Den virkelige lokale tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den virkelige lokale tid"

Transkript

1 Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende. For det meste er der først og fremmest tale om en bearbejdet udgave af den tidsopfattelse, som Sir Isaac Newton ( ) lancerede i sit skelsættende hovedværk Principia fra 1687, hvori det hedder: "Absolut, sand og matematisk tid flyder jævnt af sig selv og ved sin egen natur uden relation til noget ydre." [Smart p. 81] Newton var i modsætning til f. eks. Leibniz tilhænger af forestillingen om absolut tid. Efter hans mening må man i princippet anerkende, at tiden kan gå uden, at noget sker - dvs. uafhængigt af begivenhederne. Newton formulerede sine fysiske love under anvendelse af en sådan uafhængig tidsparameter. Denne parameter er i princippet universel, fordi den ikke afhænger af konkrete begivenheder. Det er klart, at dette abstrakte tidsbegreb har haft betragtelig succes inden for de eksakte videnskaber, hvilket sikkert også er hovedgrunden til, at det lanceres med så stor styrke i uddannelsessystemet. Man skal på den anden side være både blind og døv, hvis man ikke ud over dette abstrakte tidsbegreb har lagt mærke til en systematisk ordning af det temporale forløb, som i modsætning til Newtons tidsbegreb i allerhøjeste grad afhænger af de lokale begivenheder. Det drejer sig om den måde, som vi som enkelte mennesker og som fællesskaber benytter for at ordne begivenhedernes rækkefølge. Man kan med et udtryk hentet fra et brev fra en vestjysk landsbypræst til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen fra sommeren 1877 tale om den virkelige lokale tid. Jeg vil her beskæftige mig med dette tidsbegreb og dets idéhistoriske videreudvikling. Vi skal se lidt nærmere på det nævnte vestjyske brev i dets kontekst samt på de bestræbelser, som sidst i det 19. århundrede førte fra den almindelige bevidsthed om tid som noget primært lokalt til etableringen af en fælles tid for et større geografisk område (her en dansk tid ) en idémæssig bevægelse, som kan ses som et skridt mod en almen accept af en globaliseret tid, som passer ganske godt med den newtonske absolutte tidsparameter, der er uafhængig af alt ydre. 1

2 Kirkeure ifølge Christian d. 5's danske lov I Christian d. 5's danske lov af 1683 var der en bestemmmelse ( ), der fastsatte, hvordan kirkeure skulle stilles. Efter denne paragraf var det forbundet med bødestraf at stille kirkeuret efter andet end Solen. De kirkelige handlinger skulle tidsmæssigt principielt fastsættes efter soltid. Klokkeren ved kirken havde ifølge loven ansvaret for, at kirkens ur blev stillet i overensstemmelse med Solen. Dette stillede i realiteten krav til klokkeren om et basalt kendskab til astronomi. Christian d. 5's danske lovs bestemmelse om kirkeure var i kraft indtil Og den fik stor betydning for den alment kulturelle opfattelse af tidens begreb som knyttet til det lokale. Der kan næppe være tvivl om, at man i offentligheden gennem hele denne periode i det væsentlige anså den lokale tid for at være den virkelige tid. Denne opfattelse kunne i øvrigt finde støtte i den almindelige praksis for tidsmåling på rejser, idet det eneste udbredte rejseur i 1700-tallet var transportable solure med indbygget kompas. Disse ure skulle i princippet indstilles efter den aktuelle breddegrad, hvilket må have styrket den opfattelse, at det i princippet er noget nyt jeg måler på det nye sted. Middelsoltid Solens tilsyneladende bevægelse er ikke jævn. Det betyder, at døgnets længde i årets løb varierer noget målt med et nøjagtigt mekanisk ur..det blev derfor især i løbet af 1800-tallet ganske almindeligt at orientere tidsmålingen efter den gennemsnitlige soltid, den såkaldte middelsoltid. Der står ikke noget i den nævnte bestemmelse fra Christian d. 5's danske lov om forskellen mellem sand soltid og middelsoltid. Men efterhånden valgte man at tolke bestemmelsen som et krav om at følge middelsoltiden. Sand soltid og middelsoltiden stemmer overens fire gange om året. I øvrigt kan forskellen være op til ca. et kvarter. Så længe middelsoltiden var den officielle tid måtte man altså i princippet måle den sande soltid med et nøjagtigt solur og derefter 2

3 korrigere med et antal minutter og sekunder, som man ville kunne finde i sin almanak. Disse forhold betyder, at kravet til klokkeren ved kirken ikke bare var en vis astromisk indsigt, men også tilstrækkelig indsigt til at kunne bruge en tabel over forskellen mellem sand soltid (som jo direkte kan måles) og middelsoltiden. Synkronisering af ure Et af de mest centrale spørgsmål i 1800-tallets diskussion om tidsregning drejede sig om etablering af en fælles tid over større landområder - altså spørgsmålet om synkronisering af ure, der befinder sig fjernt fra hinanden. Problematikken havde fået ekstra styrke efter, at John Harrison ( ) havde konstrueret et pålideligt søkronometer, idet et sådant ur jo umiddelbart gjorde den fælles anvendelse af samme tidsskala over et større område realistisk. Hvordan kan man sikre, at stationære ure på forskellige steder viser det samme? - Harrisons ur kan siges at være en løsning, idet der er tale om et ur, som kan transporteres uden at det i væsentlig grad går ud over gangen. Med et sådant ur kan man synkronisere urene A og B, som antages at befinde sig på forskellige steder. Hvis man nemlig anbringer Harrisons ur tæt ved A og stiller det efter A, og derefter transporterer det til B, kan man direkte aflæse, om A og B er synkroniserede. Synkronisering ved transport af ure er forbundet med visse ulemper. For det første er det en temmelig langsommelig metode. Ofte har man brug for en langt hurtigere metode til synkronisering af ure. For det andet er det trods alt en forholdsvis unøjagtig metode. Selv om Harrison og flere efter ham opnåede bemærkelsesværdige resultater i forbindelse med konstruktion af ure, som kunne tåle mange slags omskiftelser, vil man aldrig helt kunne eliminere de ydre forholds indvirkning på det transporterede ur. For at opnå en god og hurtig metode til synkronisering af ure etablerede man i forrige århundrede et system for tidssignaler. Det bedst kendte offentlige tidssignal var en såkaldt tidskugle på 5 fod i diameter placeret på en stang på Observatoriet ved London. Kuglen blev hejst op hver dag. Præcis kl lod man den falde ned. Fem minutter før tiden blev kuglen hejst halvvejs op. Kl blev den hejst helt op. Eftersom observatoriet ligger på en bakketop, kan kuglen let iagttages fra skibe i Londons havn, hvor man så kunne synkronisere søkronometrene. Dette system stammer fra I Danmark var det er allerede fra 1772 et tilsvarende system, idet der lidt før 12 hver onsdag og lørdag 3

4 blev hejst et flag på toppen af Rundetårn i København. Flaget blev strøget præcist klokken 12. I 1868 blev tidssignalet flyttet til Nikolai tårn og endnu senere blev det flyttet til Københavns Frihavn. I 1865 begyndte man i England at sende tidssignaler pr. telegrafi, og man anbragte tids-kugler i andre dele af landet. I England var stort set alle jernbaneselskaber gået over til Greenwich-tid i slutningen af 1840' erne, men det skulle vare endnu en halv snes år, før også de offentlige ure i de engelske byer var stillet efter Greenwich-tid. Generelt synes det at have været jernbanerne, som har givet det afgørende stød til introduktion af en fælles national tid. Det var som vi straks skal se også tilfældet i Danmark. Introduktionen af en fælles tid i Danmark I 1870erne skabte jernbanerne altså et problem for den danske tidsregning. I det årti kom jernbanerne for alvor til Jylland. F.eks. åbnedes i 1875 strækningerne Holstebro- Ringkøbing, Ribe-Bramminge og Ringkøbing-Varde. Jernbanens udbredelse skabte et problem, som ikke før havde spillet nogen særlig rolle i Danmark: Efter hvad skal ure stilles? Tidligere havde man kunnet orientere sig efter kirkeurene, der som nævnt ovenfor blev stillet i overensstemmelse med Christian V's danske lov fra Men nu skabte jernbanerne et problem. De havde nemlig tiden med fra København. Overalt i landet brugte jernbanerne Københavns tid til køreplanerne og som standard for urene på stationerne. Det skabte et problem i forhold til den traditionelle tidsregning. Forskellen mellem soltiden i København og soltiden i Vestjylland er jo omkring 15 minutter! Størst konflikt synes problemet at have forvoldt i forhold til den kirkelige tidsregning. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen modtog f.eks. i sommeren 1877 et brev fra en jysk landbypræst. Brevet findes (ligesom tilfældet er for de følgende breve i sagen) i Rigsarkivet, og det gengives her med moderniseret stavemåde: Siden jernbanerne blev indført i Jylland har en forvirring indsneget sig i den kirkelige tidsregning, idet nogle præster berammer gudstjenesten og de kirkelige handlinger efter Københavns tid, andre efter den virkelige lokale tid, atter andre snart efter den ene og snart efter den anden. Dette foranlediger en del usikkerhed og tidsspilde, måske tillige en dermed følgende lunkenhed for deltagelse i gudstjenesten. Jeg tror derfor, at det ville være gavnligt, om det 4

5 høje ministerium ville fastsætte én af de to tidsregninger som norm i det kirkelige. Såvidt jeg skønner, ville den virkelige lokale tid have det fortrin, at den ville stemme med ringningen ved solopgang og solnedgang, uagtet at jeg på den anden side må indrømme, at den københavnske tidsregning, især i nærheden af stationerne mere og mere vinder indgang i det borgerlige liv. Underdanigst En jydsk Landsbypræst Denne henvendelse har sikkert ikke været den eneste, som ministeriet modtog om problematikken. Ministeriet valgte at tage sagen op i en henvendelse til landets biskopper. Når man ikke handlede hurtigere hang det sikkert sammen med, at erfaringerne fra den anden side af Øresund skræmte noget. I Sverige havde man ved kongelig beslutning af 15/ afvist at indføre en fælles borgerlig tid med den begrundelse, at forskydningerne i forhold til 'de naturliga dagstiderna' [Lundmark p. 53] kunne komme op på næsten 32 minutter. Svenskerne følte simplethen, at der her var tale om et for utilstedeligt brud med den naturlig orden dvs. med den virkelige lokale tid. I Danmark var problemet dog mindre, idet der kun ville blive tale om halvt så store forskydninger som i Sverige. Rundskrivelse til biskopperne I 1877 blev der fra Kirke- og Under- visningsministeriet udsendt følgende forespørgsel til samtlige biskopper i landet: Ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at der navnlig på steder, der ligger meget vestligere end København, nu jævnlig opstår forvirring med hensyn til tiden for de kirkelige handlingers tilholdelse. Efter at nemlig jernbanenettet er blevet udstrakt over hele landet, er det blevet anset for nødvendigt at lade alle stationers ure uanset beliggenheden, følge Københavns klokkeslæt. Det samme gælder om Post- og Telegrafvæsenet. Herved sker det, at mange ved flere lejligheder må følge Københavns tid og derfor også følge den i det hele taget, altså også, med hensyn til kirketiden, mens andre holder sig til stedets klokkeslæt, påberåbende sig gammel skik, hvorfra det ikke er befalet at afvige. Da klokkeslæts- forskellen i landets forskellige egne er stor 5

6 nok til, at de påpegede omstændigheder kunne virke skadeligt, må ministeriet anse det for ønskeligt, at der fattes en bestem- melse om, hvorvidt man ved fastsættelse af tiden for gudstjenesten og kirkelige handlinger skal forstå Københavns klokkeslæt eller stedets eget klokkeslæt. Ministeriet udbeder sig Deres Højærværdigheds behagelige udtalelser herom. Biskopperne svarede prompte på brevet fra ministeriet. De fleste af svarene er jævnt kedelige. Biskopperne kunne godt se, at der måtte bringes orden i tiden, og at hovedstadens tid måtte være det mest oplagte bud på en fælles dansk tid. Et af svarene skiller sig dog ud fra de øvrige, nemlig svaret fra biskop Lind i Aalborg, som d. 1. august 1877 skrev: Da forskellen mellem Københavns og Aalborg Stifts klokkeslæt ikke på noget sted i stiftet når 15 minutter, og man på landet, hvor der næsten altid hersker nogen uvished om tiden, ganske almindeligt følger den skik ved gudstjenestelige handlinger at vente et kvarterstid på hverandre, er det vistnok for dette stifts vedkommende af mindre betydning, at fastsættelsen af tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger sker på den nævnte måde. Da det imidlertid i flere tilfælde kan være heldigt at have en regel og da de, der er nøjagtige med tiden stiller deres ure efter jernbanernes, skal jeg tillade mig at foreslå, at tiden for gudstjenester og kirkelige handlinger bliver at forstå efter Københavns klokkeslæt, og at det indskærpes at alle kirkeure skal stilles efter jernbanernes. I marginen ud for biskoppens henvisning til de 15 minutter har en (tilsyneladende ret nævenyttig) embedsmand i kirkeministeriet tilføjet den nyttige oplysning: Vestervig, 16 minutter 21 sekunder! Biskop Lind var altså grebet i en notorisk fejl, eftersom Vestervig jo også dengang hørte med til Aalborg Stift. Men kirkeministeriet har forhåbentlig forstået, at denne fejl på ingen måde spillede nogen rolle i forhold til biskop Linds egentlige budskab: Vi venter jo alligevel et kvarterstid på hinanden her i Nordjylland! - Naturligvis havde Lind ikke noget imod, at de som absolut ville være super-nøjagtige med deres ure stiller dem efter Københavns tid. 'Lad dem bare det, vi skal nok vente på hinanden alligevel', synes han at have tænkt! Høring i Justitsministeriet Knap så gnidningsfrit gik det i Justitsministeriet. Den 21. februar 1879 svarede justitsminister Nellemann, at det måtte anses tvivlsomt om Kirke- og Under- 6

7 visningsministeriet har hjemmel til uden lovgivningens medvirkning at træffe de omspurgte foranstaltninger. Det har efter alt at dømme været hensynet til den omtalte bestemmelse i Christian d. 5. s danske lov, der her gjorde sig gældende. I Justitsministeriet kunne man naturligvis udmærket se behovet for at etablere en fælles dansk tid, og ministeren foreslog i svarskrivelsen, at man i Kirke- og Undervisningsministeriet gik i gang med et egentligt lovarbejde. Justitsministeren henstillede desuden til Kirke- og Undervisningsministeriets overvejelse, om der ikke, for at undgå alt for store afvigelser fra det virkelige klokkeslæt, muligen burde være anledning til i stedet for Københavns tid at tage tiden på et andet mere midt i landet beliggende sted til udgangspunkt. Selve sprogbrugen er her værd at bemærke. Nellemann tale om det virkelige klokkeslæt, hvilket naturligvis skal ses i modsætning til den uvirkelige, unaturlige og kunstige tidsregning, som man af praktiske grunde så sig nødsaget til at indføre i landet. Københavns tid som fælles dansk tid. Efter høringerne hos landets biskopper og i Justitsministeriet blev et lovforslag forelagt Folketinget. Med lov af 6. februar 1880 indførte Danmark så Københavns tid som fælles dansk tid. Den eneste alvorlige bekymring synes at have været, hvordan det ville gå med den lokale interesse for astronomi, hvis man ikke mere skulle tage hensyn til Solens stilling på himlen for at finde tiden, men kunne nøjes med at tage tiden på jernbanens ur. Kirke- og undervisningsminister J. C. H. Fischer betonede i sin forelæggelsestale i Folketinget oven i købet, at man ved samme lejlighed lovmæssigt kunne få fastslået overgangen fra sand soltid til middelsoltid. Ved at gå over til middelsoltid kunne man juridisk sikre, at alle døgn blev lige lange. Minister Fischer fremhævede dette med disse ord: at stille et ur efter et steds virkelige soltid er ikke hensigtsmæssigt, eftersom følgen deraf kunne være, at et ur der gik nøjagtigt hele året rundt, til visse tider ville komme til at afvige snart til den ene snart til den anden side indtil et helt kvarter. Siden slutningen af forrige århundrede har man derfor ikke regnet - i det mindste ikke i København - efter Solens og dagens tid, men man har regnet efter middelsoltid, der kan differere så meget fra den virkelige soltid, som jeg nylig nævnte. Allerede derved er der faktisk gjort brud på lovens regel. Men de forbedrede kommunikationsmidler, navnlig jernbanerne, 7

8 har ført med sig, at man nu snart over hele Danmark regner efter en anden tid end den, loven bestemmer. Man havde altså en lov, som tiden i bogstavelig forstand var løbet fra. Men med 1880-loven blev der bragt orden i sagerne - sådan da. Det skulle hurtigt vise sig, at loven bestemt ikke var uden problemer. Den holdt kun indtil 1894, hvor en ny lov om dansk tidsbestemmelse trådte i kraft. Fælles dansk tid pr. 1. januar 1894 Men med 1880-loven var der blevet indført en fælles dansk tid. Loven gav imidlertid problemer. Danmarks nabolande mod syd og nord kunne jo næppe forventes at ville indrette sig efter Københavns Observatoriums middelsoltid. Der var tydeligvis brug for en international konvention. Den kom i 1884, hvor en international kongres anbefalede et verdenomspændende tidszone-system med udgangspunkt i Greenwich. Sverige respekterede faktisk allerede i 1884 dette system, som indebar, at man indrettede sig tidsmæssigt med en times forskydning i forhold til Greenwich. Det betød, at den fælles danske tid i 1880erne kom til at afvige fra den svenske med 9 minutter og 41 sekunder. Det kunne naturligvis ikke gå i længden, og i 1893 forberedte den danske rigsdag så en ny lov om tidens bestemmelse, som skulle tage hensyn til den internationale konvention om tids-zone-systemet. Dansk tid skulle ifølge den nye lov bestemmes som middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Som det blev fremhævet i lovens bemærkninger skærer denne længdegrad Bornholm tæt ved Åkirkeby. Man kan altså sige, at med loven af 1894 skulle dansk tid skifte fra Københavns til Bornholms middelsoltid. Meget vittigt beskrev et af Folketingets medlemmer, Fredrik Bajer, i øvrigt under lovforslagets første behandling konsekvensen af lovens vedtagelse: Den overgang, som det gælder om at gøre, hvis dette lovforslag bliver lov, indskrænker sig til, at vi nytårsdag 1894 alle sammen må stille vore ure 9 minutter og 41 sekunder frem, og det er så ringe en ulempe, at jeg tror, at man nok kan finde sig deri. Hvis nogen skulle tænke, at man derved har skåret 9 minutter og 41 sekunder af sit liv, er det naturligvis kun tilsyneladende. Lovforslaget blev vedtaget uden problemer. Dermed accepterede Danmark den internationale konvention fra Dermed gjorde Danmark sit til, at man fik indført 8

9 det verdensomspændende tids-zone-system. Som en sidegevinst blev der dermed bragt overensstemmelse mellem svensk og dansk tidsregning. Jorden opdelt i tidszoner I 1876 foreslog den canadiske jernbaneingeniør, Stanford Fleming, at Jorden skulle opdeles i 24 tidszoner. På amerikansk initiativ indkaldte man så i 1884 til en international konference om spørgsmålet. På denne konference inddelte man Jorden i de foreslåede 24 tidszoner, så man i større områder kunne regne med en og samme tidsskala. Inden for sådanne tidszoner kan man forestille sig, at urene er synkroniseret eksempelvis ved transport eller med signalering. Hvis man overskrider grænsen mellem to zoner, må et medbragt ur stilles. Overgangen fra helt lokal (middel)soltid til vort nuværende system forløb forskelligt i de forskellige lande, men typisk via en national tid i første omgang. Denne moderne tidsskala svarende til tids-zone-systemet blev efter flere års diskussion indført i Danmark med en lov, der trådte i kraft 1. januar Denne fælles danske tid er stadig gældende norm her til lands, og der er siden 1884 kun foretaget marginale justeringer i den fælles danske tid først og fremmest introduktionen af sommertid. Globaliseret tid og lokal/national tid Den virkelige lokale tid, som landbypræsten fra Vestjylland skrev til ministeriet om, indgår næppe med sønderlig vægt i den moderne danskers bevidsthed. Tiden som den måles på ure, er nu mere end nogensinde før blevet global. Man opfatter ikke længere samme tætte forbindelse mellem Solen og tiden som tidligere. Forbindelsen blev yderligere svækket i og med overgangen i 1967 fra en sekunddefintion med henvisning til Solen til en definition ud fra atomure. Ganske vist er soltiden ikke aldeles opgivet., idet man til stadighed sammenligner tidsmålinger baseret på atomurene med den astronomiske definerede tid. Af og til indskyder man - for at undgå afvigelser mellem de to skalaer - et skudsekund i atomtiden. Ved sådanne justeringer kan man fortsat sikre at tidsskalaen passer med de astronomiske observationer. Det er klart, at man på den måde har defineret en ny atomar tid til forskel fra den tidigere dynamiske tid, som blev defineret under henvisning til himmellegemernes bevægelser. Det viser sig imidlertid, at med den 9

10 nye sekunddefinition, vil den astronomiske tid komme bagefter atomtiden, således at astronomisk midnat ikke konstant vil finde sted kl præcis. Men en sådan ændring kan ikke accepteres. Derfor har man siden 1972 flere gange indskudt skudsekunder. Således sikres, at astronomisk midnat til stadighed indtræffer kl præcis. Skudsekunderne benytter imidlertid ikke noget videre i forhold til den generelle tendens til at fjerne tidsforståelsen fra Solen og fra det lokale. Atomurene og globaliseringen har stadig afgørende betydning for det tidsbegreb, som etablerer sig hos det moderne menneske. Tanken om en tid for hele verden - ja, måske endda for hele universet - har fascineret mange. Herhjemme blev Jens Olsen ( ) berømt for sit verdens-ur, som er et imponerende mekanisk præcisionsarbejde, som viser alle de korte og lange rytmer, som vi benytter til beskrivelse af tidens gang. Jens Olsens verdensur kan beses på Københavns Rådhus. Den globale samtidighed - konventionen om ures visning ud fra Greenwich Mean Time (GMT) - er en fundamental forudsætning for den verdensomspændende kommunikation. Mange aftaler og mange typer af samarbejde ville være umulige, hvis denne forudsætning ikke var opfyldt. Som eksempel på en moderne videreudvikling af den globale samtidighed kan man nævne den globale internettid, som urfirmaet Swatch introducerede i oktober 1998 som en opdeling af døgnet i 1000 beats, og som alle netsurfere verden over kan orientere sig efter (jævnfør Med sådanne konstruktioner kan der skabes en præcis international tidsreference, som kan gøre det lettere at træffe aftaler om at mødes på Internettet. Dermed har vi for alvor fjernet os fra den tidligere forestilling om den virkelige lokale tid (jævnfør den ovenfor nævnte jydske landsbypræst, 1877). Den virkelige tid opfattes af det moderne menneske som noget globalt. Det moderne begreb om nu er ikke som f.eks. nu et hos Grundtvig knyttet til nærvær (se [Øhrstrøm 1996]). Ud fra en grundtvigsk betragtning kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om fjernværets globale nu nogensinde vil kunne få samme kvaliteter som nærværets nu. Den moderne, lynhurtige og globale nyhedskommunikation har skabt forudsætningerne for en ny slags global medleven. Med denne konkrete oplevelse af det globale nu øges mulighederne for og udfordringerne til globalt engagement. På den anden side er det også klart, at den næsten momentane nyhedsformidling verden over øger risikoen for stress hos det enkelte menneske, hvis man da ikke vil henfalde 10

11 til generel ligegyldighed over for den globale samtids mange dramatiske begivenheder, som medierne serverer til aftenkaffen. Vi har altså opgivet forrige århundreder forestilling om en meget tæt forbindelse mellem den målte tid og naturens (især Solens) gang. I den forstand er idéen om den virkelige lokale tid opgivet. På den anden side er der i det mindste stadig hos det moderne menneske en lokal/national tid på kalender-niveau, som beskriver væsentlige sider af det eksempelvis danske kulturfællesskab. Samhørigheden fordrer fælles begivenheder fælles kalenderelementer. Vi må gøre noget i takt for at have et kulturfællesskab, der kan fungere i dagligdagens praksis. Hertil kommer, at intet menneske leve uden sit nu-og-her. Således forstået findes den virkelige lokale tid naturligvis stadig hos os. Referencer: Lundmark, L.: Tidens gång & tidens värde, Fischer & Rye, Söndertälje 1989 Smart, J.J.C. (Editor): Problems of Space and Time. New York, Macmillan, 1964 Øhrstrøm, P.: Grundtvig og internettet, Vartovbogen (Findes også på 11

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 15. april 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0876

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger 2017-21 Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger En journalist klagede til ombudsmanden over, at han efter et år endnu ikke havde fået en afgørelse på sin

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Grænser for brug af solohistorier

Grænser for brug af solohistorier Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt

Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt 2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv.

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 39 Offentligt www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Den 16.november

Læs mere

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00161-6/PH 2/12 Indholdsfortegnelse Ad 1. Indledning... 3 Ad 2. Detentionslokalerne... 4 Ad 3. Rapportgennemgang...

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

PROLOG SUPERFLEX SUPERMETRO PROLOG

PROLOG SUPERFLEX SUPERMETRO PROLOG 1. PROLOG PROLOG Hvis en flok rumvæsener blev sat til at beskrive metroen, ville de muligvis beskrive den som en maskine, der kan rekonfigurere forholdet mellem tid og rum i en by. Hvis de var særligt

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Så hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD

Så hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD HVAD ER TID? NOGET MÆRKELIGT NOGET Tiden er noget mærkeligt noget. Jeg har aldrig helt forstået, hvad den egentlig er for noget : Sådan indleder Kaj og Andrea Povl Kjøllers børnesang fra midten af 70 erne

Læs mere

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338

Læs mere

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR. Z Kommunalbestyrelse Ved brev af 3. juli 2008 har Skolestyrelsen rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007. 23.

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1

Den Gode Webservice. version 1.0.1 W 1 Den Gode Webservice version 1.0.1 W 1 Indhold Introduktion...3 Tid...4 Tidsangivelse...4 Tidssynkronisering...5 Referencer...6 MedCom. Den Gode Webservice version 1.0.1 2 Introduktion Den Gode Webservice

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen Udtalelse Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen Resumé 22. oktober 2018 Skatteministeriet havde ad flere omgange givet delvist afslag på aktindsigt til

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Det hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:

Det hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Viborg d. 20 januar 2016 Til Folketingets Restudvalg Vedr. Høringssvar om den ændrede Knivlov Kære medlemmer af Retsudvalget Jeg er helt klar over at denne

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 25. april 2005 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) vedrørende min inspektion den 16. maj 2003 af arresten/detentionen i Kangerlussuaq. I rapporten afgav jeg to henstillinger,

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Afslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Afslag på aktindsigt i intern  i Udlændinge- og Integrationsministeriet Radio24syv Att.: Jeppe Findalen Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V Sendt til jetf@radio24syv.dk Afslag på aktindsigt i intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet Jeg har nu foretaget

Læs mere

Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt

Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt Retsudvalget L 71 B - Bilag 9 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 30. april 2007 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2006-801-0009 Dok.: KSE40944 Ændringsforslag til Forslag til lov om

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018 2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011 2011 13-4 Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde FOB 2019-14 Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering Resumé En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt

Læs mere

Ad punkt 2. Ad punkt 2.2.

Ad punkt 2. Ad punkt 2.2. Den 3. januar 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 21. november 2000 af detentionen i Kalundborg. I rapporten anmodede jeg om en udtalelse mv. vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere