Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Forslag til indsatsplan 1442 Rønhøj og 1443 Farsø & Hvalpsund Maj 2013

2 Forord Denne indsatsplanen er udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø i samarbejde med koordinationsforummet og de involverede vandværker, samt NIRAS som ekstern rådgiver. Offentlig høring Indsatsplanen har været fremlagt i offentlig høring i 12 uger fra den xx. xx 2013 til og med xx. xx I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgere haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Vesthimmerlands Kommune har efterfølgende vurderet bemærkningerne og indarbejdet de relevante kommentarer i den endelige indsatsplan. Strategisk miljøvurdering Vesthimmerlands Kommune har lavet en screening af indsatsplanen og har vurderet, at planen ikke er omfattet af 3 i Miljøvurderingsloven. Denne beslutning har været i offentlig høring sammen med forslaget til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø og Hvalpsund med en indsigelsesfrist på mindst 4 uger. Vedtagelse Indsatsplanen er endeligt vedtaget af Byrådet i Vesthimmerlands Kommune den xx Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø & Hvalpsund. Udgivelsesår xx

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Planens indhold Overordnet beskrivelse Gennemførte undersøgelser Koordinationsforum Fremtidig opfølgning Lovgrundlag Redegørelse Geologi, grundvandsmagasiner Grundvandsstrømning Områder med Særlige Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande og BNBO Grundvandskvalitet Sårbare områder - NFI og ION Trusler mod grundvandsressourcen Samlet vurdering Retningslinjer og indsatser Principper for prioritering af indsatsen Retningslinjer for myndighedsopgaver Generelle indsatser Vandværker og Kildepladser Borup Vandværk Ertebølle Vandværk Fandrup Vandværk Farsø Vandværk Flejsborg Vandværk Fredbjerg Vandværk Gatten Vandværk Gundersted Vandværk Gunderup Vandværk Hvalpsund Vandværk Hyllebjerg Vandværk Krogstrup Vandværk Louns Vandværk Løgstør Vandværk Rønhøj kildeplads Stistrup Vandværk Strandby-Risgaarde Vandforsyning Svingelbjerg Vandværk Ullits Vandværk Vester Hornum Vandværk Vindblæs Vandværk REFERENCER...87

4 1. Indledning Statens Vandplaner angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanerne angiver de specifikke indsatser, der skal iværksættes for at sikre forbrugerne godt drikkevand også i fremtiden. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. Den nødvendige indsats er beskrevet samt hvem, der gør hvad og hvornår. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås for at beskytte drikkevandsressourcen og danner grundlag for kommunens administration. Det er Vesthimmerlands Kommunes målsætning, at der skal være tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand. 1.1 Planens indhold Som udgangspunkt skal en indsatsplan mindst indeholde: Et resume af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen En angivelse af, i hvilket omfang der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan 1.2 Overordnet beskrivelse Denne indsatsplan omhandler kortlægningsområde 1442 Rønhøj, som er beliggende i den nordøstlige del af Vesthimmerlands Kommune samt kortlægningsområde 1443 Farsø og Hvalpsund, som er beliggende i den sydvestlige del af Vesthimmerlands Kommune, jf. figur 1. De to kortlægningsområder dækker et samlet areal på 294 km 2. En mindre del af kortlægningsområde 1442 Rønhøj er beliggende i Aalborg Kommune og er ikke omfattet af denne plan. Kortlægningsområderne er domineret af landbrugsarealer. Byområderne er Farsø, Hvalpsund, Vester Hornum, Ullits og Strandby samt flere mindre bysamfund. En del af indvindingsoplandene til vandværkerne ligger i byområderne. Større sammenhængende skov- og naturarealer findes hovedsageligt i den sydlige og centrale del af kortlægningsområde 1442 Rønhøj, i forbindelse med Lovns Sø i den sydlige del af kortlægningsområde

5 Farsø og Hvalpsund samt i forbindelse med Trend Skov og Uhrehøje Plantage i den nordvestlige del af kortlægningsområde 1443 Farsø og Hvalpsund. Vandindvindingen er primært fordelt på markvanding, dambrug og almene vandværker. De nævnte typer af indvinding udgør ca. 96 % af den samlede indvinding i området. Markvandinger udgør 62 % af den samlede indvinding. Ifølge udtræk fra Jupiter databasen indvindes ca m 3 / år. Indvindingen er fordelt på mange små indvindingstilladelser og enkelte større, hvoraf Lerkenfeldt Dambrug, Farsø Vandværk og Løgstør Vand Rønhøj er de største. Kortlægningsområderne indeholder 3 OSD er og 20 almene vandværker 1443 Farsø og Hvalpsund 1442 Rønhøj Flejsborg Vandværk Krogstrup Vandværk Vester Hornum Vandværk Gunderup Vandværk Hyllebjerg Vandværk Fredbjerg Vandværk Ertebølle Vandværk Svingelbjerg Vandværk Strandby-Risgaarde Vandforsyning Stistrup Vandværk Farsø Vandværk Fandrup Vandværk Louns Vandværk Ullits Vandværk Hvalpsund Vandværk Borup Vandværk Gundersted Vandværk Gatten Vandværk Vindblæs Vandværk Løgstør Vand Rønhøj kildeplads 5

6 Figur 1: Kortlægningsområder 1.3 Gennemførte undersøgelser Kortlægningen af grundvandsforholdene blev påbegyndt i 2003 af Nordjyllands Amt. Kortlægningen fokuserede på Indvindingsoplandene til de almene vandværker og OSD (Områder med Særlige drikkevandsinteresser). Der blev udført en række geofysiske målinger og 3 prøveboringer. Der blev desuden udført 2 synkronpejlerunder til opdatering af det eksisterende potentialekort. Disse undersøgelser udgjorde sammen med de tilgængelige borerapporter grundlaget for at opstille 2 geologiske modeller, der dækker henholdsvis 1442 Rønhøj og 1443 Farsø-Hvalpsund. Resultaterne af den geologiske kortlægning blev samlet i en rapport i 2008 [ref. 2]. Kortlægningsopgaven blev efter kommunalreformen overdraget til Miljøcentrene. Efter undersøgelserne af undergrunden lavede Miljøcenter Aalborg en kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilderne på overfladen. Det blev samlet i en rapport i 2009 [ref. 3 og 4]. 6

7 Til slut udarbejdede Miljøcenter Aalborg en redegørelse, der sammenfattede resultaterne og vurderede, hvor der er behov for at gøre en indsats for at beskytte grundvandet. Denne redegørelse blev afrapporteret til Vesthimmerlands Kommune i 2010 og danner grundlaget for denne rapport [ref. 1]. I 2011 blev Miljøcentrene omorganiserede og overført til lokale enheder under Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Aalborg sendte i maj 2012 rettelser til udpegningerne af ION (se afsnit 2.6) efter en ensretning af fremgangsmåderne fra de tidligere miljøcentre. Vesthimmerlands Kommune har i forbindelse med indsatsplanlægningen foretaget en opfølgende gennemgang af kortlagte lokaliteter, ejendomme med grundvandstruende aktiviteter, afløbsforhold, opvarmning af ejendomme (særlig fokus på olietanke) og øvrig vandforsyning inden for vandværkernes indvindingsoplande. Den udførte kortlægning er suppleret med en synkronpejling og retolkning af potentialekort, vurdering og gentegning af indvindingsoplande samt udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) [ref. 6]. Endvidere har Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med vandforsyningsplanlægning og sideløbende med indsatsplanlægning foretaget en gennemgang af alle almene vandværker. 1.4 Koordinationsforum Der er oprettet et koordinationsforum, som har bistået kommunen med udarbejdelsen af indsatsplanen. Koordinationsforum består af repræsentanter fra Teknik og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Vandråd, Agri Nord, Nordjysk Familielandbrug, Region Nordjylland, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen Aalborg. 1.5 Fremtidig opfølgning For at sikre indsatsplanens virkning er der behov for: at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætninger / retningslinjer at sikre, at de konkrete indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført at vurdere om indsatsplanens forudsætninger, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende eller er ændret Koordinationsforum varetager den nødvendige opfølgning på indsatsplanen. Vesthimmerlands Kommune har ansvaret for koordinationsforums drift. Vesthimmerlands Kommune indkalder koordinationsforum til det første opfølgningsmøde senest et år efter planens vedtagelse. På mødet aftales, hvordan den videre opfølgning skal ske. 7

8 1.6 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner Lov nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven) Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder (Miljømålsloven) Indsatsplanen er endvidere udarbejdet på baggrund af: Vandplan Limfjorden, Naturstyrelsen Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007 om boringsnære beskyttelseszoner BNBO 8

9 2. Redegørelse Den samlede kortlægning er brugt til en helhedsvurdering af den geologiske historie, grundvandets nuværende tilstand og potentielle trusler. Ud fra kortlægningen har Miljøcenter Aalborg udpeget grundvandsmagasiner, som er egnet til drikkevandsformål og områder, som er sårbare overfor forurening. 2.1 Geologi, grundvandsmagasiner Landskabet i det samlede indsatsområde er et morænelandskab fra Weichsel istiden. Området er præget af forkastninger og begravede dale [ref. 1]. Indvindingsmagasinerne udgøres af kalk og kvartære smeltevandsaflejringer (sand). Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø og Hvalpsund kan opdeles i tre grundvandsmagasiner. Dybest beliggende er det prækvartære kalkmagasin, og derover er der to sandmagasiner adskilt af ler (typisk moræneler). I kortlægningsområde 1442 Rønhøj findes to grundvandsmagasiner. Kalken udgør det primære magasin, mens et sekundært magasin findes i det øvre sandlag bestående af smeltevandssand og grus. Lertykkelserne er generelt ringe i kortlægningsområde 1442, og store dele af området har ikke et beskyttende lerdække over det primære kalkmagasin. I den nordlige del af kortlægningsområde 1443 udgør kalken det primære magasin, mens de kvartære sandmagasiner er de primære magasiner i den sydlige del af kortlægningsområde Centralt i kortlægningsområde 1443 indvindes der både fra kalkmagasinet og de kvartære sandmagasiner. Der er ikke konstateret en overordnet tendens til fordeling af lerdækker i kortlægningsområde I den nord- og østlige del findes begrænsede mægtigheder af ler, typisk mellem 5 til 15 meter. Ind i mellem findes der mindre områder, hvor der forekommer større mægtigheder på mere end 15 meter ler, eksempelvis ved Gøttrup Bjerge og ved Vester Hornum, mens der i andre områder findes mindre end 5 meter ler, bl.a. i området omkring Farsø by. Der er fundet en sammenhæng mellem højtliggende kalk og ringe mægtighed af lerdækket. På randen af disse højdeområder og i lavninger på kalkoverfladen kan der optræde lerdække på mere end 15 meter. I den vestlige og sydlige del af kortlægningsområde 1443 forekommer der generelt et lerdække på mere end 15 meter. En mere detaljeret beskrivelse af indvindingsmagasinet ved vandværksboringerne findes i beskrivelsen af de enkelte vandværker og kildepladser i kapitel Grundvandsstrømning I forbindelse med grundvandskortlægning er der udført undersøgelser med henblik på at beskrive grundvandsstrømningen i området. Det har haft flere formål, dels at afgrænse grundvandsmagasinerne ud fra potentialekort, dels at få kendskab til strømningsretning i forhold til udbredelsen af potentielle forureninger og afgrænsning af indvindingsoplande til vandværker. 9

10 I forbindelse med udarbejdelse af denne indsatsplan har Vesthimmerlands Kommune fået udført en synkronpejling i udvalgte områder og efterfølgende en genberegning af indvindingsoplande. Arbejdet blev udført, da der var skepsis over for nogle områder af potentialekortet. Det var særligt i området omkring Farsø, hvor uoverensstemmelser førte til en beslutning om at udføre en synkronpejling og refortolkning af potentialekortet. Hvis de enkelte vandværker skal have mulighed for at påvirke arealanvendelsen og dermed sikre kvaliteten af den fremtidige grundvandsressource, er udpegningen af indvindingsoplande og fastlæggelse af strømningsretninger vigtig. Grundvandsdannelsen sker ikke nødvendigvis i de boringsnære områder, og det er derfor vigtigt at koble grundvandets sårbarhed med viden om, hvordan vandet strømmer. 2.3 Områder med Særlige Drikkevandsinteresser På baggrund af kortlægningen har Nordjyllands Amt, senere Naturstyrelsen udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Områderne er udpeget de steder, hvor det er vurderet, at grundvandet har en høj kvalitet og findes i så stor en mængde, at det fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Det er derfor særligt vigtigt at beskytte grundvandet i OSD, så der også er rent vand til de kommende generationer. 2.4 Indvindingsoplande og BNBO Indvindingsoplandene til de almene vandværker i redegørelsesrapporten stammer fra Nordjyllands Amt og er beregnet engang i 2005 eller Det har ikke været muligt at få oplyst forudsætningerne for beregningerne. Der er endvidere sket en del ændringer i vandforsyningsstrukturen siden, hvor flere indvindingsoplande er åbenlyst forældede. Vesthimmerlands Kommune har derfor fået genberegnet samtlige indvindingsoplande i kortlægningsområdet. De beregnede indvindingsoplande til vandværkerne er udført på baggrund af Miljøstyrelsens kompendium Metoder til udpegning af indvindingsoplande. Samtidig med beregningen af indvindingsoplande er der også beregnet BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for alle kildepladserne. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om boringsnær beskyttelse af vandforsyningsboringer, som danner baggrund for udpegningen [ref. 7]. Udpegningen af BNBO indkredser de arealer i det kildepladsnære område, som kræver en særlig beskyttelsesindsats mod fremtidige forureningstrusler. BNBO beregnes som 1 års indvindingsopland til boringen. BNBO bruges i denne rapport som en prioriteringszone med mulighed for senere at meddele påbud, hvis det findes nødvendigt. 2.5 Grundvandskvalitet Kortlægningsområde 1442 Rønhøj er domineret af vand fra nitratzonen (vandtype B). I kortlægningsområde 1443 er vandet i boringerne, der indvinder fra kalkmagasinet, typisk fra jern- og sulfatzonen (vandtype C) og methanzonen (vandtype D). Det konkluderes på den baggrund, at der er et godt og velbeskyttet grund- 10

11 vandsmagasin i kalken, dog er kalken mindre velbeskyttet i kortlægningsområde 1442 Rønhøj. I kortlægningsområde 1443 udgør sandmagasinet flere steder det primære grundvandsmagasin. Vandkvaliteten i sandmagasinet er generelt en vandtype B (nitratzonen), der kun har en mindre beskyttelse fra lerdæklag. Det naturlige indhold af sulfat i grundvandet er for dette område på mg/l, hvilket antages at være moderat, svarende til et naturligt baggrundsniveau. Indholdet af sulfat i råvandet er sjældent af en sådan størrelse, at det giver kvalitetsmæssige problemer, men sulfatindholdet giver en god information om oxidationsforholdene i magasinerne. Sulfatkoncentrationer over 50 mg/l er således tegn på pyritoxidation, og at iltet nitratholdigt vand er på vej ned Generelt for kortlægningsområderne 1442 og 1443 er der fundet nitrat i de øverste lag. Der er tegn på, at nitratfronten er på vej ned, men reduktionskapaciteten er stadig tilstrækkelig i lagene over de filtersatte magasiner til, at der ikke sker gennembrud. Der findes en stor potentiel nitratudvaskning (i 2007 over 70 mg/l) på landbrugsarealerne i det samlede kortlægningsområde. I 2007 var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområderne 49 til 65 mg/l, mens indvindingsoplandene havde en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på mellem 0 og 127 mg/l. Tallene viser, at der findes en tydelig sammenhæng mellem lavere nitratudvaskning og økologisk dyrkede arealer. Den potentielle udvaskning er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau, og som efterfølgende tildeles de markblokke, hvor den pågældende bedrift har marker. Der er således knyttet stor usikkerhed til opgørelsen på markblokniveau, hvilket betyder, at datagrundlaget udelukkende kan anvendes som grundlag for at prioritere indsatsplanlægningen. En konkret indsats mod bestemte arealer vil kræve et mere detaljeret og opdateret datagrundlag indhentet hos de berørte lodsejere. I forbindelse med udarbejdelse af denne indsatsplan har Vesthimmerlands Kommune med baggrund i data fra ConTerra beregnet den gennemsnitlige vægtede nitratudvaskning for de enkelte indvindingsoplande. Data fra ConTerra stammer fra indberetninger fra 2009 til GLR (Generelle Landbrugs Register) på markblokniveau. De gennemsnitlige nitratudvaskninger findes i beskrivelserne af de enkelte vandværker i kapitel 4. Der er generelt ikke problemer med salt grundvand, miljøfremmede stoffer eller arsen i kortlægningsområderne. Der er gjort enkelte fund og specielt miljøfremmede stoffer ser ud til at være et stigende problem. 2.6 Sårbare områder - NFI og ION Miljøcenter Aalborgs vurdering af sårbare områder tager udgangspunkt i nitrat, da det med det nuværende vidensniveau ikke er muligt at vurdere for andre stofgrupper. Det kan dog godt antages, at hvis magasinet er sårbart over for nitrat, så er det generelt dårligt beskyttet og dermed også sårbart over for mange andre stoffer. 11

12 Miljøcenter Aalborg har udpeget Nitrat Følsomme Indvindingsoplande (NFI), som er de arealer, som på grund af de naturlige forhold er vurderet at være sårbare overfor Nitrat. Der er taget hensyn til det primære grundvandsmagasin, strømningsforhold i magasinet, tykkelsen af reduceret ler over magasinet, reduktionskapacitet og grundvandskemi inklusiv redoxforhold. Der er ikke udpeget NFI i hele kortlægningsområdet, kun indenfor indvindingsoplandene til almene vandværker og i OSD, hvor det er særligt vigtigt at beskyttet grundvandet. Efterfølgende er der lavet en vurdering i forhold til arealanvendelsen i NFI, hvor f.eks. områder med skov eller andet natur betragtes som beskyttet. De områder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen, er udpeget som IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat (ION). Indenfor ION har kommunen hjemmel til at fastsætte grænser for bl.a. nitratudvaskningen. Den formelle udpegning af ION foretages i de statslige vandplaner, men kommunerne skal gøre brug af seneste viden, herunder nyberegnede indvindingsoplande. Figur 2: NFI og ION i kortlægningsområderne 12

13 2.7 Trusler mod grundvandsressourcen Der er en lang række forureningskilder, som potentielt kan udgøre en trussel mod grundvandsressourcen. Det omfatter bl.a. Udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer øger gradvis indholdet af nitrat i grundvandsmagasinet, specielt i de sårbare områder Uhensigtsmæssig brug af pesticider i sårbare områder Forkert brug af sprøjtegifte og kemikalier i haver, på gårdspladser, ved parcelhuse, fortove mv. Ubenyttede brønde og boringer giver mulighed for hurtig nedsivning af forurening til grundvandsmagasinet Aktive vandforsyningsboringer, som ikke er udført korrekt, giver også mulighed for hurtig nedsivning af forurening Uhensigtsmæssig indretning af vaske- og fyldpladser til marksprøjter til brug i landbrug, frugtavlere og gartnerier. Risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, f.eks. gamle lossepladser, virksomheder, olieforureninger mfl. Punktkilder som opbevaringsanlæg for husdyrgødning, markstakke eller nedsivningsanlæg for spildevand 2.8 Samlet vurdering Miljøcenter Aalborg har vurderet, at der generelt ikke er problemer med drikkevandsressourcens kvalitet i den nuværende situation. Hvis grundvandsmagasinerne beskyttes mod nedsivning af forurenende stoffer fra overfladen, er det vurderet, at der heller ikke i fremtiden opstår problemer med kvaliteten [ref. 2]. Arealanvendelsen i kortlægningsområderne 1442 og 1443 er hovedsageligt landbrug, og der er generelt en høj nitratudvaskning i området. Der er tydelige indikationer på påvirkning af grundvandet som følge af arealanvendelsen, hvilket på sigt kan blive et problem. 13

14 3. Retningslinjer og indsatser For at opfylde målsætningen med indsatsplanen og sikre grundvandsressourcen fastlægges en række konkrete indsatser, som skal udføres af enten kommunen eller vandværkerne. Derudover fastlægges retningslinjer, som skal anvendes ved kommunens fremtidige sagsbehandling. 3.1 Principper for prioritering af indsatsen Iværksættelse af de enkelte indsatser skal koordineres og prioriteres. Generelt gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening findes i forhold til en indvindingsboring, og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, des højere prioriteres indsatsen. Det er vigtigere at forebygge en lille risiko for en omfattende forurening, som i givet fald vil kunne lukke en kildeplads, fremfor at afværge en kendt men svag kilde, som kun giver anledning til ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten. Miljøcenter Aalborg anbefaler desuden, at der ikke gennemføres en særlig forebyggende indsats for vandindvindingsanlæg i større byområder, hvor vandet er sårbart over for forurening, og hvor tætheden af mulige forureningskilder er stor. I stedet bør der planlægges en alternativ fremtidig forsyning samt foretages en vurdering og tilpasning af vandværkets analyseprogram med henblik på at observere den kemiske udvikling i råvandet. På samme vis anbefaler Miljøcenter Aalborg, at der ikke planlægges en særlig forebyggende indsats for indvindingsanlæg, der ikke anses for at være bæredygtige på lang sigt. 3.2 Retningslinjer for myndighedsopgaver Vandplanen fra Naturstyrelsen indeholder retningslinjer, som kommunen skal overholde. I forhold til at beskytte grundvandet er det specielt retningslinje 40 og 41 om byudvikling og ændret arealanvendelse indenfor OSD og Indvindingsoplande, der er vigtige. Udover retningslinjerne fra Vandplanen fastsætter kommunen selv nedenstående retningslinjer. 1) Materialer, der kan forurene grundvandet, må ikke anvendes, udspredes eller deponeres inden for indvindingsoplande til almene vandværker medmindre en konkret miljøvurdering kan dokumentere, at anvendelsen kan ske uden risiko for forurening af grundvandsressourcen. Det omfatter bl.a. spildevandsslam, flyveakse, slagger og forurenet jord m.fl. Disse materialer bør så vidt muligt også undgås indenfor OSD. 2) Ved meddelelse af husdyrgodkendelser skal det sikres, at nitratudvaskning fra arealer indenfor ION ikke overskrider planteavlsniveau. 3) Der gives ikke tilladelse til havevandingsboringer. 4) Der gives ikke tilladelse til nye nedsivningsanlæg inden for BNBO 14

15 eller 300 m fra almene vandværksboringer. Eksisterende anlæg kan udskiftes, hvis det ikke udgør en risiko for forurening af grundvandsressourcen. 5) Der må ikke etableres nye olietanke inden for 100 m fra almene vandværksboringer. Eksisterende olietanke kan udskiftes med nye overjordiske tanke etableret på jævn og tæt belægning. 6) Ved meddelelser af nye indvindingstilladelser til råstoffer inden for de generelle indsatsområder for grundvand stilles der vilkår om, at afsluttede råstofområder skal retableres til rekreative formål f.eks. skov eller natur. 7) Ved udarbejdelse og revidering af lokalplaner skal der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse. Der gives ikke tilladelse til etablering af grundvandstruende aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til de almene vandværker. Ligeledes gives der ikke landzonetilladelse til etablering af grundvandstruende aktiviteter i disse områder. 3.3 Generelle indsatser Indsatserne for grundvandsbeskyttelse er opdelt i generelle indsatser, som skal udføres for hele kortlægningsområdet og lokale indsatser, der kun gælder for de enkelte vandværker. I nedenstående skema er listet de generelle indsatser, der skal udføres for hele kortlægningsområdet, mens der i kapitel 4 er angivet en oversigt med de lokale indsatser, der skal udføres ved de enkelte vandværker. Der er i de enkelte oversigter anvendt følgende forkortelser: VV: Vandværk VHK: Vesthimmerlands Kommune RN: Region Nordjylland Generelle indsatser i Vesthimmerlands Kommune Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1 Etablering af ny skov 2 Skærpet tilsyn inden for indvindingsoplande 3 Overvågning af nitratudvaskning 4 Overvågning af udviklingen i vandkvaliteten VHK 2013/2014 NFI og indvindingsoplande skal udpeges som skovrejsningsområder i kommuneplanen, dog under hensyntagen til områder, hvor skovrejsning er uønsket VHK Løbende Der føres skærpet kontrol med landbrugsbedrifter og øvrige virksomheder inden for indvindingsoplande med specielt fokus på potentielle punktkildeforureninger VHK Årlig Der foretages en årlig detailberegning af nitratudvaskningen på markniveau for at følge udviklingen VHK Løbende Vandkvaliteten overvåges, så der kan reageres ved stigende indhold af f.eks. nitrat 15

16 5 Reducere risiko for olieforurening fra olietanke 6 Fokus på anvendelse af miljøfremmede stoffer 7 Fokus på ubenyttede boringer og brønde 8 Prioritering og oprydning af jordforureningslokaliteter inden for indvindingsoplande VHK 2013/2014 Kampagne for udskiftning / sløjfning af gamle olietanke VHK / VV 2013/2014 Oplysningskampagne om brug af ukrudtsmidler og andre miljøfremmede stoffer VHK 2013/2014 Kampagne for opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde med fokus på OSD og Indvindingsoplande RN Løbende Jordforureninger prioriteres, undersøges og opryddes i forhold til deres risiko over for grundvandet. Jordforureninger inden for indvindingsoplande prioriteres højt 16

17 4. Vandværker og Kildepladser I det følgende er en beskrivelse af de 20 vandværker i kortlægningsområdet. Desuden angives de tiltag, der vurderes nødvendige for at sikre en de enkelte vandværker. Den registrerede arealanvendelse i vandværkernes indvindingsoplande er resumeret under beskrivelsen af de enkelte vandværker, og mulige forureningskilder fra landbrug, skov og øvrige kilder er opridset. Endelig er der foretaget en risikovurdering over for de mulige forureningstrusler. 17

18 4.1 Borup Vandværk Borup Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Åben kalkboring (78 m dyb) Bemærkninger Boringen er uforet m u.t. Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 700 m fra boringen mod vest, jf. figur 3. Figur 3: Oversigtskort Borup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Over kalkmagasinet findes der primært lag af sand og ler, og magasinet er ved boringen beskyttet af ca. 12 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Borup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (3,5 mg/l i 2010). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. 18

19 Det vurderes, at der i området er et lerlag på mellem 5 og 15 m over grundvandsmagasinet. De geologiske forhold ved boringen viser, at der er omkring 12 m lerdække over magasinet. Som følge af oplysninger om lerdækket sammenholdt med vandtype D er indvindingsoplandet og de omkringliggende områder udpeget til ikke at være nitratsårbart [ref. 2]. Figur 4: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Borup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet er dækket af landbrugsarealer. Herudover findes der lidt skov samt bebyggelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 82 mg NO3/l. Der findes én landbrugsejendom inden for indvindingsopland og BNBO til Borup Vandværk. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak, og der er registreret to indendørs olietanke mindre end l fra 1997 på ejendommen Risikovurdering og indsatsforslag Der er registreret en stor/høj nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Borup Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. 19

20 Indsatsplan for Borup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandsbeskyttelse 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 1.3 Handlingsplan VV 2013 Vandværket skal udarbejde en handlingsplan for den fremtidige vandindvinding Der skal sikres mulighed for en alternativ vandforsyning i tilfælde af akut forurening, jf. Vandforsyningsplanen. 20

21 4.2 Ertebølle Vandværk Ertebølle Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Ertebølle Vandværk indvinder fra to boringer. Den nordlige boring (39.504) er beliggende på Nørre Ertebølle hedeareal, mens den sydlige boring (39.551) er beliggende i et sommerhusområde ved vandværksbygningen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger De to indvindingsoplande er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 670 m mod sydøst, jf. figur 5. Figur 5: Oversigtskort Ertebølle Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringerne indvinder fra et magasin af smeltevandssand, der er dækket af vekslende lag af sand, silt og ler. Magasinet er ved boringerne beskyttet af sammenlagt ca m ler (smeltevandsler/moræneler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Ertebølle Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. 21

22 Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/B) med et lavt indhold af nitrat (1,9-3,7 mg/l i 2009) og et moderat indhold af sulfat (30-34 mg/l i 2009). Vandtypen tyder på, at der er begyndende tegn på en påvirkning fra terræn. Området er vurderet til ikke at være nitratsårbart [ref. 2]. Figur 6: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Ertebølle Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Indvindingsoplandet til Ertebølle Vandværks nordlige boring er dækket af skov og naturarealer. Skov- og naturarealerne er privat ejet. Ca. halvdelen af området er herudover dækket af sommerhusområde. Den sydlige boring, som er beliggende ved vandværksbygningen, har et indvindingsopland, der stort set er dækket af bebyggelse (sommerhuse). En mindre del af indvindingsoplandet er dækket af skov og landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 56 mg NO3/l. Omtrent halvdelen af sommerhusene (ca. 12 ejendomme), der dækker indvindingsoplandet til den nordlige boring, har nedsivningsanlæg. Det gælder for sommerhusene, der er beliggende i den østlige og nordlige del af indvindingsoplandet. Et af disse anlæg samt et anlæg beliggende uden for indvindingsopland er beliggende inden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 m fra indvindingsboringer). De øvrige sommerhuse (ca. 14 ejendomme) er tilsluttet offentlig kloak. 22

23 Der er ikke registreret ejendomme med olietanke inden for 100 meters afstand til Ertebølle Vandværks nordlige boring. Sommerhusene, der er beliggende inden for indvindingsoplandet til den sydlige boring, er tilsluttet offentlig kloak, og der er ikke registreret olietanke. Figur 7: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Ertebølle Vanværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Vandkvaliteten viser tegn på svag påvirkning fra overfladen. Sulfat og nitratindholdet har været stabilt de sidste 20 år og der er kun begrænset udvaskning fra skov og naturarealerne. Der er en enkelt markblok indenfor oplandet til den sydlige boring, men den dækker kun ca. 15 % af boringens indvindingsopland. Det vurderes, at nitratudvaskningen ikke udgør et problem. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider til skovdrift kan udgøre et problem. De gældende afstandskrav fra afløbsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Disse afstandskrav er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæg mod forurening med bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand, der kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. 23

24 Det registrerede afløbsanlæg inden for indvindingsopland er en sivebrønd. Sivebrønden er beliggende umiddelbart syd for huset, og indvindingsoplandet er vurderet ikke sårbart over for nitrat, hvorfor det registrerede nedsivningsanlæg vurderes at udgøre en begrænset risiko for grundvandsressourcen. Indsatsplan for Ertebølle Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog om drift af skov- og naturarealer 1.4 Afklaring af afløbsforhold VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse VHK 2013/2014 Opfølgning / tilsyn med spildevandsanlæg inden for 300 meterzonen omkring boringer Afklaring af behov for ændring af afløbsforholdene 24

25 4.3 Fandrup Vandværk Fandrup Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Vandværk og boringer er beliggende midt i Fandrup by. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om geologi og filter interval boringen er 19 m dyb Primær boring, der står for cirka 70 % af indvindingen Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod sydøst, jf. figur 8. Figur 8: Oversigtskort Fandrup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Vandværket indvinder fra et magasin af smeltevandsgrus (DGU nr ), og grundvandsmagasinet er dækket af ca. 15 meter moræne- og smeltevandsler. Grundvandsmagasinet i denne boring forventes at være spændt som følge af de overliggende lerlag. Den anden boring (DGU nr ) indvinder formentlig fra smeltevandssand uden dæklag af ler. Grundvandsmagasinet vurderes at være frit, da der ikke forventes at være ler over magasinet. 25

26 4.3.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Fandrup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et moderat sulfatindhold (25-28 mg/l i 2009). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der kun i mindre grad eller endnu ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Grundvandsmagasinet er vurderet ikke nitratsårbart. Figur 9: Nitratudvaskning i indvindingsområde til Fandrup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Omkring halvdelen af indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk er dækket af bebyggelse. Herudover er en del af indvindingsoplandet dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 89 mg NO3/l. Indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk er delvist dækket af Fandrup by. Der vil generelt være en risiko for nedsivning af forurening fra byområde. Hovedparten af ejendommene inden for indvindingsopland til Fandrup Vandværk er tilsluttet offentlig kloak. Der findes tre ejendomme inden for indvindingsopland, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. De er alle beliggende uden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 meter fra indvindingsboringerne). 26

27 Der er foretaget en registrering af olietanke inden for en 100 meter zone omkring indvindingsboringer. Der er registreret 3 overjordiske olietanke og 2 nedgravede olietanke inden for 100 meter zonen omkring indvindingsboringerne til Fandrup Vandværk. Der er registreret to kortlagte lokaliteter på henholdsvis V1 og V2 indenfor indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk. Den V2-kortlagte lokalitet (lok. nr ) er en møbelfabrik med lakrum, hvor der ved undersøgelse er konstateret en forurening af poreluften med letopløselige kulbrintekomponenter. Lokaliteten er beliggende ca. 40 m fra nærmeste indvindingsboring. Den V1-kortlagte lokalitet er en servicestation og autolakering (lok. nr ), beliggende ca. 75 m fra nærmeste indvindingsboring. Opstrøms indvindingsboringerne i indvindingsopland er der registreret 3 ejendomme med egen boring. Figur 10: Potentelle forureningskilder i indvindingsopland til Fandrup Vandværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. På den V2-kortlagte lokalitet, er forureningen med letopløselige oliekomponenter udelukkende konstateret i poreluften. Forureningen er ikke af- 27

28 grænset, og det er ikke undersøgt hvorvidt grundvandet er forurenet. Undersøgelsen er derfor forbundet med en del usikkerhed i forhold til grundvandet, hvorfor dette bør undersøges nærmere af regionen. Indsatsplan for Fandrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 28

29 4.4 Farsø Vandværk Farsø Vandværk er et stort privat vandværk, der indvinder fra 5 boringer fordelt på fire kildepladser. De primære kildepladser er Industrivej i den sydlige del af byen og Gøttrup Bjerge nord for byen, som tilsammen indvinder % af forbruget.. Derudover er der 2 ældre kildepladser Stationsvej og Johs. Nielsens Vej i midten af byen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Industrivej Åben kalkboring (92 m dyb) Åben kalkboring (102 m dyb) Åben kalkboring (111 m dyb) Åben kalkboring? (111 m dyb) Stationsvej Johs. Nielsens Vej Gøttrup Bjerge Boringen er uforet 71,5-111 m u.t. Gøttrup Bjerge Formentlig uforet 68,5-111 m u.t. Indsatsplanen fokuserer på de primære kildepladserne Industrivej og Gøttrup Bjerge, og der optegnet indvindingsoplande for disse. Begge indvindingsoplandene er beregnet med en indvindingsmængde på m 3 / år. Der iværksættes ikke indsatser for kildepladserne Stationsvej og Johs. Nielsens Vej. Det beregnede indvindingsopland for Industrivej strækker sig mod sydvest og er dækket af byområde i den nordlige del og landbrugsarealer i den sydlige del af oplandet. Det beregnede indvindingsopland for Gøttrup Bjerge strækker sig mod syd og er dækket af landbrugsarealer. Udformningen af de to indvindingsoplande fremgår af figur

30 Figur 11: Oversigtskort Farsø Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Alle indvindingsboringerne indvinder fra et kalkmagasin. Over kalken findes der primært lag af sand og ler. Grundvandsmagasinet er ved boring DGU nr (Industrivej) er dækket af ca. 15 m ler (moræneler og smeltevandsler). Ved boringerne DGU nr og DGU nr (Gøttrup Bjerge) er magasinet beskyttet af ca. 34 m ler (primært smeltevandsler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt ved begge kildepladser som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Boringen på Industrivej indvinder en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et moderat sulfatindhold (37-47 mg/l). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der kun i mindre grad eller endnu ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Det vurderes på baggrund af grundvandskemien samt det observerede lerdække på 15 m, at magasinet ikke er nitratsårbart. 30

31 Figur 12: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Industrivej Fra kildeplads i Gøttrup Bjerge indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/D) uden indhold af nitrat og et lavt indhold af sulfat (15-20 mg/l). Vandtypen tyder på, at der indvindes fra et velbeskyttet grundvandsmagasin på kildepladsen, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Grundvandsmagasinet i Gøttrup Bjerge vurderes på baggrund af grundvandskemien samt et lerdække på ca. 34 m til ikke nitratsårbart. 31

32 Figur 13: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Gøttrup Bjerge Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Ca. 60 % af indvindingsoplandet til Industrivej er dækket af landbrugsarealer, mens ca. 25 % er bebyggelse. Herudover er der skov og lidt åbne arealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet til kildepladsen på Industrivej beregnet til 49 mg NO3/l. Der er registreret 3 nedgravede olietanke inden for 100 meter zonen omkring boringen på industrivej. Der vil generelt være en risiko for nedsivning af forurening fra byområder. Den nordlige del af indvindingsoplandet til boring DGU nr (Industrivej) er dækket af byområde. Inden for indvindingsopland til boring DGU nr er der registreret to V2-kortlagte lokaliteter og tre V1- kortlagt lokaliteter. Den nordligste af de to V2-kortlagte lokaliteter (lok.nr ) er en møbelfabrik med lakrum, hvor der ved undersøgelse er konstateret en forurening af poreluften med letopløselige kulbrintekomponenter. Lokaliteten er beliggende ca. 30 meter fra nærmeste indvindingsboring. Den sydligste 32

33 V2-kortlagte lokalitet (lok.nr ) er en tidligere produkthandel, hvor der har foregået afbrænding af kabler. Her er der konstateret forurening med tungmetaller og tjærestoffer. Lokaliteten er beliggende ca. 300 meter fra nærmeste indvindingsboring. De tre V1-kortlagte lokaliteter er hhv. en stolefabrik med sprøjtekabine og lakrum ( ) beliggende ca. 20 meter fra nærmeste indvindingsboring, en møbelfabrik med lakrum ( ) beliggende ca. 400 meter fra nærmeste indvindingsboring og en maskinhandel med værksted ( ) beliggende ca. 600 meter fra nærmeste indvindingsboring. Ved Gøttrup Bjerge er ca. 10 % af indvindingsoplandet dækket af by, mens ca. 15 % er skov og 75 % er landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet er beregnet til 73 mg NO3/l. Der er 3 nedsivningsanlæg indenfor 300 m af boringerne, hvor de 2 nedsivningsanlæg ligger udenfor indvindingsoplandet. Placeringen af det sidste nedsivningsanlæg kendes ikke. Figur 14: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Farsø Vandværk Syd 33

34 4.4.4 Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til begge kildepladser, hvilket på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsressourcerne. Indvindingsoplandene er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Arealanvendelsen vurderes at kunne udgøre en trussel mod drikkevandsressourcen. Byområder udgør en risiko for nedsivning af forurenende stoffer fra virksomheder, spildevand og husholdninger og er dermed en potentiel risiko for forurening af grundvandet i indvindingsoplandet. På den nordligste af de to V2-kortlagte lokaliteter ( ), som er beliggende ca. 30 meter fra nærmeste indvindingsboring, er der konstateret forurening af poreluften med kulbrinter og vandblandbare opløsningsmidler. Forureningen er ikke afgrænset, og det er ikke undersøgt hvorvidt grundvandet er forurenet. Undersøgelsen er derfor forbundet med en del usikkerhed i forhold til grundvandet, hvorfor dette bør undersøges nærmere. På den sydligste V2-kortlagte lokalitet ( ), som er beliggende ca. 300 meter fra nærmeste indvindingsboring, er der konstateret forurening med tungmetaller og tjærestoffer i jorden. Forureningen er ikke afgrænset, og undersøgelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. De konstaterede stoffer er dog relativ immobile, hvorfor forureningen ikke umiddelbart vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Ca. 20 meter fra indvindingsboringen på Industrivej er der en V1-kortlagt lokalitet. Lokaliteten er kortlagt fordi der er en stolefabrik med sprøjtekabine og lakrum på ejendommen. De hyppigste potentielle forureningskomponenter, som træffes på denne type virksomhed er kulbrinter, ofte de lettere fraktioner, og forskellige typer af opløsningsmidler, altså mobile stoffer, som potentielt kan udgøre en risiko for grundvandet. Der er endnu ikke udført en forureningsundersøgelse på lokaliteten, hvorfor det ikke kan afvises, at der kan være en forurening på ejendommen. Indsatsplan for Farsø Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling Ekstra kontrol med kulbrinter og opløsningsmidler for at opdage en evt. forurening 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 34

35 4.5 Flejsborg Vandværk Flejsborg Vandværk er et privat værkværk, der indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Tæt ved vej og dyrket markareal (Reserve) Gammel markvandingsboring Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 500 m fra boringen mod sydøst, jf. figur 15. Flejsborg Vandværk har overtaget en gammel markvandingsboring (DGU nr ), som er beliggende ca. 1 km nordvest for vandværkets indvindingsboring. Boringen er endnu ikke tilsluttet vandværket. Vandkvaliteten i boringen er god ud fra en analyse fra Figur 15: Oversigtskort Flejsborg Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringen indvinder fra et grusmagasin (smeltevandsgrus). Over magasinet findes der lag af både sand, grus, silt og ler, og magasinet er beskyttet af sammenlagt ca. 15 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende finkornede lag. 35

36 4.5.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/B) med et moderat indhold af sulfat (48 mg/l i 2007) og et lavt indhold af nitrat (2,1 mg/l i 2007). Vandtypen tyder på, at der er begyndende tegn på en påvirkning fra terræn. Vandkvaliteten betegnes som god, og det beskyttende lerlag på ca. 15 m gør, at området vurderes ikke at være nitratsårbarhed [ref. 2]. Figur 16: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Flejsborg Vandvæk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsopland til Flejsborg Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 80 mg NO3/l. Der findes én landbrugsejendom inden for indvindingsopland til Flejsborg Vandværk. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak og har en indendørs olietank mindre end l fra Der er registreret to ældre boringer inden for indvindingsopland, som begge formodes at være sløjfet. Den ene boring DGU nr er en 20 m dyb indvindingsboring fra 1962, der også har tilhørt Flejsborg vandværk. Den anden DGU nr er en DAPCO boring, hvor de eneste oplysninger, der findes, er 4 m sand ved terræn. 36

37 Figur 17: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Flejsborg Vandværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Flejsborg Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Indsatsplan for Flejsborg Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 37

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk L E M V I G K O M M U N E Indsatsområdet ved Klosterheden INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk Juni

Læs mere

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse 3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning

Læs mere

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Rammeplan for Indsatsplanlægning Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

UDKAST Tillæg til vandforsyningsplan

UDKAST Tillæg til vandforsyningsplan UDKAST Tillæg til vandforsyningsplan 2012-2022 Vesthimmerlands Kommune. Vestre Boulevard 7. 9600 Aars. Tel. 99 66 70 00. www.vesthimmerland.dk Vesthimmerlands Kommune Tillæg til vandforsyningsplan 2012-2022

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan

Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan 2012-2022 Vesthimmerlands Kommune. Vestre Boulevard 7. 9600 Aars. Tel. 99 66 70 00. www.vesthimmerland.dk Vesthimmerlands Kommune Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2012-2022

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV ! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt Information fra kommunen Status for vandforsyningsplanen Status for indsatsplanlægningen PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1 2 Indhold FORORD

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet

REBILD KOMMUNE. Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet REBILD KOMMUNE Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet 1 Indhold FORORD 3 INDLEDNING 6 PRÆSENTATION AF INDSATSOMRÅDET 8 1. HANDLINGSPLAN 12

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg

Læs mere

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx Bruttoliste over indsatser Kolding Kommunes indsatsplaner - 2016 Bruttoliste over indsatser - 2016 er Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværkerne skal indføre/ bibeholde/undersøge muligheden for at

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018. 31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere