B Æ R E D Y G T I G H E D
|
|
- Joachim Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G R E E N. W A S H M O D E I N D U S T R I E N F O R U R E N I N G K O M M U N I K A T I O N F O R B R U G E R K U L T U R L E G I T I M I T E T C S R C E R T I F I C E R I N G E R B Æ R E D Y G T I G H E D T R O V Æ R D I G H E D I D E N T I T E T O R G A N I S A T I O N E R H O L I S T I S K S P E C I A L E C A N D. M E R C. E M F Bæredygtighed set gennem moderigtige briller Et kvalitativt studie om gennemsigtighed og certi iceringer i modeindustrien Sustainability seen through fashionable glasses A qualitative study of transparency and certi ications in the fashion industry M e t t e L i l d h o l d t S c h m i d t L i s e H v i d H o l m K a n d i d a t a h a n d l i n g, C a n d. m e r c. E M F I n s t i t u t f o r A f s æ t n i n g s ø k o n o m i C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l V e j l e d e r F r e d e r i k L a r s e n, I K L D a D a t o 1 3. o k t o b e r A n s l a g s v a r e n d e t i l s i d e r
2 Executive)summary) Fashioncompaniesstrugglewithsocialandenvironmentalchallengesbecauseoftheircomplex valuechains.astudyconductedbydeloitte(2014)showsthatconsumersareincreasinglydeb mandingtransparencyinthewaytheirclothesareproduced.onewayforfashioncompaniesto becomemoretransparentisthroughcertifications.therefore,wewishedtoexamine,howthe Danishfashionindustryusescertificationsasatooltocreatetransparencyandcredibility and the theretobrelated opportunities and challenges. The examination has been done through inb depth interviews with professionals who know about sustainable fashion. Which institutions affectfashioncompanies usesofcertificationsthroughinstitutionaltheoryareilluminatedby DiMaggio&Powell(1983).Resultsshowtwoprimarychallengesforthefashioncompaniesin thisregard:1)wheninitializingandimplementingtheuseofcertifications;2)theoverallpower ofthemedia.thesechallengesmakeitdifficultforfashioncompaniestocommunicatetheircerb tificationsandtherebyaffecttheirachievementoflegitimacy.furthermore,wewantedtoexamb inehowtransparencyisexpressedinthecsrcommunicationbyhonest'by,h&m,andzarato consumersthroughacommunicativereadingoftheirwebsites.thepurposebeingtouncover whethertransparencyconstitutesaconcernfortheircompany.garstenetal.(2008)consider transparency in organizations and point out that transparency hides and reveals at the same time,whichwedeemascrucialforthecredibility.resultsindicatetransparencyexpressedin threedifferentways.sinceconsumersdrivethedemandforfashionclothing,wehaveanalysed, throughafocusgroupinterview,howfashioncompanies degreeoftransparencyanduseofcerb tificationsaffecttheircredibilityfromtheconsumers perspective.thethreelevelsofanalysesof thispaper,industry,organizationandconsumerlevel,createaholisticviewoftransparencyand sustainabilityinfashion.thepurposebeingtouseourknowledgefromtheindustryandorganib zational level to identify consumers involvement in CSR communication. We use Arnould & Thompson s(2005)definitionofconsumerculturetheory,whichillustrateshowtherespondb entsfacecsrcommunicationfromacriticalperspective.resultsshowthattherespondentsare nothighlyinvolvedinthecsrcommunication.however,ifthecommunicationwastobetarb getedinapurchasingsituation,sustainablefashioncouldbecometransparent.thiscouldinturn strengthentheperceptionofidentitybcreationinconsumersandpotentiallyincreasetheirlevel ofinvolvementwithcsrcommunication.fashioncompaniesareresponsibleforcommunicating theircommitmenttosustainablefashioninanintegratedandconsistentmanner,bothinternally andexternally.bythis,theycanimprovehowtransparenttheyareviewedbytheirconsumers and spark demand for sustainable fashion. The Higg Index provides a benchmark to measure andcomparesustainabilityinandamongorganizations,andtherebyincreasestransparencyin thepurchasingsituation. 1af214
3 Indholdsfortegnelse) KAPITEL)1) )TEMATISERING) 5 INDLEDNING) 5 PROBLEMFORMULERING 7 PROBLEMSTILLINGER 7 SPECIALETS)STRUKTUR) 9 KAPITEL)2) )METODOLOGISK)TILGANG) 12 DET)VIDENSKABSTEORETISKE)PARADIGME) 12 SOCIALKONSTRUKTIVISTISK)GENSTANDSFELT) 12 UNDERSØGELSESDESIGN) 13 DYBDEGÅENDEINTERVIEW 13 WEBKOMMUNIKATION 16 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 HERMENEUTISK)ANALYSETILGANG) 19 FILOSOFISKHERMENEUTIK 20 HERMENEUTIKKENSONTOLOGIOGEPISTEMOLOGI 21 DENHERMENEUTISKECIRKEL 21 KILDEKRITISK)ANALYSETILGANG) 22 KAPITEL)3) )TEORETISK)FUNDAMENT) 23 INSTITUTIONALISERING) 23 INSTITUTION 23 ORGANISATORISKFELT 24 LEGITIMITET 25 ISOMORFI 26 GENNEMSIGTIGHED) 26 GENNEMSIGTIGHEDIORGANISATIONER 27 AKTIVGENNEMSIGTIGHED 30 EKSTERNGENNEMSIGTIGHED 30 GENNEMSIGTIGHEDIMODEBRANCHEN 31 IDENTITET 31 VISUEL)KOMMUNIKATION) 32 RETORIK 32 2af214
4 APPELFORMER 33 CSR) 33 DEFINITIONERAFCSR 34 CSRMEDMÅDE 36 CONSUMER)CULTURE)THEORY) 37 FIREFORSKNINGSOMRÅDER 38 FORBRUG 40 INVOLVERING 40 KAPITEL)4) )ANALYSE) 42 INSTITUTIONALISERING) 42 PRÆSENTATIONAFCERTIFICERINGER 42 INSTITUTIONER 43 DETORGANISATORISKEFELT 45 RELATIONERIDETORGANISATORISKEFELT 48 DELKONKLUSION) 58 CSRUKOMMUNIKATION) 58 HONESTBY 59 H&M 64 ZARA 73 DELKONKLUSION) 77 FORBRUGERRESPONS) 77 BÆREDYGTIGMODE 78 CSRBKOMMUNIKATION 81 KONKRETCSRBKOMMUNIKATION 84 HOLDNINGOGADFÆRDTILMODEBRANDS 90 DELKONKLUSION) 94 KAPITEL)5) )DISKUSSION) 95 GENNEMSIGTIGHED)I)KØBSSITUATIONEN) 95 HIGGUINDEKSET) 96 MEDIERNES)ROLLE) 96 INTEGRERET)CSRUKOMMUNIKATION) 97 METODEREFLEKSIONER) 98 3af214
5 KAPITEL)6) )KONKLUSION) 99 KAPITEL)7) )PERSPEKTIVERING) 103 KAPITEL)8) )LITTERATURLISTE) 105 KAPITEL)9) )BILAGSOVERSIGT) 117 4af214
6 Kapitel)1) )Tematisering) Indledning) Modeindustrienbeskæftiger75mio.menneskerogomsætterfor500mia.dollarsomåretoger på verdensplan den industri, der forurener næstmest kun overgået af olieboggasindustrien (Fashionunited,2014;Andersen,2013).Forureningenskerikkealeneiproduktionenaftøj,men ogsåibehandlingenefterkøbet,hvorforogsåforbrugereharetansvarforatagerebæredygtigt. EvaKruse(2013)præciserer,atvirksomhederudgør60%afmiljøbelastningenogforbrugere forårsager40%.anskuermanmodefraetcyklusperspektiv,erdetpådenenesideforbrugernes efterspørgselafmodetøj,derigangsætterproduktionaftøj,menomvendterdetvirksomhederb nesudbudafsamme,derformentligtskaberlystenhosforbrugernetilatøgeforbrugetafmodeb tøj. IfølgeJulieSommerlund 1 planlæggermodebranchenoftekunseksmånederfrem,hvilketerprob blematiskift.bæredygtighed,derkræveretlangsigtetperspektiv,fordidererfokuspåatsikre nødvendigeressourcertilfremtidigegenerationer(imeyer,2012).derfordettekanbæredygtig modeopfattessomendiametralmodsætning,enproblematiksomvanessafriedman 2 præciseb rerogkategoriserersometoxymoron,hvilketbetyder,atbæredygtigmodeerenselvmodsigelse (imchangama,2014). Forudenforureningogmiljømæssigeudfordringerindeholdermodeindustrienkomplekseetiske ogsocialeudfordringer,ogharsenestværetskyldiverdensstørsteindustriulykke.datekstilfab brikkenranaplazaibangladeshfaldtsammeniapril2013,mistedeover1.100fabriksarbejdere livetogflereend2.000blevsåret(dieckmann&rasmussen,2014).dettevidnerommodebranb chensmanglendeansvar,hvorvedkonsekvensernefxkanværeforbrugerbboykotsellerdårligt image,hvilketskadervirksomhederneselv(perryetal.,2012). Ovenstående katastrofe kan anskues som en konsekvens af modevirksomheders fast fashionb strategi,hvorvirksomhedernekopierertendenserfracatwalkenmedfokuspåomkostningerog tidforattilfredsstilleforbrugere,derønskeretstørreogbilligereudvalgafmodetøj(perryetal., 2012).Forbrugernes behovbetragtesud fra cyklusperspektivetsom kunstigtskabtafbl.a.reb klamer.særligtzaraerfrontløbermeddenneforretningsmodelogproducereromkring forskelligebeklædningsgenstandeårligtift.deellerssædvanlige50b100(ibid.).deterisærhos 1TidligerelektorogcenterledervedKunstakademietsDesignskole.NuværendeProdekanforomverdensrelationervedKøbenhavns Universitet. 2TidligeremoderedaktørpåFinancialTimes.NuværendemodechefpåNewYorkTimes.HunvartalervedCopenhagenFashion Summit2014,somjf.demselververdensstørstebegivenhedombæredygtighedimodeindustrien. 5af214
7 dennetypeafmodevirksomheder,atdestørsteudfordringermedbæredygtighedliggernetop pga. deres omkostningsfokus, som medfører sociale eller miljømæssige konsekvenser. Ifølge Krauseetal.(2009)liggernøglentilbæredygtighedivirksomhedersværdikæde,fxiproduktioB nen af fibre og tekstiler, hvorfor det også er her, besparelserne typisk giver miljømæssige og sociale udfordringer. Fx bliver store mængder spildevand udledt, luften forurenes af CO 2B udledningogkemikalier 3 anvendes.desudenoutsourcesproduktionenoftetiltekstilfabrikkeri udviklingslandeforatreducereomkostningerne.inogletilfældekandettemedførebørnearbejb deogdårligearbejdsvilkår,derbl.a.erkarakteriseretveden60b80timersarbejdsuge,derudb nyttermedarbejderne(skov,2008).andreelementer i værdikæden,deromhandlerbæredygb tighed,erfxdyrerettigheder,anvendelseaføkologiskkontrakonventionelbomuldogtransport. BekæmpelseafkorruptionogopretholdelseafarbejdspladsererderimodstrategiskebeslutninB gerpåledelsesniveau.pådenmådebetragterviikkeforbrugeresomendelafmodevirksomheb dersværdikæde,menendelafmodeindustrien 4,idetforbrugerebidragertilmiljøbelastningen. Ovenstående indikerer, at modevirksomheders værdikæder indebærer mange aktiviteter og underleverandører,deroftesterfordeltpåflerekontinenter.derforopfattesmodevirksomheb dersværdikædersomkomplekseogpotentieltsomenafårsagernetilomfangetafproblemeti modebranchen. EnkonsekvensaffastfashionBstrategienerreadyBtoBwaste,hvorvirksomhedersomkostningsfoB kusogforbrugeresøgedetøjforbrugermedvirkendetilatmeretøjbortskaffes(ritzau,2013). Engennemsnitligdanskerkøberca.16kilotøjomåret,mendaderproduceresmereendder konsumeres,gårder tonstøjtilspildeidanmark.(innonentlifestyle,2013).forbrugerb neerifølgeenundersøgelsefradeloitte(2014)istigendegradbevidsteomkonsekvenserneaf fastfashionbstrategierogefterspørgersåledes,atmodevirksomhederergennemsigtigeogærlige, hvilketifølgedeloitte(2014)harskabtennyforbrugertrend: gennemsigtighed'er'det'nye'sort (Deloitte, 2014: 9).' Forbrugerne efterspørger derfor information og åbenhed, fx om hvordan tøjeterproduceretsamtunderhvilkeforhold(ibid.). EfterhåndenvælgerfleremodevirksomhedercertificeredeleverandørerforatpåvisederessociB aleogmiljømæssigeansvar,bl.a.fordiproduktionenhervedkontrolleres.dettekansessomet udtryk for, at virksomhederne dokumenterer aktiviteter i værdikæden og på den måde øger 3Vieropmærksommepå,deraltiderkemikalieritøj,menpolitiskereguleringerafgørhvormegetoghvilke,dereracceptable(MST, 2014).Nårderrefererestilsundhedsskadeligekemikalierispecialet,erderderfortaleomikkegodkendekemikalier. 4Vierklarover,atmodeindustrienprimærtrefererertilvirksomhedernesproduktion,menvimeneratalternativersomfxmodeB verden ikke er dækkende. Derfor har vi valgt modeindustrien, der i et bæredygtigt perspektiv, også medtager forbrugere, fordi forbrugereogsåerendelafmodeindustrien,fordideudgørefterspørgslenpåmodetøjogforureneribehandlingenaftøj.viskelner derformellemmodebranchen(modevirksomheder,deresleverandører,brancheorganisationer)ogmodeindustrien(modebranchen ogforbrugere). 6af214
8 gennemsigtighedenomkringderesansvar.kontrolafcertificeringerkanbådeskeiformafen eksterntredjepartsvalidering,uanmeldtekontrolbesøgellermodevirksomhedersegenkontrolaf produktionen.ifølgeottman(2011)findesdermereend400økologiskemærkningeroggrønne certificeringeri207lande,hvilketkanindikereatbedreoplysningtilforbrugerneeressentielt. Påbaggrundafovenståendeproblematikkerimodeindustrien,findervidetrelevantatundersøB gefølgendetredelteproblemformuleringforatbidragemedetholistiskperspektiv.dervedbeb vægerviosfraetindustriniveau 5 tiletvirksomhedsniveau,ogslutterpåetforbrugerniveau.der afsluttesmedsidstnævnte,fordibæredygtigmodeeretkomplekstglobaltproblem,hvorbåde virksomhederogforbrugeretagerdelimiljøbelastningen.dereraltsåtaleometfællesproblem, hvorforenfællesløsningeroplagt,ogbæredygtigmodekanikkeudelukkendeanskuesfraét perspektiv. Således er det utilstrækkeligt kun at betragte udfordringerne fra modebranchens synspunkt,hvorforforbrugerneinddragesmedhenblikpåatundersøge,hvordandereagererpå modevirksomhedersanvendelseafgennemsigtighedogbrugafcertificeringeriderescorporate SocialResponsibilityBkommunikation(CSR). Problemformulering) 1. På'hvilken'måde'anvendes'certificeringer'som'et'virkemiddel'til'at'skabe'gennemsigtighed' og'troværdighed'af'virksomheder'i'den'danske'modeindustri?' FølgendekonkretiseresitrecasesogdetundersøgespåhvilkenmådemodevirksomheB deranvendergennemsigtighedicsrbkommunikation. 2. Hvordan'kommer'gennemsigtighed'til'udtryk'i'modevirksomheders'CSRHkommunikation'til' forbrugere?' Grundetspecialetsholistiskefokus,erdetafgørendeatinddrageforbrugeresrespons, idetdeudgørefterspørgslenafmodetøj. 3. Hvordan'påvirker'modevirksomheders'gennemsigtighed'og'certificeringer'troværdigheden' hos'forbrugere?' Problemstillinger) ImodevirksomhedersCSRBkommunikationtilforbrugereidentificeresyderligereenrækkeproB blemstillinger.deteressentielt,atmodevirksomhederopfatterforbrugeresommennesker,der ønskeretsocialtliv,ogikkeforbrugere,derkøbermaterielletingiformaftøjpåkroppen(ottb 5Industriniveauetskalikkeforvekslesmedmodeindustrien,idetindustriniveauetrefererertiletniveauispecialetogikkeenspeciB fikindustri. 7af214
9 man,2011).herliggersåledeseninteressantudfordring,idetmodesomfænomenikkeerendel afdebasalebehovimaslows(1970)behovspyramide,menderimodhandlerompræsentation ogselvrealisering,hvilketliggerøverstihierarkiet.tøj,uafhængigtafmode,kanplaceressomet fysiskbehov,dadetvurderesattøjpåkroppenkanværeennødvendighedforindivider,afhænb gigtafklimaforskelleverdenover.danmarkharettempereretklima(cappelen,2005),hvorfor overlevelseidanmarkkrævertøjpåkroppen.ifølgeentwistle(2000),appellerermodetilkropb pen,oghunpåstår,atforbrugerepåklæderkroppeniallesocialesammenhænge.endviderepob interer Entwistle & Wilson (2001), at påklædning og mode ofte sammenlignes med sprog, da beggedelehandleromkommunikation.såledeskanmodeopfattessometmiddelforforbrugere tilatkommunikerederesidentitettilomverdenen.detteunderstøttesafatdetførstevalgkriteb riumforkøbafmodetøjerdesign,somvisueltskalafspejleforbrugerespersonlighedogdermed er immaterielt (Joergens, 2006). Forbrugere opfatter ikke modetøj som en materiel størrelse, hvilketkananskuessometproblem.forbrugerebesidderetbehovforoglysttilatværemodeb rigtige,dvs.påklædekroppenmedbeklædning,derpåetbestemttidspunkterønskeligt,smukt ogpopulært(entwistle,2000).detteunderstregesiforbrugernesøgedetøjforbrug,damodetøj bidrager til at forbrugere kan opnå et ønske om at være moderigtige. Det materielle problem opstår,fordidetteledertilenstørretøjmængde.debæredygtigeproblematikkerimodebranb chenopstår,idetforbrugerneikkeopfattermodetøjsommaterieltogetbasaltbehov. I forlængelse af at forbrugere anvender mode til at kommunikere deres identitet, vægterde endvidereparametresomstilogdesignhøjereendsocialansvarlighedvedkøbaftøj(joergens, 2006).Undersøgelserviserdog,atforbrugerneervilligetilatbetalemereforbæredygtigmode (Haghshenas, 2014), hvilket indikerer en interesse fra forbrugernes side i at gøre mode mere bæredygtig,dogudenatgåpåkompromismeddesign. Forudenbæredygtighederderfortsat efterspørgselpådelavepriser,hvorfordertegnersigetmønsteraf,atforbrugereefterspørger bådebæredygtighed,designoglavepriser.detteeretudtrykfor,atforbrugerneharenpositiv holdningtilbæredygtigmode,menatadfærdenikkefølgertrop,nårdehandler. SelvommodevirksomhederistigendegradfokusererpåsocialansvarlighedideresforretningsB driftogkommunikation,harforbrugeresværtvedatgennemskue,ihvorhøjgraddererhandb ling bag virksomheders CSRBkommunikation (Campbell, 2012; Christensen, 2014; Grønbech, 2014;Joergens,2006).Detkansessomenkonsekvensaf,atforbrugernemener,dermangler kommunikationdirekterettetmoddem.detteskaberugennemsigtighedoverforforbrugerneog dermed en udfordring for virksomheder (Joergens, 2006; Deloitte, 2014). En udfordring, der relaterer sig til CSRBkommunikation,ergreenwash,hvorvirksomhederkanblivebeskyldtfor 8af214
10 falskmarkedsføring,dvs.hvisdefxpromoverersigsomværendemeregrønneenddeegentlig erellerudenatværedet(ottman,2011).pådenmådekanvirksomhedernerisikereatmiste forbrugernestillid. Forbrugereharoverordnetindflydelsepåforureningenimodebranchenpåtoforskelligemåder. Fordetførstehardeentendenstilatvasketøjforofteogvedforhøjetemperaturer(Joergens, 2006;Kokkegård,2013).FordetandetherskerderhosforbrugereenbrugBogBsmidBvækBkultur. DennekansessomenkonsekvensaffastfashionBvirksomhedernesproduktionaf10.000styles årligt.detfaktumatmodeneromskifteligogpåvirkerdesudenforbrugeretilhyppigtatkøbenyt, hvilketbetyderdetypisksmiderdetgamleud.forbrugerekanistedetforvælgeatimødekomb mehennes&mauritzs(h&m)tilbudomatindleverebrugttøjtilh&mbbutikker,sombl.a.anb venderdetbrugtetilatfremstillenyt.initiativet,somh&mkaldertøjindsamlingssystemet 6,starB tedesidsteårogiløbetaf2013modtogh&mover3.000tonstøjpåverdensplan(lynard,2014), hvilketkansessomentilbagebetaling. Specialets)struktur) Specialetsstrukturbeskrivesidetfølgendemedudgangspunktifigur1ogAnkersborgs(2013) beskrivelseafendeduktivstruktur.ankersborgs(2013)deduktivestrukturbyggerpåenoverb bevisningom,atudvalgtteorianvendespåvoresafgrænsedemængdeafindsamlededataved hjælpafudvalgtemetoder. 6Forbrugerekanaflevereenposetøjogfåenrabatkuponpå15%tilenvalgfrivareiH&M. 9af214
11 Figur)1)Specialets)struktur,)egen)tilvirkning) 10af214
12 Påbaggrundafovenståendeoverbevisningerdetnærliggendeatpræsentereogdiskutereden udvalgteteoriogmetodeforderefteratanalysereempirienherudfra.såledeserdetillustrereti figur1,atteorikapitletfølgereftermetodenogtematiseringen.metodendiskuterer,hvordanvi vilsvarepåproblemformuleringenogefterfølgendebegrundesdethvordanteorienanvendes. Teorigennemgangenerenkritiskrefleksionover,hvordanoghvorfordenudvalgteteorierreleB vantihenholdtilatkunnesvarepåproblemformuleringen(ankersborg,2013). Projektets undersøgelsesdesign dækker over tre indbyrdes afhængige analysedele, hvortil der knytter sig forskellig data og teori. Igennem de tre analysedele forekommer der derfor en vis progression:denvidenderskabesideletliggertilgrundfordenvidenviskaberidelto,som igenerennyforforståelse,dergårforudforanalysedeltre.progressionenianalysenerårsagen til, at vi efterfølgende kan lave et samlet diskussionsafsnit, der opsummerer sammenhængen mellemdetredeleforefterfølgendeatkunnesamleresultaterneienkonklusion.slutteligtvil emner,vierstødtpåundervejs,mensomikkeharhaftendirekterelationtilproblemformuleb ringen,blivesamletienperspektiveringforatpåpegehvilkefremtidigestudier,derkanvære relevante.derforerdiskussionen,konklusionenogperspektiveringenillustreretnederstifigur 1somensamletafslutningpåspecialet. 11af214
13 Kapitel)2) )Metodologisk)tilgang) Det)videnskabsteoretiske)paradigme 7 ) Denvidenskabeligemetodologierforankretispecialetsvirkelighedsopfattelse,somudspringer afetoverordnetparadigmeogaltsådiktererdenviden,vikanskabe(ankersborg,2011).parab digmeterderfornødvendigtatdefinere,førempirienkanindsamlesogundersøgelsenkanpåb begyndes.såledesvildetontologiskeogepistemologiskeudgangspunktforspecialetbestemmes idefølgendeafsnit.hvorontologienudgørgenstandsfeltetforspecialetogkanbetegnessomde antagelser, vi har om verden, er epistemologien det' grundlæggende' aksiom' for,'hvordan'genh standsfeltet'kan'studeres (Fuglsang&Olsen,2009:30),hvilketudgørspecialetsanalysedesign. Ontologienersåledeslærenomeksistens,hvorepistemologienerlærenomvidenellerdeantaB gelserviharom,hvordanvidenermulig. Socialkonstruktivistisk)genstandsfelt) Konstruktivismekansporestilbagetil1781,hvorImmanuelKantmedsithovedværkKritik'af' den'rene'fornuftgjordeoprørmeddenradikaleempirisme.hervardavidhumeenmarkantreb præsentant og af den overbevisning, at virkeligheden (objektet) eksisterer i sin rene forstand uafhængigt af at blive erkendt af menneskets bevidsthed (subjektet). Modsat mener Kant, at virkelighedenaleneeksistererikraftafmennesketserkendelseafden(rasborg,2009).idette specialeblivervirkelighedenderforprægetellerformetafvoreserkendelseafden. SocialkonstruktivismefremhæverdesamfundsmæssigefænomenerspraksisBogfortolkningsafB hængige,sprogligekarakterer.dettestårikontrasttilrealisme,somhævder,atvirkeligheden eksisterersomenobjektivrealitetuafhængigtafvoreserkendelseafden.erkendelsekanbetegb nessomenpræmisforsocialkonstruktivismeogspecialetsudformning,hvordetatskaffeviden omfænomeneriverdennødvendigvismedfører,atdereretsubjekt,somerkenderogetobjekt, dererkendes(rasborg,2009).såledesudgørvisomforskeresubjektet,dererkenderenvirkeb lighedsopfattelseafobjektet,somerbæredygtigmode.hererdetrelevantattilføje,atdenmenb neskeligevidenikkeerevigogalmengyldig,men præget'af'den'sociale'og'kulturelle'kontekst,' hvori'den'opstår (Rasborg,2009:351),hvilketunderstøtterdensocialkonstruktivistiskeopfatB telse,atvirkelighedenikkeeksistererisinreneform,menkunivoreserkendelseafden.det betyderendvidereatvoreserkendelseafvirkelighedenikkeerendirekteafspejlingafdenne, menaltidenfortolkningietbestemtperspektiv.idenforbindelseeksisterergennemsigtighedfx ikkeførdettillæggesmeningogbetydningafetsubjekt,somerderespondenterviinterviewer, 7Medparadigmemenesdenverdensanskuelsemetodenudgørforspecialet. 12af214
14 derforhandlerogderigennemerkendergennemsigtighedenseksistensogsåledesudgøretforb tolkningsperspektiv(garstenetal.,2008).dahermeneutikkenbyggerpåfortolkning,udgørden det epistemologiske udgangspunkt for specialet, hvorfor denne præsenteres i afsnittet hermeh neutikkens'meningsfortolkning. Undersøgelsesdesign) Analysensundersøgelsesdesignbestårafkvalitativeinterviewstildeletogtrehvorhhv.delet erdybdegåendeinterviewsogdeltreeretfokusgruppeinterview.deltobestårafalleredeeksib sterendedatafrahonestby,h&mogzaraswebsider. Dybdegående)interview) Empirien til analysedel et indsamles gennem semistrukturerede,kvalitativeforskningsinterb views,idetviønskerat forstå'verden'ud'fra'interviewpersonernes'synspunkter '(Kvale&BrinkB mann,2009:17).strukturenerforbundetmedensærligtilgangogspørgeteknik,idetmanfokub sererpåinterviewpersonensoplevelseafetemneogderforstilleråbnespørgsmål(ibid.).denne formforinterviewsøgeratindhentebeskrivelserafinterviewpersonerneslivsverden,fraderes eget perspektiv, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, hvorfor interviewformenkanbetegnessometfænomenologisklivsverdensinterview(ibid.).hvadangår interviewenetilopgavensdelet,ønskesinterviewpersonensoplevelseafcertificeringersfordele ogulemperformodevirksomheder. Antalletafinterviewpersonerafhængerafformåletmedundersøgelsen.HvorforfårespondenB tergørdetvanskeligtatskabedynamik,betyderformangerespondenter,atdetersværtatforeb tage en dybdegående analyse af interviewene pga. mange divergerende udtalelser (Kvale & Brinkmann,2009).DaformåletmedinterviewenetildeleteratfåenforståelseforcertificerinB gers betydning i modebranchen, er det nødvendigt at foretage nye interviews indtil'det'mæth ningspunkt,'hvor'yderligere'interview'ikke'tilføjer'noget'nyt '(Kvale&Brinkmann,2009:134).Det harvistsig,atseksrespondenterhargivetdennødvendigeinformation,hvorforviharholdtos indenforantalletaf,hvadalmindeligeinterviewundersøgelsertypiskanvender,somer15+/b10 (Ibid.). De seks respondenter skal bidrage med et øjebliksbillede om modevirksomheders anb vendelseafcertificeringer,hvorforderikkevilværetaleomengeneralisering.dedybdegående interviewsoptagesmeddiktafon(bilag1)foratkunnedokumenteredisse,hvortildererudforb metreferater(bilag2b7). DeseksrespondentererudvalgtpåbaggrundafdereskendskabtilmodeindustrienogCSR,og udgøretindustriperspektiv til specialet. To af respondenterneerfradanskevirksomheder, 13af214
15 hvorafdenene,madsulrikgreenfort,ermedgrundlæggerafogceoforaquestionof(aqo),en lilledanskmodevirksomhed,hvoralbomulderfremstilletafglobalorganictextilestandardb certificeret(gots)økologiskbomuld(aqo,2014).den anden, Morten Lehmann,erderimod Corporate CR Manager for en stor dansk modevirksomhed, IC Companys 8 (IC), der ejer flere brands.mortenogmadskanbidragemedenindsigtiarbejdetmedcertificeringerogenviden om,hvilkefordeleogulempercertificeringermedfører.hvormadsmedaqohararbejdetmed CSRsomenintegreretdelafvirksomhedenfradensbegyndelse,erICførstindgåetisamarbejB dermedbl.a.businesssocialcomplianceinitiative(bsci)seksåreftervirksomhedensetableb ring(icgroup,2014b;2014c).detkansåledesbetyde,atdeharhvertderessynpåemnet,hvilb ketskabervariationogdermedbidragertildivergerendesvar. Deresterendefirerespondentererallefagpersoner,hvorBirgitteMogensenskillersigudsom CSRBekspert med 25 års erfaring på tværs af brancher, hvor hun bl.a. har rådgivet modevirkb somheder. På den måde bidrager hun medenforståelsefor,hvilkenbetydningcertificeringer kanhaveformodevirksomhederfraentredjepartssynspunkt,fordihunikkearbejderienmob devirksomhed.detbetyder,athunpotentieltkansenoglefordeleogulempervedcertificeringer, somdeandrerespondenterikkeeropmærksommepå. JonasEderBHansen,udviklingsdirektør,ogSuziChristoffersen,projektkoordinator,erbeggefra brancheorganisationendanishfashioninstitute(dafi)ogharsåledesenforståelseforogkonb taktmedbranchen.suziertilknyttetetmaterialebibliotek(bilag8)ogharsåledesenvideninb denforbæredygtigematerialeroghvilkenbetydningcertificeringerharformaterialerimodeb branchen. Jonas EderBHansen arbejder på tværs af både virksomheder, NGO er og regeringen, hvorforhankanbidragemedenbredvidenom,hvorcertificeringerkangøreenforskel. EndeligtdeltagerDrudeBKathrinePlannthinsomrespondent.Hunharover20årserfaringimoB debranchen,hvorhunaltidhararbejdetmedetbæredygtigtperspektiv.hunertilknyttetkøb benhavns Erhvervsakademi (KEA), hvor hun bl.a. arbejder med et socialt inklusionsprojekt, i' tråd'med'verden.drudeskillersigbl.a.udfradeandrerespondentervedatbidragemedenmere idealistisk tilgang til bæredygtighed, som hun mener bør være en selvfølge. Respondenternes forskelligepositionervilformentligbidragetilvarieredesvartildesammespørgsmål. Tilhvertinterviewudvikleseninterviewguideforatstrukturereinterviewforløbetmereeller mindrestramt(bilag9b14).guideninddelesifireemner:introduktion,certificeringerhosmob devirksomheder, certificeringernes troværdighed og kommunikation af certificeringer. Vi forb 8ICCompanyshard skiftetnavntilICGroupvedDKCompanysopkøbafIC(ICGroup,2014a). 14af214
16 klarer respondenterne, at vi skelner mellem fabrikscertificeringer og produktcertificeringer, hvilkehhv.ersynligeogusynligeforforbrugeren.allespørgsmålholdeskorteogenkle.nogle stilles til alle respondenter og andre er målrettet,påbaggrundafresearchforataktualisere spørgsmålene, for at udnytte respondenternes viden qua deres erhvervsmæssige position. Fx harmortenogjonasdeltagetienpaneldebatiaugustundercopenhagenfashionweek(cfw) 2014omhandlendemediernesrolle,hvorfraviharhentetpointerogspørgeruddybendeindtil dem under hvert interview (Bilag 7). Tilsvarende har Birgitte været interviewet til P1 (DR, 2014)ombæredygtighedsometmodernefænomen,hvilketviharmulighedforatspørgeuddyB bendeindtil(kvale&brinkmann,2009).foratsikrebrugbaresvaranvendesforskelligetyper spørgsmål,somfxopfølgendespørgsmåltilenkritiskholdningtiletsvar,sonderendespørgsmål, somspørgeruddybendetiletsvarogendeligtspecificerendespørgsmål,dersøgerpræcisebeb skrivelser(ibid.).interviewguidenhartilformålatopnådenbedstmuligeinterviewkvalitetfor atopnårelevantedataudfrakriterierombl.a.væsentligeogopfølgendespørgsmålmedhenblik påatfortolkeinterviewpersonenssvarundervejs.dissekriteriererafgørendeforkvalitetenaf denefterfølgendeanalyse,derbidragertilatsvaremerepræcistpåproblemformuleringen(kvab le&brinkmann,2009).iforlængelseafovenståendebestræberviossominterviewpersonerpå at værevelinformerede,struktureredeogåbneoverfornyeaspekter,samtidigmedatvihar kontroloverforløbetvedatfølgeeninterviewguide.vierligeledesbevidsteomatgiveresponb denternetidtilatafsluttederessætninger. Hvert dybdeinterview introduceres med en briefing, hvor situationen og formålet med interb viewet defineres. Vi gør opmærksom på,interviewetbliveroptagettildokumentation,at reb spondententilenhvertidkantrækkesigafundersøgelsenogtilsidstspørgervi,omvedkomb mendeharspørgsmål.hvertinterviewfølgesopmedendebriefing,hvorvitakkerforresponb dentenstidogengagement,sikreros,atderfortsatingenspørgsmålerogendeligtomresponb denternevillæserapporten,nårdenerfærdig(kvale&brinkmann,2009).pga.ettidsbegrænb setinterviewmedjonas,harvisendtbriefingentilhampåforhånd. Somfølgeafflereinterviewsindenfordetsammetemaharforståelsen for emnet udviklet sig undervejsogsåledeshardetværetmuligtatspørgeomfleredetaljerogfacetteridesidstedybb deinterviews,hvorfordesidsteinterviewserafbedredatakvalitet(ankersborg,2013).fxhar voresvidenomcertificeringerindenformodebranchenudvikletsigfradetførstetildetsidste interview. 15af214
17 Webkommunikation) TilatbelyseproblemformuleringensandendelharvivalgtvirksomhederneHonestBy,H&Mog Zarasomobjekter.MeddereswebkommunikationomCSRudgørdeempirienforanalysen(BiB lag15b17).honestbyervalgtpga.deresegenpåstandomatværeverdensførstevirksomhed, derharen100%gennemsigtigforretningsmodel(honestby,2014a).h&mogzaraerderimod valgtpåbaggrundafderesglobaleomfang,hvorh&mspænderover2.936butikkeri53landeog Zararåderover2.000butikkeri88lande(H&M,2014e;Inditex,2014a).HerundererderiDanB mark 78 H&MBbutikker og to ZaraBbutikker, samt webshops, der leverer varer til Danmark (H&M,2014g;Zara,2014).DesudenerH&MogInditexgruppen(Inditex),ejerenafZara,verdens tostørstemodeselskaber(lindeberg,2013).detinteressanteer,atbeggetøjkæderførerenfast fashionbstrategi,menath&m,ifølgevoresresearchforudforarbejdetmedprojektet,ermere synligemedbæredygtigetiltagendzara,idetzaranedprioriterermarkedsføring(cnn,2001).da ZarakunibegrænsetomfangpåderesegenwebsidehenvisertilInditexogfordiZarasforbruB gerkontaktfladeliggerhoszara,afgrænserviosfraatinddragewebkommunikationfrainditex. DogtagervihøjdeforInditex ejerpositionomnødvendigt,hvisdennekanbidragetilatbelyse teoretiskepointeromzara. Såledesvildissetremodevirksomhederopfattessomobjekter,derbidragermedvarieretempiri foratbelyse,hvordangennemsigtighedkommertiludtrykiderescsrbkommunikationtilforb brugerne. På den måde udgør de tre valgte modevirksomheder et virksomhedsperspektiv for specialet,hvorformåletikkeergeneralisering,menatbidragemedetøjebliksbilledepåomdeb rescsrbkommunikationbærerprægafgennemsigtighed. Heltkonkretundersøgervivirksomhederneswebkommunikation,dadenneopfattessomeksB terntrettetmodforbrugere,somervoresfokus.såledesafgrænserviosfrapressematerialeog medieomtale,dawebkommunikationen kan opfattes som et direkte møde mellem virksomheb derne og forbrugere. Netop fordi forbrugeres opfattelse af modevirksomhedernes CSRBtiltag liggerikommunikationen,erdetdenne,derergenstandforanalysenogikkeenvurderingaf modevirksomhedernesegentligetiltag(deloitte,2014). Voresvidenudviklesunderlæsningenafwebsiderneføranalyse.FxopfatterviHonestBysnaviB gationsomgennemsigtigogbrugervenlig,hvilketharmedført,atviharforsøgtatidentificere lignendenavigationhosh&mogzaraellermanglenpåsamme. Somudgangspunktafgrænserspecialetsigfrasupplerendemetoder,fxindtrykfraogkommuniB kationih&mogzarasfysiskebutikker.dogerviopmærksommepå,atderiløbetafprocessen 16af214
18 kanopståinformationer,dergiveranledningtil,atvibesøgerbutikkenforatsammenlignemed virksomhedenswebkommunikation. Fokusgruppeinterview) Etfokusgruppeinterviewdannerrammenfortredjeanalysedelforatbelyse,hvordangennemB sigtighedogcertificeringerpåvirkertroværdighedenhosforbrugereogudgørsåledesspecialets forbrugerperspektiv.denneinterviewtypeeressentieltilatbelyseabstrakteemner(malhotraet al.,2012),hvilketvimenerbådegennemsigtighedogcertificeringerirelationtilmodeer,fordi gennemsigtighedifølgegarstenetal.(2008)liggertilforhandlingblandtsubjekter,idettetilb fælderespondenterne,ogligeledesfordidereksisterermereend400grønnecertificeringerog økologiske mærkninger jf. indledningen. Formålet med fokusgruppen er at skabe forskellige synspunkteromemnet,hvorfordeltagerneikkeskalnåtilenighed(kvale&brinkmann,2009). Derforgørviiinvitationendeltagerneopmærksommepå,atdeikkeskaludtale,hvaddetror,vi ønskerathøre.underinterviewetervidesudenopmærksommepåatkonfrontererespondenb terne,hvisdebidragermedmodstridendeudsagn,fordivimenerdettekanindikereentvivlenb deholdningelleretforsøgpåattilpassederessvartilhvaddetror,ervoresfordel. Fordelenvedatvælgedenneinterviewtypeer,atdersomregelskabesdynamikmellemgrupB pemedlemmerne,fordidefodrerhinandenmedudtalelser,derkanskabediskussionogspontab nesynspunkter(malhotraetal.,2012).dennedynamikernetopkarakteristiskforeksplorative undersøgelser,somkendetegnernærværendeprojektet,idetviforsøgeratafdækkeetukendt studie.omvendterdetenudfordringforfokusgrupper,atdeltagernemåskefølersiggenerteog dervedikkeudtalerderesoprigtigeholdning.foratimødekommedenneulempesørgervifor,at defysiskerammererafslappedeogkomfortable,vedbl.a.atservereforfriskninger,småsnakke ved ankomst og være uformelle i vores påklædning, men stadig målrettede i håndteringen af interviewet. Desuden har vi givet deltagerne mulighed for at tage noter for at imødekomme ulempen,atdeltagernekanglemmederestanker,mensandredeltagereudtalersig.fokusgrupb peinterviewetmedseksrespondenter,somrepræsentanterforforbrugere,kanikkeanvendestil generalisering,hvorforvieropmærksommepåatfortolkedeltagernessynspunktersometøjeb bliksbillede. Et succesfuldt og professionelt fokusgruppeinterview afhænger af ordstyrerens kompetencer, derskalgivedeltagernelysttilatudtrykkepersonligeogmodstridendesynspunkter(kvale& Brinkmann,2009).Vimener,atvimederfaringfratidligereafholdtefokusgruppeinterviewshar derettekompetencertilatgennemføreetfokusgruppeinterviewmedsucces.dettekommertil udtrykunderinterviewet,hvorvierobserverendeogopmærksommepåfxdeltagernesansigtsb 17af214
19 udtryk, der kan indikere, at de har noget på hjerte. Ydermere stiller ordstyreren uddybende spørgsmål,opfordrerdeltagernetilatværemerespecifikke,udviserempatiogbryderind,hvis debattenikkeudviklersigelleromvendtbevægersigienforkertretning(malhotraetal.,2012). Fokusgruppensvarighedpåtretimerbefindersigindenfor hvaddererkarakteristisk,nemlig halvandentilsekstimer.somunderdedybdegåendeinterviews(bilag1)harvivalgtatoptage dettepåendiktafonogligeledestagetnoterundervejs.detteer,fordidatafraetfokusgruppeinb terview kan være vanskelige at analysere grundet dets manglende struktur (Malhotra et al., 2012).Efterfølgendeharviudformetetreferatafinterviewet(Bilag18). VihariudvælgelsenafrespondentertilfokusgruppenforetagetenpreBscreeningafdeltagerne. Dervedharvikunsendtinvitationertilpersoner,som,vimener,erudadvendteogkantagestilB lingtilforskelligesamfundsproblematikker,ogderforkanlideatdiskutereogdelederesholdb ninger(malhotraetal.,2012).viharbevidstikkeforetagetenprebscreeningift.deltagernesvib denomgennemsigtighedogcertificeringerimodebranchen,fordidetnetoperrelevantatmedb tage varierende holdninger for at få belystforskelligesynspunkteromemnet(kvale&brinkb mann,2009).heledanmarksbefolkningerdirekteellerindirekte 9 forbrugereaftøj.ikkemindst fordideterkroppen,derskalklædespåisocialehenseender,menogsåforditøjdækkeretbab saltbehov(entwistle,2000;maslow,1970).ydermereeralleforbrugeremediforhandlingen omatdefineregennemsigtighed,hvorforallerespondenternesholdningererrelevanteifokusb gruppen(garstenetal.,2008). Deltagerneerentenvennerellerbekendtetilos,hvilketkanskabemisforståelser,hvisordstyreB renspørgerpåenindforståetmåde.derforerviopmærksommepåatspørgepåenprofessionel ogeksplicitmåde.atdeltagerneerentenvennerellerbekendte,hardesudenmedført,atvihar kunnet foretageenprebscreening på kort tid. Omvendt kan en udfordring være, at der er spørgsmål,viundgåratstille,fordivientenforventer,deternoget,deikkevilsvarepåellernob getviikketror,deharenholdningtil.dettekanopfattessometresultataf,atvisombekendte alleredeharensammensmeltetforståelseshorisont,hvilketuddybesunderdenhermeneutiske analysetilgang.medeninterviewguideogfokuspåopfølgendespørgsmålforsøgerviatundgå ulempersomførnævnte. Fokusgruppen er sammensat af én mandlig informant,martin,ogfemkvindeligeinformanter, MarieM.,Nathalie,Sara,AnnemetteogMarieB.,hvilketholdersigindenfordeanbefaledeseks 9Børnopfattessomindirekteforbrugereaftøj,idetdeikkegennemgårenbeslutningsproces,derbl.a.indebærerkøbaftøj.Børn bliverdirekteforbrugereaftøj,idetdeovertagerdenneproces,hvilketvariererindividuelt. 18af214
20 tiltideltagere.hervedundgårvidannelsenafsubgrupperitilfældetafformangedeltagereeller omvendtenmanglendedynamikvedforfå(malhotraetal.,2012).deltagerneermellem25og 28år,bosatiKøbenhavnellerpåFrederiksbergogerigangmed,ellerharnetopafsluttet,melB lemlangetillangevideregåendeuddannelserfracopenhagenbusinessschool,københavnsunib versitet og Professionshøjskolen UCC. Derfor lever respondenterne demografisk og sociob økonomiskoptilmalhotraetal.s(2012)retningslinjeomhomogenitet(bilag19).daformålet medfokusgruppeneratskabeforskelligesynspunkter,serviikkeenbegrænsningi,atdeltagerb neerheterogeneifxcivilstatusogkøn. Davikunafholderétfokusgruppeinterview,udviklerviikkeenerkendelseaf,hvadderkanforB bedredatakvalitetieventueltkommendefokusgruppeinterviews.dogkandybdegåendeinterb viewsfradeletoganalyseresultaterfradeltoansessomenmåde,derkanudvidevoresforståb else for feltet, hvilket medtages i udarbejdelsen af spørgsmålene til fokusgruppen. Fx udtaler flereafrespondenterneidedybdegåendeinterviews,athiggbindekseterenmådederformentb ligkanøgegennemsigtighedenoverforforbrugere.derforspørgerviifokusgruppenindtilhiggb indeksetoginddragerintroduktionerafhonestby,h&mogzaraswebkommunikationforatfå forbrugernesholdningtildette. Foratsikrebesvarelseafbestemteemnerharviudvikleteninterviewguide,inklusiveenbrieB fingogdebriefing,dergrundlæggendebestårafsammeindholdsomtildedybdegåendeinterb views,menmedsærligtfokuspåatskabeenuformelatmosfærevedfxatpåpege,atderikke findesrigtigeellerforkertesvar(bilag,20). Indledningsvistbestårinterviewguidenafintroducerendespørgsmål,derhartilformålatsikre, atdeltagerneertryggevedsituationen,hvorforviherønskeratbelyse,hvorvidtdekøberbæreb dygtigttøj.overgangsspørgsmålenemedtagerkommunikationafcsrbtiltagoggiverdeltagerne mulighedforatdefineregennemsigtigkommunikation.dissespørgsmålledervideretilhovedb spørgsmålene,derbl.a.skalbelyseholdningertilhonestby,h&mogzaraswebkommunikation. ForatstimulerediskussionengørvibrugafenTVBskærm,derskalviseHonestBy,H&MogZaB raswebsider(malhotraetal.,2012).hovedspørgsmåleneerdeltopitreområder:gennemsigtig kommunikation,holdningogadfærdtilbrandogcertificeringer,somviguiderdeltagerneudfra. Hermeneutisk)analysetilgang) Følgendeafsnitskitserervoresanalysetilgang.Dennebelyser,hvorledesviskabermeningide indsamlede data fra hhv.dybdeinterviews,websiderogfokusgruppeinterview,dvs.hvordan litteraturogempiribehandlesianalysen. 19af214
Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereSpeciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!
Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereBilag 3, Interview med Göcke
Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mereBedømmelse af specialer på 7. BK
Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereFÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design
FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereVisuel kommunikation og storytelling som strategisk branding
KANDIDATAFHANDLING Visuel kommunikation og storytelling som strategisk branding - En analyse af Innocents brug af visuel kommunikation og storytelling i forbindelse med branding Visual communication and
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereIndholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...
Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereA Question Of Kommunikation af mode og bæredygtighed på Facebook Bachelor HA Roskilde Universitet December 2012. 1 Introduktion...
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Virksomhedsbeskrivelse... 7 1.3 Vores samlede billede af A Question Of... 9 1.4 Problemfelt... 10 1.5 Problemformulering... 12 1.5.1 Arbejdsspørgsmål...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereFrivilligheden på facebook
Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereLærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1]
[1] Titelblad Navn: Lærke Hoven Pedersen Uddannelse: Cand.merc. i Organisation og Strategi Semester: 10. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Øland Madsen Afleveret: 6. juni
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereFORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet
FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende
Læs mereTeoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak
Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende
Læs mereFleksibilitet og balance
Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER
ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereResumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29
Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mere- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og
En Mulighedsskabendee Beskæftigelsespolitik? - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? Gruppens
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mere1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi.
1.0 Indledning Da finanskrisen ramte den vestlige verden i 2008, gik det hårdt ud over bankernes omdømme, da den generelle mening var, at bankerne bar en del af ansvaret for krisen (business.dk) i. Inden
Læs mereNår lederen også er coach
Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereEn analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark
En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mere- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.
- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereForbrugets betydning for identitetskonstruktion
Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann
Læs mere2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...
Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE
Læs mereStudieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv
Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSpredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:
Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København
Læs mere