B Æ R E D Y G T I G H E D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B Æ R E D Y G T I G H E D"

Transkript

1 G R E E N. W A S H M O D E I N D U S T R I E N F O R U R E N I N G K O M M U N I K A T I O N F O R B R U G E R K U L T U R L E G I T I M I T E T C S R C E R T I F I C E R I N G E R B Æ R E D Y G T I G H E D T R O V Æ R D I G H E D I D E N T I T E T O R G A N I S A T I O N E R H O L I S T I S K S P E C I A L E C A N D. M E R C. E M F Bæredygtighed set gennem moderigtige briller Et kvalitativt studie om gennemsigtighed og certi iceringer i modeindustrien Sustainability seen through fashionable glasses A qualitative study of transparency and certi ications in the fashion industry M e t t e L i l d h o l d t S c h m i d t L i s e H v i d H o l m K a n d i d a t a h a n d l i n g, C a n d. m e r c. E M F I n s t i t u t f o r A f s æ t n i n g s ø k o n o m i C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l V e j l e d e r F r e d e r i k L a r s e n, I K L D a D a t o 1 3. o k t o b e r A n s l a g s v a r e n d e t i l s i d e r

2 Executive)summary) Fashioncompaniesstrugglewithsocialandenvironmentalchallengesbecauseoftheircomplex valuechains.astudyconductedbydeloitte(2014)showsthatconsumersareincreasinglydeb mandingtransparencyinthewaytheirclothesareproduced.onewayforfashioncompaniesto becomemoretransparentisthroughcertifications.therefore,wewishedtoexamine,howthe Danishfashionindustryusescertificationsasatooltocreatetransparencyandcredibility and the theretobrelated opportunities and challenges. The examination has been done through inb depth interviews with professionals who know about sustainable fashion. Which institutions affectfashioncompanies usesofcertificationsthroughinstitutionaltheoryareilluminatedby DiMaggio&Powell(1983).Resultsshowtwoprimarychallengesforthefashioncompaniesin thisregard:1)wheninitializingandimplementingtheuseofcertifications;2)theoverallpower ofthemedia.thesechallengesmakeitdifficultforfashioncompaniestocommunicatetheircerb tificationsandtherebyaffecttheirachievementoflegitimacy.furthermore,wewantedtoexamb inehowtransparencyisexpressedinthecsrcommunicationbyhonest'by,h&m,andzarato consumersthroughacommunicativereadingoftheirwebsites.thepurposebeingtouncover whethertransparencyconstitutesaconcernfortheircompany.garstenetal.(2008)consider transparency in organizations and point out that transparency hides and reveals at the same time,whichwedeemascrucialforthecredibility.resultsindicatetransparencyexpressedin threedifferentways.sinceconsumersdrivethedemandforfashionclothing,wehaveanalysed, throughafocusgroupinterview,howfashioncompanies degreeoftransparencyanduseofcerb tificationsaffecttheircredibilityfromtheconsumers perspective.thethreelevelsofanalysesof thispaper,industry,organizationandconsumerlevel,createaholisticviewoftransparencyand sustainabilityinfashion.thepurposebeingtouseourknowledgefromtheindustryandorganib zational level to identify consumers involvement in CSR communication. We use Arnould & Thompson s(2005)definitionofconsumerculturetheory,whichillustrateshowtherespondb entsfacecsrcommunicationfromacriticalperspective.resultsshowthattherespondentsare nothighlyinvolvedinthecsrcommunication.however,ifthecommunicationwastobetarb getedinapurchasingsituation,sustainablefashioncouldbecometransparent.thiscouldinturn strengthentheperceptionofidentitybcreationinconsumersandpotentiallyincreasetheirlevel ofinvolvementwithcsrcommunication.fashioncompaniesareresponsibleforcommunicating theircommitmenttosustainablefashioninanintegratedandconsistentmanner,bothinternally andexternally.bythis,theycanimprovehowtransparenttheyareviewedbytheirconsumers and spark demand for sustainable fashion. The Higg Index provides a benchmark to measure andcomparesustainabilityinandamongorganizations,andtherebyincreasestransparencyin thepurchasingsituation. 1af214

3 Indholdsfortegnelse) KAPITEL)1) )TEMATISERING) 5 INDLEDNING) 5 PROBLEMFORMULERING 7 PROBLEMSTILLINGER 7 SPECIALETS)STRUKTUR) 9 KAPITEL)2) )METODOLOGISK)TILGANG) 12 DET)VIDENSKABSTEORETISKE)PARADIGME) 12 SOCIALKONSTRUKTIVISTISK)GENSTANDSFELT) 12 UNDERSØGELSESDESIGN) 13 DYBDEGÅENDEINTERVIEW 13 WEBKOMMUNIKATION 16 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 HERMENEUTISK)ANALYSETILGANG) 19 FILOSOFISKHERMENEUTIK 20 HERMENEUTIKKENSONTOLOGIOGEPISTEMOLOGI 21 DENHERMENEUTISKECIRKEL 21 KILDEKRITISK)ANALYSETILGANG) 22 KAPITEL)3) )TEORETISK)FUNDAMENT) 23 INSTITUTIONALISERING) 23 INSTITUTION 23 ORGANISATORISKFELT 24 LEGITIMITET 25 ISOMORFI 26 GENNEMSIGTIGHED) 26 GENNEMSIGTIGHEDIORGANISATIONER 27 AKTIVGENNEMSIGTIGHED 30 EKSTERNGENNEMSIGTIGHED 30 GENNEMSIGTIGHEDIMODEBRANCHEN 31 IDENTITET 31 VISUEL)KOMMUNIKATION) 32 RETORIK 32 2af214

4 APPELFORMER 33 CSR) 33 DEFINITIONERAFCSR 34 CSRMEDMÅDE 36 CONSUMER)CULTURE)THEORY) 37 FIREFORSKNINGSOMRÅDER 38 FORBRUG 40 INVOLVERING 40 KAPITEL)4) )ANALYSE) 42 INSTITUTIONALISERING) 42 PRÆSENTATIONAFCERTIFICERINGER 42 INSTITUTIONER 43 DETORGANISATORISKEFELT 45 RELATIONERIDETORGANISATORISKEFELT 48 DELKONKLUSION) 58 CSRUKOMMUNIKATION) 58 HONESTBY 59 H&M 64 ZARA 73 DELKONKLUSION) 77 FORBRUGERRESPONS) 77 BÆREDYGTIGMODE 78 CSRBKOMMUNIKATION 81 KONKRETCSRBKOMMUNIKATION 84 HOLDNINGOGADFÆRDTILMODEBRANDS 90 DELKONKLUSION) 94 KAPITEL)5) )DISKUSSION) 95 GENNEMSIGTIGHED)I)KØBSSITUATIONEN) 95 HIGGUINDEKSET) 96 MEDIERNES)ROLLE) 96 INTEGRERET)CSRUKOMMUNIKATION) 97 METODEREFLEKSIONER) 98 3af214

5 KAPITEL)6) )KONKLUSION) 99 KAPITEL)7) )PERSPEKTIVERING) 103 KAPITEL)8) )LITTERATURLISTE) 105 KAPITEL)9) )BILAGSOVERSIGT) 117 4af214

6 Kapitel)1) )Tematisering) Indledning) Modeindustrienbeskæftiger75mio.menneskerogomsætterfor500mia.dollarsomåretoger på verdensplan den industri, der forurener næstmest kun overgået af olieboggasindustrien (Fashionunited,2014;Andersen,2013).Forureningenskerikkealeneiproduktionenaftøj,men ogsåibehandlingenefterkøbet,hvorforogsåforbrugereharetansvarforatagerebæredygtigt. EvaKruse(2013)præciserer,atvirksomhederudgør60%afmiljøbelastningenogforbrugere forårsager40%.anskuermanmodefraetcyklusperspektiv,erdetpådenenesideforbrugernes efterspørgselafmodetøj,derigangsætterproduktionaftøj,menomvendterdetvirksomhederb nesudbudafsamme,derformentligtskaberlystenhosforbrugernetilatøgeforbrugetafmodeb tøj. IfølgeJulieSommerlund 1 planlæggermodebranchenoftekunseksmånederfrem,hvilketerprob blematiskift.bæredygtighed,derkræveretlangsigtetperspektiv,fordidererfokuspåatsikre nødvendigeressourcertilfremtidigegenerationer(imeyer,2012).derfordettekanbæredygtig modeopfattessomendiametralmodsætning,enproblematiksomvanessafriedman 2 præciseb rerogkategoriserersometoxymoron,hvilketbetyder,atbæredygtigmodeerenselvmodsigelse (imchangama,2014). Forudenforureningogmiljømæssigeudfordringerindeholdermodeindustrienkomplekseetiske ogsocialeudfordringer,ogharsenestværetskyldiverdensstørsteindustriulykke.datekstilfab brikkenranaplazaibangladeshfaldtsammeniapril2013,mistedeover1.100fabriksarbejdere livetogflereend2.000blevsåret(dieckmann&rasmussen,2014).dettevidnerommodebranb chensmanglendeansvar,hvorvedkonsekvensernefxkanværeforbrugerbboykotsellerdårligt image,hvilketskadervirksomhederneselv(perryetal.,2012). Ovenstående katastrofe kan anskues som en konsekvens af modevirksomheders fast fashionb strategi,hvorvirksomhedernekopierertendenserfracatwalkenmedfokuspåomkostningerog tidforattilfredsstilleforbrugere,derønskeretstørreogbilligereudvalgafmodetøj(perryetal., 2012).Forbrugernes behovbetragtesud fra cyklusperspektivetsom kunstigtskabtafbl.a.reb klamer.særligtzaraerfrontløbermeddenneforretningsmodelogproducereromkring forskelligebeklædningsgenstandeårligtift.deellerssædvanlige50b100(ibid.).deterisærhos 1TidligerelektorogcenterledervedKunstakademietsDesignskole.NuværendeProdekanforomverdensrelationervedKøbenhavns Universitet. 2TidligeremoderedaktørpåFinancialTimes.NuværendemodechefpåNewYorkTimes.HunvartalervedCopenhagenFashion Summit2014,somjf.demselververdensstørstebegivenhedombæredygtighedimodeindustrien. 5af214

7 dennetypeafmodevirksomheder,atdestørsteudfordringermedbæredygtighedliggernetop pga. deres omkostningsfokus, som medfører sociale eller miljømæssige konsekvenser. Ifølge Krauseetal.(2009)liggernøglentilbæredygtighedivirksomhedersværdikæde,fxiproduktioB nen af fibre og tekstiler, hvorfor det også er her, besparelserne typisk giver miljømæssige og sociale udfordringer. Fx bliver store mængder spildevand udledt, luften forurenes af CO 2B udledningogkemikalier 3 anvendes.desudenoutsourcesproduktionenoftetiltekstilfabrikkeri udviklingslandeforatreducereomkostningerne.inogletilfældekandettemedførebørnearbejb deogdårligearbejdsvilkår,derbl.a.erkarakteriseretveden60b80timersarbejdsuge,derudb nyttermedarbejderne(skov,2008).andreelementer i værdikæden,deromhandlerbæredygb tighed,erfxdyrerettigheder,anvendelseaføkologiskkontrakonventionelbomuldogtransport. BekæmpelseafkorruptionogopretholdelseafarbejdspladsererderimodstrategiskebeslutninB gerpåledelsesniveau.pådenmådebetragterviikkeforbrugeresomendelafmodevirksomheb dersværdikæde,menendelafmodeindustrien 4,idetforbrugerebidragertilmiljøbelastningen. Ovenstående indikerer, at modevirksomheders værdikæder indebærer mange aktiviteter og underleverandører,deroftesterfordeltpåflerekontinenter.derforopfattesmodevirksomheb dersværdikædersomkomplekseogpotentieltsomenafårsagernetilomfangetafproblemeti modebranchen. EnkonsekvensaffastfashionBstrategienerreadyBtoBwaste,hvorvirksomhedersomkostningsfoB kusogforbrugeresøgedetøjforbrugermedvirkendetilatmeretøjbortskaffes(ritzau,2013). Engennemsnitligdanskerkøberca.16kilotøjomåret,mendaderproduceresmereendder konsumeres,gårder tonstøjtilspildeidanmark.(innonentlifestyle,2013).forbrugerb neerifølgeenundersøgelsefradeloitte(2014)istigendegradbevidsteomkonsekvenserneaf fastfashionbstrategierogefterspørgersåledes,atmodevirksomhederergennemsigtigeogærlige, hvilketifølgedeloitte(2014)harskabtennyforbrugertrend: gennemsigtighed'er'det'nye'sort (Deloitte, 2014: 9).' Forbrugerne efterspørger derfor information og åbenhed, fx om hvordan tøjeterproduceretsamtunderhvilkeforhold(ibid.). EfterhåndenvælgerfleremodevirksomhedercertificeredeleverandørerforatpåvisederessociB aleogmiljømæssigeansvar,bl.a.fordiproduktionenhervedkontrolleres.dettekansessomet udtryk for, at virksomhederne dokumenterer aktiviteter i værdikæden og på den måde øger 3Vieropmærksommepå,deraltiderkemikalieritøj,menpolitiskereguleringerafgørhvormegetoghvilke,dereracceptable(MST, 2014).Nårderrefererestilsundhedsskadeligekemikalierispecialet,erderderfortaleomikkegodkendekemikalier. 4Vierklarover,atmodeindustrienprimærtrefererertilvirksomhedernesproduktion,menvimeneratalternativersomfxmodeB verden ikke er dækkende. Derfor har vi valgt modeindustrien, der i et bæredygtigt perspektiv, også medtager forbrugere, fordi forbrugereogsåerendelafmodeindustrien,fordideudgørefterspørgslenpåmodetøjogforureneribehandlingenaftøj.viskelner derformellemmodebranchen(modevirksomheder,deresleverandører,brancheorganisationer)ogmodeindustrien(modebranchen ogforbrugere). 6af214

8 gennemsigtighedenomkringderesansvar.kontrolafcertificeringerkanbådeskeiformafen eksterntredjepartsvalidering,uanmeldtekontrolbesøgellermodevirksomhedersegenkontrolaf produktionen.ifølgeottman(2011)findesdermereend400økologiskemærkningeroggrønne certificeringeri207lande,hvilketkanindikereatbedreoplysningtilforbrugerneeressentielt. Påbaggrundafovenståendeproblematikkerimodeindustrien,findervidetrelevantatundersøB gefølgendetredelteproblemformuleringforatbidragemedetholistiskperspektiv.dervedbeb vægerviosfraetindustriniveau 5 tiletvirksomhedsniveau,ogslutterpåetforbrugerniveau.der afsluttesmedsidstnævnte,fordibæredygtigmodeeretkomplekstglobaltproblem,hvorbåde virksomhederogforbrugeretagerdelimiljøbelastningen.dereraltsåtaleometfællesproblem, hvorforenfællesløsningeroplagt,ogbæredygtigmodekanikkeudelukkendeanskuesfraét perspektiv. Således er det utilstrækkeligt kun at betragte udfordringerne fra modebranchens synspunkt,hvorforforbrugerneinddragesmedhenblikpåatundersøge,hvordandereagererpå modevirksomhedersanvendelseafgennemsigtighedogbrugafcertificeringeriderescorporate SocialResponsibilityBkommunikation(CSR). Problemformulering) 1. På'hvilken'måde'anvendes'certificeringer'som'et'virkemiddel'til'at'skabe'gennemsigtighed' og'troværdighed'af'virksomheder'i'den'danske'modeindustri?' FølgendekonkretiseresitrecasesogdetundersøgespåhvilkenmådemodevirksomheB deranvendergennemsigtighedicsrbkommunikation. 2. Hvordan'kommer'gennemsigtighed'til'udtryk'i'modevirksomheders'CSRHkommunikation'til' forbrugere?' Grundetspecialetsholistiskefokus,erdetafgørendeatinddrageforbrugeresrespons, idetdeudgørefterspørgslenafmodetøj. 3. Hvordan'påvirker'modevirksomheders'gennemsigtighed'og'certificeringer'troværdigheden' hos'forbrugere?' Problemstillinger) ImodevirksomhedersCSRBkommunikationtilforbrugereidentificeresyderligereenrækkeproB blemstillinger.deteressentielt,atmodevirksomhederopfatterforbrugeresommennesker,der ønskeretsocialtliv,ogikkeforbrugere,derkøbermaterielletingiformaftøjpåkroppen(ottb 5Industriniveauetskalikkeforvekslesmedmodeindustrien,idetindustriniveauetrefererertiletniveauispecialetogikkeenspeciB fikindustri. 7af214

9 man,2011).herliggersåledeseninteressantudfordring,idetmodesomfænomenikkeerendel afdebasalebehovimaslows(1970)behovspyramide,menderimodhandlerompræsentation ogselvrealisering,hvilketliggerøverstihierarkiet.tøj,uafhængigtafmode,kanplaceressomet fysiskbehov,dadetvurderesattøjpåkroppenkanværeennødvendighedforindivider,afhænb gigtafklimaforskelleverdenover.danmarkharettempereretklima(cappelen,2005),hvorfor overlevelseidanmarkkrævertøjpåkroppen.ifølgeentwistle(2000),appellerermodetilkropb pen,oghunpåstår,atforbrugerepåklæderkroppeniallesocialesammenhænge.endviderepob interer Entwistle & Wilson (2001), at påklædning og mode ofte sammenlignes med sprog, da beggedelehandleromkommunikation.såledeskanmodeopfattessometmiddelforforbrugere tilatkommunikerederesidentitettilomverdenen.detteunderstøttesafatdetførstevalgkriteb riumforkøbafmodetøjerdesign,somvisueltskalafspejleforbrugerespersonlighedogdermed er immaterielt (Joergens, 2006). Forbrugere opfatter ikke modetøj som en materiel størrelse, hvilketkananskuessometproblem.forbrugerebesidderetbehovforoglysttilatværemodeb rigtige,dvs.påklædekroppenmedbeklædning,derpåetbestemttidspunkterønskeligt,smukt ogpopulært(entwistle,2000).detteunderstregesiforbrugernesøgedetøjforbrug,damodetøj bidrager til at forbrugere kan opnå et ønske om at være moderigtige. Det materielle problem opstår,fordidetteledertilenstørretøjmængde.debæredygtigeproblematikkerimodebranb chenopstår,idetforbrugerneikkeopfattermodetøjsommaterieltogetbasaltbehov. I forlængelse af at forbrugere anvender mode til at kommunikere deres identitet, vægterde endvidereparametresomstilogdesignhøjereendsocialansvarlighedvedkøbaftøj(joergens, 2006).Undersøgelserviserdog,atforbrugerneervilligetilatbetalemereforbæredygtigmode (Haghshenas, 2014), hvilket indikerer en interesse fra forbrugernes side i at gøre mode mere bæredygtig,dogudenatgåpåkompromismeddesign. Forudenbæredygtighederderfortsat efterspørgselpådelavepriser,hvorfordertegnersigetmønsteraf,atforbrugereefterspørger bådebæredygtighed,designoglavepriser.detteeretudtrykfor,atforbrugerneharenpositiv holdningtilbæredygtigmode,menatadfærdenikkefølgertrop,nårdehandler. SelvommodevirksomhederistigendegradfokusererpåsocialansvarlighedideresforretningsB driftogkommunikation,harforbrugeresværtvedatgennemskue,ihvorhøjgraddererhandb ling bag virksomheders CSRBkommunikation (Campbell, 2012; Christensen, 2014; Grønbech, 2014;Joergens,2006).Detkansessomenkonsekvensaf,atforbrugernemener,dermangler kommunikationdirekterettetmoddem.detteskaberugennemsigtighedoverforforbrugerneog dermed en udfordring for virksomheder (Joergens, 2006; Deloitte, 2014). En udfordring, der relaterer sig til CSRBkommunikation,ergreenwash,hvorvirksomhederkanblivebeskyldtfor 8af214

10 falskmarkedsføring,dvs.hvisdefxpromoverersigsomværendemeregrønneenddeegentlig erellerudenatværedet(ottman,2011).pådenmådekanvirksomhedernerisikereatmiste forbrugernestillid. Forbrugereharoverordnetindflydelsepåforureningenimodebranchenpåtoforskelligemåder. Fordetførstehardeentendenstilatvasketøjforofteogvedforhøjetemperaturer(Joergens, 2006;Kokkegård,2013).FordetandetherskerderhosforbrugereenbrugBogBsmidBvækBkultur. DennekansessomenkonsekvensaffastfashionBvirksomhedernesproduktionaf10.000styles årligt.detfaktumatmodeneromskifteligogpåvirkerdesudenforbrugeretilhyppigtatkøbenyt, hvilketbetyderdetypisksmiderdetgamleud.forbrugerekanistedetforvælgeatimødekomb mehennes&mauritzs(h&m)tilbudomatindleverebrugttøjtilh&mbbutikker,sombl.a.anb venderdetbrugtetilatfremstillenyt.initiativet,somh&mkaldertøjindsamlingssystemet 6,starB tedesidsteårogiløbetaf2013modtogh&mover3.000tonstøjpåverdensplan(lynard,2014), hvilketkansessomentilbagebetaling. Specialets)struktur) Specialetsstrukturbeskrivesidetfølgendemedudgangspunktifigur1ogAnkersborgs(2013) beskrivelseafendeduktivstruktur.ankersborgs(2013)deduktivestrukturbyggerpåenoverb bevisningom,atudvalgtteorianvendespåvoresafgrænsedemængdeafindsamlededataved hjælpafudvalgtemetoder. 6Forbrugerekanaflevereenposetøjogfåenrabatkuponpå15%tilenvalgfrivareiH&M. 9af214

11 Figur)1)Specialets)struktur,)egen)tilvirkning) 10af214

12 Påbaggrundafovenståendeoverbevisningerdetnærliggendeatpræsentereogdiskutereden udvalgteteoriogmetodeforderefteratanalysereempirienherudfra.såledeserdetillustrereti figur1,atteorikapitletfølgereftermetodenogtematiseringen.metodendiskuterer,hvordanvi vilsvarepåproblemformuleringenogefterfølgendebegrundesdethvordanteorienanvendes. Teorigennemgangenerenkritiskrefleksionover,hvordanoghvorfordenudvalgteteorierreleB vantihenholdtilatkunnesvarepåproblemformuleringen(ankersborg,2013). Projektets undersøgelsesdesign dækker over tre indbyrdes afhængige analysedele, hvortil der knytter sig forskellig data og teori. Igennem de tre analysedele forekommer der derfor en vis progression:denvidenderskabesideletliggertilgrundfordenvidenviskaberidelto,som igenerennyforforståelse,dergårforudforanalysedeltre.progressionenianalysenerårsagen til, at vi efterfølgende kan lave et samlet diskussionsafsnit, der opsummerer sammenhængen mellemdetredeleforefterfølgendeatkunnesamleresultaterneienkonklusion.slutteligtvil emner,vierstødtpåundervejs,mensomikkeharhaftendirekterelationtilproblemformuleb ringen,blivesamletienperspektiveringforatpåpegehvilkefremtidigestudier,derkanvære relevante.derforerdiskussionen,konklusionenogperspektiveringenillustreretnederstifigur 1somensamletafslutningpåspecialet. 11af214

13 Kapitel)2) )Metodologisk)tilgang) Det)videnskabsteoretiske)paradigme 7 ) Denvidenskabeligemetodologierforankretispecialetsvirkelighedsopfattelse,somudspringer afetoverordnetparadigmeogaltsådiktererdenviden,vikanskabe(ankersborg,2011).parab digmeterderfornødvendigtatdefinere,førempirienkanindsamlesogundersøgelsenkanpåb begyndes.såledesvildetontologiskeogepistemologiskeudgangspunktforspecialetbestemmes idefølgendeafsnit.hvorontologienudgørgenstandsfeltetforspecialetogkanbetegnessomde antagelser, vi har om verden, er epistemologien det' grundlæggende' aksiom' for,'hvordan'genh standsfeltet'kan'studeres (Fuglsang&Olsen,2009:30),hvilketudgørspecialetsanalysedesign. Ontologienersåledeslærenomeksistens,hvorepistemologienerlærenomvidenellerdeantaB gelserviharom,hvordanvidenermulig. Socialkonstruktivistisk)genstandsfelt) Konstruktivismekansporestilbagetil1781,hvorImmanuelKantmedsithovedværkKritik'af' den'rene'fornuftgjordeoprørmeddenradikaleempirisme.hervardavidhumeenmarkantreb præsentant og af den overbevisning, at virkeligheden (objektet) eksisterer i sin rene forstand uafhængigt af at blive erkendt af menneskets bevidsthed (subjektet). Modsat mener Kant, at virkelighedenaleneeksistererikraftafmennesketserkendelseafden(rasborg,2009).idette specialeblivervirkelighedenderforprægetellerformetafvoreserkendelseafden. SocialkonstruktivismefremhæverdesamfundsmæssigefænomenerspraksisBogfortolkningsafB hængige,sprogligekarakterer.dettestårikontrasttilrealisme,somhævder,atvirkeligheden eksisterersomenobjektivrealitetuafhængigtafvoreserkendelseafden.erkendelsekanbetegb nessomenpræmisforsocialkonstruktivismeogspecialetsudformning,hvordetatskaffeviden omfænomeneriverdennødvendigvismedfører,atdereretsubjekt,somerkenderogetobjekt, dererkendes(rasborg,2009).såledesudgørvisomforskeresubjektet,dererkenderenvirkeb lighedsopfattelseafobjektet,somerbæredygtigmode.hererdetrelevantattilføje,atdenmenb neskeligevidenikkeerevigogalmengyldig,men præget'af'den'sociale'og'kulturelle'kontekst,' hvori'den'opstår (Rasborg,2009:351),hvilketunderstøtterdensocialkonstruktivistiskeopfatB telse,atvirkelighedenikkeeksistererisinreneform,menkunivoreserkendelseafden.det betyderendvidereatvoreserkendelseafvirkelighedenikkeerendirekteafspejlingafdenne, menaltidenfortolkningietbestemtperspektiv.idenforbindelseeksisterergennemsigtighedfx ikkeførdettillæggesmeningogbetydningafetsubjekt,somerderespondenterviinterviewer, 7Medparadigmemenesdenverdensanskuelsemetodenudgørforspecialet. 12af214

14 derforhandlerogderigennemerkendergennemsigtighedenseksistensogsåledesudgøretforb tolkningsperspektiv(garstenetal.,2008).dahermeneutikkenbyggerpåfortolkning,udgørden det epistemologiske udgangspunkt for specialet, hvorfor denne præsenteres i afsnittet hermeh neutikkens'meningsfortolkning. Undersøgelsesdesign) Analysensundersøgelsesdesignbestårafkvalitativeinterviewstildeletogtrehvorhhv.delet erdybdegåendeinterviewsogdeltreeretfokusgruppeinterview.deltobestårafalleredeeksib sterendedatafrahonestby,h&mogzaraswebsider. Dybdegående)interview) Empirien til analysedel et indsamles gennem semistrukturerede,kvalitativeforskningsinterb views,idetviønskerat forstå'verden'ud'fra'interviewpersonernes'synspunkter '(Kvale&BrinkB mann,2009:17).strukturenerforbundetmedensærligtilgangogspørgeteknik,idetmanfokub sererpåinterviewpersonensoplevelseafetemneogderforstilleråbnespørgsmål(ibid.).denne formforinterviewsøgeratindhentebeskrivelserafinterviewpersonerneslivsverden,fraderes eget perspektiv, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, hvorfor interviewformenkanbetegnessometfænomenologisklivsverdensinterview(ibid.).hvadangår interviewenetilopgavensdelet,ønskesinterviewpersonensoplevelseafcertificeringersfordele ogulemperformodevirksomheder. Antalletafinterviewpersonerafhængerafformåletmedundersøgelsen.HvorforfårespondenB tergørdetvanskeligtatskabedynamik,betyderformangerespondenter,atdetersværtatforeb tage en dybdegående analyse af interviewene pga. mange divergerende udtalelser (Kvale & Brinkmann,2009).DaformåletmedinterviewenetildeleteratfåenforståelseforcertificerinB gers betydning i modebranchen, er det nødvendigt at foretage nye interviews indtil'det'mæth ningspunkt,'hvor'yderligere'interview'ikke'tilføjer'noget'nyt '(Kvale&Brinkmann,2009:134).Det harvistsig,atseksrespondenterhargivetdennødvendigeinformation,hvorforviharholdtos indenforantalletaf,hvadalmindeligeinterviewundersøgelsertypiskanvender,somer15+/b10 (Ibid.). De seks respondenter skal bidrage med et øjebliksbillede om modevirksomheders anb vendelseafcertificeringer,hvorforderikkevilværetaleomengeneralisering.dedybdegående interviewsoptagesmeddiktafon(bilag1)foratkunnedokumenteredisse,hvortildererudforb metreferater(bilag2b7). DeseksrespondentererudvalgtpåbaggrundafdereskendskabtilmodeindustrienogCSR,og udgøretindustriperspektiv til specialet. To af respondenterneerfradanskevirksomheder, 13af214

15 hvorafdenene,madsulrikgreenfort,ermedgrundlæggerafogceoforaquestionof(aqo),en lilledanskmodevirksomhed,hvoralbomulderfremstilletafglobalorganictextilestandardb certificeret(gots)økologiskbomuld(aqo,2014).den anden, Morten Lehmann,erderimod Corporate CR Manager for en stor dansk modevirksomhed, IC Companys 8 (IC), der ejer flere brands.mortenogmadskanbidragemedenindsigtiarbejdetmedcertificeringerogenviden om,hvilkefordeleogulempercertificeringermedfører.hvormadsmedaqohararbejdetmed CSRsomenintegreretdelafvirksomhedenfradensbegyndelse,erICførstindgåetisamarbejB dermedbl.a.businesssocialcomplianceinitiative(bsci)seksåreftervirksomhedensetableb ring(icgroup,2014b;2014c).detkansåledesbetyde,atdeharhvertderessynpåemnet,hvilb ketskabervariationogdermedbidragertildivergerendesvar. Deresterendefirerespondentererallefagpersoner,hvorBirgitteMogensenskillersigudsom CSRBekspert med 25 års erfaring på tværs af brancher, hvor hun bl.a. har rådgivet modevirkb somheder. På den måde bidrager hun medenforståelsefor,hvilkenbetydningcertificeringer kanhaveformodevirksomhederfraentredjepartssynspunkt,fordihunikkearbejderienmob devirksomhed.detbetyder,athunpotentieltkansenoglefordeleogulempervedcertificeringer, somdeandrerespondenterikkeeropmærksommepå. JonasEderBHansen,udviklingsdirektør,ogSuziChristoffersen,projektkoordinator,erbeggefra brancheorganisationendanishfashioninstitute(dafi)ogharsåledesenforståelseforogkonb taktmedbranchen.suziertilknyttetetmaterialebibliotek(bilag8)ogharsåledesenvideninb denforbæredygtigematerialeroghvilkenbetydningcertificeringerharformaterialerimodeb branchen. Jonas EderBHansen arbejder på tværs af både virksomheder, NGO er og regeringen, hvorforhankanbidragemedenbredvidenom,hvorcertificeringerkangøreenforskel. EndeligtdeltagerDrudeBKathrinePlannthinsomrespondent.Hunharover20årserfaringimoB debranchen,hvorhunaltidhararbejdetmedetbæredygtigtperspektiv.hunertilknyttetkøb benhavns Erhvervsakademi (KEA), hvor hun bl.a. arbejder med et socialt inklusionsprojekt, i' tråd'med'verden.drudeskillersigbl.a.udfradeandrerespondentervedatbidragemedenmere idealistisk tilgang til bæredygtighed, som hun mener bør være en selvfølge. Respondenternes forskelligepositionervilformentligbidragetilvarieredesvartildesammespørgsmål. Tilhvertinterviewudvikleseninterviewguideforatstrukturereinterviewforløbetmereeller mindrestramt(bilag9b14).guideninddelesifireemner:introduktion,certificeringerhosmob devirksomheder, certificeringernes troværdighed og kommunikation af certificeringer. Vi forb 8ICCompanyshard skiftetnavntilICGroupvedDKCompanysopkøbafIC(ICGroup,2014a). 14af214

16 klarer respondenterne, at vi skelner mellem fabrikscertificeringer og produktcertificeringer, hvilkehhv.ersynligeogusynligeforforbrugeren.allespørgsmålholdeskorteogenkle.nogle stilles til alle respondenter og andre er målrettet,påbaggrundafresearchforataktualisere spørgsmålene, for at udnytte respondenternes viden qua deres erhvervsmæssige position. Fx harmortenogjonasdeltagetienpaneldebatiaugustundercopenhagenfashionweek(cfw) 2014omhandlendemediernesrolle,hvorfraviharhentetpointerogspørgeruddybendeindtil dem under hvert interview (Bilag 7). Tilsvarende har Birgitte været interviewet til P1 (DR, 2014)ombæredygtighedsometmodernefænomen,hvilketviharmulighedforatspørgeuddyB bendeindtil(kvale&brinkmann,2009).foratsikrebrugbaresvaranvendesforskelligetyper spørgsmål,somfxopfølgendespørgsmåltilenkritiskholdningtiletsvar,sonderendespørgsmål, somspørgeruddybendetiletsvarogendeligtspecificerendespørgsmål,dersøgerpræcisebeb skrivelser(ibid.).interviewguidenhartilformålatopnådenbedstmuligeinterviewkvalitetfor atopnårelevantedataudfrakriterierombl.a.væsentligeogopfølgendespørgsmålmedhenblik påatfortolkeinterviewpersonenssvarundervejs.dissekriteriererafgørendeforkvalitetenaf denefterfølgendeanalyse,derbidragertilatsvaremerepræcistpåproblemformuleringen(kvab le&brinkmann,2009).iforlængelseafovenståendebestræberviossominterviewpersonerpå at værevelinformerede,struktureredeogåbneoverfornyeaspekter,samtidigmedatvihar kontroloverforløbetvedatfølgeeninterviewguide.vierligeledesbevidsteomatgiveresponb denternetidtilatafsluttederessætninger. Hvert dybdeinterview introduceres med en briefing, hvor situationen og formålet med interb viewet defineres. Vi gør opmærksom på,interviewetbliveroptagettildokumentation,at reb spondententilenhvertidkantrækkesigafundersøgelsenogtilsidstspørgervi,omvedkomb mendeharspørgsmål.hvertinterviewfølgesopmedendebriefing,hvorvitakkerforresponb dentenstidogengagement,sikreros,atderfortsatingenspørgsmålerogendeligtomresponb denternevillæserapporten,nårdenerfærdig(kvale&brinkmann,2009).pga.ettidsbegrænb setinterviewmedjonas,harvisendtbriefingentilhampåforhånd. Somfølgeafflereinterviewsindenfordetsammetemaharforståelsen for emnet udviklet sig undervejsogsåledeshardetværetmuligtatspørgeomfleredetaljerogfacetteridesidstedybb deinterviews,hvorfordesidsteinterviewserafbedredatakvalitet(ankersborg,2013).fxhar voresvidenomcertificeringerindenformodebranchenudvikletsigfradetførstetildetsidste interview. 15af214

17 Webkommunikation) TilatbelyseproblemformuleringensandendelharvivalgtvirksomhederneHonestBy,H&Mog Zarasomobjekter.MeddereswebkommunikationomCSRudgørdeempirienforanalysen(BiB lag15b17).honestbyervalgtpga.deresegenpåstandomatværeverdensførstevirksomhed, derharen100%gennemsigtigforretningsmodel(honestby,2014a).h&mogzaraerderimod valgtpåbaggrundafderesglobaleomfang,hvorh&mspænderover2.936butikkeri53landeog Zararåderover2.000butikkeri88lande(H&M,2014e;Inditex,2014a).HerundererderiDanB mark 78 H&MBbutikker og to ZaraBbutikker, samt webshops, der leverer varer til Danmark (H&M,2014g;Zara,2014).DesudenerH&MogInditexgruppen(Inditex),ejerenafZara,verdens tostørstemodeselskaber(lindeberg,2013).detinteressanteer,atbeggetøjkæderførerenfast fashionbstrategi,menath&m,ifølgevoresresearchforudforarbejdetmedprojektet,ermere synligemedbæredygtigetiltagendzara,idetzaranedprioriterermarkedsføring(cnn,2001).da ZarakunibegrænsetomfangpåderesegenwebsidehenvisertilInditexogfordiZarasforbruB gerkontaktfladeliggerhoszara,afgrænserviosfraatinddragewebkommunikationfrainditex. DogtagervihøjdeforInditex ejerpositionomnødvendigt,hvisdennekanbidragetilatbelyse teoretiskepointeromzara. Såledesvildissetremodevirksomhederopfattessomobjekter,derbidragermedvarieretempiri foratbelyse,hvordangennemsigtighedkommertiludtrykiderescsrbkommunikationtilforb brugerne. På den måde udgør de tre valgte modevirksomheder et virksomhedsperspektiv for specialet,hvorformåletikkeergeneralisering,menatbidragemedetøjebliksbilledepåomdeb rescsrbkommunikationbærerprægafgennemsigtighed. Heltkonkretundersøgervivirksomhederneswebkommunikation,dadenneopfattessomeksB terntrettetmodforbrugere,somervoresfokus.såledesafgrænserviosfrapressematerialeog medieomtale,dawebkommunikationen kan opfattes som et direkte møde mellem virksomheb derne og forbrugere. Netop fordi forbrugeres opfattelse af modevirksomhedernes CSRBtiltag liggerikommunikationen,erdetdenne,derergenstandforanalysenogikkeenvurderingaf modevirksomhedernesegentligetiltag(deloitte,2014). Voresvidenudviklesunderlæsningenafwebsiderneføranalyse.FxopfatterviHonestBysnaviB gationsomgennemsigtigogbrugervenlig,hvilketharmedført,atviharforsøgtatidentificere lignendenavigationhosh&mogzaraellermanglenpåsamme. Somudgangspunktafgrænserspecialetsigfrasupplerendemetoder,fxindtrykfraogkommuniB kationih&mogzarasfysiskebutikker.dogerviopmærksommepå,atderiløbetafprocessen 16af214

18 kanopståinformationer,dergiveranledningtil,atvibesøgerbutikkenforatsammenlignemed virksomhedenswebkommunikation. Fokusgruppeinterview) Etfokusgruppeinterviewdannerrammenfortredjeanalysedelforatbelyse,hvordangennemB sigtighedogcertificeringerpåvirkertroværdighedenhosforbrugereogudgørsåledesspecialets forbrugerperspektiv.denneinterviewtypeeressentieltilatbelyseabstrakteemner(malhotraet al.,2012),hvilketvimenerbådegennemsigtighedogcertificeringerirelationtilmodeer,fordi gennemsigtighedifølgegarstenetal.(2008)liggertilforhandlingblandtsubjekter,idettetilb fælderespondenterne,ogligeledesfordidereksisterermereend400grønnecertificeringerog økologiske mærkninger jf. indledningen. Formålet med fokusgruppen er at skabe forskellige synspunkteromemnet,hvorfordeltagerneikkeskalnåtilenighed(kvale&brinkmann,2009). Derforgørviiinvitationendeltagerneopmærksommepå,atdeikkeskaludtale,hvaddetror,vi ønskerathøre.underinterviewetervidesudenopmærksommepåatkonfrontererespondenb terne,hvisdebidragermedmodstridendeudsagn,fordivimenerdettekanindikereentvivlenb deholdningelleretforsøgpåattilpassederessvartilhvaddetror,ervoresfordel. Fordelenvedatvælgedenneinterviewtypeer,atdersomregelskabesdynamikmellemgrupB pemedlemmerne,fordidefodrerhinandenmedudtalelser,derkanskabediskussionogspontab nesynspunkter(malhotraetal.,2012).dennedynamikernetopkarakteristiskforeksplorative undersøgelser,somkendetegnernærværendeprojektet,idetviforsøgeratafdækkeetukendt studie.omvendterdetenudfordringforfokusgrupper,atdeltagernemåskefølersiggenerteog dervedikkeudtalerderesoprigtigeholdning.foratimødekommedenneulempesørgervifor,at defysiskerammererafslappedeogkomfortable,vedbl.a.atservereforfriskninger,småsnakke ved ankomst og være uformelle i vores påklædning, men stadig målrettede i håndteringen af interviewet. Desuden har vi givet deltagerne mulighed for at tage noter for at imødekomme ulempen,atdeltagernekanglemmederestanker,mensandredeltagereudtalersig.fokusgrupb peinterviewetmedseksrespondenter,somrepræsentanterforforbrugere,kanikkeanvendestil generalisering,hvorforvieropmærksommepåatfortolkedeltagernessynspunktersometøjeb bliksbillede. Et succesfuldt og professionelt fokusgruppeinterview afhænger af ordstyrerens kompetencer, derskalgivedeltagernelysttilatudtrykkepersonligeogmodstridendesynspunkter(kvale& Brinkmann,2009).Vimener,atvimederfaringfratidligereafholdtefokusgruppeinterviewshar derettekompetencertilatgennemføreetfokusgruppeinterviewmedsucces.dettekommertil udtrykunderinterviewet,hvorvierobserverendeogopmærksommepåfxdeltagernesansigtsb 17af214

19 udtryk, der kan indikere, at de har noget på hjerte. Ydermere stiller ordstyreren uddybende spørgsmål,opfordrerdeltagernetilatværemerespecifikke,udviserempatiogbryderind,hvis debattenikkeudviklersigelleromvendtbevægersigienforkertretning(malhotraetal.,2012). Fokusgruppensvarighedpåtretimerbefindersigindenfor hvaddererkarakteristisk,nemlig halvandentilsekstimer.somunderdedybdegåendeinterviews(bilag1)harvivalgtatoptage dettepåendiktafonogligeledestagetnoterundervejs.detteer,fordidatafraetfokusgruppeinb terview kan være vanskelige at analysere grundet dets manglende struktur (Malhotra et al., 2012).Efterfølgendeharviudformetetreferatafinterviewet(Bilag18). VihariudvælgelsenafrespondentertilfokusgruppenforetagetenpreBscreeningafdeltagerne. Dervedharvikunsendtinvitationertilpersoner,som,vimener,erudadvendteogkantagestilB lingtilforskelligesamfundsproblematikker,ogderforkanlideatdiskutereogdelederesholdb ninger(malhotraetal.,2012).viharbevidstikkeforetagetenprebscreeningift.deltagernesvib denomgennemsigtighedogcertificeringerimodebranchen,fordidetnetoperrelevantatmedb tage varierende holdninger for at få belystforskelligesynspunkteromemnet(kvale&brinkb mann,2009).heledanmarksbefolkningerdirekteellerindirekte 9 forbrugereaftøj.ikkemindst fordideterkroppen,derskalklædespåisocialehenseender,menogsåforditøjdækkeretbab saltbehov(entwistle,2000;maslow,1970).ydermereeralleforbrugeremediforhandlingen omatdefineregennemsigtighed,hvorforallerespondenternesholdningererrelevanteifokusb gruppen(garstenetal.,2008). Deltagerneerentenvennerellerbekendtetilos,hvilketkanskabemisforståelser,hvisordstyreB renspørgerpåenindforståetmåde.derforerviopmærksommepåatspørgepåenprofessionel ogeksplicitmåde.atdeltagerneerentenvennerellerbekendte,hardesudenmedført,atvihar kunnet foretageenprebscreening på kort tid. Omvendt kan en udfordring være, at der er spørgsmål,viundgåratstille,fordivientenforventer,deternoget,deikkevilsvarepåellernob getviikketror,deharenholdningtil.dettekanopfattessometresultataf,atvisombekendte alleredeharensammensmeltetforståelseshorisont,hvilketuddybesunderdenhermeneutiske analysetilgang.medeninterviewguideogfokuspåopfølgendespørgsmålforsøgerviatundgå ulempersomførnævnte. Fokusgruppen er sammensat af én mandlig informant,martin,ogfemkvindeligeinformanter, MarieM.,Nathalie,Sara,AnnemetteogMarieB.,hvilketholdersigindenfordeanbefaledeseks 9Børnopfattessomindirekteforbrugereaftøj,idetdeikkegennemgårenbeslutningsproces,derbl.a.indebærerkøbaftøj.Børn bliverdirekteforbrugereaftøj,idetdeovertagerdenneproces,hvilketvariererindividuelt. 18af214

20 tiltideltagere.hervedundgårvidannelsenafsubgrupperitilfældetafformangedeltagereeller omvendtenmanglendedynamikvedforfå(malhotraetal.,2012).deltagerneermellem25og 28år,bosatiKøbenhavnellerpåFrederiksbergogerigangmed,ellerharnetopafsluttet,melB lemlangetillangevideregåendeuddannelserfracopenhagenbusinessschool,københavnsunib versitet og Professionshøjskolen UCC. Derfor lever respondenterne demografisk og sociob økonomiskoptilmalhotraetal.s(2012)retningslinjeomhomogenitet(bilag19).daformålet medfokusgruppeneratskabeforskelligesynspunkter,serviikkeenbegrænsningi,atdeltagerb neerheterogeneifxcivilstatusogkøn. Davikunafholderétfokusgruppeinterview,udviklerviikkeenerkendelseaf,hvadderkanforB bedredatakvalitetieventueltkommendefokusgruppeinterviews.dogkandybdegåendeinterb viewsfradeletoganalyseresultaterfradeltoansessomenmåde,derkanudvidevoresforståb else for feltet, hvilket medtages i udarbejdelsen af spørgsmålene til fokusgruppen. Fx udtaler flereafrespondenterneidedybdegåendeinterviews,athiggbindekseterenmådederformentb ligkanøgegennemsigtighedenoverforforbrugere.derforspørgerviifokusgruppenindtilhiggb indeksetoginddragerintroduktionerafhonestby,h&mogzaraswebkommunikationforatfå forbrugernesholdningtildette. Foratsikrebesvarelseafbestemteemnerharviudvikleteninterviewguide,inklusiveenbrieB fingogdebriefing,dergrundlæggendebestårafsammeindholdsomtildedybdegåendeinterb views,menmedsærligtfokuspåatskabeenuformelatmosfærevedfxatpåpege,atderikke findesrigtigeellerforkertesvar(bilag,20). Indledningsvistbestårinterviewguidenafintroducerendespørgsmål,derhartilformålatsikre, atdeltagerneertryggevedsituationen,hvorforviherønskeratbelyse,hvorvidtdekøberbæreb dygtigttøj.overgangsspørgsmålenemedtagerkommunikationafcsrbtiltagoggiverdeltagerne mulighedforatdefineregennemsigtigkommunikation.dissespørgsmålledervideretilhovedb spørgsmålene,derbl.a.skalbelyseholdningertilhonestby,h&mogzaraswebkommunikation. ForatstimulerediskussionengørvibrugafenTVBskærm,derskalviseHonestBy,H&MogZaB raswebsider(malhotraetal.,2012).hovedspørgsmåleneerdeltopitreområder:gennemsigtig kommunikation,holdningogadfærdtilbrandogcertificeringer,somviguiderdeltagerneudfra. Hermeneutisk)analysetilgang) Følgendeafsnitskitserervoresanalysetilgang.Dennebelyser,hvorledesviskabermeningide indsamlede data fra hhv.dybdeinterviews,websiderogfokusgruppeinterview,dvs.hvordan litteraturogempiribehandlesianalysen. 19af214

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas CSR LINK, 4. juni 2014 Bahare Haghshenas Manager Tlf.: 31 31 04 31 bahahag@deloitte.dk 2 Agenda Projektets baggrund og

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi.

1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi. 1.0 Indledning Da finanskrisen ramte den vestlige verden i 2008, gik det hårdt ud over bankernes omdømme, da den generelle mening var, at bankerne bar en del af ansvaret for krisen (business.dk) i. Inden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager En 5- måneders meritgivende uddannelse i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

ee12! Er#en#bæredygtig#forretningsmodel## det#nye#sort?#

ee12! Er#en#bæredygtig#forretningsmodel## det#nye#sort?# ! ee12! # # Er#en#bæredygtig#forretningsmodel## det#nye#sort?# Virksomhedsstudier Maria Grønnegaard Jensen Maria Louise Alkemade Bjerregaard Camilla Schmidt Eriksen Pernille Cecilie Fackmann Fløystrup

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk CSR KOMMUNIKATIONSSTRATEGIPROCES Dette tillæg er det praktiske udkomme af specialet Yes, we cang sing s konklusion. Denne

Læs mere

Kampagneoptimering!for!

Kampagneoptimering!for! Kampagneoptimeringfor Udarbejdet)af:) CamillaSandgreenMortensen MartinTrabergBennetzen MieBirkholmWiuff NadiaJakobsen Vejleder:) NorbertWildermuth Roskilde)Universitet) )Kommunikation) )Forår)2014) 0 Abstract

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Jobindex vs LinkedIn, hvem vinder konkurrencen?

Jobindex vs LinkedIn, hvem vinder konkurrencen? Jobindex vs LinkedIn, hvem vinder konkurrencen? Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, HA Almen Merit Roskilde Universitet Mehmet Bahadir Dagli Hus. 44.1 Bachelorprojekt Vejleder: Jørgen Ravn Elkjær

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Offentlig implementering af Digital Post for borgerne i Danmark

Offentlig implementering af Digital Post for borgerne i Danmark Offentlig implementering af Digital Post for borgerne i Danmark Forfatter: Mia Dam Samuelsen Vejleder: Per Svejvig Afleveringsdato: 2. Marts 2015 Cand.Merc.IT - Aarhus Universitet, Business and Social

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Social kapital i frivillige netværk

Social kapital i frivillige netværk Social kapital i frivillige netværk Projektbeskrivelse Dette projekt undersøger individets engagement og motiver til at indgå i frivilligt arbejde. Det ontologiske og epistimologiske udgangspunkt for projektet

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 5- måneders kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores organisationsteoretiske udgangspunkt...9 Det naturlige åbne perspektiv...9

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategiske tiltag i forbindelse Biltemas Corporate Brand og Sociale Medier

Strategiske tiltag i forbindelse Biltemas Corporate Brand og Sociale Medier Strategiske tiltag i forbindelse Biltemas Corporate Brand og Sociale Medier Annesofie Walther Petersen 44834 og Nanna Munch Schwartau 43989 anwape@ruc.dk og nmunchs@ruc.dk Jørgen Lerche Nielsen Kommunikation

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål.

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål. !. "#$%&'(%! Vi har i dette projekt, ved hjælp af et casestudie, undersøgt det danske fitnessmarked og hvilke strategiske muligheder der er, for at Fitness World kan bibeholde deres position som markedsleder.

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien - er festivalen klar til den konkurrence og de krav oplevelsesøkonomien medfører? Modul 1 og 2 juni 2007 RUC - Virksomhedsstudier Jonas Ais Andersen, Rasmus Forstberg

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL

ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL - Et kvalitativt studie af trivsel blandt danske iværksættere af Louise Linnea Kron Virksomhedsstudier, CBIT Roskilde Universitet Afleveret: 28. April 2015 Antal anslag: 180127

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T.

Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T. Lobbyisme I EU Skrevet af: Marc Møller Espersen Rikke Windfeld Kroman Christina Ihler Madsen Taus A.T. Jørgensen Thor Lidegaard Vejleder: Bent Eisenreich Institution og uddannelsestrin: Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ - En analyse af hvordan seniorer i den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI oplever, at det psykiske arbejdsmiljø påvirker deres fastholdelse på arbejdsmarkedet Afleveret

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.1 Kvalitativ metode... 9 2.2 Kvantitativ metode... 10 2.3

Læs mere

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys?

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys? IC Companys IC Companys A/S er en børsnoteret dansk koncern, som blev dannet gennem fusionen af Carli Gry International A/S og InWear Group A/S i 2001. I dag, er IC Companys A/S er en de største modekoncerner

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 6- ugers kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

1 ABSTRACT 4 2 PROBLEMSTILLING 5 3 PROBLEMFORMULERING 11 4 VIDENSKABSTEORETISK PARADIGME 13 5 METODE 17

1 ABSTRACT 4 2 PROBLEMSTILLING 5 3 PROBLEMFORMULERING 11 4 VIDENSKABSTEORETISK PARADIGME 13 5 METODE 17 Indholdsfortegnelse 1 ABSTRACT 4 2 PROBLEMSTILLING 5 2.1 Princippet om brugerinddragelse 6 2.2 Evidensbaseret viden i socialt arbejde 8 2.3 Problemfelt 9 3 PROBLEMFORMULERING 11 3.1 Problemanalyse 11 4

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

CSR I SAMFUNDET. - Carlsberg og Grundfos. Projektrapporten er udarbejdet af:

CSR I SAMFUNDET. - Carlsberg og Grundfos. Projektrapporten er udarbejdet af: CSR I SAMFUNDET - Carlsberg og Grundfos Projektrapporten er udarbejdet af: Martin Emil Hadberg Ulrik Gade Husted Michael Bo Mortensen Christoffer Quedens Schaarup-Jensen Emilie Levin Træsborg Vejleder:

Læs mere

Arbejdsmæssige kulturmøder

Arbejdsmæssige kulturmøder Arbejdsmæssige kulturmøder Ufordringer og muligheder for udenlandske medarbejdere i en videnstung virksomhed i Danmark et kvalitativt case studie Bachelorprojekt for bachelormodulet i Arbejdslivsstudier

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

www.inno-network.com

www.inno-network.com www.inno-network.com Vi gør teori til praksis Dette landsdækkende netværk er et laboratorium, hvor forskere og praktikere tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og samarbejder om at udvikle og implementere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Foto: Christian Nesgaard

Foto: Christian Nesgaard Motivation af frivillige - Et case studie om motivation af frivillige i FDF Motivating volunteers - A case study of motivating volunteers in FDF Navne: Nanna Elsøe Pedersen & Nina Kirkeby Studie: Cand.merc.HRM

Læs mere