BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum. GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter
|
|
- Arnold Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum Workshop
2 Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Den store skala Historien Det som i høj grad markerer Sarpsborg er Borregaard og Sandesundbroen. Borregaard som det markante store industrianlæg som ligger helt ind til centrum og broen som hæver sig over kanten af byen. Dette gælder både dag som nat. Derudover er der Elven, Glomma og dermed også Fossen. Disse er synlige om dagen, men stort set væk om natten. Desuden er der raryggen som ligger ind gennem midten af byen og danner den markante højderyg hvorpå kirken og den centrale by ligger. Til sidst er der stadion som markerer sig når der er aktiviteter på stedet om aftenen. Om dagen er stadion ikke særlig markant på afstand, men der er dog en række store masteanlæg der ikke er helt usynlige. 2
3 Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Dokumentoversigt NB! Nasjonale kulturhistoriske bymiljøer Rapport Byer med delområder Rapportgrunnlag Byen Sarpsborg. Innhold Sarpsborg Aksene i bysentrum Kulåsparken Middelalderbyen Opsund Verneverdivurdering Kulturhistorisk hjemmevern Delutredning til kommunedelplan sentrum Omfatter verneverdivurdering av enkeltbygg og bygningsstrukturer innenfor sentrumsplanområdet februar 2003/SJ Sarpsborg kommune Skulpturer og minnesmerker utenfor sentrum Historien om Olavsmonumentet Gutt med trillebår av Solveyg W. Schafferer. Pike med ball av Sigurd Nome. Blomsterpiken av Lise Amundsen. Klovnen av Nina Sundbye. Barn av Ada Madsen. Kopi av Tunesteinen. Ved Tune kirke. Tømmerfløteren av Anne Grimdalen. Glengshølen. Ode til lyset av Arnold Haukeland. Storedal kultursenter. Midgardsormen av Dag Storaker. Borgen sykehjem. Kalneshesten av Fritz Røed. Kalnes v.g.s. Rådyrene av Kåre Orud. Sarpsborg sykehjem. Utenfor sentrumsområdet kan en lang rekke skulpturer og minnesmerker oppleves. Her nevnes de mest sentrale: Familien (bronse) av Nicolai (Nic) Schiøll. Avduket på torget 10. juni Torso, en av to figurer av Nico Widerberg. Hafslund. Barn (bronse) av Ada Madsen. Avduket i Hannestad barneskole. Pike med ball (bronse) av Sigurd Nome. Avduket Tingvoll sykehjem. Blomsterpiken (bronse) av Lise Amundsen Fritznerbakken. Ode til lyset av Arnold Haukeland (stål og betong). Storedal kultursenter. Senteret ble åpnet av daværende H.K.H. Kronprins Harald 12. august Det er for øvrig flere skulpturer ved kultursenteret, bl.a. en portrettbyste av Erling Stordahl. Kalneshesten (bronse) av Fritz Røed. Avduket i juni Kalnes videregående skole. Tidstegn (bronse) av Hans Ove Granath. Satt opp 13. oktober Grålum barneskole. To figurer i larvikitt av Nico Widerberg Hafslund hovedgård. Mor og barn (bronse) av Ørnulf Bast. Avduket i Opsund. Tømmerfløteren (bronse) av Anne Grimdalen. Avduket i 1958 på Sarpsborg torg. Nå ved Glengshølen. Ømhet i skogen (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 2. januar Greåker videregående skole. Klovnen (bronse) av Nina Sundbye. Satt opp i Skogholtet borettslag. Peer Gynt (bronse) av Nina Sundbye. Damveien borettslag. Jente på stylter (bronse) av Fritz Røed. Greåkerdalen. Rådyrene av Kåre Orud. Plassert ved Sarpsborg sykehjem 10. september Ambolt (støpejern) av Dag Erik Storaker. Borg videregående skole. Egget (rullestein) av Einar Dahle Tingvollheimen. Midgardsormen (metall) av Dag Storaker. Satt opp ved Borgen sykehjem. Liten pike (bronse) av Arne Durban.. Avduket 17. mai 1980 ved Valaskjold ungdomsskole. Nå ved Grålum ungdomsskole Gutt med trillebår (bronse av Solveyg W. Schafferer Tingvollheimen. Arnardo (bronse) av Per Palle Storm. Avduket i april Alvimhaugen barneskole. Solgangsbris (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 27. august 197. St. Halvards plass. Knud Ørn Bryn (metall) av Joseph Grimeland. Ved Hafslund hovedgård. Råbukk (bronse) av Arne N. Vigeland i Hafslundparken. Inga fra Varteig, minnestein over Håkon Håkonsens mor. Reist ved Varteig kommunehus i Minnestein over Inga fra Varteig. Varteig kurssenter. Minnestein ved Solli kirke over svenske soldater som falt i slaget ved Isebro i Tunesteinen. Kopi av runesteinen som ble funnet i kirkegårdsmuren i Ved Tune kirke. Sarpsborg kommune Bauta over Oluf Davidsen Ulvetangen. Avduket 1. juni Ved veien mellom Sikkeland og Varteig kirke. Minnestein over Einar Molteberg som falt for sitt land ved Westphalen s forlis Inntil Rv. 118 i Ingedal. Minnestein over statsminister Oscar Torp. Inntil Rv 111, Hafslund. Olavsmonumentet av Gustav Lærum. 25 Når byen skal feire sitt tusenårsjubileum i 2016 blir sannsynligvis tida rundt olsok den mest sentrale. Den 29. juli det året er det nøyaktig 100 år siden Olavsmonumentet ble avduket på det som i dag kalles Lilletorget, men som den gangen faktisk het St. Olavs plass. Historien bak reisingen av monumentet er lang, men interessant. Det var Sarpsborg ungdomsforening som i sin tid tok opp tanken om å reise et minnesmerke over byens grunnlegger, Olav den Hellige. Tanken modnet etter hvert og ble høytidelig proklamert i en 17. maitale på torget i 1911, som noe en absolutt måtte ta tak i og realisere til byjubileet i Men det måtte bli et monument, ikke en bauta som i sin art ville bli et gravmonument. Direkte forkastelig ble det ansett å være fordi en ønsket å minnes heltekongen i byen som var en del av hans livsgjerning. Komiteen som ble oprettet i anledning monumentet fryktet også at en bautastein kunne ramle overende og forvolde ulykker. Allerede tidlig i prosessen forsto en at dette kunne bli en kostbar affære. Komiteen slo fast at selv en statue av mindre dimensioner ville koste langt mer end der i vor by kunde være udsikt til at faa indsamlet. Det ville også bli viktig å skaffe en kunstner som arbeidet ut fra beskjedne honorarer. Øynene falt på Gustav Lærum, mannen bak en rekke monumenter. I slutten av januar 1912 hadde Lærum sitt utkast ferdig. Det ble støpt i gips, stilt ut og invitert til utstillingen ble byens administrative og politiske myndigheter - og ikke minst byens innbyggere. Det var jo mot disse at henvendendelsen om innsamling av nødvendige midler skulle rettes. Alle syntes det var et staselig utkast, men Lærum selv ønsket å gå videre. Til sammen leverte han hele fire utkast til Olavsmonument, og han arbeidet så langt helt gratis. Folket samlet seg om det siste utkastet, riktignok bygd på samme idé som det første: Olav har, foran sine menn, kommet opp på en fjellknaus og med foldede hender ser han ut over landskapet. Drakt og utstyr skulle være historisk korrekt da billedhoggeren hadde konferert med autoriteter på området. Nå kom spørsmålet om plassering for alvor opp. Det måtte naturligvis ha rom rundt seg, stå på et sentralt sted og ikke genere trafikken. St. Olavs plass ble valgt. Her sto det imidlertid en fontene, kalt Flora, gitt av kjøpmann Mikal Lund i Den måtte flyttes til en annen pen plass i byen der den ikke ville krenke verken noen nålevende eller den avdøde giverens minne. Vi nærmer oss slutten på historien. I et folkemøte i Festivitetens store sal den 13. juni 1915 holdt stortingspresiedent Løvland en flammende tale om Olav den Hellige, hans liv og virke og store betydning for land og folk. Etter talen redegjorde monumentkomiteens formann, overrettssakfører P.M. Selmer, om sakens gang, som det het, og foreslo at dersom pengeinnsamlingen dekket utgiftene til bronsemonumentet skulle det reises på St. Olavs plass. Det skulle avdukes på olsokdagen 1916, ved feiringen av byens 900-årsjubileum. Folk ble kraftig oppfordret til å yte sitt - også utflyttede sarpinger. I et opprop het det bl.a.: De som har god raad, maa gi meget, men alle maa være med, efter hjertelag og bedste evne. Allerede 12. september var det samlet inn nok penger til at Gustav Lærum kunne legge siste hånd på verket slik at Sarpsborg kunne få sitt etterlengtede monument. Regnskapet viser at det kommunale bidraget, som gjaldt det forberende arbdeidet, lød på kr De private bidragene ble på i alt kr ,25. Med renter ble sluttsummen på kr ,21. Når det gjelder utgiftene ble kr betalt til billedhogger Gustav Lærum. Gitteret rundt monumentet kostet kr. 520, og omkostningene til komiteen, trykksaker, reiser, representasjon, porto og annonser beløp seg på i alt kr ,30. Dette ga et overskudd på kr. 424,91 som ble gitt kommunen som bidrag til utgifter ved avdukingen. Skulpturer i Sarpsborg S A R P S B O R G K O M M U N E LANDSKAPSANALYSE TORSBEKKDALEN & SARPSBORG STADION VEILYSNORMAL Retningslinjer for utbygging og overtakelse av offentlig veibelysning i Sarpsborg kommune 3
4 Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Dokumentoversigt Grafiske elementer Sarpsborg kommune Farge: PMS 201 Font: The Sans/The Sans Bold Sarpsborg kommune sarpsborg kommune kommunedelplan sentrum arbeidsdokument Servicetorget 4
5 Proces og metode BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM introduksjon Analyse Analysekommentarer i relation til byens arkitektur og rum og lyset i relation til dette. By-Analysen kan betragtes i lighed med byplanlæggeren Kevin Lynch s metode dog viderudviklet og suppleret af os med sigte på byens natidentitet - oplevet i det kunstige lys. Gordon Cullens måde at forstå byen som en række af rumlige skift serial visions, med synsindtryk af byen oplevet i rytme eller bevægelse, gående såvel som kørende, som mennesket pejler efter - baseret på erfaring. BYARKITEKTUREN Sarpsborg Sentrums byarkitektoniske træk: Historien, områder og kvarterer, kvartalstrukturen, ankomster, forløb, kanter, overgange, landemærker, sigtelinjer, krydsningspunkter, knudepunkter. Kunst, skulpturer vurderet som landemærker. Bygninger, forretninger, skilte og reklamers påvirking af det offentlige rum. LYSET I BYEN Alt offentligt, privat og kommercielt lys er vurderet i forhold til de byarkitektoniske træk. 5
6 Ankomster BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Der er findes flere hovedankomster til Sarpsborg. Fra de forskellige verdenshjørner som i de gamle traditionelt opbyggede byer med volde og porte ind til den sikre by. Nord Øst Syd Vest + Øst jernbane Sentrum bus 6
7 Ankomst vest BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra motorvejen/e6 mod Centrum: Ved ankomst til Sarpsborg C mangler en egentlig signatur/markering. Der er dog placeret en skulptur ved afkørslen, synlig om dagen og med lidt lys indeni når det er mørkt. Den ses derfor ikke tilstrækkeligt i mørket. Den er underbelyst/belyst for lidt i forhold til den store hastighed og det store rum man færdes i. Ved selve afkørslen og efter afkørslen i diverse rundkørsler er der ikke en differentiering i lysanlægget der fortæller at man nærmer sig byen eller specifikt hvilken vej der fører til byen. Det første man møder, som danner en form for port ind til byen er Sandesundbroen. Her bliver et centralt udsnit af byen fint indrammet og et af byens landemærker, kirken, ligger lige foran en. 7
8 8
9 Ankomst vest 2 BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Ankomst VEST 2 Fra Frederikstad langs Glommaelven mod Sandesund: Man ankommer med lavere hastighed og Sandesundbroen er det store markante element der møder en. Dette er meget tydeligt om dagen og mindre om aftenen. Byen fornemmes gennem bryggen som en lille byscenografi, men ikke mere end det. Byen er ikke synlig, men modtagelsen er flot. Porten ind til Borregård fra Glomma markeres om aftenen med blåt lys på to bærende søjler. Dette virker relativ markant og suppleres med rød/grønne lanterner under broen der blinker og fungerer som signalregulering fra bådtrafikken. 9
10 Ankomst nord BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra motorvejen/e6 nord, forbi Tune Kirke. Ved ankomst og kørsel mod byen er det selve Tune kirke, der opleves som et markant landemærke. Vejen ind mod byen er anonym, men slynger sig fint gennem landskabet der ændrer sig topografisk undervejs. Lige efter Tune kirke til højre kan byens landemærker opleves, næsten på en ret linje. Om dagen er det kirken og skorstenen der ses og om aftenen er det Stadion der markerer sig mest, hvis der foregår noget. Stadion er kun synlig gennem sine store lysmaster med gallerier af armaturer. Om aftenen er kirken og især skorstenen næsten væk. 10
11 11
12 Ankomst øst BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra øst gennem tunnelen under banen. Her er det vandet og det store åbne rum, der er det mest markante ligesom Borregaards oplag er meget markant og tilstede i rummet, især om aftenen gennem meget høje master og kraftigt lys som står i stor kontrast til det mørke vand. Jernbanen ligger som en barriere og man kan svagt fornemme en by på den anden side. Dette gælder både om dagen og især om aftenen. Der er intet der markerer denne adgang til byen og især om aftenen er den usynlig, da der ingen belysning er. Der er to tunneler, en for kørende og en for gåend. Den for kørende er relativ åben og stor, men til gengæld kører man mod en mur, der lukker selve ankomsten. Den for gående er lille og gemt bag bilvrag og buskads og dårlig tilgængelighed gennem belægning mv. Der er intet som inviterer en indenfor. Det er nærmest omvendt.. 12
13 13
14 Ankomst syd BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra syd ved Haflunds Hovedgaard og rundkørslen. Fra øst mødes man først af Hafslunds ene allé som man kører lige mod. Flot og imponerende. Dernæst kører man udenom og mødes lidt senere af rundkørslen og skiltningen som er det første møde med byen. Midt i rundkørslen er en meget høj mast med tre armaturer placeret. Dernæst er det Borregaard, det store industrianlæg og især kogeriet, der ligger som en meget markant og flot bygning lige i sigtelinjen når man kører ind mod byen. Borregaards skorsten er også synlig, men i mindre grad end bygningen. Dette er gældende om dagen og slet ikke i samme grad om aftenen. Her forsvinder bygningen og den markante arkitektur. Det er blot lyspunkter og tilfældigt lys i vinduer med forskellige lysfarver som står tilbage. Derudover er der ikke en optisk føring gennem vejbelysningen da der er for stor afstand mellem lyspunkterne
15
16 16
17 Ankomst øst - tog BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra stationen Når man ankommer med toget og kommer ud af stationsbygningen, bliver man mødt af en bakke og et symmetrisk lille fint anlæg. Lidt anonymt og ikke særligt defineret i relation til byen. Der er to veje der fører op ad bakken på hver side af anlægget i midten. Den ene til højre fører mod det centrale torg og den anden til venstre fører mod Kulåsparken ved Rådhuset og forbi St. Maria gate/gågaden. Dvs. to veje der er relativt prominente og vigtige i byen. Men ingen af disse veje markerer sig som sådan. De er anonyme og giver ingen indikationer om hvad der ligger for enden og at det centrale Sarpsborg er tæt på. 17
18 18
19 Ankomst centrum - bus BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra busterminalen Her lander man inde i midten af byen. I en overdækket og ellers ucharmerende situation som ikke byder en velkommen og som ikke markerer at man er i det absolutte centrum. Det eneste der fortæller lidt om dette er skiltet der reklamerer for Storbyen, centret hvor man er ankommet landet. 19
20 20
21 Landemærker - store BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Landemærker på en linje De største landemærker ligger næsten på en linje. Det er fossen, skorstenen på Borregaard, kirken i Sarpsborg, Stadion og Tune kirke. Dernæst er især Sandesundsbroen og i mindre grad den relativt store bygning med indendørs idræt/golf markante bygværker hvor broen selvfølgelig er den mest markante. Borregaard er som helhed også en form for landemærke gennem sine markante industribygninger, sekundære skorstene og silobygninger. Haflunds Hovedgaard er også et landemærke, og bemærkes mest gennem sine markante alléer der stræber højt mod himlen og som derudover er belyste om aftenen. Specielt ved ankomst fra sydøst vil Haflunds Hovedgaard være markant som pejlemærke før man ser Borregaard og møder rundkørslen. 21
22 22
23 23
24 24
25 25
26 Kanter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Kanter Der er en markant grænse mellem det åbne, markerne, og den store allé på den ene side og Borregaard på den anden. Det er en kant, langs med alléen på Oscar Petersens vej. Et landskabselement som er meget væsentlig i byen også som forløb og overgang. En andet sted er ved Opsundveien mod vandet, Glengshølen, hvor byen både åbner sig og er lukket. Rummet er noget særligt da man her fornemmer mørket og det store åbne rum mod vandet. Derudover fungerer jernbanen som en barriere og en grænse mod byen, der forstærker oplevelsen af det åbne, at være ude(udenfor) på dette sted. Desuden er oplagspladsen for Borregaard også afvisende på en anden måde end jernbanen med sine meget store lysmaster og projektører, hvor man fornemmer en overvågning. Andre steder er kanterne på begge sider af Torsbekkdalen og bryggen ved Sandesund. Jernbanen er både en markant kant samt en barriere der opdeler mellem udenfor og indenfor. 26
27 27
28 28
29 Overgange BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Overgange Der findes flere steder som vi vil betegne som overgange, dvs. skift i rumlighed og opfattelse af stedet. Steder som med fordel kan markeres og synliggøres. Det ene sted er ved broen over banen når man kommer ind mod centrum fra nord på Tuneveien forbi Tune kirke og videre ind mod byen. Her bliver man ført op over banen og man får præsenteret byen foran til højre. Samme sted er allerede markeret på sin vis i dag ved at der er placeret flagstænger på begge sider på midten af broen. En anden er ved ankomsten til byen gennem Torsbekkdalen, hvor man møder byen lige efter det åbne land i dalen slutter. Det er også næsten her at det nye belysningsanlæg på Korsgade er opsat. Dette anlæg er derfor også med til at markere overgangen i dag. Et tredje og fjerde er når man bevæger sig under Sandesundsbroen. Henholdsvis på Torsbekkveien og Alvimveien. De to sidste steder relaterer sig til Oscar Petersens vej. I begge ender af alléen hvor det åbne land med marker, møder byen eller en fortætning af bebyggelse. Det særlige er her at man har det store åbne rum tæt på bymidten. Derudover kan begge de to store landemærker i byen, Borregaard og Sandesundbroen opleves her. Desuden er alléen også en markant rumlig grænse, en kant mod markerne og det åbne land over mod Borregaard. 29
30 30
31 31
32 Krydsningspunkter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Krydsningspunkter Der findes flere krydsningspunkter i Sarpsborg. De markerer krydsningen mellem to eller flere vigtige forløb eller veje/gader i byen. Punkter der kan være med til at fortælle hvor man er eller blot markere krydsningen i forhold til mange andre mindre vigtige krydsninger. De første er når man kommer ind i byen fra Torsbekkdalen via Korsgade. Her møder denne vigtige ankomstvej to andre primære veje som har en karakteristisk arkitektur gennem sin trærække i en grøn rabat i midten af vejen, nemlig Hans Nielsen Hauges gate og Storgate. Her er ingen markering eller synliggørelse af at man har disse møder mellem vigtige veje. De næste er når man kommer ind fra Tunevejen/Olav Haraldssons Gate. Her er der en tilsvarende situation som Torsbekkdalen. De samme to vigtige veje gennem byen, Hans Nielsen Hauges gate og Storgate møder her denne vigtige ankomstvej. Her er det endnu mere vigtigt at markere krydsningen, da disse steder, specielt Storgate, fører ind til selve bymidten. Et andet vigtigt krydsningspunkt er når man lige har krydset broen ved fossen. Et trafikalt og rumligt meget uklart rum. Her kan man køre højre om byen mod Tune kirke eller man kan køre lige ud (ad Pellygate), men det må man ikke. Man bliver derfor ledt venstre om byen og lige forbi den centrale vej (den gamle akse) St. Maria gate som ikke markeres på nogen måde. Andre krydsningspunkter er tre rundkørsler, to ved ankomsten fra E6 og en i Torsbekkdalen. 32
33 33
34
35 Knudepunkter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 35
36 Knudepunkter Knudepunkter (pladser og torve) Der findes en række knudepunkter i byen. Det primære er torvet, krydsningen mellem de to historiske akser. Et nyetableret torv hvor lys er benyttet til at fortælle historien om tilknytningen til vandet, Glomma og den grønne diagonal, der knytter St. Olavs gravplads til Kullåsparken. Det største problem på torvet er at der er for lidt funktionslys på den største del af torvet. Her er stort set kun effektlys på pladsen. Nogle af de ovale LED-lys øer, specielt de grønne opleves derfor blændende på baggrund af den mørke belægning. Hvis man har tid, vil et ophold på pladsen i minutter betyde at ens øjne har mørkeadapteret hvilket betyder at man faktisk kan se belægningens nuancer mv. Et andet knudepunkt er ved st. Olavs statue ved hotellet ved xxxxx vej og xxxxx gate. Her er ingen markering af denne lille plads overhovedet. Det er kun den meget høje vejbelysning, som er til stede og nærheden til det absolutte centrum i byen fornemmes ikke. Et tredje knudepunkt er ved Glengsgate og for enden af Pellygate. Her er også et lille fint centralt sted hvor et stort træ dominerer. Træet er oplystr af tre up-light, hvoraf kun det ene virker. Det er dog ikke træet som ses og opleves mest, men derimod to bygninger med supplerende lys i vinduerne eller på facaden. Her er ingen egentlig gadebelysning. Et fjerde er for enden af Sandesundsveien, Terrasse??, der afslutter den historiske akse. Et fint lille og poetisk anlæg, der dog ikke har anden belysning end veibelysning, og skæmmes af den relativt store P-plads. En femte er St. Marie Plads som ligger ud til St. Marie gate aksen og forløbet Oscar Petersens vei. Høje master med fritlysende parkarmatur med nye lyskilder/metalhalogen, der giver en god farvegengivelse, men med ubehags blænding En markant pladsdannelse i et rum med en del trafik Rummets kanter er afgrænset af træer og blandet buskads. Lille trekantplads med skulptur, afgrænses af to veje alle med midttræer fungerer fint om dagen med forsvinder helt i natten. 36
37 37
38 38
39 Forløb BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Forløb De væsentlige forløb i byen knytter sig i høj grad til de forskellige ankomstsituationer. Et er når man kommer fra Motorvejen/E6 og kører ind gennem Torsbekkdalen. Dette sted har nogle særlige landskabelige karakteristika samt nogle idrætsaktiviteter og nærheden til stadion knyttet til sig hvilket giver mulighed for at give dette forløb en særlig identitet. Et andet forløb er gennem alléen på Oscar Petersens vej. Denne allé er et markant landskabsarkitektonisk element på forløbet som burde understøttes i hørere grad end i dag. Vejens videre forløb op gennem byen og ind i kvartalstrukturen kan måske også med fordel markeres ligesom den anden ende af forløbet ned mod Sandesund også bør markeres. Et tredje forløb er fra Motorvejen/E6 og afkørsel mod Sarpsborg nord. Her mødes man af først vandet på venstre hånd og kort efter kører man mod Tune kirke, derefter forbi kirken og ad slyngede veje op og ned nærmer man sig Sarpsborg. Dette forløb er som alle andre vejforløb relativt anonymt, men bør fremhæves som den smukke varierede vej frem mod Sarpsborg som den er. Det fjerde forløb er kortere end de andre. Fra rundkørslen, over fossen/elven ved jernbanebroen og ind mod byen. Her er man i højere grad i byen og Borregaard er meget synlig. Det er meget intenst og mange landemærker/historien er i spil. Dette sted er selve hjertet i byen, oprindelsesstedet. Dette sted er næsten utilnærmeligt og derudover usynligt om aftenen. Små forløb eller ruter Der findes ud over de store forløb også mindre forløb for bløde trafikanter. Forløb der ikke nødvendigvis har en egen rumlig eller kraftfuld karakteristik, men snarere ruter, der benyttes i dagligdagen eller i weekenden. Sådanne ruter er fra stationen og op mod Torget eller mod Kullåsparken samt Kullåsstien fra Oscar Petersens vej lige fra overgangen mellem byen og alléen mod Sandesund med udsigt mod Sandesundbroen. 39
40 Film - et forløb Ankomst fra E6 Nord Landemærke - søjle/toys R Us Krydsningspunkter - rundkørsel 1 og 2 Landemærke - Sandesundsbroen Overgang - Sandesundbroen Landemærke - Kirken Kanter - sider på Torsbekkdalen Landemærke - Golfbygningen (ses ikke) Overgange - stibroer 1 og 2 over Torsbekkveien Landemærke - Stadion Krydsningspunkt - rundkørsel Overgang - Torsbekkdalen/byen Krydsningspunkt - Korsgade/Hans Nielsen Hauges gate Krydsningspunkt - Korsgade/Storgate Landemærke - Storbyen 40
41 Kvarterer og områder BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Kvarterer/områder Den grønne diagonal / den grønne ellipse forbundet i: Kulåsparken Kirke-parken Sankt Olavs Gravplass Torsbekkdalen Østfoldmuseet (Borgarsyssel) Forretningsområde ved St. Marie gate og Glengsgate Boligområder Industriomåder Parkområder 41
42 42
43 43
44 Kvartalstrukturen og Sigtelinjer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Sigtelinjer Den mest markante sigtelinje er den fra St. Marie gate mod Tune kirke. Dernæst er der en række fine sigtelinjer fra raryggen og ud til henholdsvis øst og vest. Flere af disse kig er lange grundet kvartalstrukturen og det faktum at man befinder sig relativt højt i terrænnet. Mod vest ligger Kulåsparken for enden af mange af disse kig tæt på den centrale by hvilket er meget markant og mørkt. En markant anderledes sigtelinje fra raryggen mod vest er langs Nansensgate hvor man lige pludselig kan se et åbent landskabsrum tæt på for enden lige syd for Kulås. 44
45 45
46 46
47 47
48 48
49 49
50 50
51 51
52 52
53 Bygninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 53
54 54
55 55
56 56
57 57
58 Kunst BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 58
59 59
60 60
61 Forretninger og butikker BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Forretninger/butikker Forretninger/butikker Skal generelt være et festligt indslag i bybilledet. Generelt er butikkernes belysning relativt god, med god lysfarve og farvegengivelse og ikke blændende. De forskellige handlende opfordres til at fastholde dette og sørge for at undgå blændende lys ud mod gaden. 61
62 Skilte og reklamer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 62
63 Armaturer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Eksisterende forhold 63
64 64
65 Eksisterende belysning Nord BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Generelle kommentarer Lysfarve - højtryksnatrium - gult lys med meget dårlig farvegengivelse er stort brugt alle steder. Lyspunktshøjder - meget høje lyspunkter, spring i højder Blænding midte Armaturstilling vandret/vinklet Forløb af master/armaturer - spring fra den ene side af vejen til den anden. Ringe/uklar optisk føring flere steder Copyright Powel AS Skift i valg af armaturer i samme forløb Skift i valg af master i samme forløb Ringe markering af rundkørsler Meget lys på facader og ind i bygningerne fra gadelyset syd Eksempler på mere specifikke kommentarer 4-5 forskellige armaturer på vejene rundt om kirken og ved Kulturhuset Copyright Powel AS Manglende grundbelysning på Torget Manglende grundbelysning på og ved lille plads ved Pellygata/Torggata Flere private bygninger er relativt kraftigt belyst på eks. Glengsgata, Torggata og Oacars gate sydligst Fossen er nærmest usynlig i landskabet. Copyright Powel AS 65
66 66
Belysningsplanlægning og arkitektonisk lyssætning af byrum Morten Weeke Borup. det er vi oppe imod...
Belysningsplanlægning og arkitektonisk lyssætning af byrum Morten Weeke Borup det er vi oppe imod... Brussel Sarpsborg Torg Århus festuge DR byen...man kan så meget... Lys bør kunne mere end blot at lyse
Læs mereGHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter. Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum
Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum August 2012 Indholdsfortegnelse 3 Indledning, baggrund, målsetting 43 Lyskilder, lysfarver og lysstyring 4 Byarkitektoniske
Læs mereLUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs
LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line
Læs mereVESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten
VESTBY SENTRUM Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten Placering i regionen OSLO TOG 33 min E6 42 min VESTBY Afstand fra Oslo Fremtidig placering i regionen Holmenkollen 39 min med T-banen
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereSÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning
SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereListe over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.
Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej
Læs mereByforeningen for Odense
Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereDEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs merePlaceringsmuligheder til vandkulturhus
Placeringsmuligheder til vandkulturhus Sammenligningsgrundlag: Svømmebadet Water and Wellness i Randers Fakta: Grundareal på bygningen er 6.000m 2 Anders Høgstrup, Randers Kommune har leveret følgende
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereDesignmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING
Designmanual Katalog BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING Del 2 O F F E N T L I G T D E S I G N I O D E N S E Indhold BYENS GULV Generelle betragninger Checkliste Produktliste
Læs mereBelysning - Masterplan Lokaludvalg workshop 9 j an jan 2014
Belysning - Masterplan Lokaludvalg workshop 9 jan. 2014 Agenda 1. Velkomst og workshoppens formål 2. Oplæg om belysning af gader og veje 3. Præsentation af Masterplanens hovedgreb 4. Fremtidigt samarbejde
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereCykeltour 2014 Tour de Suisse II
Cykeltour 2014 Tour de Suisse II DAG 3 LØRDAG DEN 23. AUGUST 2014 BRIG TIL ANDERMATT Det anbefales at følge ruten som lagt i MapMyRide igennem Brig mod Naters. Hvis man følger hovedvejen videre ud af brig
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereSkitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting
Belysning af parkeringsplads ved Multiarena ÅF Lighting 05-04-2016 Introduktion De eksisterende idrætshaller ved Næstved Stadion blev i 2015 udvidet med den nyopførte Arena Næstved, som er Sydsjællands
Læs mereVARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014
VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter
Læs mereVor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB
Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereByskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter
Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereacader, fortove og forretninger i Gladsaxe
Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Læs mereMorud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten
Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere
Læs mereKorpsnytt. September, Oktober og November 2013. Jeg er verdens lys. Den som følger meg skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys. Joh.8.
Korpsnytt September, Oktober og November 2013 Jeg er verdens lys. Den som følger meg skal ikke vandre i mørket, men ha livets lys. Joh.8.12 Korpslederen har ordet.. Tiden går fort. I mars 2012 kom vi
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereNOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen
Læs mereLandskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen
Læs mereOverordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede
Læs mereFREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart
FREYAS KVARTER Udsmyknigsforslag quasiartkkart Kunstnerisk Udsmykning - Freyas Kvarter Udsmykningsforslaget tager udgangspunkt i ønsket om at promenaden skal blive det daglige mødested og opholdssted i
Læs mereTravesko og masser af vand. En madpakke er altid godt at have med.
TUR NR. 10. Puente del Molino Højdemeter: Ca.300 m. Længde tur/retur: Ca. 6,0 km. Varighed: Sværhedsgrad: Udstyr: Afhængig af pauser ca.3,15 timer. Turen byder på korte skrappe stigninger. Fra Pampaneira
Læs mereKALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS
SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-
Læs mereDin guide til SilkeborgMotorvejen
Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereBy- og Miljøforvaltningen Bagsværd 1. august 2010 Byggesagsafdelingen Rosenkæret Søborg
By- og Miljøforvaltningen Bagsværd 1. august 2010 Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Bemærkninger om naboorientering i forbindelse med etablering af belysningsanlæg på Bagsværd Stadion fra beboerne
Læs mere68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig
Læs mere3-9. Udsigt fra pladsen
3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereIndgang og Prioriteringer
Indgang og Prioriteringer Indhold Nuværende oversigt Indgang 4 Udgangspunkt Fremtid Inspiration 7 Træskulpturer Informationstavler Vejviser Leg Ophold Værdier i parken 8 Prioriteringer Praktiske tiltag
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereVISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION
Læs mereResumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal
Læs mereFIRST LEGO League. Horsens 2012
FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type
Læs mereRutebeskrivelse Salta Cachi Cafayate Salta
Rutebeskrivelse Salta Cachi Cafayate Salta Salta Cachi: 156 kilometer Anslået tid: 4 timer plus pauser Cachi Cafayate: 162 timer Anslået tid: 5-6 timer plus pauser Cafayate Salta: 197 timer Anslået tid:
Læs mereLendum SolTorv. Forslag til et nyt torv i Lendum. Claus Ørntoft, februar 2012
N S V Lendum SolTorv Forslag til et nyt torv i Lendum Claus Ørntoft, februar 2012 Den tidligere Brugsuddeler i Lendum, Erik Elmer, og jeg havde et samarbejde i 1994, hvor vores intentioner var at skabe
Læs mereOpsamling på borgermøde 21.februar 2013
Dato: 22. februar 2013 Sags id: 190-2012-76937 Dok. nr.: 190-2013-39571 Center for By, Miljø og Erhverv Stiager 2 3500 Værløse Direkte telefon: 72 35 54 52 E-mail: bme@furesoe.dk Opsamling på borgermøde
Læs mereRødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet
Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte
Læs mereGrundejerforeningen Det ny Jyllinges høringssvar på Lokalplan 587 for udvidelse af Jyllingecentret
Grundejerforeningen Det ny Jyllinges høringssvar på Lokalplan 587 for udvidelse af Jyllingecentret Til Plan og Udvikling, Roskilde Kommune. Jyllinge, den 14. maj 2013 Dette er grundejerforeningen Det ny
Læs mereBYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018
BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål
Læs mereSWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten?
Styrker Hvad er godt ved bymidten? Svagheder Hvad er dårligt ved bymidten Hedensted by har en god placering på landkortet. Der er et stort opland. Det er blevet større og dermed er grundlaget for flere
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs merePostillion Hotel Dordrecht
Postillion Hotel Dordrecht Postillion Hotel Dordrecht har en rolig beliggenhed i udkanten af den hyggelige kanalby Dordrecht. Introduktion I mellem Rotterdam og Breda i den smukke og historiske by Dordrecht,
Læs mereFotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED
Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereRambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11
Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereØlbycentret. Skilteregler
Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem
Læs mereBILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET
Læs mereR E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING
R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereNovo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring
- Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD November 2013, offentlig høring 1 af 17 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM redegørelse
Læs mereLokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar
Lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning Frederikssund Historiske Forening Finder opførelse af
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereIndendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.
1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereGrønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen
Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives
Læs mereNoter fra borgermøde den 30. oktober 2014
Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereDesignmanual for Belysning
Designmanual for Belysning 66 Herning - Århus 6620 + 25 Funder - Låsby Rundkørsler Samkørselspladser Rasteanlæg Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Marts 2012 1 Belysning af rundkørsler De 8 rundkørsler
Læs mereKære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Læs mereFotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)
Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereFCK Allé og Chokoladegade
FCK Allé og Chokoladegade Byens børn fremtidsdrømmer om at tage den flyvende bil til Østerbros Dinosaur Zoo og dykke ned under Sortedamssøens chokoladeoverflade I fremtiden kan de træfsikre gå til knivkastning
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereBYRUMS- OG BYGNINGSANALYSEG
BYRUMS- OG BYGNINGSANALYSEG Bygninger bevaringsværdier bebyggelsesmønstre Ankomster Byrum Hvad går det ud på? Finde det der er karakteristisk for Rødding Finde det der bør søges at bevares eller fremhæves
Læs mereFAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011
FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011 NU SKER DET! TRAFIKSIKKERHED OG FORSKØNNET BYMILJØ ER I FOKUS, NÅR VEJDIREKTORATET TRAFIKSANERER SVENDBORGVEJ GENNEM VESTER AABY Borgermøde
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereForeslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering.
KOBLINGSFORSLAG I HELSINGØR BYMIDTE: 1 1. Koblinger mellem Byen og Kulturværftet / Kronborg Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse
Læs merekongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg
kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg
Læs mereFIRST LEGO League. Herning 2012
FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole
Læs mereTil Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station
Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede
Læs mereLIV PÅ AXELTORV. Disposition dominique + serena a r c h i t ecture studio. dominique + serena ApS frederiksborgvej copenhagen nv
LIV PÅ AXELTORV Disposition 03.06.2019 dominique + serena a r c h i t ecture studio dominique + serena ApS frederiksborgvej 64 2400 copenhagen nv www.studiods.dk info@studiods.dk tlf. 20979923 Liv på Axeltorv
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mere