B Æ R E D Y G T I G H E D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B Æ R E D Y G T I G H E D"

Transkript

1 G R E E N. W A S H M O D E I N D U S T R I E N F O R U R E N I N G K O M M U N I K A T I O N F O R B R U G E R K U L T U R L E G I T I M I T E T C S R C E R T I F I C E R I N G E R B Æ R E D Y G T I G H E D T R O V Æ R D I G H E D I D E N T I T E T O R G A N I S A T I O N E R H O L I S T I S K S P E C I A L E C A N D. M E R C. E M F Bæredygtighed set gennem moderigtige briller Et kvalitativt studie om gennemsigtighed og certi iceringer i modeindustrien Sustainability seen through fashionable glasses A qualitative study of transparency and certi ications in the fashion industry M e t t e L i l d h o l d t S c h m i d t L i s e H v i d H o l m K a n d i d a t a h a n d l i n g, C a n d. m e r c. E M F I n s t i t u t f o r A f s æ t n i n g s ø k o n o m i C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l V e j l e d e r F r e d e r i k L a r s e n, I K L D a D a t o 1 3. o k t o b e r A n s l a g s v a r e n d e t i l s i d e r

2 Executive)summary) Fashioncompaniesstrugglewithsocialandenvironmentalchallengesbecauseoftheircomplex valuechains.astudyconductedbydeloitte(2014)showsthatconsumersareincreasinglydeb mandingtransparencyinthewaytheirclothesareproduced.onewayforfashioncompaniesto becomemoretransparentisthroughcertifications.therefore,wewishedtoexamine,howthe Danishfashionindustryusescertificationsasatooltocreatetransparencyandcredibility and the theretobrelated opportunities and challenges. The examination has been done through inb depth interviews with professionals who know about sustainable fashion. Which institutions affectfashioncompanies usesofcertificationsthroughinstitutionaltheoryareilluminatedby DiMaggio&Powell(1983).Resultsshowtwoprimarychallengesforthefashioncompaniesin thisregard:1)wheninitializingandimplementingtheuseofcertifications;2)theoverallpower ofthemedia.thesechallengesmakeitdifficultforfashioncompaniestocommunicatetheircerb tificationsandtherebyaffecttheirachievementoflegitimacy.furthermore,wewantedtoexamb inehowtransparencyisexpressedinthecsrcommunicationbyhonest'by,h&m,andzarato consumersthroughacommunicativereadingoftheirwebsites.thepurposebeingtouncover whethertransparencyconstitutesaconcernfortheircompany.garstenetal.(2008)consider transparency in organizations and point out that transparency hides and reveals at the same time,whichwedeemascrucialforthecredibility.resultsindicatetransparencyexpressedin threedifferentways.sinceconsumersdrivethedemandforfashionclothing,wehaveanalysed, throughafocusgroupinterview,howfashioncompanies degreeoftransparencyanduseofcerb tificationsaffecttheircredibilityfromtheconsumers perspective.thethreelevelsofanalysesof thispaper,industry,organizationandconsumerlevel,createaholisticviewoftransparencyand sustainabilityinfashion.thepurposebeingtouseourknowledgefromtheindustryandorganib zational level to identify consumers involvement in CSR communication. We use Arnould & Thompson s(2005)definitionofconsumerculturetheory,whichillustrateshowtherespondb entsfacecsrcommunicationfromacriticalperspective.resultsshowthattherespondentsare nothighlyinvolvedinthecsrcommunication.however,ifthecommunicationwastobetarb getedinapurchasingsituation,sustainablefashioncouldbecometransparent.thiscouldinturn strengthentheperceptionofidentitybcreationinconsumersandpotentiallyincreasetheirlevel ofinvolvementwithcsrcommunication.fashioncompaniesareresponsibleforcommunicating theircommitmenttosustainablefashioninanintegratedandconsistentmanner,bothinternally andexternally.bythis,theycanimprovehowtransparenttheyareviewedbytheirconsumers and spark demand for sustainable fashion. The Higg Index provides a benchmark to measure andcomparesustainabilityinandamongorganizations,andtherebyincreasestransparencyin thepurchasingsituation. 1af214

3 Indholdsfortegnelse) KAPITEL)1) )TEMATISERING) 5 INDLEDNING) 5 PROBLEMFORMULERING 7 PROBLEMSTILLINGER 7 SPECIALETS)STRUKTUR) 9 KAPITEL)2) )METODOLOGISK)TILGANG) 12 DET)VIDENSKABSTEORETISKE)PARADIGME) 12 SOCIALKONSTRUKTIVISTISK)GENSTANDSFELT) 12 UNDERSØGELSESDESIGN) 13 DYBDEGÅENDEINTERVIEW 13 WEBKOMMUNIKATION 16 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 HERMENEUTISK)ANALYSETILGANG) 19 FILOSOFISKHERMENEUTIK 20 HERMENEUTIKKENSONTOLOGIOGEPISTEMOLOGI 21 DENHERMENEUTISKECIRKEL 21 KILDEKRITISK)ANALYSETILGANG) 22 KAPITEL)3) )TEORETISK)FUNDAMENT) 23 INSTITUTIONALISERING) 23 INSTITUTION 23 ORGANISATORISKFELT 24 LEGITIMITET 25 ISOMORFI 26 GENNEMSIGTIGHED) 26 GENNEMSIGTIGHEDIORGANISATIONER 27 AKTIVGENNEMSIGTIGHED 30 EKSTERNGENNEMSIGTIGHED 30 GENNEMSIGTIGHEDIMODEBRANCHEN 31 IDENTITET 31 VISUEL)KOMMUNIKATION) 32 RETORIK 32 2af214

4 APPELFORMER 33 CSR) 33 DEFINITIONERAFCSR 34 CSRMEDMÅDE 36 CONSUMER)CULTURE)THEORY) 37 FIREFORSKNINGSOMRÅDER 38 FORBRUG 40 INVOLVERING 40 KAPITEL)4) )ANALYSE) 42 INSTITUTIONALISERING) 42 PRÆSENTATIONAFCERTIFICERINGER 42 INSTITUTIONER 43 DETORGANISATORISKEFELT 45 RELATIONERIDETORGANISATORISKEFELT 48 DELKONKLUSION) 58 CSRUKOMMUNIKATION) 58 HONESTBY 59 H&M 64 ZARA 73 DELKONKLUSION) 77 FORBRUGERRESPONS) 77 BÆREDYGTIGMODE 78 CSRBKOMMUNIKATION 81 KONKRETCSRBKOMMUNIKATION 84 HOLDNINGOGADFÆRDTILMODEBRANDS 90 DELKONKLUSION) 94 KAPITEL)5) )DISKUSSION) 95 GENNEMSIGTIGHED)I)KØBSSITUATIONEN) 95 HIGGUINDEKSET) 96 MEDIERNES)ROLLE) 96 INTEGRERET)CSRUKOMMUNIKATION) 97 METODEREFLEKSIONER) 98 3af214

5 KAPITEL)6) )KONKLUSION) 99 KAPITEL)7) )PERSPEKTIVERING) 103 KAPITEL)8) )LITTERATURLISTE) 105 KAPITEL)9) )BILAGSOVERSIGT) 117 4af214

6 Kapitel)1) )Tematisering) Indledning) Modeindustrienbeskæftiger75mio.menneskerogomsætterfor500mia.dollarsomåretoger på verdensplan den industri, der forurener næstmest kun overgået af olieboggasindustrien (Fashionunited,2014;Andersen,2013).Forureningenskerikkealeneiproduktionenaftøj,men ogsåibehandlingenefterkøbet,hvorforogsåforbrugereharetansvarforatagerebæredygtigt. EvaKruse(2013)præciserer,atvirksomhederudgør60%afmiljøbelastningenogforbrugere forårsager40%.anskuermanmodefraetcyklusperspektiv,erdetpådenenesideforbrugernes efterspørgselafmodetøj,derigangsætterproduktionaftøj,menomvendterdetvirksomhederb nesudbudafsamme,derformentligtskaberlystenhosforbrugernetilatøgeforbrugetafmodeb tøj. IfølgeJulieSommerlund 1 planlæggermodebranchenoftekunseksmånederfrem,hvilketerprob blematiskift.bæredygtighed,derkræveretlangsigtetperspektiv,fordidererfokuspåatsikre nødvendigeressourcertilfremtidigegenerationer(imeyer,2012).derfordettekanbæredygtig modeopfattessomendiametralmodsætning,enproblematiksomvanessafriedman 2 præciseb rerogkategoriserersometoxymoron,hvilketbetyder,atbæredygtigmodeerenselvmodsigelse (imchangama,2014). Forudenforureningogmiljømæssigeudfordringerindeholdermodeindustrienkomplekseetiske ogsocialeudfordringer,ogharsenestværetskyldiverdensstørsteindustriulykke.datekstilfab brikkenranaplazaibangladeshfaldtsammeniapril2013,mistedeover1.100fabriksarbejdere livetogflereend2.000blevsåret(dieckmann&rasmussen,2014).dettevidnerommodebranb chensmanglendeansvar,hvorvedkonsekvensernefxkanværeforbrugerbboykotsellerdårligt image,hvilketskadervirksomhederneselv(perryetal.,2012). Ovenstående katastrofe kan anskues som en konsekvens af modevirksomheders fast fashionb strategi,hvorvirksomhedernekopierertendenserfracatwalkenmedfokuspåomkostningerog tidforattilfredsstilleforbrugere,derønskeretstørreogbilligereudvalgafmodetøj(perryetal., 2012).Forbrugernes behovbetragtesud fra cyklusperspektivetsom kunstigtskabtafbl.a.reb klamer.særligtzaraerfrontløbermeddenneforretningsmodelogproducereromkring forskelligebeklædningsgenstandeårligtift.deellerssædvanlige50b100(ibid.).deterisærhos 1TidligerelektorogcenterledervedKunstakademietsDesignskole.NuværendeProdekanforomverdensrelationervedKøbenhavns Universitet. 2TidligeremoderedaktørpåFinancialTimes.NuværendemodechefpåNewYorkTimes.HunvartalervedCopenhagenFashion Summit2014,somjf.demselververdensstørstebegivenhedombæredygtighedimodeindustrien. 5af214

7 dennetypeafmodevirksomheder,atdestørsteudfordringermedbæredygtighedliggernetop pga. deres omkostningsfokus, som medfører sociale eller miljømæssige konsekvenser. Ifølge Krauseetal.(2009)liggernøglentilbæredygtighedivirksomhedersværdikæde,fxiproduktioB nen af fibre og tekstiler, hvorfor det også er her, besparelserne typisk giver miljømæssige og sociale udfordringer. Fx bliver store mængder spildevand udledt, luften forurenes af CO 2B udledningogkemikalier 3 anvendes.desudenoutsourcesproduktionenoftetiltekstilfabrikkeri udviklingslandeforatreducereomkostningerne.inogletilfældekandettemedførebørnearbejb deogdårligearbejdsvilkår,derbl.a.erkarakteriseretveden60b80timersarbejdsuge,derudb nyttermedarbejderne(skov,2008).andreelementer i værdikæden,deromhandlerbæredygb tighed,erfxdyrerettigheder,anvendelseaføkologiskkontrakonventionelbomuldogtransport. BekæmpelseafkorruptionogopretholdelseafarbejdspladsererderimodstrategiskebeslutninB gerpåledelsesniveau.pådenmådebetragterviikkeforbrugeresomendelafmodevirksomheb dersværdikæde,menendelafmodeindustrien 4,idetforbrugerebidragertilmiljøbelastningen. Ovenstående indikerer, at modevirksomheders værdikæder indebærer mange aktiviteter og underleverandører,deroftesterfordeltpåflerekontinenter.derforopfattesmodevirksomheb dersværdikædersomkomplekseogpotentieltsomenafårsagernetilomfangetafproblemeti modebranchen. EnkonsekvensaffastfashionBstrategienerreadyBtoBwaste,hvorvirksomhedersomkostningsfoB kusogforbrugeresøgedetøjforbrugermedvirkendetilatmeretøjbortskaffes(ritzau,2013). Engennemsnitligdanskerkøberca.16kilotøjomåret,mendaderproduceresmereendder konsumeres,gårder tonstøjtilspildeidanmark.(innonentlifestyle,2013).forbrugerb neerifølgeenundersøgelsefradeloitte(2014)istigendegradbevidsteomkonsekvenserneaf fastfashionbstrategierogefterspørgersåledes,atmodevirksomhederergennemsigtigeogærlige, hvilketifølgedeloitte(2014)harskabtennyforbrugertrend: gennemsigtighed'er'det'nye'sort (Deloitte, 2014: 9).' Forbrugerne efterspørger derfor information og åbenhed, fx om hvordan tøjeterproduceretsamtunderhvilkeforhold(ibid.). EfterhåndenvælgerfleremodevirksomhedercertificeredeleverandørerforatpåvisederessociB aleogmiljømæssigeansvar,bl.a.fordiproduktionenhervedkontrolleres.dettekansessomet udtryk for, at virksomhederne dokumenterer aktiviteter i værdikæden og på den måde øger 3Vieropmærksommepå,deraltiderkemikalieritøj,menpolitiskereguleringerafgørhvormegetoghvilke,dereracceptable(MST, 2014).Nårderrefererestilsundhedsskadeligekemikalierispecialet,erderderfortaleomikkegodkendekemikalier. 4Vierklarover,atmodeindustrienprimærtrefererertilvirksomhedernesproduktion,menvimeneratalternativersomfxmodeB verden ikke er dækkende. Derfor har vi valgt modeindustrien, der i et bæredygtigt perspektiv, også medtager forbrugere, fordi forbrugereogsåerendelafmodeindustrien,fordideudgørefterspørgslenpåmodetøjogforureneribehandlingenaftøj.viskelner derformellemmodebranchen(modevirksomheder,deresleverandører,brancheorganisationer)ogmodeindustrien(modebranchen ogforbrugere). 6af214

8 gennemsigtighedenomkringderesansvar.kontrolafcertificeringerkanbådeskeiformafen eksterntredjepartsvalidering,uanmeldtekontrolbesøgellermodevirksomhedersegenkontrolaf produktionen.ifølgeottman(2011)findesdermereend400økologiskemærkningeroggrønne certificeringeri207lande,hvilketkanindikereatbedreoplysningtilforbrugerneeressentielt. Påbaggrundafovenståendeproblematikkerimodeindustrien,findervidetrelevantatundersøB gefølgendetredelteproblemformuleringforatbidragemedetholistiskperspektiv.dervedbeb vægerviosfraetindustriniveau 5 tiletvirksomhedsniveau,ogslutterpåetforbrugerniveau.der afsluttesmedsidstnævnte,fordibæredygtigmodeeretkomplekstglobaltproblem,hvorbåde virksomhederogforbrugeretagerdelimiljøbelastningen.dereraltsåtaleometfællesproblem, hvorforenfællesløsningeroplagt,ogbæredygtigmodekanikkeudelukkendeanskuesfraét perspektiv. Således er det utilstrækkeligt kun at betragte udfordringerne fra modebranchens synspunkt,hvorforforbrugerneinddragesmedhenblikpåatundersøge,hvordandereagererpå modevirksomhedersanvendelseafgennemsigtighedogbrugafcertificeringeriderescorporate SocialResponsibilityBkommunikation(CSR). Problemformulering) 1. På'hvilken'måde'anvendes'certificeringer'som'et'virkemiddel'til'at'skabe'gennemsigtighed' og'troværdighed'af'virksomheder'i'den'danske'modeindustri?' FølgendekonkretiseresitrecasesogdetundersøgespåhvilkenmådemodevirksomheB deranvendergennemsigtighedicsrbkommunikation. 2. Hvordan'kommer'gennemsigtighed'til'udtryk'i'modevirksomheders'CSRHkommunikation'til' forbrugere?' Grundetspecialetsholistiskefokus,erdetafgørendeatinddrageforbrugeresrespons, idetdeudgørefterspørgslenafmodetøj. 3. Hvordan'påvirker'modevirksomheders'gennemsigtighed'og'certificeringer'troværdigheden' hos'forbrugere?' Problemstillinger) ImodevirksomhedersCSRBkommunikationtilforbrugereidentificeresyderligereenrækkeproB blemstillinger.deteressentielt,atmodevirksomhederopfatterforbrugeresommennesker,der ønskeretsocialtliv,ogikkeforbrugere,derkøbermaterielletingiformaftøjpåkroppen(ottb 5Industriniveauetskalikkeforvekslesmedmodeindustrien,idetindustriniveauetrefererertiletniveauispecialetogikkeenspeciB fikindustri. 7af214

9 man,2011).herliggersåledeseninteressantudfordring,idetmodesomfænomenikkeerendel afdebasalebehovimaslows(1970)behovspyramide,menderimodhandlerompræsentation ogselvrealisering,hvilketliggerøverstihierarkiet.tøj,uafhængigtafmode,kanplaceressomet fysiskbehov,dadetvurderesattøjpåkroppenkanværeennødvendighedforindivider,afhænb gigtafklimaforskelleverdenover.danmarkharettempereretklima(cappelen,2005),hvorfor overlevelseidanmarkkrævertøjpåkroppen.ifølgeentwistle(2000),appellerermodetilkropb pen,oghunpåstår,atforbrugerepåklæderkroppeniallesocialesammenhænge.endviderepob interer Entwistle & Wilson (2001), at påklædning og mode ofte sammenlignes med sprog, da beggedelehandleromkommunikation.såledeskanmodeopfattessometmiddelforforbrugere tilatkommunikerederesidentitettilomverdenen.detteunderstøttesafatdetførstevalgkriteb riumforkøbafmodetøjerdesign,somvisueltskalafspejleforbrugerespersonlighedogdermed er immaterielt (Joergens, 2006). Forbrugere opfatter ikke modetøj som en materiel størrelse, hvilketkananskuessometproblem.forbrugerebesidderetbehovforoglysttilatværemodeb rigtige,dvs.påklædekroppenmedbeklædning,derpåetbestemttidspunkterønskeligt,smukt ogpopulært(entwistle,2000).detteunderstregesiforbrugernesøgedetøjforbrug,damodetøj bidrager til at forbrugere kan opnå et ønske om at være moderigtige. Det materielle problem opstår,fordidetteledertilenstørretøjmængde.debæredygtigeproblematikkerimodebranb chenopstår,idetforbrugerneikkeopfattermodetøjsommaterieltogetbasaltbehov. I forlængelse af at forbrugere anvender mode til at kommunikere deres identitet, vægterde endvidereparametresomstilogdesignhøjereendsocialansvarlighedvedkøbaftøj(joergens, 2006).Undersøgelserviserdog,atforbrugerneervilligetilatbetalemereforbæredygtigmode (Haghshenas, 2014), hvilket indikerer en interesse fra forbrugernes side i at gøre mode mere bæredygtig,dogudenatgåpåkompromismeddesign. Forudenbæredygtighederderfortsat efterspørgselpådelavepriser,hvorfordertegnersigetmønsteraf,atforbrugereefterspørger bådebæredygtighed,designoglavepriser.detteeretudtrykfor,atforbrugerneharenpositiv holdningtilbæredygtigmode,menatadfærdenikkefølgertrop,nårdehandler. SelvommodevirksomhederistigendegradfokusererpåsocialansvarlighedideresforretningsB driftogkommunikation,harforbrugeresværtvedatgennemskue,ihvorhøjgraddererhandb ling bag virksomheders CSRBkommunikation (Campbell, 2012; Christensen, 2014; Grønbech, 2014;Joergens,2006).Detkansessomenkonsekvensaf,atforbrugernemener,dermangler kommunikationdirekterettetmoddem.detteskaberugennemsigtighedoverforforbrugerneog dermed en udfordring for virksomheder (Joergens, 2006; Deloitte, 2014). En udfordring, der relaterer sig til CSRBkommunikation,ergreenwash,hvorvirksomhederkanblivebeskyldtfor 8af214

10 falskmarkedsføring,dvs.hvisdefxpromoverersigsomværendemeregrønneenddeegentlig erellerudenatværedet(ottman,2011).pådenmådekanvirksomhedernerisikereatmiste forbrugernestillid. Forbrugereharoverordnetindflydelsepåforureningenimodebranchenpåtoforskelligemåder. Fordetførstehardeentendenstilatvasketøjforofteogvedforhøjetemperaturer(Joergens, 2006;Kokkegård,2013).FordetandetherskerderhosforbrugereenbrugBogBsmidBvækBkultur. DennekansessomenkonsekvensaffastfashionBvirksomhedernesproduktionaf10.000styles årligt.detfaktumatmodeneromskifteligogpåvirkerdesudenforbrugeretilhyppigtatkøbenyt, hvilketbetyderdetypisksmiderdetgamleud.forbrugerekanistedetforvælgeatimødekomb mehennes&mauritzs(h&m)tilbudomatindleverebrugttøjtilh&mbbutikker,sombl.a.anb venderdetbrugtetilatfremstillenyt.initiativet,somh&mkaldertøjindsamlingssystemet 6,starB tedesidsteårogiløbetaf2013modtogh&mover3.000tonstøjpåverdensplan(lynard,2014), hvilketkansessomentilbagebetaling. Specialets)struktur) Specialetsstrukturbeskrivesidetfølgendemedudgangspunktifigur1ogAnkersborgs(2013) beskrivelseafendeduktivstruktur.ankersborgs(2013)deduktivestrukturbyggerpåenoverb bevisningom,atudvalgtteorianvendespåvoresafgrænsedemængdeafindsamlededataved hjælpafudvalgtemetoder. 6Forbrugerekanaflevereenposetøjogfåenrabatkuponpå15%tilenvalgfrivareiH&M. 9af214

11 Figur)1)Specialets)struktur,)egen)tilvirkning) 10af214

12 Påbaggrundafovenståendeoverbevisningerdetnærliggendeatpræsentereogdiskutereden udvalgteteoriogmetodeforderefteratanalysereempirienherudfra.såledeserdetillustrereti figur1,atteorikapitletfølgereftermetodenogtematiseringen.metodendiskuterer,hvordanvi vilsvarepåproblemformuleringenogefterfølgendebegrundesdethvordanteorienanvendes. Teorigennemgangenerenkritiskrefleksionover,hvordanoghvorfordenudvalgteteorierreleB vantihenholdtilatkunnesvarepåproblemformuleringen(ankersborg,2013). Projektets undersøgelsesdesign dækker over tre indbyrdes afhængige analysedele, hvortil der knytter sig forskellig data og teori. Igennem de tre analysedele forekommer der derfor en vis progression:denvidenderskabesideletliggertilgrundfordenvidenviskaberidelto,som igenerennyforforståelse,dergårforudforanalysedeltre.progressionenianalysenerårsagen til, at vi efterfølgende kan lave et samlet diskussionsafsnit, der opsummerer sammenhængen mellemdetredeleforefterfølgendeatkunnesamleresultaterneienkonklusion.slutteligtvil emner,vierstødtpåundervejs,mensomikkeharhaftendirekterelationtilproblemformuleb ringen,blivesamletienperspektiveringforatpåpegehvilkefremtidigestudier,derkanvære relevante.derforerdiskussionen,konklusionenogperspektiveringenillustreretnederstifigur 1somensamletafslutningpåspecialet. 11af214

13 Kapitel)2) )Metodologisk)tilgang) Det)videnskabsteoretiske)paradigme 7 ) Denvidenskabeligemetodologierforankretispecialetsvirkelighedsopfattelse,somudspringer afetoverordnetparadigmeogaltsådiktererdenviden,vikanskabe(ankersborg,2011).parab digmeterderfornødvendigtatdefinere,førempirienkanindsamlesogundersøgelsenkanpåb begyndes.såledesvildetontologiskeogepistemologiskeudgangspunktforspecialetbestemmes idefølgendeafsnit.hvorontologienudgørgenstandsfeltetforspecialetogkanbetegnessomde antagelser, vi har om verden, er epistemologien det' grundlæggende' aksiom' for,'hvordan'genh standsfeltet'kan'studeres (Fuglsang&Olsen,2009:30),hvilketudgørspecialetsanalysedesign. Ontologienersåledeslærenomeksistens,hvorepistemologienerlærenomvidenellerdeantaB gelserviharom,hvordanvidenermulig. Socialkonstruktivistisk)genstandsfelt) Konstruktivismekansporestilbagetil1781,hvorImmanuelKantmedsithovedværkKritik'af' den'rene'fornuftgjordeoprørmeddenradikaleempirisme.hervardavidhumeenmarkantreb præsentant og af den overbevisning, at virkeligheden (objektet) eksisterer i sin rene forstand uafhængigt af at blive erkendt af menneskets bevidsthed (subjektet). Modsat mener Kant, at virkelighedenaleneeksistererikraftafmennesketserkendelseafden(rasborg,2009).idette specialeblivervirkelighedenderforprægetellerformetafvoreserkendelseafden. SocialkonstruktivismefremhæverdesamfundsmæssigefænomenerspraksisBogfortolkningsafB hængige,sprogligekarakterer.dettestårikontrasttilrealisme,somhævder,atvirkeligheden eksisterersomenobjektivrealitetuafhængigtafvoreserkendelseafden.erkendelsekanbetegb nessomenpræmisforsocialkonstruktivismeogspecialetsudformning,hvordetatskaffeviden omfænomeneriverdennødvendigvismedfører,atdereretsubjekt,somerkenderogetobjekt, dererkendes(rasborg,2009).såledesudgørvisomforskeresubjektet,dererkenderenvirkeb lighedsopfattelseafobjektet,somerbæredygtigmode.hererdetrelevantattilføje,atdenmenb neskeligevidenikkeerevigogalmengyldig,men præget'af'den'sociale'og'kulturelle'kontekst,' hvori'den'opstår (Rasborg,2009:351),hvilketunderstøtterdensocialkonstruktivistiskeopfatB telse,atvirkelighedenikkeeksistererisinreneform,menkunivoreserkendelseafden.det betyderendvidereatvoreserkendelseafvirkelighedenikkeerendirekteafspejlingafdenne, menaltidenfortolkningietbestemtperspektiv.idenforbindelseeksisterergennemsigtighedfx ikkeførdettillæggesmeningogbetydningafetsubjekt,somerderespondenterviinterviewer, 7Medparadigmemenesdenverdensanskuelsemetodenudgørforspecialet. 12af214

14 derforhandlerogderigennemerkendergennemsigtighedenseksistensogsåledesudgøretforb tolkningsperspektiv(garstenetal.,2008).dahermeneutikkenbyggerpåfortolkning,udgørden det epistemologiske udgangspunkt for specialet, hvorfor denne præsenteres i afsnittet hermeh neutikkens'meningsfortolkning. Undersøgelsesdesign) Analysensundersøgelsesdesignbestårafkvalitativeinterviewstildeletogtrehvorhhv.delet erdybdegåendeinterviewsogdeltreeretfokusgruppeinterview.deltobestårafalleredeeksib sterendedatafrahonestby,h&mogzaraswebsider. Dybdegående)interview) Empirien til analysedel et indsamles gennem semistrukturerede,kvalitativeforskningsinterb views,idetviønskerat forstå'verden'ud'fra'interviewpersonernes'synspunkter '(Kvale&BrinkB mann,2009:17).strukturenerforbundetmedensærligtilgangogspørgeteknik,idetmanfokub sererpåinterviewpersonensoplevelseafetemneogderforstilleråbnespørgsmål(ibid.).denne formforinterviewsøgeratindhentebeskrivelserafinterviewpersonerneslivsverden,fraderes eget perspektiv, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, hvorfor interviewformenkanbetegnessometfænomenologisklivsverdensinterview(ibid.).hvadangår interviewenetilopgavensdelet,ønskesinterviewpersonensoplevelseafcertificeringersfordele ogulemperformodevirksomheder. Antalletafinterviewpersonerafhængerafformåletmedundersøgelsen.HvorforfårespondenB tergørdetvanskeligtatskabedynamik,betyderformangerespondenter,atdetersværtatforeb tage en dybdegående analyse af interviewene pga. mange divergerende udtalelser (Kvale & Brinkmann,2009).DaformåletmedinterviewenetildeleteratfåenforståelseforcertificerinB gers betydning i modebranchen, er det nødvendigt at foretage nye interviews indtil'det'mæth ningspunkt,'hvor'yderligere'interview'ikke'tilføjer'noget'nyt '(Kvale&Brinkmann,2009:134).Det harvistsig,atseksrespondenterhargivetdennødvendigeinformation,hvorforviharholdtos indenforantalletaf,hvadalmindeligeinterviewundersøgelsertypiskanvender,somer15+/b10 (Ibid.). De seks respondenter skal bidrage med et øjebliksbillede om modevirksomheders anb vendelseafcertificeringer,hvorforderikkevilværetaleomengeneralisering.dedybdegående interviewsoptagesmeddiktafon(bilag1)foratkunnedokumenteredisse,hvortildererudforb metreferater(bilag2b7). DeseksrespondentererudvalgtpåbaggrundafdereskendskabtilmodeindustrienogCSR,og udgøretindustriperspektiv til specialet. To af respondenterneerfradanskevirksomheder, 13af214

15 hvorafdenene,madsulrikgreenfort,ermedgrundlæggerafogceoforaquestionof(aqo),en lilledanskmodevirksomhed,hvoralbomulderfremstilletafglobalorganictextilestandardb certificeret(gots)økologiskbomuld(aqo,2014).den anden, Morten Lehmann,erderimod Corporate CR Manager for en stor dansk modevirksomhed, IC Companys 8 (IC), der ejer flere brands.mortenogmadskanbidragemedenindsigtiarbejdetmedcertificeringerogenviden om,hvilkefordeleogulempercertificeringermedfører.hvormadsmedaqohararbejdetmed CSRsomenintegreretdelafvirksomhedenfradensbegyndelse,erICførstindgåetisamarbejB dermedbl.a.businesssocialcomplianceinitiative(bsci)seksåreftervirksomhedensetableb ring(icgroup,2014b;2014c).detkansåledesbetyde,atdeharhvertderessynpåemnet,hvilb ketskabervariationogdermedbidragertildivergerendesvar. Deresterendefirerespondentererallefagpersoner,hvorBirgitteMogensenskillersigudsom CSRBekspert med 25 års erfaring på tværs af brancher, hvor hun bl.a. har rådgivet modevirkb somheder. På den måde bidrager hun medenforståelsefor,hvilkenbetydningcertificeringer kanhaveformodevirksomhederfraentredjepartssynspunkt,fordihunikkearbejderienmob devirksomhed.detbetyder,athunpotentieltkansenoglefordeleogulempervedcertificeringer, somdeandrerespondenterikkeeropmærksommepå. JonasEderBHansen,udviklingsdirektør,ogSuziChristoffersen,projektkoordinator,erbeggefra brancheorganisationendanishfashioninstitute(dafi)ogharsåledesenforståelseforogkonb taktmedbranchen.suziertilknyttetetmaterialebibliotek(bilag8)ogharsåledesenvideninb denforbæredygtigematerialeroghvilkenbetydningcertificeringerharformaterialerimodeb branchen. Jonas EderBHansen arbejder på tværs af både virksomheder, NGO er og regeringen, hvorforhankanbidragemedenbredvidenom,hvorcertificeringerkangøreenforskel. EndeligtdeltagerDrudeBKathrinePlannthinsomrespondent.Hunharover20årserfaringimoB debranchen,hvorhunaltidhararbejdetmedetbæredygtigtperspektiv.hunertilknyttetkøb benhavns Erhvervsakademi (KEA), hvor hun bl.a. arbejder med et socialt inklusionsprojekt, i' tråd'med'verden.drudeskillersigbl.a.udfradeandrerespondentervedatbidragemedenmere idealistisk tilgang til bæredygtighed, som hun mener bør være en selvfølge. Respondenternes forskelligepositionervilformentligbidragetilvarieredesvartildesammespørgsmål. Tilhvertinterviewudvikleseninterviewguideforatstrukturereinterviewforløbetmereeller mindrestramt(bilag9b14).guideninddelesifireemner:introduktion,certificeringerhosmob devirksomheder, certificeringernes troværdighed og kommunikation af certificeringer. Vi forb 8ICCompanyshard skiftetnavntilICGroupvedDKCompanysopkøbafIC(ICGroup,2014a). 14af214

16 klarer respondenterne, at vi skelner mellem fabrikscertificeringer og produktcertificeringer, hvilkehhv.ersynligeogusynligeforforbrugeren.allespørgsmålholdeskorteogenkle.nogle stilles til alle respondenter og andre er målrettet,påbaggrundafresearchforataktualisere spørgsmålene, for at udnytte respondenternes viden qua deres erhvervsmæssige position. Fx harmortenogjonasdeltagetienpaneldebatiaugustundercopenhagenfashionweek(cfw) 2014omhandlendemediernesrolle,hvorfraviharhentetpointerogspørgeruddybendeindtil dem under hvert interview (Bilag 7). Tilsvarende har Birgitte været interviewet til P1 (DR, 2014)ombæredygtighedsometmodernefænomen,hvilketviharmulighedforatspørgeuddyB bendeindtil(kvale&brinkmann,2009).foratsikrebrugbaresvaranvendesforskelligetyper spørgsmål,somfxopfølgendespørgsmåltilenkritiskholdningtiletsvar,sonderendespørgsmål, somspørgeruddybendetiletsvarogendeligtspecificerendespørgsmål,dersøgerpræcisebeb skrivelser(ibid.).interviewguidenhartilformålatopnådenbedstmuligeinterviewkvalitetfor atopnårelevantedataudfrakriterierombl.a.væsentligeogopfølgendespørgsmålmedhenblik påatfortolkeinterviewpersonenssvarundervejs.dissekriteriererafgørendeforkvalitetenaf denefterfølgendeanalyse,derbidragertilatsvaremerepræcistpåproblemformuleringen(kvab le&brinkmann,2009).iforlængelseafovenståendebestræberviossominterviewpersonerpå at værevelinformerede,struktureredeogåbneoverfornyeaspekter,samtidigmedatvihar kontroloverforløbetvedatfølgeeninterviewguide.vierligeledesbevidsteomatgiveresponb denternetidtilatafsluttederessætninger. Hvert dybdeinterview introduceres med en briefing, hvor situationen og formålet med interb viewet defineres. Vi gør opmærksom på,interviewetbliveroptagettildokumentation,at reb spondententilenhvertidkantrækkesigafundersøgelsenogtilsidstspørgervi,omvedkomb mendeharspørgsmål.hvertinterviewfølgesopmedendebriefing,hvorvitakkerforresponb dentenstidogengagement,sikreros,atderfortsatingenspørgsmålerogendeligtomresponb denternevillæserapporten,nårdenerfærdig(kvale&brinkmann,2009).pga.ettidsbegrænb setinterviewmedjonas,harvisendtbriefingentilhampåforhånd. Somfølgeafflereinterviewsindenfordetsammetemaharforståelsen for emnet udviklet sig undervejsogsåledeshardetværetmuligtatspørgeomfleredetaljerogfacetteridesidstedybb deinterviews,hvorfordesidsteinterviewserafbedredatakvalitet(ankersborg,2013).fxhar voresvidenomcertificeringerindenformodebranchenudvikletsigfradetførstetildetsidste interview. 15af214

17 Webkommunikation) TilatbelyseproblemformuleringensandendelharvivalgtvirksomhederneHonestBy,H&Mog Zarasomobjekter.MeddereswebkommunikationomCSRudgørdeempirienforanalysen(BiB lag15b17).honestbyervalgtpga.deresegenpåstandomatværeverdensførstevirksomhed, derharen100%gennemsigtigforretningsmodel(honestby,2014a).h&mogzaraerderimod valgtpåbaggrundafderesglobaleomfang,hvorh&mspænderover2.936butikkeri53landeog Zararåderover2.000butikkeri88lande(H&M,2014e;Inditex,2014a).HerundererderiDanB mark 78 H&MBbutikker og to ZaraBbutikker, samt webshops, der leverer varer til Danmark (H&M,2014g;Zara,2014).DesudenerH&MogInditexgruppen(Inditex),ejerenafZara,verdens tostørstemodeselskaber(lindeberg,2013).detinteressanteer,atbeggetøjkæderførerenfast fashionbstrategi,menath&m,ifølgevoresresearchforudforarbejdetmedprojektet,ermere synligemedbæredygtigetiltagendzara,idetzaranedprioriterermarkedsføring(cnn,2001).da ZarakunibegrænsetomfangpåderesegenwebsidehenvisertilInditexogfordiZarasforbruB gerkontaktfladeliggerhoszara,afgrænserviosfraatinddragewebkommunikationfrainditex. DogtagervihøjdeforInditex ejerpositionomnødvendigt,hvisdennekanbidragetilatbelyse teoretiskepointeromzara. Såledesvildissetremodevirksomhederopfattessomobjekter,derbidragermedvarieretempiri foratbelyse,hvordangennemsigtighedkommertiludtrykiderescsrbkommunikationtilforb brugerne. På den måde udgør de tre valgte modevirksomheder et virksomhedsperspektiv for specialet,hvorformåletikkeergeneralisering,menatbidragemedetøjebliksbilledepåomdeb rescsrbkommunikationbærerprægafgennemsigtighed. Heltkonkretundersøgervivirksomhederneswebkommunikation,dadenneopfattessomeksB terntrettetmodforbrugere,somervoresfokus.såledesafgrænserviosfrapressematerialeog medieomtale,dawebkommunikationen kan opfattes som et direkte møde mellem virksomheb derne og forbrugere. Netop fordi forbrugeres opfattelse af modevirksomhedernes CSRBtiltag liggerikommunikationen,erdetdenne,derergenstandforanalysenogikkeenvurderingaf modevirksomhedernesegentligetiltag(deloitte,2014). Voresvidenudviklesunderlæsningenafwebsiderneføranalyse.FxopfatterviHonestBysnaviB gationsomgennemsigtigogbrugervenlig,hvilketharmedført,atviharforsøgtatidentificere lignendenavigationhosh&mogzaraellermanglenpåsamme. Somudgangspunktafgrænserspecialetsigfrasupplerendemetoder,fxindtrykfraogkommuniB kationih&mogzarasfysiskebutikker.dogerviopmærksommepå,atderiløbetafprocessen 16af214

18 kanopståinformationer,dergiveranledningtil,atvibesøgerbutikkenforatsammenlignemed virksomhedenswebkommunikation. Fokusgruppeinterview) Etfokusgruppeinterviewdannerrammenfortredjeanalysedelforatbelyse,hvordangennemB sigtighedogcertificeringerpåvirkertroværdighedenhosforbrugereogudgørsåledesspecialets forbrugerperspektiv.denneinterviewtypeeressentieltilatbelyseabstrakteemner(malhotraet al.,2012),hvilketvimenerbådegennemsigtighedogcertificeringerirelationtilmodeer,fordi gennemsigtighedifølgegarstenetal.(2008)liggertilforhandlingblandtsubjekter,idettetilb fælderespondenterne,ogligeledesfordidereksisterermereend400grønnecertificeringerog økologiske mærkninger jf. indledningen. Formålet med fokusgruppen er at skabe forskellige synspunkteromemnet,hvorfordeltagerneikkeskalnåtilenighed(kvale&brinkmann,2009). Derforgørviiinvitationendeltagerneopmærksommepå,atdeikkeskaludtale,hvaddetror,vi ønskerathøre.underinterviewetervidesudenopmærksommepåatkonfrontererespondenb terne,hvisdebidragermedmodstridendeudsagn,fordivimenerdettekanindikereentvivlenb deholdningelleretforsøgpåattilpassederessvartilhvaddetror,ervoresfordel. Fordelenvedatvælgedenneinterviewtypeer,atdersomregelskabesdynamikmellemgrupB pemedlemmerne,fordidefodrerhinandenmedudtalelser,derkanskabediskussionogspontab nesynspunkter(malhotraetal.,2012).dennedynamikernetopkarakteristiskforeksplorative undersøgelser,somkendetegnernærværendeprojektet,idetviforsøgeratafdækkeetukendt studie.omvendterdetenudfordringforfokusgrupper,atdeltagernemåskefølersiggenerteog dervedikkeudtalerderesoprigtigeholdning.foratimødekommedenneulempesørgervifor,at defysiskerammererafslappedeogkomfortable,vedbl.a.atservereforfriskninger,småsnakke ved ankomst og være uformelle i vores påklædning, men stadig målrettede i håndteringen af interviewet. Desuden har vi givet deltagerne mulighed for at tage noter for at imødekomme ulempen,atdeltagernekanglemmederestanker,mensandredeltagereudtalersig.fokusgrupb peinterviewetmedseksrespondenter,somrepræsentanterforforbrugere,kanikkeanvendestil generalisering,hvorforvieropmærksommepåatfortolkedeltagernessynspunktersometøjeb bliksbillede. Et succesfuldt og professionelt fokusgruppeinterview afhænger af ordstyrerens kompetencer, derskalgivedeltagernelysttilatudtrykkepersonligeogmodstridendesynspunkter(kvale& Brinkmann,2009).Vimener,atvimederfaringfratidligereafholdtefokusgruppeinterviewshar derettekompetencertilatgennemføreetfokusgruppeinterviewmedsucces.dettekommertil udtrykunderinterviewet,hvorvierobserverendeogopmærksommepåfxdeltagernesansigtsb 17af214

19 udtryk, der kan indikere, at de har noget på hjerte. Ydermere stiller ordstyreren uddybende spørgsmål,opfordrerdeltagernetilatværemerespecifikke,udviserempatiogbryderind,hvis debattenikkeudviklersigelleromvendtbevægersigienforkertretning(malhotraetal.,2012). Fokusgruppensvarighedpåtretimerbefindersigindenfor hvaddererkarakteristisk,nemlig halvandentilsekstimer.somunderdedybdegåendeinterviews(bilag1)harvivalgtatoptage dettepåendiktafonogligeledestagetnoterundervejs.detteer,fordidatafraetfokusgruppeinb terview kan være vanskelige at analysere grundet dets manglende struktur (Malhotra et al., 2012).Efterfølgendeharviudformetetreferatafinterviewet(Bilag18). VihariudvælgelsenafrespondentertilfokusgruppenforetagetenpreBscreeningafdeltagerne. Dervedharvikunsendtinvitationertilpersoner,som,vimener,erudadvendteogkantagestilB lingtilforskelligesamfundsproblematikker,ogderforkanlideatdiskutereogdelederesholdb ninger(malhotraetal.,2012).viharbevidstikkeforetagetenprebscreeningift.deltagernesvib denomgennemsigtighedogcertificeringerimodebranchen,fordidetnetoperrelevantatmedb tage varierende holdninger for at få belystforskelligesynspunkteromemnet(kvale&brinkb mann,2009).heledanmarksbefolkningerdirekteellerindirekte 9 forbrugereaftøj.ikkemindst fordideterkroppen,derskalklædespåisocialehenseender,menogsåforditøjdækkeretbab saltbehov(entwistle,2000;maslow,1970).ydermereeralleforbrugeremediforhandlingen omatdefineregennemsigtighed,hvorforallerespondenternesholdningererrelevanteifokusb gruppen(garstenetal.,2008). Deltagerneerentenvennerellerbekendtetilos,hvilketkanskabemisforståelser,hvisordstyreB renspørgerpåenindforståetmåde.derforerviopmærksommepåatspørgepåenprofessionel ogeksplicitmåde.atdeltagerneerentenvennerellerbekendte,hardesudenmedført,atvihar kunnet foretageenprebscreening på kort tid. Omvendt kan en udfordring være, at der er spørgsmål,viundgåratstille,fordivientenforventer,deternoget,deikkevilsvarepåellernob getviikketror,deharenholdningtil.dettekanopfattessometresultataf,atvisombekendte alleredeharensammensmeltetforståelseshorisont,hvilketuddybesunderdenhermeneutiske analysetilgang.medeninterviewguideogfokuspåopfølgendespørgsmålforsøgerviatundgå ulempersomførnævnte. Fokusgruppen er sammensat af én mandlig informant,martin,ogfemkvindeligeinformanter, MarieM.,Nathalie,Sara,AnnemetteogMarieB.,hvilketholdersigindenfordeanbefaledeseks 9Børnopfattessomindirekteforbrugereaftøj,idetdeikkegennemgårenbeslutningsproces,derbl.a.indebærerkøbaftøj.Børn bliverdirekteforbrugereaftøj,idetdeovertagerdenneproces,hvilketvariererindividuelt. 18af214

20 tiltideltagere.hervedundgårvidannelsenafsubgrupperitilfældetafformangedeltagereeller omvendtenmanglendedynamikvedforfå(malhotraetal.,2012).deltagerneermellem25og 28år,bosatiKøbenhavnellerpåFrederiksbergogerigangmed,ellerharnetopafsluttet,melB lemlangetillangevideregåendeuddannelserfracopenhagenbusinessschool,københavnsunib versitet og Professionshøjskolen UCC. Derfor lever respondenterne demografisk og sociob økonomiskoptilmalhotraetal.s(2012)retningslinjeomhomogenitet(bilag19).daformålet medfokusgruppeneratskabeforskelligesynspunkter,serviikkeenbegrænsningi,atdeltagerb neerheterogeneifxcivilstatusogkøn. Davikunafholderétfokusgruppeinterview,udviklerviikkeenerkendelseaf,hvadderkanforB bedredatakvalitetieventueltkommendefokusgruppeinterviews.dogkandybdegåendeinterb viewsfradeletoganalyseresultaterfradeltoansessomenmåde,derkanudvidevoresforståb else for feltet, hvilket medtages i udarbejdelsen af spørgsmålene til fokusgruppen. Fx udtaler flereafrespondenterneidedybdegåendeinterviews,athiggbindekseterenmådederformentb ligkanøgegennemsigtighedenoverforforbrugere.derforspørgerviifokusgruppenindtilhiggb indeksetoginddragerintroduktionerafhonestby,h&mogzaraswebkommunikationforatfå forbrugernesholdningtildette. Foratsikrebesvarelseafbestemteemnerharviudvikleteninterviewguide,inklusiveenbrieB fingogdebriefing,dergrundlæggendebestårafsammeindholdsomtildedybdegåendeinterb views,menmedsærligtfokuspåatskabeenuformelatmosfærevedfxatpåpege,atderikke findesrigtigeellerforkertesvar(bilag,20). Indledningsvistbestårinterviewguidenafintroducerendespørgsmål,derhartilformålatsikre, atdeltagerneertryggevedsituationen,hvorforviherønskeratbelyse,hvorvidtdekøberbæreb dygtigttøj.overgangsspørgsmålenemedtagerkommunikationafcsrbtiltagoggiverdeltagerne mulighedforatdefineregennemsigtigkommunikation.dissespørgsmålledervideretilhovedb spørgsmålene,derbl.a.skalbelyseholdningertilhonestby,h&mogzaraswebkommunikation. ForatstimulerediskussionengørvibrugafenTVBskærm,derskalviseHonestBy,H&MogZaB raswebsider(malhotraetal.,2012).hovedspørgsmåleneerdeltopitreområder:gennemsigtig kommunikation,holdningogadfærdtilbrandogcertificeringer,somviguiderdeltagerneudfra. Hermeneutisk)analysetilgang) Følgendeafsnitskitserervoresanalysetilgang.Dennebelyser,hvorledesviskabermeningide indsamlede data fra hhv.dybdeinterviews,websiderogfokusgruppeinterview,dvs.hvordan litteraturogempiribehandlesianalysen. 19af214

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 3, Interview med Göcke

Bilag 3, Interview med Göcke Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Visuel kommunikation og storytelling som strategisk branding

Visuel kommunikation og storytelling som strategisk branding KANDIDATAFHANDLING Visuel kommunikation og storytelling som strategisk branding - En analyse af Innocents brug af visuel kommunikation og storytelling i forbindelse med branding Visual communication and

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

A Question Of Kommunikation af mode og bæredygtighed på Facebook Bachelor HA Roskilde Universitet December 2012. 1 Introduktion...

A Question Of Kommunikation af mode og bæredygtighed på Facebook Bachelor HA Roskilde Universitet December 2012. 1 Introduktion... Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Virksomhedsbeskrivelse... 7 1.3 Vores samlede billede af A Question Of... 9 1.4 Problemfelt... 10 1.5 Problemformulering... 12 1.5.1 Arbejdsspørgsmål...

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1]

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1] [1] Titelblad Navn: Lærke Hoven Pedersen Uddannelse: Cand.merc. i Organisation og Strategi Semester: 10. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Øland Madsen Afleveret: 6. juni

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas CSR LINK, 4. juni 2014 Bahare Haghshenas Manager Tlf.: 31 31 04 31 bahahag@deloitte.dk 2 Agenda Projektets baggrund og

Læs mere

- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og

- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og En Mulighedsskabendee Beskæftigelsespolitik? - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? Gruppens

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Systemkrise. - Et virksomhedsperspektiv. Gruppe 6

Systemkrise. - Et virksomhedsperspektiv. Gruppe 6 Samfundsvidenskabeligt basisstudium 3. semester 2012/13 Roskilde Universitet Systemkrise - Et virksomhedsperspektiv Gruppe 6 Gruppemedlemmer: Jonathan S. Simonsen Jonas Dannevang Damir Pasic Bo Jul Jeppesen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi.

1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi. 1.0 Indledning Da finanskrisen ramte den vestlige verden i 2008, gik det hårdt ud over bankernes omdømme, da den generelle mening var, at bankerne bar en del af ansvaret for krisen (business.dk) i. Inden

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Indhold. April 2013 Side 1

Indhold. April 2013 Side 1 Indhold 1.0 KAPITEL 1; INDLEDNING... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Afgrænsning... 4 1.4 Strukturering af projekt... 5 1.5 Formål for projektet... 5 1.6 Videnskabsteoretisk tilgang... 6 1.7 Teori...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

6 Konklusion og perspektivering... Error: Reference source not found. 7 Litteraturliste... Error: Reference source not found

6 Konklusion og perspektivering... Error: Reference source not found. 7 Litteraturliste... Error: Reference source not found Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3 1.2 Metateori... 4 1.2.2 Valget af den filosofiske hermeneutik... 5 1.3 Metode... 6 1.3.1 Case-studiet... 6 1.3.2 Metodiske forskningsprincipper...

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag

Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag Innovativ pædagogik og didaktik i de klassiske fag Det formelle forpligtende læreplanen for stx, kap 1 stk 4 ( Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere