Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Transkript

1 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til børn og deres forældre, som tager udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov. Aarhus Kommune Børn og Unge Børn og for den sags skyld forældre - er forskellige. Dagtilbudsområdet i Aarhus skal afspejle denne forskellighed og skal i videst muligt omfang kunne tilbyde pasningstilbud, der er relevante og attraktive for børnene og deres familier. Nogle børn trives og udvikler sig bedst i en hverdag med f.eks. mange sociale kontakter og større udfoldelsesmuligheder, mens andre børn har brug for mere tætte omgivelser og få kendte ansigter. På samme måde er familiernes vilkår og rammer også forskellige. Aarhus skal derfor give forældrene mulighed for frit at kunne vælge mellem forskellige pasningstilbud og finde den løsning, der passer familien bedst. MBU-Fællessekretariat Sagsnr. 15/ Journalnr. Sagsbeh. Louise Dam Overballe Telefon Direkte telefon Aarhus vil derfor fortsat arbejde på at tilbyde et mangfoldigt og varieret udbud af ligeværdige og attraktive tilbud om pasning for de 0 6 årige i Aarhus. lodo@aarhus.dk Her ses dagplejen som en helt central del af udbuddet på Aarhus Kommunes Dagtilbudsområde. Det generelle billede af dagplejens udvikling i Aarhus Kommune er, at dagplejen er kendetegnet ved en dobbelt udfordring: Faldende efterspørgsel efter pladserne og vanskeligheder ved at rekruttere nye dagplejere. Denne tendens ses også på landsplan. Der har tidligere været iværksat initiativer for at vende udviklingen i Aarhus uden, at det hidtil er lykkedes. For at sikre, at de forældre, der ønsker det, også fremover har en mulighed for at få en dagplejeplads, vil Børn og Unge iværksætte et pilotprojekt, der skal afsøge mulighederne for at styrke dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt alternativ i den samlede dagtilbudspakke. Målet er at kunne imødekomme forældres efterspørgsel efter dagplejepladser; ikke at gøre dagplejen større, end forældrenes efterspørgsel tilsiger. Pilotprojektet skal ses i sammenhæng med, at der i det godkendte regnskab 2014 er beskrevet følgende indsats omkring Styrkelse af Dagplejen: Det skal undersøges, hvilke konkrete handlinger der kan Side 1 af 8

2 understøtte dagplejen som et ligeværdigt og attraktiv alternativ til en plads i en dagtilbudsafdeling. Dagplejen skaber mulighed for en tæt relation og et indgående kendskab til det enkelte barn og dets familie. Dette giver gode muligheder for at understøtte barnets læring og udvikling. Det hjemlige miljø med få, kendte voksne kan skabe en høj grad af tryghed og tillid hos det enkelte barn og dets forældre. Derfor er dagplejen et særligt tilbud, som Børn og Unge gerne vil bevare som en valgmulighed for forældrene, hvilket der også har været et bredt politisk ønske om. Gennem årene er dagplejen imidlertid blevet stadig mindre i omfang, og derfor er der behov for at se på, om udviklingen kan vendes. Med dette afsæt beskrives i følgende et forslag til pilotprojekt til styrkelse af dagplejen. Pilotprojektet vil fokusere på at øge rekrutteringen af dagplejere gennem nytænkning af den enkelte dagplejers tilknytning til dagtilbuddets øvrige afdelinger og skabe bedre muligheder for kompetenceudvikling indenfor området. Samtidig vil visse forældre finde den tættere tilknytning til dagtilbuddet attraktiv. Udvikling i antal børn og ansatte i dagplejen Dagplejen er i Aarhus Kommune siden 2007 organiseret som en integreret del af dagtilbuddene som selvstændige afdelinger i enkelte dagtilbud. Der er i Aarhus Kommune i alt 51 kommunale dagtilbud, heraf har de 19 en dagplejeafdeling. Der er ved byrådsbeslutninger i 2010 og 2014 indført større fleksibilitet i organiseringen af dagplejen. Det betyder blandt andet, at dagplejerne kan dele pædagogisk leder med pædagoger m.fl. i dagtilbudsafdelingen. Modellen anvendes i Stavtrup. Det aktuelle pilotprojekt til styrkelse af dagplejen sigter mod at gå videre ad den vej, så man kan have færre dagplejere, og, hvis man ønsker det, helt ned til en enkelt dagplejer tilknyttet en pædagogisk leder i en dagtilbudsafdeling. Dagplejen har både på landsplan og i Aarhus Kommune oplevet et fald i dagplejere og dermed i dagplejens andel af den samlede pasning af de 0-2 årige. Nedenstående figur illustrerer udviklingen i andelen af indskrevne 0-2 årige børn i Aarhus Kommune, der passes i dagplejen som et eksempel på udfordringerne i forhold til efterspørgsel og rekruttering i dagplejen. Side 2 af 8

3 Figur 1: Andel af indskrevne 0-2 årige børn passet i dagplejen i Aarhus Kommune, Kilde: LIS Som figur 1 viser, har andelen af 0-2 årige børn passet i dagpleje været støt faldende. Andelen af indskrevne i dagplejen er faldet fra ca. 20% i 2007 til 13,9 % i I 2015 udgør andelen 13 %. Det er i budget 2016 forudsat, at andelen af 0-2 årige i dagplejen falder yderligere til 12 % af samtlige indskrevne på 0-2 årsområdet fra Aarhus Kommune er en geografisk stor kommune med både land- og byområder. Traditionelt har der i landområder været en højere dagplejeandel end i byområder og denne tendens kan også ses i Aarhus, hvor f.eks. Sabro, Kolt-Hasselager, Skødstrup og Lystrup-Elsted, har større stabilitet i forhold til dagplejepladserne. Rekrutteringsudfordringer i dagplejen Mens der overordnet ses en faldende efterspørgsel efter dagpleje jf. kurven, så betyder den generelle rekrutteringsudfordring, at det i nogle områder er vanskeligt at imødekomme forældrenes ønske om en dagplejeplads. Pladsanvisningen oplever således i dele af kommunen, at efterspørgslen efter dagplejepladser er større end antallet af ledige pladser. Det er den udfordring, pilotprojektet drejer sig om. Nedenstående figur viser samtlige ansatte i dagplejen både dagplejere, ledere og dagplejepædagoger. Udviklingen viser et tydeligt mønster, idet antallet af ansatte i dagplejen har været kontinuerligt faldende over en årrække. Side 3 af 8

4 Figur 2: Udvikling i antal ansatte i dagplejen i Aarhus Kommune, Forslag til styrkelse af dagplejen Rekrutteringsudfordringerne udfordringerne viser, at Børn og Unge har vanskeligt ved at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til dagplejen. For at sikre, at de forældre, der ønsker det, også fremover har en mulighed for at få en dagplejeplads foreslås at gennemføre et pilotprojekt i flere dagtilbud i to områder, hvor der opleves stabil efterspørgsel efter dagplejen, men hvor det er vanskeligt at rekruttere dagplejere. Den nærmere afgrænsning fastlægges efter møder med de faglige organisationer og Børn og Unge-udvalget. Pilotprojektet skal ses som et supplement til de tidligere initiativer, der er taget for at styrke dagplejen i Aarhus. Formålet er at udvide rekrutteringsgrundlaget til dagplejen for derved at tiltrække ansøgere, som i dag ikke kan se sig ind i de nuværende rammer. Pilotprojektet vil på den baggrund have fokus på at skabe øget rekruttering gennem nytænkning af den enkelte dagplejers tilknytning til dagtilbuddets øvrige afdelinger og gennem øget kompe- tenceudvikling inden for dagplejen. Såfremt den nuværende e tendens på dagplejeområdet fortsætter, vil antallet af børn i dagplejen falde med 60 børn om året. Dette vil betyde et løbende behov for at mindske dagplejeafdelingerne. I pilotprojektet nytænkes tilknytningsforholdet for den enkelte dags at dagplejerne knyttes tættere til en enkelt dagtilbuds- plejer, således afdeling. Herved opstår muligheden for at bevare de kvaliteter, der kendetegner dagplejen, samtidig med at dagplejen kan drage fordel af de rammer, som dagtilbudsafdelingen rummer. At organisere dagpleind i det lokale dagtilbud skaber først og fremmest mulighed for tættere samarbejde om overgange, herunder fleksibilitet i jere overflytnin- Side 4 af 8

5 gen fra dagpleje til børnehave eller evt. fastholdelse af børn i dagplejen efter 3 års alderen. Der er i dag mulighed for, at børn kan blive i dagplejen efter at de er fyldt 3 år. Udnyttelsen af muligheden er dog beskeden. En tættere sammenhæng mellem dagpleje og dagtilbudsafdeling kan føre til en øget efterspørgsel efter dagpleje for 3-årige. I pilotprojektet vil udviklingen på dette område blive fulgt. En sådan organisering giver derudover bedre mulighed for at lave fleksible løsninger i forhold til gæstedagplejen i lighed med den model, der allerede anvendes i Sabro dagtilbud. Denne løsning skaber samtidig en god overgang fra dagpleje til børnehave for barn og familie, som får et godt kendskab til børnehaven inden den formelle start. Den tættere tilknytning til en dagtilbudsafdeling forventes at tiltrække ansøgere, som ønsker at være en del af et sådant afdelingsfællesskab. Derudover kan denne organisering øge fleksibiliteten for den enkelte dagplejer, f.eks. i relation til gæstepleje og vikardækning, hvilket kan gøre ansættelsen mere attraktiv. For yderligere at styrke dette tiltag, vil Børn og Unge inddrage Beskæftigelsesforvaltningen med henblik på at få inspiration og gode ideer i forhold til nytænkning af rekrutteringsinitiativerne. At knytte den enkelte dagplejer tættere til dagtilbudsafdelingerne giver derudover andre muligheder for kompetenceudvikling hos dagplejere og pædagogisk personale. Øget fokus på kompetenceudvikling blandt dagplejere vil styrke den faglige profil og forventes at gøre jobbet som dagplejer mere attraktivt, såfremt man kan se en række udviklingsmuligheder i ansættelsen. Flere dagtilbud med dagplejeafdelinger beskriver, hvorledes et stærkt fokus på kompetenceudvikling i dagplejen er medvirkende til at tiltrække nye dagplejere samt fastholde de, som allerede er ansat. At tilknytte nye dagplejere til det enkelte lokale dagtilbud vil betyde, at der opstår flere dagplejeenheder som er relativt mindre end de øvrige afdelinger er i dag. Der er allerede i dag mulighed for at organisere dagplejen under en pædagogisk leder, der også er leder for pædagogisk personale i en dagtilbudsafdeling. Tanken er at fortsætte ad den vej, så en dagtilbudsafdeling kan have blot en enkelt, men gerne flere, dagplejere tilknyttet. For yderligere at styrke kompetenceudviklingen, samt understøtte de mindre dagplejeenheder fagligt vil der samtidig ske en fokusering af ressourcerne, som i dag anvendes centralt i Børn og Unge til gavn for indsatsen for Dagplejen. Tilbud om fælles kompetenceudviklingsforløb og enkle rammer for videndeling og netværksdannelse kan med for- Side 5 af 8

6 del indgå i denne sammenhæng. Denne indsats skal naturligvis udvikles i tæt samspil med de decentrale ledere og dagplejere. Det skal understreges, at de skitserede rammer i første omgang alene vil være gældende indenfor pilotprojektet og for nyansættelser i de to områder. Økonomiske overvejelser vedr. ovenstående forslag Som tidligere beskrevet har der været et fald i antallet af dagplejepladser. Udviklingen må forventes at fortsætte uændret, hvis ikke der tages initiativer, der kan knække kurven. En dagplejeplads har en netto mindreudgift i forhold til en institutionsplads på kr. om året. 1 For budgetmodellen vil en højere dagplejeandel således medføre reducerede driftsudgifter i alt indenfor det samlede pasningsområde. Nedenfor er vist en illustration over den budgetterede og forventede udvikling i dagplejen, forudsat at faldet i dagplejen fortsætter med samme andel som, det er set de seneste 5 år. Andelen af børn i dagplejen har været støt faldende fra ca. 17,8 % i 2009 til 13,9 % i I Budget 2015 er andelen 13 %. Det forventes, at andelen af indskrevne i dagplejen fortsat vil falde. I Budget 2016 er der forudsat en andel på 12 %. Hvis faldet i dagplejeprocent fra 2010 til B2016 fortsætter uændret vil dagplejeprocenten om 4 år i B2019 være nede på 9,6 % jf. Forventet dagpleje pct. i nedenstående figur. 1 I budgetmodellerne ses der på den rene driftsudgift og dermed indgår der f.eks. ikke de skattemæssige konsekvenser ved dagplejeren eller udgifter til forrentning og afskrivning på institutioner. I beregninger indgår alene udgifter på normalområdet. De er således uden tosprogs- og handicapområdet, da disse udgifter fordeles efter antal børn uafhængigt af om barnet er i dagpleje eller institution. Side 6 af 8

7 Figur 3: Udvikling i dagplejens andel af pasningsområdet 18,00% 16,00% 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Forventet dagpleje pct. Hvis dagplejeprocenten stabiliseres i 2016 Figuren viser, at en stabilisering af dagplejeprocenten på 12 % fra B2016 og frem vil medføre en netto mindreudgift for kommunekassen i efterregulering, som en konsekvens af, at der passes flere børn i dagplejen end den forventede udvikling. Af nedenstående tabel ses, at det samlet vil beløbe sig til ca. 6 mio. kr. for perioden Økonomiske konsekvens i budgetmodel hvis der sker en fortsat reduktion i dagplejepladserne B2017 B2018 B2019 B2020 Indskrevne 0-2 årige i budgetmodel Ændring i procentpoint 0,79% 1,58% 2,37% 3,16% Ændring i antal børn Besparelse pr. barn, 0-2 år i budgetmodel Mindreudgifter i alt (2016 pl) (mio. kr.) 0,6 1,2 1,8 2,4 Tabellen viser desuden, at hvis udviklingen i dagplejens faldende andel fortsætter, kan der årligt forventes en yderligere reduktion på godt 60 pladser om året i dagplejen svarende til en årlig merudgift på 0,6 mio. kr. Det skyldes, at disse børn i praksis skal indskrives i et andet pasningstilbud. Hvis dagplejen helt bortfalder som tilbud, vil det medføre nettomerudgifter til pasning på i alt cirka 5 mio. kr. Med henblik på fortsat at sikre dagplejen som en valgmulighed for de forældre, der ønsker en dagplejeplads, foreslås at investere i et pilotprojekt i flere dagtilbud i to områder. Investeringen svarer maksimalt til de midler, der frigøres, hvis dagplejeandelen fremover i de to pågældende områder fastholdes på det niveau forældrene efterspørger.. Det kan for to gennemsnitsområder være i størrelsesordenen op til 1,0-1,5 mio. kr. 2 Forudsat samme indskrivningstal som i B2019 Side 7 af 8

8 De afsatte midler kan udmøntes til de udvalgte områder enten som et samlet beløb i det første år i pilotprojektet eller som en andel hvert år alt efter, hvordan det skønnes at have størst effekt i forhold til rekrutteringsindsatsen. Pilotprojektet foreslås evalueret efter fire år med henblik på udviklingen i antallet af dagplejere og andelen af børn i dagplejen. Hvis det viser sig, at det ikke lykkes at knække kurven og fastholde antallet af dagplejepladser kan der ske finansiering af midler afsat i forbindelse med Regnskab 2014 til tre konkrete initiativer, herunder til styrkelse af dagplejen. Hvis pilotprojektet med øget rekruttering ønskes permanentgjort efter 2020 vil der være behov fremadrettet at tilpasse reguleringsmekanismen/ budgetmodellen, således at enhedsbeløbene bliver opjusteret på baggrund af erfaringer fra pilotprojektet. Side 8 af 8