellem de nye iværksættere som starter op Anonym virksomhed lokaliseret i CSC Jeg er måske lidt skræmt af tidligere eksempler. Væksthuset er helt usynligt i området. Jeg mangler at se resultater før jeg tror på initiativer som fx CSC. Copenhagen Science City er meget langt væk fra vores praktiske hverdag. Det har i dag ingen værdi for mig Vidensvirksomhed, Symbion 8

10 2. Indledning 2.1 BAGGRUND Forsknings-, videns- og uddannelsesinstitutioner, herunder universiteter, spiller en afgørende rolle for de regionale og lokale økonomier, hvori de er lokaliseret. Det gør de dels ved at levere veluddannet arbejdskraft til en stadig mere vidensintensiv økonomi, og dels ved at skabe og forbruge viden 1 bl.a. via samarbejde med virksomheder. Samarbejde mellem virksomheder og forksnings- og vidensinstitutioner spiller for mange virksomheder en central rolle i forhold til at få overført viden, kompetencer og etablere nye kontakter og/eller indgå i netværk med videnspersoner 2. Geografisk nærhed og koncentration er ofte en afgørende faktor for samspil mellem virksomheder, offentlige institutioner og uddannelses- og vidensinstitutioner og virksomheder imellem. 3 FAKTA - Hvad er Copenhagen Science City (CSC)? CSC er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab studerende og medarbejdere har til dagligt deres gang i området. I CSC bydelen ligger: I en økonomi, som bliver mere og mere vidensbaseret, Lersø Park Allé konkurrerer byer om at få tiltrukket investeringer, virksomheder og veluddannet arbejdskraft 4. Universiteterne og de øvrige Kilde: videns- og uddannelsesinstitutioner spiller en afgørende rolle i konkurrencen 5. Det har bl.a. medført, at interessen for campusudvikling er voksende inden for universitetsverdenen, og i en større skala er videns- og uddannelsesinstitutioner i dag en central del af mange byudviklingsprojekter, herunder i udviklingen af vidensbyer omkring vidensinstituioner 6. Et eksempel herpå er Copenhagen Science City 7 (CSC), der er en ny bydel i København med fokus på sundhedsog naturvidenskab (Health & Life Science), Miljøteknolgi (CleanTech) og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). I bydelen ligger bl.a. Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet og en lang række andre arbejdspladser. Organisation bag Copenhagen Science City består af Københavns Univeristet, Metropol, Rigshospitalet, Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, mens Vidensbyens Udviklingsråd også består af Lundbeckfond Ventures, Dreyers Fond og Symbion 8. Universitetsparken Panum Rigshospitaler De Gamles By Haraldsgadekvarteret Aldersro-kvarteret 1 Williams, L., Turner, N. & Jones, A. (2008): Embedding Universities in Knowledge Cities. 2 Oxford Research (2011): Private virksomheders samarbejde med danske universiteter Udført for Danske Universiteter 3 Porter, M. E. (1990): The competitive advantage of nations. New York: Free Press. 4 Hansen, H. K. & Fertner, C. (2013): Storbykonkurrence i Danmark og Sverige.i Den Grænseløse By.Center for Strategisk Byforskning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, København, s Interview med Pedersen, K. O. (2013): Universiteter er spydspidser i konkurrencestaten. 6 Bygningsstyrelsen (2013): Campusudvikling Metode og proces Driver kontorfællesskaber til iværksættere. I CSC ligger de to kontorfællesskaber Symbion og COBIS. 9

11 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Visionen med bydelen er, at det skal være attraktivt at bo, studere, forske og arbejde i Vidensbyen. Det gøres bl.a. ved at skabe rammer for samarbejde og vidensdeling mellem aktørerne i Vidensbyen og ved koordering af udviklingsprojekter i bydelen. Hensigten er, at byen smelter sammen med områdets uddannelses- og vidensinstitutioner både fysisk og socialt ved øget interaktion, samarabejde og vidensdeling. Det er også et mål at øge bydelens attraktivitet således at forskere og studerende, investeringer og ikke mindst virksomheder tiltrækkes bl.a. ved at tilbyde atrraktive rammer og faciliteter. Et andet mål er at fastholde eksisterende virksomheder i området, også når de har brug for en ny lokalisering, og skabe gode forhold for iværksættere, herunder spin-offs fra områdets uddannelses- og vidensinstitioner. I forlængelse heraf forsøger vi i nærværende rapport at besvare følgende spørgsmål med udgangspunkt i CSC s eksisterende virksomheder: Hvad karakteriserer de videnstunge virksomheder, der er lokaliseret i CSC, og hvorfor er de lokaliseret i bydelen? Hvad er de positive og afsmittende effekter af lokaliseringen i Vidensbyen, og hvad er svaghederne ved bydelen? Hvilke erfaringer har virksomhederne med samarbejde og netværk på tværs af virksomheder/vidensinstitutioner i CSC og virksomhederne imellem? Er virksomhederne bekendt med, at de er lokaliseret i CSC, og hvad betyder det for deres identitet og tilknytning til bydelen? I forlængelse heraf, hvad kender de i så fald til de muligheder, der tilbydes til virksomheder i CSC, herunder fællesfaciliteter? Hvad skal der ifølge virksomhederne til for at styrke området så de fremadrettet forbliver lokaliseret i området enten på deres nuværende lokalitet eller på en anden lokalitet i området? Rapportens konklusioner er baseret på en dybdegående kvalitativ analyse af de nuværende CSC-virksomheders erfaringer med lokalisering i CSC, deres samarbejde med videns- og forskningsinstitutioner i området samt deres ønsker til udvikling af området, herunder både de fysiske faktorer (fx faciliteter og infrastruktur), sociale aspekter (fx samarbejde og netværk) og de økonomiske aspekter (fx omkostninger). Analysen danner grundlag for en række handlingsorienterede anbefalinger til tiltag, som kan målrette den fremadrettede indsats for fastholdelse og tiltrækning af virksomheder til CSC. 10

12 3. Virksomhederne i Copenhagen Science City 3.1 RESULTATER AF VIRKSOMHEDSSURVEY ALLE BESVARELSER I dette afsnit præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, der giver indsigt i hvilke faktorer der spiller ind i forhold til virksomheders nuværende placering i Copenhagen Science City samt fordele og ulemper ved denne. Spørgeskemaet blev udsendt til 954 virksomheder i Copenhagen Science City, og har været åben for besvarelse i perioden fra den 28. maj til den 11. juni I alt 100 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 9,5. Da svarprocenten er lav kan resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke generaliseres til virksomheder i Copenhagen Science City, der ikke har deltaget i nærværende spørgeskemaundersøgelse. Analysen peger på, at det primært er mindre virksomheder, som udgør respondentgrundlaget for spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af respondenternes virksomheder arbejder inden for informations- og kommunikationsteknologier, og er lokaliseret i mindre private lejemål eller kontorhoteller. Hovedparten af virksomhederne har ikke benyttet sig at nærheden til videnstitutioner, og nærheden til disse er da heller ikke blandt de faktorer, som virksomhederne vægter højest i udvælgelseskriterier for virksomhedernes nuværende og ideelle lokalisering. Analysen viser, at vigtige kriterier for virksomhedernes lokalisering er En god pris for virksomhedslokalerne Let adgang til fleksible og gode lokaler Et attraktivt nærområde God infrastruktur Det er let at parkere I det følgende beskrives først, hvad der karakteriserer de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet og som danner baggrund for den kvantitative del af analysen. Dernæst beskrives virksomhedernes faciliteter og lokalisering, efterfulgt af en beskrivelse af de virksomheder, der har flytteplaner. Herefter foretages en analyse af interessante forhold ved virksomhedernes nuværende placering, som vil blive sammenholdt med virksomhedernes vurdering af vigtigheden af disse. Frekvenstal på alle spørgsmål og åbne besvarelser findes i bilag Karakteristik af virksomhederne Hovedparten af de virksomheder der har besvaret spørgeskemaet, har forretningsaktiviteter inden for Informations- og kommunikations teknologier (26 pct.) og kreative brancher (21 pct.). Derudover beskæftiger lidt under en femtedel af virksomhederne sig med virksomhedsrådgivning (18 pct.) eller anden form for rådgivning (18 pct.). Endelig er det værd at bemærke, at en relativt stor andel af de adspurgte virksomheder (17 pct.) arbejder inden for andre forretningsområder end dem, der er spurgt ind til jf. Figur 1. 11

13 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 1 Indenfor hvilke(t) område(r) ligger virksomhedens primære forretningsaktiviteter? (sæt gerne flere krydser) Informations- og kommunikations teknologier Kreative brancher (fx reklame, design, film, musik og medier) Anden rådgivning (fx ingeniørrådgivning og juridisk Virksomhedsrådgivning (fx revision og management Andet Markedsføring (fx salg, kommunikation og branding) Life Science (fx biotek) Sundhed, ernæring og fødevarer CleanTech (miljøteknologi) 1% 7% 12% 11% 21% 18% 18% 17% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 100 Lidt under halvdelen af de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, er enkeltmandsvirksomheder. Det kommer til udtryk ved, at 43 pct. af virksomhederne har 1 medarbejder, mens 31 pct. af har 2 til 4 medarbejdere. Svarfordelingen på dette spørgsmål viser desuden, at 11 pct. af virksomhederne har 5 til 10 medarbejdere, 9 pct. af virksomhederne har 11 til 20 medarbejdere og 6 pct. 21 medarbejdere eller flere. Virksomhedsbesvarelserne viser desuden, at omtrent halvdelen (52 pct.) af virksomhederne har eksisteret i fem år eller mere, mens en femtedel (20 pct.) har eksisteret i 3 til 4 år. Lidt færre (17 pct.) er 1 år gammel, mens færrest (11 pct.) har eksisteret i under 1 år. Respondenternes sammensætning er således kendetegnet ved, at størstedelen af virksomhederne har en eller få ansatte samtidig med at omtrent halvdelen er 5 år eller mere Lokaliseringens betydning Størstedelen af de virksomheder der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen har ikke gjort brug af fordelene ved at være lokaliseret i nærheden af vidensinstitutioner. Det kommer til udtryk ved, at 69 pct. af virksomhederne ikke har benyttet sig af nærheden til vidensinstituoner som eksempelvis samarbejdsprojekter, brug af faciliteter og studerende. Det skal ses i forhold til de 29 pct. af virksomhederne som gør brug af nærheden til vidensinstitutioner. De resterende 2 pct. har svaret ved ikke på dette spørgsmål. Svarfordelingen fremgår af Figur 2. 12

14 Figur 2 Har virksomheden benyttet sig af nærheden til vidensinstitutioner (fx samarbejdsprojekter, brug af faciliteter og studerende)? 80% 69% 70% 60% 50% 40% 29% 30% 20% 10% 2% 0% Ja Nej Ved ikke Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 100 Nærmere analyse af de virksomheder, der benytter sig af vidensinstitutioner peger på, at der ikke er noget særligt mønster i forhold til branche. Det betyder, at der ikke er nogen særlige brancher, som i højere grad har tendens til at benytte sig af nærheden til videninstitutioner end andre. Sammenhængen mellem nærheden til vidensinstitioner og branche er dog ikke statistisk signifikant. Yderligere analyse af, hvad der karakteriserer de virksomheder, som benytter sig af nærheden til vidensinstitutioner viser en tendens til, at ældre virksomheder i højere grad benytter sig af nærheden til vidensinstitutioner end yngre virksomhederne. Endelig viser analysen af de 29 virksomheder, der benytter sig af nærheden til vidensinstitutioner, at det i højere grad er de mindre virksomheder end de større virksomheder, der fx involverer sig i samarbejdsprojekter med nærliggende vidensinstitutioner. Det kommer til udtryk ved, at i alt 18 af de 29 virksomheder, der benytter sig af nærheden til vidensinstitutioner, har mellem 1 og 4 medarbejdere. 7 virksomheder med 5-10 ansatte benytter sig af de nærliggende vidensinstitutioner, mens det samme kun gør sig gældende for 4 virksomheder med mere end 11 medarbejdere. De beskrevne sammenhænge er ikke statistisk signifikante. Årsagerne til, hvorfor virksomhederne er placeret, hvor de er, er mange. Flest (39 pct.) respondenter svarer, at årsagen til virksomhedens aktuelle lokalisering skyldes, at ejeren eller grundlægger bor eller har boet i nærheden. Den næststørste andel af respondenter (36 pct.) svarer, at årsagen til virksomhedens lokalisering skyldes, at området er attraktivt. En tredjedel (33 pct.) af respondenterne begrunder virksomhedens lokalisering med, at der er god adgang til særlige lokaler/faciliteter. På en delt fjerdeplads (31 pct.) over årsager til virksomhedens lokalisering er dels, at prisen på lokalerne/faciliteterne er passende og dels at der er en god infrastruktur, fx adgang til offentlig transport. 13

15 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Færrest (5 pct.) respondenter mener, at forhold som affaldshåndtering og adgangen til særlige faciliteter er afgørende for virksomhedernes nuværende lokalisering. Svarfordelingen fremgår af Figur 3. Figur 3 Hvorfor er virksomheden lokaliseret i de lokaler/faciliteter, hvor I ligger nu? (sæt gerne flere krydser) Ejeren/grundlæggeren bor/boede i nærheden Bydelen/området er attraktiv God adgang til særlige lokaler/faciliteter Prisen på lokalerne/faciliteterne var passende God infrastruktur (fx adgangen til offentlig transport) Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Andet Lokaliseringen betyder noget for virksomhedens branding Valget af lokaler var tilfældigt Virksomheden er lokaliseret tæt på vidensinstitutioner (fx KU) Adgang til kvalificeret arbejdskraft Der er god affaldshåndtering Der er adgang til særlige faciliteter (fx laboratorier) 7% 7% 6% 5% 5% 26% 22% 19% 17% 39% 36% 33% 31% 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 100 Samlet viser respondenternes besvarelser, at hovedparten af virksomhederne ikke benytter sig af nærheden til vidensinstitutioner, og at det også kun er en mindre andel (7 pct.) af virksomhederne, der har valgt deres nuværende lokalisering, fordi de ønsker, at være tæt på vidensinstitutioner som fx Københavns Universitet Virksomhedernes leje-, lokale- og facilitetsforhold Respondenternes besvarelser af spørgsmål om virksomhedens leje-, lokale og facilitetsforhold viser, at størstedelen af virksomhedernes lejeforhold er private lejemål (40 pct.) eller kontorhotel (21 pct.), mens omtrent hver tiende ejer sin egen bygning (11 pct.), jf. Figur 4. 14

16 Figur 4 Hvilke lejeforhold har virksomheden på den nuværende lokalisering? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40% 21% 17% 11% 11% Privat lejemål Kontorhotel Forskerpark Egen bygning Andet Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 100 De virksomheder som respondenterne repræsenterer, er desuden kendetegnet ved at størstedelen har relativt få etagekvadratmeter. Respondenternes besvarelser viser, at 76 pct. af virksomhederne har mellem 0 og 100 etagekvadratmeter til rådighed på deres nuværende lokalisering. 15 pct. af virksomhederne fordeler sig på mellem 101 og 500 etagekvadratmeter. De resterende virksomheder (9 pct.) har mere end 500 etagekvadratmeter til rådighed. Analysen af besvarelserne peger således på, at de fleste virksomheder benytter sig af private lejemål eller kontorer, der i de fleste tilfælde er fordelt på forholdsvist få etagekvadratmeter Virksomhedernes flytteplaner En fjerdedel (25 pct.) af virksomhederne har planer om at flytte deres virksomhed og finde nye lokaler, mens hovedparten (58 pct.) af virksomhederne har ikke planer om at flytte. Lidt under en femtedel (17 pct.) ved ikke om de vil flytte virksomheden til nye lokaler. Blandt de virksomheder der går med flyttetanker, er det ønsket om at flytte virksomheden til bedre og mere fleksible lokaler, som er en af de største årsager til at virksomhederne går med flytteplaner. Det kommer til udtryk ved, at 40 pct. af de virksomheder, der har planer om at flytte til nye lokaler, ønsker at flytte til bedre og mere fleksible lokaler. Knap en tredjedel (32 pct.) ønsker at flytte virksomheden, fordi de har behov for flere kvadratmeter. Den tredjestørste andel af respondenterne (28 pct.) går med planer om at flytte for at få en billigere husleje. Respondenternes svarfordeling fremgår af Figur 5. 15

17 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 5 Hvad er baggrunden for flytteplanerne? Ønske om bedre/mere fleksible lokaler Behov for flere m2 Ønske om billigere husleje Ønske om eget domicil Andet Området er uegnet til virksomheden 16% 20% 24% 28% 32% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 25 Hovedparten (56 pct.) af de virksomheder der har planer om at flytte ønsker at finde lokaler i det nærområde, de er lokaliseret i på nuværende tidspunkt. Det skal ses i forhold til de 28 pct. af virksomhederne med flyttetanker, der ikke ønsker at flytte til et sted i nærområdet, mens de resterende 16 pct. af virksomhederne med flyttetanker ikke ved, om de vil finde lokaler i nærområdet. En nærmere analyse af, hvad der karakteriserer de virksomheder, som har planer om at flytte viser en tendens til, at virksomheder der har eksisteret i 5 år eller mere i højere grad går med planer om at flytte end yngre virksomheder. Det kommer til udtryk ved, at der blandt de virksomheder, der har flytteplaner, er 16 pct. som under 1 år gammel, 28 pct. er 1-2 år gammel, 20 pct. er 3-4 år gammel og 36 pct. er 5 år eller derover. En videre analyse af virksomheder med flytteplaner viser, at størstedelen af virksomhederne ønsker at finde lokaler inden for samme nærområde, som de er lokaliseret i i dag. Det kommer til udtryk ved, at 14 af de 25 virksomheder ønsker at finde nye lokaler i samme nærområde, mens 7 ikke gør. De resterende 4 virksomheder ved ikke, hvor de ønsker at flytte hen. Disse førnævnte sammenhænge (virksomhedernes alder og ønske til lokalisering sammenholdt med virksomheder med flytteplaner), er dog ikke statistisk signifikante Nuværende versus ønskelige lokaliseringsforhold For at identificere hvilke forhold der har betydning for virksomhedernes nuværende placering og vigtigheden af disse, sammenligner dette afsnit respondenternes vurdering af vigtigheden og betydningen af en række elementer knyttet til virksomhedernes lokalisering. Respondenternes svarfordeling i Figur 6 peger på, hvilke faktorer ved deres virksomheders nuværende placering, som har stor betydning for dem. De samlede besvarelser viser, at flest (65 pct.) er meget enige eller enige i, at der er en god infrastruktur, som fx adgang til lufthavn og offentlig transport, ved virksomhedens nuværende placering. Næstflest (60 pct.) er meget enige eller enige i, at virksomhedens nuværende placering ligger i en attraktiv bydel. Det er også værd at bemærke, at næsten en tredjedel (32 pct.) af respondenterne er uenige eller meget uenige i, at der er adgang til særlige faciliteter med deres virksomheds nuværende placering. Figur 6 peger desuden på, at en pæn andel af respondenterne (56 pct.) er tilfredse med parkeringsmulighederne ved deres virksomheders nuværende placering. Lidt færre er meget enige eller enige i, at der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i deres nuværende virksomhedslokaler (55 pct.), og at der er en fin adgang til parker og andre rekreative områder (52 pct.). 16

18 Figur 6 Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn vedrørende din nuværende virksomhedsplacering? Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Det er en attraktiv bydel Der er gode parkeringsmuligheder Der er et rimeligt forhold imellem pris og kvalitet i mine nuværende lokaler Der er tæt adgang til parker og andre rekreative områder Der er mulighed for at vokse/fleksible lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere vokser) Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Priserne på erhvervslejemål er rimelige Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft Der er god affaldshåndtering Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø virksomheden sidder i Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke med aktører i bydelen såsom KU og Metropol og Rigshospitalet Der er adgang til særlige faciliteter (fx laboratorier) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n: 100 Figur 7 viser, hvilke forhold der er vigtige for virksomhederne, hvis de skulle vælge en ny lokalisering i dag. Analysen af brugernes besvarelser viser, at flest respondenter vægter et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet højt, da i alt 85 pct. har svaret, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem. At prisen på virksomhedslokalerne har stor betydning for respondenternes kommer også ved, at hele 81 pct. mener, at der er meget vigtigt eller vigtigt, at priserne på erhvervslejemål er rimelige. Endelig er det også bemærkelsesværdigt, at en markant andel af respondenterne mener, det er meget vigtigt eller vigtigt, at der er god infrastruktur fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen (78 pct.), at der er gode parkeringsforhold (71 pct.), samt at de er placeret i en attraktiv bydel (64 pct.). 17

19 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 7 Hvor vigtige er følgende forhold for din virksomhed? Der er et rimeligt forhold imellem pris og kvalitet i mine nuværende lokaler Priserne på erhvervslejemål er rimelige Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Der er gode parkeringsmuligheder Det er en attraktiv bydel Der er mulighed for at vokse/fleksible lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere vokser) Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø virksomheden sidder i Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Der er tæt adgang til parker og andre rekreative områder Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke med aktører i bydelen såsom KU og Metropol og Rigshospitalet Der er god affaldshåndtering Der er adgang til særlige faciliteter ( fx laboratorier) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken/eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n: 100 Den samlede analyse af figur 6 og 7 peger på, at grundlæggende faktorer som pris og fremkommelighed vægtes højt i virksomhedernes vurdering af virksomhedens lokalisering. Derudover har lavpraktiske forhold såsom parkeringsmuligheder, og at det er nemt at komme til og fra adressen vigtige for virksomhedens placering. Mulighederne for at samarbejde eller netværke med aktører i bydelen som fx KU, ser ud til at have mindre bemærkelsesværdig betydning, både for virksomhedernes nuværende lokalisering og deres ønske fremtidig lokalisering. Endelig spiller nærområdet en stor rolle, både for virksomhedernes nuværende placering og respondenternes valg af en ny virksomhedslokalisering. Det har eksempelvis stor betydning for virksomhedernes placering, at de fx er lokaliseret i en attraktiv bydel og i nærheden af parker og andre rekreative områder. Jeg valgte at placere min virksomhed her, fordi lokalerne ligger rimelig tæt på hvor jeg bor. Stedet er pænt og centralt i forhold til byen og mine kunder. Det har absolut intet med Vidensbyen at gøre det ved jeg ikke hvad er, har aldrig hørt om det ( ) og er nok også lidt ligeglad Vidensvirksomhed på SYMBION 18

20 3.2 RESULTATER AF VIRKSOMHEDSSURVEY CSC S MÅLGRUPPE I følgende afsnit gennemgås resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen med fokus Copenhagen Science Citys primære målgruppe dvs. virksomheder, hvor deres forretningsaktiviteter primært ligger inden for informationsog kommunikationsteknologier (26 virksomheder), Life science fx biotek (10 virksomheder), sundhed, ernæring og fødevarer (6 virksomheder) og CleanTech fx miljøteknologi (1 virksomhed). Ud af de 100 virksomheder, der besvarede spørgeskemaet, er 43 virksomheder således inden for CSC s primære målgruppe. Da der er tale om relativt få besvarelser præsenteres kun aggregerede resultater. Resultaterne giver indsigt i hvilke faktorer, der har betydning for virksomhedernes valg af lokalisering og fordele og ulemper herved. Da der er tale om en lille population kan der ikke generaliseres til alle virksomheder i Copenhagen Science City. Målgruppevirksomhederne adskiller sig på de fleste parametre ikke nævneværdigt fra det samlede respondentgrundlag i spørgeskemaundersøgelsen (NB: som målgruppevirksomhederne er en andel af) om end der kan peges på en række forskelle: Mange målgruppevirksomheder bor i forskerparker relativt set Der er relativt set færre målgruppevirksomheder for hvem, at bydelen/områdets attraktivitet er årsag til, at de er lokaliseret hvor de er i dag Analysen viser, at vigtige kriterier for målgruppevirksomhedernes lokalisering er: Der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i lokalerne/priserne for erhvervslejemål Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Det er let at parkere Der er let adgang til fleksible og gode lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere skulle vokse) Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden er lokaliseret. I det følgende beskrives først, hvad der karakteriserer virksomhederne i målgruppen, der har besvaret spørgeskemaet. Dernæst beskrives virksomhedernes faciliteter og nuværende lokalisering. Herefter fokuseres på de virksomheder, der har flytteplaner. Til sidst sammenholdes interessante forhold ved virksomhedernes nuværende placering med virksomhedernes vurdering af vigtigheden af disse Karakteristik af CSC s målgruppevirksomheder Hovedparten af de 43 målgruppevirksomheder har forretningsaktiviteter inden for informations- og kommunikationsteknologier (60 pct.), mens 23 pct. har forretningsaktiviteter inden for life science, jf. Figur 8. 19

21 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 8 Indenfor hvilke(t) område(r) ligger virksomhedens primære forretningsaktiviteter? Informations- og kommunikations teknologier 60% Life Science (fx biotech) 23% Sundhed, ernæring og fødevarer 14% Clean Tech (miljøteknolgi) 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 43 Knap en tredjedel af målgruppevirksomhederne er enkeltmandsvirksomheder (30 pct.), mens 40 pct. har 2-4 medarbejdere. 14 pct. af virksomhederne har 5-10 medarbejdere, 12 pct. har medarbejdere, mens én målgruppevirksomhed har medarbejdere og én har flere end 50 medarbejdere. Omtrent halvdelen af virksomhederne er yngre end 5 år (49 pct.), herunder er 23 pct. 2 år eller yngre, mens 51 pct. af målgruppevirksomhederne er 5 år eller ældre Lokaliseringens betydning for målgruppevirksomhederne Størstedelen af målgruppevirksomheder har ikke benyttet sig af adgangen til vidensinstitutioner (70 pct.), jf. Figur 9. Figur 9 Har virksomheden benyttet sig af nærheden til vidensinstitutioner (fx samarbejdsprojekter, brug af faciliteter og studerende mv.)? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 70% Ja Nej Ved ikke 0% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 43 Af alle respondenter i undersøgelsen svarede 29 pct., at de havde benyttet sig af adgangen til vidensinstitutioner, hvilket er på niveau med målgruppevirksomhederne, hvor 30 pct. har benyttet sig af nærheden til vidensinstitutioner fx i form af samarbejdsprojekter, brug af faciliteter og/eller studerende. Der er således intet der tyder 20

22 på, at der er nogen brancher, hvor virksomheder i højere grad samarbejder med vidensinstitutioner end andre brancher. Ejeren/grundlæggeren bor/boede i nærheden (35 pct.) af virksomhedens adresse og god adgang til særlige lokaler og faciliteter (35 pct.) er de to faktorer som flest målgruppevirksomheder peger på som årsag til, at virksomheden er lokaliseret i de lokaler, hvor de er i dag, jf. Figur 10. Figur 10 Hvorfor er virksomheden lokaliseret i de lokaler/faciliteter, hvor I ligger nu? (sæt gerne flere krydser) Ejeren/grundlæggeren bor/boede i nærheden God adgang til særlige lokaler/faciliteter God infrastruktur (fx adgangen til offentlig transport) Prisen på lokalerne/faciliteterne var passende Bydelen/området er attraktiv Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Andet Lokaliseringen betyder noget for virksomhedens branding Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Virksomheden er lokaliseret tæt på vidensinstitutioner Valget af lokaler var tilfældigt Adgang til kvalificeret arbejdskraft Der er god affaldshåndtering Der er adgang til særlige faciliteter (fx laboratorier) 19% 16% 16% 14% 12% 12% 9% 9% 7% 26% 26% 23% 35% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 43 Kun 23 pct. af målgruppevirksomhederne har svaret, at bydelens/områdets attraktivitet har betydning for, hvorfor virksomheden er lokaliseret, hvor de er i dag. For alle respondenterne er det 36 pct., der har svaret, at bydelen/området havde betydning. Målgruppevirksomhedernes besvarelser viser, at størstedelen ikke har valgt at lokalisere sig, hvor de ligger nu pga., at der er adgang til særlige faciliteter såsom laboratorier (7 pct.), at der er god affaldshåndtering (9 pct.) eller pga. adgangen til kvalificeret arbejdskraft (9 pct.). 12 pct. har valgt at lokalisere sig i de lokaler/faciliteter, de bor nu, pga. nærheden til vidensinstitutioner Målgruppevirksomhedernes leje-, lokale- og facilitetsforhold Størstedelen af CSC s målgruppevirksomheder bor i private lejemål (37 pct.), mens mere end hver fjerde driver virksomhed fra en forskerpark (28 pct.), jf. Figur

23 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 11 Hvilke lejeforhold har virksomheden på den nuværende lokalisering? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 37% 28% 21% 12% 2% Privat lejemål Forskerpark Kontorhotel Andet Egen bygning Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 43 Analysen af spørgeskemabesvarelserne indikerer en tendens til, at flere målgruppevirksomheder er lokaliseret i en forskerpark end det generelle billede Målgruppevirksomhedernes flytteplaner I alt har 13 af målgruppevirksomhederne i undersøgelsen planer om at flytte virksomheden til nye lokaler inden for de næste par år svarende til 30 pct. af målgruppevirksomhederne, mens omtrent halvdelen ikke har planer om at flytte. Den hyppigste årsag til at virksomhederne har flytteplaner er behovet for flere kvadratmeter, hvilket 5 af 13 virksomheder har svaret (38 pct.), jf. Figur pct. af virksomhederne med flytteplaner har svaret Andet til, hvad der er baggrunden for deres flytteplaner (se fodnote for besvarelser knyttet til Andet ) 9. Figur 12 Hvad er baggrunden for virksomhedems flytteplanerne? Andet Behov for flere m2 Ønske om billigere husleje Området er uegnet til virksomheden Ønske om bedre/mere fleksible lokaler Ønske om eget domicil 8% 23% 23% 31% 38% 38% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n = 13 9 Andet dækker svarende: Bedre lokation, Flytter muligvis virksomheden til udlandet, Vil gerne bo i nærheden af deres samarbejdspartner Microsoft som flytter til Lyngby, Virksomheden skal have egen adresse og Ønske om netværk / nærhed med relevante fagpersoner 22

24 6 af de 13 virksomheder (46 pct.), der giver udtryk for at have flytteplaner, ønsker at finde lokaler inden for samme nærområder, mens 6 virksomheder svarer nej til sammen spørgsmål (46 pct.). Én virksomheder har svaret Ved ikke Nuværende versus ønskelige lokaliseringsforhold for målgruppevirksomhederne God infrastruktur fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen (66 pct.), gode parkeringsmuligheder (56 pct.), et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i de nuværende lokaler (53 pct.) og en attraktiv bydel (53 pct.) er de forhold, hvor flest målgruppevirksomheder er meget enig eller enig i, at det er kendetegn ved deres nuværende virksomhedsplacering, jf. Figur

25 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Figur 13 Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn vedrørende din nuværende virksomhedsplacering? Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Der er gode parkeringsmuligheder Der er et rimeligt forhold imellem pris og kvalitet i mine nuværende lokaler Det er en attraktiv bydel Der er mulighed for at vokse/fleksible lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere vokser) Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft Der er god affaldshåndtering Der er tæt adgang til parker og andre rekreative områder Der er adgang til særlige faciliteter (laboratorier, særlig udsugning eller andre særlige forhold, der knytter sig til virksomheden) Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke med aktører i bydelen såsom Københavns Universitet, Metropol og/eller Rigshospitalet Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden sidder i Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Priserne på erhvervslejemål er rimelige Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n: 43 Flest målgruppevirksomheder har svaret, at de er meget enige eller enige i, at vigtige forhold for virksomhedens lokalisering er, at der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i lokalerne (91 pct.) og at prisen for erhvervslejemål er rimelig (91 pct.), jf. Figur

26 Figur 14 Hvor vigtige er følgende forhold for din virksomhed? Der er et rimeligt forhold imellem pris og kvalitet i mine nuværende lokaler Priserne på erhvervslejemål er rimelige Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Der er gode parkeringsmuligheder Der er mulighed for at vokse/fleksible lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere vokser) Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden sidder i Det er en attraktiv bydel Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Der er tæt adgang til parker og andre rekreative områder Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke med aktører i bydelen såsom Københavns Universitet, Metropol og/eller Rigshospitalet Der er god affaldshåndtering Der er adgang til særlige faciliteter (laboratorier, særlig udsugning eller andre særlige forhold, der knytter sig til virksomheden) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 53 Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Kilde: Oxford Research, Quercus Group & Mind the Customer, 2014 n: 43 Andre vigtige forhold for størstedelen af målgruppevirksomheder er, at der er god infrastruktur fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen (84 pct.), at det er let at parkere (73 pct.), at der er let adgang til fleksible og gode lokaler fx hvis antallet af medarbejdere skulle vokse (63 pct.) og, at der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden sidder i (60 pct.). 25

27 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City 3.3 DET MENER VIRKSOMHEDERNE OM AT BO I COPENHAGEN SCIENCE CITY Nærværende afsnit bygger på kvalitative interview med godt 30 virksomheder, der er lokaliseret forskellige steder i CSC/Vidensbyen. Det være sig i Symbion og COBIS, i lejede eller ejede kontorfaciliteter eller en virksomhed drevet fra en privat adresse, hvor de også har bopæl. Virksomhedernes primære forretningsaktiviteter er inden for forskellige brancher, de er i forskellige størrelser og aldre om end der, ligesom i survey en, overvejende er tale om nyere SMV er. Fællesnævneren for virksomhederne er, at de alle har ansatte med længerevarende uddannelser, hvorfor en stor del også er videnstunge virksomheder fx inden for biotek, cleantech, IT, rådgivning og kreative virksomheder. De kvalitative interviews har søgt at grave længere ned i svarene fra survey en, ved at stille en række relativt åbne spørgsmål til virksomhederne: Hvad mener virksomheder i CSC/Vidensbyen om at være lokaliseret i bydelen? Hvad er styrkerne? Hvad er svaghederne? Har de kendskab til CSC/Vidensbyen? Føler de en særlig tilknytning til bydelen eller føler de sig i højere grad knyttet til København som by og/eller til deres lokalmiljø? Hvad skal der ifølge virksomhederne til for at gøre CSC som erhvervsområde mere attraktiv fremadrettet? I det følgende fremdrages de mest centrale pointer, der er indfanget og som går igen i de gennemførte kvalitative interview med virksomheder i CSC Styrker og svagheder ved at være lokaliseret i CSC Det er en afgørende pointe, at virksomhederne generelt ikke betragter CSC som en samlet bydel eller et samlet erhvervsområde. De fleste har desuden ikke kendskab til begrebet Copenhagen Science City eller Vidensbyen og har dermed selvsagt ej heller viden om hvad bydelen/erhvervsområdet dækker og hvem der er aktørerne bag CSC. De ser sig selv som værende lokaliseret i København, på Nørrebro eller Østerbro og/eller i et lokalområde fx på Symbion, på COBIS eller på Jagtvej på Nørrebro. Den pointe skal haves in mente i det følgende, hvor styrker og svagheder ved at være lokaliseret i CSC beskrives, da der selvfølge er nuancer afhængigt af, hvor virksomheden konkret er lokaliseret. Styrker og svagheder kan således være generelle for hele København, mens nogle er mere specifikke for et lokalområde. Grundet særligt godt interviewmateriale er der sat spot på styrker og svagheder ved at være lokaliseret i og omkring hhv. COBIS på Nørrebro i byen - og Symbion på Østerbro i udkanten af byen som supplement til de mere generelle betragtninger. I det følgende er de hyppigst nævnte styrker ved at være lokaliseret i CSC oplistet i uprioriteret rækkefølge: Nærhed til kunder, samarbejdspartnere og netværk i København Nærhed til vidensinstitutioner fx de naturvidenskabelige fakulteter på Københavns Universitet for biotek og cleantech virksomheder. Mange virksomheder (videnstunge) kan se fordele ved at være lokaliseret tæt ved vidensinstitutioner også selvom de endnu ikke har haft samarbejdsrelationer. Nærhed til specialiseret arbejdskraft Store dele af CSC betragtes som centralt beliggende, hvilket har betydning for, at medarbejdere kan komme nemt til og fra fx på cykel Gode iværksættermiljøer i fx COBIS Flere attraktive lokale bymiljøer i bydelen fx med cafeer til kundemøder Adgang til grønne områder fx fælledparken For en del virksomheder har det brandingmæssig/kommunikativ betydning for virksomhederne, at de er lokaliseret i København og/eller på en god adresse God tilgængelighed med offentlig transport i flere områder af bydelen fx Jagtvej i København N (der er dog også områder, som er dårligt betjent) 26

28 Nemt at komme til i bil, hvilket særligt gælder den nordøstlig del. Det har betydning for virksomheder, der har ansatte, som bor nord for København (de mere centralt områder i bydelen er ikke indbefattet) Gratis parkering nord for Jagtvej fx til kundemøder er en stor fordel (der er dog generelt for få parkeringspladser) Den personlige glæde ved at arbejde et sted hvor tingene fungerer og rammerne (i kontoret samt det eksterne miljø) er inspirerende Der er dog også en række svagheder og kritikpunkter ved at være lokaliseret i CSC, som for mange virksomheder er afgørende, og for nogle i yderste konsekvens medvirker til, at de overvejer at flytte - i nogle tilfælde helt ud af byen trods mange positive aspekter ved at være lokaliseret i området: For få parkeringspladser Centrale områder af bydelen er ringe betjent med offentlig transport fx Tagensvej i København N Tidkrævende at komme til de centrale områder af bydelen med bil Begrænsede muligheder for at vokse og have produktion i CSC også videnstung produktion Lidt kedelig og delvis uinspirerende stemning sammenlignet med indre by. Det gælder særligt for ydreområderne af CSC. COBIS-virksomheder syn på styrker og svagheder deres lokalisering: Gode fællesfaciliteter, herunder mødefaciliteter og kantineforhold Gode muligheder for fleksibilitet og skalerbarhed ift. lokaler Godt biotek-miljø Attraktivt bymiljø Positivt med nærhed til områdets vidensinstitutioner Dårlige parkeringsforhold Dårlig tilgængelighed med offentlig transport På COBIS og der er en enorm erfaringsudvekling. Selvom det er dyrt og der er dårlige p-muligheder bliver dette opvejet af netværket. Der gøres ikke meget fra COBIS side det opstår spontant. Dét at KU flyttede 400 meter gør, at vi ikke har noget med KU at gøre mere. Det havde man da de boede der. Nærhed gør mange ting. Anonym biotekvirksomhed på COBIS 27

29 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Symbion-virksomheder syn på styrker og svagheder deres lokalisering: Gode fællesfaciliteter, herunder mødefaciliteter og kantineforhold Gode muligheder for fleksibilitet og skalerbarhed ift. lokaler Uinteressant lokalt bymiljø Symbion er en ø Gode netværksarrangementer - men det ofte er få og det er de samme der møder op Manglende synergi, netværk og innovationsmiljø, der skyldes mange indadvendte virksomheder på Symbion Gode parkeringsforhold Dårlig tilgængelighed med offentlig transport Identitet og tilknytning hvad er Copenhagen Science City? Som beskrevet i indledning til forrige afsnit betragtes CSC ikke som én bydel, men som bestående af flere bydele. Langt størstedelen af virksomhederne har aldrig hørt om CSC/Vidensbyen, og føler derfor ingen identifikation eller tilknytning til begrebet CSC/Vidensbyen. De fleste virksomheder ønsker ikke at flytte fra København og/eller fra det lokalområde de er lokaliseret i bl.a. pga. nærheden til kunder, samarbejdspartnere og lokale formelle og uformelle netværk. For en del virksomheder har lokaliseringen i København eller på en specifik attraktiv adresse stor betydning for virksomhedens identitet og branding udadtil. De virksomheder, der ikke driver forretning inden for biotek og cleantech, har vanskeligt ved at identificere sig med begrebet science, der associeres med naturvidenskaber og/eller forskning. De føler således ikke, at de er en del af målgruppen for Copenhagen Science City. Vidensbyen som begreb er for dem umiddelbart nemmere at associere sig med. 28

30 4. Metode og datagrundlag Analyserne bygger på følgende tre dataindsamlingsmetoder: Spørgeskemaundersøgelse med 100 virksomheder lokaliseret i CSC Kvalitative interview med 30 virksomheder i CSC Desk research og litteraturstudier Gennem kombinationen af de tre metoder gøres der i analysen brug af princippet om metodetriangulering. Metodetriangulering indebærer, at en metode ikke står alene ved fremskaffelsen af data om et bestemt fænomen men, at denne kombineres med andre. Herved bliver validiteten langt stærkere, end hvis man kun bruger én bestemt type dataindsamlingsmetode. I analysen suppleres den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med kvalitative interviews med virksomheder og desk research og litteraturstudier af bl.a. eksisterende erhvervsundersøgelser om CSC. Ved at kombinere metoderne gives et både bredt, men også detaljeret billede af genstandsfeltet. Spørgeskemaundersøgelsen giver en overordnet viden om respondenterne, som nuanceres gennem de kvalitative interviews og litteraturstudiet. 4.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Kontaktinformationerne (virksomhedsnavn og ) på virksomheder i CSC blev indhentet fra Københavns Kommune, der gennemførte et sær-udtræk i CVR-registeret, således at der kun blev medtaget virksomheder, som geografisk ligger indenfor CSC. Desuden indhentedes kontaktinformationer på virksomhederne i kontorhotellerne Symbion og COBIS. Inden udsendelse blev de virksomheder og organisationer, der er tilknyttet mindre relevante brancher frasorteret, herunder fx foreninger og offentlige institutioner. Der blev i alt udsendt elektroniske spørgeskemaer via Enalyzer til 954 virksomheder i CSC. I alt har ansatte fra 100 virksomheder gennemført spørgeundersøgelsen, der blev gennemført i maj og juni Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få overordnet viden om virksomhederne i bydelen, herunder hvorfor deres virksomhed er lokaliseret, hvor de ligger, deres lokale- og facilitetsforhold, lejeforhold, eventuelle flytteplaner og baggrunden herfor, deres udbytte af lokalisering i bydelen samt om de har benyttet sig af nærheden til vidensinstitutioner. Det var desuden et formål med spørgeskemaundersøgelsen at rekruttere virksomheder til deltagelse i kvalitative interview både fokusgrupper og individuelle interview. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er grundlag for at generalisere på baggrund af data fra spørgeskemaet til alle virksomheder i Copenhagen Science City, da virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen ikke er repræsentativ for alle virksomheder i bydelen. I fortolkningen af de kvantitative resultater, er det derfor centralt at have for øje, at resultaterne kun kan bidrage med ny viden om et udsnit af virksomheder i Copenhagen Science City og dermed pege på tendenser og indikationer. 4.2 KVALITATIVE INTERVIEW Der er i alt blevet gennemført kvalitative interview med 30 virksomheder, der er lokaliseret i CSC fra forskellige brancher og forskellige lokaliseringer i bydelen. De fleste virksomheder, der har deltaget i interview, er virksomheder, som også har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Der er dog også virksomheder, som er blevet rekrutteret til interview ved besøg på Symbion og COBIS. 29

31 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City De kvalitative interview er udført ved et miks af metoder: Fokusgruppeinterview: 7 virksomheder Individuelle dybdeinterview face-to-face: 5 virksomheder Telefoninterview: 18 virksomheder On-site face-to-face interview med virksomheder lokaliseret i COBIS: 3 virksomheder (fire interview), Symbion 2 Der blev gennemført fokusgruppeinterview i Symbion (København Ø) den 17. og 18. juni I alt havde 12 virksomheder takket ja til invitationen om at deltage én af de to dage, hvoraf 7 virksomheder mødte op. Virksomhederne blev rekrutteret dels via interessetilkendegivelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og dels ved direkte kontakt til virksomheder på Symbion. De virksomheder som ikke deltog, blev efterfølgende interviewet individuelt. Fokusgruppeinterviewene blev optaget med videokamera, hvilket gjorde det muligt at observere interviewene i et tilstødende lokale, og derfra tage fyldestgørende noter uden at forstyrre dialogen. De individuelle dybdeinterview er primært foretaget på Symbion (et enkelt på Hotel Copenhagen Island). De har haft en varighed på minutter og har givet god mulighed for at komme i dybden med de enkelte virksomheder. I dybdeinterviewet bliver der skabt en fortrolighed og åbenhed der sikrer, at virksomhederne taler meget frit om deres oplevelser omkring deres nuværende beliggenhed. Telefoninterviewene har også givet et stort udbytte til undersøgelsen og har muliggjort, at vi på relativ kort tid har kunne afdække mange forskellige virksomheders holdninger til deres nuværende beliggenhed. Som forudsagt var det vanskeligt at holde virksomhederne til telefoninterviewene i meget mere end 15 minutter, men på den korte tid fik vi dog alligevel megen værdifuld viden fra de enkelte virksomheder. Tirsdag den 24. juni blev kontorhotellet/forskerparker COBIS (Copenhagen Bio Science Park) besøgt med henblik på at gennemføre korte individuelle interview med virksomheder, der er bosiddende i COBIS. Det gav en række givtige, men korte interview med 3 biotekvirksomheder (fire interview). Der er udarbejdet casebeskrivelser af tre interessante virksomheder, der er udvalgt på baggrund af interview. Casebeskrivelserne er blevet godkendt af virksomhederne, som også har haft mulighed for at kommentere. 4.3 DESK RESEARCH OG LITTERATURSTUDIER Der er gennemført desk research af bl.a. de interviewede virksomheder og af materiale om Copenhagen Science City samt gennemført litteraturstudier er bl.a. eksisterende erhvervsundersøgelse relateret til Copenhagen Science City, herunder: Erhvervsanalyse vidensbydel Nørre Campus af Operate fra Erhvervsanalyse af Copenhagen Science City af Københavns Kommune fra

32 5. Bilag 5.1 VIRKSOMHEDSCASES Galecto Biotech Galecto Biotech er et svensk biotek selskab grundlagt i Virksomheden udvikler galectin modulatorer (en gruppe proteiner) til behandling af alvorlige sygdomme, herunder fibrose og kræft. Galecto Biotech, der har fire ansatte, har lokaler i København på COBIS (Copenhagen Bio Science Park), i Sverige og i England. På COBIS sidder bl.a. Hans T. Schambye, Adm. direktør, som er en erfaren biotek iværksætter med stor erfaring inden for lægemiddelforskning og -udvikling. Virksomheden valgte at lægge hovedaktiviteterne i Danmark, ikke mindst pga. af COBIS, og mulighederne for at rekruttere erfarne medarbejdere. COBIS er en bioteknologisk forskerpark/incubatormiljø placeret på Tagensvej, København N. COBIS huser en lang række opstartsvirksomheder inden for bioteknologisk og farmaceutisk forskning og udvikling. Blandt naboerne til COBIS er Rigshospitalet (Københavns Universitets Hospital), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet fra Københavns Universitet, hvorfor miljøet i og omkring COBIS skaber gode muligheder for samarbejde og vidensudveksling mellem virksomhederne og videns- og forskningsinstitutionerne og mellem virksomhederne på COBIS. Der en række styrker ved COBIS og ved området, som COBIS ligger: COBIS har gode faciliteter, herunder mødefacliliteter, det er fleksibelt og der er skalerbarhedsmuligheder Et aktivt og godt fagligt biotekmiljø, hvor kantinen spiller en afgørende rolle ift. uformel netvorking Ligger i et attraktivt bymiljø med energi Ligger tæt ved Københavns Universitet, der medvirker til interaktion mellem virksomhederne og universitetets medarbejdere og studerende. Fx undervises der på COBIS Galecto Biotech har pt. ikke samarbejde med KU eller Rigshospitalet, men Hans T. Schambye har haft gode, frugtbare samarbejder i tidligere firmaer. Til gengæld har Galecto Biotech samarbejder med universiteter og hospitaler i Sverige, UK, Frankrig, Belgien, Finland, USA og Canada. Det har en brandingmæssig effekt at være en del af COBIS bl.a. pga. af de faciliteter, der kan tilbydes fx til mødeafholdelse med kunder og investorer. Det er afgørende at være lokaliseret i København, da det er her biotek-selskaberne ligger i Danmark. Det er generelt vigtigt at være en del af fagmiljøer for at skabe relationer og blive inspireret. Svaghederne ved området er: Dårlige parkeringsforhold Dårlig betjent med offentlig transport Skulle Galecto Biotech flytte er økonomi afgørende, men også parkering og tilgængelighed med offentlig transport er afgørende. Et attraktivt lokalt bymiljø med energi er også en afgørende parameter for lokalisering. Galecto Biotech efterspørger derfor: Parkeringshuse Bedre betjening af området med offentlig transport 31

33 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Attraktive bymiljøer At der arbejdes for støtte op om netværk/klyngeinitiativer, der beror med læren fra COBIS dvs. vidensudveksling mellem virksomheder inden for samme branche Understøttelse af interaktion mellem private, offentlige og uddannelsesinstitutioner nærhed har stor betydning Der opfordres til, at universiteterne i højere grad trækker på firmaerne til konkrete undervisningsopgaver og forskningsopgaver. I dag kommer de fleste initiativer af den art fra firmaerne Autoparts Virksomheden sælger brugte autodele over nettet. Den blev grundlagt i 2009, hvor den startede op i en nedlagt blomsterbutik på Ålekistevej i Vanløse. I 2011 fik virksomheden kontakt til Væksthuset og derigennem Accelerace. Accelerace hjæper udvalgte virksomheder med vækst. Gennem et forløb på fem måneder hjalp Accelerace Autoparts med strategiske og operationelle ressourcer samt sparring fra internationale eksperter. Parallelt med Accelerace forløbet fik Autoparts en aftale med Ebay Tyskland. Aftalen med Ebay Tyskland betød, at omsætningen hos Autoparts på kort tid blev tredoblet og der var behov for flere folk og mere plads. Autoparts valgte at slå sig ned på Symbion, hvor væksthuset og Accelerace også er lokaliseret. Symbion blev stiftet i 1986 og tilbyder kontorfællesskaber, mødelokaler og konferencefaciliteter. Autoparts argumenter for at vælge Symbion var primært, at der hos Symbion fandtes: Gode mødelokaler i forskellige størrelser Gode kantineforhold Fleksibilitet og skalerbarhed ift. lokaler så størrelse og ruminddeling kan tilpasses efter behov. Allerede eksisterende relationer (Væksthuset og Accelerace) Fleksible IT løsninger bl.a. kunne Autoparts hos Symbion fortsat benytte IP nummeret fra Ålekistevej Det var desuden vigtigt for Autoparts, at der var andre virksomheder man kunne sparre med, og her passede profilen med andre Symbion virksomheder godt. Selvom Autoparts sælger brugte autodele, så er den en ITorienteret virksomhed, bygget op omkring en webshop der særligt søger netværksrelationer inden for IT. Autoparts startede ud med 50 kvm. hos Symbion, men flyttede efter lidt tid til lokaler på 85 kvm. Den interne flytning oplevedes nem og smidig, og styrkede Autoparts i troen på, at Symbion var det rigtige for dem. Autoparts oplever at fysisk nærhed imellem virksomhederne på Symbion har stor betydning. At man bor side om side synes at skabe en mere forpligtende og nærmest kollegial relation. Foruden forløbet med Accelerace så har Autoparts bl.a. samarbejdet med Symbion virksomhederne ZBM patents og Orcha. Det er som om, at når man bor under samme tag, så er man mere i samme båd. Oplevelsen er også, at vi måske giver hinanden lidt bedre priser og vi hjælper hinanden på et mere uformelt niveau. Flere af virksomhederne er også opstartsvirksomheder, og vi kan jo ikke leve af at plukke håret af hinanden 32

34 Symbion betegnes lidt som en Ø i et by-/industriområde, der måske er lidt kedeligt. Desuden er offentlig transport til stedet ikke optimal. Autoparts oplever ikke at finde inspiration i nærmiljøet udenfor Symbion. Vidensbyen eller Copenhagen Science City er ikke noget som Autoparts har hørt om eller på nogen måde tillægger nogen betydning. De har heller ikke relationer i det nærliggende byområde. Derfor opleves det også særligt vigtigt at netværksarrangementer, den månedlige fredagsbar og mandag morgen møderne som Symbion varetager fungerer godt. Det er oplevelsen, at det ofte er de samme tordenskjoldssoldater, der møder frem til disse arrangementer og, at der godt kunne gøres mere for at skabe mere dynamik omkring netværksmøderne. Autoparts kan godt blive lidt fascineret af stemningen i indre by, men alene besværet med at køre bil derind afholder dem fra at søge nærmere byen Aquaporin Aquaporin er en dansk baseret global cleantech/industriel biotekvirksomhed, som forsker i og udvikler vandrensningsteknologier. Konkret udvikler og producerer de biomimetiske membraner, der kan filtrere fx spildevand til drikkevand uden stort energiforbrug ved at efterligne naturens egen måde at rense vandet på. Virksomheden startede som enmandsvirksomhed i Symbion i København Ø i , men rykkede til DTU Fysik da to-tre mand var ansat og videre til DTU Kemi, da yderligere folk blev ansat. Hver flytning blev foranlediget af ekspansion af virksomhed og medfølgende pladsmangel. Aquaporin bor nu i COBIS og har ca. 30 ansatte fortrinsvis højtspecialiserede medarbejdere, herunder en del Ph.d.er fra DTU og Københavns Universitet. Aquaporin har desuden et datterselskab i Singapore. Hos COBIS har de haft mulighed for at ekspandere løbende og har også mulighed for at ekspandere yderligere. De har etableret egne laboratorier hos COBIS, hvilket fungerer godt. Aquaporin producerer desuden egne membraner, hvilket ikke kan foregå i/på COBIS, hvorfor de har lejet produktionslokaler af DTU, som en midlertidig løsning. Fordelene ved Aquaporins nuværende lokalisering på COBIS er: COBIS tilbyder gode faciliteter Der er gode muligheder for uformel interaktion og networking på COBIS De er lokaliseret tæt ved, hvor mange af deres medarbejdere bor, og tæt ved samarbejdspartnere For de af medarbejderne, der bor i byen, er det nemt at komme til og fra på cykel Tæt ved vidensinstitutioner, herunder Københavns Universitet. Det er givtigt fx ift. rekruttering af Ph.d.-studerende. I og med at Aquaporin er en videnstung virksomhed har de brug for meget specialiseret og højtuddannet arbejdskraft og de er derfor nødt til at være lokaliseret, hvor de kan tiltrække de rette folk. Mange af disse er unge Ph.d.er, som bor i København, og derfor nemt kan cykle på arbejde og værdsætter den centrale placering. Udfordringerne ved Aquaporins nuværende lokalisering på COBIS er: Manglende produktionsmuligheder i området for COBIS Pt. er området dårligt betjent med offentlig transport Dårlige parkeringsmuligheder Svært for biler at komme til pga. trafik og parkeringsforhold De ansatte, som bor uden for København har en del udfordringer, dels med parkeringsforholdene på COBIS, som de ikke mener, er gode nok. Og dels med den offentlige transport, som i bedste fald er langsom (f.eks. 6A, der sidder fast i trafikken i myldretiden eller kun går hvert 20. minut). Manglende parkeringspladser er også et problem ift. gæster, som besøger Aquaporin. 33

35 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Parkering og manglende produktionsforhold er de væsentlige barrierer, mens den specialiserede arbejdskraft i København er en styrke ved at ligge på COBIS. 34

36 5.2 VIRKSOMHEDSSURVEY RESULTATER Tabelrapport Tabel 1 Antal Procent Indenfor hvilke(t) område(r) ligger virksomhedens primære forretningsaktiviteter? (sæt gerne flere krydser) - Life Science (fx biotek, biotek service og industriel life science) Sundhed, ernæring og fødevarer (fx sundhedsteknologi, FoodTech og rådgivning) CleanTech (fx miljøteknologi inden for vand, luft og jord) Informations- og kommunikations teknologier (fx teknologiudvikling, computerprogrammering og IT-rådgivning) Kreative brancher (fx reklame, design, film, musik og medier) Markedsføring (fx salg, kommunikation og branding) Virksomhedsrådgivning (fx revision og management rådgivning) Anden rådgivning (fx konsulentydelser til offentlige kunder, ingeniørrådgivning og juridisk rådgivning til private) 11 11% 7 7% 1 1% 26 26% 21 21% 12 12% 18 18% 18 18% Andet - Venligst uddyb 17 17% 35

37 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City erhvervspsykolog Finansvirksomhed som er hovedaktionær i et engelsk registreret olieselskab. Fysioterapi kontorfællesskab og tænketank Kurser og undervisning Livsoplevelser Læs-Ind bureau N/A Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Profilformidling Indenfor hvilke(t) område(r) ligger virksomhedens primære forretningsaktiviteter? (sæt gerne flere krydser) Psykologiske ydelser Rejse og event firma. Sekretærydelser på timebasis til mindre virksomheder og iværksættere TELETRONIC Denmark ApS har udviklet et trådløst datalogningsudstyr som sælges og udlejes til kommunernes forsynings selskaber. Udstyret benyttes til dataopsamling fra kloaknettet, vandløb, byggepladser o.l.p.t. er der megen fokus på forurening af vandløb stammende fra kloakker. TELETRONIC leverer alt udstyr og software der kan dokumentere omfanget af forureningen - hvorfra den stammer og hvilke mængder spildevand der udledes til naturen. Translatør og tolk italiensk/dansk - dansk/italiensk Undervisning på DTU og KEA Undervisning, folkeoplysning,vejledning og coaching Vi er et iværksætterhus og huser næsten alle ovenstående brancher 36

38 Tabel 2 Antal Procent Under 1 år 11 11% I hvor mange år har virksomheden eksisteret? 1-2 år 17 17% 3-4 år 20 20% 5 år eller flere 52 52% Total % Tabel 3 Antal Procent 1 medarbejder 43 43% 2-4 medarbejdere 31 31% 5-10 medarbejdere 11 11% Hvor mange medarbejdere har virksomheden? medarbejdere 9 9% medarbejdere 1 1% Flere end 50 medarbejdere 5 5% Total % Tabel 4 Antal Procent Egen bygning 11 11% Hvilke lejeforhold har virksomheden på den nuværende lokalisering? Privat lejemål 40 40% Kontorhotel 21 21% Forskerpark 17 17% Andet 11 11% Total % 37

39 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Andelslejlighed Eget kontor i kontorfællesskab har ikke lokaler Har ikke nogle lokaler Hjemme Hvilke lejeforhold har virksomheden på den nuværende lokalisering? Jeg arbejder fra min privat bolig, men ikke som et fast lejemål. Klinik fællesskab N/A Privat hjem sponsoreret lejemål med egne lokaler Virksomheden er placeret på ejerens bopæl uden særskilt lokale. Virksomheden ligger på privat adresse Tabel 5 Antal Procent Hvor mange etagekvadratmeter har virksomheden til rådighed på den nuværende lokalisering? em % em % em2 3 3% em2 4 4% Over 3001 em2 2 2% Total % Tabel 6 Antal Procent Har virksomheden benyttet sig af nærheden til vidensinstitutioner (fx samarbejdsprojekter, brug af faciliteter og studerende mv.)? Ja 29 29% Nej 69 69% Ved ikke 2 2% % Total 38

40 Tabel 7 Antal Procent Hvorfor er virksomheden lokaliseret i de lokaler/faciliteter, hvor I ligger nu? (sæt gerne flere krydser) God adgang til særlige lokaler/faciliteter 33 33% Prisen på lokalerne/faciliteterne 31 31% var passende (fx forholdsmæssig lav i forhold til attraktive alternativer) Ejeren/grundlæggeren bor/boede 39 39% i nærheden Virksomhedens geografiske placering betyder noget for virksomhedens branding 17 17% Valget af lokaler var tilfældigt 7 7% Andet - venligst uddyb 19 19% Bydelen/området er attraktiv 36 36% God infrastruktur (fx adgangen til offentlig transport og tæt på lufthavnen) 31 31% Der er adgang til særlige faciliteter 5 5% (laboratorier, særlig udsugning eller andre særlige forhold, der knytter sig til virksomheden) Der er god affaldshåndtering 5 5% Adgang til kvalificeret arbejdskraft 6 6% Virksomheden er lokaliseret tæt 22 22% på kunderne Virksomheden er lokaliseret tæt 26 26% på samarbejdspartnere Virksomheden er lokaliseret tæt på Københavns Universitet, Metropol og/eller Rigshospitalet 7 7% 39

41 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Hvorfor er virksomheden lokaliseret i de lokaler/faciliteter, hvor I ligger nu? (sæt gerne flere krydser) As part of Launchpad Program (Accelerator), initially we had 6-months free office space at Symbion building. Later we decided to continue with the same office due to close contact with business mentors and possibility to network with other startups Enkeltmandsvirksomhed der kun drives ved siden af min fastansættelse. Derfor arbejder jeg bare hjemmefra, når der er opgaver til det. Forskerparken tilbyder tæt interaktion med andre virksomheder og konsulenter, hvilket er godt for erfaringsudveksling, samarbejder, m.m. Gode parkeringsmuligheder har ikke egne lokaler - drives fra privaten Har ikke nogle lokaler Kontoret er i privaten Krav fra sygesikringen lav husleje kombineret med kontorfælleskab min psykologpraksis har lokaler i mit hus som også er min beboelse, N/A Privat adresse relativt billigt for en virtuel kontoradresse efter at jeg nedlagde et egentligt kontorlejemål Som rådgivende virksomhed har vi god erfaring med at have afdeling ved et kontorhotel/symbion. Derfor var det naturligt at vælge Symbion til vores lille afdeling i Kbh. Tilkørselsforhold gode - tæt på motorvej, Parkering gratis for alle medarbejdere i omkringliggende gader. Vi vil aldrig flytte tættere på centrum grundet mgl. parkeringsmuligheder = gratis. God bygning og gode ejere = ATP 40

42 Vi bor i forskerparken SYMBION: Vores kunder er primært rådgivende ingeniør firmaer der arbejder for kommunernes forsynings selskaber. "SNOB EFFEKTEN" er vigtig idag. Hvis man bor i fine omgivelser er ens produkter og ydelser nok af tilsvarende fin kvalitet. (det virker) vi vil gerne være i et kreativt område hvor der er mulighed for at udvikle os og vores tilhørende virksomheder. Vi vil gerne overtage flere ejendomme i området. Diversiteten er vigtig. Vi vil ikke være i et strømlignet beton og glas facade miljø. Virksomheden drives framit private hjem Virksomheden gjorde oprindeligt brug af meget tungt maskineri og havde derfor brug for lokaler der dels var store nok men også konstruktionsmæssigt kunne bære de mange tons tunge maskiner (trykmaskiner) Virksomheden styres online, og da jeg rejser meget skal virksomheden have en fysisk adresse. I dette tilfælde fandt vi en god service til posthåndtering. 41

43 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Tabel 8 Antal Procent Under 1 år 29 29% Hvor mange år har I været lokaliseret i de nuværende lokaler/faciliteter? 1-2 år 25 25% 3-4 år 26 26% 5 år eller flere 20 20% Total % Tabel 9 Antal Procent Har virksomheden planer om at flytte/finde nye lokaler inden for de næste par år? Ja 25 25% Nej 58 58% Ved ikke 17 17% Total % Tabel 10 Antal Procent Ønske om billigere husleje 7 28% Ønske om bedre/mere fleksible lokaler 10 40% Hvad er baggrunden for flytteplanerne? Behov for flere m2 8 32% Behov for færre m2 0 0% Ønske om eget domicil 6 24% Området er uegnet til virksomheden 4 16% Ønske om at eje grund og bygning 0 0% Andet - Uddyb venligst 5 20% Bedre lokation Flytter muligvis virksomheden til udlandet. Hvad er baggrunden for flytteplanerne? Andet N/A Vi vil gerne bo i nærheden af vores samarbejdspartner Microsoft som flytter til Lyngby Virksomheden skal have egen adresse Ønske om netværk / nærhed med relevante fagpersoner 42

44 Tabel 11 Antal Procent Ønsker I at finde lokaler indenfor samme nærområde, som I er lokaliseret i i dag? Ja 14 56% Nej 7 28% Ved ikke 4 16% Total % Hvorfor ikke? Venligst uddyb, hvorfor I ønsker at finde lokaler i et andet område Bedre placering ift. transport/parkering for kunder og placering ift. egen privat bopæl Da vi udelukkende arbejder fra vores computere ønsker vi at være uafhængige af en specifik lokation Det sociale betyder meget for os, og der er ikke mange muligheder for at "tage ud" i nærheden af Symbion Har fundet bedre lokaler i en anden bydel N/A Nærhed til vores samarbejdspartner, Microsoft Vi ønsker at være placeret mere centralt We would like our own-dedicated space with low rental cost in center of the city. In view of our expension plans, we see cost of this space would be high in coming years 43

45 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City Tabel 12 Antal Procent Hvor enig/ue nig er du i følgende udsagn vedrørende din nuværende virksomhedsplacering? - Der er adgang til særlige faciliteter 10 16% (laboratorier, særlig udsugning eller andre særlige forhold, der knytter sig til virksomheden) Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden sidder i 12 19% Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke 12 19% med aktører i bydelen såsom Københavns Universitet, Metropol og/eller Rigshospitalet Der er gode parkeringsmuligheder 16 25% Der er et rimeligt forhold imellem pris 17 27% og kvalitet i mine nuværende lokaler Der er tæt adgang til parker og andre 19 30% rekreative områder Der er god affaldshåndtering 10 16% Det er en attraktiv bydel 22 35% Der er god infrastruktur (fx adgang til 28 44% offentlig transport og tæt på lufthavnen) Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft 14 22% Priserne på erhvervslejemål er rimelige 12 19% Der er mulighed for at vokse/fleksible 19 30% lokaler (fx hvis antallet af medar- bejdere vokser) Virksomheden er lokaliseret tæt på 14 22% kunderne Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere 12 19% 44

46 Tabel 13 Antal Procent Hvor vigtige er følgende forhold for din virksomhed? Der er adgang til særlige faciliteter (laboratorier, særlig udsugning eller andre særlige forhold, der knytter sig til virksomheden) Der gøres noget aktivt for networking, videndeling og samarbejde i det miljø, virksomheden sidder i Der er gode muligheder for at samarbejde/netværke med aktører i bydelen såsom Københavns Universitet, Metropol og/eller Rigshospitalet 7 9% 17 23% 8 11% Der er gode parkeringsmuligheder 34 46% Der er et rimeligt forhold imellem pris og kvalitet i mine nuværende lokaler Der er tæt adgang til parker og andre rekreative områder 40 54% 9 12% Der er god affaldshåndtering 3 4% Det er en attraktiv bydel 18 24% Der er god infrastruktur (fx adgang til offentlig transport og tæt på lufthavnen) Der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft Priserne på erhvervslejemål er rimelige Der er mulighed for at vokse/fleksible lokaler (fx hvis antallet af medarbejdere vokser) Virksomheden er lokaliseret tæt på kunderne Virksomheden er lokaliseret tæt på samarbejdspartnere 35 47% 17 23% 37 50% 26 35% 16 22% 17 23% 45

47 Erhvervsundersøgelse i Copenhagen Science City 46

48 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46)

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af inddragelse af sygefravær i APV Bilag 1: Tabelrapport Juni, 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bevægelse i skoledagen 2016

Bevægelse i skoledagen 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

esultater fra pørgeskema ndersøgelse

esultater fra pørgeskema ndersøgelse irksomheders Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen essedeltagelse esultater fra Undersøgelsen er foretaget blandt ansatte, der arbejder med deres virksomheds deltagelse i messer, og som modtog Faust

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

INCUBAs vision. Hvad stræber vi efter

INCUBAs vision. Hvad stræber vi efter INCUBA i forandring INCUBAs vision Hvad stræber vi efter INCUBA skal være det bedste udviklingsmiljø for professionelle virksomheder, der er i front på deres felt og det foretrukne miljø for ambitiøse

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Oplæg til evaluering af ikraft

Oplæg til evaluering af ikraft Oplæg til evaluering af ikraft Baggrund Der skal gennemføres en ekstern evaluering af projektet ikraft inden udgangen af 2010. ikraft har til formål at skabe vækst og udvikling i Region Midtjylland ved

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere