Den virkelige lokale tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den virkelige lokale tid"

Transkript

1 Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende. For det meste er der først og fremmest tale om en bearbejdet udgave af den tidsopfattelse, som Sir Isaac Newton ( ) lancerede i sit skelsættende hovedværk Principia fra 1687, hvori det hedder: "Absolut, sand og matematisk tid flyder jævnt af sig selv og ved sin egen natur uden relation til noget ydre." [Smart p. 81] Newton var i modsætning til f. eks. Leibniz tilhænger af forestillingen om absolut tid. Efter hans mening må man i princippet anerkende, at tiden kan gå uden, at noget sker - dvs. uafhængigt af begivenhederne. Newton formulerede sine fysiske love under anvendelse af en sådan uafhængig tidsparameter. Denne parameter er i princippet universel, fordi den ikke afhænger af konkrete begivenheder. Det er klart, at dette abstrakte tidsbegreb har haft betragtelig succes inden for de eksakte videnskaber, hvilket sikkert også er hovedgrunden til, at det lanceres med så stor styrke i uddannelsessystemet. Man skal på den anden side være både blind og døv, hvis man ikke ud over dette abstrakte tidsbegreb har lagt mærke til en systematisk ordning af det temporale forløb, som i modsætning til Newtons tidsbegreb i allerhøjeste grad afhænger af de lokale begivenheder. Det drejer sig om den måde, som vi som enkelte mennesker og som fællesskaber benytter for at ordne begivenhedernes rækkefølge. Man kan med et udtryk hentet fra et brev fra en vestjysk landsbypræst til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen fra sommeren 1877 tale om den virkelige lokale tid. Jeg vil her beskæftige mig med dette tidsbegreb og dets idéhistoriske videreudvikling. Vi skal se lidt nærmere på det nævnte vestjyske brev i dets kontekst samt på de bestræbelser, som sidst i det 19. århundrede førte fra den almindelige bevidsthed om tid som noget primært lokalt til etableringen af en fælles tid for et større geografisk område (her en dansk tid ) en idémæssig bevægelse, som kan ses som et skridt mod en almen accept af en globaliseret tid, som passer ganske godt med den newtonske absolutte tidsparameter, der er uafhængig af alt ydre. 1

2 Kirkeure ifølge Christian d. 5's danske lov I Christian d. 5's danske lov af 1683 var der en bestemmmelse ( ), der fastsatte, hvordan kirkeure skulle stilles. Efter denne paragraf var det forbundet med bødestraf at stille kirkeuret efter andet end Solen. De kirkelige handlinger skulle tidsmæssigt principielt fastsættes efter soltid. Klokkeren ved kirken havde ifølge loven ansvaret for, at kirkens ur blev stillet i overensstemmelse med Solen. Dette stillede i realiteten krav til klokkeren om et basalt kendskab til astronomi. Christian d. 5's danske lovs bestemmelse om kirkeure var i kraft indtil Og den fik stor betydning for den alment kulturelle opfattelse af tidens begreb som knyttet til det lokale. Der kan næppe være tvivl om, at man i offentligheden gennem hele denne periode i det væsentlige anså den lokale tid for at være den virkelige tid. Denne opfattelse kunne i øvrigt finde støtte i den almindelige praksis for tidsmåling på rejser, idet det eneste udbredte rejseur i 1700-tallet var transportable solure med indbygget kompas. Disse ure skulle i princippet indstilles efter den aktuelle breddegrad, hvilket må have styrket den opfattelse, at det i princippet er noget nyt jeg måler på det nye sted. Middelsoltid Solens tilsyneladende bevægelse er ikke jævn. Det betyder, at døgnets længde i årets løb varierer noget målt med et nøjagtigt mekanisk ur..det blev derfor især i løbet af 1800-tallet ganske almindeligt at orientere tidsmålingen efter den gennemsnitlige soltid, den såkaldte middelsoltid. Der står ikke noget i den nævnte bestemmelse fra Christian d. 5's danske lov om forskellen mellem sand soltid og middelsoltid. Men efterhånden valgte man at tolke bestemmelsen som et krav om at følge middelsoltiden. Sand soltid og middelsoltiden stemmer overens fire gange om året. I øvrigt kan forskellen være op til ca. et kvarter. Så længe middelsoltiden var den officielle tid måtte man altså i princippet måle den sande soltid med et nøjagtigt solur og derefter 2

3 korrigere med et antal minutter og sekunder, som man ville kunne finde i sin almanak. Disse forhold betyder, at kravet til klokkeren ved kirken ikke bare var en vis astromisk indsigt, men også tilstrækkelig indsigt til at kunne bruge en tabel over forskellen mellem sand soltid (som jo direkte kan måles) og middelsoltiden. Synkronisering af ure Et af de mest centrale spørgsmål i 1800-tallets diskussion om tidsregning drejede sig om etablering af en fælles tid over større landområder - altså spørgsmålet om synkronisering af ure, der befinder sig fjernt fra hinanden. Problematikken havde fået ekstra styrke efter, at John Harrison ( ) havde konstrueret et pålideligt søkronometer, idet et sådant ur jo umiddelbart gjorde den fælles anvendelse af samme tidsskala over et større område realistisk. Hvordan kan man sikre, at stationære ure på forskellige steder viser det samme? - Harrisons ur kan siges at være en løsning, idet der er tale om et ur, som kan transporteres uden at det i væsentlig grad går ud over gangen. Med et sådant ur kan man synkronisere urene A og B, som antages at befinde sig på forskellige steder. Hvis man nemlig anbringer Harrisons ur tæt ved A og stiller det efter A, og derefter transporterer det til B, kan man direkte aflæse, om A og B er synkroniserede. Synkronisering ved transport af ure er forbundet med visse ulemper. For det første er det en temmelig langsommelig metode. Ofte har man brug for en langt hurtigere metode til synkronisering af ure. For det andet er det trods alt en forholdsvis unøjagtig metode. Selv om Harrison og flere efter ham opnåede bemærkelsesværdige resultater i forbindelse med konstruktion af ure, som kunne tåle mange slags omskiftelser, vil man aldrig helt kunne eliminere de ydre forholds indvirkning på det transporterede ur. For at opnå en god og hurtig metode til synkronisering af ure etablerede man i forrige århundrede et system for tidssignaler. Det bedst kendte offentlige tidssignal var en såkaldt tidskugle på 5 fod i diameter placeret på en stang på Observatoriet ved London. Kuglen blev hejst op hver dag. Præcis kl lod man den falde ned. Fem minutter før tiden blev kuglen hejst halvvejs op. Kl blev den hejst helt op. Eftersom observatoriet ligger på en bakketop, kan kuglen let iagttages fra skibe i Londons havn, hvor man så kunne synkronisere søkronometrene. Dette system stammer fra I Danmark var det er allerede fra 1772 et tilsvarende system, idet der lidt før 12 hver onsdag og lørdag 3

4 blev hejst et flag på toppen af Rundetårn i København. Flaget blev strøget præcist klokken 12. I 1868 blev tidssignalet flyttet til Nikolai tårn og endnu senere blev det flyttet til Københavns Frihavn. I 1865 begyndte man i England at sende tidssignaler pr. telegrafi, og man anbragte tids-kugler i andre dele af landet. I England var stort set alle jernbaneselskaber gået over til Greenwich-tid i slutningen af 1840' erne, men det skulle vare endnu en halv snes år, før også de offentlige ure i de engelske byer var stillet efter Greenwich-tid. Generelt synes det at have været jernbanerne, som har givet det afgørende stød til introduktion af en fælles national tid. Det var som vi straks skal se også tilfældet i Danmark. Introduktionen af en fælles tid i Danmark I 1870erne skabte jernbanerne altså et problem for den danske tidsregning. I det årti kom jernbanerne for alvor til Jylland. F.eks. åbnedes i 1875 strækningerne Holstebro- Ringkøbing, Ribe-Bramminge og Ringkøbing-Varde. Jernbanens udbredelse skabte et problem, som ikke før havde spillet nogen særlig rolle i Danmark: Efter hvad skal ure stilles? Tidligere havde man kunnet orientere sig efter kirkeurene, der som nævnt ovenfor blev stillet i overensstemmelse med Christian V's danske lov fra Men nu skabte jernbanerne et problem. De havde nemlig tiden med fra København. Overalt i landet brugte jernbanerne Københavns tid til køreplanerne og som standard for urene på stationerne. Det skabte et problem i forhold til den traditionelle tidsregning. Forskellen mellem soltiden i København og soltiden i Vestjylland er jo omkring 15 minutter! Størst konflikt synes problemet at have forvoldt i forhold til den kirkelige tidsregning. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen modtog f.eks. i sommeren 1877 et brev fra en jysk landbypræst. Brevet findes (ligesom tilfældet er for de følgende breve i sagen) i Rigsarkivet, og det gengives her med moderniseret stavemåde: Siden jernbanerne blev indført i Jylland har en forvirring indsneget sig i den kirkelige tidsregning, idet nogle præster berammer gudstjenesten og de kirkelige handlinger efter Københavns tid, andre efter den virkelige lokale tid, atter andre snart efter den ene og snart efter den anden. Dette foranlediger en del usikkerhed og tidsspilde, måske tillige en dermed følgende lunkenhed for deltagelse i gudstjenesten. Jeg tror derfor, at det ville være gavnligt, om det 4

5 høje ministerium ville fastsætte én af de to tidsregninger som norm i det kirkelige. Såvidt jeg skønner, ville den virkelige lokale tid have det fortrin, at den ville stemme med ringningen ved solopgang og solnedgang, uagtet at jeg på den anden side må indrømme, at den københavnske tidsregning, især i nærheden af stationerne mere og mere vinder indgang i det borgerlige liv. Underdanigst En jydsk Landsbypræst Denne henvendelse har sikkert ikke været den eneste, som ministeriet modtog om problematikken. Ministeriet valgte at tage sagen op i en henvendelse til landets biskopper. Når man ikke handlede hurtigere hang det sikkert sammen med, at erfaringerne fra den anden side af Øresund skræmte noget. I Sverige havde man ved kongelig beslutning af 15/ afvist at indføre en fælles borgerlig tid med den begrundelse, at forskydningerne i forhold til 'de naturliga dagstiderna' [Lundmark p. 53] kunne komme op på næsten 32 minutter. Svenskerne følte simplethen, at der her var tale om et for utilstedeligt brud med den naturlig orden dvs. med den virkelige lokale tid. I Danmark var problemet dog mindre, idet der kun ville blive tale om halvt så store forskydninger som i Sverige. Rundskrivelse til biskopperne I 1877 blev der fra Kirke- og Under- visningsministeriet udsendt følgende forespørgsel til samtlige biskopper i landet: Ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at der navnlig på steder, der ligger meget vestligere end København, nu jævnlig opstår forvirring med hensyn til tiden for de kirkelige handlingers tilholdelse. Efter at nemlig jernbanenettet er blevet udstrakt over hele landet, er det blevet anset for nødvendigt at lade alle stationers ure uanset beliggenheden, følge Københavns klokkeslæt. Det samme gælder om Post- og Telegrafvæsenet. Herved sker det, at mange ved flere lejligheder må følge Københavns tid og derfor også følge den i det hele taget, altså også, med hensyn til kirketiden, mens andre holder sig til stedets klokkeslæt, påberåbende sig gammel skik, hvorfra det ikke er befalet at afvige. Da klokkeslæts- forskellen i landets forskellige egne er stor 5

6 nok til, at de påpegede omstændigheder kunne virke skadeligt, må ministeriet anse det for ønskeligt, at der fattes en bestem- melse om, hvorvidt man ved fastsættelse af tiden for gudstjenesten og kirkelige handlinger skal forstå Københavns klokkeslæt eller stedets eget klokkeslæt. Ministeriet udbeder sig Deres Højærværdigheds behagelige udtalelser herom. Biskopperne svarede prompte på brevet fra ministeriet. De fleste af svarene er jævnt kedelige. Biskopperne kunne godt se, at der måtte bringes orden i tiden, og at hovedstadens tid måtte være det mest oplagte bud på en fælles dansk tid. Et af svarene skiller sig dog ud fra de øvrige, nemlig svaret fra biskop Lind i Aalborg, som d. 1. august 1877 skrev: Da forskellen mellem Københavns og Aalborg Stifts klokkeslæt ikke på noget sted i stiftet når 15 minutter, og man på landet, hvor der næsten altid hersker nogen uvished om tiden, ganske almindeligt følger den skik ved gudstjenestelige handlinger at vente et kvarterstid på hverandre, er det vistnok for dette stifts vedkommende af mindre betydning, at fastsættelsen af tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger sker på den nævnte måde. Da det imidlertid i flere tilfælde kan være heldigt at have en regel og da de, der er nøjagtige med tiden stiller deres ure efter jernbanernes, skal jeg tillade mig at foreslå, at tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger bliver at forstå efter Københavns klokkeslæt, og at det indskærpes at alle kirkeure skal stilles efter jernbanernes. I marginen ud for biskoppens henvisning til de 15 minutter har en (tilsyneladende ret nævenyttig) embedsmand i kirkeministeriet tilføjet den nyttige oplysning: Vestervig, 16 minutter 21 sekunder! Biskop Lind var altså grebet i en notorisk fejl, eftersom Vestervig jo også dengang hørte med til Aalborg Stift. Men kirkeministeriet har forhåbentlig forstået, at denne fejl på ingen måde spillede nogen rolle i forhold til biskop Linds egentlige budskab: Vi venter jo alligevel et kvarterstid på hinanden her i Nordjylland! - Naturligvis havde Lind ikke noget imod, at de som absolut ville være super-nøjagtige med deres ure stiller dem efter Københavns tid. 'Lad dem bare det, vi skal nok vente på hinanden alligevel', synes han at have tænkt! Høring i Justitsministeriet Knap så gnidningsfrit gik det i Justitsministeriet. Den 21. februar 1879 svarede justitsminister Nellemann, at det måtte anses tvivlsomt om Kirke- og Under- 6

7 visningsministeriet har hjemmel til uden lovgivningens medvirkning at træffe de omspurgte foranstaltninger. Det har efter alt at dømme været hensynet til den omtalte bestemmelse i Christian d. 5. s danske lov, der her gjorde sig gældende. I Justitsministeriet kunne man naturligvis udmærket se behovet for at etablere en fælles dansk tid, og ministeren foreslog i svarskrivelsen, at man i Kirke- og Undervisningsministeriet gik i gang med et egentligt lovarbejde. Justitsministeren henstillede desuden til Kirke- og Undervisningsministeriets overvejelse, om der ikke, for at undgå alt for store afvigelser fra det virkelige klokkeslæt, muligen burde være anledning til i stedet for Københavns tid at tage tiden på et andet mere midt i landet beliggende sted til udgangspunkt. Selve sprogbrugen er her værd at bemærke. Nellemann tale om det virkelige klokkeslæt, hvilket naturligvis skal ses i modsætning til den uvirkelige, unaturlige og kunstige tidsregning, som man af praktiske grunde så sig nødsaget til at indføre i landet. Københavns tid som fælles dansk tid. Efter høringerne hos landets biskopper og i Justitsministeriet blev et lovforslag forelagt Folketinget. Med lov af 6. februar 1880 indførte Danmark så Københavns tid som fælles dansk tid. Den eneste alvorlige bekymring synes at have været, hvordan det ville gå med den lokale interesse for astronomi, hvis man ikke mere skulle tage hensyn til Solens stilling på himlen for at finde tiden, men kunne nøjes med at tage tiden på jernbanens ur. Kirke- og undervisningsminister J. C. H. Fischer betonede i sin forelæggelsestale i Folketinget oven i købet, at man ved samme lejlighed lovmæssigt kunne få fastslået overgangen fra sand soltid til middelsoltid. Ved at gå over til middelsoltid kunne man juridisk sikre, at alle døgn blev lige lange. Minister Fischer fremhævede dette med disse ord: at stille et ur efter et steds virkelige soltid er ikke hensigtsmæssigt, eftersom følgen deraf kunne være, at et ur der gik nøjagtigt hele året rundt, til visse tider ville komme til at afvige snart til den ene snart til den anden side indtil et helt kvarter. Siden slutningen af forrige århundrede har man derfor ikke regnet - i det mindste ikke i København - efter Solens og dagens tid, men man har regnet efter middelsoltid, der kan differere så meget fra den virkelige soltid, som jeg nylig nævnte. Allerede derved er der faktisk gjort brud på lovens regel. Men de forbedrede kommunikationsmidler, navnlig jernbanerne, 7

8 har ført med sig, at man nu snart over hele Danmark regner efter en anden tid end den, loven bestemmer. Man havde altså en lov, som tiden i bogstavelig forstand var løbet fra. Men med 1880-loven blev der bragt orden i sagerne - sådan da. Det skulle hurtigt vise sig, at loven bestemt ikke var uden problemer. Den holdt kun indtil 1894, hvor en ny lov om dansk tidsbestemmelse trådte i kraft. Fælles dansk tid pr. 1. januar 1894 Men med 1880-loven var der blevet indført en fælles dansk tid. Loven gav imidlertid problemer. Danmarks nabolande mod syd og nord kunne jo næppe forventes at ville indrette sig efter Københavns Observatoriums middelsoltid. Der var tydeligvis brug for en international konvention. Den kom i 1884, hvor en international kongres anbefalede et verdenomspændende tidszone-system med udgangspunkt i Greenwich. Sverige respekterede faktisk allerede i 1884 dette system, som indebar, at man indrettede sig tidsmæssigt med en times forskydning i forhold til Greenwich. Det betød, at den fælles danske tid i 1880erne kom til at afvige fra den svenske med 9 minutter og 41 sekunder. Det kunne naturligvis ikke gå i længden, og i 1893 forberedte den danske rigsdag så en ny lov om tidens bestemmelse, som skulle tage hensyn til den internationale konvention om tids-zone-systemet. Dansk tid skulle ifølge den nye lov bestemmes som middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Som det blev fremhævet i lovens bemærkninger skærer denne længdegrad Bornholm tæt ved Åkirkeby. Man kan altså sige, at med loven af 1894 skulle dansk tid skifte fra Københavns til Bornholms middelsoltid. Meget vittigt beskrev et af Folketingets medlemmer, Fredrik Bajer, i øvrigt under lovforslagets første behandling konsekvensen af lovens vedtagelse: Den overgang, som det gælder om at gøre, hvis dette lovforslag bliver lov, indskrænker sig til, at vi nytårsdag 1894 alle sammen må stille vore ure 9 minutter og 41 sekunder frem, og det er så ringe en ulempe, at jeg tror, at man nok kan finde sig deri. Hvis nogen skulle tænke, at man derved har skåret 9 minutter og 41 sekunder af sit liv, er det naturligvis kun tilsyneladende. Lovforslaget blev vedtaget uden problemer. Dermed accepterede Danmark den internationale konvention fra Dermed gjorde Danmark sit til, at man fik indført 8

9 det verdensomspændende tids-zone-system. Som en sidegevinst blev der dermed bragt overensstemmelse mellem svensk og dansk tidsregning. Jorden opdelt i tidszoner I 1876 foreslog den canadiske jernbaneingeniør, Stanford Fleming, at Jorden skulle opdeles i 24 tidszoner. På amerikansk initiativ indkaldte man så i 1884 til en international konference om spørgsmålet. På denne konference inddelte man Jorden i de foreslåede 24 tidszoner, så man i større områder kunne regne med en og samme tidsskala. Inden for sådanne tidszoner kan man forestille sig, at urene er synkroniseret eksempelvis ved transport eller med signalering. Hvis man overskrider grænsen mellem to zoner, må et medbragt ur stilles. Overgangen fra helt lokal (middel)soltid til vort nuværende system forløb forskelligt i de forskellige lande, men typisk via en national tid i første omgang. Denne moderne tidsskala svarende til tids-zone-systemet blev efter flere års diskussion indført i Danmark med en lov, der trådte i kraft 1. januar Denne fælles danske tid er stadig gældende norm her til lands, og der er siden 1884 kun foretaget marginale justeringer i den fælles danske tid først og fremmest introduktionen af sommertid. Globaliseret tid og lokal/national tid Den virkelige lokale tid, som landbypræsten fra Vestjylland skrev til ministeriet om, indgår næppe med sønderlig vægt i den moderne danskers bevidsthed. Tiden som den måles på ure, er nu mere end nogensinde før blevet global. Man opfatter ikke længere samme tætte forbindelse mellem Solen og tiden som tidligere. Forbindelsen blev yderligere svækket i og med overgangen i 1967 fra en sekunddefintion med henvisning til Solen til en definition ud fra atomure. Ganske vist er soltiden ikke aldeles opgivet., idet man til stadighed sammenligner tidsmålinger baseret på atomurene med den astronomiske definerede tid. Af og til indskyder man - for at undgå afvigelser mellem de to skalaer - et skudsekund i atomtiden. Ved sådanne justeringer kan man fortsat sikre at tidsskalaen passer med de astronomiske observationer. Det er klart, at man på den måde har defineret en ny atomar tid til forskel fra den tidigere dynamiske tid, som blev defineret under henvisning til himmellegemernes bevægelser. Det viser sig imidlertid, at med den 9

10 nye sekunddefinition, vil den astronomiske tid komme bagefter atomtiden, således at astronomisk midnat ikke konstant vil finde sted kl præcis. Men en sådan ændring kan ikke accepteres. Derfor har man siden 1972 flere gange indskudt skudsekunder. Således sikres, at astronomisk midnat til stadighed indtræffer kl præcis. Skudsekunderne benytter imidlertid ikke noget videre i forhold til den generelle tendens til at fjerne tidsforståelsen fra Solen og fra det lokale. Atomurene og globaliseringen har stadig afgørende betydning for det tidsbegreb, som etablerer sig hos det moderne menneske. Tanken om en tid for hele verden - ja, måske endda for hele universet - har fascineret mange. Herhjemme blev Jens Olsen ( ) berømt for sit verdens-ur, som er et imponerende mekanisk præcisionsarbejde, som viser alle de korte og lange rytmer, som vi benytter til beskrivelse af tidens gang. Jens Olsens verdensur kan beses på Københavns Rådhus. Den globale samtidighed - konventionen om ures visning ud fra Greenwich Mean Time (GMT) - er en fundamental forudsætning for den verdensomspændende kommunikation. Mange aftaler og mange typer af samarbejde ville være umulige, hvis denne forudsætning ikke var opfyldt. Som eksempel på en moderne videreudvikling af den globale samtidighed kan man nævne den globale internettid, som urfirmaet Swatch introducerede i oktober 1998 som en opdeling af døgnet i 1000 beats, og som alle netsurfere verden over kan orientere sig efter (jævnfør Med sådanne konstruktioner kan der skabes en præcis international tidsreference, som kan gøre det lettere at træffe aftaler om at mødes på Internettet. Dermed har vi for alvor fjernet os fra den tidligere forestilling om den virkelige lokale tid (jævnfør den ovenfor nævnte jydske landsbypræst, 1877). Den virkelige tid opfattes af det moderne menneske som noget globalt. Det moderne begreb om nu er ikke som f.eks. nu et hos Grundtvig knyttet til nærvær (se [Øhrstrøm 1996]). Ud fra en grundtvigsk betragtning kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om fjernværets globale nu nogensinde vil kunne få samme kvaliteter som nærværets nu. Den moderne, lynhurtige og globale nyhedskommunikation har skabt forudsætningerne for en ny slags global medleven. Med denne konkrete oplevelse af det globale nu øges mulighederne for og udfordringerne til globalt engagement. På den anden side er det også klart, at den næsten momentane nyhedsformidling verden over øger risikoen for stress hos det enkelte menneske, hvis man da ikke vil henfalde 10

11 til generel ligegyldighed over for den globale samtids mange dramatiske begivenheder, som medierne serverer til aftenkaffen. Vi har altså opgivet forrige århundreder forestilling om en meget tæt forbindelse mellem den målte tid og naturens (især Solens) gang. I den forstand er idéen om den virkelige lokale tid opgivet. På den anden side er der i det mindste stadig hos det moderne menneske en lokal/national tid på kalender-niveau, som beskriver væsentlige sider af det eksempelvis danske kulturfællesskab. Samhørigheden fordrer fælles begivenheder fælles kalenderelementer. Vi må gøre noget i takt for at have et kulturfællesskab, der kan fungere i dagligdagens praksis. Hertil kommer, at intet menneske leve uden sit nu-og-her. Således forstået findes den virkelige lokale tid naturligvis stadig hos os. Referencer: Lundmark, L.: Tidens gång & tidens värde, Fischer & Rye, Söndertälje 1989 Smart, J.J.C. (Editor): Problems of Space and Time. New York, Macmillan, 1964 Øhrstrøm, P.: Grundtvig og internettet, Vartovbogen (Findes også på 11

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1 Den Gode Webservice version 1.0.1 W 1 Indhold Introduktion...3 Tid...4 Tidsangivelse...4 Tidssynkronisering...5 Referencer...6 MedCom. Den Gode Webservice version 1.0.1 2 Introduktion Den Gode Webservice

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 59/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 59/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 59/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: London, 28.11.-30.11.2003. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.870 kr. Klagerne blev indkvarteret på et andet

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport. 1 København, den 4. januar 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig statsautoriseret ejendomsmægler Solvejg Ramkær ApS Smedegade 6 4200 Slagelse Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning

Læs mere

Noget om tid. Mogens Dam Niels Bohr Institutet Københavns Universitet dam@nbi.dk

Noget om tid. Mogens Dam Niels Bohr Institutet Københavns Universitet dam@nbi.dk Noget om tid Mogens Dam Niels Bohr Institutet Københavns Universitet dam@nbi.dk Time is nature s way of preventing everything happening at once John Wheeler Lidt om, hvad jeg vil tale om Måling af tid

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 6. februar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Ændring af indstillinger s. 3. Parkering i lande med andre regler s. 4. Parkering i land med anden tidszone s. 7. Tilbage til fabriksindstilling s.

Ændring af indstillinger s. 3. Parkering i lande med andre regler s. 4. Parkering i land med anden tidszone s. 7. Tilbage til fabriksindstilling s. INDHOLDSFORTEGNELSE Indstilling af P-Watch s. 2 Ændring af indstillinger s. 3 Parkering i lande med andre regler s. 4 Parkering i land med anden tidszone s. 7 Tilbage til fabriksindstilling s. 8 Parkering,

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere