Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse"

Transkript

1 Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse Lokale hvile-i-sig-selv selskaber kan gennemføre vindmølleudbygning på land billigere end private investorer, herunder vindmøllelaug. Hundredvis af fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, lokale el-distributionsselskaber og vandværkerne er almennyttigt ejede. Demokratisk ejerskab af energianlæg er velkendt i befolkningen, har i generationer fungeret til alles tilfredshed og sikrer de lavest mulige priser også når det gælder el fra vindmøller Af Preben Maegaard, Jane Kruse, Kirsten Hasberg Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi EUROSOLAR Danmark November 2010

2 Forside: El-systemet skal tilpasses til fluktuerende energiforsyning fra sol- og vindenergi. Grafik: Folkecenter. Indhold Skeen skal tages i den anden hånd! 1. Sol og vind er ubegrænset; biomasse er begrænset. Det er afgørende for den overordnede strategi 2. Centrale versus decentrale energiformer 3. Grøn erhvervsudvikling 4. Brugergrupperne indenfor vedvarende energi 5. Særlig fokus på vindenergi 6. Afskaf kvoteordninger (A) og samfundsøkonomiske beregninger (B); erstattes af feed-in tariffer (C). 7. Feed-in tariffer afløser statslige tilskud til vedvarende energi. 8. Kabelforbindelser til udlandet kan skabe ulige konkurrencevilkår 9. Lave investeringer ved ned-regulering højere priser for overløbsstrøm 10. VE og andre overordnede samfundsinteresser 11. Energiafgrøder og selvforsyning med kvælstof 12. Biomasse til energiformål og skader på mulddannelsen 13. Konkrete tiltag til gavn for udkantsområderne 14. Demokratisk ejede og styrede forsyningsselskaber (uddrag af artikel) Skeen skal tages i den anden hånd! Indenfor de seneste år er der i Danmark fremkommet en lang række energiplaner fra forskellige instanser. I september 2010 kom Klimakommissionens rapport, der ligesom de øvrige påviser, at en omstilling til vedvarende energi er mulig i løbet af de kommende årtier. I maj 2010 udsendte fire politiske partier, De Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, i fællesskab en energivision, KLIMADanmark 2050, som man har bedt om kommentarer til. Nærværende skrift, som kan være af almen interesse, er baseret på de kommentarer, som vi i oktober 2010 fremsendte til de nævnte politiske partier. Vi vil i vore henstillinger pege på de virkemidler, der i Danmark og andre lande har vist sig virkningsfulde i omstillingen til vedvarende energi. Efter 30 års udbygning er der i dag gjort så mange erfaringer med de forskellige politiske initiativer, at de mest effektive har udskilt sig. Det er grunden til, at vi foretrækker at pege på virkemidlerne og ikke på bestemte procentuelle mål for udbygningen. 2

3 Nogle lande har haft ambitiøse mål for udbygning med vedvarende energi men utilstrækkelige virkemidler, og derfor ikke fået målene opfyldt. Andre lande derimod har indført effektive virkemidler og er blevet globalt førende indenfor vedvarende energi uden at fokusere på faste mål. Tyskland er et af eksemplerne. Vindenergiudbygningen i Danmark i 1990erne viser, at et mål for de efterfølgende ti år blev nået flere år tidligere end planlagt, fordi effektive virkemidler tilskyndede til en forstærket udbygning. Når man tager de alvorlige klima- og ressourcemæssige forhold i betragtning, foreslår vi, at der i den politiske proces især fokuseres på de bedst mulige virkemidler. Eftersom myndighederne udpeger opstillingssteder til større sol, vind og biomasseanlæg, ligesom afregningspriserne i praksis er politisk bestemte, bør princippet om en markedsstyret udvikling, som man i Klimakommissionens rapport og forskellige energiplaner henviser til, erstattes af allerede kendte, velfungerende former for ejerskab og principper for afregning. De kendes blandt andet i forsyningen med fjernvarme, vand samt el-distribution, hvor hvile-i-sig-selv ejerformer er det almindelige. Eftersom man ikke kan planlægge, hvornår sol og vind er til rådighed, kan markedet ikke styre, hvornår produktionen skal finde sted. Markedsbestemte afregningsformer har i visse tilfælde vist sig decideret uheldige. Der er allerede og vil i fremtiden være endnu flere eksempler på, at vindmøller standses, samtidig med at fossilt baseret el- og varmeproduktion finder sted. Det tilsiger, at der må findes løsninger, således at vedvarende energi har forrang. Målet er 100% VE og en alsidig erhvervsudvikling med fremstillingsindustrier for mange slags vedvarende energiformer. Det vil styrke beskæftigelsen og resultere i nye industrielle sektorer med et stort fremtidigt eksportpotentiale. Eftersom vedvarende energi af natur er decentral, er vores synspunkt, at fremtidens energiformer ikke ensidigt, som Klimakommissionen lægger op til, skal presses ind i de centrale strukturer og ejerformer, der er bestemt af de konventionelle energiformer. De store energiselskaber har omkostningskrævende, organisatoriske overbygninger, der ikke er hensigtsmæssige og vil fordyre omstillingen til vedvarende energi unødigt, når der skal opstilles decentrale sol-, vind- og biomasseanlæg i store antal. Kun perifert berører vi energiforbruget i transportsektoren. Behovet for transport i et moderne industrisamfund kan ikke begrænses til en diskussion om el-biler og forbedret offentlig transport men må også inddrage de seneste generationers planlægningsfilosofi. Den store afstandsmæssige adskillelse mellem boliger, arbejdspladser, institutioner, indkøb mv. genererer i sig selv transportbehovet og dermed et tilsvarende højt energiforbrug. Ligesom 3

4 Danmark har mere kraftvarme end noget andet land i verden. På landsplan sker op til 60% af elproduktionen i kombination med varme. Biomassefyrede kraftvarmeværker og deres vandvarmelagre matcher godt med de fluktuerende energiformer sol og vind. Grafik: Folkecenter energibesparelser fører til et reduceret behov for energiforsyning, vil nye former for integration i byerne resultere i et formindsket behov for mobilitet og dermed et energiforbrug, der er i overensstemmelse med fremtidens energiforsyningsmuligheder. Samfundsøkonomiske analyser er systematisk blevet brugt til at underminere en bred omstilling til vedvarende energi. Det bør politisk bestemmes, at i omstillingen skal alle energiformer benyttes og ikke kun de i øjeblikket samfundsøkonomisk billigste, hvilket har været det overordnede princip i Danmark siden Ligeledes peger vi på, at udbygningen med vedvarende energi bør skabe fornyet udvikling og indkomstgenerering i udkantsområderne. Vi mener, det kan ske med lavere eller de samme omkostninger for elforbrugerne end de i KlimaDanmark 2050 foretrukne løsninger. Vore forslag indebærer kraftige incitamenter til lokale forbrugerejede og/eller kommunale initiativer. I mere end 30 år har udbygningen med vindkraft været betragtet som forretningsmæssig virksomhed og ikke ligesom fjernvarme, kraftvarme og el-distribution været offentlig forsyningsvirksomhed. Med vindenergi som en hjørnesten i fremtidens energiforsyning foreslår vi en normalisering med ejerformer for de store vindmøller, som det kendes indenfor den øvrige decentrale, kollektive energiforsyning. 4

5 Det indebærer afskaffelse af reglerne om privat ejerskab af vindmøller som deciderede investeringsobjekter. Ved de tidligere populære vindmøllelaug er det kun et lille udsnit af befolkningen, som står bagved investeringerne med den væsentlige forskel i forhold til offentlige forbrugerejede eller kommunale selskaber, at indtægterne ikke geninvesteres til fordel for vedvarende energi og fællesskabet men går til privatforbrug. En demokratisering vil gøre omstillingen til vedvarende energi til en af staten defineret opgave til det fælles bedste, som det er almindeligt indenfor forsyning med fjernvarme, vand, el-distribution mv. Herved bliver de lokale politikere til fortalere for gennemførelsen, når lokalsamfundet som helhed kan høste de økonomiske og miljømæssige fordele ved at stille om til vedvarende energi. Det er vores opfattelse, at det vil føre til den fornyede, folkelige accept af vindmøllerne, som er nødvendig. Derved vil man fjerne de psykologiske barrierer, der i en længere årrække har blokeret for at kunne opstille vindmøller på land i større omfang. Vore kommentarer retter sig imod best practise i kombination med en række ressourcebetingede og strukturelle forhold. Vi er midt i et skift fra centrale til decentrale energiformer, hvorfor opgaven bør være at finde de mest rationelle løsninger og lade det være bestemmende for, hvem det er mest hensigtsmæssigt at gøre til aktørerne i omstillingen. Den diskussion har man ikke taget i de forskellige energiplaner omtalt ovenfor. 1. Sol og vind er i forhold til behovet ubegrænset; biomasse er begrænset. Det er afgørende for den overordnede strategi Sol og vind er i princippet ubegrænsede energikilder, hvorimod biomasse er begrænset. Som overordnet strategi skal sol og vind derfor dække energiforsyningen til el, varme og mobilitet 100%, når disse energikilder er til rådighed, hvorimod biomasse skal reserveres og anvendes til back-up. Det indebærer på den anden side, at biomasse ikke anvendes, når sol og vind er tilstrækkeligt til at dække energiforbruget. Den faste og flydende biomasse har samtidig den fordel, at den er let og billig at lagre. Danmark skal principielt gøre sig selvforsynende med biomasse til energiformål og ikke med en omfattende import, som visse energiplaner opererer med, fratage andre lande muligheden for at benytte biomasse, som er specielt vigtig som lager-energi. 2. Centrale versus decentrale energiformer Vedvarende energi adskiller sig fra fossile energiformer ved af natur at være decentrale; derfor vil få store energiproduktionsanlæg med få operatører kunne erstattes af mange mindre. I princippet kan hver bygning, hvert landbrug mv. være energiproducent. De fleste vedvarende energiformer kan 5

6 Energisystemet i Danmark har siden 1985 udviklet sig til det mest decentrale i Europa. Der er flere tusinde vindmøller, men især de mange hundrede lokale kraftvarmeværker giver store strukturelle fordele, når man skal stille om til fremtidens fluktuerende energiformer. Kraftvarmeværkerne er ideelle til hurtig op- og nedregulering og vindenergi kan anvendes tæt på produktionsstedet. Derved bliver behovet for transmissionslinjer og kabler til udlandet mindre. Grafik: Energistyrelsen masse- eller seriefremstilles og dermed billiggøres i forhold til de traditionelle energiteknologier. 3. Grøn erhvervsudvikling Da omstillingen grundlæggende er fra ressourcer (kul, olie, gas) til teknologi, skaber energivisionen grundlag for mange tusinde nye arbejdspladser og nye industrielle sektorer. Investeringer i nye produktionsanlæg har et langtrækkende perspektiv. Fremstillingsvirksomhederne indenfor vedvarende energiudstyr har en investeringshorisont på 10 til 20 års tilbagebetalingstid i nye produktionsanlæg. Det er nødvendigt, at erhvervslivet har tillid til, at der er kontinuitet i lovgivningen for at gøre investeringerne sikre. Det vil føre til produktivitetsstigninger indenfor den enkelte energiteknologi - altså endnu en begrundelse for, at der er behov for med garanterede priser for at gøre investeringerne sikre. Solcelleanlægget bliver ikke mere produktivt, når først det er på taget! Men naboens anlæg bliver mere produktivt på grund af teknologiudviklingen, når hun nogle år senere sætter sit anlæg i drift. Eksempel: Tyskland har siden 1991 under skiftende regeringer haft kontinuitet i udbygningen med vedvarende energi; herved er der skabt arbejdspladser. Alene indenfor solceller findes arbejdspladser. USA og UK derimod har haft kortsigtede programmer (med skattebegunstigelse eller kvoter) og haft en svag industriel udvikling. 6

7 4. Brugergrupperne for den fremtidige forsyning med vedvarende energi kan inddeles i a) Brugere/ejerforholdet er sammenfaldende. Gælder for boliger med solenergianlæg (varme/pv), husstandsvindmøller og kraftvarmeanlæg op til 6 kw, landbrug med biomasse/biogasanlæg samt industrier og institutioner med egenforsyningsanlæg baseret på Vedvarende Energi. Som afregningsprincip indførtes i juni 2010 nettoafregning for anlæg op til 6 kw. Der er ingen specielle ordninger for landbrugets og industriens egenproduktion. b) Kommunale eller lokale forbrugerejede selskaber ejer og driver lokale kollektive forsyningsanlæg for kraftvarme, fjernvarmeanlæg, store solvarmeanlæg og størstedelen af el-distributionen; selskaberne drives efter hvile-i-sig-selv princippet. Vi anbefaler, at landbaserede vindmøller, der ikke er til egenforsyning, for at genvinde den lokale accept ligeledes skal ejes lokalt og udelukkende kan opstilles efter hvile-i-sig-selv princippet. (Private selskaber, herunder laugsejede vindmøller har hidtil været dominerende). c) Landsdækkende energiselskaber ejer og driver centrale energianlæg såsom offshore-anlæg, naturgasnet, raffinaderier, kraftvarmeværkerne til el- og varmeforsyning i de store byer. 5. Særligt fokus på vindenergi Landbaserede vindmøller tildeles i nærværende oplæg en markant større rolle end i Klimakommissionen og andre energiplaner, som primært fokuserer på offshore vindenergi. Opstilling af drift af store vindmøller skal gøres til en almindelig kommunal forsyningsopgave. Kommunerne eller forbrugerejede selskaber er allerede ansvarlige for vandforsyning, fjernvarme, spildevand, det meste af el-distributionen mv. Kommunerne eller forbrugerejede selskaber kan varetage udbygningen den kollektive forsyning med vedvarende energi, herunder vindmøllerne og skal have et incitament, som især vil komme udkantsområderne til gode. Et offentligt ejet vindmølleselskab vil i forhold til privatejede vindmøller kunne opnå langtidslån og lave renter. Det skal også kun betale ulempekompensation, når man udlægger arealer til vindmøller, hvilket koster en brøkdel af de kapitaliserede grundudgifter, som private, herunder vindmøllelaug, skal betale for vindmøllegrunde. Under disse betingelser vil vindmøller som forsyningsvirksomhed have en fortjeneste på ca øre pr. kwh i forhold til de nugældende afregningspriser for privatejede vindmøller. For en 2 MW vindmølle vil det svare til ca. 1 mio kroner om året, som skal øremærkes til initiativer af almen energimæssig interesse, herunder energibesparelser i offentlige bygninger, tilskud til biogas, elbiler og forskning i klimatilpassede energiløsninger. Dermed bliver samfundets reelle udgift pr. 7

8 kwh vindmøllestrøm ca. 35 øre. Det er en ca. tredjedel af prisen fra nye offshore vindmøller. Som et yderligere incitament for at gøre kommunerne og de forbrugerejede selskaber (og dermed befolkningen generelt) positive overfor udbygning af den kollektive energiforsyning med vedvarende energi, vil det ikke indebære ekstraudgifter for el-forbrugerne at lade den landbaserede kollektive forsyning med vindmøller få samme afregningspris, som der politisk bliver aftalt ved havvindmøllerne. Dermed kan fortjenesten hos de lokale kollektive forsyningsselskaber blive helt op til 70 øre/kwh. Det vil være et kraftigt incitament til at investere i vedvarende energi i lokalsamfundene, skabe øget konkurrence og især være til økonomisk gavn for udkantsområderne. De skal være forpligtede til at investere provenuet i lokale klimavenlige løsninger af offentlig interesse. Det vil forbedre levevilkårene i de økonomisk tilbagestående dele af landet og skabe øget lighed. Ordningen vil i givet fald reducere de landsdækkende energiselskabers markedsandele, når det gælder vindenergi. 6. Afskaf kvoteordninger (A) og samfundsøkonomiske beregninger (B); erstattes af feed-in tariffer (C) A) I Klima Danmark 2050 vil man fremdeles bygge på det europæiske kvotesystem (side 9) med garanterede kvote mindstepriser. En række lande har at de har forladt kvoter for vedvarende energi og grønne certifikater som politik til fordel for feed-in tariffer, FIT. Det giver hurtigere og billigere omstilling til vedvarende energi. Vi henstiller til, at Danmark forlader CO 2 kvotesystemet og implementerer feed-in princippet. B) I en omstilling til 100 % VE er det nødvendigt at anvende alle teknologier og anlægstyper for sol, vind, biomasse, geotermi og bølgeenergi, og ikke blot de her og nu billigste. Derfor bør princippet om de samfundsøkonomisk billigste løsninger afskaffes og ændres til et afregningssystem med garanterede og differentierede priser, der svarer til de reelle omkostninger for implementeringen af de forskellige former for vedvarende energi. Samfundsøkonomiske beregninger blev indført i De har blokeret for introduktion af en række nye lovende VE-teknologier. I praksis undlader regeringen at basere vigtige VE projekter på samfundsøkonomiske beregninger. I stedet for overbetaling af for eksempel 400 MW Anholt vindmølleprojektet kunne den samme produktion af vindenergi leveres til under den halve pris fra demokratisk ejede og styrede, landbaserede vindmøller med lokale hvile-i-sig-selv selskaber som ejere. 8

9 C) I stedet bør anvendes feed-in tariffer, FIT, som sikrer maksimal dynamik og erhvervsudvikling. FIT benyttes med succes i mere end 50 lande (se FIT bygger på differentierede og garanterede afregningspriser (20 år), der er fastsat af lovgiverne efter konsultation med de relevante interessegrupper for at opnå optimal udbygning med hver enkelt vedvarende energi form, og uden at der sker unødig overbetaling. Priserne revideres hvert år. Det systemansvarlige elselskab betaler til vedvarende energi leverandørerne den af staten fastsatte pris, hvorved alle elforbrugere kommer til at betale for den CO 2 neutrale energiproduktion. Eksempler: Man gik i april 2010 i UK over til FIT; i provinsen Ontario i Canada i maj I Tyskland har man haft FIT siden 1991 og i Spanien siden Feed-in tariffer afløser statslige tilskud til vedvarende energi Med FIT vil der ikke optræde tilskud til vedvarende energi på finansloven. Derved fjerner man det dilemma, at den ønskede omstilling med vækst indenfor vedvarende energi konstant vil føre til øgede udgifter på de statslige budgetter, hvorved vedvarende energi bliver en permanent del af den politiske kampplads. I stedet for statslige tilskud pålægges den elsystemansvarlige med FIT at betale en af staten ved lov vedtaget afregningspris for hver enkelt energiform, der indgår i det samlede pris-mix for elektricitet. Herved kommer alle energiforbrugerne til at betale i henhold til forbrug. Til særligt energiprisfølsomme industrier kan indføres en refusionsordning. For at tilskynde til omstillingen af vedvarende energi benyttes ved FIT en pris-degression med årlige aftrapninger afhængig af produktivitetsforbedringer indenfor den enkelte energiteknologi, hvilket fremskynder investeringerne. En EU dom fra marts 2001 fastslog, at FIT ikke er at betragte som tilskud, men at vedvarende energi og miljø skulle have forrang frem for det indre marked som led i en omstilling til et fossilfrit samfund. 8. Lokal op- og nedregulering i stedet for kabelforbindelser til udlandet Med op til 50 % vind-el i el-systemet, kræves der omfattende, hurtige og hyppige op- og nedreguleringsmuligheder. I stedet for udbygning af kabelforbindelser til udlandet kan den nødvendige op- og nedregulering af fluktuerende el-produktion med fordel ske med udbygning af de ca. 600 decentrale kraftvarmeværker. Det indgår allerede i Energinet.dk s cellestruktur, der er under etablering. Cellestrukturen indføres for at reducere behovet for el-transmission og forbedre forsyningssikkerheden. Indenfor 9

10 afgrænsede celle-strukturer anvendes mest muligt af den fluktuerende vindmøllestrøm til varmeproduktion i de lokale kraftvarmeværker. Vind erstatter dermed naturgas og biomasse, som er en begrænset ressource, til forsyning af el og varme. I en række byer (Odense, Assens, Grindsted, Skagen) findes allerede KV-værker til op- og nedregulering. Ved udgangen af 2010 forventes der at være 20 kraftvarmeværker med en samlet nedreguleringseffekt på 200 MW. Potentialet kan anslås til at være MW, hvilket muliggør den planlagte flerdobling af udbygning med vindmøller uden at gøre sig afhængig af eksport af overløbsstrøm til udlandet. 9. Kabelforbindelser til udlandet kan skabe ulige konkurrencevilkår Eftersom udvekslingen med vindelektricitet med Sverige og Norge er baseret på et markedsbaseret system og ikke på udvekslingsaftaler, kan det på længere sigt med store mængder vindelektricitet vise sig at være økonomisk ufordelagtigt for Danmark at sælge overløbsstrømmen til udlandet i forhold til alternativ anvendelse af den i danske kraftvarmeværker. Ned-regulerings el må ofte afsættes til lave her-og-nu priser, hvorimod import af el til opregulering kan være flere gange højere. Især Norge vil komme i en privilegeret situation, hvor landene kan blive spillet ud imod hinanden. Det kan føre til høje priser for norsk op-regulerings el til lande med store andele vindenergi, herunder Tyskland og Danmark. 10. Lave investeringer ved ned-regulering højere priser for overløbsstrøm Danmarks mere end 600 kraftvarmeværker, hvoraf mange har store varmtvandslagre, er særligt egnede til op- og ned-regulering. Disse anlæg findes med en overvægt i Nord- og Vestjylland, hvor koncentrationen af vindmøller er størst. De er overvejende udstyret med gasmotorer. Nedreguleringen sker ved at el-kedlerne i perioder med kraftig vind overtager varmeforsyningen og gasmotorerne kan standses. Når el-kedlerne leverer varmeforsyningen, undgår man, at både vindmøllerne og kraftvarmemotorerne på samme tid sender el ind i el-systemet. I stedet for at eksportere vindmøllestrømmen eller at stoppe vindmøllerne på tidspunkter med megen vind, kommer vindmøllerne herved til at dække forsyningen med el og delvist med varme. Op-reguleringen sker ved at starte gasmotorerne. Det kan ske på få minutter. Varmepumper og batterilagre i biler får først egentlig aktualitet på længere sigt, når der i flere tusinde timer årligt er behov for ned-regulering. Også i en sådan fremtidig situation vil der være effektspidser, som mest økonomisk kan anvendes i el-kedler. Derfor vil det ikke være en fejlinvestering at accelerere udbygningen med el-kedler som supplement til varmepumper. 10

11 På flere hundrede lokale kraftvarmeværker findes allerede varmelagre. Suppleret med el-kedler har man en ideel infrastruktur til hurtig op- og nedregulering. Det er billigt at installere elkedler: kr. pr. kw. Med i gennemsnit 10 MW pr. kraftvarmeværk har man rigelig kapacitet i mange år frem til nedregulering af fluktuerende el-produktion. Der er intet konverteringstab. Såkaldt overskuds-el vil få en værdi svarende til det brændsel, som erstattes. Ved naturgas er det øre/kwh. Senere kan el-kedlerne suppleres med varmepumper. Grafik: Folkecenter Op- og nedregulering, er billigt at etablere på eksisterende kraftvarmeværker, kr /KW og sikrer at vindelektricitet til varme vil have en værdi, der svarer til prisen på det brændsel til varme, som erstattes. Naturgasbaseret varme koster øre/kwh, hvilket er en meget højere pris end den på el-markedet til eksport generelt opnåelige, som også kan være negativ. Økonomisk set vil brug af ned-regulerings el til varmeformål være til stor fordel for det statsejede, systemansvarlige elselskab. 11. Vedvarende Energi og andre overordnede samfundsinteresser Omstillingen til Vedvarende Energi bør være fremmende for andre overordnede samfunds-interesser. Der er i Klima DK 2050 peget på jobskabelse, erhvervsudvikling og eksport. Derudover vil vi pege på vigtigheden af forbedret indkomstskabelse i udkantsområderne ved i lovgivningen at fastsætte krav til ejerskab af vedvarende energianlæg til kollektiv energiforsyning. De fleste ressourcer af sol, vind og biomasse finder man i de tyndtbefolkede områder af landet. Lokalt ejerskab især af vindmøller og dermed til indtægtsgenerering i udkantsområderne kan på enkel måde sikres ved i byggetilladelser til VE-anlæg i ny lovgivning at kræve at de af myndighederne udlagte arealer og opstillingssteder af vedvarende 11

12 energianlæg til kollektiv forsyning kan alene ejes af lokale forbrugerejede eller kommunale selskaber. Kraftvarmeværkerne i Faaborg (tv) og Nr. Vorupør (th), der drives med naturgas, er eksempler på, hvor velforberedt det danske energisystem er på at kunne omstilles. Med beskedne investeringer kan op- og nedreguleres, hvilket vil bane vej for store mængder fluktuerende solog vindenergi til el og varme. Med decentrale strukturer og mange flere vindmøller på land reduceres behovet for el-transmission og salg af el til udlandet kraftigt. Foto: Folkecenter. Solvarmecentraler: Solvarmeanlæg på flere hundrede kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg vil om sommeren dels erstatte naturgasbaseret fjernvarmeforsyning og frigøre biomasse (flis og halm), som vil være til rådighed især i større byer i øget omfang. Det er her taget som en forudsætning, at man i Danmark skal være selvforsynende med biomasse, som globalt er en begrænset ressource, for ikke at afskære andre lande muligheden for at bruge biomasse som lagerenergi i samkøring med de fluktuerende energiformer sol og vind. Biomasse: I udkantsområdernes varmecentraler skal fast biomasse (halm og flis) som overordnet strategi reserveres som back-up brændsel, når sol- og vindenergi er utilstrækkeligt; må således ikke afbrændes, når sol- og vindenergi kan dække behovet for el og varme. For at styrke indkomstdannelse i landbruget skal mindst halvdelen af gyllen anvendes på gårdbiogasanlæg. Ved at etablere biogasanlæg på 5000 af de større landbrug kan skabes en el-produktion på 6 TWh svarende til ca. 17 % af el-forbruget i Danmark. Den samtidigt afledte varmeproduktion kan udnyttes til nye produktioner, opvarmning mv. Kun 5 % af gyllen udnyttes efter mere end 20 års udbygning med biogas til energiformål. 12

13 Biomasse er en begrænset ressource, hvorimod der er rigeligt med sol og vind. Sol og vind skal integreres i det samlede energisystem. Når sol og vind er til rådighed, skal de fluktuerende energiformer dække hele forsyningen med el- og varme. Biomasse er enkelt og billigt at lagre; reserveres til timer og dage, hvor der er utilstrækkelig sol og vind. I piktogrammerne, bliver fossil energi (tv) erstattet af biomasse (th). Grafik: Folkecenter 12. Energiafgrøder og selvforsyning med kvælstof Indenfor det økologiske jordbrug ønsker man øget brug af biogas for at sikre økologisk baseret tilførsel af kvælstof. I dag er det økologiske landbrug afhængig af kvælstof fra det konventionelle landbrug. Ved at udlægge % af det dyrkede areal med kvælstofopsamlende afgrøder (hvidkløver, lucerne mv.), der anvendes til energiformål (biogas), viser beregninger fra Økologisk Landsforening, at der på de 75 % af det dyrkede areal opnås samme fødevareproduktion som førend man fik energiafgrøder. Dermed har man ophævet konflikten mellem energiproduktion fra biomasse på bekostning af fremstilling af fødevarer. 13. Biomasse til energiformål og skader på mulddannelsen Den kraftigt forøgede anvendelse af biomasse til energiformål skal ske uden langsigtede skader på mulddannelsen i dyrkningsjorden. Således bør det ved den planlagte udbygning med biogas forbydes, at den faste fraktion af gyllen filtreres fra til afbrænding i kraftværkerne (som der er givet tilladelse til ved Måbjergværket). Den faste fraktion skal tilbageføres til dyrkningsjorden for at fremme mulddannelse. Det gælder ikke mindst i områder med let sandjord, som vil være særlig udsatte for udpining, når gyllens faste fraktion afbrændes. 13

14 14. Konkrete tiltag til gavn for udkantsområderne Opstil på land flere tusinde MW store vindmøller, der er lokalt ejede; de kan være kommunalt ejede eller forbrugerejede, som alle vand- og fjernvarmeværkerne mv. er det. Det kræver politisk regulering at sikre, at udkantsområderne høster frugterne af deres egne naturressourcer. a) Indfør en udligningsordning for kraftvarmeværkerne, så varme koster det samme for alle, der er tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Udligningsordninger er velkendte inden for områder som el, gas, telefon mv., hvor det koster det samme uanset hvor man bor. Man straffer i dag beboerne i talrige mindre bysamfund. De betaler mange steder flere gange mere for varmen end i en større by. Er et udpræget udkantsproblem, som får folk til at forlade de mindre bysamfund. Politisk er løsningerne forholdsvist enkle. b) I næsten hele Europa (undtagen Danmark og Sverige) bruger man feed-in tariffer, FIT, for at fremskynde udbygningen med vedvarende energi. FIT skaber med garanterede og differentierede priser grundlaget for en alsidig erhvervsudvikling med øget beskæftigelse. FIT vil i modsætning til det nu i Danmark gældende pristillæg oveni markedsprisen ikke belaste statskassen. FIT kræver ny lovgivning, og at man skrotter dele af den nuværende energipolitik med særligt fokus på offshore vindenergi og i stedet fremmer decentrale løsninger. Vil især være til gavn for udkantsområderne, som sidder på naturressourcerne sol, vind og biomasse. FIT sikrer, at det bliver nemt at skaffe finansiering, viser erfaringen fra mange lande c) Med FIT vil udkantsområderne kunne blive til de primære energiproducenter. Der er grundlag for på mindst landbrug at opstille biogasanlæg på 200 KW el ; med timers årlig driftstid vil el-produktionen blive i størrelsesordenen 6 TWh. Det årlige danske el-forbrug er på ca. 37 TWh. Landbruget bliver mere konkurrencedygtigt med nye indtægter som leverandører af grøn energi med solceller på laderne, vindmøller og gårdbiogas. I Tyskland kan landmændene hente halvdelen af deres indkomst fra energisalg. De nuværende 74 øre pr. kwh sætter ikke gang i gårdbiogassen. Skal sammenlignes med, at man politisk har sikret DONG 105 øre/kwh til Anholt havvindmøllerne i timer. Forsyningen herfra er mere uforudsigelig end fra gårdbiogassen og derfor mindre værd. d) Integrering af kraftvarme, vind og sol er den billigste og bedste løsning for at skabe balance i et energisystem, hvor vindmøller dominerer. Vindmøller og kraftvarmeværker skal i fremtiden spille sammen med ned- og opregulering, så man i dage og timer med megen sol og blæst slukker for gasmotorerne og lader solenergi og 14

Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse

Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse Tid til energidemokrati i Danmark Nye virkemidler og ejerformer i omstillingen til sol, vind og biomasse Lokale hvile-i-sig-selv selskaber kan gøre vindmølleudbygning på land billigere end private investorer,

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Flere kabler til udlandet er ikke løsningen. El og varme skal integreres Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi I foråret 2012 inviterede Mogens Lesch, energiekspert

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

. i anledning af den årlige generalforsamling og støttekredsens sammenkomst

. i anledning af den årlige generalforsamling og støttekredsens sammenkomst . i anledning af den årlige generalforsamling og støttekredsens sammenkomst Kære Støttekredsmedlemmer! Der er tradition for, at vi benytter den årlige generalforsamling og støttekredsens sammenkomst som

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere