Tag ansvar for København. 198 forslag til en stærkere storby

Transkript

1 Tag ansvar for København 198 forslag til en stærkere storby 1

2 Beskæftigelse I 2010 blev beskæftigelsessystemet i København og i resten af landet omtalt som en kolos på lerfødder, som passiverede de ledige og mødte dem med mere eller mindre meningsløse krav. Det billede tegner flere medier stadig af beskæftigelsesindsatsen, men bag kulisserne i København er der sket en kursændring. En kursændring væk fra kontrol, silotækning og myndighedskultur over mod en indsats, hvor de ledige oplever mere tillid og større mulighed for at tage ansvar. Og hvor jobcenteret bliver opfattet som en kompetent medspiller snarere end modspiller. Den fremtidige beskæftigelsesindsats skal fortsætte ad samme spor og udvikles yderligere. Fx gennem: Unge Satsning på uddannelsesklausuler De offentlige bygherrer skal tage et større ansvar for at løse praktikpladsmanglen. Derfor skal Christine Antorini og/eller Henrik Sass Larsen nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skal udarbejde en model for udbredelsen af nationale uddannelsesklausuler i forbindelse med offentlige byggerier i hhv. stat, region og kommuner. 2. Fælles ungehus for de mest sårbare unge Udsatte unge skal kun henvende sig i ét fælles ungehus for at få hjælp til deres forskelligartede problemer. Det er uanset om det er problemer, der retter sig mod uddannelse, beskæftigelse eller socialområdet. I dag er det for let at falde mellem flere stole. 3. Beskæftigelsesfokus i Sikker by Når man taler med udsatte unge på fx Nørrebro, efterlyser disse unge én ting: Job og uddannelse. Job og uddannelse er vejen frem for de unge, som er på vej ind i kriminalitet eller som allerede har været indblandet. Derfor vil job- og uddannelsesfokusset i krimiindsatsen for unge blive markant styrket i med 46,3 mio. kr. 4. Regional strategi på bygge- og anlægsområdet: Frem mod 2020 og ifm. med de store offentlige byggerier, der er igangsat, vil der være mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig er der i dag mange ledige ufaglærte i København og omegn. Målet må derfor være at ufaglærte skal blive faglærte. Det kræver prioritering og fælles strategi fra kommunerne og beskæftigelsesregionen. Her kan Region Midtjyllands regionale strategi på bygge- og anlægsområdet tjene som inspiration, hvor også erhvervslivet er med. 2

3 5. Regionalt samarbejde om AC-indsatsen Godt halvdelen af de ledige akademikere i Hovedstadsregionen bor i København, mens der fx kun er meget få akademikere i Faxe kommune. Med et regionalt samarbejde om acindsatsen vil ledige ac ere i resten af regionen kunne få mere specialisere tilbud, kommunerne vil kunne pulje kræfterne til en mere effektiv indsats, og det regionale samarbejde ville kunne gøre sig mere relevant over for små- og mellemstore virksomheder, som har brug for akademisk arbejdskraft for at vækste. Erhvervslivet 6. Virksomhederne ved Roret Jobcenteret skal være erhvervslivet foretrukne samarbejdspartner, når de skal rekruttere en ny medarbejder. Det vil være til gavn både for de ledige og virksomhederne. Derfor udvikles en ny, mere målrettet og professionel servicering af virksomhederne i jobcenteret. Det indebærer bl.a. én indgang til jobcenteret, hurtig hjælp til rekruttering og mulighed for egen rekrutteringsrådgiver. 7. Vækstakademikere Det fremtidige akademiske arbejdsmarked skal skabes i små og mellemstore virksomheder (SMV). Derfor skal Vækstakademiker videreføre, med kurser om vækstskabelse, forretningsforståelse og innovation i SMV er samt en opsøgende virksomhedsindsats, hvor der er fokus på jobskabelse i SMV er. Den virksomhedsopsøgende indsats skal ske i samarbejde med AC-organisationerne, så indsatsen vil blive styrket på tværs og medvirke til at skabe bedre effekter. Kvalitet og tillid 8. Jobkonsulent-uddannelse Beskæftigelsespolitikken får i disse år en ny kurs, nye reformer og øget fokus på en coachende tilgang hos sagsbehandlerne og jobkonsulenterne på landets jobcentre. Men disse helt centrale medarbejdere er ikke altid klædt ordentlig på til at hjælpe de ledige. Hver femte af dem har ikke en uddannelse, som er relevant for arbejdet, og mange af dem råber på opkvalificering. Der er derfor behov for en ny jobkonsulentuddannelse. Ny praktikplan i København unge i hovedstadsregionen er hverken i job eller uddannelse og mere end halvdelen af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i København har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig vil der frem mod 2020 mangle op til faglærte, hvis væksten i det private erhvervsliv skal fastholdes. Det er i den forbindelse et paradoks, at nogle brancher forgæves efterspørger lærlinge samtidig med, at mere end unge københavnere forgæves søger praktikplads. Der er derfor behov for en 3

4 ny praktikplan, hvor vi sørger for, at de unge københavnere får en praktikplads. Både for at fremme fremtidens vækst og for at sikre uddannelse til de unge københavnere. 9. Bedre brug af sociale klausuler I dag anvender Københavns Kommune sociale klausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver med varighed på 6 måneder og derover, og hvor lønudgiften er mindst 4 mio. kr., og/eller den samlede entreprise er mindst 10 mio. kr. For renoveringsopgaver stilles krav om beskæftigelse af praktikanter når tærskelværdien for lønudgiften skønnes at være mindst 3 mio. kr. og/eller den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr., stilles. Tærskelværdien for brugen af sociale klausuler på bygge- og anlægsopgaver er forsat forholdsvis høj, og den bør derfor sænkes, så de sociale klausuler nu kan benyttes, når den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr. og og/eller lønsummen er mindst 3 mio. kr.. Desuden skal de sociale klausuler udbredes til alle udbud, hvor de vindende virksomheder kan have en praktikant. 10. Praktikpladser målrettet lokale unge i udsatte områder Unge fra udsatte by- og boligområder har en særlig høj risiko for aldrig at få en uddannelse. De udsatte unge kan dog hjælpes på vej i uddannelsesforløbet med en fokuseret indsats for netop den målgruppe. Det gælder både ift. kommunale uddannelsesstillinger og private opgaver i udsatte områder, men desværre er lovgivningen en hæmsko. Vi skal derfor have en dispensation, der muliggør, at en særskilt kommunalbevilling til en lokal opgave må benyttes til at fremme uddannelse og praktikpladser for unge fra bestemte geografiske områder. 11. Tidlig arbejdsmarkedsorientering via fritidsjob og studiejob: Fritidsjobordningen skal styrkes og udvides, så vi får 800 fritids-/studiejob årligt. Det er målsætningen at tilvejebringe 600 fritids-/studiejob i private virksomheder og 200 fritidsjob i kommunens egne forvaltninger for en formidling til socialt udsatte årige. Fritidsjob har en dokumenteret, positiv effekt for unges efterfølgende uddannelse og job og bidrager til at bryde den sociale arv, ikke mindst for unge mænd med ikke-vestlig baggrund. 4

5 Nye planer til ledige Vi har et system, der behandler alle ledige ens. Radikale Venstre vil gerne udvide og differentiere indsatsen, så den er tilpasset de lediges ønsker og muligheder. Derfor vil vi give ledige en ny iværksætterplan eller en frivillighedsplan som supplement til jobplanen. De to tiltag skal imødekomme to forskellige behov. Mens iværksætterplanen er møntet på match 1 ere, som kan bidrage til at skabe vækst i Danmark, er frivillighedsplanen møntet på match 2 ere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som kan blive arbejdsmarkedsparate ved at tage frivilligt arbejde eller arbejde i en socialøkonomisk virksomhed i en begrænset periode. Iværksætterplan 12. Fokus på jobskabelse Konkret udarbejder erhvervskonsulenten og iværksætteren i fællesskab en iværksætterplan, der godkendes af erhvervskonsulenten. Herefter tilknyttes den ledige iværksætter et erhvervscenter eller et vækstcenter, hvor der sikres progression i planen. Forløbet sidestilles aktivering. Iværksætterplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Frivillighedsplan 13. Fokus på arbejdsmarkedet Udsatte ledige i matchgruppe 2 skal have en frivillighedsplan i stedet for den almindelige jobplan. Frivillighedsplanen skal sikre, at der er progression, mens den udsatte ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet i en organisation. Forløbet sidestilles aktivering. Jobcentret skal godkende frivillighedsplanen, og den frivillige organisation eller socialøkonomiske virksomhed får ansvar for at sikre at planen overholdes og skal melde tilbage til jobcentret. Frivillighedsplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Det ugentlige timeantal fastlægges i fællesskab med den ledige og efter en konkret vurdering fra jobkonsulenten. Reform af løntilskud skal styrke redskabet og skabe endnu bedre effekter I en tid med høj ledighed og en intens offentlig debat om, hvilke beskæftigelsespolitiske værktøjer, som kan hjælpe de ledige videre til et ordinært job, ønsker Radikale Venstre i København at reformere brugen af kommunalt løntilskud. Det er en politisk opgave løbende at evaluere og kritisk forholde sig til den indsats og service, som leveres til borgerne. Det 5

6 gælder ikke mindst i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik i Københavns Kommune, som jo dagligt involverer rigtig mange københavnere. 14. Kortere løntilskudsforløb Varigheden af et løntilskudsforløb skal ændres fra 6 til 4 måneder. Kun med særlig begrundelse kan længere løntilskudsforløb bevilges. Arbejdsmarkedsforskning viser, at kortere og mere intense løntilskudsforløb kan styrke opkvalificeringseffekten og mindske fastholdelseseffekten. Dvs. et bedre og mere balanceret forhold mellem længde på løntilskudsforløbet og indholdet af opkvalificeringen. Nedjusteringen af varigheden tilpasses de specifikke målgrupper, således at varigheden tilpasses den enkelte alt efter behov for opkvalificering, målgruppe og personlige karakteristika. 15. Evalueringssamtale inden for 1 måned Evalueringssamtalen på det enkelte arbejdssted gennemføres allerede efter 1 måneds ansættelse med henblik på afklaring af kompetenceudviklingsbehov og fokus på jobsøgning, således at der fra begyndelsen af forløbet er fokus på kurser og opkvalificering. Formålet er at styrke fokus på jobsøgning og mulighed for opkvalificering i forbindelse med løntilskudsansættelsen. Behovet for denne ændring hænger endvidere sammen med at varigheden af en løntilskudsansættelse forkortes til 4 måneder. 16. Tid til jobsøgning Det henstilles, at for ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer samles arbejdstiden, således at den løntilskudsansatte får sammenhængende tid til jobsøgning, fx en hel dag. Ansatte med løntilskud skal stå til rådighed for arbejde og være aktivt jobsøgende under ansættelsen. Evalueringen viser, at 88,5 pct. har været aktivt jobsøgende i den periode, hvor de har været ansat med løntilskud. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer (f.eks. dimittender, kontanthjælpsmodtagere) kan jobsøgningen understøttes yderligere ved at arbejdstiden tilrettelægges, således at der er sammenhængende tid til jobsøgning. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på 30 timer kan arbejdstiden f.eks. samles på fire dage, således at der er en hel dag om ugen til jobsøgning. 17. Mentor skal hjælpe med jobfokus På det enkelte arbejdssted knyttes en mentor til den løntilskudsansatte. Mentoren skal bl.a. sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdsstedet, samt løbende fastholde den løntilskudsansattes fokus på jobsøgning. Langt de fleste ledige føler sig godt modtaget på arbejdspladsen og det spiller en væsentlig rolle for den samlede tilfredshed med løntilskudsansættelsen, derfor er det en god idé at 6

7 den ledige har en kontaktperson/mentor på arbejdspladsen. Udover at sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdspladsen kan mentoren også tiltænkes en rolle i forhold til løbende at fastholde den lediges fokus på jobsøgning. Det kan ske ved at mentoren løbende minder om og støtte op om jobsøgning. 18. Løntilskud kombineres med kurser Der skal mere fokus på, at ledige i løntilskud i Københavns Kommune fra begyndelsen har fokus på at tage kurser, som opkvalificerer dem, sådan at der både finder praktisk og teoretisk opkvalificering sted. Ambitionen er, at løntilskudsforløbet skal fungere som omdrejningspunkt for andre opkvalificerende initiativer for samlet set at styrke den lediges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den løntilskudsansatte kan deltage i kurser/opkvalificering som arbejdsgiveren finansierer. Derudover kan uddannelsesforløb efter en konkret vurdering finansieres af jobcenteret, hvis uddannelsen er aftalt i jobplanen som et led i løntilskudsansættelsen. Endelig kan der gives uddannelse som et egentligt tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering. I den situation har personen orlov uden løn fra løntilskudsansættelsen under uddannelsen. Personen modtager under uddannelsen ydelse efter reglerne om vejledning og opkvalificering. 19. Netværk for løntilskudsansatte Netværksmøderne kan være et uformelt sted at mødes og få ny information og inspiration om jobsøgning samt regler og rettigheder, når man er ansat med løntilskud. Netværksmøderne kræver at der afsættes ressourcer til planlægning, indkaldelse, kontakt til oplægsholdere, sted og afholdelse. I retningslinjer for løntilskudsordningen i Københavns Kommune fremgår det, at jobcenteret skal facillitere møder, hvor ansatte med løntilskud i Københavns Kommune kan mødes med henblik på at udveksle erfaringer og gode ideer til at komme i beskæftigelse. Der har været fint fremmøde til de arrangementer, der har været afholdt og en vigtig lære fra de første møder er, at de enkelte møder målrettes efter f.eks. uddannelsesretning eller fagområde. 20. Løntilskudsansatte skal sikres jobsamtaler RV ønsker at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeriet for at få dispensation, således at løntilskudsansatte får ret til at komme til jobsamtaler på den arbejdsplads, hvor den ledige er løntilskudsansat. Det skyldes at det i forhold til gældende lovgivning ikke er lovligt at garantere, at den løntilskudsansatte kan komme til samtale. 21. Flere offentlige løntilskudspladser i staten og regionerne I dag påtager staten og regionerne sig et relativt lille ansvar for opkvalificeringen af ledige gennem offentligt løntilskud. I det seneste år var f.eks. kun ca. 20 pct. af de offentlige løntilskud placeret i staten og regionerne. Til sammenligning beskæftiger staten og regionerne ca. 40 pct. af landets offentlige ansatte. Det er især regionerne, som modtager en væsentlig lavere andel løntilskudsansatte end deres andel af beskæftigelsen, ca. 5 pct. 7

8 løntilskudsansatte i forhold til ca. 15 pct. af de offentlige ansatte. Således er der et stort og uudnyttet potentiale i både staten såvel som regionerne med hensyn til at oprette kvalificerede løntilskudspladser. 22. Alle forvaltninger i København skal løfte RV ønsker, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal tage kontakt til de forvaltninger, hvor evalueringen viser at effekterne af løntilskud ikke har været så gode, med henblik på en aktiv dialog omkring hvordan anvendelsen af løntilskud kan tilpasses forskellige faggrupper, så en bedre effekt kan opnås. Dialogen skal omhandle hvilke typer af løntilskudsstillinger de enkelte forvaltninger skal have fremover og om der er mulighed for at tilrettelægge indholdet i løntilskudsansættelserne anderledes. Det kan fx være i forhold til rekruttering til løntilskud, varigheden af løntilskudsansættelsen og løbende fokus på jobsøgning. Endelig skal forvaltningen senest i oktober 2013 undersøge og evaluere, hvorvidt brugen af løntilskud i de relevante forvaltninger har ændret sig i ønsket retning. 8

9 Byudvikling med fokus på mennesker Det er ikke kun os københavnere, der er klar over det. Det indflydelsesrige internationale livsstilsmagasin Monocle har to gange kåret København til verdens bedste by at bo i. København når den er bedst, er en drømmeby både for børn og voksne, indfødte og tilflyttere. Vi er heller ikke tilfreds med mindre. Men hvis København skal forblive på toppen, skal vi stå sammen nu og levere en ambitiøs og fokuseret indsats for at ruste byen til omskiftelig fremtid med høj befolkningstilvækst. København er noget helt særligt, fordi den er en international storby, samtidig med, at den tilhører sine indbyggere. Det smukke og venlige middelaldercentrum er ramme for et vidunderligt byliv med masser af udeaktivitet, selv i de kolde vintermåneder. Brokvartererne er blevet byer i byen, i menneskelig skala og med hver sin lokal-identitet. Lidt længere fra Rådhuspladsen, i Nordvest, Valby, Vanløse, Sundby, ligger det nye København - områder med stort potentiale, hvis udvikling kræver stor omhu. Lige nu foregår en historisk stor befolkningstilvækst til København. Det giver en stor udfordring til byen: Hvordan får vi plads til de nye Københavnere? Hvis vi griber udfordringen, kan vi gøre befolkningstilvæksten til en gylden mulighed for at skabe bedre byrum, mere liv og vækst og arbejdspladser. Først og fremmest skal vi undgå hovsa-løsninger. Det, vi bygger, bliver stående mindst 50 eller 100 år. Kortsigtet byggeri kan ødelægge vores by. Det er afgørende, at vi møder befolkningstilvæksten med fortætning som princip. Tæt bebyggelse med mange forskellige slags boliger, blandede funktioner og masser af grønt, er fremtidens by. Gammeldags fremtidsvisioner med enorme højhuse, flyvende biler og skyhøje shopping-centre er for længst glemt. Det Radikale Venstre i København ønsker en mangfoldig by i menneskelig skala, hvor det grønne er en naturlig del af det urbane, og hvor tæthed, liv og udvekslinger skaber både livskvalitet og økonomisk vækst. Hidtil har vi ikke været gode nok til at fortætte eller planlægge i menneskelig skala. Det har ført til unødvendige udvidelser af byen, som fx på Enghave Brygge. Imens har vi forsømt nogle af vores mest lovende områder. Søerne kunne danne ramme om mange flere fantastiske offentlige rum, end de gør. Fredens Park skal gøres til et attraktivt, grønt tilholdssted. H.C. Andersens Boulevard er en meget stor og trafikeret vej, der kiler sig ned i byens midte og skærer byen midt over. Det giver forurening og en brat grænse midt i det hele, som dræner de omkringliggende områder for liv. Vi ønsker at grave H.C. Andersens Boulevard ned og i stedet skabe et imødekommende urbant rum, der inviterer til liv. Sammen med vores plan om at fjerne 'banegravs hullerne' ved bl.a. Vesterport ved at bygge svævende bydele over jernbanen, 9

10 skal dette live det forsømte område ved Scala op igen og lade byen strække sig hen over Hammerichsgade og Vester Farimagsgade og helt ned til søerne. Et andet stort problem er, at vi har seks meget udsatte boligområder i København. Det er områder, der ligger centralt og attraktivt, men samtidig er præget af utryghed, hærværk og bandekriminalitet, isoleret fra resten af byen. Det er vores vigtigste udfordring lige nu. Med 'Politik for udsatte byområder' fik vi en positiv overordnet strategi for områderne. Men nu skal der handling bag ordene. Radikale i København har udarbejdet en særskilt konkret handlingsplan for udsatte byområder, hvor vi tager fat på de egentlige, fysiske og sociale problemer i områderne, som må løses før områderne bliver attraktive for alle. Dette byudviklingsudspil er centralt for vores vision om en dynamisk international storby i vækst og udvikling. En storby for mennesker, der både er levende, grøn og blandet. En mangfoldig og bæredygtig storby, hvor mennesker kommer først og hvor grønne og levende byrum danner ramme om et blomstrende erhvervsliv og et kulturliv i konstant udvikling. En by for alle 23. Byrum, der skaber fællesskab Vi skal huske at invitere til ophold og interaktioner i alle nye byrum. Det betyder, at byrummet er i menneskelig skala, at der er noget at se på, og at der er gode sidde- eller liggemuligheder. Udvekslinger og lokale fællesskaber opstår i byens rum - men kun, hvis rummet er trygt og inviterer til ophold og interaktioner. Aktivitetsrum (legepladser, udendørs-træningsfaciliteter, sportsbaner, skateparker etc.) er også vigtige for et godt byrum. Aktiviteterne bidrager til at få folk til at bruge byrummene, herunder bruge dem forskelligt. 24. Blandede funktioner og lejlighedstyper Alle byområder skal indeholde både boliger og erhverv i en tæt blanding. Det er gavnligt for begge parter. Det skaber omsætning for de erhvervsdrivende (og dermed på sigt vækst og arbejdspladser), og det sikrer både tryghed på gaden og en tæthed i byen, der gavner beboerne. Samtidig skal vi undgå monotont lejlighedsbyggeri. Alle udsatte byområder i København er præget af monotont byggeri med ens lejligheder. Det giver en ensidig befolkningssammensætning og manglende ejerskabsfølelse. Vi foreslår et diversitetsprincip, som sikrer variation i størrelsen, udformningen og prisen på lejemålene i ethvert område. Dette kan sikres ved at angive minimumsværdier for hhv. almene boliger og ejerboliger i et område, da det er disse to typer, der er underrepræsenteret generelt. Diversiteten sikres yderligere ved at invitere forskellige arkitekter til at være med i de enkelte projekter, herunder at tegne tilstødende bygninger, når der skal udvikles. 25. Blandede og sammenhængende byområder i fremtiden Lige så vigtigt som at løfte nutidens udsatte boligområder er det, at vi ikke med den anden hånd bygger fremtidens. Foruden at sørge for blandede boligtyper og tæt bebyggelse, skal vi sikre, at nye boligområder bygges tæt op ad eksisterende. Vi skal sikre, at de nye 10

11 områder åbner sig mod de omkringliggende byrum, og vi skal sikre, at de ikke er afskåret fra de trafikale linjer i området. Vi kan ikke komme utryghed og sociale problemer fuldstændig til livs gennem byudvikling, men disse tiltag beskytter de nye boligområder mod tre destruktive karakteristika: monotoni, afsondrethed og tomme og utrygge offentlige rum. Entasis' masterplan for Carlsberg Byen er et godt eksempel på et fremtidigt byrum, som ikke får de problemer, vi genkender hos nutidens udsatte boligområder. Her bliver der bygget nogenlunde tæt (gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ), varieret, i forlængelse af og tilkobling til eksisterende, fungerende byområder på Vesterbro og i Valby, og med en ny togstation i støbeskeen. 26. Erhverv i stueetager i udsatte boligområder Flere erhvervsaktive stueetager i udsatte boligområder kan bidrage til at skabe mere liv og tryghed i områderne blandt andet ved at give mennesker fra andre dele af byen en grund til at komme der. Der skal derfor arbejdes for at finde muligheder, hvor kommunen kan fremme erhverv i stueetager i udsatte boligområder. 27. Flere bygherrer skal samarbejde Lukkede og monotone byrum opstår nemt, når en meget stor grund udstykkes til én bygherre (se fx Enghave Brygge). Det er skadeligt for byen. Vi ønsker at flere bygherrer samarbejder om byudviklingen i et område i stedet for, at det kun er én bygherre, der udvikler kæmpe byområder. Når større områder skal nybygges eller laves om, bør det være udgangspunktet, at der udarbejdes en overordnet masterplan, der tager hensyn til ønsket om diversitet. Fx kan flere forskellige tegnestuer sikrer den blandede by arkitektonisk, og samarbejdet mellem flere aktører allerede i udbudsfasen vil skabe den eftertragtede diversitet. Vi skal have mere tillid til, at dygtige tegnestuer kan tegne byområder, der både besidder rumlig og arkitektonisk kvalitet og udgør en god forretning for bygherrerne. Uden at styre alt centralt skal vi i højere grad bruge relativt detaljerede masterplaner (som fx på Sluseholmen i Sydhavn). Disse skal sikre os mod 'ikon-kaos' - situationen hvor 25 monumentale bygninger hver for sig higer efter folks opmærksomhed uden at skele til rummets samlede kvalitet. 28. Byrum før bygninger Når kommunen udskriver arkitektkonkurrencer, skal de indsendte forslags rumlige kvalitet vurderes på lige fod med bygningernes kvaliteter. Byrummets kvalitet er vigtig, fordi den påvirker hele den omkringliggende by. Fokus på byrummets kvalitet behøver ikke og skal ikke gå ud over bygnings-arkitekturens kvalitet eller dens evne til at repræsentere København på en god måde. 29. Livet tilbage til handelsgaderne Handelsgader som Nørrebrogade, Østerbrogade, Amagerbrogade, Valby Langgade, Istedgade, Frederikssundsvej m.fl. har det svært i konkurrencen med Storcentrene. Vi skal derfor styrke handelsgadernes identitet som byrum med alsidigt og mangfoldigt udbud af butikker, gerne kombineret med cafe- og restaurationsliv og muligheder for kreativ udfoldelse. Vester Voldgade i City er et godt eksempel på en gade, der har gennemgået en positiv udvikling. Islands Brygge og Jernbane Allé i Vanløse er ligeledes under udvikling 11

12 som handelsområder med byliv. Styrket infrastruktur med Metro samt byrum med torvepladser og blå-grønne lommeparker har været udslagsgivende for, at handelsgader får nyt liv. Den udvikling skal vi fremme alle steder, hvor det er muligt. 30. Fortætning ved metrostationer Ved nuværende og kommende Metrostationer er der et stort potentiale for at skabe bedre liv og vækst, end vi ser i dag. Vi vil undersøge alle byrum nær metrostationerne og forbedre rammerne for, at der kommer et levende byliv ved stationerne. Målet er små butikker, torvepladser og lommeparker. Radikales forslag om en ny Metro fra Brønshøj Torv til lufthavnen er samtidig et langsigtede svar på at løfte Nørrebrogade, Amagerbrogade og Frederikssundsvej. 31. Identitet til de københavnske bydele Københavns bydele svarer til andre mellemstore kommuner i Danmark, og det er tydeligt, at Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum, Sundby m.fl. har hver deres identitet og islæt. Lige som i Berlin vil vi dyrke bydelenes identitet og understøtte initiativer, der sætter bydelene på landkortet i og uden for Danmark. Helt konkret vil vi have skiltning til at markere bydelsgrænserne, og vi ønsker at understøtte initiativer fra bydelene, fx via Lokaludvalgene eller foreningslivet, der giver bydelene forskellige former for identitet og profil det kunne fx være ud fra ønsker om at blive en idrætsbydel, kulturbydel, grøn bydel, international bydel eller andet. 32. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er Kastanien Alle med sidegaden Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat x mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. 33. Grønnegade Grønnegade er det mest eksklusive område i byen, og området står for en stor indtjening og mange arbejdspladser. Desværre afspejler områdets kommunale rum ikke den identitet butikkerne har, og København går derfor glip af indtjeningsmuligheder og vækst. I dette års budget har Radikale fået midler til at opstarte en plan for kvarteret, men der skal flere investeringer ind, hvis vi skal udnytte områdets fulde potentiale. En ny handleplan skal sikre at området fremstår med en stærkere profil af luksusshopping og i højere grad opleves som sammenhængende og grøn oase. Forbilledet er Stockholm, der har formået at løfte deres luksusshopping område til at være et vækst centrum både sommer og vinter. 34. Christiania skal gøres lovlig og skønnere Christianias særlige identitet og frihed skal bevares. Men problemerne skal løses, og flere københavnere skal have glæde af både Christiania og området omkring den gamle fristad. 12

13 Der skal derfor sættes fokus på både lovliggørelse og på at vedligeholde området og gøre det mere sikkert. Fristaden er et kæmpe aktiv for hele København. Det er et fantastisk og unikt sted at besøge, både som københavner og som turist, men vi skal også turde tage fat i problemerne. Vores mål med Christiania er ikke et nyt Islands Brygge eller en normalisering. Men for at bevare, skal vi udvikle Christiania sammen med Fonden og christianitterne. Derfor foreslår Radikale følgende: Èn indgang til kommunen, og en fast kontaktperson. Christiania skal, på lige fod med store organisationer og virksomheder som Tivoli og Mærsk, have én fast kontaktperson i København Kommune. Christiania har behov for dialog med kommunen på en lang række punkter som renovation, byggetilladelser, lokalplaner, sanitet og cykelforhold og én fast kontaktperson vil kunne sikre den effektive og konstruktive service, der er afgørende for en positiv udvikling af området. Hurtig og fleksibel løsning på de 55 uafsluttede sager om ulovligt byggeri som Københavns kommune overtager. Arbejde for, at Christiania får punktfredning, som en mere fleksibel løsning til at forbedre det statsligt ejede voldanlæg og fremme områdets rekreative muligheder. Københavns Kommune skal understøtte den store renoverings- og vedligeholdelsesopgave, der er på Christianias volde. Dette kan ske via et opkøb, evt. et midlertidigt opkøb, eller ved at kommunen tager ansvar for udvikling og vedligeholdelse af de grønne volde. Fremme byggeri af ungdoms-, ældre- og skæve boliger på Christiania. Indføre fremskudte sociale indsatser i dialog med Christiania. Lave en skræddersyet lokalplan, som både udvikler Christiania og samtidig tager hensyn til områdets særlige hensyn og behov. 35. Værnedamsvej Værnedamsvej er en meget unik gade, og det er afgørende at udvikling af gaden sker i samarbejde med beboerne og de erhvervsdrivende. Det skal for alt i verden undgås at en af de mest velfungerende gader i byen ødelægges. Eventuelle ændringer skal derfor ske i tæt dialog med de lokale, og i stedet for at implementere meget upopulære forslag som lukning af gaden, så ønskes der hellere undersøgt mulighederne for at afholde flere torvedage, eller overdække gaden om vinteren, så sæsonen forlænges. 36. Amagerbrogade Amagerbrogade er den vigtigste gade på Amager - bydelens nerve. Men gaden trænger i høj grad til at blive gentænkt, og der pågår for indeværende en engageret debat og politisk behandling, om Amagerbrogadens fremtid, herunder om trafikafviklingen på Amagerbrogade, og i de omgivende gader som Holmbladsgade. Radikale vil sikre sig at planen forbedrer mulighederne for at bedrive erhverv og sikrer erhvervsudvikling udviklingen må og skal ske i samarbejde med de lokale og understøtte muligheder for byliv i gaden. Derfor skal der etableres bredere fortove og cykelstier på både Amagerbrogade og Holmbladsgade og der skal ses på muligheden for en lukning af Søren Nordbys Alle og på etablering af en lommepark. Desuden er det afgørende at der fortsat er 13

14 mulighed for at svinge til venstre af Holmbladsgade og at der er af og pålæsningszoner på Amagerbrogade eller i sidegaderne samt mulighed for kortidsparkering i sidegaderne. For at sikre en indbydende og livlig gade, med plads til byliv og ophold, skal der etableres bredere fortove og cykelstier på begge gader og der skal etableres små grønne opholdsteder og udeserveringer hvor fortovene får en bredde hvor dette er muligt. Så skal der udarbejdes et sammenhængende plan forgrønning af begge gader og de eksisterende pladser skal forgrønnes og der skal skabes bedre muligheder for ophold samtidig skal det undersøges hvor der kan etableres små pladser der grænser op til gaden, som fx hvor Blekingegade møder Amagerbrogade. -Etableres græsareal foran Sundby Kirke Som andre steder i byen, ses der på Amagebrogade slidte facader og lukkede butikker - det skal ændres, og derfor skal der i et samarbejde mellem Københavns Kommune, lokaludvalget, handelsforeningen og lokale erhvervsdrivende, laves en plan for facaderenovering, og det skal sikres at facademanualen for Amagerbrogade håndhæves. Der skal støttes op om de lokale erhvervsdrivendes ønsker til etablering af en særlig Holmbladsgadeidentitet, fx i form af emaljeskilte e.l. og der skal, i samarbejde med lokaludvalget ansættes en kvartermanager, hvis hovedopgave skal være at skabe netværk, sætte fokus på mulighederne i gaden og bistå i arbejdet med at udvikle en erhvervsstrategi for området. 37. Latinerkvarteret Vi har sikret midler til en helhedsplan for området, som skal øge trygheden i kvarteret generelt - herunder tage højde for den problematik omkring vold og de chikanerier, som stammer fra de personer i biler, som cruiser rundt i kvarteret om natten på jagt efter potentielle voldsofre. Et problem, som LGBT-miljøet samt bar- og diskoteksmiljøet i Latinerkvarteret giver udtryk for er voksende. 38. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er gader som Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat 3 mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. Fremtiden er tæt og grøn 39. Fortætning omkring metrostationer Eksisterende og kommende metrostationer skal danne udgangspunkter for, hvor vi først fortætter byen. På grund af deres gunstige transportforhold er disse områder særligt 14

15 attraktive for arbejdspladser såvel som boliger. Indsatsen ved de nye metrostationer skal både gøre områderne mere levende og attraktive og gøre det mere attraktivt at benytte metroen. 40. Fortovstræer, byhaver og grønne rabatter Fortætningen af byen skal ledsages af begrønning af veje og fortove. Selv en lille smule grønt gør en stor forskel i hverdagen. Vi skal have grønne rabatter mellem vej og cykelsti, og træer langs så mange fortove som muligt. De gode initiativer fra kommunens strategi om Lommeparker, træer og andet grønt skal finansieres og videreudvikles. Lommeparker og byhaver bidrager til stor livskvalitet i hverdagen, og i sammenhæng med fortætning skal begrønningen gøre København mere levende og endnu dejligere at være i for alle beboere og gæster. 41. Minihaver langs lejlighedsbyggeri Små haver mellem lejlighedsbyggeri skaber grønnere byrum og danner grobund for ophold og interaktioner i gaderummet. Selvom der naturligvis ikke er plads til at plante grønt langs al lejlighedsbyggeri i byen, så er der rigtig mange steder, hvor en stribe græs kan erstatte en halv meters brosten. Minihaverne udgør en venlig tærskel mellem private og offentlige rum, som også giver beboerne mere ejerskab til deres byrum. Dette er afgørende for dannelsen af en lokalkultur. Gadernes beboere og restauratører skal have lov til at benytte, beplante og møblere områderne mellem hus og vej, så længe det ikke generer færdslen på fortovet. Guldbergsgade på ydre Nørrebro er allerede et godt eksempel på en gade, der har fået personlighed og mere liv i kraft af sine minihaver. Sidste år indførte kommunen gratis udeservering for caféer og restauranter. Det har givet vækst i branchen samt mere liv og tryghed på gaden. Mere rolige boligområder skal også - på deres egen måde - have glæde af liv og tryghed på gaden. Det koster ingenting at give beboerne frihed til at lave deres egen lille minihave. 42. Svævende bydele Flere steder på S-togslinien langs voldene er der åbent ned til banegraven. Konsekvensen er, at flere centrale byrum med stort potentiale står tomme og skaber afstand i byen. Det gælder området ved Vesterport Station, foran Hovedbanegården ud mod Vesterbrogade, og fra Østerport Station ned mod Statens Museum for Kunst. 'Hullet' ved Vesterport er årsagen til, at hele området omkring Nyropsgade er goldt og tomt. Ved at tildække og bebygge Vesterport Station og strækningen fra Vesterport til Jarmers Plads, kan vi skabe sammenhæng og produktiv fortætning i dette område, hvis byrum lader meget tilbage at ønske. Byen kan få lov at strække sig helt ned til Skt. Jørgens Sø. På stykket ved Øster Voldgade kan vi anlægge attraktive boliger (med udsigt over Østre Anlæg), som kan finansiere oprettelsen af de svævende bydele. 43. Mere udnyttelse af midlertidige rum og bygninger Midlertidige byrum er vigtige muligheder for at eksperimentere. I øjeblikket dyrker vi midlertidighed og dens byrum på Refshaleøen, Nordhavn, Carlsberg og Faste Batteri på Islands Brygge. Der er stor inspiration at hente fra Amsterdam og Themsen i London, hvor modul-boliger bruges i vidt omfang til beboelse og erhverv. I de midlertidige byrum kan 15

16 vi eksperimentere og udnytte pladsen, ind til vi er klar til at udvikle permanent. Også bygninger, der skal rives ned, eller som står tomme over en længere periode, bør så vidt muligt udlejes billigt til studerende, nystartede virksomheder og det kreative vækstlag. Vi foreslår, at kommunen skaber rammerne for, at der oprettes en mobil modul-by med mulighed for billige boliger, kontorer og projektrum til innovative foretagender. Dette skaber steds-identitet og forøget interesse for nye og kommende byrum, efter den såkaldte Carlsberg-model. Vi ønsker også at bruge samme konceptet til studieboliger, og vi ønsker at der oprettes mindst 500 modul-boliger til studerende på Refshaleøen og i Nordhavn. Disse vil bidrage til at løse det akutte problem med mangel på studieboliger 44. Multifunktionel brug af offentlige bygninger Vi skal undgå at bruge penge og plads på at bygge overflødige bygninger til offentlige formål. Vi skal udnytte de faciliteter, vi allerede har langt bedre. Lokale foreninger og idrætsklubber skal have mulighed for at bruge skolernes faciliteter uden for skoletiden, og kommunen skal i større grad stille skolernes faciliteter til rådighed for offentligheden. 45. Mere liv til søerne Søerne er en central del af København og et nødvendigt og populært åndehul. Vi kan dog gøre dem endnu mere attraktive, og søernes potentiale rækker langt ud over at være en god løbesti og et hipt område for de unge. Vi ønsker at tilføre søerne nyt liv ved at udvikle et caféliv og give mindre handlende mulighed for at sætte boder op. Det aktive liv, der allerede eksisterer, skal der bygges videre på, og vi vil derfor udvikle løbestierne omkring søerne, opsætte flere og mere varierede træningsstationer langs søområdet. Vandet i sig selv har også et stort potentiale, som vi vil udnytte med rent badevand og en ny svømmehal med udendørs bassin efter Berlinsk forbillede. Fx der hvor Søpavillionen ligger i dag. 46. Særlig model for højt byggeri I København er vi traditionelt ikke glade for at bygge højt. Det er der mange gode grunde til: Højhuse kaster lange skygger og skaber kraftig vind på gaden. Hvis de bliver bygget spredt, skaber de samtidig store afstande i byen, og gør den derfor mere besværlig at bevæge sig i som fodgænger. Desuden er grupper af højhuse, hvis de er ensartede, med til at underminere et områdes mangfoldighed og dermed dets trivsel. Disse ulemper kan vi ikke acceptere. Imidlertid er der to vigtige fordele ved at bygge højt: For det først kan det bidrage til fortætning og dermed forøget aktivitet i et område. Dermed kan vi gøre den store befolkningstilstrømning til et es i ærmet i stedet for et problem. For det andet er det energimæssigt langt mere bæredygtigt end lavt byggeri. De bygninger og byrum, vi planlægger nu, skal være rustet til en fremtid, hvor CO2-udslippet skal nedsættes markant, og hvor vi står overfor en gennemgribende omstilling og effektivisering af vores energiforbrug. Derfor foreslår vi, at Københavns middelalderby bevares som den er. Her skal aldrig bygges højt. Det smukke vue over det indre Københavns tårne og spir er en del af vores kulturarv, som vi må værne om. Men uden for Indre By og brokvarterene foreslår vi at der udarbejdes en strategi for, hvordan vi bygger højt i København. Den såkaldte Vancouver-model, hvor høje og smalle bygninger placeres tilbagetrukket fra gaden i områder, der i forvejen er bebyggede - i tæt sammenhæng med eksisterende karrébyggeri, 16

17 kan tjene som inspiration, men det er vigtigt, at vi laver vores helt egen model. Vi skal undgå problemer med vind og afstand, og minimerer problemet med skygge. Hvert enkelt høje byggeri skal planlægges separat under hensyntagen til stedets profil og behov, og de kriterier for mangfoldighed, vi har opstillet ovenfor. Dermed undgår vi problemer med monotoni, samtidig med at vi udnytter befolkningstilvæksten til at skabe fortætning og dermed mere aktivitet i byen, mindre afstande mellem mennesker, og en by, der er god at gå og cykle i. I bygninger over 10 etager skal øverste etage el. tagterrasse være åben for offentligheden. En sammenhængende by 47. Mere Metro Det er afgørende for byens udvikling, at der er god og let adgang til transport. Vi bruger cyklen meget, men til de længere ture skal den kollektive transport forbedres markant. Vi vil mindske antal busser i takt med udbygningen af Metroen. Metroens næste linje skal være en lang, tværgående linje fra Herlev over Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet mod indenrigslufthavnen. 48. Cykelstier, der binder trafiknettet sammen Vi skal have flere cykle superstier på tværs af vejnettet, der medvirker til at skabe nye smutveje og byliv som fx i Nørrebroparken. Vi skal bl.a. have en Campus Cykelsti, der binder ITU og KUA på Amager sammen med AAU i Sydhavnen, CBS og KU Life på Frederiksberg, PANUM og Niels Bohr Instituttet samt DTU i Lyngby. 49. Grav H.C. Andersens Boulevard ned H.C. Andersens Boulevard er desværre en ualmindeligt støjende og forurenende vej, der samtidig skærer byens rum midt over. I et område, hvor der med Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli er potentiale for en fantastisk plads, der samler Københavns befolkning og besøgende, har vi i stedet et af de mest støjende og ubehagelige rum i byen. Vi foreslår derfor, at man graver H.C. Andersens Boulevard ned. Det vil være et stort og omkostningstungt projekt, men belønningen vil være større: et dejligt, grønt areal lige midt i byens hjerte, der kan samle københavnere, og som binder byen sammen i stedet for at skære den over. Forbilledet er Madrid, hvor spanierne har turde investere i en bæredygtig løsning til glæde for alle. 50. Trygge og sikre veje Københavns Kommune har i mange år udpeget og ombygget de mest uheldsbelastede kryds og strækninger for at forbedre trafiksikkerheden. I den seneste trafiksikkerhedspakke viste de samfundsøkonomisk beregninger tilbagebetalingstider på under to år. Radikale Venstre vil skabe sikre og trygge veje alle de steder, hvor vi ikke har sikkerhed endnu. Især rundkørslen ved Ørestad Boulevard Grønjordsvej, Frederiksborgvej fra Tuborgvej til kommunegrænsen, Enghavevej fra Vesterbrogade til Sydhavns Station skal sikres. 17

18 En by for børn Ordentlig børnepasningen er en afgørende forudsætning for alle familiers hverdag, og Radikale vil prioritere kvaliteten i vuggestuer og børnehaver i København. Tilbuddene skal have en højere kvalitet, der skal være nok voksenkontakt og veluddannet ledelse og pædagoger. Åbningstiderne skal være fleksible og aktiviteter og indsats skal tilpasses den moderne familie såvel som den udsatte. Forskellige daginstitutioner til forskellige familier 51. Profil-daginstitutioner Børn er forskellige og udvikler sig af forskellige ting. Det skal afspejles i daginstitutionerne. Derfor skal København have nye profil-daginstitutioner, der har fokus på eksempelvis musik, bevægelse, natur eller litteratur. 52. Fleksible åbningstider i daginstitutionerne Københavnerne arbejder ikke kun mellem 8 og 16. Der er mange folk, der arbejder på skæve tidspunkter og som er tvunget dertil. Godt halvdelen af alle danske virksomheder har oplevet, at deres medarbejdere har svært ved at få arbejdstiden til at passe med åbningstiderne i daginstitutionerne. 1 Derfor skal København have flere daginstitutioner med fleksible åbningstider, så pasningstilbuddene passet til de meget forskellige familier, vi har. 53. Udflytter-børnehaver Børn skal have plads til at lege og udfolde sig fysisk. I København har de fleste institutioner og børn meget lidt plads til at lege og bevæge sig i. Derfor vil vi have flere udflytterbørnehaver. I dag har vi 91 populære udflytterbørnehaver i København. Vi vil have og dermed give ca. 500 flere børn muligheden for at få en udflytterbørnehave og komme ud af byen til den friske luft i naturskønne omgivelser. 54. Et gratis måltid mad til alle børnehavebørn Ulighed i sundhed rammer socialt skævt. Det er vigtigt, at børn tidligt får en sund og varieret kost, så de får bedre kostvaner som voksne og mindsket risiko for svær overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme. Her er børnehaven afgørende eftersom op til 70 % af børnenes mad indtages her. Desværre har ikke alle børnehaver mad til børnene, og de fleste er med brugerbetaling 3. Vi ønsker at alle børn i københavnske vuggestuer og børnehaver får et billigt eller gratis måltid om dagen. 1 Iflg. Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i virksomhedernes brancheforening, Dansk Erhverv, 27. December En mellemstor udflytterbørnehave har en merpris på under 1 million ift. en tilsvarende børnehave. For ca. 8,5 millioner om året kan ekstra børn meldes ind i en udflytterbørnehave 3 I dag har ca. fire ud af fem Københavnske børnehaver et frokosttilbud til børnene, men tilbuddet er helt eller delvist brugerbetalt. 18

19 Mere tillid og forældreansvar 55. Tillid til institutionerne Gode ideer og løsninger skal ikke altid dikteres oppefra. Vi stoler på, at ledelsen og medarbejderne i de enkelte daginstitutioner ofte kan finde bedre løsninger på lokale problemer. Unødvendigt papirarbejde og detaljeret styring af institutionerne skal minimeres, så vi får mere tid til børnene, og bedre og fleksible løsninger i de enkelte institutioner. Politikerne har selvfølgelig det endelige ansvar for kvaliteten, og derfor vil vi have en ny ledelses-model, der bygger på frihed under ansvar. 56. Forældrebestyrelserne skal have mere indflydelse og ansvar Forældre skal have størst mulig indflydelse og ansvar for deres børns velvære og udvikling i institutionerne. Forældrene skal derfor opfattes og bruges som en vigtige ressourcer i forbindelse med institutionens udvikling. For at sikre, at forældre får den nødvendige indflydelse på deres børns dagligdag, ønsker vi en konkret og forpligtende politik for, hvordan forældrebestyrelserne indgår som en indflydelsesrig og konstruktiv del af daginstitutionens daglige ledelse. God ledelse glade børn og mindre sygefravær 57. Fokus på god ledelse alle ledere skal have en ledelsesuddannelse God ledelse i daginstitutionerne er afgørende for, at vi har gode og ordentlige daginstitutioner. Hvis ledelsen er dårlig trives medarbejderne ikke, og det går ud over børnene. Desuden går dårlig ledelse hånd i hånd med højt sygefravær. 4 Og mens nogle institutioner klarer det flot mht. sygefravær, så er der desværre mange, der er katastrofale. De fem daginstitutioner i København med højest sygefravær havde i 2012 gennemsnitligt 45,1 dage om året pr. medarbejder, mens de fem med det laveste sygefravær havde et gennemsnit på 2,3. Vi arbejder for, at alle ledere i dagsinstitutionerne enten har eller er ved at få en master- eller diplomuddannelse inden Omkostningerne er hurtigt tjent ind i mindre sygefravær og tilfredse medarbejdere og gladere børn. 58. Mere voksentid til børnene flere pædagoger og pædagogmedhjælpere Engagerede pædagoger er afgørende for børnenes trivsel og udvikling, og tilstrækkelig voksenkontakt er en forudsætning for den nødvendige omsorg 6. Desværre er der stadig flere steder i byen, hvor der er stor mangel på pædagoger såvel som pædagogmedhjælpere. Det går ud over børnene, der ikke modtager den nødvendige omsorg, men det går også ud over pædagogernes trivsel. Det er påvist, at jo færre pædagoger og pædagogmedhjælpere, der er per barn, jo flere sygedage får man også 7. Det 4 Ifølge bl.a. BUPL, FOA, FTF og Moderniseringsstyrelsen 5 Det skønnes, 20% af institutionslederne, svarende til ca. 100, ikke har eller er i gang med en diplom- eller masteruddannelse. 5 Det vil kun koste 2 mio. kr. at give alle disse ledere en masteruddannelse, og blot kr., hvis de i stedet skulle have en diplomuddannelse. 6 Relativt til andre danske kommuner, så har vi i København over de sidste par år faktisk været ganske gode til at forbedre vilkårene i dagsinstitutioner for de 0-6 årige. 6 7 Så en betydelig del af den merudgift, der ligger i at ansætte flere pædagoger kan forventes at tjene sig selv ind i færre sygedage. 19

20 er en ond spiral, der må og skal brydes. Derfor arbejder vi for, at København får 300 flere pædagoger og pædagogmedhjælpere til de københavnske børn. Fordi voksentid er afgørende. 59. Evaluering af udskældt klyngeledelse og ny model for styrket ledelse Der er desværre mange klyngeledere, der oplever, at de ikke har tid til den pædagogiske ledelse efter København indførte klyngeledelse, som et led i den store besparelse på 80 mio. kr. Lederne klager over for meget bureaukrati og for lidt tid til ledelse. Derfor ønsker vi en grundig og uvildig ekstern evalueringen af den udskældte klyngeledelse samt en ny model for, hvordan vi kan få styrket vores samlede ledelse i København. 60. Flere socialrådgivere til udsatte institutioner København har gode erfaringer med socialrådgivere i udsatte institutioner. Desværre er det gode koncept ikke udbredt til alle de institutioner, der har brug for det. Derfor ønsker vi, at alle institutioner i udsatte områder både får socialrådgivere og tilstrækkelig med tid. Dvs. at der er flere, der skal have socialrådgivere for første gang, og flere der skal have flere timer. Sunde børn med lige muligheder i livet 61. Ekstra besøg til alle førstegangsfødende i København Alle forældre har mange rigtig mange spørgsmål og bekymringer, når det første barn fødes. Det gælder også i de ressourcestærke familier 8. Derfor, og fordi vi vil undgå genindlæggelser, fødselsdepressioner og andre negative følgevirkninger for hele familien ved de sparsomme besøg, vil vi afsætte 1,7 mio. kr., så samtlige førstegangsfødende københavnere kan modtage et ekstra besøg fra sundhedsplejen i forbindelse med den første svære tid. 62. Fra bydelsopdelte mødregrupper til blandede forældregrupper Mødregrupper kan være en god støtte for mange. De kan dog også fastlåse nogle familier i en svær social situation, og de medvirker ikke til at bryde den negative sociale arv. I den svenske Leksand Kommune arbejder de med en model, hvor nybagte forældre danner netværk på tværs af samfundslag, og hvor de ressourcestærke hjælper de ressourcesvage. Gevinsterne er store i form af langt færre marginaliserede unge, færre psykiske sygdomme, færre skilsmisser m.m. 9 Samtidig lider de ressourcestærke familier ikke last, men får kun glæde ved modellen. I Holstebro Kommune har man ladet sig inspirere af Leksand med det tre-årige forsøg Familie med Hjertet. Vi ønsker, med inspiration fra Holstebro og Leksand, at indføre et lignende program i København. 8 RV var med til at få igennem, at vi i budgettet for 2014 afsatte penge til flere sundhedsplejebesøg hos sårbare og udsatte førstegangsfødende. Vi fik også et forsøg med et ekstra besøg hos ressourcestærke, men det var kun et forsøg i en begrænset målgruppe. RV mener, at det ikke kun er udsatte familier, der har brug for sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i tiden omkring den første fødsel. 9 Mandag Morgen: 20