Den virkelige lokale tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den virkelige lokale tid"

Transkript

1 Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende. For det meste er der først og fremmest tale om en bearbejdet udgave af den tidsopfattelse, som Sir Isaac Newton ( ) lancerede i sit skelsættende hovedværk Principia fra 1687, hvori det hedder: "Absolut, sand og matematisk tid flyder jævnt af sig selv og ved sin egen natur uden relation til noget ydre." [Smart p. 81] Newton var i modsætning til f. eks. Leibniz tilhænger af forestillingen om absolut tid. Efter hans mening må man i princippet anerkende, at tiden kan gå uden, at noget sker - dvs. uafhængigt af begivenhederne. Newton formulerede sine fysiske love under anvendelse af en sådan uafhængig tidsparameter. Denne parameter er i princippet universel, fordi den ikke afhænger af konkrete begivenheder. Det er klart, at dette abstrakte tidsbegreb har haft betragtelig succes inden for de eksakte videnskaber, hvilket sikkert også er hovedgrunden til, at det lanceres med så stor styrke i uddannelsessystemet. Man skal på den anden side være både blind og døv, hvis man ikke ud over dette abstrakte tidsbegreb har lagt mærke til en systematisk ordning af det temporale forløb, som i modsætning til Newtons tidsbegreb i allerhøjeste grad afhænger af de lokale begivenheder. Det drejer sig om den måde, som vi som enkelte mennesker og som fællesskaber benytter for at ordne begivenhedernes rækkefølge. Man kan med et udtryk hentet fra et brev fra en vestjysk landsbypræst til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen fra sommeren 1877 tale om den virkelige lokale tid. Jeg vil her beskæftige mig med dette tidsbegreb og dets idéhistoriske videreudvikling. Vi skal se lidt nærmere på det nævnte vestjyske brev i dets kontekst samt på de bestræbelser, som sidst i det 19. århundrede førte fra den almindelige bevidsthed om tid som noget primært lokalt til etableringen af en fælles tid for et større geografisk område (her en dansk tid ) en idémæssig bevægelse, som kan ses som et skridt mod en almen accept af en globaliseret tid, som passer ganske godt med den newtonske absolutte tidsparameter, der er uafhængig af alt ydre. 1

2 Kirkeure ifølge Christian d. 5's danske lov I Christian d. 5's danske lov af 1683 var der en bestemmmelse ( ), der fastsatte, hvordan kirkeure skulle stilles. Efter denne paragraf var det forbundet med bødestraf at stille kirkeuret efter andet end Solen. De kirkelige handlinger skulle tidsmæssigt principielt fastsættes efter soltid. Klokkeren ved kirken havde ifølge loven ansvaret for, at kirkens ur blev stillet i overensstemmelse med Solen. Dette stillede i realiteten krav til klokkeren om et basalt kendskab til astronomi. Christian d. 5's danske lovs bestemmelse om kirkeure var i kraft indtil Og den fik stor betydning for den alment kulturelle opfattelse af tidens begreb som knyttet til det lokale. Der kan næppe være tvivl om, at man i offentligheden gennem hele denne periode i det væsentlige anså den lokale tid for at være den virkelige tid. Denne opfattelse kunne i øvrigt finde støtte i den almindelige praksis for tidsmåling på rejser, idet det eneste udbredte rejseur i 1700-tallet var transportable solure med indbygget kompas. Disse ure skulle i princippet indstilles efter den aktuelle breddegrad, hvilket må have styrket den opfattelse, at det i princippet er noget nyt jeg måler på det nye sted. Middelsoltid Solens tilsyneladende bevægelse er ikke jævn. Det betyder, at døgnets længde i årets løb varierer noget målt med et nøjagtigt mekanisk ur..det blev derfor især i løbet af 1800-tallet ganske almindeligt at orientere tidsmålingen efter den gennemsnitlige soltid, den såkaldte middelsoltid. Der står ikke noget i den nævnte bestemmelse fra Christian d. 5's danske lov om forskellen mellem sand soltid og middelsoltid. Men efterhånden valgte man at tolke bestemmelsen som et krav om at følge middelsoltiden. Sand soltid og middelsoltiden stemmer overens fire gange om året. I øvrigt kan forskellen være op til ca. et kvarter. Så længe middelsoltiden var den officielle tid måtte man altså i princippet måle den sande soltid med et nøjagtigt solur og derefter 2

3 korrigere med et antal minutter og sekunder, som man ville kunne finde i sin almanak. Disse forhold betyder, at kravet til klokkeren ved kirken ikke bare var en vis astromisk indsigt, men også tilstrækkelig indsigt til at kunne bruge en tabel over forskellen mellem sand soltid (som jo direkte kan måles) og middelsoltiden. Synkronisering af ure Et af de mest centrale spørgsmål i 1800-tallets diskussion om tidsregning drejede sig om etablering af en fælles tid over større landområder - altså spørgsmålet om synkronisering af ure, der befinder sig fjernt fra hinanden. Problematikken havde fået ekstra styrke efter, at John Harrison ( ) havde konstrueret et pålideligt søkronometer, idet et sådant ur jo umiddelbart gjorde den fælles anvendelse af samme tidsskala over et større område realistisk. Hvordan kan man sikre, at stationære ure på forskellige steder viser det samme? - Harrisons ur kan siges at være en løsning, idet der er tale om et ur, som kan transporteres uden at det i væsentlig grad går ud over gangen. Med et sådant ur kan man synkronisere urene A og B, som antages at befinde sig på forskellige steder. Hvis man nemlig anbringer Harrisons ur tæt ved A og stiller det efter A, og derefter transporterer det til B, kan man direkte aflæse, om A og B er synkroniserede. Synkronisering ved transport af ure er forbundet med visse ulemper. For det første er det en temmelig langsommelig metode. Ofte har man brug for en langt hurtigere metode til synkronisering af ure. For det andet er det trods alt en forholdsvis unøjagtig metode. Selv om Harrison og flere efter ham opnåede bemærkelsesværdige resultater i forbindelse med konstruktion af ure, som kunne tåle mange slags omskiftelser, vil man aldrig helt kunne eliminere de ydre forholds indvirkning på det transporterede ur. For at opnå en god og hurtig metode til synkronisering af ure etablerede man i forrige århundrede et system for tidssignaler. Det bedst kendte offentlige tidssignal var en såkaldt tidskugle på 5 fod i diameter placeret på en stang på Observatoriet ved London. Kuglen blev hejst op hver dag. Præcis kl lod man den falde ned. Fem minutter før tiden blev kuglen hejst halvvejs op. Kl blev den hejst helt op. Eftersom observatoriet ligger på en bakketop, kan kuglen let iagttages fra skibe i Londons havn, hvor man så kunne synkronisere søkronometrene. Dette system stammer fra I Danmark var det er allerede fra 1772 et tilsvarende system, idet der lidt før 12 hver onsdag og lørdag 3

4 blev hejst et flag på toppen af Rundetårn i København. Flaget blev strøget præcist klokken 12. I 1868 blev tidssignalet flyttet til Nikolai tårn og endnu senere blev det flyttet til Københavns Frihavn. I 1865 begyndte man i England at sende tidssignaler pr. telegrafi, og man anbragte tids-kugler i andre dele af landet. I England var stort set alle jernbaneselskaber gået over til Greenwich-tid i slutningen af 1840' erne, men det skulle vare endnu en halv snes år, før også de offentlige ure i de engelske byer var stillet efter Greenwich-tid. Generelt synes det at have været jernbanerne, som har givet det afgørende stød til introduktion af en fælles national tid. Det var som vi straks skal se også tilfældet i Danmark. Introduktionen af en fælles tid i Danmark I 1870erne skabte jernbanerne altså et problem for den danske tidsregning. I det årti kom jernbanerne for alvor til Jylland. F.eks. åbnedes i 1875 strækningerne Holstebro- Ringkøbing, Ribe-Bramminge og Ringkøbing-Varde. Jernbanens udbredelse skabte et problem, som ikke før havde spillet nogen særlig rolle i Danmark: Efter hvad skal ure stilles? Tidligere havde man kunnet orientere sig efter kirkeurene, der som nævnt ovenfor blev stillet i overensstemmelse med Christian V's danske lov fra Men nu skabte jernbanerne et problem. De havde nemlig tiden med fra København. Overalt i landet brugte jernbanerne Københavns tid til køreplanerne og som standard for urene på stationerne. Det skabte et problem i forhold til den traditionelle tidsregning. Forskellen mellem soltiden i København og soltiden i Vestjylland er jo omkring 15 minutter! Størst konflikt synes problemet at have forvoldt i forhold til den kirkelige tidsregning. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen modtog f.eks. i sommeren 1877 et brev fra en jysk landbypræst. Brevet findes (ligesom tilfældet er for de følgende breve i sagen) i Rigsarkivet, og det gengives her med moderniseret stavemåde: Siden jernbanerne blev indført i Jylland har en forvirring indsneget sig i den kirkelige tidsregning, idet nogle præster berammer gudstjenesten og de kirkelige handlinger efter Københavns tid, andre efter den virkelige lokale tid, atter andre snart efter den ene og snart efter den anden. Dette foranlediger en del usikkerhed og tidsspilde, måske tillige en dermed følgende lunkenhed for deltagelse i gudstjenesten. Jeg tror derfor, at det ville være gavnligt, om det 4

5 høje ministerium ville fastsætte én af de to tidsregninger som norm i det kirkelige. Såvidt jeg skønner, ville den virkelige lokale tid have det fortrin, at den ville stemme med ringningen ved solopgang og solnedgang, uagtet at jeg på den anden side må indrømme, at den københavnske tidsregning, især i nærheden af stationerne mere og mere vinder indgang i det borgerlige liv. Underdanigst En jydsk Landsbypræst Denne henvendelse har sikkert ikke været den eneste, som ministeriet modtog om problematikken. Ministeriet valgte at tage sagen op i en henvendelse til landets biskopper. Når man ikke handlede hurtigere hang det sikkert sammen med, at erfaringerne fra den anden side af Øresund skræmte noget. I Sverige havde man ved kongelig beslutning af 15/ afvist at indføre en fælles borgerlig tid med den begrundelse, at forskydningerne i forhold til 'de naturliga dagstiderna' [Lundmark p. 53] kunne komme op på næsten 32 minutter. Svenskerne følte simplethen, at der her var tale om et for utilstedeligt brud med den naturlig orden dvs. med den virkelige lokale tid. I Danmark var problemet dog mindre, idet der kun ville blive tale om halvt så store forskydninger som i Sverige. Rundskrivelse til biskopperne I 1877 blev der fra Kirke- og Under- visningsministeriet udsendt følgende forespørgsel til samtlige biskopper i landet: Ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at der navnlig på steder, der ligger meget vestligere end København, nu jævnlig opstår forvirring med hensyn til tiden for de kirkelige handlingers tilholdelse. Efter at nemlig jernbanenettet er blevet udstrakt over hele landet, er det blevet anset for nødvendigt at lade alle stationers ure uanset beliggenheden, følge Københavns klokkeslæt. Det samme gælder om Post- og Telegrafvæsenet. Herved sker det, at mange ved flere lejligheder må følge Københavns tid og derfor også følge den i det hele taget, altså også, med hensyn til kirketiden, mens andre holder sig til stedets klokkeslæt, påberåbende sig gammel skik, hvorfra det ikke er befalet at afvige. Da klokkeslæts- forskellen i landets forskellige egne er stor 5

6 nok til, at de påpegede omstændigheder kunne virke skadeligt, må ministeriet anse det for ønskeligt, at der fattes en bestem- melse om, hvorvidt man ved fastsættelse af tiden for gudstjenesten og kirkelige handlinger skal forstå Københavns klokkeslæt eller stedets eget klokkeslæt. Ministeriet udbeder sig Deres Højærværdigheds behagelige udtalelser herom. Biskopperne svarede prompte på brevet fra ministeriet. De fleste af svarene er jævnt kedelige. Biskopperne kunne godt se, at der måtte bringes orden i tiden, og at hovedstadens tid måtte være det mest oplagte bud på en fælles dansk tid. Et af svarene skiller sig dog ud fra de øvrige, nemlig svaret fra biskop Lind i Aalborg, som d. 1. august 1877 skrev: Da forskellen mellem Københavns og Aalborg Stifts klokkeslæt ikke på noget sted i stiftet når 15 minutter, og man på landet, hvor der næsten altid hersker nogen uvished om tiden, ganske almindeligt følger den skik ved gudstjenestelige handlinger at vente et kvarterstid på hverandre, er det vistnok for dette stifts vedkommende af mindre betydning, at fastsættelsen af tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger sker på den nævnte måde. Da det imidlertid i flere tilfælde kan være heldigt at have en regel og da de, der er nøjagtige med tiden stiller deres ure efter jernbanernes, skal jeg tillade mig at foreslå, at tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger bliver at forstå efter Københavns klokkeslæt, og at det indskærpes at alle kirkeure skal stilles efter jernbanernes. I marginen ud for biskoppens henvisning til de 15 minutter har en (tilsyneladende ret nævenyttig) embedsmand i kirkeministeriet tilføjet den nyttige oplysning: Vestervig, 16 minutter 21 sekunder! Biskop Lind var altså grebet i en notorisk fejl, eftersom Vestervig jo også dengang hørte med til Aalborg Stift. Men kirkeministeriet har forhåbentlig forstået, at denne fejl på ingen måde spillede nogen rolle i forhold til biskop Linds egentlige budskab: Vi venter jo alligevel et kvarterstid på hinanden her i Nordjylland! - Naturligvis havde Lind ikke noget imod, at de som absolut ville være super-nøjagtige med deres ure stiller dem efter Københavns tid. 'Lad dem bare det, vi skal nok vente på hinanden alligevel', synes han at have tænkt! Høring i Justitsministeriet Knap så gnidningsfrit gik det i Justitsministeriet. Den 21. februar 1879 svarede justitsminister Nellemann, at det måtte anses tvivlsomt om Kirke- og Under- 6

7 visningsministeriet har hjemmel til uden lovgivningens medvirkning at træffe de omspurgte foranstaltninger. Det har efter alt at dømme været hensynet til den omtalte bestemmelse i Christian d. 5. s danske lov, der her gjorde sig gældende. I Justitsministeriet kunne man naturligvis udmærket se behovet for at etablere en fælles dansk tid, og ministeren foreslog i svarskrivelsen, at man i Kirke- og Undervisningsministeriet gik i gang med et egentligt lovarbejde. Justitsministeren henstillede desuden til Kirke- og Undervisningsministeriets overvejelse, om der ikke, for at undgå alt for store afvigelser fra det virkelige klokkeslæt, muligen burde være anledning til i stedet for Københavns tid at tage tiden på et andet mere midt i landet beliggende sted til udgangspunkt. Selve sprogbrugen er her værd at bemærke. Nellemann tale om det virkelige klokkeslæt, hvilket naturligvis skal ses i modsætning til den uvirkelige, unaturlige og kunstige tidsregning, som man af praktiske grunde så sig nødsaget til at indføre i landet. Københavns tid som fælles dansk tid. Efter høringerne hos landets biskopper og i Justitsministeriet blev et lovforslag forelagt Folketinget. Med lov af 6. februar 1880 indførte Danmark så Københavns tid som fælles dansk tid. Den eneste alvorlige bekymring synes at have været, hvordan det ville gå med den lokale interesse for astronomi, hvis man ikke mere skulle tage hensyn til Solens stilling på himlen for at finde tiden, men kunne nøjes med at tage tiden på jernbanens ur. Kirke- og undervisningsminister J. C. H. Fischer betonede i sin forelæggelsestale i Folketinget oven i købet, at man ved samme lejlighed lovmæssigt kunne få fastslået overgangen fra sand soltid til middelsoltid. Ved at gå over til middelsoltid kunne man juridisk sikre, at alle døgn blev lige lange. Minister Fischer fremhævede dette med disse ord: at stille et ur efter et steds virkelige soltid er ikke hensigtsmæssigt, eftersom følgen deraf kunne være, at et ur der gik nøjagtigt hele året rundt, til visse tider ville komme til at afvige snart til den ene snart til den anden side indtil et helt kvarter. Siden slutningen af forrige århundrede har man derfor ikke regnet - i det mindste ikke i København - efter Solens og dagens tid, men man har regnet efter middelsoltid, der kan differere så meget fra den virkelige soltid, som jeg nylig nævnte. Allerede derved er der faktisk gjort brud på lovens regel. Men de forbedrede kommunikationsmidler, navnlig jernbanerne, 7

8 har ført med sig, at man nu snart over hele Danmark regner efter en anden tid end den, loven bestemmer. Man havde altså en lov, som tiden i bogstavelig forstand var løbet fra. Men med 1880-loven blev der bragt orden i sagerne - sådan da. Det skulle hurtigt vise sig, at loven bestemt ikke var uden problemer. Den holdt kun indtil 1894, hvor en ny lov om dansk tidsbestemmelse trådte i kraft. Fælles dansk tid pr. 1. januar 1894 Men med 1880-loven var der blevet indført en fælles dansk tid. Loven gav imidlertid problemer. Danmarks nabolande mod syd og nord kunne jo næppe forventes at ville indrette sig efter Københavns Observatoriums middelsoltid. Der var tydeligvis brug for en international konvention. Den kom i 1884, hvor en international kongres anbefalede et verdenomspændende tidszone-system med udgangspunkt i Greenwich. Sverige respekterede faktisk allerede i 1884 dette system, som indebar, at man indrettede sig tidsmæssigt med en times forskydning i forhold til Greenwich. Det betød, at den fælles danske tid i 1880erne kom til at afvige fra den svenske med 9 minutter og 41 sekunder. Det kunne naturligvis ikke gå i længden, og i 1893 forberedte den danske rigsdag så en ny lov om tidens bestemmelse, som skulle tage hensyn til den internationale konvention om tids-zone-systemet. Dansk tid skulle ifølge den nye lov bestemmes som middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Som det blev fremhævet i lovens bemærkninger skærer denne længdegrad Bornholm tæt ved Åkirkeby. Man kan altså sige, at med loven af 1894 skulle dansk tid skifte fra Københavns til Bornholms middelsoltid. Meget vittigt beskrev et af Folketingets medlemmer, Fredrik Bajer, i øvrigt under lovforslagets første behandling konsekvensen af lovens vedtagelse: Den overgang, som det gælder om at gøre, hvis dette lovforslag bliver lov, indskrænker sig til, at vi nytårsdag 1894 alle sammen må stille vore ure 9 minutter og 41 sekunder frem, og det er så ringe en ulempe, at jeg tror, at man nok kan finde sig deri. Hvis nogen skulle tænke, at man derved har skåret 9 minutter og 41 sekunder af sit liv, er det naturligvis kun tilsyneladende. Lovforslaget blev vedtaget uden problemer. Dermed accepterede Danmark den internationale konvention fra Dermed gjorde Danmark sit til, at man fik indført 8

9 det verdensomspændende tids-zone-system. Som en sidegevinst blev der dermed bragt overensstemmelse mellem svensk og dansk tidsregning. Jorden opdelt i tidszoner I 1876 foreslog den canadiske jernbaneingeniør, Stanford Fleming, at Jorden skulle opdeles i 24 tidszoner. På amerikansk initiativ indkaldte man så i 1884 til en international konference om spørgsmålet. På denne konference inddelte man Jorden i de foreslåede 24 tidszoner, så man i større områder kunne regne med en og samme tidsskala. Inden for sådanne tidszoner kan man forestille sig, at urene er synkroniseret eksempelvis ved transport eller med signalering. Hvis man overskrider grænsen mellem to zoner, må et medbragt ur stilles. Overgangen fra helt lokal (middel)soltid til vort nuværende system forløb forskelligt i de forskellige lande, men typisk via en national tid i første omgang. Denne moderne tidsskala svarende til tids-zone-systemet blev efter flere års diskussion indført i Danmark med en lov, der trådte i kraft 1. januar Denne fælles danske tid er stadig gældende norm her til lands, og der er siden 1884 kun foretaget marginale justeringer i den fælles danske tid først og fremmest introduktionen af sommertid. Globaliseret tid og lokal/national tid Den virkelige lokale tid, som landbypræsten fra Vestjylland skrev til ministeriet om, indgår næppe med sønderlig vægt i den moderne danskers bevidsthed. Tiden som den måles på ure, er nu mere end nogensinde før blevet global. Man opfatter ikke længere samme tætte forbindelse mellem Solen og tiden som tidligere. Forbindelsen blev yderligere svækket i og med overgangen i 1967 fra en sekunddefintion med henvisning til Solen til en definition ud fra atomure. Ganske vist er soltiden ikke aldeles opgivet., idet man til stadighed sammenligner tidsmålinger baseret på atomurene med den astronomiske definerede tid. Af og til indskyder man - for at undgå afvigelser mellem de to skalaer - et skudsekund i atomtiden. Ved sådanne justeringer kan man fortsat sikre at tidsskalaen passer med de astronomiske observationer. Det er klart, at man på den måde har defineret en ny atomar tid til forskel fra den tidigere dynamiske tid, som blev defineret under henvisning til himmellegemernes bevægelser. Det viser sig imidlertid, at med den 9

10 nye sekunddefinition, vil den astronomiske tid komme bagefter atomtiden, således at astronomisk midnat ikke konstant vil finde sted kl præcis. Men en sådan ændring kan ikke accepteres. Derfor har man siden 1972 flere gange indskudt skudsekunder. Således sikres, at astronomisk midnat til stadighed indtræffer kl præcis. Skudsekunderne benytter imidlertid ikke noget videre i forhold til den generelle tendens til at fjerne tidsforståelsen fra Solen og fra det lokale. Atomurene og globaliseringen har stadig afgørende betydning for det tidsbegreb, som etablerer sig hos det moderne menneske. Tanken om en tid for hele verden - ja, måske endda for hele universet - har fascineret mange. Herhjemme blev Jens Olsen ( ) berømt for sit verdens-ur, som er et imponerende mekanisk præcisionsarbejde, som viser alle de korte og lange rytmer, som vi benytter til beskrivelse af tidens gang. Jens Olsens verdensur kan beses på Københavns Rådhus. Den globale samtidighed - konventionen om ures visning ud fra Greenwich Mean Time (GMT) - er en fundamental forudsætning for den verdensomspændende kommunikation. Mange aftaler og mange typer af samarbejde ville være umulige, hvis denne forudsætning ikke var opfyldt. Som eksempel på en moderne videreudvikling af den globale samtidighed kan man nævne den globale internettid, som urfirmaet Swatch introducerede i oktober 1998 som en opdeling af døgnet i 1000 beats, og som alle netsurfere verden over kan orientere sig efter (jævnfør Med sådanne konstruktioner kan der skabes en præcis international tidsreference, som kan gøre det lettere at træffe aftaler om at mødes på Internettet. Dermed har vi for alvor fjernet os fra den tidligere forestilling om den virkelige lokale tid (jævnfør den ovenfor nævnte jydske landsbypræst, 1877). Den virkelige tid opfattes af det moderne menneske som noget globalt. Det moderne begreb om nu er ikke som f.eks. nu et hos Grundtvig knyttet til nærvær (se [Øhrstrøm 1996]). Ud fra en grundtvigsk betragtning kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om fjernværets globale nu nogensinde vil kunne få samme kvaliteter som nærværets nu. Den moderne, lynhurtige og globale nyhedskommunikation har skabt forudsætningerne for en ny slags global medleven. Med denne konkrete oplevelse af det globale nu øges mulighederne for og udfordringerne til globalt engagement. På den anden side er det også klart, at den næsten momentane nyhedsformidling verden over øger risikoen for stress hos det enkelte menneske, hvis man da ikke vil henfalde 10

11 til generel ligegyldighed over for den globale samtids mange dramatiske begivenheder, som medierne serverer til aftenkaffen. Vi har altså opgivet forrige århundreder forestilling om en meget tæt forbindelse mellem den målte tid og naturens (især Solens) gang. I den forstand er idéen om den virkelige lokale tid opgivet. På den anden side er der i det mindste stadig hos det moderne menneske en lokal/national tid på kalender-niveau, som beskriver væsentlige sider af det eksempelvis danske kulturfællesskab. Samhørigheden fordrer fælles begivenheder fælles kalenderelementer. Vi må gøre noget i takt for at have et kulturfællesskab, der kan fungere i dagligdagens praksis. Hertil kommer, at intet menneske leve uden sit nu-og-her. Således forstået findes den virkelige lokale tid naturligvis stadig hos os. Referencer: Lundmark, L.: Tidens gång & tidens värde, Fischer & Rye, Söndertälje 1989 Smart, J.J.C. (Editor): Problems of Space and Time. New York, Macmillan, 1964 Øhrstrøm, P.: Grundtvig og internettet, Vartovbogen (Findes også på 11

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00161-6/PH 2/12 Indholdsfortegnelse Ad 1. Indledning... 3 Ad 2. Detentionslokalerne... 4 Ad 3. Rapportgennemgang...

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv.

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 39 Offentligt www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Den 16.november

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1 Den Gode Webservice version 1.0.1 W 1 Indhold Introduktion...3 Tid...4 Tidsangivelse...4 Tidssynkronisering...5 Referencer...6 MedCom. Den Gode Webservice version 1.0.1 2 Introduktion Den Gode Webservice

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt

Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 30. april 2007 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2006-801-0009 Dok.: KSE40944 Ændringsforslag til Forslag til lov om

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden - Telefonisk tilgængelighed i almen praksis. Undersøgelse af muligheden for telefonisk kontakt blandt samtlige alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål S og T i samråd d. 16. august Spørgsmål S:

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål S og T i samråd d. 16. august Spørgsmål S: Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 443 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål S og T i samråd d. 16. august 2006 Spørgsmål S: Med henvisning til redegørelse på TRU alm. del

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

Urets historie i korte træk

Urets historie i korte træk Urets historie i korte træk Ægyptisk vandur, ca. 1400 f.kr. Steno Museet, Århus Et sandur eller timeglas. Blev opfundet i middelalderen. Romersk solur. Bemærk at dagen har 12 timer (se romertallene). Om

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Ækvatorialure Instrumentets dele

Ækvatorialure Instrumentets dele Ækvatorialure Brugbare mekaniske transportable ure var i almindelighed ikke til rådighed før 1700-tallet, og de var kostbare. Mange rejsende anvendte derfor at bestemme tidspunkter ved hjælp af solen,

Læs mere

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner 2016-44 Udlevering af relevante dele af handleplan til anbringelsesstedet Når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens 66, skal relevante dele

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 132 Offentligt

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 132 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 132 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom:

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 20. maj 2003 af arresten/detentionen i Aasiaat. I rapporten bad jeg politiet i Aasiaat, Politimesteren i

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01347/Dep. sagsnr. 16346 Den 3. juli 2012 FVM 052 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011 2011 13-4 Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

VIBORG STIFTSØVRIGHED

VIBORG STIFTSØVRIGHED VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00074-5/PH 2/13 Indholdsfortegnelse Ad 2. Detentionslokalerne... 3 Ad 3.2. Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-...

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Rentetilskud i tilfælde af misligholdelse af tilbagebetalingsordning vedr. studiegæld

Rentetilskud i tilfælde af misligholdelse af tilbagebetalingsordning vedr. studiegæld Rentetilskud i tilfælde af misligholdelse af tilbagebetalingsordning vedr. studiegæld Udtalt, at der i mangel af en i bekendtgørelsesform fastsat og kundgjort frist for indgivelse af ansøgning om rentetilskud

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010 Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmødet onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården 5. møde 2009/2010 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere