Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse. Husk at tænde for mobilen Når du går til pause

Transkript

1 Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse 26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause

2 KRÆFTBEKENDTGØRELSEN Bek. Nr. 140 Svejsning i rustfast stål: Instruktion skal gentages med 6 mdr. mellemrum indtil den ansatte har gennemgået den særlige uddannelse efter Bek. Nr Bek. Nr. 859 Alle svejsere som udsættes for svejserøg, samt personer som udfører plasmaskæring skal gennemføre 26 kursus Alle som arbejder med svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, skal gennemføre 26 kursus

3 Arbejdspladsforhold Kræftbekendtgørelsen stiller krav til: Ventilationsanlæg Personlige værnemidler Afgrænsning og afmærkning af arbejdspladsen Regler for rygning, spisning og drikkelse Indretning af arbejdspladsen

4 Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsearbejde: Luftforureningen Optisk stråling ( svejselys ) Elektricitet Støj Brand- og eksplosion Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Mekaniske skader, kulde, træk.

5 Væsentlige processer til svejsning og skæring i rustfrit / sort stål Elektrodesvejsning Mig / mag-svejsning Rørtrådssvejsning Tigsvejsning Plasmaskæring Laserskæring Flammeskæring Plasmasvejsning Vandstråleskæring Modstandssvejsning Pulversvejsning Lasersvejsning

6 Elektrode-svejsning

7 Mig / Mag-svejsning

8 Rørtrådssvejsning

9 Tig-svejsning

10 Plasma-svejsning

11 Modstands-svejsning

12 Modstands-svejsning Robot til bilindustrien

13 Pulver-svejsning

14 Pulver-svejsning

15 Laser-svejsning

16 Laser-svejsning CO2 laser CO2 lasersvejsning i 18 mm konstruktionsstål, svejst med 0,8 /min Fuldt gennemsvejst T-søm i 12 mm konstruktionsstål

17 Laser-svejsning CO2 lasersvejsning i 12 mm rustfrit stål, svejst med 1,8 m/min CO2 laser CO2 lasersvejsning i 8 mm aluminium, svejst med 3 m/min

18 Laser-svejsning Nd-YAG laser Overlapssøm i 0.7 mm rustfrit stål, svejst med 13m/min

19 Lasersvejsning

20 Plasma-skæring Op til 150 mm tykkelse Op til ºC Skæring under vand

21 Laser-skæring Små snitflader 0,1 0,6 mm Høj præcision 0,1 mm Tykkelse 0,5 25 mm Ingen efterbearbejdning

22 Laserskæring

23 Lasergravering

24 Flammeskæring Acetylen og oxygen ca. 3300º C Propan og oxygen ca. 2800º C Optil 300 mm tykkelse

25 Flammeskæring 3 brændere

26 Vandstråleskæring Film 3400 Bar Australsk kvartssand 120 mm rustfast

27 Luftforurening

28 Luftforurening ved svejsning og skæring Dampe dannes Dampe størkner til faste partikler Jernoxider Lysbuens temperatur 5000 > C Resultat Synlig svejserøg S 7

29 Forureningens mængde og sammensætning afhænger af: 1. Proces 2. Svejseparametre Strømstyrke Spænding Polaritet + 40 % > Puls 40 % > DC = AC 3. Materialer Tilsatsmaterialer Grundmaterialer Beskyttelsesgas Overfladebelægninger

30 Vigtigste stoffer i svejserøgen ulegerede stål: Jern Mangan Vigtigste stoffer i svejserøgen rustfrie stål: Jern Mangan Chrom Nikkel

31 Røg i værkstedet Forstørret gange

32 Slibestøv Slibning i rustfrit stål: Slibepartikler større end svejserøg. Anses normalt for mindre skadelige. Slibning i rustfrit stål dog en risiko p.g.a. chrom og nikkelpartikler Man bør altid beskytte sig mod slibestøv

33 Gasser Ud over synlig svejserøg udvikles skadelige gasser ved svejsning og skæring, de almindeligste er: Ozon Carbonmonoxid (kulilte) Nitrøse gasser Mængde af gas afhænger af proces, svejseparametre, beskyttelsesgas samt brænderstørrelser ved svejsning og skæring med gas og oxygen S 8

34 Ozon Ozon p.g.a. Uv-stråling fra lysbuen. Ozon især ved beskyttelsesgassvejsning,. MIG, TIG og MAGsvejsning.

35 Ozondannelse ved svejsning UV-stråling Adskillelse Kollision Ozon Ozon dannes ved bl.a. MIG, MAG og TIG-svejsning p.g.a. UV-strålingen.

36 Gasser - Ozon Ozon - Kendetegn og egenskaber: Ozon ren og stikkende lugt som bjerglugt eller lugten efter tordenvejr Ozon nedbrydes hurtigt Ozondannelse ophører når svejsning ophører og nedbrydes efter ca. 1 minut eller mindre Ozon dannes ikke ved elektrodesvejsning, gassvejsning og flammeskæring Ozon dannes kun i mindre omfang ved plasma- og laserskæring og har her ingen betydning for arbejdsmiljøet S 9

37 Ozon Typiske emissioner af ozon ved svejsning afhængig af proces og materiale Proces Materiale Tråd Gas Amp. Ozon ml/min. Tig Rustfri Argon 100 0,2 2,6 Helium 100 0,4 0,8 Aluminium Argon 180 AC 0,2 0,5 Mag Ulegeret 0,8 CO ,4 1,2 Ar/20 CO ,8 2,8 1,0 Ar/20 CO ,0 6,0 Rustfri 0,8 Ar/2 CO ,0 2,0 1,2 Ar/2 CO ,0 6,0 Mig AlSi. 1,2/1,6 Argon AlMg. 1,2 Argon

38 Hvem er udsat for ozon? Svejseren makkeren fotografen?

39 Carbonmonoxid (Kulilte) Carbonmonoxid: Dannes fortrinsvis ved MAG svejsning med beskyttelsesgasser indeholdende Co 2 samt flammeskæring og elektrodesvejsning Ved opvarmning fra lysbuen omdannes en del af Co 2 gassen til Carbonmonoxid Elektrodesvejsning. Elektrodebeklædningen danner beskyttelsesgasser som omdannes til carbonmonoxid under svejsning

40 Nitrøse gasser

41 Nitrøse gasser Nitrøse gasser dannes især ved: Gassvejsning og varmning Flammeskæring og plasmaskæring

42

43 Røg og processer Proces Røg Ozon Nitrøse gasser Carbonmonoxid Elektrodesvejsning XX(X) (X) (X) MAG svejsning, massiv tråd XX X(XX) (X) (X) MAG svejsning, rørtråd XXX X(X) (X) X MIG - svejsning XX XXX(X) (X) TIG - svejsning XX Plasmasvejsning XX(X) Modstandssvejsning (X) Pulversvejsning (X) Lasersvejsning X(X) (X) (X) Gassvejsning XX(X) XX Flammeskæring XX(X) XX(X) XX Plasmaskæring XX(XX) XX(XX) (X) Laserskæring X(X) Slibning X(XX) S 12

44 Sundhedsrisiko ved svejserøg Irritation af slimhinder og hud Kronisk bronkitis Lungeskader Kræft Nedsat reproduktionsevne (barnløshed) Astma Allergi S 13

45 Sundhedsrisiko ved svejserøg Nikkel: Chrom III: Metalrøgsfeber, allergifremkaldende, kræftfremkaldende, allergisk astma Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende Chrom VI: Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende og kræftfremkaldende Mangan: Giftig (mentale forstyrrelser, nervesystem, metalrøgsfeber

46 Sundhedsrisiko ved svejserøg Jern: Lungeforandringen siderose (i sjældne tilfælde) Ozon: Kulilte: Nitrøse gasser: Slimhindeirriterende, - høje koncentrationer kan medføre lungeskader Giftig (blokerer iltoptagelsen) Slimhindeirriterende, større koncentrationer kan give akut luftrørskatar, lungefibroce eller lungeødem, samt lungeemfysem. S 14

47 S 15 Sundhedsrisiko ved svejserøg Aluminium: Støvlungesygdom (aluminose) Kobberoxid: Metalrøgsfeber, lungeskader Zink: Metalrøgsfeber, diare Fluorider: Gigtsymptomer, misdannelser, skøre knogler Fluorose

48 Snavset lunge og ren lunge

49 Kronisk bronkitis Alveoler ca. 3. mill. Ca. 75 m² S 15

50 Emfysem

51 Normal lunge og emfysemlunge!

52 Emfysemlunge!

53 Normal lunge og lunge med kræftknude!

54 Nedsat reproduktionsevne Kraftig svejserøgspåvirkning 10 % dårligere sædkvalitet Ikke hos Tig-svejsere Især chrom, nikkel, mangan, kobber Varmepåvirkning Elektrodesvejsning må ikke bruges som prævention

55 INDÅND ALDRIG SVEJSERØG

56 Grundregel: Grænseværdier Koncentrationen af luftforurening skal være så lav som muligt Unødige påvirkninger skal undgås Luftforureningen skal altid søges nedbragt hvis teknisk muligt og substitution skal søges hvis muligt S 16

57 Grænseværdier Grænseværdien (GV) den maksimale gennemsnitskoncentration i indåndingsluften på en på en arbejdsdag

58 Grænseværdier Loftsværdien (L) for stoffer med akut virkning gælder særlige loftsværdier (L), der aldrig må overskrides.

59 Grænseværdier Procesbetinget grænseværdi (PGV) Røgen som helhed. Røgkoncentration sammenlignes med grænseværdi.

60 GV for stoffer i forureningen fra svejsning AT-anvisning nr / 1996 Partikler (røg) som GV mg/m 3 nuværende varslet ændring Jernoxid Fe 3,5 Manganrøg Mn 1,0 0,2 Mangan, støv Mn 2,5 20,2 Kobber, røg Cu 0,1 Kobber, støv Cu 1,0 Chrom III Cr 0,5 Chrom VI Cr 0,005 Nikkel, støv Ni 0,05 Nikkel, opløs. Ni 0,1 0,01 Nikkel, uopløs. Ni 1,0 0,05 Flourider F 2,5 Zink, røg Zn 4,0 0,4 Inerte stoffer, resp. 5,0 Gasarter GV ppm Ozon 0 3 0,1L Carbonmonoxid CO 25 Nitrogenoxid NO 25 Nitrogendioxid NO 2 3(5L) '0,2(0,5L)

61 AT-vejledning C.0.1, Oktober 2002: GV for stoffer i forurening fra svejsning og skæring GV PARTIKLER (røg) mg/m3 Varslet ændring Jernoxid Fe 3.5 Manganstøv Mn 0.2 Kobberrøg Cu 0.1 Chrom III Cr 0.5 Chrom VI Cr Nikkel, opløs. Ni 0.01 Nikkel, uopløs. Ni 0.05 Flourider F 2.5 Zink Zn 4,0 0,4 GASARTER ppm Carbonmonoxid CO 25 Nitrogenoxid NO 25 Nitrogendioxid NO2 2 (4L) 0,2 (0,5L) Ozon O3 0.1 L

62 Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 1996 Metode Grundmateriale PGV mg/m3 Elektrodesvejsning ulegeret stål* 2,3 MIG/MAG-svejsning ulegeret stål* 2,4 Flammeskæring ulegeret stål* 1,9 TIG-svejsning rustfrit stål 1,8 Elektrodesvejsning rustfrit stål 0,6 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet

63 Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 2002 Metode Grundmateriale PGV mg/m3 Elektrodesvejsning ulegeret stål* 1,7 MIG/MAG-svejsning ulegeret stål* 1,6 Flammeskæring ulegeret stål* 1,7 TIG-svejsning rustfrit stål 1,1 Elektrodesvejsning rustfrit stål 0,5 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet

64 Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser, ulykker og forgiftningstilfælde: Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) skal ske til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 1/7/10. Firma anmelder via EASY på inden 9 dage. Dødsfald indenfor 48 timer. Ansatte kan selv anmelde på blanket på styrelsens hjemmeside. Ved for sent anmeldt bøde til arb. giver Hvis ikke anmeldt inden 1. år mistes erstatning. Arb. giver kan dømmes til at betale erstatning S 17

65

66 Principielle metoder til bekæmpelse af luftforurening Forureningskilde Accept af forureningsemissionen Reduktion af forureningskoncentrationen I indåndingsluften Åndedrætsværn Ventilation Fjern operatør Reduktion af forureningsemission Automatisering Fjernbetjening Punktventilation Lokalventilation Almen ventilation Ændring af proces Ændring af procesdata Ændring af materialer (substitution)

67 Rensning Cyklon ca. 60% Elektro % Tekstil / pose 99 % Teflon 99,9 %

68 Lavtryksug med svingarme

69 Lavtryksudsugning m³/h pr. svejsested Opfanger ozon s20

70 Højtrykudsugning m³/h pr. svejsested Opfanger ikke ozon

71 Fup-udsugning Højtryk % effekt ved o/n svejsning (røg) Mindre effekt ved stilling-svejsning Sugeeffekt: m³/h Tung og uhåndterlig Ingen effekt overfor Ozon.

72 Højtryk Sugeeffekt m³/h (røg) Ingen røg ved Tig-svejsning Kun ozon ved Tig-svejsning Spild af penge Fup-udsugning

73 Udsugningsborde/kabinetter Sugeeffekt: m³/h Røg og ozon Små emner

74 Metoder til bekæmpelse luftforurening Gode råd ved svejsning: Brug altid udsugning - for din egen og for dine kollegaers skyld Flyt og placer altid udsugningstragten hensigtsmæssigt i forhold til forureningen Kontroller at forureningen indfanges effektivt Undgå arbejdsstillinger hvor forureningen kan passere op omkring ansigtet

75 Foranstaltninger mod luftforurening 26 Skæreborde Sektionsopdelt skærebord

76 Kontrol og vedligehold: Punktudsug skal være forsynet med en alarm i form af et lyssignal eller sirene der automatisk går i gang hvis anlægget ikke fungerer f,eks. hvis filtre er tilstoppede eller ved driftsstop Alarmen skal kunne ses af alle i værkstedet Ventilationsanlæg skal kontrolleres og rengøres regelmæssigt af personale med kendskab til anlæggets funktion Ved rengøring og reparation skal der bruges åndedrætsværn hvis arbejdet medfører støvgener Røg og støv fra filtre i udsugningsanlægget skal samles i lukkede beholdere og sendes til destruktion S 22

77

78 Åndedrætsværn: Filtrerende ansigtsmaske Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed Luftforsynet svejsevisir

79 Åndedrætsværn filtrerende ansigtsmaske: Max 3 timer om dagen og ikke uafbrudt (3 timers reglen)

80 Åndedrætsværn med turboenhed: Beskytter ikke mod iltmangel 3- timers reglen gælder ikke her

81 Beskytter mod iltmangel 3- timers reglen gælder ikke her Luftforsynet åndedrætsværn

82 Metoder til bekæmpelse luftforurening At - retningslinjer for ventilation og åndedrætsværn ved svejsning Proces Mulige foranstaltninger til forureningsbekæmpelse Lavtryks udsugning Højtryks Udsugning Højtryks Udsugning + åndedrætsværn Åndedrætsværn TIG - svejsning x x x Plasmasvejsning x x x MAG - svejsning massiv tråd MAG - svejsning rørtråd x x x x MIG - svejsning x x Elektrodesvejsning x x x s 25

83

84 Ulegeret stål Rustfrit stål MMA, FCA MIG/MAG TIG Plasma MMA, FCA MIG/MAG TIG, Plasma 1. svejsested Afkast føres over tag til fri fortynding Afkast føres over tag til fri fortynding Afkast føres over tag til fri fortynding Afkast føres over tag til fri fortynding 2 4 Svejsesteder Afkast føres 3 m. over tag opadrettet. Ved > 40 m. til nabo, 1 m. over tag og fri fortynding Rensning 99% 5 8 svejsesteder eller mere end 8 sv.steder under 2000 Svejse timer Pr. år Mere end 8 svejsesteder mere end 2000 timer pr. år Rensning 99%

85 Substitution: Hvor det er muligt nedbringes sundhedsskadelige stoffer og processer med mindre skadelige Ved valg og indkøb skal sikkerhedsorganisationen undersøge hvilke er mindst farlige Ved svejsning er der især 2 områder hvor sundhedsskadelige stoffer kan nedbringes 1 - Beklædte elektroder 2 - TIG svejseelektroder

86 Substitution - elektrodesvejsning: Røgklasser Røgklasser er et index for elektrodens sundhedsskadelig røgudvikling Røgklassen går fra 1 7 hvor 7 udvikler flest skadelige stoffer Ved valg af elektrode skal der tages hensyn til røgklassen og vælges ud fra denne hvis teknisk muligt

87

88

89

90 Substitution MAG svejsning, rørtråd: Røgklasser er ikke omfattet rørtråde Leverandører røgklasseficerer ofte frivilligt deres produkt, men man skal henvende sig til leverandøren for oplysninger

91 S 27 Substitution TIG svejsning, wolfram Kode Legeringsart- og mængde Art Mængde % Farvemærkning WP Ingen ren wolfram 0 Grøn WT 20 ThO 2 thoriumlegeret 1,8 2,2 Rød/orange WZ 8 ZrO 2 zirkoniumlegeret 0,7-0,9 Hvid WL 10 La 2 O 2 lanthanlegeret 0,9 1,2 Sort WC 20 CeO 2 - ceriumlegeret 1,8 2,2 Blå/grå

92 Optisk stråling ved svejsning Ultraviolet (UV) Synligt Infrarødt (IR) nm Røntgen 1 nm U V IR Radar mikrobølger TV 1 mm 1 m Radio 1 km

93 Optisk stråling UV-B, A nm Grå stær UV-C, B nm Binde og hornhinde katar = Svejseøjne Synlig stråling lys nm Nethindeskader kronisk skade UV-C, B nm Solskoldning UV-B nm Hudkræft UV-A nm Fotoallergiske reaktioner solbrun som solarium - kan give udslet på hud s 30

94 Svejsebrille flammeskæring og gassvejsning Svejseskærm med selvlukkende filterglas Svejseskærm m. filterglas

95 TÆTHEDSGRADER FILTERGLAS (EN 169) Strøm (A) Svejseproces MMA -svejsning MIG - stål MIG - aluminium TIG alle materialer MAG - CO 2 svejsning Kulbuemejsling

96

97 El sikkerhed

98 S 35 Hvorfor gør han Risiko???

99 El-sikkerhed Tomgangsspændinger: Omgivelser med særlig risiko Jævnspænding 113V Topværdi Vekselspænding 48V Effektiv værdi 68V Topværdi Almindelige omgivelser Jævnspænding 113V Topværdi Vekselspænding 80V Effektiv værdi 113V Topværdi Mekanisk førte brændere med Jævnspænding 141V Topværdi forøget beskyttelse af operatør Vekselspænding 100V Effektiv værdi 141V Topværdi Særlige Processer Jævnspænding 710V Topværdi Vekselspænding 500V Effektiv værdi 710V Topværdi s36

100 Vagabonderende strøm s 37

101 EL - SIKKERHED

102

103 Støj måles i decibel FARLIG STØJ FAREGRÆNSE GENESTØJ

104 Støj ved svejsning og skæring m.v. Typiske støjniveauer målt ved operatør: Proces db(a) Elektrodesvejsning Tig-svejsning AC MIG/MAG-svejsning, kortbue MIG/MAG-svejsning Flammeskæring Plasmaskæring Slibning, vinkelsliber S 45

105 S 45 Brandfare og eksplosion før svejsning og skæring: Ikke brand- eller eksplosionsfarlige materialer nær arbejdsstedet Kan brandbart materiale ikke fjernes afdækkes effektivt Svejs aldrig på beholdere med brand eller eksplosionsfarlige stoffer Flasker skal være fastspændt Flasker skal sikres mod varmepåvirkning Flasker og udtagssteder skal lukkes ved endt arbejde Ved svejse og skærearbejde egnet brandsluknings-materiel i nærheden af arbejdsstedet Film You Tube

106 Ergonomiske belastninger: Forsøg at variere arbejdsstillinger Hold nødvendige pauser hvor muskler og led får lov at strække ud Undgå sammenpressede arbejdsstillinger Undgå træk og kulde Undgå stramt og snærende arbejdsbeklædning og fodtøj

107 Hvor der svejses og skæres 0 drikkelse 0 rygning. 0 spisning S 39

108 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdsgiveren: Skal sørge for at arbejdsforholdene er i orden, både med hensyn til ventilation og udsugning men også indretning af arbejdspladsen, tekniske hjælpemidler og planlægning af arbejdet Føre tilsyn med arbejdets udførelse Oplyse og instruere om sundhedsrisiko ved svejse- og skærearbejde Undersøge om processer og materialer kan erstattes med mindre skadelig Anskaffe og vedligeholde personlige værnemidler Inddrage ansatte i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og samarbejde med sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsorganisation S 41

109 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdslederen: Skal medvirke til at sikre forsvarlige arbejdsmiljøforhold i det område han/hun leder Påse at sikkerhedsforanstaltningerne virker som de skal Selv følge sikkerhedsregler og instruktioner

110 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Den ansatte har pligt til: At følge regler og instruktioner der gælder for arbejdet At anvende den punktudsugning der er installeret til arbejdet At benytte de udleverede personlige værnemidler At meddele fejl og mangler man ikke selv kan udbedre At deltage i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på arbejdspladsen

111 Alle har pligter Også installatører Også leverandører

112

113

114 26 Arbejdsmiljøuddannelse Teorispørgsmål Forprøve EUC NORD Svejseteknisk afdeling, Hånbækvej Frederikshavn. Tlf Fax

115 Luftforurening. 1) Hvilken svejseproces har den mindste røgudvikling? A ( ) Mig /mag-svejsning B ( ) Tig-svejsning C ( ) Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 2) Hvilke stoffer findes i svejserøgen når der svejses i rustfrit stål med beklædte elektroder? A ( ) Fosfor, svovl, nitrogen, CO2 B ( ) Bly, kobber, messing og tin C ( ) Jern, mangan, chrom og nikkel 3) Hvilke stoffer anses for at være kræftfremkaldende ved svejsning i rustfrit stål? A ( ) Ozon B ( ) Jernoxyder C ( ) Chrom og nikkel D ( ) Silicium

116 5) Er der gode egenskaber ved ozon? A ( ) Det kan bruges til at lukke ozonhullet på sydpolen B ( ) Det nedbrydes hurtigt når der ikke svejses C ( ) Den lugter godt

117 Sundhedsrisiko ved rustfri svejsning 6) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan svejsning i nikkelholdige metaller have? A ( ) Allergi B ( ) Man får store muskler C ( ) Kræftrisiko

118 7) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan bearbejdning og svejsning i chrom-holdige metaller have? A ( ) Nærsynethed B ( ) Strube og lungekræft C ( ) Allergisk kontakteksem D ( ) Ondt i pjæk-tarmen E ( ) Irritation af slimhinder i luftveje F ( ) Sårdannelser i næsehule og svælg

119 Anmeldelse af arbejdsulykker 12) Hvem skal en arbejdsulykke anmeldes til? A ( ) Arbejdsgiveren B ( ) Skadestuen C ( ) Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen D ( ) Sin mor

120 Ventilation 17) Ved punktudsugning, hvor skal udsugningsluften føres hen? A ( ) Ud til det fri B ( ) Hen til sjakket ved siden af C ( ) Det er nok at recirkulere luften

121 25) Hvad er årsagen til at det kan være svært at lukke / lukke døre op og at der er træk i døråbninger? A ( ) Der står en på den modsatte side og holder døren B ( ) Der er ikke tilstrækkelig indblæsning af erstatningsluft og derfor undertryk i værkstedet

122 Substitution 38) Hvordan kan substitution komme på tale i forbindelse med svejsning? A ( ) Ved valg af tilsatsmateriale ved elektrodesvejsning B ( ) Ved at nitte konstruktionerne sammen C ( ) Ved valg af wolframelektroder D ( ) Ved at blive siddende i frokoststuen efter pausen

123 Personlige værnemidler og foranstaltninger mod optisk stråling 49) Hvad er fordelen ved svejsegardiner lavet af gennemsigtigt plastmateriale? A ( ) Mulighed for at observere eventuelle ulykker udefra B ( ) Mester har bedre mulighed for at se om man sover C ( ) Forbipasserende bliver ikke udsat for optisk stråling D ( ) Der bliver mere lys på arbejdsstedet

124 Arbejdspladsforanstaltninger ved svejsning og skæring 53) Må der ryges i zoner hvor der svejses og skæres? A ( ) Ja B ( ) Tjaa C ( ) Nej

125 Brandfare og eksplosion 58) Hvorfor skal gasflasker altid være spændt fast A ( ) For at nabosjakket ikke skal stjæle dem B ( ) Hvis de vælter og flaskestudsen ødelægges, kan det få katastrofale følger

126 Ergonomiske belastninger 60) Hvorledes kan man undgå at få ergonomiske skader af sit arbejde? A ( ) Ved hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet B ( ) Ved at variere sin arbejdsstilling C ( ) Ved at blive under dynen D ( ) Ved at holde små pauser og strække led og muskler E ( ) Ved at lade 1. års lærlingen lave det det mest belastende job F ( ) Ved at benytte arbejdstøj og fodtøj der ikke strammer

127 EKSAMEN 16 SPØRGSMÅL ½ TIME