Grønt Miljø 8 / OKTOBER Den forudsigelige risiko 28 Ode til kastanjen. 20 Kallus. 54 Regnvandsbassinet skaber biodiversitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 8 / OKTOBER 2011. 42 Den forudsigelige risiko 28 Ode til kastanjen. 20 Kallus. 54 Regnvandsbassinet skaber biodiversitet"

Transkript

1 Grønt Miljø 8 / OKTOBER Risikotræer med synlige symptomer 34 Sådan får man succes med landskabsstier 12 At drive en by i krisens kølvand 38 Joggerne på løbervekslerne 20 Kallus 42 Den forudsigelige risiko 28 Ode til kastanjen 54 Regnvandsbassinet skaber biodiversitet 30 Landets mest nøjagtige betonlandskab 62 Svært at motivere borgerne til klimaindsats GRØNT MILJØ 8/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - T Frederikssundsvej Ølstykke - T Peder Wessels Vej Odence SØ - T Flakagervej Kalundborg - VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 8/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT KOMMENTAR DEN FORUDSIGELIGE RISIKO Som forvalter af træer skal man udpege de træer som udgør en forudsigelig risiko for andre. Man skal dokumentere at man har gjort det. Og man skal gøre noget ved risikoen hvis det er nødvendigt. Det er udgangspunktet for Iben M. Thomsens og Simon Skovs nye bog Risikotræer som vi anmelder i dette nummer. Samme budskab kan udledes af en principiel landsretsdom der nyligt faldt i sagen om træet i Åløkkeskoven i Odense hvor et træ i 2005 dræbte en bilist og kommunen blev dømt til at betale erstatning. En dom der endeligt konfirmerer den nuværende retspraksis. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Forvalteren dømmes til at betale erstatning når træet har synlige symptomer på råd, og at symptomerne kunne opdages mens træet endnu stod op. Afhængig af træets alder, størrelse og placering skal opmærksomheden skærpes. Det gælder typisk store, gamle træer tæt på en offentlig vej og sti. Træet skal dog ikke nødvendigvis fældes. Det skal det kun hvis risikoen er åbenlys. Men tilsynet skal føres. Dem der fører tilsynet skal vide hvornår et træ er svækket. Og tilsynet skal dokumenteres. Det var netop den manglende dokumentation der gjorde at Odense Kommune tabte sagen. En medarbejder havde ellers været der kort før, men det kunne ikke dokumenteres. Og syns- og skønsmanden mente samtidig at det råd man senere kunne se på det væltede træ, også kunne have været der før træet faldt Ringsted Tlf Hvordan skal tilsynet klares for ingen penge? Groft sagt skal men kende sine træer (træregistrant), prioritere dem ud fra deres risiko (alder, størrelse, placering) og sikre sig at man har kompetencen til at vurdere træerne. Formålet med bogen Risikotræer er en god hjælp til det sidste. Årsagen til at et træ bliver et risikotræ er mange, men til sidst er det næsten altid en svamp der gør det. Derfor er bogen mest en bog om træsvampe som tilsynet skal have helt styr på. Bogen hjælper til at fastslå hvilke svampe der er på spil, hvilken konsekvens den har og hvad man kan gøre. Ofte er det ikke meget. Træet må fældes. Åløkkesagen understreger at grænsen mellem fagfolkets ansvar og brugernes personlige ansvar har flyttet sig. Brugeren er blevet mere ansvarsfri. Det kan diskuteres politisk hvor langt grænsen bør flyttes, men fagligt set har vi nu i alle tilfælde et helt fast holdepunkt som samtidig sætter kompetencen i højsædet. Søren Holgersen FORSIDEN. Træer på skatearealet er et særsyn, men i Fælledparken står en store kastanje midt i betonen. Træet viser dog tegn på at det er hård kost, men hvis træet går ud, vil hullet bare blive brugt til et nyt træ. Foto: Lars N. Hestbæk. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2011 3

4 Risikotræer med synlige symptomer Retspraksis er fastlagt efter principiel landsretsag om et bøgetræ der dræbte en bilist. Erstatning fordrer at træet har synlige symptomer der kunne være opdaget før træet faldt Af Iben M. Thomsen Med fire års mellemrum er to bilister blevet dræbt ved at et stort bøgetræ faldt ned over deres bil. I 2005 i Åløkkeskoven i Odense. Og i 2009 i Fælledparken, København. Begge sager fik stor omtale i medierne, ikke mindst den seneste i København. De har givet anledning til bekymring hos de grønne forvaltninger. Med rette, for der er ingen tvivl om at man som ejer eller forvalter af træer langs offentlige veje har ansvar for at der ikke sker ulykker som kan undgås ved tilsyn og rettidige indgreb. Nu er der endelig faldet dom i erstatningssagen om dødsulykken fra Odense Kommune blev af Østre Landsret dømt til at betale kr. i erstatning til enken efter den dræbte mand. Dommen har også stor principiel betydning for de grønne forvaltninger som har ansvar for træer langs veje. Nu venter vi bare på afgørelse af erstatningssagen om det væltede træ i Fælledparken. Principiel sag og dom Udfaldet i sagen om ulykken i Odense i 2005 har været ventet med spænding. Da der kun er få retsafgørelser om ulykker med træer, var sagen principiel. Det understreges af at byretten valgte at sende den videre til landsretten som 1. instans. Odense Kommune er bl.a. i offentligheden blevet bebrejdet at den førte sagen ved domstolene, men det er der ingen grund til. For det første var der grund til at tro at kommunen kunne vinde sagen. For det andet blev kommunen opfordret af sin rådgiver (artiklens forfatter) til at føre sagen, fordi det var vigtigt at få retspraksis fastlagt. Det er også værd at bemærke at modpartens advokat udtalte i medierne at han havde fuld forståelse for at kommunen ønskede at føre sagen for retten. Den gamle eg har tabt en stor gren, og stammen er delt forneden. Det blev fortolket som tegn på et forestående sammenbrud (af artiklens forfatter). Træejeren nægtede at fælde træet og måtte derfor betale erstatning for de skader egen forvoldte da den højre halvdel kollapsede. Åløkke-sagen I forbindelse med stormen 8. januar 2005 blev en bilist dræbt på Næsbyvej gennem Åløkkeskoven i Odense da et stort gammelt bøgetræ faldt ned over hans bil. Træet stod tæt på fortovet langs vejen som var anlagt for mere end 50 år siden. Der var mange andre træer i samme alder i skovbrynet på begge sider af vejen. En ekspertvurdering (af artiklens forfatter) ti dage efter ulykken tilkendegav at træet væltede på grund af svampeangreb i rødderne, herunder råd i de vigtige holderødder ind mod skoven. Der kunne ikke findes frugtlegemer af den formodede årsag, nemlig kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus). I forbindelse med erstatningssagen blev der i 2007 foretaget syn og skøn af stødet som stod på en oplagsplads i kommunen. Synsmændene konkluderede at der var råd i stammen og barken, og at dette råd kunne være konstateret da træet stod op, enten ved at bore i veddet eller via død bark på ydersiden af stammen. En medarbejder fra kommunen havde ifølge det oplyste gennemgået strækningen få måneder før ulykken, men forvaltningen havde ikke nogen systematisk registrering af tilsynet med træerne langs vejen. Der fandtes derfor ingen dokumentation fra eventuelle observationer fra stedet, herunder kronens og stammens udseende eller om vednedbrydende svampe var til stede eller ej. Da kommunen ikke har anket sagen, kan vi se hvilken betydning afgørelsen har for den fremtidige forvaltning af træer langs veje i Danmark. Det vigtigste i dommen er at kommunen bliver dømt til at betale erstatning fordi træet havde synlige symptomer på råd, og at symptomerne kunne opdages, mens træet endnu stod op. Hermed er retspraksis uændret, og man kan fortsat antage at man kun er ansvarlig for skader fra risikotræer hvis de har synlige tegn på at de udgør en fare. Dette resultat er vigtigt idet et andet muligt udfald var at kommunen var blevet dømt på grundlag af et mangelfuldt tilsyn, uanset om der var noget at se på træet eller ej. Et sådant udfald ville være et væsentligt brud med normale principper for erstatningsansvar og have givet nogle helt andre udfordringer for de grønne forvaltninger. Placering og tilsyn En del af begrundelsen i Landsrettens dom var at træet på grund af sin alder, størrelse og placering tæt ved en befærdet vej udgjorde en umiddelbart konstaterbar risiko. Det er værd at lægge mærke til at Landsretten ikke dermed mener at træet skulle fældes. Derimod henviser retten til at der var tale om en risiko som burde give anledning til skærpet opmærksomhed. Denne konklusion havde der været enighed om blandt alle de involverede idet store, gamle træer tæt på en offentlig vej altid kræver tilsyn. Til sidst i domsafsigelsen slår Landsretten fast at den undladte kontrol med træet er ansvarspådragende for kommunen. Selv om den undersøgelse retten mener at kommunen skulle foretage - nemlig at stikke i træet med en dolk for at opdage råd - ikke er en fremgangsmåde som kan anbefales, så er pointen klar: 4 GRØNT MILJØ 8/2011

5 Næsbyvej i Åløkkeskoven 8. januar Da bøgetræet væltede ramte det en bil med tragiske følger. Foto: Birgitte Heiberg, Fyens Stifttidende. Hvis man ikke udfører et tilstrækkeligt tilsyn efter god faglig praksis, vil det være ansvarspådragende. De medarbejdere der udfører tilsynet, skal kende de symptomer som peger på at træets stabilitet er svækket. Ved mistanke om problemer skal der udføres det som retten kalder en mere indgående kontrol, men som vi i den kommende bog om risikotræer har valgt at kalde et skærpet tilsyn. Alle forvaltninger med ansvar for træer nu må være klar over retspraksis: Enhver tvivl om hvorvidt tilsynspligten er opfyldt, vil veje tungt til fordel for modparten i en erstatningssag. Det er konsekvensen af Åløkke-sagen. Dokumentation manglede Den mest interessante lære man kan uddrage af denne sag, er dog behovet for at dokumentere sit tilsyn. Både kommunens folk og undertegnede fremførte i retten at der ikke var tegn på råd som kunne være set, mens træet stod op. Der havde faktisk været en medarbejder forbi den pågældende vejstrækning nogle få måneder før ulykken, men dette tilsyn kunne ikke dokumenteres, hverken i form af et navn på den tilsynsførende eller hans observationer. Synsmændene angav at stødet havde synligt råd og død bark på ydersiden, og at det var til stede og kunne være konstateret mens træet stod op. Det blev taget til følge af retten. Alle forvaltninger bør derfor gøre sig dette klart: Hvis man ikke kan dokumentere fraværet af symptomer på sine træer, kan det være vanskeligere bagefter at påberåbe sig at et træ som har forårsaget en ulykke, ikke viste synlige tegn på svækkelse. Med andre ord: Der skal både føres et tilstrækkeligt tilsyn, og resultatet skal kunne dokumenteres. Dokumentationen kan sagtens være indirekte, f.eks. ved at man har notater fra tilsynet, samt eventuelt fotodokumentation eller markering af træer med skader. Hermed sandsynliggøres det at når et træ langs en vej ikke er noteret eller markeret som havende symptomer, så er det korrekt. Disse to kriterier var opfyldt i en af de få tidligere domme om ulykker med træer (Espergærde-sagen 2004, herom senere). Det gav grundlag for en frifindelse. Endelig bør man få fotodokumenteret alle dele af træet yderst grundigt lige efter en ulykke. Stødet af det væltede bøgetræ i Odense nogle dage efter ulykken. Misfarvningen i det indre af stammen er rødmarv, mens misfarvningen med sort rand i splinten er tegn på et rådangreb længere nede. Bemærk at træet er væltet med rodkagen op hvilket er typisk for kæmpeporesvamp. Foto: Odense Kommune. Risikotræernes pris Uanset hvor dyrt og besværligt man som forvaltning synes at opsporing og fældning af risikotræer er, så er det indsatsen værd hvis man forhindrer bare en enkelt ulykke. Og der er ingen vej udenom: Man er juridisk ansvarlig for ens træer er sikre, og mangelfuldt tilsyn kan koste dyrt. GRØNT MILJØ 8/2011 5

6 Alle kommunale forvaltninger har nu en mulighed for at få bevillingsgiverne i tale. Ulykker som dem i Odense og København eller den knap så omtalte i Sæby juni 2010 bør bruges som løftestang til at gøre opmærksom på at tilsyn med træer skal prioriteres. Derimod bør sagerne ikke give anledning til at gå i panik så man begynder at fælde store, gamle træer alle vegne. De altid knappe ressourcer bør anvendes på at etablere et system som på den mest effektive måde kan få træerne tilset så man finder de få procent der udgør en åbenlys fare. Kompetent tilsyn Tilsyn med risikotræer kræver tre basale ting: At man kender træart, alder og placering af både vejtræer, parktræer og skovtræer. At man prioriterer rækkefølgen af tilsyn ud fra mængden af færdsel og træalder. At man opbygger kompetencen til at vurdere risikotræer. Det første kunne være i form af en træregistrant, men kan lige så godt være oversigtskort med notater. Prioritering kan ske ud fra vejtype / trafikmængde samt lokalt Østre Allé-sagen Under kraftig blæst i maj 2009 blev en bilist dræbt på Østre Allé ved Fælledparken i København da et stort gammelt bøgetræ faldt ned over hans bil. Træet stod tæt på fortovet langs vejen som en del af et flerrækket skovbryn. En ekspertvurdering foretaget af artiklens forfatter og en kollega otte dage efter ulykken tilkendegav at træet væltede på grund af en kombination af følgende faktorer (i prioriteret rækkefølge): Alle holderødder tæt på stammen blev ødelagt for mere end 20 år siden. To lægivende træer bag ulykkestræet blev fjernet i månederne inden ulykken. Kraftig vind og regn kort efter fuldt udspring gav maksimalt pres på kronen. Råd i enkelte rødder i den ene side af træet ud mod vejen. Årsagen til rodråd var kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus) idet to små frugtlegemer blev fundet ud for de nedbrudte rødder. Disse var ikke observeret ved det forudgående tilsyn. Forvaltningen har systematisk registrering og tilsyn af træerne i Fælledparken, herunder langs vejen, og en medarbejder fra kommunen havde ifølge det oplyste gennemgået strækningen et halvt år før ulykken. Der var dokumentation for tilsynet i form af notater på et kort, samt en markering på træet af at skællet stilkporesvamp (Polyporus squamosus) var observeret i et beskæringssår højt på stammen. Dette svampeangreb havde ingen indflydelse på at træet væltede. Stødet af det væltede træ ved Østre Allé nogle dage efter ulykken. Det er løftet med kran, så man kan se de underjordiske dele. De lyse markeringspinde viser hvor rødderne for år tilbage er afkortet eller begrænset i vækst cirka 20 cm fra stammen. Skaden skyldes ikke vejanlæg da afstanden til fortov er omkring 2 meter. kendskab, f.eks. hvilke parker der er mest besøgte. Det gælder helt enkelt om at finde de ældste træer på de mest trafikerede steder og tilse dem først. Herefter arbejder man sig støt igennem sin træbestand, mens man sørger for at notere sine iagttagelser som dokumentation. Om det sker på papir eller elektronisk er underordnet. Hvis man ikke besidder kompetencen, er man forpligtet til at indhente hjælp, f.eks. hos en uvildig rådgiver. Rådgiveren kunne deltage i registreringens første fase og udvikle et system for fremtidige tilsyn. Kompetencen kan også skaffes via efteruddannelse, f.eks. sidemandsoplæring eller kurser om risikotrævurdering. For abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste kan de mange videnblade om emnet være til nytte samt muligheden for at trække på rådgivere med mange års erfaring. Endelig kan man investere i bogen om risikotræer der udgives netop nu. Bogens formål er netop at give de grønne forvaltninger et redskab til at håndtere sikkerhedsaspektet med hensyn til træer. Tre tidligere sager Der har tidligere været andre sager af lignende art. I 1988 væltede en stor bøg ud over en hovedvej i Nordsjælland. Den ramte en bil, og føreren blev invalid. Ved syn og skøn blev det vurderet at træet var knækket som følge af et kraftigt angreb af kulsvamp (Kretschmaria deusta) ved træets basis. Træet havde udvist klassiske symptomer på svækkelse og fare: Død og Ulykkesstedet på Østre Allé 6. maj Foto: J. Larsen, Scanpix. 6 GRØNT MILJØ 8/2011

7 GRØNT MILJØ 8/2011 7

8 manglende bark, masser af frugtlegemer og en revne der var mindst et halvt år gammel. Skovdistriktet der ejede træet, havde en politik om tilsyn af træer langs offentlige veje, men havde overset dette træ. Der blev indgået forlig om erstatning, så der foreligger ingen dom, men Landsretten tilkendegav dog at der ville blive afsagt dom om erstatning hvis der ikke blev indgået forlig. I 2001 blev en landmand nær Viborg idømt erstatningsansvar da et træ i hans poppelhegn faldt ud over en vej og forårsagede en trafikulykke hvor bilisten blev lam. Resten af poplerne blev fældet kort tid efter. Syns- og skønsmanden mente ud fra stødene at flere af træerne var svækkede ved basis, også det væltede træ. Et stykke tid før var der væltet et andet træ ved siden af. Det burde have fået ejeren til at indse at træerne kunne vælte, og at denne risiko skulle vurderes, f.eks. ved tilkaldelse af en fagperson. I så fald kunne ulykken været undgået. Det blev understreget i byretten - og senere i landsretten - at ejere af høje træer ud til offentlige veje skal føre omhyggeligt tilsyn for at afværge risikoen for alvorlige uheld. I 2004 kom endnu en sag da en bøg i en skov væltede ud over en vej ved Espergærde i Nordsjælland. Træet ramte lige foran en bil som fik store materielle skader, men der var dog ingen personskade. Skovfogeden som havde ansvaret for skovbrynet, kunne på basis af sin årlige besigtigelse fortælle at træet ikke havde vist tegn på svækkelse. Ingen kronesymptomer eller frugtlegemer var således til stede et halvt år før træet væltede. I dette tilfælde var det kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus) der havde forårsaget råd i de afgørende rødder Resterne af ulykkestræet fra 1988 hvor en bilist blev ramt af en bøg med kulsvamp. Svampen var blevet overset ved tilsynet af træerne langs den offentlige vej. Foto J. Koch. Året efter at bøgen ved Espergærde faldt, kom frugtlegemer af kæmpeporesvamp op rundt om stødet. Men da svampen ikke var synlig før ulykken, kunne ejeren ikke bebrejdes træets dårlige stabilitet. som forankrede træet. Normalt vil der være tydelige frugtlegemer ved basis af angrebne træer. Naturstyrelsen, der ejede træet, blev frikendt med den begrundelse at de havde udført tilstrækkeligt tilsyn og ikke kunne have forudset at træet ville vælte når der ikke var tydelige symptomer. Væk fra vejene De tre ældre sager har sammen med den nye Åløkke-sag klargjort retspraksis for farlige træer langs offentlige trafikerede veje. Det er dog sandsynligt at den samme retspraksis også gælder de grønne områder som parker og kirkegårde samt publikumsfaciliteter i skovene som f.eks. naturlegepladser, bålsteder, bænke og parkeringspladser. Det er ikke rimeligt at brugerne af f.eks. en park eller en legeplads skal se sig om og vurdere om det er farligt at opholde sig på arealet. Vi må dog understrege at dette er vores personlige vurdering, og der findes ingen klar retspraksis. Går man derimod ud i skoven, naturen og landskabet, færdes man ifølge naturbeskyttelsesloven på eget ansvar. Får man en gren eller et træ i hovedet eller hvis ens hest forsvinder i et bundløst hul, er det i princippet bare ærgerligt - bortset fra at de fleste lodsejere nok vil føle et vist moralsk ansvar for gæsternes sikkerhed. På skovveje med adgang forbudt for kørsel gælder så vidt vides også den almindelige regel om eget ansvar, men tæt færdsel af fodgængere eller cyklister kan måske øge tilsynspligten. Lov om erstatningsansvar Udgangspunktet for retspraksis er erstatningsansvarsloven der bl.a. forpligter ejere og forvaltere af træer til at afværge forudsigelige ulykker. I en retssag er det derfor afgørende om man med forventelig faglighed som lodsejer bør kunne forudse at et ulykkestræ vil vælte eller knække. Hvis man ikke fører tilsyn eller har et mangelfuldt tilsyn, og et eller flere af træerne er åbenlyst farlige, så pådrager man sig et erstatningsansvar hvis der sker en ulykke. Hvis man ikke reagerer på advarsler om at et træ er farligt, vil man også have et erstatningsansvar hvis der sker en ulykke - uanset advarslen kommer fra egne medarbejdere, fra træet selv (f.eks. en tabt gren) eller fra folk udefra. En acceptabel reaktion er ikke nødvendigvis fældning, men f.eks. at vurdere træets tilstand med henblik på at afklare stabiliteten. Hvis man fører tilsyn og der ikke er bekymrende tegn, så anses det som et hændeligt uheld, hvis der sker en ulykke. Derfor er der intet erstatningsansvar. Se også anmeldelsen af bogen Risikotræer side 42. SKRIBENT Iben M. Thomsen er seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet med speciale i svampe på træer. 8 GRØNT MILJØ 8/2011

9 GRØNT MILJØ 8/2011 9

10 Under skybruddet var vandtrykket så stort at flere pumpestationer måtte give op. Her har en ved Lersø Parkallé givet fortabt. En del pumpestationer slog ud på grund af lynnedslag. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix. Velkommen til en ny tidsalder Hundredvis dukkede op til minikonference om skybrud. Der kom mange interessante facts, men ingen nemme løsninger Måske er den regn, som vi talte om ville komme om 100 år, allerede kommet. Udsagnet er fra forsyningsdirektør Per Jacobsen fra Københavns Energi ved forsyningsselskabets minikonference om skybrud den 6. oktober. Velkommen til en ny tidsalder, afsluttede han. I hvert fald sprængte skybruddet over København den 2. juli enhver ramme da regnintensiteten var over det som Københavns Energi definerer som 100-års-regn. Måske var der tale om års regn, nævnte sektionsleder Sonia Sørensen. En måned senere ramte et nyt skybrud så igen København, men denne gang var det kun et skybrud som vi kan forvente hvert 20. år. Den øgede hyppighed af ekstremregn og de stadigt mere tydelige konsekvenser er ifølge Per Jacobsen årsagen til, at regnvandshåndtering i dag er på alles læber. Det har jo trods alt altid regnet i Danmark og nogle gange voldsomt endda. Dette regnmønster har kunnet håndteres med de nuværende regnvandshåndteringssystemer af rør, bassiner og pumper der er dimensioneret i forhold til års regnskyllene. Vi har så accepteret at der kom skader når der kom mere regn end vores dimensionering har kunnet håndtere. Vi skulle bare have et beredskab, som kunne afhjælpe skaderne og så håbe at det ikke skete så tit. Det har været dimensioneringspraksis, men nu skal det hele gennemtænkes, sagde Per Jacobsen. Der er ikke plads nok Den gennemgående pointe i alle oplæg var at regnvandshåndteringen skal indtænkes i bymiljøet, så det også er en ressource (f.eks. i en skaterbane eller grønt område) når det ikke regner. Vandet kan ses som en værdi der kan tilføre byrum nogle unikke kvaliteter. Problemet er bare pladsen. Der er simpelthen ikke den nødvendige plads i de større danske bymidter til at lede regnvand via kanaler og overløbsbassiner videre til hav, havn, kanal eller grønt område. Derfor er der heller ikke én løsning på regnvandsproblematikken. Eksempelvis er lokal afledning i form af permable belægninger og grønne tage absolut ønskværdige, forskønnende og afhjælper noget af problemet, men når skybruddene kommer, er de ikke meget bevendt. Der er mange løsninger, men ingen kan stå alene. Den optimale løsning er, hvis man kan vælge forskellige løsninger i forskellige situationer, fortalte lektor Karsten Arnbjerg Nielsen fra DTU Miljøs Institut for Vand og Miljøteknologi. Han havde netop været i Tokyo under tyfonen i sommer hvor der faldt hele 420 mm regn på én dag, og faktisk var der ingen oversvømmelsesproblemer at se. Forskellen på Tokyo og København er bl.a, at regnvandshåndteringen i Tokyo blev indtænkt fra starten, og byen har i dag verdens største drænsy- KONSEKVENSER EFTER SKYBRUDDET stem der bl.a. inkluderer mægtige m 3 overløbsbassiner. Et andet eksempel er Holland. Meget af landet ligger under havets overflade, men hollænderne har altid tænkt vandet med i byplanlægningen, og når det vælter ned, skal vandet i f.eks. og Amsterdam ikke løbe mere end 50 meter før det ender i kanalen. Lovgivningen halter At ekstremregn kommer bag på os kan blandt andet ses på lovgivningen. Den er hverken på plan- eller finansieringsområdet gearet til det arbejde vi står overfor. Vi skal simpelthen kunne styre klimatilpasningsarbejdet meget strammere via bl.a. byggeregulering, påpegede kommunikationschef i Københavns Kommune, Lykke Leonardsen. Hun understregede at selv om kommunerne er nødt til at tænke langsigtet og i helheder, så er der også brug for hurtige løsninger her og nu. Men uanset om man vælger at se regnen som en trussel eller en ressource, er én ting sikker: Hvis vi ikke former landskabet efter vandet, så gør vandet det for os. Og så skal vi ikke glemme havet, understregede Karsten Arnbjerg Nielsen. For de problemer, skader og erstatningssager vi ser i forbindelse med regnvand nu, er ingenting i forhold til de massive konsekvenser som havvandsstigningerne frem mod år 2100 kan give. Regnvand er altså førsteprioritet lige nu, men kun en tåbe frygter ikke havet. lt Københavns Kommunes beredskab og institutioner var tæt på sammenbrud 2. juli. Det er ikke længere så smart at have teknikken i kælderen, påpegede kommunikationsdirektør Lykke Leonardsen. Her er nogle af følgerne: Oversvømmelser på Rigshospitalet (svigt af elevator, nødstrøm) og Hvidovre Hospital (få mm vand fra fuld evakuering. Lukkede indfaldsveje Fejl på pumpestationer (bl.a. på grund af lynnedslag). Tryghedsalarmer hos ældre brød sammen. Nedbrud på politiets telefoner. Oversvømmelser på alarmcentralen og Vestre Fængsel (alarmsystemet truet) 70% af kommunens forretningskritiske IT truet af oversvømmelse Skader på kommunale bygninger anslået til 500 mio. kr. Endelige skader ender omkring 4 mia. kr. 10 GRØNT MILJØ 8/2011

11 Det sorte egern tilbage til Langeland For 200 år siden gjorde skovrydning og jagt en ende på det sidste egern på Langeland. Nu vender det tilbage, endda i form af det sjældne sorte egern. Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Universitet har netop sat de første seks sorte egern ud i Naturstyrelsens skove på Nordlangeland. Det er planen at i alt 30 sorte egern skal grundlægge en ny bestand af sorte egern. Det sorte egern har levet i Danmark siden istiden, men er i dag truet og findes kun på Sydfyn. Truslen mod det sorte egern kommer fra det almindelige røde egern. Trods forskel i farve og genetik parrer de to sig nemlig villigt med hinanden så de sorte egerns særlige kendetegn forsvinder. Langeland er i dag kendt for skove med mange hasselbuske, så egernmad og levesteder kommer ikke til at mangle. Sådan var forholdene ikke da egernet forsvandt fra Langeland. Dengang var Danmarks skovareal i bund, og egernet blev efterstræbt af jægere. I dag er egernet fredet. Skorsten over riste til hed damp Under heftige skybrud kan nogle gaderiste omddannes til geysere med udslip af hede dampsøjler. Det fik tre personer forbrændinger af i den forgangne danske sommer. Københavns Energi vil derfor indføre en løsning som kendes fra New York hvor man har de samme problemer. Man laver en mobil skorsten der passer til ristene. Og når de begynder at dampe slemt, styrter man ud og sætter skorstenen over risten. Foreløbig bygges en prototype der er 3,5 meter høj, vejer 60 kg og holdes nede med betonklodser eller sandsække. Den fremstilles af Glasfiber.dk og består af glasfiber. Planen er at Københavns Energi vil opbevare stykker som kan køres ud efter behov. GRØNT MILJØ 8/

12 At drive en by i krisens kølvand De uindbudte gæster var hovedpersonerne ved årets Danske Parkdage. Økonomi og klimaforandringer har nemlig sat sig selv øverst på dagsordenen overalt i den grønne branche Af Lars Thorsen På årets Danske Parkdage strakte havnebassinet i Københavns Havn sig glitrende ud foran deltagerne, og faktisk kan man bade i det rene vand som for få årtier siden var så forurenet at man næsten fik pest af at se på det. Kommunale Park- og Naturforvaltere havde sammen med Skov & Landskab valgt den grønne, sunde by som tema på den tre dage lange konference, så placeringen ved kajen i Ingeniørernes Hus var meget passende. Men mens idéen om en grøn, sund by klinger af overskud, så presser den virkelige verden sig på. For den virkelige verden anno 2011 er decideret underskudsagtig. Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet pointerede at kommunerne vil se en yderligere stramning af budgetterne. Samtidig vil en del af beløbet afsættes til specifikke områder så kommunerne bindes mere. Det skyldes at staten varetager en tredjedel af den offentlige sektors opgaver, men betaler cirka 70% af gildet. Derfor er det også staten der bestemmer hvor pengene skal bruges. Denne udvikling vil blive mere markant. Det eneste der kan vende bøtten, er en betydelig forbedring i den økonomiske vækst. Det kan vi så krydse fingre for, mens vi skyder en hvid pil efter tanken om nulvækst da samfundet har brug for mindst 0,5-0,75% årlig vækst alene for at modsvare den demografiske forskydning mod stadig flere ældre og færre unge. Traditionelt set står parkforvalteren tilmed langt tilbage i køen når der skal deles penge ud. Den tendens kan vi vente bliver endnu kraftigere, fortalte Bent Greve. Men der findes heldigvis et modtræk som dukkede op igen og igen i oplæg og workshops. Bevis dit værd Der er kun én vej frem: beviser. De grønne folk skal kunne bevise at deres arbejde er noget værd. Overalt er det vigtigere end nogensinde før at kunne dokumentere at man skaber værdi. F.eks. i form af borgertilfredshed eller økonomisk effektivitet. Der vil være øgede krav til dokumentation af indsats, og især indsatser der kan dokumentere realøkonomiske afkast vil nyde fremme. Derfor vil herlighedsværdi veje lettere på vægtskålen fremover, understregede Bent Greve. Der skal iskolde facts og ikke bløde betragtninger på bordet om det grønnes værdi. Men det grønne giver betydelige, positive sundhedseffekter. F.eks. kan dødsfald om året relateres til fysisk inaktivitet, og de fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig, belastende sygdom. Det medvirker til 3,1 million ekstra fraværsdage fra arbejde og næsten 1200 tilfælde af førtidspension pr. år, forklarede adjunkt Jasper Schipperijn fra Syddansk Universitet. Der er altså mange gode timer at aktivere til fordel for samfundet. Der er også direkte sundhedseffekter af byens grønne områder, forklarede seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser. Over 90% af danskerne er enten uenige eller meget uenige i at de er ligeglade med grønt i byen. Grønne områder er også med til at binde bydele sammen og skabe en samhørighed. Det er bare ikke længere nok at antage at der er en sammenhæng, fastslog adjunkt Jasper Schipperjin. For at komme igennem til sundhedssektoren og de store puljer af forebyggelsespenge, er det ikke nok at kunne påvise en sammenhæng mellem sundhed og det grønne. Der skal findes objektivt målbare effekter, fortalte Schipperijn der var med til at lave et omfattende studie med før-eftermålinger i Region Syddanmark. Her fik børn fra klasse i 2010 foretaget f.eks. balance-, kondi- og styrketests. De samme børn skal testes i foråret 2012 efter en række ændringer er gennemført. Den slags vakte nysgerrighed blandt tilhørerne hvoraf mange tydeligvis selv skulle i gang med dokumentationsarbejdet eller var i færd med det. Én spurgte om man kunne sammensætte en dokumentationspakke - altså hvor for- Deltagere ved Danske Parkdage bruger en pause til at grine (og måske snakke fagligt) ved kanten af Københavns Havn. I baggrunden ses gang- og cykelbroen mellem Islands Brygge på Amager og Fisketorvet på Sjællandsiden. De mange skæve vinkler og det markante byggeri Copenhagen Towers eller rettere siloerne føjer en stemning af fremmed planet til sceneriet. 12 GRØNT MILJØ 8/2011

13 HVAD SKABER MEST FYSISK AKTIVITET? Man skal være sikker på at man skaber værdi når man bruger penge. Et godt eksempel kom fra adjunkt Jasper Schipperijn fra Syddansk Universitet. Han har kortlagt 50 grønne områder i Odense i forhold til deres faciliteter (f.eks. gennemgående ruter, stier, lys på stierne, sportsfaciliteter, fitnessudstyr o.l.) og set efter en sammenhæng med aktiv brug. Resultatet var at der ikke var nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og flere boldbaner eller andre aktivitetsfaciliteter som på billedet til venstre. Gode stier - som herover - gav derimod mere fysisk aktivitet. Det fik Jasper Schipperijn til at konkludere at han hellere ville satse på at lave en flot sti, end jeg ville bruge penge på f.eks. motionsanlæg. Fotos: Jasper Schipperijn. skerne kunne komme og lave før-og-efter-målinger i forbindelse med f.eks. nye sportsanlæg, skolegårde og legepladser hver gang kommunen havde et nyt projekt. Schipperjin var ikke afvisende. Mål dig mod de andre Tidens krav er dokumentation, og det arbejde er de fleste kommuner i gang med. Mange tumler med spørgsmålet om hvordan man skal dokumentere pris, omfang og effekt af sit grønne arbejde. Og hvordan man sikrer sig at man ikke bare indsamler en masse tal som ikke kan bruges. Heldigvis behøver kommunerne ikke altid opfinde den dybe tallerken, bemærkede Hjalte Aaberg, administrerende direktør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Her har de i snart tre år kørt med såkaldt helhedsorienteret drift. Strategien er grundlæggende tredelt: At måle. At reflektere og lære. At prioritere og justere. I dag bliver alle dele af organisationen målt på fire perspektiver: Økonomisk effektivitet, faglig kvalitet, borgertilfredshed og medarbejdertilfredshed. Den oplevede kvalitet (borgertilfredsheden) bliver undersøgt med spørgeskemaer, mens den fysiske kvalitet (faglig kvalitet) opnås gennem at fagfolk fra andre bydele kommer og vurderer anlæggene. Den interne medarbejdertilfredshed måles på spørgeskemaer, og den økonomiske effektivitet måles på basis af enhedsomkostninger. Det lyder af meget, men faktisk bruger vi nu færre penge på målinger og undersøgelser end før fordi vi har etableret et fast rullende værktøj. Vi har et elektronisk overblik som vi kan præsentere for politikerne eller bruge til at forbedre vores egen effektivitet, og så koster det ikke det halve af hvad vi tidligere betalte. Det er et hulens besvær at bygge op, men så kører det også. Det tager 2-3 år at bygge sådan et styrings- og dialogvæktøj op og 3-5 år mere, før vi er helt oppe at ringe, lød det fra direktøren. Han nævnte også eksempler på hvordan overblikket er blevet forøget, bl.a. at der pr. m 2 legepladser bruges 1,09 kr. på pleje, 5,31 kr. på renhold og hele 25,15 kr. på pædagogisk arbejde (bemandede legepladser). Pludseligt er det muligt at identificere eventuelt misforhold i ressourceforbruget, og man kan f.eks. overveje om det pædagogiske arbejde er ekstraomkostningen værd. På samme måde har Københavns Kommune dokumenteret at man bruger næsten 100 gang så mange penge på have- og kunstoplevelser end på naturoplevelser (2,37 kr. pr. m 2 kontra 199,24 per m 2 ). Igen en overvejelse værd næste gang kommunen skal etablere et nyt grønt område. Yardstick i samarbejdssovs I Odense og Aalborg (og snart Århus) står menuen på Yardstick i samarbejdssovs. Yardstick er et redskab til benchmarking der gør det muligt for GRØNT MILJØ 8/

14 Eksempel på Københavns Kommunes Park- og Natur-forvaltnings dokumentationsarbejde. Tabellen er en del af styrings- og dialogværktøjet Helhedsorienteret drift som skal sikre at kommunen skaber værdi for borgerne - og at kommunens ansatte kan bevise det overfor politikerne. kommuner at måle sig med hinanden på et utal af parametre som man selv kan fastsætte. Yardsticks er et initiativ under IFPRA, en international organisation for parkforvaltninger hvor også Kommunale Park- og Naturforvaltere er med. Formålet er at give parkforvaltere indflydelse når politikerne laver budgetter. Midlet er at give præcise tal på tingenes tilstand i kommunen. Hvis man ikke måler sine ydelser og effektivtet med sammenlignelige organisationer, vil resultaterne altid være forbundet med en vis usikkerhed. Men det er vigtigt at understrege at det ikke er nogen bedømmelse eller siger noget om en ønskværdig tilstand. Det beskriver simpelthen tingene, sådan som de er, fortalte Tonny N. Hansen fra Odense Kommune som måler sine grønne ydelser op mod Oslo, Helsinki, Bergen, Stavanger og Aalborg. Aalborg Kommune ligger lavt på antal af vejtræer pr indbyggere (58 kontra 216 i gennemsnit hos de andre kommuner), men til gengæld ligger Aalborg på kun omkring kroner i direkte omkostninger pr indbyggere, mens Odense ligger et godt stykke over Tallene ikke siger noget om hvorvidt vedligeholdelsen er i orden eller om borgerne er tilfredse. Yardstick viser udelukkende rigets tilstand. Har det ikke bare noget at gøre med at Odense har flere blomster og Aalborg har flere uplejede naturområder? spurgte en tilhører, men selv om det måske er rigtigt, kan man med Yardstick fjerne den slags tvivl og eksempelvis kun måle plejede arealer hvor naturdelen altså ikke måles med. Jeg ved at vores stadsgartner har enormt brug for det. Vi har i kommunen et budget på 90 millioner til området, så hvad får vi for det? Det er godt at få et overblik, siger Martin Højholt der er driftsplanlægger i Aalborg Kommune bl.a. står for Yardstick. Både Aalborg og Odense ser meget gerne andre kommuner komme med i Yardstick-projektet. Jo flere der deltager, jo bedre er sammenligningsgrundlaget. Prisen er kr. om året, og man skal regne med at afsætte 1-2 mand i en uge det første år. Og faktisk kan der være penge at spare. Aalborg Kommune har i hvert fald tænkt sig at få Yardstick-organisationen til at stå for kommunes årlige brugertilfredshedsundersøgelser inden for vej- og parkområdet som de normalt bruger op mod kr. på. Yardstick kan gøre det for en sjettedel af prisen, så nu glæder Martin Højholt sig til at se om standarden er den samme. På den måde kan de rene facts suppleres med kvalitative oplysninger hvilket tilsammen giver et oplyst grundlag at handle ud fra og gør det lettere at argumentere med politikerne. Hello Martin Yardstick er allerede etableret i Australien, Sydafrika, Norge, Finland, Irland, Canada og New Zealand hvor Yardstickworkshoppens trejde deltager sad. Chris Rutherford er manden bag Yardstick og takket været moderne teknologi kunne han holde oplæg fra sit hjem på den anden side af kloden. Første gang videoopkaldet knitrer igennem, og Chris siger Hello Martin, lyder det præcist som den onde supercomputer HAL fra Stanley Kubris film Rumrejsen Men stemmen retter sig og viser at videokonferencer er teknologi som rent faktisk virker til andet end blær. Det kan arrangementer som Danske Parkdage satse mere på fremover. Man forestiller sig at et væld af internationale kapaciteter på denne måde kan blive inddraget og hæve loftet endnu mere på denne i forvejen ambitiøse konference. De skide borgere Københavns Kommune måler også sig selv på et væld af områder og med en lang række metoder. Man har bl.a. besluttet at måle på borgertilfredshed og ikke brugertilfredshed. Det vil sige at det altså ikke er f.eks. Amager Strandparks bru- Landskabsarkitekt Jane Schul ønskes tillykke af havebogsforfatter Signe Wenneberg for at have været med til at vinde den store Dansk Landskabspris Læs mere om prisen side GRØNT MILJØ 8/2011

15 På Danske Parkdage udnævnte Kommunale Park- og Naturforvaltere Henning Møberg til årets grønne medlem. Han er voldmester for voldene i Fredericia og har tidligere været stadsgartner i byen. Her motiverer foreningens formand Lene Holm udnævnelsen. gere som bliver opsøgt på stranden og adspurgt. I stedet er det borgere spredt ud over bydelen som spørges om deres tilfredshed med byens parker. Denne metode kan dog være svær at drage nytte af fagligt, da det f.eks. ikke er til at sige om tilfredsheden er steget fordi der er lavet en millioninvestering ved Amager Strandpark eller om det blot er fordi alkoholikerne tilfældigvis har flyttet sig fra Englandsparken. Det samlede overblik gør det svært at detailkorrigere indsatsen. Til gengæld giver metoden mulighed for rent faktisk at komme tættere på den samlede gruppe af borgernes reelle vurdering. Når et nyt projekt er ved at se dagens lys, kan det ind imellem være svært at høre andre stemmer end de lokale ildsjæle og brokkerøve. Som et godt eksempel nævner Hjalte Aaberg beslutningen om at lukke lange strækninger af Nørrebrogade for biltrafik. Vi ville have lukket projektet ned fra dag 1 hvis vi ikke havde undersøgt det inden og fået afdækket at flertallet syntes at det var en god ide. Der var ganske enkelt sindssygt meget larm fra ildsjæle og de lokale handlende, fortalte Hjalte Aaberg. I den afsluttende paneldiskussion spørger en tilhører om man ikke kan effektivisere kommunens arbejde ved bare at droppe al den borgerinddragelse. Og selv om der blev grinet, var det ikke uden pointe. Når samfundet betaler et væld af eksperter til at arbejde fuldtid, kan det virke skævt at en lille gruppe borgere, som måske kun fokuserer på egne behov, skal have uforholdsmæssig stor indflydelse. Konkurrencen Uanset at Danmark netop har fået en rødlig regering, understregede flere oplægsholdere at fremtiden i den grønne sektor kommer til at byde på mere privatisering og konkurrenceudsættelse. Her var et medlem af modparten, direktør i anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst A/S, Jakob Kristensen, blevet inviteret med. Han understregede at en konkurrenceudsættelse faktisk kan frigøre en masse positiv energi i organisationen. Når man ryster krukken, kommer der som regel nye idéer op til overfladen, pointrede Jakob Kristensen der absolut ikke var blind for at for medarbejderne kan det være en skræmmende oplevelse at blive konkurrenceudsat. Det er jo frygten for det ukendte. GRØNT MILJØ 8/

16 Nu kommer den store, stygge, private entreprenør. Direktøren anbefalede derfor at gøre meget ud af både inddragelse og medbestemmelse og understregede at den positive medarbejder kommer af den positive leder. Som eksempel havde Jakob Kristensen under en større virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i Odense Kommune lavet en strategi internt i firmaet om at de ville være overdrevet positive i mødet med de kommende medarbejdere. Det var de store smil og faste håndtryk der var fremme så medarbejderne virkelig kunne mærke at den private entreprenør var nærværende og positiv. Resultatet var ganske enkelt at medarbejderne også blev positivt indstillet og jo gladere lederne optrådte, jo bedre blev resultatet. Men der var også et par gode økonomiske råd, såsom at kommunerne f.eks. bør overveje om de virkelig har brug for en kæmpe materialegård med stor hal og administration. Måske kan den kommunale drift klare sig med meget mere beskedne faciliteter. Og så skal kommunerne huske at overveje om det de laver virkelig også skaber værdi for slutbrugeren, eller om der er fordyrende led eller uhensigtsmæssige procedurer, forklarede Jakob Kristensen. Konkurrencen betyder at den offentlige, grønne sektor kan være nødt til at konfrontere nogle hellige køer, mente direktør Hjalte Aaberg fra Københavns Kommune. Jeg vil gerne have opbygget en præstationskultur. Det er ikke så dansk, men det mangler vi. Og vi skal være modige nok til at konkurrere med de private og lære af dem. Vi skal have flyttet fokusset fra at være en meget rummelig arbejdsplads som også skal lave lidt en gang imellem, til at være en organisation som primært er sat i verden for at løse nogle opgaver, og så skal vi naturligvis også være rummelige. Den rummelige by Spørgsmålet om rummelighed bliver endnu mere penibelt når talen falder på byens udsatte - de hjemløse, alkoholikerne, narkomanerne. Et af de største problemer er at andre borgergrupper kan føle sig truet eller generet af de udsatte grupper som samtidig kan være slemme til at svine. Denne gruppe mennesker bruger nemlig det offentlige byrum til de samme ting som vi andre gør derhjemme, fortalte arkitekt Katinka Hauxner. I Nørrebroparken sad øldrikkerne tidligere lige ved legepladsen fordi det var her toiletterne var. Dette gav en del konflikter med børnefamilierne, men nu er der oprettet et indhegnet drikkested kaldet Sumpen. Alle brugere er nu utroligt glade for stedet, konflikterne er forduftet og overraskende nok føler ingen af de udsatte at de er blevet sat i bur. Sumpen er simpelthen blevet et frium. Foto: Spektrum Arkitekter. Når vi er syge, går på toilettet, skændes med konen eller vil dovne og spise grimt, så gør vi det derhjemme, mens de gør det på gaden. Når kommunen under et byggeprojekt rydder et område der bliver brugt af udsatte til ophold, forsvinder de ikke bare. Det måtte Københavns Kommune sande da Enghave Plads blev ryddet til metrobyggeriet. Det faste klientel af udsatte flyttede blot til de nærliggende community gardens hvor glasskår og improviserede toiletbesøg hurtigt gjorde skolehaverne ubrugelige. Der er gode erfaringer, bl.a. på Nørrebro og Vesterbro, med at bygge specifikke reservater til de udsatte grupper. Blot skal man huske at der ikke er tale om en homogen gruppe. Eksempelvis har alkoholikerne og narkomanerne intet ønske om at dele samme områder. Det blev på workshoppen diskuteret at nogle måske kan synes at det blot er at belønne en yderst uhensigtsmæssig adfærd hvis kommunen skal til at betale nyanlæg til byens udsatte. Men samtidig er de udsatte også en borgergruppe ligesom alle andre, og samfundet står jo klar til at betale regningen når de mere velhavende borgeres børn tilbringer weekenden med at feste i parken og efterlader et affaldsfyldt, ramponeret anlæg. En bevidst strategi over for denne gruppe er ofte nødvendig og til alles bedste. Lad os slutte med Bent Greves afslutningsbemærkning: Husk at du ikke altid kan få det bedste. Det lærer økonomer meget tidligt i uddannelsen. Nogle gange må du nøjes med det næstbedste, og det er tit godt nok. Visdomsord i en tid hvor færre penge og flere forventninger presser kommunerne. Danske Parkdage er så pakket med information at Grønt Miljø kunne fylde sig selv udelukkende med artikler herfra. Derfor skal vi beklage den hårde prioritering der har medført at klimatilpasningen og et væld af andre spændende input er udeladt. 16 GRØNT MILJØ 8/2011

17 GRØNT MILJØ 8/

18 En frodig billedhuggerhave og en midlertidig skov Landskabsprisen 2011 gik til Schul for Billedhuggerhaven og Schønherr for Store Torv Dansk Landskabspris store pris 2011 gik i år til Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter for arbejdet med Billedhuggerhaven. Den lille pris gik til Schønherr og Aarhus Festuge for Den midlertidige skov der blev anlagt på Store Torv i Århus i forbindelse med Århus Festuger i september Temaet var frodighed. Og ifølge prisgiverne ligger begge projekter som åndehuller tæt på byens centrum, og de vinder begge for deres evne til at skabe et frodigt univers. Men hvor Billedhuggerhaven er en opdatering og en videreførelse af et historisk anlæg, italesatte skoven på Store Torv naboskabet mellem natur og kultur ved at lade naturen invadere et af byens mest urbane og historiefyldte rum. Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter fik ifølge prisgiverne prisen for det særlige plantekendskab og forståelsen for sammenhængen mellem de biologiske forhold, planter og drift. Det har sammen med prioriteringen af de historiske elementer genskabt Billedhuggerhaven som en grøn oase midt i byen, en oase der både fortæller om historien og rummer Kunstakademiets Billedhuggerskoles funktioner. Den lille pris gik til Schønherr og Aarhus Festuge for projektet Med skoven som nabo på Store Torv. Her blev det befæstede torv midlertidigt omdannet til en grøn park. Årets tema blev motiveret af en anekdote fra fagets største koryfæ. Efter et langt interview om hele hans livs produktion af frodige projekter spurgte journalisten C.Th. Sørensen: Hvad er så det vigtigste i Deres mange projekter? Efter en pause svarede C.Th. Den midlertidige park på Store Torv i Århus skulle vise hvordan det groende kan forbedre og berige vores byer. Ifølge projektbeskrivelen var det grønne anlæg en mægtig påmindelse om at vi midt i den mest pulserende kultur er nødt til at forene os med og forholde os til naturen. Træerne blev bagefter doneret til og plantet ved kommunens børneinstitutioner. Billedhuggerhaven ved Kunstakademiets Billedhuggerskole midt i København. Haven vidner om en sjælden sikker fornemmelse for brug af planter både teknisk og biologisk, men også nok så vigtigt kompositorisk og udtryksmæssigt. En kunnen, der er forbilledlig for vores fag, og som først rigtig lykkes når det driftsmæssige aspekt er løst, skriver landskabsarkitekt Jacob Fischer i Landskab. Sørensen meget bestemt: at det gror. Netop planters vækst i stor og lille skala er udgangspunktet for at kunne skabe et frodigt udtryk hvor planterne udtrykker overvældende livskraft på uventede steder, og det er det årets Landskabspris gives for, forklares det fra de tre prisgivere, Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd. Prisen blev uddelt den 29. september på Danske Parkdage i København. Prisjuryen består af billedhugger Sophia Kalkau, billedkunstner og fotograf Mads Gamdrup samt landskabsarkitekterne Lars Poulsen, Charlotte Horn og Jacob Fischer. Ud over æren udløser den store pris kr. og den lille pris kr. Landskabsprisen skal hvert år omhandle et nyt tema. I år var frodighed som Schul var den allerbedste til. sh 18 GRØNT MILJØ 8/2011

19 Fodsporet med natur og naturvejledning Fodsporet er en ny natursti som er anlagt på de nedlagte jernbanestrækninger Næstved-Slagelse og Dalmose-Skælskør. Den er nu blevet til Sjællands længste cykelvenlige natursti der en en 2,5 meter bred asfaltsti der også fungerer som lokalsti mellem områdets byer. På de i alt 48 km kommer man gennem marker, småskove, levende hegn og tæt på åer og bække. Langs stien er faciliteter som f.eks. naturlegepladser, sundhedspladser, bålhytter og shelterpladser. Der er desuden også anlagt to ridestier ved strækningerne. Undervejs er der piktogramskilte med QR-kode på røde pæle. Man scanner koden med sin smartphone og får en relevant historie eller aktivitet. Forvandlingen fra jernbane til natursti har været undervejs i næsten tre år i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Næstved og Slagelse Kommuner. Åbningen fandt sted oktober. Læssemaskine ned i gartnerstørrelse Paload har udvidet sin Skylineserie af læssemaskiner med de tre mindre modeller PL og 165 der kan være interessante for anlægsgartnere. Som den mindste er PL145 i fem tons-klassen. Med en bredde under 2 meter, en højde på 2,7 meter og en 70 hk motor kan maskinen løfte over 3 meter. Som de øvrige i serien er den udviklet med fokus på førerkomfort, udsyn og servicevenlighed, lyder det fra importøren Scan-Agro. Skyline-serien dække nu læssemaskiner i 6 modeller op til 12,2 ton. Dobbeltporøs filtrering på vej Den kommercielle vej er banet for den såkaldte dobbeltporøse filtrering af lettere forurenet vejvand. Et pilotprojekt har tidligere testet metoden i Ørestaden og dokumenteret at det virker. Et nyt projekt viser nu at de gipsenheder som regnvandet skal sive ned igennem for at blive rent, også kan fremstilles industrielt. Hermed er vejen banet for at rensemetoden kan sættes i produktion og udbredes til flere områder. Med metoden kan man rense regn der falder på byens kørebaner og parkeringspladser så effektivt at det kan bruges i bassiner og småsøer - i stedet for at lede det ud i miljøet eller i kloakken. Så gør regnen nytte frem for at belaste oversvømmelsestruede kloakker. Metoden er særligt egnet til byer fordi filtrene fylder meget lidt og kan indpasses i tæt bebyggede områder. Bag det projektet med dobbeltporøs filtrering står Københavns Universitet, Rambøll og Naturstyrelsen. Beskærersaks tager 2 cm tykke grene Den svenske saks fra Maxi Metall RP Products kan klippe grene over der er op til 20 mm tykke i et rent snit. Det er muligt på grund af en udveksling så knivbladene bevæger mindre end håndtagene. Når man har klippet et stykke ind i grenen, åbner man grebet, mens knivene bliver siddende i veddet hvorefter man klipper igen. Og igen om nødvendigt. Prisen er 300 svenske kroner. RP laver også andre beskærerog grensakse efter samme princip. GRØNT MILJØ 8/

20 EKSEMPEL 1. STAMMESÅR PÅ RØDGRAN KALLUS Såringer af træer medfører ikke kun en indre, men også en ydre lukning. Den ydre genskaber træets mekaniske styrke, standser udtørring og reducerer råddets spredning Af Christian Nørgaard Nielsen A. Man ser den ydre sårlukning efter et 4 cm bredt stammesår. Det ses som en rød streg. EKSEMPEL 2. BARKSÅR PÅ RØDEG B. Man ser årringene på kallusvæksten. Det tog 10 år for kallus at overvokse selve såret. C. Der gik yderligere fem år med indgroet bark hen over det lukkede sår, før det lykkes kambiet i de to kallusrande at forene sig og danne en ubrudt årring. Det tog altså i alt 15 år at begynde at genskabe en ubrudt vedkappe hen over såret. Så længe såret endnu ikke er overvokset af ubrudte årringe, udgør såret et svagt sted hvor flæk ved torsionsstress og brud ved bøjebelastning kan opstå. Først når træet har genskabt en ny tykkere vedkappe (cylindervæg) af ubrudte årringe hen over det beskadede område, bliver stammens mekaniske styrke genvundet. Dette eksempel er dog bemærkelsesværdigt ved at der ikke opstår svampeinfektion i såret hvilket antageligt skyldes kraftig harpiksudsondring over såret. Man ser her lukningen hen over et barksår på en 38-årig rødeg. Det ses at kallus får overvokset såret i løbet af cirka fire år, efterfuldt af ét år med kraftig indgroet bark, men allerede i det sjette år skabes en ubrudt årring uden for såret, og en intakt kappe af cirka 3,5 årringe har skabt en stabil cylinder uden om skaden. Der ses i øvrigt et omfattende rådangreb i stammen inde under det lukkede sår. TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den nye videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje lagt fuldstændigt om. I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner. Første artikel (3/2011) handlede om den anatomiske og fysiologiske basis for indkapsling af råd. Den anden (4/2011) om de sår og sårreaktioner som beskæringen af grene medfører. I dette nummer fokuseres der på dannelsen af kallus. 20 GRØNT MILJØ 8/2011

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Bilag 5. Sagsnr

Bilag 5. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 5 Notat vedrørende træpolitikkens økonomiske konsekvenser Nærværende notat indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

)' ') *! '!!!! ' '' '' ', '' )' Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Hundefolde i Viby 9. august 2013 Der har igennem et par år været

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 J.nr. 2012-2617/JSC 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

D O M. afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst.

D O M. afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst. D O M afsagt den 9. juni 2015 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Ida Skouvig og Susanne Madsen (kst.)) i ankesag V.L. B 1253 14 Jysk Miljørens A/S (advokat Arne Paabøl Andersen, Esbjerg)

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

INITIATIVGRUPPEN TOMMESENSVEJ

INITIATIVGRUPPEN TOMMESENSVEJ INITIATIVGRUPPEN TOMMESENSVEJ http://tommesensvej.dk initiativgruppen@tommesensvej.dk Referat fra møde i InSide den 3. november 2016 Der var mødt 18 beboere fra Tommesensvej. Derudover deltog fra Initiativgruppen:

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), driftschef Lisbeth Pind (LP), og Karina Karlsen.

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), driftschef Lisbeth Pind (LP), og Karina Karlsen. Afdelingsmøde for afd. 46 - Hvilhøjvej. Torsdag, den 25. februar 2016 kl. 16.30. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), driftschef Lisbeth Pind (LP), og Karina Karlsen. Direktør

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere