Unødigt energispild fra nye hospitaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unødigt energispild fra nye hospitaler"

Transkript

1 viden DNA-teknik har givet Lolita-forfatteren Vladimir Nabokovs sommerfugleteori nyt liv. SIDE Logistik Kilometerafgift for lastbiler vil bane vej for flådestyring i transportsektoren. Side sprøjtegift Sæsonforbud mod Roundup var klar for otte år siden, men det faldt på eksperternes tvivl. Side Siden februar 2011 ing.dk Unødigt energispild fra nye hospitaler Undervisningsminister Tina Nedergaard: jeg vil have undervisning i folkeskolen, der virker! side 6 Foto: Polfoto Et politisk krav om, at de nye hospitaler skal investere i højisolering, vil betyde indkøb af billige, strømslugende computere, scannere og andet udstyr. Og varmeproblemet bliver samtidig så stort, at der skal installeres store køleanlæg. Lavenergibyggeri Af Ulrik Andersen Flere af de kommende superhospitaler bliver nødt til at installere store, energislugende køleanlæg, fordi bygherrerne tvinges til at højisolere bygningerne og gøre dem super tætte. Resultatet er, at hospitalerne samlet set bliver en ringe løsning for klimaet. Sådan lyder advarslen fra projektlederne for hospitalerne i regionerne:»det er ikke den smarteste beslutning, når man som Aarhus Kommune vil være CO 2 -neutral i Det her er den gale vej at gå,«siger teknisk projektchef i Region Midtjylland, Peter Bejerholm, der leder det tekniske arbejde med det nye Skejby Sygehus. Projektgruppen har prøvet at overbevise kommunen om, at det vil gavne miljøet langt mere at opføre et standardbyggeri og i stedet bruge pengene på at købe grønne scannere og computere, men kommunen står fast på sit krav.»det er fint, at kommunen siger, at nu skal vi saftsuseme være energirigtige. Men her risikerer vi, at vi først betaler en masse for at isolere bygningerne, og så bagefter skal betale en hel masse og bruge en masse energi på at køle dem ned igen,«advarer Peter Bejerholm. Ud over Skejby-byggeriet risikerer de nye supersygehuse i Køge og Hillerød at blive ramt af de samme lavenergikrav. Kritikken af lavenergikravene til hospitalsbygningerne får opbakning fra seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut.»De organisationer og politikere, der presser på for at få kommunerne til at kræve lavenergibyggeri, er ofte meget fokuserede på boligbyggeri. De fleste steder giver det god mening at bygge lavenergi. Men i erhvervsbyggerier og særligt hospitalsbyggerier, er det samfundsøkonomisk mest fornuftigt at bruge pengene på at minimere elforbruget.«indkøb af lidt dyrere strømbesparende computere, scannere og undersøgelsesudstyr giver både den fordel, at de bruger mindre energi i det daglige, og at spildvarmen fra udstyret bliver mindre, hvorved elforbruget til køling falder. Men når regionen tvinges til at bruge penge på at leve op til lavenergikravene, er der mindre til indkøb af grønt maskineri. I Aarhus Kommune er bygningsinspektør Thomas Brun enig i, at lavenergikrav ikke nødvendigvis fører til de mest bæredygtige hospitaler, men alligevel slipper hospitalet ikke.»vi er bundet af det politiske krav om lavenergibyggeri, og fordi byggeriet først står klar i 2018, vil en stor del af det alligevel mindst opføres i lavenergiklasse Men det er da klart, at energien til apparatur og maskineri vil udgøre den største del (af CO 2 -udledningen, red.),«siger han. En beregning af klimabelastningen for det nye universitetshospital i Odense bekræfter også, at lavenergikrav ikke er det vigtigste redskab, hvis man vil opnå den laveste klimabelastning fra et hospital over hele dets levetid. Klimabelastningen, som stammer fra energiforbruget til bygningsdrift, udgør nemlig kun 20 procent af den samlede klimabelastning fra hospitalet. Og det er vel at mærke, hvis man tæller energiforbruget til scannere, computere, etc. som ikke er reguleret af lavenergikravene, med. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 26 Tænk højt. Tænk sammen. Tænk videre

2 2 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 Ingeniøren En velsignelsesrig tunnel bliver sænket Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør vi kan kun finde et enkelt forbehold. De næste tre års undersøgelser kan stadig nå at ændre udformningen på Femern-projektet. Men usikkerheden og risikoen må ikke skygge for glæden over den gode beslutning, forligspartierne bag forbindelsen alle partier Enhedslisten på nær har truffet: at det er en sænketunnel, der om ti år skal forbinde landet med vores sydlige nabo. efter et år med sværdslag om økonomi kan man vel sige, at de to løsninger endte med remis. Derfor er det andre parametre, der er kommet i fokus: Miljø, sikkerhed og muligheden for etablering af arbejdspladser i Udkantsdanmark. Derfor blev det sagligheden og de gode argumenter, der sejrede. Selv om bro-romantikere nok allerede havde fantaseret sig frem til det skønne skue, det ville være at betragte og køre over den vældigste skråstagsbro, der for altid ville gøre den smukke Øresundsbro til lillebror. lykkeligt er det, når man overvejer de usikkerheder, der ligger i estimater for anlægsomkostninger, at økonomien ikke har været udslagsgivende i valget mellem bro-konsortiet med Cowi/Obermayer og tunnelbisserne fra Rambøll-Arup-TEC. Sidste år var der syv milliarder kroners forskel på de to bud, og rådgiverholdet anført af Rambøll måtte tænke helt forfra, skulle tunnelen have en chance. Som noget nyt designede man elementer, der kan serieproduceres på fabrik, og man gjorde dem større for at spare penge på nedsænkning. Samtidig er udviklet en teknik til langsgående ventilation, der har elimineret en dyr ventilations-ø, der som en skærpende omstændighed måtte placeres i et særligt naturbeskyttelsesområde. Tunnelprisen blev derved barberet ned. Derfor blev det sagligheden og de gode argumenter, der sejrede. Da Broholdet i efteråret samtidig måtte opskrive prisen på broen på grund af særlige krav til bedre fundering i ler, dyr beskyttelse mod ekstrem vind og anlæg af kunstige øer for at sikre pylonerne mod påsejling betydelig trafik af olietankere og containerskibe krydser ruten dagligt lignede skråstagsbroen pludselig en taber. Selv en sparebro, hvor skråstagsbroen og tilslutningsbroerne blev forkortet og et gennemsejlingsspænd taget ud, kunne ikke redde den i punkt for punkt-sammenligning. Naturligvis vil der være en miljøbelastning, når tunnelen sænkes, men på længere sigt er naturen intakt. Samtidig elimineres risikoen for påsejling, hvorfor sikkerheden er i top, når den alternative ventilationsløsning uden særlig røgkanal bliver myndighedsgodkendt. Dette punkt i sammenhæng med danske og tyske byggenormer er der aktuelt en faglig diskussion omkring. Men mon ikke det kommer på plads? tilbage er spørgsmålet om arbejdspladser. Det kunne være en gave for hårdt ramte Nakskov at skulle støbe sænkeelementer. Men der er ingen garanti for, at virksomheder i Rostock eller for den sags skyld en polsk Østersø-by ikke løber med ordren. Men chancen er der for Lolland, helt modsat tilfældet, hvis broen havde været valgt, hvor ordren formentlig ville være blevet løftet i Kina. Derved kan beslutningen om konstruktionen af en konkret sænketunnel have langt større indflydelse på jobskabelse i Udkantsdanmark end alle mulige andre ændringer i regionale rammevilkår. En stor tak til forligspartierne for en sober beslutning med stor betydning. j ugens satire: logistik SPØRG SCIENTARIET? Hvorfor interferer musik og SMS? Portionsporto Post Danmark har vundet et udbud fra Københavns Kommune om udbringning af mad til byens ældre. Posten håb er, at den nye aktivitet kan kompensere for eventuelle tab i omsætningen som følge af portostigninger og serviceforringelser. >> se flere på ing.dk/satire Ole Egholm Pedersen spørger:»hvorfor interfererer mobiltelefoner, når de enten sender eller modtager, med musikken fra højttalere?«civilingeniør Henry Galle Stech, IT- og Telestyrelsen, svarer: Når en mobiltelefon bliver benyttet tæt på et musikanlæg, kan musikken blive afbrudt af pulserende brummelyde. Det skyldes, at musikanlægget ikke har en tilstrækkelig afvisning af de radiosignaler, som mobiltelefonen udsender, når den bliver benyttet. Hvis et musikanlæg derimod har en tilstrækkelig afvisning af radiosignaler fra en mobiltelefon, der benyttes tæt på anlægget, så vil musikken ikke blive forstyrret af mobiltelefonen. Så rent teknisk ligger problemet altså i musikanlægget. Støjen fremkommer, fordi radiosignalerne fra mobiltelefonen kan komme ind til de aktive komponenter (halvlederne) i musikanlægget. Når disse bliver overstyret af de kraftige radiosignaler, skabes lavfrekvente støjsignaler i komponenterne, og musikken forsvinder. Det er teknisk muligt at udforme et musikanlæg, således at radiosignalerne ikke kan komme ind i anlægget, og en mobiltelefon dermed ikke kan forstyrre musikken. Men sådanne tiltag øger prisen for musikanlægget. med det såkaldte EMC-direktiv kom der fælleseuropæiske regler på forstyrrelsesområdet. Et musikanlæg, der markedsføres i EU s indre marked skal blandt andet være passende afvisende over for udefrakommende radiosignaler. Det er dog muligt at opleve forstyrrelse med udstyr, der opfylder disse krav, men kun hvis forstyrrelseskilden (dvs. mobiltelefonen) er meget tæt på musikanlægget. Her er brugerne af de to typer af udstyr ofte en og samme person, der nemt kan gøre noget ved problemet: Nemlig at øge afstanden mellem mobiltelefonen og musikanlægget. Selv når en mobiltelefon tilsyneladende kun benyttes til at modtage eksempelvis en SMS vil mobilen også udsende radiosignaler (som kvittering tilbage til mobilnettet). Desuden udsender en tændt, men ikke benyttet mobiltelefon normalt også automatiske opdateringsmeddelelser til mobilnettet. Typisk hver eller hver anden time. Disse opdateringsmeddelelser kan også forstyrre musikken fra musikanlæg tæt på mobiltelefonen. Derfor kan man også opleve forstyrrelser, når mobiltelefonen tilsyneladende kun modtager. j >> Forkortet læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 GRUNDFOSPRISEN inden for det tekniske og naturvidenskabelige område Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område. I 2011 lægges særligt vægt på forskning inden for bæredygtige miljøteknologier. Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. Frist for indstilling: 1. maj Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen Be Think Innovate samt et kontant beløb på 1 mio. DKK DKK går direkte til prismodtageren og DKK til videre forskning inden for området.* Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Mrk: Grundfosprisen 2011 Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted den 29. september Yderligere information: Besøg Bedømmelseskomitéen består af koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, bestyrelsesformand Lars Kolind, Poul Due Jensen s Fond, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. * ) Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke.

4 Opførelsen 4 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 FOKUS Lavenergibyggeri Ensidigt fokus på lavenergi kan koste dyrt OPFØRELSEN: 8% Fødevarer Alle lige fra byrådspolitikere Andet til projekterende ingeniører Service og arkitekter vil gerne gøre kommende hospitaler Transport så bæredygtige som muligt. Men Materialer de gode intentioner kan føre til mindre bæredygtighed. Maskiner erialerbyggeri Af Ulrik Andersen Energi Bliver et sygehus bæredygtigt af at man skærer 25 procent af energiforbruget til bygningsdriften? Det lader det til, at en del lokalpolitikere er Andet overbevist om men det kan paradoksalt nok vise sig at øge klimabelastningen for nogle af de nye syge- Service huse og ombygninger, Transport der for en pris på 41,4 mia. kr skal bygges frem mod For ifølge flere ingeniørrådgivere og forskere adskiller hospitalerne sig så markant fra boliger og almindelige erhvervsbyggerier, at det risikerer at gøre mere skade end gavn for klimaet, hvis der stilles lavenergikrav til materialer sygehusbyggerierne. Som f.eks. i Aarhus, hvor kommunalpolitikerne kræver, at det nye uni- energi transport versitetshospital i Skejby skal leve op til de energikrav, der kommer til at fødevarer gælde i Og i København, hvor andet Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital står over for store udvidelser, i Køge, hvor region 60,0 Sjælland har placeret service deres supersygehus og i Hillerød. maskiner I de kommuner 55,0 kræver byrådspolitikerne nemlig allerede i dag, at nye byggerier skal 50,0 leve op til 2015-kravene for at minimere bygningernes og kommunens 45,0 CO 2 -belastning. Og fordi lokalpolitikerne har pålagt deres 40,0 embedsmænd at skrive lavenergikravene ind i alle nye lokalplaner, så 35,0 kommer kravene automatisk til at gælde for de % nye 30,0hospitaler.»Lidt provokerende kan man overveje, om man 25,0 skal se hospitalerne som unikabyggerier, hvor bygningsreglementets 20,0 energikrav ikke kan bruges. Hvis man kan vise, at man kan opnå mere 15,0 bæredygtighed ved at gøre andre ting, skal man så ikke gøre det?«spørger Peter Noyé fra Niras, 10,0 som er bygherrerådgiver for Region 5,0 Syddanmark på det nye universitetshospital i Odense. 0,0 DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Energi Drift og vedligehold af bygninger Designet til andre bygninger Lavenergikravene er nemlig designet til bygninger, der ikke bliver brugt så intenst som et hospital, der er åbent 24 timer i døgnet og stiller endda meget skrappe krav til udluftning, lysniveauer og maskinelt beredskab. Man slukker ikke bare for en scanner, selvom den ikke er i brug i et par timer, for den er også længe om at starte op igen. Lavenergikravene i det seneste bygningsreglement tager i nogen grad højde for, at nogle bygninger er fyldt med meget strømforbrugende og dermed meget kølekrævende udstyr, og Drift af hospitalsservices Materialer Maskiner Transport Service Andet at ventilationsbehov og brugstid kan være meget anderledes end i et standardbyggeri. Men samtidig er bygningsreglementet fyldt med komponentkrav til vinduers isoleringsevne, byggeriets tæthed DRIFT osv. Og OG det VEDLIGEHOLD hjælper ikke nødvendigvis på AF et BYGNINGER: hospitals 27% energiforbrug, som overvejende udgøres af køling og andre processer. Fornuft eller ej? Derfor sætter flere rådgivere nu spørgsmåltegn ved fornuften i at stille lavenergikrav til sygehuse.»vi gør en meget stor indsats for at fokusere på en meget lille del af energiforbruget,«siger Klaus Bræmer- Jensen fra Alectia, som er en del af rådgiverkonsortiet på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. At der virkelig er tale om en lille del af energiforbruget og hospitalets klimabelastning, viser en beregning, som rådgivningsvirksomheden Niras har lavet for Region Syddanmark, der bygger nyt hospital i Odense. Den del af klimabelastningen, som reguleres gennem lavenergikravene, udgør kun to procent af den samlede klimabelastning og besparelsespotentialet er kun mellem tre og seks procent af den samlede Drift belastning. af hospitals- Det største potentiale services: for reduktioner 66% i anlægsfasen ligger faktisk i at minimere Opførelse: 10% Andet brugen af CO 2 -tunge byggematerialer Service som stål og beton og ved at købe udstyr med et lavt strømforbrug.»på et hospital er der simpelthen så Transport mange processer, som bare skal køre: Renrum, scannere og serverrum. Og det nytter ikke noget at lave et energioptimeret rum omkring en scanner, der i sig selv er hamrende ineffektiv. Vi er nødt til at starte med processerne,«mener Peter Noyé fra Niras. Set over hele hospitalets levetid kan den største reduktion i klimabelastningen faktisk hentes ved at stille krav til leverandører om, at de skal reducere deres CO 2 -udslip. Ad den vej kan sygehusene ifølge Niras skære 16,5 procent af deres samlede klimabelastning i de første ti år af byggeriets levetid over hele levetiden er potentialet væsentligt større. I Aarhus Kommune kan Thomas Brun godt se problemet, men fra hans stol er der ikke meget, som kommunen kan gøre ved det:»jeg er også stærkt i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at isolere så meget, men lavenergiklasse 2015-kravene forventes at blive generelle krav om fire år, så både vi og projektgruppen bliver overhalet af udviklingen.«i Aalborg og Københavns Kommuner vil man derimod vente og se, hvad der viser sig at være den mindst klimabelastende teknologi i stedet for straks at kræve lavenergibyggeri.»vi har en fælles interesse i at nedsætte energiforbruget så meget som muligt. Jeg kan ikke se andet, end at vi er villige til at lytte til rådgiverne,«siger Lise Palm, der er områdechef i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. j Energi Materialer Drift og vedligehold af bygninger: 27% Opførelse: 8% Byggeforsker: Vi stirrer os Andet: blinde 12% I 30 år har der været fokus Service på at nedsætte varmeforbruget i bygninger, men i Transport dag udgør det kun en lille procentdel af bygningers samlede energiforbrug. Derfor skal fokus flyttes til helheden for at spare på energi og materialer mindske CO 2 -udledningen, mener energi seniorforsker Rob Marsh fra SBi. transport Andet: 12% Drift og vedligehold af bygninger: 24% OPFØRELSEN: 8% Halvdelen er Fødevarer omfattet af BR Samlet besparelsespotentiale på 25% af... Materialer Maskiner DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Energi Energi Andet Samlet klimabelastning Set over hele levetiden ligger den største klimabelastning for et hospital i alle de varer og services, der bliver indkøbt. Medicin, mad og uniformer udgør 55 procent af klimabelastningen, mens drift og vedligehold af bygninger og herunder af alt det maskineri, der er på et hospital udgør den næststørste post på 27 procent. Selve opførelsen af hospitalet udgør kun 8 procent af belastningen. Drift af hospitalsservices: 55% Materialer Maskiner Service Transport Andet fødevarer Byggeri Af andet Freja Czajkowski Danmark service har i mange år haft fokus på maskiner energibesparelse i bygninger, men lovgivningen har haft problemer med at følge med udviklingen. For i dag er det ikke længere opvarmning af huse, der er den største energi sluger. Det er belysning, installationer og ikke mindst apparaturer som computere og fjernsyn.»vi har brugt 30 år på at minimere varmeforbruget i vores bygninger, og det er blevet reduceret betragteligt. Men alle andre områder er vokset stort set uændret de sidste 30 år,«siger seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har kigget på danskernes varmeog elforbrug. Ifølge ham er elforbruget steget med mindst 0,5 procent hvert år de Drift af hospitals- sidste år. Imens er varmeforbruget dalet i takt med, services: at huse 66% er blevet bedre isoleret, og vi har fået mere miljøvenlige opvarmningsmetoder. Derfor skal fokus flyttes, så energibestemmelserne ikke kun omfatter varmeforbrug, men også så meget af bygningens elforbrug som muligt.»vi har en lovgivning, der sætter nogle grænser for, hvad man kigger på, og hvis man kun har fokus på én ting, kan det godt være, vi tager nogle forkerte beslutninger,«siger han. Energi Beton belaster byggeriet Beton, asfalt og mineraluld er nogle af de helt store kilder til CO 2 -emissioner fra anlægsfasen. Beton er på grund af Drift og vedligehold DRIFT de OG anvendte VEDLIGEHOLD mængder særlig problematisk. Derfor 27% kan der være store af bygninger: 27% AF BYGNINGER: klima-gevinster ved at minimere brugen og vælge de mindst CO 2 - producerende typer. Opførelse: 8% For i takt med, at samfundet har udviklet sig til et vidensamfund, har vi i et stort omfang proppet it-udstyr og -installationer ind i bygningerne. Og hvor elforbruget i bygninger slet ikke blev reguleret før 2006, er det i Drift og dag kun en mindre del af det, som vedligehold reguleres. bygninger: 2 Ud over at det giver et højt elforbrug, kan det også give store inde- Halvdelen omfattet af klimamæssige problemer på grund af varmeafgivelse fra apparaterne. For at få bugt med indeklimaproblemerne, skal der så laves nogle andre tiltag, og på den måde bliver der Opførelse brugt endnu mere el. Så hvis der kommer et større fokus på elforbruget, vil det give store CO 2 -besparelser på alle aspekter. Samlet besparelsespotentiale på 25% af... Kun 20 pct. går til opvarmning I boliger fordeler varmeforbruget og elforbruget sig således, at 35 procent af energien bliver brugt til opvarmning af huset og af brugsvandet, mens 65 procent bliver brugt på ap-

5 Opførelsen Opførelsen Fødevarer Energi Materialer Transport Energi Ingeniøren 1. sektion 4. februar Maskiner Andet Service 60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Maskiner 40,0 35,0 % 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Transport Service Drift og vedligehold af bygninger Andet Drift af hospitalsservices Energi DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BYGNINGER: 27% Elforbrug Materialer bon er ud Elforbrug er kilden til 55 procent af emissionerne inden for drift og vedligehold af bygninger og apparatur, mens fjernvarme udgør 17 procent, og gas- Drift og vedligehold forbruget udgør af bygninger: 327% procent. Opførelse: 8% Andet: 12% materialer energi Materialer Maskiner DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Transport transport OPFØRELSEN: 8% fødevarer Fødevarer andet Drift og Energi vedligehold serviceaf bygninger: 24% maskiner Halvdelen er omfattet af BR Andet Energi Andet Service Transport Drift af hospitalsservices: 55% Service Materialer Maskiner Indkøb er afgørende DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BYGNINGER: 27% Drift og vedligehold af bygninger: 27% Danske hospitaler kan bruge Walmart-metoden Niras beregninger viser, at hospitaler potentielt kan skære 25 procent af deres klimabelastning. Diagrammet Opførelse: her 8% viser, hvor man kan hente de 25 pct. Den største CO 2 -besparelse får man ved at stille krav til leverandører til hospitaler om, at de hvert år skal reducere Andet: deres klimabelastning 12% med eksempelvis et par procent. Metoden bruges af den amerikanske supermarkedskæde Walmart. Ved alene at fokusere på lavenergikrav ville man højst opnå en besparelse på omkring 12 procent af det fulde besparelsespotentiale. Drift og vedligehold af bygninger: 24% Halvdelen er omfattet af BR Drift af hospitalsservices: 66% Opførelse: 10% Service Andet Transport Energi Samlet besparelsespotentiale på 25% af... Drif se 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 Drift af hospitalsservices: 66% Opførelse: 10% Materialer Kilde: Niras for Region Syddanmark Materialer Samlet besparelsespotentiale på 25% af... Maskiner Transport Energi Beregningerne fra Niras viser overraskende, at langt den største DRIFT OG VEDLIGEHOLD klimabelastning kommer fra AF indkøb BYGNINGER: 27% af medicin, uniformer og forskellige services. Medicinalvarer og medicinsk udstyr alene er kilde til over 10 procent af belastningen. Drift og vedligehold af bygninger: 27% Opførelse: 8% % 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 på varmeforbruget 0,0 Drift og vedligehold af bygninger Drift af hospitalsservices Elforbrug zs,.vxcvblx i kontorer materialer vokser kraftigt Primærenergiforbrug for nybyggede energi boliger fra 1975 til 2005: transport Primærenergiforbrug kwh/m Varmeforbrug fødevarer andet service maskiner Elforbrug DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Primærenergiforbrug for nybyggede kontorer fra 1975 til 2005: Andet Service Transport parater, belysning og tekniske installationer. Hvis man derimod kigger på kontorbygninger, er forskellen mere markant. 20 procent går til opvarmning, mens 80 procent går til el og især it-udstyr.»hvis du medregner elforbruget til apparaturer og installationer, så udgør det størstedelen af elforbruget,«siger Rob Marsh. Hvad skal der gøres for at ændre på det?»det er et spørgsmål om at have fokus på de ting i byggeprocessen, som man ikke kan regulere gennem lovgivning. Der er en del faste installationer, som er en del af bygningen, men som ikke bliver reguleret af energibestemmelserne. Det er for eksempel CTS-installationer (Central Tilstandskontrol og Styring, red.). Det elforbrug kan være rigtig højt i nogle bygninger. Så er der også it-systemer i bygninger, og det bliver der heller ikke stillet nogen krav til, selvom det er faste installationer,«siger Rob Marsh. I rigtig mange nye boliger bliver belysning for eksempel præinstalleret i form af halogenlamper i badeværelse og køkken, og selvom de er en del af bygningsprocessen, bliver der ikke stillet krav om regulering. Skal vi så udvide de energimærkninger, som allerede eksisterer?»der er et krav til nye bygninger om, at de skal energimærkes. Man kunne godt bruge samme system til mange Drift af de af andre hospitals- elinstallationer i Andet: 12% Drift og vedligehold af bygninger: 24% Halvdelen er omfattet af BR Danmark er rimelig langt fremme på det her område i forhold til andre lande,«siger Rob Marsh. Og det generelle problem er, at vi bygningen, services: så får 66% et mærkningssystem,«siger Rob Marsh. meget lidt viden om elforbrug i vores mangler viden på området Opførelse: vi har 10% Han forklarer, at indkøb af computere og andre el-apparater dog kan Dog mener han, at det største pro- bygninger. være lidt sværere at regulere. blem er de større bygningstyper såsom kontorbygninger og forsknings- Hvad andet kan man gøre?»det kræver sikkert, Samlet at man besparelsespotentiale har lidt og undervisningsbygninger, på 25% af... da der større samarbejde mellem forskellige institutioner. For når vi snakker samtidig med at elforbruget er så særligt mangler viden på det område, energibesparelser i bygninger, er det højt. typisk varme- og ventilationsbranchen, som er meget dominerende, mer mere debat på energispareområ- Rob Marsh håber på, at der kom- mens el- og it-ingeniører ikke har det, så man i stedet for kun at fokusere på varmeforbrug, får flere faktorer spillet den store rolle. Det kunne være interessant, hvis vi fik de andre fag ind i energibestemmelserne. Men involveret,«siger han. han tror, det kommer til at tage tid. Er der nogen erfaringer i andre lande,»vi har haft 30 år til at få styr på som vi kan lære af? varmeforbruget i bygninger. Og det»de andre EU-lande er i gang med kan godt være det kommer til at tage samme proces, som Danmark er i lige nu, da energibestemmelserne samlede elforbrug,«siger Rob år, før vi kan får styr på det stammer fra et EU-direktiv. Men Marsh. j Drift af servic

