Pioneren. Han bragte viden om sex til folket, men måtte kæmpe for anerkendelse blandt sine egne. Portræt af Sten Hegeler. 16. Psykologernes fagmagasin

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Pioneren Han bragte viden om sex til folket, men måtte kæmpe for anerkendelse blandt sine egne. Portræt af Sten Hegeler. 16

2 Tilbageblik (2001) "Min anke mod psykologien er, at den ligefrem har været med til at fremelske de forkælede og navlebeskuende klienter, den nu skal forestille at helbrede, ved at godtage ethvert navlebeskuende tudefjæs, som man måske burde have givet rådet om at tage sig sammen!" Vivian Rud Linnebjerg, stud.theol., i debatartiklen "Verden uden for navlen", Psykolog Nyt, 2001 Psykologernes fagmagsin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 12. december 2015 Næste nummer: 23. januar 2016 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Sofie Amalie Klougart Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: , epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines: Nr. 1 (2016): (produktannoncer) & 8.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1 Nr. 2 (2016): 20.1 (produktannoncer) & 5.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 20.2 Nr. 3 (2016): 17.2 (produktannoncer) & 4.3 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 19.3 Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Rettelser I magasinet P nr. 05 har vi glemt at kreditere illustratoren af forsiden. Han hedder Magnus Voll Matthiesen. Vi beklager fejlen /Redaktionen Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Indhold Alle har prøvet at P-hacke en lille smule" 33 Syg af arbejde Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet af anmeldelser på området stiger. Dokumentationen mangler, siger Arbejdsskadestyrelsen. Forskere er uenige. 6 Fra os til jer Magasinet P ønsker en god jul og et godt nytår med kunst: Et digt til læserne, skrevet af forfatter Lone Hørslev. 4 Psykologien og de udsatte Danskere på børnehjem, åndssvageanstalter eller sindssygehospitaler har sjældent fundet vej til historiebøgerne. Nu er deres fortælling udkommet, og den handler også om psykologiens indtog i velfærdsstaten, skriver kronikør nr. 06 3

4 ISLAND Af Lone Hørslev Jeg forsøger at fylde min termodragt ud med mig selv. Det er et godt job. For vejene er blanke af is og jeg har pakket mig selv ind i termo og IKKE: Ikke glide, ikke falde, ikke være sorgfuld og ked af det, ensom, ikke være nærtagende og bange. Det er bare sådan det er. I nat da jeg gik ud for at tisse sad der en stor orange kat oppe i håndvasken. Jeg skreg fordi jeg blev forskrækket og fordi jeg vidste at den om lidt ville springe på mig og kradse mine øjne ud og triumfere i en uforståelig blodrus. Det gør katte. Der er ikke noget at gøre når det sker at angsten tager over og dragten er alt for langt væk. Digtet har verdenspremiere i magasinet P Illustraion: Sara Andreasson

5 Navigation ISLAND af Lone Hørslev Jeg forsøger at fylde min termodragt ud med mig selv. Det er et godt job. For vejene er blanke af is og jeg har pakket mig selv ind i termo og IKKE: Ikke glide, ikke falde, ikke være sorgfuld og ked af det, ensom, ikke være nærtagende og bange. Det er bare sådan det er. I nat da jeg gik ud for at tisse sad der en stor orange kat oppe i håndvasken. Jeg skreg fordi jeg blev forskrækket og fordi jeg vidste at den om lidt ville springe på mig og kradse mine øjne ud og triumfere i en uforståelig blodrus. Det gør katte. Der er ikke noget at gøre når det sker at angsten tager over og dragten er alt for langt væk nr. 06 5

6 Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr

7 Arbejdsskader ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet af anmeldelser på området stiger. Den videnskabelige dokumentation er ikke stærk nok, lyder Arbejdsskadestyrelsens forklaring, men den påstand strider mod nyere forskning. D et vakte opsigt langt uden for fagbevægelsens egne rækker, da Dagbladet Politiken sidste efterår bragte historien om, at fagforbundet FOA havde hentet tre millioner kroner hjem i erstatning til 47-årig kvindelig parkeringsvagt. Kvinden var blevet udsat for sexchikane af en kollega på sit job og fik den historisk høje erstatning, fordi det lykkedes FOA at vinde "en principiel sejr" ved at få Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende, at en vedvarende psykisk belastning kan give så alvorlige psykiske problemer i kvindens tilfælde en udløst depression at medarbejderen ikke længere kan passe sit arbejde. Sagen er ikke kun interessant på grund af det store erstatningsbeløb, men fordi den fortsat glimrer som en undtagelse til myndighedernes praksis i den slags sager. Selvom antallet af anmeldelser om psykiske arbejdsskader stiger i disse år, både i form af arbejdsulykker og såkaldte erhvervsskader, anerkendes psykiske lidelser generelt sjældnere end andre arbejdsrelaterede skader. Arbejdsskadestyrelsen udsendte for nylig rapporten Arbejdsskadestatistik 2014, der viser, at styrelsen sidste år modtog anmeldelser om såkaldte psykiske 2015 nr. 06 7

8 Arbejdsskader erhvervssygdomme svarende til en stigning på 56 procent på syv år. I samme periode fra i 2008 til 2014 faldt anerkendelsesprocenten fra 6,9 procent til 4,9 procent, mens gennemsnitligt 19,3 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme blev anerkendt i Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er forklaringen ganske enkel. Der foreligger fortsat ikke tilstrækkelige forskningsresultater og dermed den fornødne eksakte viden om, i hvilket omfang arbejdsmæssige belastninger kan føre til psykiske sygdomme, skriver styrelsen i sin seneste redegørelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg fra Men den konklusion stemmer ikke overens med forskningen på området, vurderer blandt andre Søren Kjær Jensen, der er advokat hos advokatfirmaet Elmer og Partnere, har speciale i erstatningsret og arbejdsskader og fører arbejdsskadesager for Højesteret. De seneste to år er der udgivet flere videnskabelige rapporter, der peger på en væsentlig sammenhæng mellem både mobning og traumatiserende oplevelser og psykisk sygdom som depression, siger han. Stærk evidens Rapporten, som ifølge Søren Kjær Jensen fremlægger den stærkeste dokumentation, er fra 2013 og hedder A scientific review addressing delayed onset posttraumatic stress disorder and posttraumatic depression. Den banede vejen for, at forsinket PTSD udløst af traumatiske begivenheder nu betragtes som erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen, og i konklusionen kan man læse, at "der er stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af depression". Der er altså ikke blot stærk sandsynlig sammenhæng mellem voldsomme begivenheder og udvikling af PTSD, men også mellem voldsomme begivenheder og depression. Alene det resultat burde føre til, at flere sager af den type anerkendes, men faktisk er vi vidne til det modsatte, siger Søren Kjær Jensen. Det undrer også Bo Netterstrøm, seniorforsker, speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere leder af Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Det er besynderligt, at traumatiske belastninger ikke anerkendes som depressionsudløsende, når nu PTSD-rapporten fra 2013 dokumenterer en stærk evidens for sammenhængen endda en stærkere evidens for udvikling af depression efter udsættelse for en traumatisk begivenhed end for udvikling af PTSD efter samme udsættelse, siger han. Heller ikke andelen af anerkendte sager om depression udløst af stressbelastninger på arbejdet har rykket sig meget. Stress og depression hænger sammen Sidste år blev 29 sager anerkendt i det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg, mens 22 sager blev anerkendt i Udvalget vurderer sager om psykiske lidelser, der ikke står på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme og tæller repræsentanter fra Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og offentlige og private fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Sidste år sendte Arbejdsskadestyrelsen 21 tvivlssager om depression udløst af stresspåvirkninger videre til udvalget, og heraf blev blot otte færre end en tredjedel af sagerne anerkendt. Fem år tidligere var andelen stort set den samme med fem anerkendte sager ud af i alt 16 forelagte sager. Det til trods for at Bo Netterstrøm og hans tidligere kolleger fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød allerede i 2008 udsendte en rapport, som åbnede døren for, at sager om 'uspecificerede belastningsreaktioner' og depression fremover skulle tages mere alvorligt og behandles i Erhvervssygdomsudvalget. Rapporten dokumenterer en sammenhæng mellem stress og udvikling af depression og konkluderer, at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet kan udvikle sig til depression. Fx hvis en medarbejder har været udsat for høje krav eller "manglende social støtte" fra ledelse og kolleger. Men over for magasinet P fastholder Jane Hansen, kontorchef i Center for Erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen, styrelsens konklusion til Folketingets beskæftigelsesudvalg. I et skriftligt svar henviser hun til, at PTSDrapporten fra 2013 "er den første systematiske gennemgang af epidemiologiske studier af sammenhængen mellem traumatiske begivenheder af katastrofekarakter og depression". 8 nr

9 Arbejdsskader En brækket knogle er let nok at dokumentere med en scanner, men for udenforstående er det svært at få øje på og "måle" et knækket sind hos en medarbejder, der er blevet mobbet. Annie Høgh, professor MSO, Københavns Universitet og forfatter til Modena-rapporten Rapportens konklusioner om 'delayed onset PTSD' er mere entydige, og Erhvervssygdomsudvalget afventer fortsat et peer review af rapporten vedrørende depression, skriver Jane Hansen. Ny praksis Søren Kjær Jensen kalder udviklingen på området "alarmerende". Specielt når man tager i betragtning, at antallet af anerkendte ulykker med psykisk skade er faldet dramatisk, selvom det er lettere at bevise sammenhæng mellem psykisk skade og en specifik arbejdsulykke end at bevise erhvervsskader, hvor sygdommen skal være opstået på grund af belastninger på arbejdet, siger han. I 2014 blev cirka halvt så mange anmeldelser af psykiske arbejdsulykker (psykisk chok, vold m.m., red.) anerkendt sammenlignet med 2008, selvom antallet af anmeldelser stort set er det samme i perioden. Alt i alt viser det, at Arbejdsskadestyrelsen fører en mere restriktiv praksis på området, end arbejdsskadesikringsloven lægger op til, siger Søren Kjær Jensen. Det afviser Arbejdsskadestyrelsen over for magasinet P. Styrelsen forklarer derimod faldet i antallet af anerkendte psykiske arbejdsskader, der er udløst af ulykker, med en generel praksisændring på hele området. En ændring, der er kommet på grund af en højesteretsdom fra november Den slog fast, at forbigående skader "bagatelagtige skader og forbigående smerter, der går over af sig selv" fremover ikke længere kan betragtes som personskader efter arbejdsskadesikringsloven. Omvendt bevisbyrde Arbejdsskadestyrelsens konklusion har vidtrækkende konsekvenser for tusindvis af danskere. I dag behøver styrelsen kun at anerkende sager og efterfølgende eventuelt tilkende godtgørelse eller erstatning når skadesanmelderen kan levere tilstrækkelig dokumentation for, at den psykiske lidelse "udelukkende eller i overvejende grad" er opstået på grund af anmelderens arbejde. Uanset om sygdommen er udløst af en ulykke, eller om den anmeldes som en erhvervssygdom. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem dit arbejde og årsagen til skaden, skriver Arbejdsskadestyrelsen på sin hjemmeside. Kun i sager om anmeldte sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, er det derimod Arbejdsskadestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden og dokumentere, at andre forhold end de arbejdsmæssige "med overvejende sandsynlighed" er årsag til sygdommen. Og den fortegnelse indeholder kun en enkelt psykisk lidelse: PTSD, posttraumatisk stressreaktion, der udløses af "hændelser af exceptionelt truende og katastrofelignende karakter". Lader sig ikke rokke Tidligere i år udsendte det såkaldte Modenaprojekt ellers en rapport, der banede vejen for en åbning for, at depression kunne optages på listen. En af forskerne bag rapporten hedder Annie Høgh, og hun er professor MSO ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun fortæller, at hun egentlig forventede, at rapporten ville få Arbejdsskadestyrelsen til at ændre praksis på området. Der er tale om den hidtil mest omfattende undersøgelse af risikoen for at udvikle depression ved mobning på arbejdspladsen, og i løbet af et femårigt projektarbejde har vi fundet og dokumenteret en stærk sammenhæng mellem at føle sig mobbet på arbejdspladsen og at udvikle depression to år senere, siger hun. Modena-rapportens fund blev diskuteret på et møde i Erhvervssygdomsudvalget i marts måned i år, men efter mødet udsendte Arbejdsskadestyrelsen en pressemeddelelse med overskriften 'praksis for anerkendelse af psykiske sygdomme er uændret' nr. 06 9

10 Arbejdsskader Der er ikke blot stærk sandsynlig sammenhæng mellem voldsomme begivenheder og udvikling af PTSD, men også mellem voldsomme begivenheder og depression. Alene det resultat burde føre til, at flere sager af den type anerkendes, men faktisk er vi vidne til det modsatte. Søren Kjær Jensen, advokat med speciale i erstatningsret og arbejdsskader Endnu engang vendte styrelsen tommelfingeren nedad. Rapporten skaber ikke grundlag for at optage depression eller andre psykiske sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter udsættelse for mobning. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt lægefaglig dokumentation for en generel sammenhæng mellem mobning og udvikling af psykiske sygdomme, skriver Arbejdsskadestyrelsen i pressemeddelelsen. Det undrer Annie Høgh. Når man først har anerkendt, at arbejdsskader kan være psykiske, er det et stort problem, at man ikke også anerkender metodikken, der kan undersøge, hvornår der er tale om psykiske arbejdsskader, siger hun. Videnskabelig tvist Stridens kerne er de tre magiske ord "tilstrækkelig lægefaglig dokumentation". Gennem årene har de været omdrejningspunktet i adskillige arbejdsretslige sager mellem to sider: arbejdsgivere, der mener, at alt for mange anmelder psykiske arbejdsskader; og fagforbundene, der mener, at alt for få sager anerkendes. Men ordene dækker også over en videnskabelig tvist mellem forskere, der arbejder med at dokumentere psykiske arbejdsskader. Tvisten ridses op i Modena-rapportens konklusion, hvori der indledningsvist står, at "undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, som har vist en stærk sammenhæng mellem at opleve sig som mobbet på arbejdspladsen og risikoen for udvikling af depression". Men i det følgende afsnit i konklusionen står der også: "Det er imidlertid ikke ved en serie særskilte analyser lykkedes entydigt at bekræfte sammenhængen mellem depression og uafhængige mål for mobning på arbejdspladsen. Det betyder dog ikke, at en årsagssammenhæng mellem mobning og risiko for depression er afkræftet, men de ofte rapporterede sammenhænge mellem mobning og depression kan ikke ukritisk opfattes som årsagssammenhænge." Eller som medforfatter af rapporten Jens Peter Bonde, professor og ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, konkluderer i en efterfølgende afrapportering: "Der kan ikke gives noget definitivt svar på, om mobning på jobbet er en uafhængig risikofaktor for udvikling af depression." Og lige præcis her hopper kæden af, mener Bo Netterstrøm. Ifølge ham opstiller Modena-rapporten en fejlagtig præmis, når forfatterne forgæves forsøger at undersøge "uafhængige" mål for psykisk sygdom og for de belastningsfaktorer på arbejdspladsen, der udløser psykisk sygdom. Et objektivt mål for mobningen på arbejdspladsen ville fx være, at andre kolleger også bekræfter, at der foregår mobning. Men på en arbejdsplads er der måske to ud af 100, der mobbes, og det betyder, at risikoen for mobning ikke kan aflæses statistisk eller "objektivt", siger Bo Netterstrøm. Ifølge ham er det en "uundgåelig metodologisk svaghed" i psykiske arbejdsskadesager, 10 nr

11 Arbejdsskader at belastningsfaktorerne og sygdommene kun kan måles ud fra subjektive skøn. Men at man ikke kan bevise noget lægevidenskabeligt er ikke det samme som, at det ikke finder sted, siger han. Annie Høgh forklarer, at det er meget svært at dokumentere en objektiv og direkte årsagssammenhæng mellem fx mobning og en psykisk lidelse. Der spiller mange faktorer ind, som er svære at undersøge, og folks egen oplevelse af mobning kan fx ikke bruges som objektiv målestok, siger hun. Her kan man ikke bruge lægevidenskabelige metoder. En brækket knogle er let nok at dokumentere med en scanner, men for udenforstående er det svært at få øje på og "måle" et knækket sind hos en medarbejder, der er blevet mobbet, siger Annie Høgh. Problematisk krav Mobning er et godt eksempel. Ifølge Annie Høgh er sms'er, mails og Facebook-kommentarer i praksis det tætteste, man kommer på 'objektiv' dokumentation af eksempelvis mobning. Men den slags bevisindsamling kræver, at man er forudseende, og mobning er typisk en proces, der foregår over lang tid. Det er ikke noget, folk erkender hurtigt, og de fleste vil modsætte sig, at det sker for dem, siger hun. I sin redegørelse til beskæftigelsesudvalget fra i år peger Arbejdsskadestyrelsen selv på problemet. "Det er en særlig udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger beskrevet og dokumenteret," står der. Det gælder ifølge styrelsen blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor belastningen "ofte er den enkeltes oplevelse" i modsætning til overgreb, som er "objektivt konstaterbare". Men når man ikke kan få en beskrivelse af den psykiske belastning fra andre end anmelderen selv, fx i sager om mobning eller sexchikane, hvor der typisk ikke er vidner, må man jo bruge det bevismateriale, der er. Og så længe der ikke er andre forhold, der taler for, at den psykiske sygdom skulle være udløst af noget andet, må det jo være tilstrækkeligt, siger Søren Kjær Jensen. Men også såkaldt 'objektive' mål for psykiske belastningsfaktorer og psykiske lidelser giver forskere grå hår i hovedet. Et eksempel er antallet af arbejdstimer. Man kan godt måle dem, men det er ikke en brugbar indikator for psykisk belastning, når man går den lidt efter i sømmene. For visse medarbejdere kan mange ugentlige arbejdstimer være en indikator på stor arbejdsglæde og engagement, mens det for andre medarbejdere kan være en pestilens og en direkte årsag til stress og i sidste ende udløse depression, siger Bo Netterstrøm. Alt i alt leder de forskellige metodiske problemer frem til én konklusion, mener Bo Netterstrøm: Arbejdsskadeforsikringssystemet egner sig ganske enkelt ikke til at håndtere psykisk sygdom nr

12 Nyheder om psykologi Aktuelt Af redaktionen Belgien: Sejr for klinisk psykologi Psykologer mobbes mest Psykologer oplever i højere grad end akademikere generelt, at der er problemer med mobning på deres arbejdsplads. Mens 15 procent af psykologerne i høj eller nogen grad oplever problemer med mobning, ligger tallet på 11 procent for akademikere. Det viser en netop udgivet rapport om mobning, som Akademikerne står bag. Hver tiende psykolog er blevet mobbet inden for de seneste seks måneder. Langt de fleste oplever mobningen fra de nærmeste kollegaer, men chefer mobber også, og det giver sygefravær og stress. Det belgiske Superior Health Council, der er øverste rådgiver for landets sundhedsminister, har offentliggjort en 75 siders rapport med nye definitioner af klinisk psykologi og om kliniske psykologers professionelle position i sundhedsvæsenet. Rapporten kommer i kølvandet på en ny lov, der for første gang anerkender psykologer som officielle sundhedsprofessionelle, og er resultatet af et langt udvalgsarbejde i rådet med deltagelse af både videnskabelige eksperter og den belgiske psykologforening. Kritik af patientombud Hver gang der sker en fejl eller såkaldt 'utilsigtet' hændelse i sundhedssektoren, skal den rapporteres til Patientombuddet, som skal analysere og formidle viden til sundhedsvæsenet for at styrke læringen og forebygge fejl og klager. Men opgaven er ikke blevet løst, siger statsrevisorerne i en ny beretning, der kritiserer, at Patientombuddet ikke har sikret et centralt overblik over utilsigtede hændelser, og at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har overvejet, hvordan opgaven skulle løses, da rammebetingelserne blev ændret i FEJL! USA: Adfærdsanalytisk fejde i retten Er det sundt eller skadeligt at give udviklingshæmmede eller autistiske børn og unge stød for at korrigere deres adfærd? Det er kernen i en opsigtsvækkende retssag i den amerikanske stat Massachusetts, der begyndte i slutningen af oktober. I centrum står The Judge Rotenberg Center, der arbejder med anvendt adfærdsanalyse (ABA) og siden 1988 bl.a. har brugt stød i arbejdet med adfærdsudfordrede unge, men som myndigheder og aktivister, der bekender sig til positiv adfærdsstøtte (PBS), vil have lukket, da de mener, metoden er skadelig. 12 nr

13 2015 nr

14 Videnskab Ny forskning Internetmobning og voldelige computerspil Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Har kognitiv stil forbindelse til fundamentalisme? Internettet er på historisk rekordtid blevet et medium for de fleste. Gaming-industrien (spil) er det seneste årti eksploderet internationalt. Mere end 70 procent af børn spillede alene i 2001 computerspil hver dag. Forskningen er derfor begyndt at interessere sig for, hvordan det påvirker brugerne. Et fænomen, som især rammer børn og unge, er internetmobning. Med de teknologiske muligheder er det muligt under dække af 'anonymitetens luksus' at true og skade andre. Noget, som man ellers ikke vil sige ansigt-til-ansigt med den anden. Der findes adskillelige stærkt voldelige computerspil, hvor spilleren bliver aktivt involveret i at pine, slagte og dræbe andre mennesker. Medierne bringer jævnligt historier om, hvordan det gør brugeren mere aggressiv og voldelig. Man kan så spørge, om internetmobbere er brugere af voldelige computerspil mere end andre? Et systematisk review af forskningen er nu publiceret. Man identificerede undersøgelserne ved at gennemgå 40 databaser. Resultaterne var blandede: Nogle undersøgelser fandt klare sammenhænge mellem aktivt brug af voldelige computerspil og mere netmobning. Interessant var her, at især forhøjet aggression var en medierende faktor. Andre studier, derimod, fandt ingen klare sammenhænge. Hvad gør man så, når resultaterne er modstridende? Forsker videre. Dog er det klokkeklart, at udbredelsen af internetmobning og voldelige computerspil er stærkt stigende. Derfor foreslår forskeren intervention i familie-, skole- og lokalsamfund. Selv om der måske ikke er en forbindelse mellem de to fænomener, så ved vi: 1. Ofre for netmobning kan blive alvorligt psykologisk skadet. 2. Nogle voldelige computerspillere bliver mere aggressive og isolerer sig fra andre. Kilde Lo Quing (2915). When Cyberbullying Meet Gaming: A Systematic Review of the Literature." J Psychol Psychoterer, 5: 4. (online). Menneskets måde at tænke på forandrer sig kvalitativt gennem vores udvikling. Kognitiv stil er også nært forbundet med moral. Hvad man anser for rigtigt og forkert. Realistisk tænkning, som voksen, er forventelig. Men der er her stor forskel på, hvordan realistisk skal forstås. Konkret Realisme (KR) betyder: Man skelner klart mellem virkelighed og fantasi. Man gør det på en konkret måde, ud fra 'synlige' kendetegn. Abstrakt Realisme (AR) handler derimod om følgende centrale evner: Mentalt at kunne håndtere og forbinde mange variabler; tænke systematisk over, hvad sker i fremtiden; logisk kombinering, ikke kun af synlige, men også af forestillede begivenhedsforløb; evnen til at forudse og skelne mellem konsekvenserne af bestemte handlinger; evnen til at gennemskue konsistensen/inkonsistensen af argumenter; evnen til at tænke relativistisk om individer og grupper. Vi lever i en tid, der er stærkt præget af religiøs fundamentalisme og højreorienteret autoritanisme. Der er adskillige grunde til, at fx et ungt menneske bliver tilhænger af sådanne ideologier. Men øger måden at tænke på risikoen for at ende der? 'Tænkestil' regulerer jo markant forståelsen af den verden, vi lever i. Så hænger kognitiv stil sammen med tendensen til radikalitet og religiøs fundamentalisme? Bridges & Harnes har undersøgt dette højst aktuelle fænomen. Et sample af unge i senpuberteten og unge voksne indgik i undersøgelsen. De gennemgik en traditionel 'tænke-test'. Dernæst fulgte test, som målte deres grad af henholdsvis højreorienteret autoritanisme og religiøs fundamentalisme. Resultaterne viste, at kun 40 procent havde udviklet AR i aldersgrupperne. Det fremgik også, at kvinder, men ikke mænd, med lave AR-scorer havde større tilbøjelighed til højreradikalisme og fundamentalisme. Fundet skal dog ikke overdrives, da kun 1-5 procent af variansen kunne forklares med køn. Kilde Bridges, K. R & Harnish, R. J. (2015). Gender Differences in Formal Thinking: Their Impact on Right-Wing Authoritarianism and Religious Fundamentalism." Psychology, 6 (published online). 14 nr

15 Hvorfor lyder mol-akkorder så triste? Virker kognitiv terapi på perfektionister? Som udøvende musiker har jeg længe været fascineret af akkorders forskellige emotionelle tone og den stemning, musik bringer os i. Sammenhængen mellem musik og følelser er åbenlys: I adskillelige film manipuleres vores følelser bevidst med musik. Opera er ensbetydende med store dramatiske og dybt inderlige følelser. Virkemidlerne i operaorkestret og mellem sangerne er enorme. Men vores følelser regisseres helt ned på enkeltelementet: Akkorden. Dur virker 'frisk' og 'glad', mens mol vækker følelser hos mange af nedstemthed. Måneden november med låg over landet er overskyet, med havgus, halvmørk, kold og bar. Den emotionelle farvetone frisk og glad dur tydeligvis ikke til november, mens mol stemmer bedre med humøret. Men hvorfor lyder molakkorder egentlig så triste? Det undersøges i faget 'musikologi'. En undersøgelse af over børn og unge viste en stærk sammenhæng mellem mol- og dur-akkorder og oplevede følelser. Fx betyder volumen og tonelængde meget: Spillet højt og kort forbindes mol med 'vrede'. Spillet stille og forlænget associeres akkorden med 'trisesse'. Men aldrig med glæde, optimisme eller gåpåmod. En pointe er også: Ikke-musikalske mennesker har her svært ved at høre, om det er en dur- eller mol-akkord. Men det betyder ikke noget for de oplevelser, følelser og stemninger, musikken vækker. Så med udgangspunkt i følelsen, kan de afgøre forskellen. Musikoplevelsen kan derfor være lige så intens og berigende for den ikkemusikalske som den musikalske. Heldigvis, for ellers vil pladserne nok blive temmelig tyndt besat ved koncerter. At være punktlig og omhyggelig er nødvendigt både på arbejdet og studiet. Dog med en vis fleksibilitet til at afvige fra pligter af hensyn til, hvad der kan ske af uforudsete hændelser. Perfektionisme, derimod, handler om vanskeligheder med at tolerere uforudsigelighed og ændre tanke- og handlemønster. "Det skal være perfekt!" Opgaven er gjort allerbedst, afleveret til tiden, uden slinger i valsen. Når pligtopfyldenhed kammer over i perfektionisme, kan det gå hen og blive et psykisk problem. På arbejdspladser, hvor der sker markante ændringer, kan stress ramme den perfektionistiske hårdere end andre. Eller: Den stærkt pligtorienterede 12-tals student, som efter gymnasiet starter på psykologistudiet. Klarer hun sig blot lidt ringere end forventet, kan det skabe problemer med selvværdet. For nogle i så høj grad at professionel hjælp kan blive nødvendig i form af fx kognitiv terapi. Men virker kognitiv terapi på perfektionister? Det har en undersøgelse nu set på. Studenter, som scorede højt på den såkaldte FMPS perfektionisme-skala, blev rekrutteret. Man lavede dernæst et såkaldt semi-eksperimentelt forsøg, med test før og efter terapien. Den kognitive gruppeterapi handlede om at ændre tankemønstrene hos gruppen. Terapiforløbet bestod af otte 90-minutters forløb. Efter-testen demonstrerede en signifikant stigning i tankemæssig fleksibilitet samt et fald i perfektion. Men var effekterne holdbare? En opfølgning fire uger efter viste, at dét var de. Kilde Willimek, D. & Willimek, B. (2014). Why do Minor Chords Sound Sad? The Theory of Musical Equilibrium and the Emotions of Chords." J Psychol Psychoter, 4 (online). Kilde Nazarzadeh, R. B., et al. (2015). Effectiveness Of Cognitive- Behavior Theraphy on Cognitive Flexibility in Perfectionists". Psychology, 6 (published online) nr

16 16 nr

17 Af Jørgen Carl, redaktør Psykolog Nyt ( ) Foto af Sofie Amalie Klougart 2015 nr

18 Portræt Sexologien som psykologisk disciplin har haft en ihærdig bannerfører i Sten Hegeler. Frisættelsen af det naturlige driftsliv har dog kun været et af mange projekter for den nu 92-årige psykolog. A t omtale Sten Hegeler som 'aktuel' tangerer det ufrivilligt komiske. Den mest kendte danske psykolog overhovedet, foruden sexolog, forfatter, redaktør, debattør og meget, meget mere, har nærmest ikke været af plakaten, siden han i 1948 udgav Hvordan, Mor? Evigt aktuel, hvis det endelig skal være. Alligevel er han selvfølgelig akkurat nu genstand for en helt særlig interesse i kraft af en netop udkommet erindringsbog. Journalisten Gitte Løkkegaard har for Lindhardt & Ringhof skrevet portrættet af Dobbeltbastarden, som bogen hedder. Baseret på en lang række interviews med hovedpersonen og suppleret af omfattende arkivstudier. Sten Hegeler har livet igennem været flittigt optrædende i offentligheden og har overalt haft ærinder, der har sat dagsorden. Der har været et solidt materiale at sætte tænderne i. Og lad det være sagt, uden at dette skal gøre det ud for en anmeldelse: Missionen er fremragende gennemført dette må blive bogen om Sten Hegeler fra fødsel til ja, pas nu på: Der er stadig et glimrende blodomløb, skarpe meninger og offensive udmeldinger fra den nu 92-årige kulturpersonlighed. Livet i den sene alder anskues ikke udelukkende retrospektivt, nok er genren erindringer, men ikke fra en person, der anser sig selv for at være kommet endegyldigt i mål. Mere vase end Freud Traditionelt har hans hofdisciplin, sexologien, nok hørt hjemme under lægernes domæne hvis man ser bort fra de skarer af skolelærere, som med svedige håndflader har prøvet at overvinde deres egen og elevernes blusel over det prekære emne. Sten Hegeler var da også selv medicinstuderende, endda på femte år, da han udsendte bogen om, hvordan vi bliver til skrevet til børn i børnehavealderen. Siden jeg var to år gammel, var det mit højeste ønske at blive læge. Det vil sige, det ønske faldt pudsigt nok sammen med min mors. Så jeg gik år ud og år ind på medicinstudiet, men følte mig 18 nr

19 Portræt fremmed i miljøet og kørte så helt fast i anatomien. Stoffet ville ikke blive hængende, og faget interesserede mig ikke, siger han. På det tidspunkt gik Sten Hegelers overvejelser på enten at blive plastikkirurg eller psykiater, altså det totale spænd mellem ydre og indre. Der stod hans valg inden for lægevidenskaben og var et indicium på, at han var havnet på en gal hylde. Til en fest møder jeg så en psykologistuderende, og han gør mig opmærksom på, at der er et studium, der hedder psykologi. Det lød for mig, som om det var meget tættere på min interesse. I kraft af ham opdagede jeg psykologien. Da jeg kom til psykologien, kom jeg hjem. Eller det var i hvert fald meget tættere på at være hjemme. Jeg må anføre dette forbehold, fordi studiets indhold reelt ikke svarede til, hvad jeg interesserede mig for. Jeg var ikke mindst optaget af Freud og fandt hurtigt ud af, at jeg ville være psykoanalytiker. Men Freud var bestemt ikke inde i varmen på studiet. Der var ingen psykoanalyse, ikke en dyt, faktisk direkte modstand mod faget, så jeg læste ved siden af universitetet privat hos en psykoanalytiker. Imens beskæftigede vi os på studiet med Rubins fænomenologi, vasen, perception osv. Spændende nok, men jo typisk ikke noget, man kunne bruge til noget. De undervisere, der skulle forberede os på livet, havde tydeligt nok ikke selv været ude i det. Unge husmødre vasker med Valo Sin private psykologpraksis etablerede Sten Hegeler allerede i studietiden og med psykoanalysen som udgangspunkt. I hen ved 65 år har klinikken været i funktion, i perioder på fuld tid, i andre på våge- Siden jeg var to år gammel, var det mit højeste ønske at blive læge. Det vil sige, det ønske faldt pudsigt nok sammen med min mors. blus ved siden af ansættelser og andre professionelle gøremål. De første karriereskridt efter færdiggjort studium vil måske undre med tanke på det gængse billede af Sten Hegeler som den, der ikke er flydt med strømmen. Første faste job var som psykolog i Forsvaret, det næste som marketingpsykolog i reklamebureauet Harlang & Toksvig. Det var i de år, hvor psykologien som profession stadig var ny. Og der var ikke noget klart billede af, hvad vi kunne bruges til. Militærpsykologien var en standardting ligesom skolepsykologien. Og psykiatrien. Men vi skulle ud at erobre fuldstændig jomfrueligt land. Forsvaret har aldrig været min kop te, men her fik jeg en fantastisk uddannelse i at udføre og tolke psykologiske test. Og, som jeg har sagt i anden sammenhæng, var det min opgave at udvælge fornuftige, afbalancerede officerer i stedet for krigsgale idioter. I mere end én forstand gav det mening, selv om det stred mod, hvor jeg bevægede mig hen politisk. Marketingpsykologer fandtes der næppe nogen af herhjemme, før Sten Hegeler fik jobbet. Men der fulgte interessante opgaver med, selv om heller ikke de flugtede med, hvad man kunne uddrage af Rubins vase. Lad mig give et konkret eksempel. Vi fik en henvendelse fra virksomheden bag vaskemidlet Persil. Her var man interesseret i at vide, hvordan 2015 nr

20 20 nr Portræt

21 Portræt 2015 nr

22 Portræt købt og læst, både herhjemme og i Norden, det øvrige Europa, Japan og USA, hvortil bogen blev solgt. Alene i Danmark oversteg salget eksemplarer den første uge, og bogen udkom i 5. oplag efter tre måneder. Vi skal nærmest til Harry Potter for at finde paralleller. Bogen fik Justitsministeriets ord for, at hverken Sten Hegelers tekst eller Eiler Krags illustrationer var pornografi behovet herfor var netop et bevis på dristigheden i at tale åbent om driftslivet. Dobbeltbastarden går dybt ind i tematikken, som der er mange vinkler på. Synlighed, for at nævne en ikke uvæsentlig. For psykologien fik det nemlig en effekt, at det var psykologægteparret Inge & Sten, der optrådte på titelbladet. Et regulært brand og en løftestang for det fag, der altid blev nævnt sammen med deres navne. Senere blev det slået fast gennem den læserbrevkasse, parret stod som redaktører af i Ekstra Bladet. Danmark var kommet på fornavn med dem. Gratis var det naturligvis ikke at (prøve at) løfte skyld og skam af seksualiteten, for hvor det for nogle var velkomment at få ordet på bordet og skabt forståelse for, at det normale har vide grænser, så andre det som tegn på moralens forfald og perversitetens indtog. Der forekom daglig tilsvining og sågar dødstrusler. Mellem 50 og 80 opringninger fik vi hver eneste dag, da det gik hedest til. Men det bekræftede os i, at vi havde fat i nogle konventioner, det var svært at komme til livs, og forargelsen var også et tegn på, at vi tidsmæssigt ramte plet. husmødrene så på deres vaskepulver. Altså opstillede vi forskellige kvindetyper: den ældre, husmoderlige, der laver forårsrengøring, den unge med job ved siden af osv., og prøvede at finde ud af, hvem kunderne identificerede sig med. På den måde fandt vi ud af, at så at sige alle kvinder syntes, at Persil var noget af det bedste, men at de selv brugte Valo. De forbandt Persil med deres svigermødre Nogle vil spekulere på, om det gav mening at arbejde med den type opgaver, som marketingspsykologien indebar. Men absolut. Det var spændende. Selvfølgelig gik jeg i kapitalens tjeneste med de der markedsundersøgelser, men det kunne ikke gøre mig søvnløs at hugge nogle markedsandele fra Shell og få dem over på Esso. Så det var, hvad der skete. I øvrigt var det i kraft af mine erfaringer i reklamebranchen, at jeg en del år senere blev redaktør af forbrugermagasinet TÆNK. Bogen, der skabte gennembruddet Sideløbende med afsøgningen af psykologiens spændvidde på arbejdsmarkedet havde Sten Hegeler sammen med sin daværende kone, Inge, gang i et sexologisk projekt, som udløste en sand eksplosion. Og som gjorde psykologægteparret på én gang berømte og berygtede. Det markante ryk skete med samlivsleksikonnet Kærlighedens ABZ (1961), der satte helt nye standarder for sexoplysningen, denne gang for et voksent publikum. Værket blev 22 nr

23 Var vi ikke blevet mødt af protester, ville det være, fordi vi var for sent ude. I vejkrydset ud for vores lejlighed lå der en morgen, hvad der lignede driver af sne. Det var tusindvis af små sedler med smædeord fra de unge kristne, som protesterede over vores "pornosvineri". Anerkendelsen kom sent Sten Hegeler selv ser en åbenbar sammenhæng mellem psykologfaget og sexologien, og faktum er, at samlivsproblemer var en væsentlig bevæggrund for mange til at opsøge en praktiserende psykolog. Og helt klart den væsentligste for Sten Hegelers klienter. Imidlertid fulgte der ikke nogen nævneværdig faglig anerkendelse med pionérindsatsen. Sten Hegeler har kørt solo, og hans udadrettede projekter har haft et folkeligt tilsnit. Hans image af "sexapostel" og "knaldeekspert" har i nogen grad ekskluderet ham fra de mere regelrette kollegiale cirkler. Selv da det eksterne lektorat i sexologi på Københavns Universitet, som han havde beklædt mere end et årti, skulle forvandles til en fast stilling, blev han forbigået. Han blev ikke betragtet som tilstrækkeligt faglig. Liv og karriere, uddrag Født 1923 i København. Faderen var arkitekt m.v. Poul Henningsen (PH), hvad SH dog først erfarede som voksen. Medicinstudier Herefter psykologistudier. Cand.psych Egen privatpraksis siden 1950, stadig fungerende om end på lavt blus. Ansættelser/job/andet virke: Militærpsykolog: 1953ff. Marketingpsykolog: 1960ff. Underviser i sexologisk psykologi, Københavns Universitet: Redaktør af TÆNK: Brevkassebestyrer: Femina Ekstra Bladet: Bogudgivelser: "Hvordan, Mor" (1948). "Kærlighedens ABZ" (1961). "Peter og Marianne leger doktor" (1963). "Ensomhed, ægteskabs-annoncer og ægteskabs-bureauer" (1972). "Hvad enhver bør vide om AIDS" (1985). "Kun for mænd" (1992). "Va sae jeg: hvis det kan interessere nogen?" (1998). "Jamen altså" (2008). Gift (2) 1954 med Inge, f. McCarron, ægteskabet opløst Siden har SH levet i fast forhold med mag.art. Mei-Mei Mortensen nr

24 24 nr

25 Portræt 2015 nr

26 26 nr

27 Portræt Da jeg kom til psykologien, kom jeg hjem. Eller det var i hvert fald meget tættere på at være hjemme. Jeg må anføre dette forbehold, fordi studiets indhold reelt ikke svarede til, hvad jeg interesserede mig for. På den baggrund kom det bag på ham, at Dansk Psykolog Forening i forbindelse med 50-årsjubilæet i 1997 udnævnte ham til æresmedlem. Jeg kaldte det dengang et både modigt og overraskende valg, fordi jeg yderst sjældent havde følt mig accepteret i psykologkredse. Selv om jeg i en periode var medlem af foreningens bestyrelse, var min tilknytning til både psykologkolleger og forening svag, og medlemskabet var mest et princip: Jeg synes, at man skal være medlem af sin fagforening. Psykologfaget som sådan havde vendt ryggen til sexologien, som lægerne så rendte med. Allerede dengang eller reelt langt tidligere endnu burde man have indset, at seksualitet og seksuelle problemer ikke bør sidestilles med sygdomme, der hører ind under lægevidenskaben. Mange af de bøger, jeg har skrevet, handler imidlertid om psykologi, selv om der muligvis ikke er andre end mig, der har opdaget det. Den dag i dag spiller sexologi ingen rolle på psykologstudiet, og det betragter jeg som rystende. Man møder det uafladeligt i sin praksis, og der må man ikke være uforberedt. Jeg kan tilføje, at det samme gælder lægestudiet heller ikke her indgår sexologien. Men tilbage til 1997, hvor jeg i det mindste valgte at tro, at udnævnelsen til æresmedlem var udtryk for en yderst forsinket anerkendelse af først og fremmest den psykologiske sexologi og måske også lidt af den besværlige gøgeunge, jeg godt ved, jeg er. individet, sådan oplever jeg det. Det at kunne gå til et professionelt menneske og sige, hvad fanden man vil, og blive accepteret, uden at det kommer uden for de fire vægge, er noget, som alle kan få brug for. Selv over for sine bedste venner kan man ikke åbne sig så meget, her har psykologen en særlig rolle. Synspunktet kan overraske. Har det ikke netop været Sten Hegelers mission at rykke noget samfundsmæssigt og skubbe til normerne? Jo, men det er en sidegevinst. Meningen har først og fremmest været at hjælpe dem, der spurgte, og dem, der sad med det samme problem. Blandt andet gennem de brevkasser, Inge og jeg redigerede, blev bevidstheden om, at man ikke er ene om sine problemer, udvidet. Sådan noget er der sket, og noget fik vi også flyttet på det seksuelle område. Det kan man kalde et samfundsmæssigt udbytte. Men udgangspunktet er hele tiden det enkelte menneske. Jeg kan håbe, at jeg har bidraget til at aftabuisere det at gå til psykolog. Psykologien har fundet en samfundsmæssig placering gradvis. I dag er langt, langt hovedparten af mine klienter mænd. Og når jeg tænker tilbage på mændenes holdning tidligere: "Jeg havde aldrig troet, det skulle være nødvendigt for mig at gå til psykolog " Det siger de ikke mere. Så der er sket en udvikling der, ja netop samfundsmæssigt om man vil. Det er der, jeg mærker den største forskel for psykologien, fra dengang jeg mødte faget første gang, og til nu. Psykologen og samfundet En klassisk debat går på temaet 'psykologen og samfundet'. Hvem er psykologen til for, individet eller noget større? Sten Hegeler har svar på rede hånd: Psykologen, forstået som terapeuten, er til for Aktuel bogudgivelse: Gitte Løkkegaard: Sten Hegeler. Dobbeltbastarden. Lindhardt og Ringhof, okt nr

28 Udgivelser Kulturblik Af redaktionen TED-talk How to manage for collective creativity Linda Hill/TEDXCambridge (2015) De fleste virksomheder og organisationer taler om innovation. Men den måde 'god ledelse' forstås og praktiseres på skaber faktisk ikke innovation. Linda Hill, antropolog og lektor i erhvervsledelse på Harvard University, har i ti år forsket i innovation og ledelse og fortæller her om de redskaber og den tankegang, der har skabt kreativitets-flow i en række af verdens førende virksomheder. Tidsskrift Out of this world The Psychologist/The British Psychological Society (2015) Hvad har psykologi, universet og rumrejser med hinanden at gøre? Den britiske psykologforenings magasin har sammensat et spændende og skævt tema om sagen. Her kan man læse om alt fra astronauters psykiske udfordringer, når de er på mission i rummet, til et interview med en klinisk psykolog, der forsker i, hvordan kommunikation mellem jordboere og aliens kan foregå i fremtiden. Podcast Missing Tim Weaver (2015) Den britiske krimiforfatter Tim Weaver er kendt for sine thrillere om forsvundne personer. Nu har han produceret en dokumentar-podcast-serie i otte dele, hvor han gransker fænomenet 'forsvundne personer' ud fra både psykologiske, retsmedicinske og sociologiske vinkler. I kraft af deres fravær afslører forsvundne personer en masse om spændinger mellem sociale strukturer og individuel adfærd i det moderne samfund. Fagartikler Psykologi & Viden Magasinet P/ Dansk Psykolog Forening Artikel Psychology and the Great War, The Psychologist/The British Psychological Society (2015) Mens psykologstanden i USA sunder sig efter skandalen om amerikanske psykologers deltagelse i fangetortur under krigen mod terror, kaster en britisk historiker et blik på europæiske psykologers rolle i Første Verdenskrig, der fejrer 100 år. Især i Tyskland, hvor psykologien stod stærkest, spillede psykologer en væsentlig rolle i alt fra militær rekruttering til at støtte civilbefolkningen i at vænne sig til en kritisk fødevaresituation og ikke altid med succes. Hvad har anorexi med flugten fra Egypten at gøre? Hvad betyder psykolog-klient-relation i psykiatriens pakkeforløb? Psykologer deler deres viden i spændende fagartikler på Dansk Psykolog Forenings hjemmesides nye faglige forum nr

29 Dansk Psykolog Forening indbyder l Psykiatrikonference Psykologer i fremdens psykiatri - med særlig fokus på specialpsykologernes rolle Torsdag d. 28. januar 2016 på Rigshospitalet i København. Fredag d. 29. januar 2016 i Aarhus, Turbine Hallen. Begge dage fra kl. 10 l 16. I Dansk Psykolog Forening ønsker vi at styrke psykologernes posion i psykiatrien og skabe synlighed om specialpsykologuddannelsen. Det vil vi gerne gøre i dialog med medlemmer, psykiatere, polikere og direktører. Konferencerne bliver indledt med poliske indspark fra regionerne og paenterne. Hereer vil norske Cecilie Skule, Avdelingssjef, Voksenpsykiatrisk avdeling Vinderen, Diakonhjemmet Sykehus, holde et oplæg om, hvad de har gjort og gør i Norge. Cecilie Skule er psykolog og leder for 220 medarbejdere i psykiatrien. Emnet bliver psykologer i ledersllinger og psykologer som akve deltagere i behandlingen. Eer frokost vil repræsentanter for psykiatriledelsen i en region tale om regionernes planer med specialpsykologerne og psykologerne, forinden vil repræsentanter fra sekretariatet i foreningen holde et indlæg om de lovgivningsmæssige rammer for psykologer i psykiatrien. Vi sluer vi af med medlemsdebat om foreningens polik med formand Eva Secher Mathiasen. Vi håber, at alle psykiatriske afdelinger bliver repræsenteret, og vi vil særligt indbyde de psykologfaglige ledere, specialpsykologer, medlemmer af selskaberne og sekonernes styrelser samt llidsrepræsentanterne. Sådan deltager du Du lmelder dig via Mit DP. Der er 150 pladser i henholdsvis København og Aarhus. Vi fordeler pladserne eer først l mølle princippet, dog vil vi sikre, at alle regioner er repræsenteret. Hvad koster det Det er gras at deltage, men transport er for egen regning eller betales af arbejdspladsen. Den sidste del af konferencen bliver interne oplæg fra en af de helt nyuddannede specialpsykologer og dereer en psykologleder fra psykiatrien nr

30 Af Berit Viuf, journalist Det gav genlyd i hele verden, da det hidtil største projekt om psykologiforsknings videnskabelige troværdighed viste, at kun lidt over hver tredje forskningsresultat tåler en gentagelse. 30 nr

31 Forskning Forskning K onklusionen i næsten ethvert forskningsprojekt er, at der bør laves mere forskning inden for området. Viden bevæger sig, og hvad vi troede var sandt i går, viser sig nogle gange at være forkert i dag. Det er et vilkår i forskningen. Alligevel vakte det opsigt, da Brian Nosek, professor i psykologi ved Virginia Universitet, USA, i august kunne præsentere resultaterne af et stort projekt, hvor 270 kollegaer havde replikeret 100 studier inden for psykologisk forskning. Studierne var udvalgt fra 2008-udgaverne af tre forskellige, anerkendte videnskabelige psykologitidskrifter og er det hidtil største replikationsforsøg inden for psykologi. Halvdelen af forsøgene drejede sig om socialpsykologiske forskningsresultater, halvdelen om kognitive psykologiske forskningsresultater. Projektet viste, at hele 75 procent af de socialpsykologiske forsøg ikke lod sig replikere (at forsøget ikke kunne gentages med samme resultat, red.), mens halvdelen af de kognitive forsøg heller ikke kunne tåle en reprise. Resultatet gik verden rundt i magasiner som det anerkendte, internationale videnskabelige tidsskrift Nature, men også i blogposts og på sociale medier. Nogle betegnede det som endnu et eksempel på det, der er blevet kaldt videnskabens værste metodologiske krise den såkaldte replication crisis har været diskuteret i flere år. Andre bed mærke i, at det var psykologisk forskning, det handlede om for netop psykologi, og i særdeleshed socialpsykologi, har ofte været i fokus i debatten om replikationer. Fælles projekt Vanskeligheden ved at reproducere forsøg i psykologi og videnskab generelt har således været til diskussion gennem mange år. Sager, hvor ældre og velestimerede forskningsresultater pludselig har vist sig problematiske, hvis forsøgsdesignet er blevet minimalt ændret, er dukket op med jævne mellemrum. Brian Nosek og hans kollegaer ønskede derfor en grundigere undersøgelse af dette. Hans projekt, der går under navnet Reproducibility Project: Psychology, er også en reaktion på en kontroversiel sag, der dukkede op i de videnskabelige medier for snart fire år siden. Her kunne man i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology læse om et opsigtsvækkende forskningsresultat fra en anerkendt socialpsykolog, Daryl Bem, der ud fra ni studier konkluderede, at mennesker kan se ind i fremtiden. Et forskningsresultat, der brød mediemuren, men som også blev udfordret af forskerkollegaer. De replikerede forsøgene med et meget anderledes resultat, men blev kategorisk afvist af de videnskabelige tidsskrifter. Sagen satte gang i en diskussion ikke bare om publiceringspraksis, men også om psykologiforskning og replikation. Vi havde selv mange problemer med at reproducere individuelle fund. Det var tydeligt, at vi havde brug for en mere generel vurdering af reproducerbarheden af forskningsresultater, forklarer Nosek om baggrunden for studiet. Brian Nosek valgte en utraditionel løsning. Der var ingen anden mulighed end at gentage et stort antal af forsøg, hvis de skulle finde et sådant estimat. Det var en stor mundfuld. Vi havde ikke tiden til at gøre det hele selv, så vi besluttede at gøre det som et crowdsourceprojekt, fortæller Nosek til magasinet P. Nosek og hans team lagde en plan for studiet og annoncerede det som et fælles projekt. Det viste sig hurtigt, at de ikke var de eneste, der bekymrede sig om reproducerbarhed inden for psykologifaget. Frivillige forskere strømmede til. Over de følgende tre år blev 100 forsøg gentaget på laboratorier verden over. Det var et af disse projekter, som mange 2015 nr