PUBLICIST I EN DIGITAL VERDEN 2013 / ÅRSSKRIFT

Transkript

1 PUBLICIST I EN DIGITAL VERDEN 2013 / ÅRSSKRIFT

2 02 //

3 // 03 INDHOLD / 04 FIRE DEMOKRATISKE UDFORDRINGER / 07 ÆNDRET MEDIEBILLEDE SKABER NY OFFENTLIGHED / 08 MOBILEN OVERHALER COMPUTEREN / 10 ABONNEMENTER MED KUNDEN I CENTRUM / 15 BILLEDBUREAUET GIK SAMMEN MED BERLINGSKE OG BT FOTOGRAFER / 17 PRINT = DIGITAL, DIGITAL = PRINT / 18 MERE DIGITAL END NOGENSINDE / 21 I SANDHEDENS TJENESTE / 22 ET ÅR MED FORNYELSER OG FORANDRINGER / 24 FLERE HAR TAGET RADIO24SYV TIL SIG / 29 MEDIERNES TROVÆRDIGHED ER PÅ SPIL / 31 CONTENT MARKETING VIRKSOMHEDERNES STEMME / 32 NYE INNOVATIVE ANNONCEFORMATER / 35 FORRETNINGSOMRÅDE I STOR VÆKST / 38 EKSEKVERING OG PROJEKTLEDELSE I CENTRUM / 40 FØLG MED (HVIS DU KAN) / 43 STYR PÅ ØKONOMIEN OG DEN STRATEGISKE RETNING / 44 TAK FOR NU OG GOD VIND / 46 DANMARKS STÆRKESTE MEDIEPORTEFØLJE /

4 04 // FORORD FIRE DEMOKRATISKE UDFORDRINGER Når man er publicist af hjertet, er der mange ting i den mediemæssige udvikling, der godt kan give anledning til bekymring, og som i hvert fald kræver en plads i tidens aktuelle samfundsdebat. En sag er jo at vælge en kulturpolitisk og mediepolitisk udvikling med åbne øjne og velbegrundede argumenter. En anden sag er, om tre eller fem år, at blive overrasket over, hvor vi er havnet, og hvorfor ingen advarede om det, der var på vej. Det sidste vil jo være beskæmmende og særdeles uheldigt. Her er de observationspunkter, som jeg mener, vi må tage en debat om. Den demokratiske grundforsyning Flere og flere danskere vælger de store samlende tvnyhedsudsendelser fra, vælger de trykte aviser fra og tilvælger en mere fragmenteret brug af nyheder på web og mobil eller via deling af nyheder på de sociale medier. Danskerne foretrækker stadig de betroede mediebrands som Berlingske Medias mange titler - nu bare på nye platforme, men den ændrede medieadfærd betyder, at vi er mindre fælles om samfundets dagsorden og den demokratiske grundforsyning. Vi vælger det, der interesserer os og bliver ikke i samme grad som tidligere informeret bredt. Vi ser mere og mere vores eget spejlbillede i stedet for at blive udfordret af andre. Hvad betyder det for vores demokrati? Mangfoldigheden i mediebilledet Danmark har altid haft tradition for en stor og alsidig gruppe af private medier med rødder i lokalsamfundet eller med mangeårige traditioner for en ambitiøs, national dækning på frie og uafhængige kommercielle vilkår. Mens de private medier er under økonomisk pres i disse år og i en voldsom omstillingsproces fra print til digital, stiger bevillingerne til statens medier. Og en forstærket konkurrence med staten på internettet og de nye medieplatforme på mobil og tablet bliver understøttet af skatteydernes bidrag til DR, DRs regioner og TV2s regioner. Hvor meget skal staten eje af den danske mediebranche i fremtiden? Hvad kommer det til at betyde for vores demokrati? De nye spillere på markedet Mens vi ofte og gerne forsvarer den personlige frihed, pressefriheden og den demokratisering af ytringsfriheden, som internettet har givet os, så tvinges vi til at underkaste os en global censur, når nettets nye giganter som Facebook, Google, Apple og Twitter regerer verden. Med værdier, som passer dårligt til dansk frisind og åben, karsk debat. Med uigennemsigtige regler håndhævet af anonyme kontrollører, inappellable afgørelser og manglende klageadgang er vores deltagelse i den danske, demokratiske samtale på nettet i

5 // 05 hænderne på globale teknologigiganter. Hvad betyder det, for vores demokrati? Forholdet mellem pressen og politikerne Mange er lede og kede af den politiske debat herhjemme. Politikerne beskylder pressen for at være overfladisk, sensationshungrende, personfikseret og oversvømmet af kommentatorer, der kloger sig først og fremmest på de politiske processer, mens der skrives for lidt om substans. Medierne beskylder politikerne for at være blevet så taktiske, teflonagtige og bekymrede for at genere midtervælgerne, at ingen rigtigt tør tage den indholdsmæssige politiske diskussion og svare åbent og ærligt på relevante spørgsmål. Som konsekvens tvinges pressen til mere at beskrive processer og personer og til at have kommentatorer til at tolke, hvad politikerne egentlig mener. Hvad betyder den udvikling for vores demokrati, hvis den bare får lov til at fortsætte? Vi har aldrig haft så fantastisk en adgang til viden, informationer og nyheder som i dag. Vi svømmer i muligheder for at bringe spændende, originale, tankevækkende og kritiske nyheder frem til læserne og brugerne med nye fortælleformer og nye redskaber i den journalistiske værktøjskasse. Vi kan give vores annoncører og samarbejdspartnere masser af nye muligheder for at komme i kontakt med de målgrupper, som de gerne vil have i tale. Alt sammen lovende perspektiver for et kommende år, der forhåbentlig også vil give lidt mere optimisme i dansk økonomi. Tilbage står, om vi også vil bruge det kommende år til at diskutere nogle af de fire afgørende spørgsmål til udviklingen af vores demokrati. LISBETH KNUDSEN Koncernchef og ansv. chefredaktør

6

7 // 07 NYE MEDIER ÆNDRET MEDIE- BILLEDE SKABER NY OFFENTLIGHED Mediebrug Godt tre millioner danskere er Facebook-brugere. 72 procent af dem vender dagligt tilbage. Facebook er det største sociale medie i DK efterfulgt af LinkedIn, som 22 procent er brugere af. Når man spørger danskerne, hvilke medier de har brugt til nyheder den seneste uge siger 85 procent at, de har benyttet traditionelle medier, 22 procent siger, at de har brugt nyhedsaggregatorer og 41 procent har læst nyheder via sociale medier. Sociale medier, personalisering af nyheder og nye, partiske medier åbner mulighed for, at vi lever i et ekkokammer, hvor vores holdninger ikke bliver udfordret. Nyhedsudbuddet har aldrig været større, og der er rigtig mange fordele og glæder ved de nye sociale netværk og digitale medier. Alligevel er der også grund til bekymring. Som forfatteren Eli Pariser fortalte, da han gæstede Berlingske Media i 2012, risikerer vi at ende i en filterboble. En boble der opstår, når vores søgninger bliver tilpasset til vores interesser og holdninger. Samtidig kan vi nu vælge at få vores nyheder gennem blogs og nye medier, som har lagt den journalistiske fairness og objektivitet på hylden, og i stedet blot bekræfter os i vores holdninger. Vi ser også politikere, der kryber i skjul og kommunikerer uden om de professionelle mediers skarpe spørgsmål, og vi oplever historier, der bliver bragt ukritisk videre, og vokser, uden at have hold i virkeligheden. Kort sagt, har der aldrig før været så stort et behov for troværdige medier baseret på en klassisk publicistisk ambition. Som publicistisk virksomhed ser vi det som vores pligt at gøre opmærksom på konsekvenserne af denne udvikling. Det har vi gjort igen i år, både med Den Berlingske Fonds årlige mediekonference, hvor vi satte fokus på, hvordan mediernes troværdighed er udfordret, og gennem deltagelse i debatter og høringer.

8 08 // MOBILEKSPLOSION MOBILEN OVERHALER COMPUTEREN Berlingske Medias websites besøges nu af flere mobile enheder end desktopcomputere. I 2014 vil brugen af internet via mobil overhale brugen på desktopcomputere, siger prognoserne. Det så vi allerede en forsmag på i efteråret 2013, hvor der for første gang samlet set var flere mobile enheder end computere, som benyttede Berlingske Medias websider. Særligt BT har drevet udviklingen, og mobil.bt.dk er nu Danmarks næststørste mobilsite med besøg fra over halvanden million forskellige mobilenheder hver måned. Imens læsernes brugsvaner ændres, sker der også en markant stigning i omsætningen på mobilannoncering. I andet kvartal steg de danske mobilannoncebudgetter med 142 procent, og tendensen ser ud til at fortsætte i Den udvikling er Berlingske Media klar til at gå i møde. Dels skal vi i 2014 fortsætte med at gøre de eksplosivt voksende mobile udgaver af vores medier endnu mere attraktive for læserne, men vi arbejder også på at gøre tilbuddene til vores annoncekunder bedre. Som et første skridt i den retning har vi lagt salgsansvaret for mobilannoncering sammen med vores digitale annoncesalg, så vi bedre kan tilbyde eksponering på tværs af de digitale platforme. Mobile brugere I september måned besøgte mobile enheder Berlingske Medias websites. Tallet for desktopbrugere lå på Fakta 67 procent af alle voksne danskere har en smartphone. 44 procent af alle husstande har en tablet. Kilde: Danske Medier og Gallup.

9 // 09 Foto: Thomas Lekfeldt.

10 010 // ABONNEMENTER OG LØSSALG ABONNEMENTER MED KUNDEN I CENTRUM Vi tager udgangspunkt i kundernes behov og tilbyder dem skræddersyede abonnementsløsninger. Kunderne ønsker sig skræddersyede abonnementer, og i 2013 har vi derfor givet dem nogle helt nye muligheder for at sammensætte deres egen mediepalet. Nu kan de eksempelvis vælge et rent webabonnement på Berlingske, hvor de får adgang til alt avisens indhold på nettet eller et fuldt digitalt abonnement, hvor de får indholdet på både web, e-avis og apps. Men de har også muligheden for at supplere med printavisen på udvalgte ugedage. I det nye år vil vi arbejde på at give læserne endnu flere muligheder, så de kan sammensætte personaliserede abonnementer på tværs af vores medier ud fra eksempelvis interesser, stofområder og endda udvalgte journalister. Også når det gælder kundeservice, sætter vi kundernes behov i centrum. Derfor har vi videreudviklet vores mediers selvbetjening, så abonnenterne nemt og hurtigt kan klare simple ting som omdirigering af avisen i ferieperioder eller andre ændringer i deres abonnement. Læserne kan nemlig rigtig meget selv, når bare vi gør det nemt nok for dem. Det kan vi også se ved, at selvbetjeningen er steget med 20 procent i årets løb. Slut med rabatrytteri I 2013 har vi skruet ned for en række abonnementstyper med meget store rabatter, så vi i stedet fokuserer på de salgsaktiviteter, der giver mest på bundlinjen. Vi skal nemlig holde fast i, at professionel journalistik ikke er på tilbud.

11 Goddag - hvad skulle det være? Print? Digital? E-avis? Hele ugen? Weekenden? Et abonnement er ikke længere blot et abonnement. Foto: Thomas Lekfeldt.

12 Regeringsrokade august 2013.Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen er rokadens store vinder. Han får comeback i dansk politik og overtager jobbet som Erhvervs- og vækstminister fra Annette Wilhelmsen fra SF. Foto: Søren Bidstrup.

13

14 En del af foto- og tv-holdet i det fusionerede Scanpix fotograferet kort før de rykkede ud for at dække kommunalvalget. Bagerst fra venstre: Niels Ahlmann Olesen, Jeppe Bjørn Vejlø, Bax Lindhardt, Nils Meilvang. Midten fra venstre: Christian Liliendahl, Linda Kastrup, Liselotte Sabroe, Jens Nørgaard Larsen, Anne Nørkjær Bang, Claus Bech. Forrest fra venstre: Theis Engmann, Jonas Fog, Nikolai Linares, Katrine Emilie Andersen, Søren Bidstrup. Foto: Søren Lorenzen.

15 // 015 Årets Pressefoto 2013 Årets interaktive multimedie, 2. pris: Niels Ahlmann Olesen, Linda Kastrup, Mads Nissen, Asger Ladefoged, Christian Als. Årets nyhedsbillede udland, 2. pris: Niels Ahlmann Olesen. Årets reportage Danmark, 2. pris: Thomas Lekfeldt. World Press Photo 2013 Daily Life, 2. pris: Søren Bidstrup. SCANPIX BILLEDBUREAUET GIK SAMMEN MED BERLINGSKE OG BT FOTOGRAFER Scanpix er blevet styrket med et stærkt hold af dedikerede fotografer i særklasse. I juni fusionerede vi Berlingske Billedredaktion med husets billedbureau Scanpix, så alle fotografer og billedredaktører i Pilestræde nu er samlet i én slagkraftig enhed. Det betød en markant styrkelse af Scanpix billedredaktion, som nu tæller 21 fotografer, seks billedredaktører, fire videojournalister, en salgs- og arkivgruppe samt IT. Scanpix stærke hold bestod prøven, da de dagen og aftenen igennem dækkede alle hjørner af landets kommunalvalg med både foto og video. I takt med at læserne rykker til de digitale platforme, bliver det også stadig mere relevant at give dem levende billeder som supplement til de klassiske pressefotos. Derfor har Scanpix skruet op for arbejdet med videoproduktioner, så alle fotografer nu bidrager med levende billeder. At vi også har en markant styrke på dette område blev bekræftet ved kåringen af Årets Pressefoto i 2013, hvor videoproduktionerne i serien 1 af 5 millioner vandt 2. prisen i kategorien Årets interaktive multimedie.

16 I den nye medievirkelighed er det vigtigere end nogensinde, at troværdige medier stiller magthaverne til ansvar. På alle platforme. Foto: Liselotte Sabroe.

17 // 017 BERLINGSKE 3.0 PRINT = DIGITAL, DIGITAL = PRINT 2013 var året, hvor Berlingske sidestillede web og print, så læserne nu får intelligent kvalitetsjournalistik på alle platforme. I en ny medievirkelighed, som udgør et kaotisk og uprioriteret informationshav, er der for alvor behov for troværdig og intelligent kvalitetsjournalistik, der kan give nyhedsstrømmen mening og baggrund. Det var grunden til, at Berlingske i starten af 2013 ophævede skellet mellem avis og web, så man kan læse alt avisens indhold, hvad enten man er til print eller pixels. Faktisk får læserne nu historierne digitalt, før avisen bliver kørt ud fra trykkeriet. Fakta Et webabonnement på Berlingske koster 79 kroner om måneden. Som det eneste landsdækkende dagblad lægger Berlingske al sin journalistik på nettet. Skiftet førte også til nye digitale journalistiske produkter: Berlingske Aften udkommer klokken 17 på ipad og indeholder helt friske artikler. Berlingskes digitale singler er lange journalistiske fortællinger, der i omfang ligger et sted mellem lange artikler og bøger, og kan læses både på tablet og computer. Men det koster penge at producere journalistik, som ikke bare er copypaste og halvt researchede historier. Derfor blev det næste logiske skridt taget i august, hvor Berlingske indførte betaling for journalistik på nettet, et skridt som langt de fleste danske dagblade nu har taget. Det er et af mange skridt, der skal sikre, at Berlingske også i fremtiden har ressourcerne til at producere det, der er vores kendetegn: Ambitiøs, troværdig og original kvalitetsjournalistik.

18 018 // BT MERE DIGITAL END NOGENSINDE BT har haft et travlt år med mange agendasættende historier, digitale længdehop, vækst og lancering af et digitalt magasin for fodboldelskere. BT har stædigt fortsat den strategiske kurs mod mere tabloid substans, eller som det hedder; mere væsentlighed mindre ligegyldighed. I 2013 satte BT en særlig folkelig dagsorden, da avisen afslørede, hvordan SKAT indkrævede penge på en måde, som ikke kunne tåle dagens lys. Artiklerne har medført store ændringer i SKATs organisation og en omfattende folkelig og politisk debat. Fakta BTs mobilsite er nu det største site i Berlingske Media og har med knap 1,6 millioner månedlige brugere et solidt tag i danskere på farten. Kilde: Danske Medier Research september 2013 (tidl. FDIM). Året har også helt efter bogen været et år i det digitale himmerige på BT. Det er lykkedes at øge antallet af brugere på den digitale platform bt.dk. Samtidig har nye platforme som mobiler og tablets øget udbredelsen af BTs journalistik. I det hele taget er det gået så godt, at BT gennem hele året har hentet markedsandele fra Ekstra Bladet og derfor, med sikker stemmeføring, kan kalde sig Danmarks største tabloidavis. I november kom første udgave af Danmarks første fodboldmagasin til tablet: Magasinet TotalFodbold. Et dybere oplevelsesunivers for alle os, der elsker fodbold og ikke kan få nok. Desuden har BT lanceret et ugentligt video-magasin kaldet Mandagstræner. Her går BTs sportseksperter i dybden med nogle af ugens sportsbegivenheder indimellem sammen med inviterede gæster.

19 Rollen som danskernes foretrukne sportsavis har også fået et spark fremad med lanceringen af det digitale magasin TotalFodbold og web-tv magasinet Mandagstræner. Foto: Claus Bech.

20 Journalist Poul Pilgaard, der rettede spotlyset mod Penkowa og vedholdende har skrevet om hendes tvivlsomme forskning, blev anklaget for en række injurier af den tidligere hjerneforsker. I juni i år blev han pure frikendt, og Milena Penkowa skulle som konsekvens betale sagsomkostningerne på kr. På billedet gransker Poul Pilgaard teksten i domsafsigelsen fra Frederiksberg Ret. Foto: Kasper Palsnov.

21 // 021 WEEKENDAVISEN I SANDHEDENS TJENESTE Også for børn Weekendavisen gør en stor indsats for at formidle videntungt stof til børn og unge. I 2010 kom sektionen Faktisk, og i år er der sammen med Universe skabt en klub for videbegærlige børn og unge. Klubben har hjemmesiden VidensUniverset.dk Weekendavisens journalist Poul Pilgaard er kendt for at være ham, der rev gulvtæppet væk under den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa. Imidlertid måtte han igennem en sigtelse for en række injurier rejst af Penkowa. I maj i år blev Poul Pilgaard pure frifundet i Frederiksberg Ret. En del af Weekendavisens historier udspringer fra ny forskning. En usædvanlig én fra videnskabens verden går nogle år tilbage og handler om den tidligere hjerneforsker, Milena Penkowa. Hendes forskningsarbejde blev sat under lup af Weekendavisens journalist Poul Pilgaard allerede i 2010, og han lagde et enormt arbejde i at udrede den komplicerede sag om det, der viste sig at være videnskabelig svindel. Poul Pilgaards mange afsløringer resulterede i, at Milena Penkowa anklagede ham for en lang række injurier. I juni i år blev Poul Pilgaard pure frifundet for samtlige anklager. Som konsekvens skulle Penkowa betale sagsomkostningerne på kroner. Dommen var kronen på flere års indsats i sandhedens tjeneste og en af de største og vigtigste begivenheder for Weekendavisen i Sidst på året rakte Weekendavisen atter en hånd ud mod landets videbegærlige børn og unge. Som en forlængelse af avisens sektion, Faktisk der blandt andet indeholder naturvidenskabeligt stof, indledte Weekendavisen et samarbejde med den teknologiske oplevelsespark Universe drevet af Danfoss. I fællesskab har de skabt en klub, hvor medlemmerne på fordelagtige vilkår vil blive tilbudt avanceret videnlegetøj og deltage i et forum for arrangementer og begivenheder i oplevelsesparken Universe på Als.

22 022 // BERLINGSKE LOKALE MEDIER ET ÅR MED FORNYELSER OG FORANDRINGER Mediehusene i Midtjylland har haft et år med mange nye tiltag. Flere ugeaviser er solgt fra. Og så har 2013 stået i kommunalvalgets tegn. Der har som altid været travlt hos Berlingskes lokale medier, en indsats der også afspejler sig positivt i årsresultaterne. I september og oktober arbejdede journalister fra koncernens midtjyske medier sammen med DR og TV2 i region Midtjylland om projektet Flugten fra Stilheden. Et journalistisk projekt, som satte fraflytningen fra landsbyer på dagsordenen gennem en serie artikler, indslag og debat på TV. Også i forbindelse med kommunalvalget har vores lokale redaktioner haft travlt med at sikre den lokale debat op til afstemningen 19. november. I Randers opnåede lokalavisen fuldt hus, da man inviterede borgerne til et utraditionelt vælgermøde, hvor politikerne blev styret med hård hånd. Mediehusene i Holstebro, Randers og Ringkøbing har alle startet kommunikationsbureauer op, som tilbyder at producere magasiner, content marketing, festskrifter med mere til lokale B2B kunder. Et tiltag, der tegner til at blive en succes. Stiften For at øge kendskabet til Århus Stiftstidende modtog borgere i Århus og omegn 12. oktober en gratis husstandsomdelt udgave af Stiften på 224 sider. Det største oplag, avisen nogensinde har trykt og omdelt. Berlingske Lokale Medier har meget konkret mærket, at koncernen i 2013 har været i en frasalgsproces. Med salget af 21 ugeaviser har vi mere end halveret den del af forretningen, og har i dag 19 ugeaviser tilbage - 17 i Midtjylland og to i Nordsjælland. De lokale dagblade i Midtjylland har også været i spil, men alligevel har medarbejdere og ledelse formået at levere flere nyskabelser og initiativer i 2013.

23 I Randers var der fuldt hus, da dagbladet inviterede til et utraditionelt valgmøde, hvor politikerne blev styret med hård hånd. Taletiden på bare 1 minut blev overholdt efter alle kunstens regler. Foto: Annelene Petersen.

24 024 // RADIO24SYV FLERE HAR TAGET RADIO24SYV TIL SIG I 2013 kunne Radio24syv fejre sine første to år med fremgang på alle nøgletal. Alt tyder på, at Radio24syv har fået fat i den lange ende. Radioen har vist sin berettigelse og oplever en støt stigende lytterskare og dem, der lytter, bliver i højere grad og i længere tid hængende ved højtalerne. Radio24syv har nu en ugentlig dækning på danskere, og der streames eller downloades over programmer i form af tidsforskudt lytning og podcasts hver måned. Lytterundersøgelser viser også, at lytterne oplever Radio24syv som mangfoldig, aktuel, seriøs, relevant og nærværende præcis de ord, som radioen ønsker at blive associeret med. Meget tyder på, at Radio24syv har formået at skabe en taleradio, der passer til det moderne forbrug af medier under mottoet: hvad du vil, når du vil. I foråret havde en markedsføringskampagne succes med at løfte kendskabet til radioen betydeligt. Efter kampagnen kendte 60 procent af danskerne radioen. Men der er stadig et stykke vej at gå især uden for de større byer. I 2014 er hovedfokus at fastholde den positive udvikling, Radio24syv er inde i og så få skabt afklaring om kanalens placering i den fremtidige planlægning af DAB-kanaler. Yngre end P1s lyttere Det er også lykkedes Radio24syv at nå et yngre publikum end den gennemsnitlige P1 lytter. Der har været fokus på aldersgruppen mellem år, og den lyttergruppe bruger i dag markant mere tid på Radio24syv end på DRs P1.

25 Millionærklubben er blandt Radio24syvs mest populære programmer. Programmet giver lytterne svar på, hvordan aktiemarkederne opfører sig, og hvorfor det forholder sig sådan. Desuden handles der aktier direkte under udsendelserne. Foto: Thomas Lekfeldt.

26

27 Vinderbillede. Berlingskes fotograf Søren Bidstrup fik en 2. pris i kategorien Daily Life i årets World Press Photo konkurrence billeder fra fotografer fra 124 lande deltog i alt i World Press konkurrencen.

28 Den amerikanske medieforsker, Amy Mitchell fra Pew Research Center var en af hovedtalerne på Den Berlingske Fonds konference. I år blev der sat fokus på, hvordan der værnes om den altafgørende troværdighed, når de professionelle medier er sat under pres. Foto: Thomas Lekfeldt.

29 // 029 Debat I år var det tredje år i træk, at Den Berlingske Fond var vært for en konference med fokus på udfordringerne i en medieverden i forandring. MEDIEKONFERENCE MEDIERNES TROVÆRDIGHED ER PÅ SPIL Hvad betyder det for den altafgørende troværdighed, når de professionelle medier er under hårdt økonomisk pres? De amerikanske mediers økonomi er ikke god, og det er det åbenlyse problem. Men samtidig er der masser af mennesker i branchen og blandt læserne, som stærkt føler, at der skal være sunde medier, og som derfor tager skridt for at sikre sig, at de fortsat kan bestå. Så jeg er i dag mere optimistisk, end jeg var for to år siden. Amy Mitchell. Mens de professionelle medier svækkes økonomisk, er der et stigende pres på de samme medier fra aktører, som gerne vil manipulere reklame og budskaber ind i de redaktionelle spalter og sendeflader. Advertorials uden klar afsender, plantede historier og pressemeddelelser, der bringes uredigeret, udfordrer mediernes største aktiv: Troværdigheden. Det var temaet, da Den Berlingske Fond i år var vært for en international mediekonference, som havde til formål at debattere sundhedstilstanden i medierne. Her kunne man blandt andet møde medieforskeren Amy Mitchell fra Pew Research Center. Hun har i 10 år stået for en årlig rapport, der tager temperaturen på USAs nyhedsmedier. Hendes tal viser, at antallet af journalister i de amerikanske medier er faldet 30 procent siden Og for hver nyhedsjournalist er der nu seks PR-medarbejdere. Det medfører, at der kommer flere ubearbejdede pressemeddelelser og mere spin ind i nyhedsdækningen. Amy Mitchell ser dog også positive tendenser i mediemarkedet: Flere og flere får øjnene op for troværdige mediers betydning for demokrati, oplysning og debat og er indstillet på at sikre de professionelle mediers fremtid.

30 Direktør for Public Impact, Morten Asmussen. Billedet er fra kampagnen rettet mod erhvervskunder.

31 // 031 PUBLIC IMPACT CONTENT MARKETING VIRKSOMHEDERNES STEMME Nyt kommercielt bureau hjælper annoncører med pressemeddelelser, advertorials og anden form for indholdstung PR. Om Content Marketing Content marketing har været kendt som markedsføringsbegreb i en del år, men overtager i stigende grad markedsandele fra den traditionelle annoncering, hvor der er tale om kommunikation på afsenderens præmisser. Med content marketing er der tale om kommunikation på kundens præmisser: Indholdet skal give modtageren en oplevet værdi. Omkring 30 procent af danske virksomheders marketingbudgetter bruges til content marketing, og over halvdelen af alle B2C-virksomheder vil øge deres udgifter til denne form for annoncering i Det viser en rundspørge blandt 200 danske virksomheder, som blev offentliggjort i september af branchemediet, Markedsføring. Tallet læner sig op ad internationale trends. I Berlingske Media har vi en lang tradition for at skabe indhold, der har værdi for vores kunder, og derfor var det naturligt at reagere på den stigende efterspørgsel efter kommercielt indhold. I november etablerede Berlingske Media content marketing bureauet Public Impact, der skal hjælpe virksomheder med deres PR og branding. Konkret kan der være tale om udarbejdelse af pressemeddelelser, advertorials, blogs, indstik, portrætter, rapporter, virksomhedsmagasiner eller videoer baseret på at give kunderne relevant, aktuelt og værdifuldt indhold om det produkt eller den virksomhed, som de planlægger at handle med. Som publicistisk virksomhed er det altafgørende, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved vores troværdighed. Derfor er bureauet placeret i annonceafdelingen, og indholdet bliver klart varedeklareret som annonce, hvis det optræder i koncernens medier.

32 032 // ANNONCER NYE INNOVATIVE ANNONCEFORMATER Bannerannoncering og annoncesalg via telefon suppleres med helt nye formater og indkøbsmåder i fremtidens annoncesalg. Kreativitet og udnyttelse af nye tekniske muligheder er også i højsædet, når det gælder et af mediernes kerneområder, annoncesalget. Udviklingen går stærkt, og mange kæmper om at være på forkant. Annoncekøb på auktion er blevet et stort hit. Begrebet hedder real time bidding og giver annoncekøbere mulighed for at byde på annonceeksponering via en online auktion i realtid. Retargeting er en anden attraktiv vej, som mange annoncørere vælger at gå. Her køber annoncører adgang til specifikke målgrupper, som man kender historisk digital adfærd på. Der arbejdes også på at finde optimale formater til mobilannoncering, som indtager en større og større plads blandt de digitale annonceformater. Det sker i takt med, at den digitale trafik flytter fra web til mobil. Annoncering via web-tv har endnu ikke haft sit store gennembrud, men forventes at vokse markant i de kommende år. På printsiden er der stadig stor efterspørgsel på produktion og distribution af livsstilsannoncetillæg og andre emnebaserede udgivelser ofte distribueret sammen med koncernens medier. De nye annonceformater og indkøbsmåder udgør en større og større andel af koncernens samlede annoncesalg og forventes at stige yderligere i de kommende år. Hastig udvikling Real Time Biddingmarkedet er blevet spået at nå en omsætning på op til 200 mio. kr. i Danmark i 2013, hvilket svarer til en vækst på et enkelt område, der ikke tidligere er set i dansk mediehistorie.

33 Foto: Thomas Lekfeldt.

34 034 //

35 // 035 ECOMMERCE FORRETNINGSOMRÅDE I STOR VÆKST Berlingske Media har fået etableret sig på ecommercemarkedet, og indsatsen begynder at skæppe i kassen. ecommerce er et vigtigt strategisk fokusområde for Berlingske Medias digitale forretningsudvikling. Aktiviteterne skal bidrage til indtjeningen, når indtægterne fra de traditionelle kerneforretningsområder falder. Derfor er det et af de områder, vi kommer til at udvikle yderligere i de kommende år, men væksten og succeserne ser vi allerede i dag. Nyt look Sweetdeal er markedets absolut største dealsite. I 2013 blev det visuelle udtryk frisket op, og brandets kunde- og PR strategi blev revitaliseret. Inden for de daglige deals har Sweetdeal fastholdt sin markedsledende position trods en intensiveret konkurrence. Seneste analyse fra Gallup viser, at Sweetdeal er Danmarks suverænt største dealsite og så udbredt, at 22 procent af alle danskere har købt en Sweetdeal. Rejser og hotelophold er begyndt at fylde rigtigt meget. Faktisk har danskere i år været på hotelophold eller rejse gennem Sweetdeal. Byguiden for København AOK.dk er også blevet relanceret og kommercielt forankret blandt andet gennem nye tiltag som AOK-shoppen, der har fokus på at komme med gode tilbud inden for underholdning. AOK-kupon er et andet kommercielt koncept, der giver AOKs brugere rabat på ekstraordinære restaurantoplevelser. Både Berlingske Shop og BT Shop er blevet positivt modtaget af læserne, som hurtigt har fået omsætningen til at stige. Brugeranalyser foretaget i år, viser desuden en høj tilfredshed med Berlingske Medias webshop-tilbud. Planen om en vækst i 2013 på 30 procent har også vist sig at holde stik.

36

37 I 2013 blev de sidste danske kamptropper trukket ud af Afghanistan. Berlingske var med, da soldaterne blev genforenet med deres familier. Foto: Søren Bidstrup.

38 038 // KOMPETENCEUDVIKLING EKSEKVERING OG PROJEKTLEDELSE I CENTRUM Når vi i de kommende år fortsætter arbejdet med at omstille vores forretning til den digitale verden, vil der særligt være brug for to ting: Beslutningskraft og projektledelse. Derfor er det også disse to emner, der har været vigtige omdrejningspunkter for Berlingske Medias kompetenceudvikling i Gennem vores Middle Management Program er en række mellemledere blevet hjulpet til at udvikle og styrke deres personlige lederstil og har fået flere redskaber i lederværktøjskassen, blandt andet strategi, LEAN, kommunikation og redskaber til involvering af medarbejderne. Gennem projektlederkurserne har endnu en stor portion af de medarbejdere, der arbejder med projekter, fået en fælles referenceramme og fælles værktøjer, som gør dem i stand til bedre at strukturere og styre deres projekter, og som er med til at styrke virksomhedens projektkultur. Desuden har særligt talentfulde medarbejdere været igennem vores talentprogram, hvor de har fået en større forståelse for forretningen og strategien, men også for deres individuelle styrker og svagheder, så de kan udvikle deres fulde potentiale i de kommende år. I 2014 vil der blive sat fokus på den enkelte medarbejders udvikling set i forhold til virksomhedens behov. Det sker til PU-samtalerne som gennemføres i årets første kvartal. Fakta Koncernen har sit eget uddannelsesprogram, Berlingske Media Academy. Programmet tilbyder løbende lederuddannelse, kurser i projektledelse, talentudvikling og mindre kurser i alt fra brug af Excel til nationaløkonomi.