6 6 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 Interview Tæt på undervisningsminister Tina Nedergaard (V) Man skal bruge tid på at lære matematik. Ligesom håndboldlandsholdet ikke vinder en kamp, fordi de har fået at vide, hvordan man gør, men fordi de har trænet. Undervisningsministeren:»Vi skal have evidensbaseret undervisning«undervisningsministeren vil løfte elevernes matematikevner med flere timer og praksisnær forskning. Matematik: Sådan! Af Mette Buck Jensen Ingeniøren har sat undervisningsminister Tina Nedergaard (V) stævne for at finde ud af, hvordan hun vil sikre, at de danske elevers evner i matematik bliver forbedret. Hun forhandler netop nu med de andre partier om et nyt folkeskoleforlig, som hun har ambitioner om, skal få de danske elevers evner i topfem i verden i De danske elever ligger nu lige over gennemsnittet blandt OECD-landene med en 19. plads i verden i PISAundersøgelserne. Ministeren mener ikke, at det er godt nok, da hun ser matematik som et af to bærende fag i grundskolen og senere. Hvordan kan det så ske, når vi har en af verdens dyreste folkeskoler?»måske har skolen for mange opgaver, så fagene bliver presset, så vi vil gerne give mere plads til undervisningen. Skal man booste matematik rigtig meget, går det selvfølgelig udover noget andet, men det er vi parate til i regeringen, for vi mener, at det er et kernefag, der skal løftes.«skal der ikke ske noget før 2020, så vi ikke taber endnu en generation?»det er et spørgsmål om, hvornår det hele kan være fuldt indfaset. De børn, der går i indskolingen nu, når f.eks. ikke at få ret meget glæde af den seks timers indskolingsdag i 0. til 3. klasse, som vi foreslår. Og det tager tid med forhandlingerne om et nyt folkeskoleforlig, men vi går i gang med de ting, vi kan, med det samme,«siger hun og forklarer:»vi har afsat en halv mia. kr. til at lave en bedre it-strategi, hvilket vil kunne løfte matematik, vi har afsat penge til 100 ph.d. er, og det er naturligt med mere forskning i, hvordan man lærer børn matematik, og så vil vi gerne have øget adgangskravene til læreruddannelsen, for ikke mindst i matematik skal fagligheden være på plads for at kunne lære videre.«mulighed for flere timer Udover længere indskolingsdage indeholder Tina Nedergaards og regeringens udspil til forhandlingerne med de andre partier om fremtidens folkeskole også et forslag om at hæve minimumtimetallet til vejledende timetal, så der bliver mulighed for at give flere timer på alle klassetrin. Regeringen mener ligesom Ingeniørens ekspertpanel visionariet, der kom med forslag i sidste uges avis at der er brug for mere forskning i, hvad der virker i undervisningen. Men hvad har forskerne så lavet?»det spørger jeg også om. Det er vanskeligt for os politikere at påvirke, hvad forskerne skal forske i, og det er meget fornuftigt, for vi kan ikke fortælle forskerne, hvad vi skal leve af i fremtiden. Men når det kommer til undervisningsforskning, er det en smule problematisk, for lige meget Undervisningsminister Tina Nedergaard mener, at matematik kan være mere nedslående end dansk, da der ofte er et entydigt facit, så det ikke nytter noget, at forsøge at diskutere sig ud af tingene, som man tit kan i dansk. hvad vi skal leve af, skal vi kunne matematik, læsning, engelsk og naturvidenskab. Men nu har jeg aftalt med Aarhus Universitets rektor, som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole hører under, at når vi nu kommer med ekstra ressourcer til undervisningsforskning, så bliver det så praksisnært, som det er politikernes ønske,«siger hun og fortsætter:»i foråret lavede vi en undersøgelse af Canada, Finland og Singapore, som jo virkelig har gode resultater. De har alle evidensbaseret undervisning. Læreren ved rigtig meget om, hvilken undervisning, der virker. Så den idé stjæler vi og arbejder videre med. Det forventer jeg kan løfte Danmark betydeligt. Men det tager lang tid at få lavet forskningen, få den gennem læreruddannelsen og efteruddannelsen helt ud i skolerne og det er også derfor, vi siger Men fordi tingene tager lang tid, skal vi jo ikke Matematik: Sådan! Ingeniøren har sat fokus på matematikundervisningen og -evnerne i Danmark, efter at PISA-undersøgelsen viste, at de danske elever halter efter bl.a. dele af Asien og Finland. I sidste uge kom Ingeniørens ekspertpanel visionariet bl.a. med deres bud på, hvordan vi får forbedret de danske elevers evner i matematik. Se alle artiklerne om emnet og meget mere på: ing.dk/tema/matematik Se også hvem der vinder Ingeniørens videokonkurrence om at blive Danmarks bedste matematikformidler, find link til regeringens folkeskoleudspil og debattér undervisningsministerens forslag. undlade at gøre dem. Vi kan ikke kun tænke på næste valgkamp.«enkle mål for fagene Ingeniørens eksperter var glade for de Fælles Mål 2009, som er opstillet for folkeskolens fag, men pointerede, at lærerne ikke har lært om dem. Den del er Tina Nedergaard uenig i, men hun mener, at målene skal justeres.»målene for, hvad man skal kunne i de enkelte fag, skal være enklere, færre og mere målbare, så lærerne kan blive fortrolige med dem og forældre og elever i de store klasser kan forstå, hvad de skal kunne.«et andet punkt for eksperterne var bedre opfølgning på prøver, så eleven ikke blot får et tal, men hjælpes frem.»oecd peger igen og igen på, at vi har en svag evalueringskultur. Det skal der arbejdes meget med ledelsesmæssigt ude i skolerne, men jeg vil ikke pålægge, at man f.eks. skal have 30 min. med hver elev, når man har gennemført en national test, for det er også meget forskelligt, hvad eleverne har brug for af respons.«eksperterne mente også, at der skal være en mundtlig afgangsprøve i matematik, da undervisningen ellers målrettes den skriftlige test.»det har jeg hørt flere gange, så når vi skal modernisere afgangsprøver vil jeg se på det, men en mundtlig prøve er ret omkostningstung.«ekspertpanelet mener også, at matematik skal inddrages i de andre fag, så eleverne kan se anvendeligheden og at det kræver, at lærerne lærer om hinandens fag på uddannelsen.»det er en god idé med tværfaglighed, men det er også vigtigt, at man kan skelne mellem fagene, og at eleverne er bevidste om, at nu er det matematik, de lærer. Jeg er meget kernefagsoptaget. Jeg kan også godt forstå det med uddannelsen, men det er virkelig vigtigt, at lærerne kan deres linjefag, og ikke har brugt tid på at samle en hel masse andet op.«det kræver tid at lære Ministeren vil løse problemet med, at 16 pct. af de danske elever klarer sig meget dårligt i matematik med bl.a. flere erhvervsklasser, hvor eleven veksler mellem praktik og undervisning. Der er også afsat penge til 500 matematikvejledere ligesom i dansk. Men hvis eleverne skal blive gode til matematik handler det også om arbejdsdisciplin, mener ministeren.»man skal bruge tid på at lære matematik. Ligesom håndboldlandsholdet ikke vinder en kamp, fordi de har fået at vide, hvordan man gør, men fordi de har har trænet, gælder det også de færdigheder, som vi lærer i skolerne.«pisa-undersøgelsen viste også, at andelen, der leverer toppræstationer i matematik, er faldet signifikant.»det er ikke tilfredsstillende, og det er også derfor, at jeg har nedsat en arbejdsgruppe, som i februar kommer med anbefalinger til, hvordan vi arbejder med talent. Jeg tror meget på holddannelse; hvis man f.eks. i klasse gerne vil styrke nogle af eleverne i matematik, skal man kunne lave egentlige matematiklinjer.«hun tror dog, at det vil tage lang tid før partiernes forhandlinger om folkeskolen får en ende. Men hvor ligger vi så i den næste PISA-undersøgelse?»Jeg er ikke i tvivl om, at vi ligger bedre. Og når vi får vores udspil indført, vil det betyde endnu mere. Vi regner med, at det samlede initiativ kan løfte os op blandt de fem bedste i verden. Dvs. at eleverne i 2020 skal være et klassetrin bedre, når de forlader 9. klasse, end de er i dag.«j

7 STUDERENDE? Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en ipad. Høje rabatter på forsikringer! Spar op til 30 % KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed uden alt det med småt. GRATIS MEDLEMSKAB Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag. Beregn din pris på idaforsikring.dk og find din besparelse på få minutter NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

8 8 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 teknologi Kæmperobot skal effektivisere klapjagt på kræftstamceller INCUBATOR. Cellerne vokser her i et kontrolleret miljø ved 37 C, 4der efterligner kroppens. 10 spotter, PLADE-FORSEGLINGSAFTAGER STREGKODE PRINT/PÅFØRING. Stregkoder på hver prøveplade på- 3føres, så hvert forsøg kan identificeres. PLADE-FORSEGLER. Herefter køres pladerne i fryseren, hvor de 8opbevares til senere analysering. Protein spotter (ikke vist). Videre analyser foretages ved hjælp af en proteinder måler niveauet af proteiner. FRYSER. Har kapacitet til prøveplader, der 9opbevares ved -20 C. EN INDUSTRIROBOT servicerer robotstationens forskellige komponenter. Robotten opererer ved hastigheder op til 70 km/h. PLADEHOTEL. Her indsættes prøvepladerne. Hver plade har op til brønde, der hver 1repræsenterer et eksperiment. Robotstationen skal indkapsles i et plexiglas-kabinet, som skal holde alle uvedkommende partikler ude og dermed sikre, at eksperimenterne udføres i sterile omgivelser. SPAN8-ARMEN kan udvælge prøver til speciel behandling. ROBOTARM som kan tage 96 eksperimenter på én gang mm VASKESTATION, kan vaske cellerne i pladerne hvis nødvendigt. PLADELÆSER. Efter reagens er tilsat, kan resultater af 6eksperimenterne aflæses. MULTIDROP: Trækker væske med celler fra en bioreaktor og afsætter et antal levende 2celler i pladernes brønde. Molekyle-biblioteker tilsættes til cellerne, hvorefter prøverne typisk 5genindsættes i incubatoren. Cellelysater. Væsken fjernes, cellerne er tilbage. Reagens tilsættes, der får cellerne til 7gå i stykker (lyseres til en proteinopløsning). Kilde: Helle Christiansen, Syddansk Universitet mm Kræftforskerne på Syddansk Universitet kan udføre op til enkelteksperimenter på ti dage med ny robotstation, der er en af landets største. biotek Af Søren Rask Petersen Grafik: Lasse G. Jensen En ny robotstation giver kræftforskerne på Syddansk Universitet helt nye muligheder for at effektivisere jagten på lægemidler, der kan dræbe kræftstamceller. Kæmperobotten, der er specialbygget af Birkerød-virksomheden Ramcon til universitetets nye Lundbeckfonden-center NanoCAN, kan udføre enkelteksperimenter på ti dage og består i alt af 55 maskiner. Alle processer styres via computer, og robotstationen er indkapslet i plexiglas, så eksperimenterne kan udføres i sterile omgivelser. Robot kan forbedre sig selv»den nye robotstation kan udføre mange menneskers arbejde, den er præcis, og den kan trænes til at kunne forbedre sig selv, så vores forskning rykker op i et andet niveau,«siger post.doc. Helle Christiansen, som har ansvaret for stationen.»fremover vil vi kunne undersøge tusinder af molekylers virkning på specielt konstruerede kræftcellelinjer på den tid, det i dag tager at undersøge et par stykker,«forklarer hun. Når et eksperiment er slut, forsegler robotten automatisk pladerne med celler og gør dem klar til opbevaring i den integrerede fryser, hvorefter de måske 300 molekyler, som har vist potentiale, ud af de testede , kan gå videre til nye test i en separat proteinspotterrobot. Robotten, der har kostet et stort etcifret millionbeløb, er indkøbt for fondsmidler, som professor Jan Mollenhauers gruppe ved Syddansk Universitets Institut for Molekylær Medicin har fået af Lundbeckfonden til udvikling af nanomedicin.»hvis ikke man har en robot til rådighed, må man ofte nøjes med at teste langt færre medicinprøver, nemlig dem, som man på forhånd regner med er bedst. Men med denne robot er vi sikre på at finde den allerbedste. Man kan sige, at den er god til overraskelser,«siger Jan Mollenhauer. Når det netop er kræftstamcellerne, som forskningen retter sig imod, skyldes det, at de er resistente over for kemo- og strålebehandling, og at meget tyder på, at blot et par kræftstamceller kan få en ellers helbredt tumor til at gendannes. Kræftforskerne venter at kunne tage robotsystemet i brug om få uger. j

9 Ingeniøren 1. sektion 4. februar Blog Synd for de fagligt belastede BYGGERI Af Christian Munch-Petersen Civilingeniør, DTU I sjældne tilfælde kan det være godt ikke at være fagligt belastet. Det gælder specielt, hvis man køber et hus eller hyrer en håndværker til at udføre et reparationsarbejde. Hvis man er byggeingeniør, og der er noget galt, kan det blive brugt mod én, at man har (burde have) forstand på emnet. F.eks. forventes det klart, at en ingeniør kan se, at de underlige revner i murværket nok er sætningsrevner, der skyldes en dårlig fundering. Eller at vinduerne er monteret forkert. Det må en ingeniør da kunne se og skride ind over for håndværkerne. En byggejurist, jeg mødte i går aftes til en okay middag, fortalte, at det værste (bedste) var den enlige mor, pædagogen, der køber et hus eller hyrer en håndværker. Hun kan komme efter de professionelle, der har udnyttet den svage part. Hvad kan man så gøre som ingeniør? Intet udover at erkende problemet og så gå hårdt til sagen selv og tilknytte al den ekspertise, man kan finde i vennekredsen og i firmaet. Jeg var engang ansat et sted, hvor vi havde en rigtig dygtig gammel ræv. Han var god til at se på huse, der overvejedes købt. Eneste problem var blot, at Egon var så dygtig, at ingen købte et hus, han havde gennemgået. Han fandt simpelthen altid for mange fejl. Selv købte jeg engang et sommerhus og opdagede først senere, at der var kælder under huset ikke så godt men huset er stadig fint! j KOMMENTAR Kasper Revsbech Du har ret. Jeg synes dog stadig, man bør bruge sine evner på bedste vis, simpelthen for at undgå opslidende og dyre retssager. Pædagogen må siges at have en væsentlig større risiko for at huskøb/renovering ender i retssag, da denne ikke kan se risikomomenterne på forhånd og korrigere i forhold til disse. >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8pxr Blog Da Mubarak lukkede nettet ULAND Af Hans Peter Dejgaard Civilingeniør og ulandsekspert Mange følger situationen på Twitter via hashtags ene #egypt, #Cairo og #jan25 det sidste opkaldt efter datoen for begyndelsen af den folkelige opstand. Eller man kan løbende læse gode analyser, som af Mark Lynch, som skriver Foreign Policy-blog om Mellemøsten. Er der noget galt, kan det blive brugt mod én, at man har (burde have) forstand på emnet. Har du våde fødder? Vi er klar med pumperne NYT Produkt Brd. Klee kan nu levere et komplet program af dykpumper fra EVAK, en af verdens ledende udbydere af pumper. Kvalitetspumper i støbejern og/eller rustfast stål med forskellige pumpehjul afhængig af type, f.eks. Vortex, som er modstandsdygtig over for slibende materialer og modvirker tilstopning. Til afvanding, dræning, industrielt spildevand, mudder, gylle... Se det komplette pumpeprogram på Egyptens lovgivning gør det muligt for regeringen at udstede en ordre om at lukke ned for internettet. Dette betød, at 20 millioner internetbrugere fik afbrudt deres forbindelse i en periode. Et godt gæt er, at det er efterretningschef Omar Suleiman, som står bag den aktion. Ham har Mubarak netop udnævnt til landets vicepræsident. Årsagen til, at regeringen kunne gribe så effektfuldt ind, var, at flere hundrede servere reelt var forbundet til kun fire netværk med egen infrastruktur: Link Egypt, Vodafone/Raya, Telecom Egypt and Etisalat Misr. Det vil sige en helt anden situation end i USA og de europæiske lande, hvor internetforbindelserne er spredt over en lang række kabler. I Egypten er Mubarak-regimet tilsyneladende så bange for de sociale medier, at de i en periode efter oprørets start fik lukket for internettet og for at sende SMS er via mobiltelefoner. Som det har været tilfældet i Tunesien, er sociale medier som Facebook og Twitter af største betydning for at organisere og informere demonstranter. Strategien i brugen af de sociale medier synes at være følgende: Dato og tidspunkter for aktiviteter spredes på Facebook, Youtube viser hele verden videooptagelser og Twitter bruges til hurtige informationer (bl.a. via mobiltelefon for dem på gaderne om f.eks. hvor der bruges tåregas). Det skal blive spændende at se, hvad brugen af de sociale medier fører til i de kommende dage i et Egypten, hvor vreden mod styret i den grad er kommet op til overfladen. Apropos håndbold-feberen i Danmark, så blev det internationale håndboldforbunds hjemmeside også i en periode ramt af lukningen. Hjemmesiden er spækket med statistik om kampene ved VM. Forklaringen er, at håndboldforbundet har en egyptisk præsident, Hassan Moustafa, og forbundets computerserver står fysisk i Egypten. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8pxq F.eks. type EUS 50 Hz Urethan pumpehjul BRD. KLEE A/S kompetente løsninger i dansk industri Vi tilbyder løsninger inden for tekniske komponenter og halvfabrikata med mere end artikler inden for Åbne Transmissioner, Lineære føringer, Konstruktionselementer, Gear og Motorer, El og Automation. Vi tilbyder 24 timers service året rundt, og vores webshop holder aldrig lukket. Dertil kommer et tæt samarbejde med ca. 50 forhandlere i Danmark og Norden. BRD.KLEE A /S T E Dobbelt mekanisk akseltætning SIC/SIC Automatisk version som kun kræver lidt plads REKA2000 (option) 10 mtr. kabel Til afvanding (boligområder, byggepladser og industri), vandfald og fontæner, ubehandlet vandforsyning fra søer og floder, rensning af slam i små samlebrønde og bassiner

10 10 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 teknologi Dansk robot samler data på 11 kilometer vand Hydrofon Når hydrofonen modtager en lydimpuls fra skibet, slippes robottens ballast opstigningen påbegyndes. Et flydereb med cylindre (uden for illustrationen), der består af mikroskopiske glaskugler, får robotten til at stige op igen, så snart ballasten er sluppet. En radiosender udsender pejlesignaler, når robotten vender tilbage til overfladen. 0 Dybde, m 1 Robotten frigøres fra skibet, og synker på fire timer de ca. 11 km ned til bunden af Marianergraven, et området kaldet Challengerdybet Kina Filippinerne Indonesien Australien Japan MARIANER- GRAVEN CHALLENGER- DYBET Papua Ny Guinea Robottens batteri kan levere energi til ca. 30 timers arbejde på havbunden. Jernballast, 170 kg i alt. ca. 2 m ca. 1,3 m Bundvandsprøvebeholder. Prøven bruges bl.a. til kalibrering af iltsensorerne. Robotten er udstyret med to motorer. Den ene motor fører cylinderen med måleinstrumenter ned i havbunden, så de kan måler iltprofiler over vandsedimentgrænsefladen. Den anden motor skubber måleinstrumenterne langs skinner, så de kan tage flere målinger ved siden af hinanden. En titaniumbeholder indeholder den elektronik, der kontrollerer robottens videnskabelige udstyr. Ti sensorer måler havbundens indhold af ilt. Kilder: Ronnie Glud (SDU), wikimedia.org, whoi.edu stillehavspladen Opstigningen aktiveres, når en lyd-impuls 4 modtages. Skulle den akustiske udløser fejle, bliver der efter et stykke tid sendt strøm gennem en wire, der gennemtæres, så ballasten bliver smidt. Hvis brændkablet også svigter, er der endnu en sikring: En bolt af magnesium bliver tæret igennem af vandet. Det tager typisk et par dage, før ballasten slippes ad denne vej. Stillehavspladen synker ned under Den Filippinske Plade med en hastighed på ca. 3 cm/år. CHALLENGERDYBET er det dybeste område af Marianergraven, ca muh. Stedet er opkaldt efter den britiske Challengerekspedition i MARIANERGRAVEN i den vestlige del af Stillehavet, er ca km lang og gennemsnitlig 70 km bred. Graven er opstået i kollisions-zonen mellem de to oceaniske lithosfæreplader, Stillehavs-pladen og Den Filippinske Plade. 2 Robotten driver højst m fra skibets position, på vej ned i dybet. den filippinske plade 3 På bunden af Marianergraven tager dykkerrobotten prøver af havbundens ilt-indhold, der er et mål for bakteriernes nedbrydning af organisk materiale til CO 2. Med en selvbygget robot har dansk professor afdækket Marianergravens evne til at omsætte CO 2. At få en robot til at fungere under atmosfæres tryk stillede mange krav til motorer og elektronik. robotter Af Julie Ring-Hansen Holt Grafik: Lasse G. Jensen Marianergraven er det dybeste sted på havbunden og normalt utilnærmelig på grund af det kolossale tryk. Men et internationalt forskerhold har med professor i biologi ved Syddansk Universitet Ronnie N. Glud i spidsen samlet unikke data op derfra ved hjælp af en robot, de selv har bygget. Af to omgange er robotten ved hjælp af 170 kilogram ballast sunket til bunden på det dybeste sted Challenger Deep hvor ti iltsensorer har målt iltprofiler over sedimentgrænsen. Det er helt unikt, at en autonom robot på den måde har udført målinger nede på de dybder. Der har tidligere været taget prøver med op, men det høje tryk gør, at mange prøver bliver ødelagt på vejen. Parallelt med målingerne blev der med et andet instrument samlet sedimentkerner på havbunden, som forskerne har kunnet se på over havoverfladen. I sedimentkernerne kan forskerne måle, hvor gammelt sedimentet er i de forskellige dybder og på den måde finde ud af, hvor meget materiale, der falder ned over tid.»ved hjælp af vores iltsensorer måler vi så, hvor hurtigt sedimentet omsættes, og den kombination er unik,«siger professor Ronnie Glud. Professoren har arbejdet med denne type robotter i år, men aldrig under så ekstremt et tryk. På de 10,9 kilometers dybde er der atmosfæres tryk, og det kan konventionelle beholdere til for eksempel elektronik ikke holde til.»vi skulle have fat i titanbeholdere til elektronikken og computeren. Men også alle konnektorerne, sensorerne og batterier skal kunne tåle trykket,«fortæller han. Projektet begyndte for tre år siden, men togtet til Marianergraven foregik i tre uger i december Formålet med projektet har været at finde ud af, hvordan optaget af kulstoffet vekselvirker med klimasystemer, og hvordan det har udviklet sig og vil ændre sig i fremtiden. Resultaterne viser, at grave som Marianergraven virker som steder, der deponerer store mængder kulstof. Resultatet kan dog ikke bare bruges til at finde løsninger i forhold til CO 2 -problemerne, understreger Ronnie Glud.»Vores forskning giver ikke en entydig løsning på, hvad vi gør i forhold til CO 2. Det er en kortlægning, hvor vi finder ud af, at der er nogle områder, der tilsyneladende begraver mere kulstof, end vi troede. På den måde kan vi forstå, hvor stort et dræn havet er for kulstof,«siger han. j

11 Ingeniøren 1. sektion 4. februar Fokus på alt eller fravær af fokus er i hvert fald to sikre taberstrategier. Debat Vi har brug for prioriteringer Forskningspolitik Af Lars B. Goldschmidt Direktør, DI organisation for erhvervslivet En række af de danske universitetsrektorer advarede fredag 28. januar i Ingeniøren mod en prioritering af forskningsindsatsen i Danmark. Der synes imidlertid at være en række uklarheder i artiklen. For vi kan naturligvis ikke skabe vækst uden valg og fravalg. Politikere skal ikke tage stilling til, om vi i Danmark skal satse forskningsmæssigt på kvantebrønde, terahertzkommunikation eller kvarker, som rektor Lars Pallesen så udmærket eksemplificerer en mulig prioritering ved. En sådan detaljeringsgrad i prioriteringen kan og skal varetages af forskningsledere og forskere med dyb faglig indsigt i fagområdet. Men det er ærgerligt, at rektorernes synspunkter i artiklen kommer til at fremstå således, at vi i Danmark ikke skal træffe et valg om højt prioriterede områder i den offentlige forskning. Det er vigtigt, at politikere på et oplyst grundlag træffer et overordnet valg om, hvor vi aktivt skal sikre ikke mindst det økonomiske grundlag for, at vi i Danmark har nogle markante forskningsflagskibe, som på hvert sit forskningsfelt er i den absolutte elite globalt set. Og ikke mindst at forskningen understøtter den langsigtede vækst i dansk erhvervsliv. En lang række lande har i dag meget klare ambitioner for deres forskningsindsats. Resultatet er en stadig mere intens konkurrence om de dygtigste forskere, om offentlige forskningsmidler og om strategiske forskningssamarbejder med virksomheder. Hvis vi i Danmark også set i lyset af vores trods alt relativt beskedne investeringer i forskning skal klare os i denne konkurrence, kræver det mod til prioritering af en betydelig del af de offentlige forskningsmidler. Prioriteringen af større forskningsindsatser bør, som rektor Finn Kjærsdam også påpeger i interviewet, hvile på tre ben: Der skal være en klar samfundsmæssig udfordring, som forskningen skal søge at imødekomme. Der skal være basis for, at vi i Danmark forskningsmæssigt kan placere os som et førende miljø globalt set, og der skal være grundlag for at styrke grundlaget for dansk erhvervslivs langsigtede vækst. Disse større forskningsindsatser forskningsflagskibene skal, for at tilgodese alle tre parametre, have en stærk basis i grundforskning, bidrage betydeligt til uddannelse af kandidater og forskere og have ressourcer til strategiske samarbejder med virksomheder om mere anvendelsesorienteret forskning. Det er ikke bare legitimt for politikere at stille krav til de helt overordnede mål for en del af forskningen. Det er også afgørende, at vi på den måde får prioriteret den nødvendige videnbase til at løse en række større samfundsmæssige hovedudfordringer. Eksempler på sådanne forskningsindsatser kan være veje til det fossilfrie samfund, en styrket produktivitet i den offentlige sektor eller vand og fødevarer som knappe ressourcer. Men det bør selvfølgelig være op til universiteterne at definere, hvordan vi i Danmark forskningsmæssigt skal søge at løse udfordringerne. Den tankegang er der sådan set ikke noget nyt i. Det Arkivfoto nye og perspektivrige er, hvis man inden for de udvalgte samfundsmæssige udfordringer også samtidig formår at udvælge de områder, hvor vi har danske styrkepositioner på universiteterne, og hvor der er en bred virksomhedsinteresse af en vis volumen. Vi bør nemlig erindre, at de massive merinvesteringer i dansk forskning har som formål at styrke Danmarks konkurrenceevne. Det gør vi bedst ved at lade den offentlige og private forskning gå hånd i hånd. Og har vi ikke modet til som samfund at vælge, bliver vi ikke i stand til at hævde os tilstrækkeligt globalt set. Fokus på alt eller fravær af fokus er i hvert fald to sikre taberstrategier. Konsekvensen heraf vil være, at vi gradvist bliver mere og mere uinteressante for forskere og videntunge virksomheder. Og spørgsmålet er, hvad vi så skal leve af! j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8pvz KOM TIL DANSKE KØLEDAGE torsdag 03. og fredag 04. marts i Odense Congress Center Som Nordens største kølekonference er Danske Køledage kombinationen af en erhvervsudstilling og en faglig konference. Mød over 40 udstillere, der præsenterer den nyeste viden inden for samtlige elementer i kølebranchen, og lyt til fl ere end 20 faglige foredrag spændende fra forskning over rådgivning til brugere af køleteknik. Emnerne er bl.a. vand som primær kølemiddel, køling af serverrum og store ventilationsanlæg, grundvandskøling, termoventiler, naturlige kølemidler og reguleringer samt energiafgifter. Danske Køledage 2011 åbnes af folketingsmedlem Peter Juel Jensen, næstformand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, og hjerneforsker Peter Lund Madsen. Læs mere og tilmeld dig på dansk-koledag.dk Folketingsmedlem Peter Juel Jensen Hjerneforsker Peter Lund Madsen

12 12 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 teknologi Sådan set Legetøj til den lille lokomotivfører Nu kan du holde op til 16 lokomotiver i din hule hånd ved hjælp af en ny applikation fra modeljernbanegiganten Märklin til Apples ios. Hvis du vel at mærke har så stort et modeljernbaneanlæg, og det er sluttet til Märklins Central Station styringssystem og forbundet til dit trådløse netværk. En Märklin-ansat viser her interfacet frem på en ipod Touch under legetøjsmessen i Nürnberg, der finder sted i disse dage og frem til 8. februar. Foto: Scanpix Debat Diplomingeniøruddannelserne bor godt hos professionshøjskolerne Uddannelse Af Konstantin Lassithiotakis Direktør, Teknisk- Merkantil Højskole, VIA University College Der er løbende også her i Ingeniøren debat om uddannelsen af diplom ingeniører. Senest er Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) gået i alliance med Aarhus Universitet, og de to parter kæmper for at få accept fra politisk hold til at fusionere. Det har ellers siden 2007 været skrevet ind i Lov om professionshøjskoler, at Ingeniørhøjskolen i Århus senest i 2015 skal fusionere med professionshøjskolen VIA University College. IHA s ønske om en lovændring beror helt tydeligt på, at det bliver forbundet med bedre kvalitet at være en del af et universitet end af en professionshøjskole. Fakta er imidlertid, at diplomingeniøruddannelserne ligger rigtig godt i professionshøjskoleregi. I VIA University College har vi i dag tæt på 700 diplomingeniørstuderende, der læser til henholdsvis eksportingeniør, bygningsingeniør, maskiningeniør og IKT-ingeniør, og til sommer starter en ny diplomingeniøruddannelse i materialeteknologi. Tilbagemeldingerne fra vores ingeniørstuderende er, at de oplever uddannelseskvaliteten og fagmiljøerne som tiptop. Tilsvarende fortæller erhvervslivet os både offentlige og private virksomheder samt faglige organisationer at VIA s ingeniørstuderende bliver klædt på med rigtig gode og relevante kvalifikationer, som til fulde tilfredsstiller branchernes ønsker og behov. Derfor er jeg sikker på, at de diplomingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Århus vil komme til at trives og udvikles godt i VIA, sådan som Lov om professionshøjskoler foreskriver. Tilbagemeldingerne fra vores ingeniørstuderende er, at de oplever uddannelseskvaliteten og fagmiljøerne som tiptop. En af de store fordele er, at professionshøjskoler har et tæt samarbejde med erhvervslivet om at udvikle kompetencer, projekter og produkter, der kan bruges ude i den praktiske virkelighed. På universiteterne lander diplomingeniørerne derimod i sagens natur i et teoretisk og forskningsbaseret miljø. Det er også til gavn, at de ingeniørstuderende på VIA University College fungerer i et uddannelsesmiljø med andre relevante tekniske uddannelser bl.a. uddannelser inden for bygningskonstruktion, produktudvikling og teknisk integration. Der er tale om et teknisk studiemiljø, som giver VIA s ingeniørstuderende særlige muligheder for at arbejde tværfagligt ligesom de skal efter endt uddannelse. Endnu et plus er, at der er en stor grad af samarbejde, synergi og faglig udvikling mellem de unge i VIA, der studerer til ingeniør, og dem der uddanner sig inden for f.eks. markedsføring, international handel, værdikædeledelse og sundhed. For mig at se er der ingen tvivl om, at diplomingeniøruddannelsen har de bedste vilkår i et ikke-universitært miljø. Professionshøjskolerne appellerer til mange unge, som ønsker et praksisnært studiemiljø med en overskuelig uddannelseslængde. Dertil kommer, at der er stor efterspørgsel i erhvervslivet på diplomingeniører, og at der fremover ligefrem bliver mangel på denne faggruppe. Ved at lade diplomingeniører uddanne sig på professionshøjskoler undgår vi desuden den udbredte tendens til, at mange af de unge, der i dag studerer til diplomingeniør på et universitet, skifter retning og i stedet tager en kandidatuddannelse til civilingeniør. Jeg synes, det er helt fint, at et stort antal unge vælger at tage en lang, videregående uddannelse, og jeg har stor respekt for universiteternes kompetencer. For nogle studerendes vedkommende kan det også være rigtigt f.eks. at udbygge deres diplomingeniøruddannelse med en akademisk kandidatgrad. Imidlertid ser jeg det som problematisk, at valget ofte sker, fordi universiteterne formentlig ud fra et økonomisk incitament opfordrer sine diplomingeniørstuderende til at ændre retning og blive civilingeniør. Der er jo brug for både de akademiske civilingeniører og de praksisrettede diplomingeniører. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8py5

13 Ingeniøren 1. sektion 4. februar Kort nyt Babyer født efter hjælp fra 3D-kamera Biotek De første børn er kommet til verden ved hjælp af den danske opfindelse, der blev hovedvinder af Ingeniørens Produktpris 2010 i juni. Opfindelsen stiler mod at øge succesraten for fertilitetsbehandlinger ved hjælp af 3D-billeder, og indtil videre har en række fødsler i ind- og udland i hvert fald bevist, at der kan komme børn ud af det. Det er Århus-virksomheden Unisense FertiliTech, der står bag produktet EmbryoScope et varmeskab med gas- og klimakontrol samt indbygget mikroskop, der løbende tager billeder af befrugtede ægceller, så de mest lovende æg kan udvælges til kunstig befrugtning. EmbryoScope skulle give mere præcise data som baggrund for at vælge, hvilke æg der skal sættes op i kvindens livmoder. For otte måneder siden kom det første barn til verden fra et æg, der var blevet udvalgt i EmbryoScope. Det skete i Spanien, og i december blev det første danske barn født.»vi har haft et af apparaterne i et års tid, og det ser ud til at være lovende. Vi kan følge æggets udvikling hele tiden i stedet for blot at få øjebliksbilleder,«fortæller hun. j mbj Begejstring for ny havmøllepark energi En ny havvindmøllepark med 200 møller, som skal ligge på Kriegers Flak nær Møns Klint, bringer dansk vindkraft tilbage forrest i feltet af vindkraftnationer. Det mener i hvert fald brancheorganisationen Vindmølleindustrien. Udmeldingen kommer efter, at Klimaog energiminister Lykke Friis (V) i mandags over for TV2 Nyhederne bekræftede, at den nye vindmøllepark er på vej i udbud. Beslutningen om at bygge vindmølleparken falder på det helt rigtige tidspunkt, mener Vindmølleindustrien:»Med den skærpede globale konkurrence om at komme ind på markedet for havvind, som vi især ser fra briterne, men også Kina og USA, så kommer beslutningen om Kriegers Flak på det helt rigtige tidspunkt,«siger Jan Hylleberg, adm. dir. i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse. Ifølge brancheorganisationen vil der frem til 2020 i de europæiske farvande blive bygget vindmøller, som tilsammen yder en effekt på megawatt. Klima- og energiministeriet forventer, at vindmølleparken kommer til at koste et sted imellem 15 og 20 milliarder kroner, og at den vil stå færdig i j dar Sensor slår alarm ved Roskildesyge biotek En ny sensor kan afsløre, hvis der er norovirus, der giver Roskildesyge, på hospitaler, i børnehaver eller på plejehjemmet, så personalet kan stoppe spredningen inden flere bliver ramt. Sensoren virker ved at indeholde antistoffer, som fanger og holder på virussen, mens øvrige partikler bliver frasorteret. Sensoren, der kan registrere helt ned til få nanogram, vejer herefter, om der er blevet fanget nogen viruspartikler. På få minutter kan sensoren således fortælle, om der er spor af den ekstremt smitsomme Roskildesyge i luften. Lige nu kan sensoren indsamle viruspartikler fra luften i et rum, men de svenske forskere bag opfindelsen håber, at de snart også kan detektere virussen direkte fra en person ved at veje de viruspartikler, der er i ens ånde. Sensoren er udviklet af forskere ved Sveriges største tekniske universitet, der bærer navnet Kungliga Tekniska högskolan (KTH), sammen med forskere fra Karolinska Institut og Linköping Universitet. j mbj Forligspartier enige om Femerntunnel byggeri Partierne bag Femern-forliget er nu enige: Danmark vil have en sænketunnel under Femern Bælt. Den melding gav transportminister Hans Christian Schmidt (V) i tirsdags sit bygherreselskab, Femern A/S, så rådgiverne kan nu gå i gang med at VVManalysere tunnelen. Dermed er det lykkedes Femern A/S at overbevise alle de tidligere brobegejstrede trafikordførere om, at tunnelen er det bedste alternativ. Mest modstræbende var den konservative folketingsgruppe. Først i tirsdags besluttede den sig for at sige ja til tunnelen.»jeg har indstillet til gruppen, at vi vælger tunnelen,«siger trafikudvalgets næstformand, Henriette Kjær, der hidtil har haft forbehold over for tunnelen af hensyn til transport af farligt gods. Men de problemer vejer ikke så tungt som broens sikkerhedsproblemer i forhold til skibstransport af eksempelvis olie fra den finske bugt, mener hun. j bim Nyt søkabel på vej i Nordsøen energi Fire skandinaviske og et britisk energiselskab underskrev tirsdag en aftale om at planlægge og bygge en direkte elektrisk f orbindelse mellem Storbritannien og Norge. Forbindelsen skal udveksle britisk vindkraft med nordisk vandkraft og kan dermed blive en brik i et kommende supergrid for offshore vindkraft i Nordsøen. Parterne som er svenske Vattenfall, de norske selskaber Agder Energi, E-CO og Lyse samt Scottish and Southern Energy har i praksis stiftet et fælles selskab. Det skal i løbet af de næste tre til fire år undersøge teknik og økonomi omkring byggeri og drift af en jævnstrømsforbindelse (HVDC-kabel) med en overføringskapacitet på mellem og MW mellem Norge og Storbritannien. Ambitionen er, at kablet skal være i drift før 2020, hvor det bliver en direkte forbindelse mellem Vattenfalls hovedmarked, Sverige, og Storbritanien. Her er Vattenfall godt i gang med at bygge vedvarende energi-produktionsanlæg, især vindmøller. Konkret har selskabet rettigheder til at bygge op til MW vindkraftkapacitet sammen med Scottish Power Renewables. j sw Bæredygtig Beton Konferencen Musikhuset Aarhus 22. marts 2011 Tilmeld dig nu Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri? Tilmelding på Kan landskabsarkitekter gøre det sjovere at være ung? Kan arkitekter skabe ro i klassen? Kan teknisk forvaltning skabe bedre badevand? > > > > > Følg med i relanceringen af Version2 og deltag i debatten: version2.dk/blogs/ version21 Tryktransmittere Mød nytænkning og inspiration Bjarke Ingels, Arkitekt MAA, Stifter BIG Bjarke Ingels Group Lone Wiggers, Arkitekt MAA, Partner, Arkitektfirmaet C.F. Møller Thomas Rau, Arkitekt, Stifter, Direktør Rau Architects, Amsterdam Jens Meinheit, ingeniør, Produktchef SF-kooperation, Bremen Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R T: et selskab Oplev prisuddelingerne Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen In-Situ Prisen Betonprisen

14 14 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 perspektiv pesticidrester skaber igen debat om sikring af grundvandet Danskerne skal kunne sætte kaffen over om morgenen uden at frygte pesticider i vandet. Hans Christian Schmidt, 2003, daværende miljøminister (V) MOTORVEJ FOR PESTICIDER GENNEM LERJORD Øverste grundvandslag 1. Det øverste unge grundvandslag bliver forurenet af pesticider ved sprøjtning i landbrug. 1. Vandboring i det åbne land Forurenet vand For at sikre rent drikkevand fra boringerne opretter man en sikkerhedszone på ca. 300 meter, afhængig af lokale forhold. 2. Vandboring beskyttet af f.eks. skovplantning Glyphosat og AMPA har udviklet sig gennem overvågningsperioden fra 1997 og frem til 2009 i GEUS grundvandsovervågning. På kortet ses de ni steder, hvor der er målt over 0,1 µg/l i Fund i 2009 Glyphosat AMPA 5 m På grund af trykket fra sænkningstragten omkring boringen trækkes det forurenede vand fra højereliggende vandlag ned til grundvandsboringen. Rent drikkevand 2. Pesticidresterne siver ned gennem sprækkerne i den lerede jord. Forurenet vand Årlig fordeling af glyphosat Grundvandsovervågning, >0,1 µg/l 4 0,01-0,1 µg/l Andel i pct. Årlig fordeling af AMPA 5 >0,1 µg/l 4 0,01-0,1 µg/l 3 2 Andel i pct. 1 Dybere grundvandslag Kilde: GEUS Grafik: Martin Kirchgässner GEUS finder flere og flere giftrester i grundvandet, men: Eksperters tvivl fældede sæsonforbud mod sprøjte- For otte år siden var Miljøstyrelsen og daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) klar med et forbud mod brugen af Roundup om efteråret på lerjorder men det blev aldrig til noget. Miljø Af Torben Svane Christensen Miljøstyrelsen var i 2003 klar til at skride til et forbud mod brugen af glyphosat på markerne om efteråret, hvor udvaskningen af stoffet er stor på grund af regnskyl. Glyphosat findes i ukrudtssprøjtemidlet Roundup, og planerne om et delvist forbud skyldtes fund af stoffet i drænvand. Indgrebet skulle forhindre, at glyphosat fandt vej fra drænvandet og videre til drikkevandet. Den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) udtalte dengang til Ritzau:»Danskerne skal kunne sætte kaffen over om morgenen uden at frygte pesticider i vandet. Glyphosat er ikke fundet i drikkevandet over grænseværdien, men vi har konstateret, at det passerer rodzonen i uacceptabelt høje mængder. Derfor vælger vi at være forsigtige og gennemføre et indgreb, der efter en faglig og saglig vurdering forbyder stoffet på de tidspunkter, som er problematiske.«ideen var ikke ny. Allerede i 2001 havde daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) tanker om, at der skulle gennemføres en revurdering af brugen af Roundup, men ministeren afventede supplerende undersøgelser og udsatte beslutningen til sin afløser Hans Christian Schmidt (V). Der var i 2003 lagt op til et forbud, der ville betyde, at der efter 15. september ikke måtte sprøjtes Roundup på lerjorder. Eksperter uenige Men så fulgte en høringsperiode, hvor der kom høringssvar fra de firmaer, der har godkendte produkter med glyphosat i Danmark, samt fra Dansk Landbrug, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og Landbohøjskolen. I høringssvarene advarede forskere fra Landbohøjskolen mod at anvende drænvandskvaliteten og transporten med drænvandet som udtryk for udvaskningen til grundvandet. Overfladejorden er forbundet gennem en række porer, som særdeles effektivt kan lede regnvand med stoffer og partikler ned til drænene. Altså langt større transport af for eksempel glyphosat ned til drænrør end ned gennem jorden mellem drænene. Der var blandt eksperterne stor faglig uenighed om, hvordan resultaterne fra varslingssystemets drænvand skulle fortolkes for partikelbundne stoffer som glyphosat herunder især om, hvorvidt drænvandsprøverne giver et retvisende udtryk for koncentrationen af glyphosat i det vand, der siver længere ned end en meter og bidrager til grundvandsdannelsen, samt den videre skæbne af glyphosat med hensyn til transport og nedbrydning under drænniveau. Så Miljøstyrelsen konkluderede efterfølgende, at der ikke var et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at begrænse brugen af produkter med stoffet om efteråret. En rapport fra GEUS offentliggjort primo 2004 viste ellers, at der i 21 ud af 615 undersøgte små vandforsyninger blev fundet glyphosat og/eller AMPA (et nedbrydningsprodukt af glyphosat) i koncentrationer over grænseværdien. De 15 fund blev gjort i det daværende Storstrøms Amt, men kilderne til giftstofferne blev ikke fundet, og derfor var der ikke grundlag for at antage, at det skyldtes landbrugsmæssige anvendelser af glyphosat. GEUS påpegede, at der i nogle af områderne, hvor fundene var gjort, var en risiko for en forurening af højtliggende grundvandsmagasiner, der forsyner små vandforsyninger. Miljøstyrelsen iværksatte en nærmere undersøgelse af de små vandforsyninger i Storstrøms Amt for at få klarlagt årsagerne nærmere. På baggrund af fundene blev der lavet en informationsindsats over for landmænd og ejere af små vandforsyninger, hvor de blev opfordret til ikke at bruge glyphosat i zoner omkring de områder, hvor stoffet var blevet fundet. Miljøstyrelsen satte desuden gang i et forskningsprojekt, der skulle undersøge problematikken nærmere, og Danmarks Jordbrugsforskning skulle afholde et seminar i efteråret 2004 med deltagelse af danske eksperter. Resultaterne fra dette seminar skulle fremlægges for Bekæmpelsesmiddelrådet med repræsentanter fra de grønne organisationer, landbruget og industrien. Efter det ville Miljøstyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt der var fagligt belæg for et forbud. På seminaret kom eksperterne ikke til enighed om, hvor meget koncentrationen af glyphosat reduceres fra en meters dybde og længere ned, og Bekæmpelsesmiddelrådet drøftede seminarets resultater 23. september 2004 uden at give en samlet anbefaling om et eventuelt forbud. Drikkevand ikke i fare 30. marts 2005 blev miljøminister Connie Hedegaard (K), der tiltrådte denne post i august 2004, af Miljø- og Planlægningsudvalget bedt om at redegøre for, hvorfor der ikke blev grebet ind over for den fortsatte brug af glyphosat. I svaret lyder det:»spørgsmålet om fortolkningen af prøverne fra drænvandet må fagfolkene naturligvis arbejde videre med, men jeg må konstatere, at der er faglig enighed om, at glyphosat ikke truer det grundvand, hvorfra vi indvinder hovedparten af vores drikkevand.«i svaret understreger miljøministeren, at det er Miljøstyrelsens opgave at vurdere risikoen for udvaskning til grundvandet ved anvendelse af sprøjtemidler. Hun skriver også, at hvis der kommer nye væsentlige oplysninger eller forskningsresultater frem, vil styrelsen tage sagen op på ny. I en artikel i Ingeniøren fra september i 2008 undrede flere eksperter sig over, at Miljøstyrelsen ikke reagerede på den trussel, som pesticider ifølge dem er. Svaret fra Miljøstyrelsen var:»det er da ikke rart, at man har stoffer i grundvandet, miljøpolitisk set, selvom de ligger under grænseværdien. Men vi har en politisk fastsat grænseværdi, der betyder, at vi skal acceptere de stoffer, der ligger under grænseværdien, såfremt der ikke er tale om risiko for miljø og sundhed,«sagde Steen Marcher fra Miljøstyrelsen dengang.

15 Ingeniøren 1. sektion 4. februar Kort nyt Sagen kort GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland offentliggjorde 24. januar en rapport, der viser, at vandværkerne finder flere og flere rester af sprøjtegifte i drikkevandsboringer. Ifølge GEUS findes der en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet, og i 2009 blev der i lighed med de seneste år fundet pesticider i knap 40 pct. af de undersøgte overvågningsindtag. GEUS sammenfatter desuden, at i vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i drikkevandet ophørt. I 2009 blev der fundet pesticider i 23 pct. af de undersøgte aktive vandværksboringer. Blandt resterne er glyphosat, der indgår i landbrugets og haveejernes favoritpesticid Roundup, samt nedbrydningsproduktet AMPA. Vandcyklen i mangel af bedre ord er otte meter lang, halvanden meter bred og halvanden meter høj. Det er en enkeltskrogskonstruktion i kulfiber med en skumkerne. Foto: Project Torpedalo To nøgne ingeniører vil krydse Atlanterhavet i vandcykel transport Den ligner noget fra en Batman-film, men der er rent faktisk tale om en specialdesignet vandcykel i sværvægtsklassen. Det futuristiske fartøj bliver to halvgale engelske ingeniørers hjem i op til tre måneder, når de fra december næste år skal forsøge at krydse Atlanterhavet. Målet ud over at nå frem er at indsamle pund til velgørenhed, fremdriften skal de selv sørge for ved at træde i pedalerne, menuen kommer til at bestå af blandt andet chokolade og energibarer og strømmen til GPS, satellittelefon og ipod kommer udelukkende fra to solpaneler på taget. Kun én gang tidligere er det lykkedes nogen at krydse Atlanterhavet på vandcykel, og da tog det 111 dage. Den engelske duo, bestående af de to ingeniører Mark Byass og Mike Sayer, håber på at kunne barbere rekorden ned til 38 dage, men kalkulerer dog med forsyninger til godt og vel tre måneder. Selve pedalerne befinder sig inde i det minimalistiske cockpit, og et tofasers remtræk styrer den specialkonstruerede tvillingebladspropel, som fører fartøjet fremad. Og nøgenheden? Det handler om, at de to ingeniører har tænkt sig at tilbagelægge hele turen siddende i specialkonstruerede sæder uden en trevl på kroppen angiveligt for at minimere risikoen for saltvandssår og behovet for tøjvask... j mol Slut med dinglende cykellygter transport En småsløj minilygte, der dingler i en elastik halvt inde bag bagagebæreren det kan man ifølge Trafikstyrelsen ikke kalde lys på cyklen. Derfor har styrelsen haft et forslag i høring, som vil skærpe reglerne, så cyklister bl.a. skal have baglygter, der lyser lige bagud og med samme lysstyrke som forlygterne. Og så skal de sidde bedre fast end blot med en elastik. Man kan dog bruge sine gamle baglygter indtil oktober, hvorefter Trafikstyrelsen forventer, at alt er på plads i EU, samt at en eventuel ekstra høringsrunde vil være overstået.»og så håber vi, at kravene vil afspejle sig i uheldsstatistikken for cyklister, hvor lyset i store udstrækning er et problem,«siger ingeniør på Kontor for bilteknik i Trafikstyrelsen Allan Hansen. j mst Norden skal teste ny brintbil energi I løbet af i år og næste år skal Hyundais nyeste brændselscellebil baseret på bilmodellen Tucson testes på nordiske veje. Det følger af en aftale mellem den sydkoreanske bilproducent og de nordiske brintsamarbejdspartnere, samlet i Scandinavian Hydrogen Highway Partnership. Aftalen blev underskrevet sidste weekend i Seoul.»De nordiske lande er kommet langt med at opbygge en infrastruktur for brint. Derfor har vi valgt dette område til vores udviklingsprogram for sådanne biler i Europa,«siger Hyundai-chefen Woong-Chul Yang ifølge i en pressemeddelelse, omtalt på norske tu.no. Leder af den danske brintforening Hydrogen Link, Flemming Wenneke, var også med, og han underskrev aftalen på vegne af Hydrogen Link.»Vi regner med at få to-tre biler på banen allerede i foråret, og de skal så testes i de fire lande,«siger han. j sw gift i 2003 I 2007 overtog Troels Lund Poulsen (V) posten som miljøminister, og han blev afløst af Karen Elleman (V) i begyndelsen af Men der skete ikke noget omkring glyphosat i grundvandet, før GEUS for nylig offentliggjorde en rapport, der konkluderede, at der i analyser af det danske grundvand findes flere og flere rester af Roundup. Opfordring til forbud Miljøminister Karen Ellemann udvider nu listen over stoffer, som vandværkerne skal teste drikkevandet for, inden det ledes ud til forbrugerne, fra 23 til 32 stoffer. Men hun kritiseres af oppositionen og Dansk Folkeparti samt interesseorganisationer for ikke at gå drastisk nok til værks. Det Økologiske Råd mener, at miljøministeren straks skal forbyde brugen af glyphosat om efteråret, hvor risikoen for udvaskning er størst:»det Økologiske Råd opfordrede allerede i maj 2002 kraftigt den daværende miljøminister Hans Christian- Schmidt til at indføre et forbud mod anvendelse af glyphosat om efteråret. Baggrunden var, at glyphosat var det hyppigst fundne pesticid i det højtliggende og relativt unge grundvand i Miljøministeriets Landovervågning ,«har Chrisian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, udtalt til DR Nyheder. j Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk Nyt mobilselskab kan slukke GPS-systemet Amerikansk jord- og satellitbaseret mobilselskab har fået tilladelse til at anvende frekvensbånd umiddelbart ved siden af GPS-signalet. Risikoen for forstyrrelser er reel, vurderer dansk professor. >> ing.dk/k#8q45 Nyt søkabel i Nordsøen vigtig brik i kommende supergrid Søkabel skal udveksle nordisk vandkraft med britisk vindmøllestrøm i Kablet får også betydning for Danmark, for det vil give øget el-eksport og højere elpris, vurderer Energinet.dk. >> ing.dk/k#8q49 Annoncér på Elektronik-siderne i uge 9 Tema: Ønsker du at komme i kontakt med elektronikbranchen? Så sæt din annonce på elektronik-siderne i Ingeniøren. Ca. 20% af Ingeniørens modtagere er elektronik-ingeniører. På Elektronik-siderne skriver vi aktuelle nyheder fra elektronikbranchen. I uge 9 går vi i dybden med temaet: Lagring af strøm Elbilerne er blandt de allervigtigste aftagere af batterier og lagring af strøm lige nu. Vi gennemgår de tekniske muligheder ved batterier og de udfordringer, som ingeniørerne forsøger at komme med svar på i forbindelse med udviklingen af batterier til bl.a. elbiler. Deadline for annoncebestilling 18. februar Kontakt din konsulent på Kilde: DO 1H, 2010; Abonnementdatabase okt. 2010

16 16 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 viden & erkendelse DNA kaster nyt lys over Nabokovs teori om sommerfugle Lolita-forfatteren Vladimir Nabokov levede for sin forskning i sommerfugle. For 66 år siden førte den til en dengang underkendt teori, der nu 33 år efter hans død har fået oprejsning takket være en kombination af eventyr og moderne teknik. Biologi Af Kalika Bro-Jørgensen Lolita blev et verdenskendt begreb med den russiskfødte amerikanske forfatter Vladimir Nabokovs roman af samme navn om den midaldrende Humbert Humberts seksuelle besættelse af den 12-årige Lolita. Nabokovs egen besættelse var delt mellem litteraturen og en karriere som selvlært sommerfugleekspert en ekspertise, han dog aldrig høstede synderlig videnskabelig anerkendelse for. Hans teori om oprindelsen for og udbredelsen af sommerfuglen polyommatus, en undergruppe af den såkaldte blåsommerfugl, forblev underkendt til hans død, og først i dag 66 år efter at han nedfældede teorien og 33 år efter hans død har han fået oprejsning i form af en afhandling i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society, der understøtter hans konklusioner fra Forskergruppen bag afhandlingen har i løbet af de sidste ti år været på seks ekspeditioner til Andesbjergenes tinder for at fange tilstrækkeligt med eksemplarer af den sjældne sommerfugl og har fordybet sig i omfattende DNA-sekventering og computerprogrammer som Lagrange og Diva. Russisk overklasse Historien tager sin begyndelse i starten af forrige århundrede. Født ind i den russiske overklasse hoppede Vladimir Nabokov hurtigt med på tidens populære trend at jage sommerfugle. Men drengen mente det alvorligere end som så og indsendte som 12-årig et eksemplar af, hvad han troede var en hidtil ukendt sommerfugleart til en britisk insektforsker med anmodning om at få sit fund offentliggjort. Det fik han til sin store fortrydelse ikke. Vladimir Nabokov har senere sagt, at havde det ikke været for den russiske revolution, havde han sandsynligvis helliget sig sommerfugleforskningen og ikke skrevet en eneste roman.»glæden og fordelene ved litterær inspiration er intet sammenlignet med henrykkelsen ved at opdage et nyt organ under mikroskopet eller en ubeskrevet art på en bjergside i Iran eller Peru,«sagde han i 1967 i et interview med Paris Review. Men den russiske revolution kom, og det samme gjorde Hitlers Nazityskland. Den unge Vladimir Nabokov mistede sin millionarv og måtte flygte til Berlin, så til Paris og endelig til USA. I USA slog Vladimir Nabokov sig op som selvlært sommerfugleekspert og fik et lavtlønnet job som kurator for dagsommerfugle på Harvards zoologiske museum. Her pådrog han sig op gennem 1940 erne en varig øjenskade på grund af sin koncentrerede dissekering og klassificering af blåsommerfugle. Han klassificerede sommerfuglene ud fra hannernes kønsorganer, da disse udvikler sig særligt hurtigt, sandsynligvis på grund af seksuel udvælgelse. I 1945 offentliggjorde han sin nyeste hypotese i Cambridges entomologiske forenings tidsskrift Psyche. Hans teori var, at den amerikanske polyommatus stammede fra Asien, og at den af fem omgange for mellem 11 og 1 million år siden var fløjet over Beringstrædet og videre sydpå så langt som til Chile. Hver bølge af blåsommerfugle fra Den Gamle Verden grundlagde en ny gruppe af blåsommerfugle i Den Nye Verden. VLADIMIR NABOKOV i aktion med sommerfuglenettet. En Icaricia saepiolus venter på solen på en mælkebøtte. Dens forfædre kom til Amerika fra Asien via Beringstrædet for ni millioner år siden. Foto: Roger Vila Uddannet inden for litteratur og selvlært sommerfugleekspert med lovligt poetiske vendinger i sine videnskabelige artikler vandt han dog ikke nogen synderlig akademisk anerkendelse for ideen. Han blev i sommerfuglekredse anset for at være pligtopfyldende og metodisk, men ikke noget stort videnskabeligt geni. Vladimir Nabokov fortsatte dog ufortrødent sit arbejde. Sammen med hustruen Vera kørte han de følgende år på adskillige sommerfugleekspeditioner i Nordamerika. Sommerfugle optræder i alle Nabokovs romaner, og det var da også på en af disse ekspeditioner, han fandt inspiration til at skrive sit litterære gennembrud, romanen Lolita, der handler om den midaldrende Humbert Humberts seksuelle besættelse af sin udlejers 12-årige datter Lolita. Lolita blev en skandaleombrust succes, der også lunede på kistebunden og i 1969 kunne Vladimir Nabokov slå sig ned i Schweiz og resten af livet hengive sig til sine to store interesser: Litteratur og sommerfugle er de to kæreste lidenskaber, man kender til, som han sagde. Da Vladimir Nabokovs søn, Dimitri, i 1977 kyssede sin døende far på panden i et endeligt farvel ved sygelejet, vældede tårerne op i Vladimir Nabokovs øjne: Jeg spurgte hvorfor. Han svarede at visse sommerfugle allerede var på vingerne; og hans øjne fortalte mig, Det nye studie krævede otte års arbejde og indsamling af sommerfugle fra Canada til Patagonien. Her ses førsteforfatteren Roger Vila i Andesbjergene i Peru. I dalen her indsamlede han det eksemplar, der fuldendte samlingen. En han af den sjældne art Eldoradina cyanea. Foto: Rod Eastwood at han ikke længere håbede, at han ville leve til at forfølge dem igen, noterede Dimitri i sin dagbog ifølge magasinet The New Yorker. Eskalerende anerkendelse Nabokovs hypotese opnåede først anerkendelse efter hans død. I årene op til hans 100-års fødselsdag i 1999 begyndte flere forskere at se nærmere på hans arbejde. Og med bøgerne Nabokov s Butterflies af Brian Boyd og Robert Pyle og Nabokov s Blues af Kurt Johnson og Steve Coates begyndte en bølge af anerkendelse af hans arbejde, som er eskaleret lige siden. På Harvards zoologiske museum fik biolog og sommerfuglekurator Naomi Pierce i år 2000 til opgave at arrangere en udstilling og en række seminarer om sommerfugle. I den forbindelse mødte hun Robert Pyle og Kurt Johnson og læste sidstnævntes bog om Nabokov.»I den bog forklarer Kurt virkelig godt betydningen af Nabokovs afhandling fra 1945, og der gik det op for mig, at vi kunne efterprøve hans idé,«siger hun til Ingeniøren. Siden årtusindskiftet har Naomi Pierce og et hold af amerikanske og europæiske sommerfugleeksperter gjort alvor af hendes tanker.»arbejdet krævede en eventyrer, en bjergbestiger og en dygtig biolog,«fortæller Naomi Pierce. Hun måtte sende sin unge, spanske post.doc. Roger Vila på seks ekspeditioner til toppen af Andesbjergenes tinder for at hente friske forsyninger til DNA-sekventeringen af de særlige sommerfugle. Hjemme i laboratoriet blev hans fangster DNA-sekventeret, og ved hjælp af computerprogrammer som Lagrange og Diva studerede holdet alt fra sommerfuglenes oprindelse til deres udbredelse og temperaturfølsomhed. Analyserne viser, at hver af Nabokovs fem bølger af blåsommerfugle ganske rigtigt nedstammer fra hver sin asiatiske forfader, der sandsynligvis tog turen til Amerika via Beringstrædet. Den neotropiske slægtsgruppe ankom for knap 11 millioner år siden, og som Nabokov forudså, er det disse, der i dag lever i Mellem- og Sydamerika. De fire yngre grupper, Icaricia- Plebulina, Lycaeides, Agriades og Vacciniina, ankom for mellem 1 og mere end 9 millioner år siden og har i dag spredt sig i hele Nordamerika. Forskerne undersøgte også temperaturtolerancen for hver enkelt gruppes forfædre, og fandt frem til, at den faldt med tiden pudsigt nok i takt med, at temperaturen faldt i området omkring Beringstrædet hvilket også kan forklare, at den første bølge blev trængt sydpå til varmere himmelstrøg. Nabokov havde ret I sidste uge offentliggjorde holdet deres resultater i tidsskriftet Pro-

17 Ingeniøren 1. sektion 4. februar Glæden og fordelene ved litterær inspiration er intet sammenlignet med henrykkelsen ved at opdage et nyt organ under mikroskopet. Vladimir Nabokov meta science Af Robin Engelhardt Journalist på Ingeniøren Facadebogen Facebook burde vel egentlig hedde Facadebook. Ikke en eneste af mine venner græder eller er kede af det på deres billeder. Ikke en eneste fortæller om en personlig ulykke eller om en eksistentiel krise. De eneste hints om en mulig depression får man, når der er fravær, eller når en ven en gang imellem linker til en musikvideo af Tricky eller Joy Division. Så kan man få lov at føle det, der ikke bliver sagt. En hansommerfugl af slægten Lycaeides. Foto: Vlad Dinca Sommerfugle i bølger Polyommatus ,7 mio. år siden 2. 9,3 mio. år siden 3. 2,4 mio. år siden 4. 1,1 mio. år siden 5. 1 mio. år siden ceedings of the Royal Society. Og konklusionen? Nabokov havde ret. Alle sommerfuglene nedstammede fra en fælles forfader, der levede for 10 millioner år siden. De var kommet fra Asien til Chile af fem omgange, sandsynligvis via Beringstrædet, konkluderer Naomi Pierce og hendes kolleger.»vi har ikke decideret bevist teorien men fundet virkelig gode data, der underbygger hans komplekse hypotese om disse sommerfugles oprindelse og udvikling,«siger Naomi Pierce. Hun påpeger, at Nabokovs russiske skoling måske har givet ham et brugbart perspektiv for netop det felt, han beskæftigede sig med inden for sommerfuglenes verden.»hans baggrund gav ham en god position for at genkende karakteristika i Den Nye Verdens sommerfugle, der mindede ham om deres artsfæller i Den Gamle Verden,«fortsætter Pierce og kalder ham en usædvanligt indsigtsfuld systematiker.»han kunne være nået videre til store ting i biologi, var han ikke kørt ind på det litterære sidespor,«siger hun. Men netop dette sidespor og den deraf følgende berømmelse er den eneste grund til, at medier fra New York Times til Ingeniøren interesserer sig for Pierces resultater, mener kurator ved Danmarks Naturhistoriske Museum Niels Peder Kristensen.»Hun underspiller i hvert fald ikke vigtigheden af sit arbejde. Det er der Vacciniina Agriades Lycaeides Icarica plebulina Neotropisk Polyommatus slægt selvfølgelig ingen af os, der gør. Men havde det ikke været for Nabokovs navn, var denne forskning næppe blevet kendt uden for en ganske snæver kreds af sommerfugleforskere,«siger han. Niels Peder Kristensen er ikke specialiseret i blåsommerfugle, men det er der heller ikke andre i Nordeuropa, der er, vurderer han. Sommerfugle generelt er han derimod en af landets førende autoriteter inden for.»det er selvfølgelig rigtigt, at man på Nabokovs tid ikke havde så meget værktøj i kassen som i dag. Han havde alene de anatomiske kendetegn at gå efter, hvor man i dag ved hjælp af DNA-sekventering kan rekonstruere udviklingsforløb med noget større sikkerhed. Men DNA-sekventering En han af Andes-sommerfuglen Madeleinea koa. Foto: Roger Vila En Icaricia acmon-han, først beskrevet af Vladimir Nabokov i Foto: Roger Vila Analyserne viser, at hver af Nabokovs fem bølger af blåsommerfugle ganske rigtigt nedstammer fra hver sin asiatiske forfader, der sandsynligvis tog turen til Amerika via Beringstrædet. Den neotropiske slægtsgruppe ankom for knap 11 millioner år siden, og som Nabokov forudså, er det disse, der i dag lever i Mellem- og Sydamerika. De fire yngre grupper, Icarica- Plebulina, Lycaeides, Agriades og Vacciniina, ankom for mellem 1 og mere end 9 millioner år siden og har i dag spredt sig i hele Nordamerika. er altså ikke ensbetydende med, at man med fuld sikkerhed har fundet den rigtige forklaring,«fortsætter han. Niels Peder Kristensen pointerer, at ikke alle grene af stamtavlen er lige velfunderede. På afhandlingens figur 3 side 5 ser man eksempelvis et stamtræ med mange grene. Har en gren et tal mindre end 100, betyder det, at den ikke er særlig godt understøttet i den molekylære analyse, forklarer han. Og dem er der en del af.»så man skal ikke tro, det her er sikkert og uangribeligt. Men i øjeblikket er det det bedste bud, vi har på en forklaring og jo, det understøtter da, at Nabokov på et mere overfladisk grundlag i det store og hele har ramt hovedlinjerne rigtigt,«siger han. Niels Peder Kristensen karakteriserer Naomi Pierces afhandling som én brik i en stor mosaik. Han påpeger, at de blåsommerfugle, Naomi Pierce har beskrevet, er en forholdsvis lille gruppe. Det anslås, at der er 400 arter i hendes slægtssektion og til sammenligning er der over arter i hele blåsommerfuglefamilien, beskrevne sommerfuglearter, og sandsynligvis i omegnen af en halv million sommerfuglearter i alt.»men det er en fin afhandling, og i virkeligheden er det lige præcis, hvad systematisk biologi går ud på: At lægge alle de bittesmå sten i mosaikken derude på plads én ad gangen.«j PH.d.-studerende Alexander Jordan fra Stanford University bemærkede det også. Han så, hvordan en ven fik det dårligt af at surfe blandt seje statusopdateringer og supercoole attituder. Jo mere tid han brugte på sine venners perfekte liv, jo mere ondt gjorde det på ham. Som klikkende dråber af flydende kviksølv flød smerten af at se de andres lykke sammen til endnu større dråber, indtil hans selvværd var helt opløst. Jordan lavede en undersøgelse for at finde ud af, om Facebook og andre sociale medier vitterlig kan få os til at føle os værre, end vi ellers ville have gjort. Hypotesen var, at en ubevidst social norm om at være happy online får os til at underestimere, hvor dårligt andre har det i virkeligheden, hvilket så resulterer i, at vi får det dårligere med os selv. Han bad 63 studerende fra sit fakultet om at beskrive deres egne og nære venners seneste negative og positive følelsesmæssige oplevelser og hvorvidt de forsøgte at skjule dem. Det viste sig rigtig nok, at de studerende har en tendens til at fremhæve det gode og skjule det mindre gode. Det viste sig også, at de tror, Facadebogen er (...) god til at pushe en historie eller give et blæret pip, men komplet uegnet til at finde lykken. at deres venner har det bedre end dem selv. I et opfølgende eksperiment med 104 studenter var der klar korrelation mellem, hvordan de tolkede deres venners emotionelle situation og egen ditto. Jo mere man tror, at andre er ovenud lykkelige, jo dårligere har man det med sig selv. Jo mere realistisk et billede man har af andre, jo mindre svært har man det med sig selv. (Der er dog en mulighed for en alternativ tolkning: Jo dårligere man har det med sig selv, jo mere tror man, at de andre har det skidegodt.) Vores tendens til at overvurdere andres lykke er selvfølgelig ikke noget nyt. Egentlig burde det ikke være nogen svær kognitiv opgave at slutte sig til, at når man selv skjuler sine negative emotioner i en social sammenhæng, så gør andre det nok også. Og at man derfor slet ikke er så alene i ensomheden. Psykologer mener, at misforståelsen skyldes det, de kalder fundamental attribution error altså tendensen til at glemme den kontekst, hvori en adfærd skal fortolkes. I et offentligt rum handler det om at smile og være glad, med den logiske følge, at det man ikke ser, stadig kan være der. MEn det kan være svært, når man sidder alene med facadebogen. Her er venner pudset blanke som forsiden af et modeblad, og det er umuligt at finde de små ridser i lakken, der tidligere altid fjernede angsten for selv at være en taber. I de sociale medier er vi alene sammen, som sociologen Sherry Turkle fra MIT siger, hele tiden i gang med at optimere vores profil til max cool. Facadebogen er et personaliseret sladdermagasin, hvor forfatter og hovedrolleindehaver er en og samme person. God til at pushe en historie eller give et blæret pip, men komplet uegnet til at finde lykken. Og så er den også blevet noget mere: en perfekt petriskål for sociologer og deres mærkelige eksperimenter på os andre. j

18 Din genvej til nye kompetencer Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted ing.dk/kurser Prøv allerede i dag GRatis nemt hurtigt Se kurser fra blandt andre N T I C A D C E N T E R

19 Ingeniøren 1. sektion 4. februar teknologi: transport logistik flere og flere lande indfører i disse år GPS-baseret roadpricing og satellitudstyr er dermed på vej til at blive standard på europæiske lastbiler. Transportvirksomheder har derudover en enestående mulighed for at udnytte GPS-overvågningen til at effektivisere driften og tilbyde nye services til kunden. Foto: Siemens Gennembrud på vej for flådestyring Den snarlige indførelse af kilometerafgifter for lastbiler vil tvinge transportselskaberne ud i nye effektiviseringer. Nøgleværktøjet bliver den nye generation af flådestyringssystemer. flådestyring Af Nicolai Østergaard Satellitbaserede flådestyringssystemer er på vej mod et nyt gennembrud. GPS-styring af lastbiler er som bekendt en teknologi, som har været på markedet i år, men hidtil har omkostningerne været for høje til, at teknologiens muligheder er blevet udnyttet fuldt ud i en økonomisk trængt branche. Det vil der imidlertid blive lavet om på i de kommende år, hvor både indførelsen af roadpricing for lastbiler i 2013 og konsolideringen af vejtransportbranchen i færre, men langt større enheder, betyder, at der nu for alvor vil blive investeret i it-redskaber til flådestyring.»systemerne, som kan optimere ruteplanlægningen, reducere tomkørsel og sikre, at et stykke gods altid bliver sendt af sted med den nærmeste ledige lastbil til destinationen, vil i fremtiden langt hurtigere kunne tjene sig selv hjem igen,«siger specialkonsulent i transportbranchens fagorganisation, DTL, Søren Christiansen.»Indførelsen af roadpricing vil presse transportfirmaerne til at effektivisere deres kørsel endnu mere, end de har gjort i dag. I dag har de for længst høstet de lavthængende frugter hvis der skal effektiviseres yderligere, kræver det ny teknologi i form af de nyeste fleet-management systemer,«påpeger han. For det enkelte transportfirma vil den næste generation af flådestyringssystemerne, ifølge Søren Christiansen, blive en ny slagvare over for kunden, som via systemet vil kunne følge sin transport i realtid fra afgang til ankomst. It-systemer smelter sammen Selv om flådestyring har været på markedet i mange år, er det fortsat de færreste transportfirmaer, der har installeret GPS-udstyr i alle deres vogne. En af de virksomheder, der har taget skridtet helt ud, er virksomheden Peter Danielsen Transport i Langeskov. Den fynske virksomhed har GPS-overvågning af alle sine lastbiler og bruger overvågningen til at sikre, at en booking fra en kunde øjeblikkeligt bliver henvist til den nærmeste lastbil med ledig kapacitet. Men teknologien bør kunne udnyttes endnu mere, vurderer firmaets direktør, Martin Danielsen. Han håber på en fremtid, hvor flådestyringssystemet ikke længere er et særskilt program, som opererer isoleret ved siden af de øvrige softwareprogrammer, som virksomheden benytter sig af, f.eks. det bookingsystem, som virksomhedens ansatte indtaster ordrerne i.»næste gang jeg skal investere i et bookingsystem, håber jeg, at bookingsystem og fleet-management er fuldstændig integreret. Det ville virkelig være et skridt fremad, hvis systemet løbende udregner lastbilens ankomsttidspunkt hos kunden, og denne oplysning hele tiden flyder videre til kunden. Hvis der f.eks. er kø på motorvejen, vil kunden automatisk blive oplyst om det nye ankomsttidspunkt. Sådan en service ville jeg meget gerne kunne tilbyde mine kunder,«siger Martin Danielsen. Fremtidens disponeringssystem Teknologiudviklerne har da også fokus på muligheden for at integrere flådestyring i transportfirmaets øvrige software-programmer og gøre det muligt for transportvirksomhedens kunder at få adgang til realtidsdata om deres specifikke transport.»i dag har transportvirksomhederne flere uafhængige systemer, som hver især kræver specifikke indtastninger. Man modtager ordren i det ene system og laver omkostningsberegninger i et andet system. Fremtidens disponeringssystem indeholder også omkostningsberegner og fleet-management, hvor udregninger og disponeringer foregår på grundlag af en eneste indtastning, hvilket sparer ressourcer,«siger Flemming Rodler, Sales Director hos softwareudvikleren GateHouse. Hos GateHouse har man udviklet den næste generation af flådestyringssystemer, som gør det muligt for transportfirmaet og kunden at dele oplysninger om den enkelte lastbils bevægelser. Sådanne systemer bliver standard fremover, vurderer GateHouse. Flemming Rodler giver et eksempel på mulighederne for at give kunden adgang til data fra systemet:»tag f.eks. en stor supermarkedskæde, som hver dag modtager rigtig mange lastbiler på deres centrallager. Her har man en stor interesse i at have præcise informationer om, hvornår den enkelte lastbil ankommer til lageret, så man hele tiden kan styre lastbilen hen til den næste ledige port og dirigere personale hen til lastbilen på det rigtige tidspunkt.«men han understreger, at der er store udfordringer forbundet med at gøre sådan et system effektivt.»det er vigtigt, at transportfirmaerne fremadrettet tænker over, at de største værdier og besparelser opnås, når de interne systemer snakker tæt sammen,«siger Flemming Rodler. j Læs mere side 20

20 20 Ingeniøren 1. sektion 4. februar 2011 TEKNOLOGI / transport / logistik Flådestyring skal sætte en stopper for halvtomme lastbiler i DSV Verdens femtestørste transportvirksomhed, danske DSV, har erkendt, at effektiviseringer via ITS-teknologi er blevet det vigtigste middel til at udnytte selskabets lastbiler langt bedre og hæve indtjeningen. logistik Af Nicolai Østergaard Speditionsbranchen er langsomt begyndt at få øjnene op for intelligente trafiksystemer som et nødvendigt middel til at forbedre effektiviteten og hæve indtjeningen. Danske DSV, der er verdens femtestørste speditionsvirksomhed, forsøger nu at sætte gang i udviklingen og har etableret en afdeling, som blandt andet har til formål at hente nye teknologier til speditionssbranchen. De teknologier, som først kom til luftfarten og siden hen rederibranchen, skal nu hjælpe DSV med at få et præcist overblik over sine lastbiler. Kravene til de it-systemer, der skal understøtte planlægningen i speditionsbranchen, er dog anderledes komplekse end de systemer, der styrer skibe og fly. På en typisk arbejdsdag har DSV lastbiler i drift på det europæiske vejnet.»vores problem er, at ingen i virksomheden har et samlet overblik over de mange køretøjer. Det har den konsekvens, at vores speditører er milevidt fra at kunne udnytte materiellet så effektivt som muligt,«fortæller Annemarie Brorsen fra DSV. Med titel som head of business change management har hun ansvaret for at automatisere og optimere arbejdsgangene i DSV Road.»Vognmandsbranchen har generelt været et meget lavteknologisk miljø. For vognmændene har det handlet om at sende gods fra A til B så hurtigt som muligt. Ny teknologi? Nej tak, det gav bare flere omkostninger og forhøjede fragtraterne,«siger hun. En af de ting, som skal afhjælpe problemet er capacity managementsystemet PreCom, et it-baseret planlægningsværktøj, der giver alle virksomhedens speditører information om aktive lastbilers position og kapacitet. DSV investerer netop nu i denne it-platform fra svenske PocketMobile, for at det for alvor skal blive muligt for virksomheden at høste de stordriftsfordele, som virksomhedens størrelse berettiger til.»alle speditører i virksomheden skal kunne få adgang til information om, hvor de finder den nærmeste lastbil med ledig kapacitet. Men det er ikke det hele. Ud over at hjælpe speditøren med at placere godset på den rigtige lastbil skal det også hjælpe med at sikre, at hver enkelt trailer er ude at køre så meget som overhovedet muligt,«forklarer Annemarie Brorsen. Hun peger på, at mange trailere i dag holder stille i alt for lang tid mellem to transporter. Det skyldes, at speditørerne er forsigtige med at sende trailerne ud på korte ture af frygt for, at de ikke kommer retur igen, når der er brug for dem. Trailere kører for lidt»nogle DSV-trailere kunne sagtens køre flere tusinde kilometer mere om året, hvis de var ude at køre hver dag og ikke stod stille flere dage om ugen,«siger Annemarie Brorsen. Forklaringen ligger i, at de trailere, som ankommer til en destination, for eksempel Holland, i begyndelsen af ugen, alt for ofte bliver placeret ubrugte på terminalen i to eller tre dage. Ingen speditører ønsker i mellemtiden at sende disse trailere ud på kortere transporter, fordi man mangler viden om, hvorvidt de vil kunne nå tilbage til Holland igen til torsdagfredag. Disse dage er nemlig de store eksportdage i Holland, hvor der er brug for alt disponibelt materiel.»capacity management viser speditørerne ledig kapacitet på alle transporter samt oplysninger om transporternes destination, og hvilket tidspunkt alle transporter afgår og ankommer. Det vil betyde, at man kan sende en trailer af sted og samtidig have sikkerhed for, at den er tilbage på destinationen, når der er brug for den,«siger Annemarie Brorsen. GPS-udstyr på alle trailere Bare det at sikre, at it-systemerne kan følge hver enkelt trailer, bliver i sig selv en kæmpeopgave. Udgangspunktet for capacity mangement er, at hver enkelt trailer har GPS-udstyr, og sådan er situationen bestemt ikke i dag. DSV har ganske vist GPS-udstyr i 600 af de biler, som kører for den danske forretning, og det it-system, som styrer det, er leveret af Gate House. Men i betragtning af, at DSV afsender mere end én million forsendelser hver måned, er 600 lastbiler ikke meget. DSV har dog planer om at udstyre de trailere, som selskabet selv råder over, i alt 6.300, med GPS-udstyr. Og så begynder der for alvor at kunne komme gang i de it-baserede planlægningsværktøjer. Gammeldags teknologikultur Spørger man Annemarie Brorsen, hvorfor speditionsvirksomhederne generelt har været så dårlige til at bruge ny teknologi til at effektivisere driften, forklarer hun det bl.a. med, at lastbiltransporten er spredt ud på et utal at små og mellemstore virksomheder, som hver især ikke har magtet at løfte opgaven med at investere store summer i ny teknologi. Men der er også andre forklaringer, der hænger sammen med den særlige kultur i vognmandsbranchen. Selv i de store transportvirksomheder er det en del af kulturen, at man arbejder i små uafhængige afdelinger, hvor man passer sine specifikke kunder og sine specifikke køretøjer, som man skal få til at give overskud.»men vi oplever nogle gange, at succes for den ene afdeling kommer til at ske på bekostning af den anden afdeling,«siger Annemarie Brorsen.»På den ene side er det DSV s styrke, at vi har taget den oprindelige dynamiske og entreprenante vognmandskultur med over i en stor, global transportvirksomhed. Nu er udfordringen at beholde denne kultur samtidig med at vi optimerer vores arbejdsgange og øger effektiviteten via vores it-systemer,«konstaterer hun. j DSV indfører capacity management It-system: DSV valgte platformen PreCom fra den svenske virksomhed Pocket Mobile, som er ledende inden for mobile softwareløsninger til virksomheder med egen køretøjsflåde. Precom baserer sig på DSV s eget ERPsystem CargoLink. Udrulningsplan for it-system: Pilotprojekt startede op i medio januar med inddragelse af fem-syv personer på DSV s kontorer rundt omkring i Europa. Efterfølgende skal portalen udrulles til alle brugere. DSV forventer cirka daglige logins på webportalen. Udrulningsplan for GPS-udstyr: Virksomheden har ikke endeligt besluttet at investere i GPS-udstyr på samtlige trailere, som virksomheden ejer selv. Dette vil dog formentlig ske i løbet af Pris: Der er endnu ikke klarhed over prisen for at investere GPS-udstyr på trailere. Eksterne vognmænd: Alle vognmænd, som DSV efterfølgende hyrer til transportopgaver på fast kontrakt skal herefter råde over GPS-udstyr på sine lastbiler og/eller trailere. DSV vil forsøge at hjælpe de eksterne vognmænd med GPS-udstyr i bilerne. Find nærmeste lastbil Annemarie Brorsen giver et eksempel på, hvor stort effektiviseringspotentialet i DSV egentlig er:»en trafikafdeling på kontoret i Brøndby kan mangle plads på en lastbil til noget gods fra Barcelona, mens en trafikafdeling på kontoret i Malmø samtidig sender en tom eller halvtom lastbil af sted fra samme by. Vi skal opbygge et it-værktøj, som kan hjælpe os til hurtigt at finde den nærmeste lastbil, når vi skal bruge den,«forklarer Annemarie Brorsen. Hun peger på, at virksomheden hvert år bruger milliarder på eksterne vognmænd, så hvis ny teknologi kan reducere DSV s behov for lastbiler med blot én procent, vil der allerede være tale om meget store gevinster i forhold til den samlede omsætning. transportgiganten DSV indfører i de kommende år et capacity management-system, der skal give speditørerne i alle lande overblik over lastbilflåden. Foto: Polfoto

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt Nye sendinger fra Øland Centriflow fra Øland Store besparelser med effektiv og miljøvenlig ventilation samarbejde med respekt Få den rigtige ventilationsløsning Det betaler sig! 30% 10% 30% Dette diagram

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere