En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse
|
|
- Randi Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby bm@dtf.dk eller lel@dtf.dk Abstract Dette paper indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af befolkningens opfattelse af støj fra vejtrafik i Århus, Odense og Randers kommuner. På baggrund af markante forskelle i det udtrykte geneniveau ved forskellige støjniveauer byerne imellem, er det blevet undersøgt, om disse forskelle eventuelt kan forklares ved hjælp af respondenternes baggrundsdata. Ved hjælp af statistiske analyser er det blandt andet blevet klarlagt, at genegraden ikke afhænger signifikant af køn, børn og adgang til bil, mens forhold som støjniveau og soveværelsets placering i boligen har stor betydning for, hvor generet respondenterne er af støj fra vejtrafik. Baggrund I foråret 1999 blev der i et samarbejde mellem DTF (dengang afd. for Sikkerhed og Miljø i Vejdirektoratet) og de tre kommuner Århus, Odense og Randers gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Formålet var at undersøge, i hvilke situationer og i hvilken grad beboerne følte sig generet af støj fra vejtrafik, eksempelvis indendørs med åbne og lukkede vinduer og på udendørs opholdsarealer ved boligen. Respondenterne blev for Århus Kommunes vedkommende udtrukket af Indenrigsministeriet. Randers Kommune stod for udtrækningen af respondenter i Nordbyen i Randers Kommune, mens alle husstande i Bolbro i Odense Kommune fik tilsendt et spørgeskema. I alt blev der udsendt spørgeskemaer i Århus Kommune, med en svarprocent på ca. 55. I Bolbro og Nordbyen blev der udsendt henholdsvis og spørgeskemaer og svarprocenterne var 55 og 59. Ved hjælp af den fælles nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj beregnede kommunerne det aktuelle støjniveau for alle respondenterne på facaden på den etage hvor respondenten bor og på udearealer ved boligen (Vejdirektoratet, 1996). Der er tidligere blevet publiceret resultater fra denne undersøgelse (Bendtsen, Hans et.al., 1999). De første resultater fra undersøgelsen blev præsenteret på Trafikdage i 1999 og byggede alene på de returnerede spørgeskemaer fra Århus Kommune. Efterfølgende er resultaterne fra Bolbro og Nordbyen blevet tilføjet, blandt andet med en sammenligning for øje. Sammenligningen afslørede markante forskelle i respondenternes opfattelse af støj som genevolder byerne imellem de såkaldte dose-response relationer. I dette paper præsenteres resultaterne af en undersøgelse, der har haft til formål at belyse, om respondenternes baggrundsdata som alder, køn, børn i husstanden, bilejerskab, boligtype, soveværelsets placering i boligen samt støjniveauet har betydning for genegraden, og om disse data eventuelt kan forklare forskellene i dose-response relationerne. Data og dose-response relationer Dosis-response relationerne bygger på sammenhængen mellem støjniveau og genegrad. Tabel 1 og 2 viser henholdsvis støjniveauer på etage og respondenternes angivelse af genegrad i de 3 områder. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Støjniveau (db) Antal % Antal % Antal % < , , , , , , , , , , , , , , , , ,51 7 1,22 70< 69 2, , I alt Tabel 1: Opdeling af respondenter med hensyn til støjniveau på etage. Genegrad Antal % Antal % Antal % Voldsomt generet 29 0, ,64 3 0,52 Meget generet 92 2, , ,97 Generet 272 8, , ,52 Lidt generet , , ,85 Ikke generet , , ,66 Kan ikke høre støj fra , , ,74 vejtrafik I alt , , ,25 Tabel 2: Opdeling af respondenter med hensyn til genegrad indendørs med lukkede vinduer. Som det fremgår af tabel 1, er ingen af respondenterne i Nordbyen udsat for et støjniveau over 70 decibel, og kun få (7) respondenter er udsat for et støjniveau over 65 decibel. Hovedparten, ca. 75% af respondenterne i Nordbyen, er udsat for et støjniveau under den vejledende grænseværdi på 55 decibel. Det samme er tilfældet i Århus og Bolbro, hvor henholdsvis 63% og 59% af respondenterne er udsat for støj under den vejledende grænseværdi. Bolbro afviger dog kraftigt fra de to andre ved, at væsentlig flere respondenter (21,5%) er udsat for støjniveauer i intervallet decibel. De tilsvarende andele er for henholdsvis Århus og Bolbro er 6,5% og 1,2%. I angivelsen af genegraden er der stor sammenlignelighed mellem Århus og Nordbyen, mens Bolbro skiller sig ud. Der er således procentvis flere respondenter i Bolbro, der føler sig voldsomt generet, meget generet eller generet, og færre der er lidt generet, ikke generet eller kan ikke høre støj fra vejtrafik end i Århus/Nordbyen. På baggrund af ovenstående data er det muligt at opstille dose response relationer for Århus, Bolbro og Nordbyen, se figur 1. Kurverne repræsenterer alle de respondenter der er generet, det vil sige kategorierne voldsomt generet, meget generet, generet og lidt generet. 556 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
3 Andel (%) < < Støjniveau (db) Bolbro Nordbyen Århus Figur 1: Dose-response relationen mellem støj og gene i Århus, Bolbro og Nordbyen. Som det fremgår af figuren, er der en tydelig forskel mellem de tre undersøgelser og specielt mellem Århus og Bolbro/Nordbyen. En væsentlig større andel af respondenterne i Bolbro og Nordbyen føler sig således generet ved støjniveauer mellem decibel, end det er tilfældet med respondenterne i Århus. Af de tre dose-response kurver af støj og gene er det Århus-kurven, der er bedst sammenlignelig med tilsvarende dose-response kurver fundet i undersøgelser foretaget såvel i Danmark som i Udlandet. Det er med andre ord dose-response kurverne fra Bolbro og Nordbyen der adskiller sig fra normen (Miedema, H.M.E. & Oudshoorn, C.G.M 2000, Hvidtfeldt, Henrik, 1998). Baggrundsdata for Århus, Bolbro og Nordbyen fremgår af tabellerne 3 til 8. Alder Antal % Antal % Antal % , , , , , , , , , , , , , , , , , ,23 I alt Tabel 3: Opdeling af respondenter med hensyn til alder. Køn Antal % Antal % Antal % Mand , , ,57 Kvinde , , ,43 I alt Tabel 4: Opdeling af respondenter med hensyn til køn. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Børn i boligen Antal % Antal % Antal % Ja , , ,59 Nej , , ,41 I alt Tabel 5: Opdeling af respondenter med hensyn til om der er børn under 15 år i husstanden. Bil Antal % Antal % Antal % Ja , , ,07 Nej , , ,93 I alt Tabel 6: Opdeling af respondenter med hensyn til at have adgang til bil. Boligtype Antal % Antal % Antal % Fritliggende hus , , ,25 Rækkehus , , ,16 Lejlighed , , ,36 Andet 110 3, ,40 7 1,23 I alt Tabel 7: Opdeling af respondenter med hensyn til boligtypen. Soveværelsets placering Antal % Antal % Antal % Vender ud mod gaden , , ,48 Vender ikke ud mod gaden , , ,52 I alt Tabel 8: Opdeling af respondenter med hensyn til soveværelsets placering i boligen. Det er muligt på baggrund af tabellerne at give en generel karakteristik af de tre undersøgelser og områder. Århus er den største og mest dækkende af de tre undersøgelser. Undersøgelsen inkluderer både respondenter på land, i by, i boligblokke og fritliggende huse og tangerer fint de landsdækkende opgørelser af alder, køn, bilejerskab og boligtype (Danmarks Statistik, 2000). Bolbro i Odense består dels af et stort område med boligblokke og dels af et mindre område med fritliggende huse. Området har markant flere lejligheder end Århus og Nordbyen. Adgang til bil er væsentlig lavere for respondenterne i Bolbro end tilsvarende i Århus og Nordbyen. Nordbyen består primært af fritliggende huse og få lejligheder, og har derfor flere fritliggende huse end i Århus og Bolbro. Næsten 4/5 af respondenterne i Nordbyen har adgang til bil. Aldersmæssig er respondenterne i Århus og Bolbro nogenlunde ligeligt fordel i de 6 kategorier. I Nordbyen er respondenterne aldersmæssigt koncentreret i intervallet Metode og afgrænsning Udgangspunktet for analyserne er hypotesen om, at respondenternes baggrundsdata - alder, køn, børn i husstanden, adgang til bil, boligtype, soveværelsets placering i boligen samt støjniveauet har betydning for, hvor generet respondenterne er af støj fra vejtrafik, og samtidig at de fundne sammenhænge eventuelt kan være med til at forklare forskellen i dose-response kurver byerne imellem. Baggrundsdata eller -variableen stammer fra de omtalte spørgeskemaundersøgelser i Århus, Bolbro og Nordbyen. Det er imidlertid ikke alle baggrundsvariablene fra undersøgelsen der anvendes. Undersøgelserne indeholder eksempelvis variable, der dels ikke vil være relevante at inddrage i den aktuelle problemstilling, dels variable der kun vanskeligt vil kunne bringes i anvendelse. 558 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
5 Rent statistisk kan der anvendes flere forskellige tests til at belyse ovenstående hypotese. Til at undersøge ovenstående hypotese er det fundet hensigtsmæssigt at teste for betinget afhængighed. Det betyder i praksis, at der foruden at se på den direkte (marginale) sammenhæng mellem baggrundsvariable og genen også ses på de betingede sammenhænge, svarende til, at der indføres en kontrolvariabel. Kontrolvariablen, der er en af de resterende baggrundsvariable, opdeler med andre ord den marginale analyse yderligere i et antal undergrupper svarende til antallet af svarkategorien i kontrolvariablen. I nærværende analyser anvendes udelukkende en enkelt kontrolvariabel, svarende til, at der maksimalt indgår 3 variable i analyserne, men i princippet kunne alle baggrundsvariablene indgå i en enkelt analyse. På baggrund af ovenstående kommer analysekomplekset til at se ud som vist på figur 2. Børn i husstanden Soveværelsets placering Alder Adgang til bil Generet Køn Boligtype Støj Figur 2: Oversigt over de analyser der foretages i undersøgelsen. De analyser, hvor der er en pil direkte fra baggrundsvariablene til generet, er de marginale analyser. Analyser hvor pilene fra baggrundsvariablene først går gennem en anden baggrundsvariabel er de betingede analyser, dog anvendes højst tre variable. Antallet af svarkategorier er blevet reduceret i visse variable ved at lægge svarkategorierne sammen i større grupper. Eksempelvis indeholdt spørgsmålet om alder før reduktionen over 80 svarkategorier, hvilket der i denne sammenhæng er blevet nedbragt til 6 svarkategorier. Andre variable, der på denne måde har fået færre kategorier er støj og genegraden. I denne sammenhæng er specielt genegraden interessant, da den er blevet reduceret fra 7 til 2 kategorier generet (Voldsomt generet, meget generet, generet og lidt generet) og ikke generet (ikke generet og kan ikke høre støj fra vejtrafik). Simplificeringen betyder, at det er lettere at finde statistiske sammenhænge mellem variablene, og den giver samtidig et større overblik over potentielle sammenhænge, hvis analysen detaljeres på et senere tidspunkt. Resultaterne eller sammenhængene mellem variablene bliver primært præsenteret i form af γ-værdier (gamma) eller som χ 2 -værdier. Gammaværdierne foretrækkes imidlertid som resultatindikator, da γ- testen er stærkere end χ 2 -testen, og samtidig angiver den retning på eventuelle sammenhænge. Resultater Resultaterne af analyserne viser, om der er en sammenhæng mellem hvor generet respondenterne er af støj fra vejtrafik og baggrundsvariablene (χ 2 ). Resultatet af de marginale analyser fremgår af tabel 9. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Gene χ 2 Asymp.Sig γ Asymp.Sig N Alder Århus ,129 0, Bolbro ,107 0, Nordbyen ,257 0, Køn Århus ,075 0, Bolbro - - 0,084 0, Nordbyen ,183 0, Børn Århus ,006 0, Bolbro - - 0,052 0, Nordbyen ,330 0, Bil Århus - - 0,053 0, Bolbro - - 0,109 0, Nordbyen ,020 0, Boligtype Århus 58,346 0, Bolbro 35,565 0,000 1) Nordbyen 0,778 0,855 2) Soveværelse Århus ,372 0, Bolbro ,142 0, Nordbyen ,370 0, Støjniveau Århus - - 0,451 0, Bolbro - - 0,769 0, Nordbyen - - 0,138 0, Tabel 9: Marginale sammenhænge mellem genegrad og baggrundsvariable i Århus, Bolbro og Nordbyen. 1)-2) Overholder ikke kravene til χ 2 -testen. Nogle konklusioner der kan drages på ovenstående data er: At der er signifikant sammenhæng mellem alder og gene i alle tre områder. Det negative fortegn foran testværdierne betyder i denne sammenhæng, at genegraden stiger med alderen. Samme relation er fundet af blandt andet (Matsumura & Rylander, 1991 og Stansfeld et.al., 1985 Refereret i Klæboe, R. & Bjørnskau, T., 2000). Det er ikke muligt ud fra baggrundsdata at forklare denne sammenhæng. At sammenhængen mellem køn og gene kun er signifikant i Nordbyen og her kun lige netop. Sammenhængen i Århus ligger lige på kanten til at være signifikant. Retningen på sammenhængen er meget svag, men det kunne tyde på, at kvinder er mere generet af støj end mænd, selv om det modsatte er tilfældet for Bolbro, men denne test er ikke signifikant. Sammenholdes testværdierne med baggrundsdata, ses, at Nordbyen har den største andel af kvindelige respondenter og den stærkeste sammenhæng. Dernæst følger Århus med næststørst andel kvindelige respondenter og næststørst testværdi og sidst følger Bolbro. (Klæboe, R. & Bjørnskau, T., 2000) henviser til, at der i andre studier ikke er fundet sammenhænge der viser, at mænd er mere generet af støj end kvinder. At sammenhængen med børn viser, at der kun er signifikans i Nordbyen. Baggrundsdata viser samtidig, at der er væsentlig flere af respondenterne i Nordbyen, der har børn under 15 år. Det er ikke muligt at udtale sige med hensyn til retningen af sammenhængen. Andre undersøgelser peger imidlertid i retningen af, at man som forældre føler sig mere generet af støj fra vejtrafik end ikkeforældre (Klæboe, R. & Bjørnskau, T. 2000). At adgangen til bil ikke er signifikant i forhold til genen i nogen af de 3 områder. Det kan på den baggrund konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng mellem adgangen til bil, og hvor generet respondenterne er af støj fra vejtrafik. Der er ikke noget sammenligningsgrundlag i form af andre analyser. At der er signifikante sammenhænge mellem boligtypen og genen i Århus og Bolbro men insignifikans mellem boligtype og gene i Nordbyen. I forhold til baggrundsdata kan det nævnes, at der er en stor koncentration af lejligheder og fritliggende huse i henholdsvis Bolbro og Nordbyen. Oven- 560 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
7 stående testværdier kan derfor antyde, at en respondenter i lejlighed er mere generet end en respondent i et fritliggende hus. Der findes ikke noget sammenligningsgrundlag. At soveværelsets placering i boligen viser signifikante sammenhænge i alle 3 områder. Dog ligger Bolbro lige på grænsen til ikke at blive accepteret som signifikant. Retningen går mod, at man er mest generet af støj fra vejtrafik, hvis soveværelset ligger ud mod gaden. Den største andel af boliger, hvor soveværelset vender ud mod gaden, findes i Bolbro, men samtidig er det her, der er den svageste sammenhæng. Der findes heller ikke noget sammenligningsgrundlag til denne analyse. At på trods af, at sammenhængen mellem støjniveau og generet af støj nok er den mest åbenlyse sammenhæng, så er der ikke signifikant sammenhæng mellem disse i Nordbyen. Generelt gælder dog, at stiger støjniveauet stiger genen. På baggrund af de marginale sammenhængen kan der overordnet siges, at der er mange analyser, som ikke er signifikante. Man kan ligeledes sige, at i de tilfælde hvor der er et sammenligningsgrundlag, så hælder denne analyses resultater i samme retning som dette. Det tredje, der kan siges, er, at det er svært alene på baggrund af de marginale analyser at give et fyldestgørende billede af sammenhængen mellem baggrundsvariablene og generet af støj fra vejtrafik. De betingede analyser kan være med til at skabe et bedre billede af sammenhængene mellem baggrundsvariablene og genen, og som det fremgår af figur 2, så er der 8 stratificerede analyser: 1. Gene og soveværelsets placering i boligen stratificeret med hensyn til boligtype. 2. Gene og støjniveauet stratificeret med hensyn til boligtype. 3. Gene og børn stratificeret med hensyn til køn. 4. Gene og børn stratificeret med hensyn til alder. 5. Gene og boligtype stratificeret med hensyn til alder 6. Gene og boligtype stratificeret med hensyn til køn. 7. Gene og bil stratificeret med hensyn til alder. 8. Gene og bil stratificeret med hensyn til køn. Ad 1) Sammenhængen mellem gene og soveværelsets placering i boligen stratificeret med hensyn til boligtypen. Den marginale χ 2 -test mellem gene og soveværelsets placering i boligen viste for alle områderne en svag men ensartet og signifikant sammenhæng. Sammenhængene stratificeret med hensyn til boligtype fremgår af tabel 10. Fritl. Rækk. Lejl. Andet Fritl. Rækk. Lejl. Andet Fritl. Rækk. Lejl. Andet χ 2 62,485 20,931 18,760 8,553 1,770 11,251 0,068 0,749 11,335 0,077 10,640 0,058 Asym 0,000 0,000 0,000 0,003 0,183 0,001 0,794 0,387 1) 0,001 0,782 0,001 0,809 2) p.sig. Tabel 10: Sammenhængen mellem gene og soveværelsets placering i boligen stratificeret med hensyn til boligtypen. Fritl.=fritliggende hus, Række.=rækkehus, Lejl.=Lejlghed. 1) og 2) Overholder ikke kravene til en χ 2 -test. Data for Århus viser, at der stadig er en stærk sammenhæng mellem gene og soveværelsets placering med hensyn til fritliggende hus, rækkehus, lejlighed og til dels andet. For Bolbro, der lå på grænsen til ikke at have en signifikant sammenhæng mellem boligtype og gene, er der nu en klar signifikans med hensyn til rækkehuse. Nordbyen som havde en stærk, men ikke signifikant sammenhæng mellem boligtype og genen ved den marginale analyse (på grund af kravene til χ 2 -testen) viser nu, at både fritliggende huse og lejligheder er signifikante i forhold til genen. Af ovenstående må det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem soveværelsets placering og genen i forhold til primært fritliggende huse og lejligheder. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Ad 2) I sammenhængen mellem gene og støj stratificeret med hensyn til boligtype, er der stadig signifikante sammenhænge i Århus og Bolbro, se tabel 11. Fritl. Rækk. Lejl. Andet Fritl. Rækk. Lejl. Andet Fritl. Rækk. Lejl. Andet χ 2 73,242 25, ,10 0,667 38,551 2, ,46 1,637 3,296 1,270 4,775 0, Asym 0,000 0,000 0,000 0,716 0,000 0,233 1) 0,000 0,201 2) 0,192 0,260 3) 0,092 4) 0,659 5) p.sig. Tabel 11: Sammenhængen mellem gene og støjniveauet stratificeret med hensyn til boligtypen. Fritl.=fritliggende hus, Række.=rækkehus, Lejl.=Lejlghed. 1) - 5) Overholder ikke kravene til en χ 2 -test. Tabellen viser, at i Århus er testen signifikant med hensyn til fritliggende huse, rækkehuse og lejligheder, mens analysen er insignifikant i forhold til. I Bolbro er analysen også signifikant for fritliggende huse og lejligheder, mens den ikke er det for rækkehuse og andet. I Nordbyen var testen ikke signifikant mellem Gene og støjniveau i den marginale analyse. Dette billede går igen i den stratificerede analyse. Inddrages boligen i sammenhæng med genen og støjniveauet, må det konkluderes, at der primært findes sammenhænge i forhold til fritliggende huse og lejligheder. At det netop er disse boligtyper, der er signifikante i testen kan skyldes, at der i alle områderne er en klar overvægt af disse boligtyper. At testen ikke er signifikant i Nordbyen kan skyldes, at der ikke findes så høje støjniveauer. Ad 3) I sammenhængen mellem gene og børn i husstanden stratificeret med hensyn til køn, er der kun fundet signifikans i Nordbyen, se tabel 12. Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde γ 0,008-0,014 0,004-0, ,387 Asymp.Sig. 0,914 0,838 0,973 0,327 0,023 0,004 Tabel 12: Sammenhængen mellem gene og støjniveauet stratificeret med hensyn til boligtypen. Resultaterne i tabellen stemmer godt overens med de marginale analyser, der ligeledes viste, at det kun var i nordbyen, at testen mellem gene og børn i husstanden var signifikant men her også i forhold til køn. Analysen viser endvidere, at hvis der er børn i husstanden har kvinder en tendens til at være mere generet end mænd. Ad 4) Sammenhængen mellem gene og børn i husstanden stratificeret med hensyn til alder ses af tabel 13. Alder γ Asymp.Sig γ Asymp.Sig γ Asymp.Sig ,222 0,077 0,153 0,462-0,167 0, ,124 0,211 0,016 0,925-0,123 0, ,264-0,142 0,525-0,140 0, ,044 0,834-0,344 0,377-1,000 3) 0, ,206 0,757-1) - -0,767 0, ,498 0,528 0,056 0,937-2) - Tabel 13: Sammenhængen mellem gene og børn stratificeret med hensyn til alder. 1) og 2) Der er ikke fundet data. 3) Kan ikke forklares. Som det fremgår ovenfor, så er der ikke signifikante sammenhængen mellem genen og børn i husstanden når der inddrages alder i analysen. Dog kan det konkluderes, at der generelt er en tendens til, at jo yngre respondenten er, des mere betyder det noget, at der er børn i husstanden i forhold til, hvor generet vedkommende er. 562 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
9 Ad 5) Sammenhængen mellem gene og boligtype stratificeret med hensyn til alder vises i tabel 14. Alder χ 2 Asymp.Sig χ 2 Asymp.Sig χ 2 Asymp.Sig ,068 0,001 11,459 0,009 4,688 0, ,251 0,000 16,656 0,001 2,651 0, ,583 0,006 8,635 0,035 0,126 0, ,269 0,234 2,914 0,405 3,701 0, ,333 0,004 3,945 0,267 2,944 0, ,080 0,556 4,465 0,215 0,146 0,929 Tabel 14: Sammenhængen mellem gene og boligtype stratificeret med hensyn til alder. Analyserne i Bolbro og Nordbyen overholder ikke kravene til en χ 2 -test. Det fremgår af de marginale analyser, at der er en signifikant sammenhæng mellem gene og boligtype i Århus men ikke i Bolbro og Nordbyen. Bolbro overholdt heller ikke kravene til χ 2 -testen. I Århus er χ 2 -testen mellem gene og boligtype signifikant med hensyn til aldersgrupperne 18-30, 31-40, og og ikke signifikant med hensyn til aldersgrupperne og 71-. I Bolbro forholder det sig således, at χ 2 -testen mellem gene og boligtype signifikant for de 3 yngste aldersgrupper og insignifikant for de 3 ældste aldersgrupper. Der er ikke nogen signifikant sammenhænge mellem gene og boligtype i Nordbyen. Som tidligere gælder tendensen, at det er hos de unge, at de største χ 2 -værdier findes. Ad 6) Her er der tale om samme analyser som ovenfor, bare stratificeret med hensyn til køn. Resultaterne fremgår af tabel 15. Århus Bolbro 1) Nordbyen 2) Køn χ 2 Asymp.Sig χ 2 Asymp.Sig χ 2 Asymp.Sig Mand 19,131 0,000 24,450 0,000 0,513 0,916 Kvinde 42,110 0,000 18,618 0,000 0,361 0,948 Tabel 15: Sammenhængen mellem gene og boligtype stratificeret med hensyn til køn. 1) og 2) Analyserne i Bolbro og Nordbyen overholder ikke kravene til en χ 2 -test. Det fremgår af tabellen, at analyserne med hensyn til køn er signifikante i Århus og Bolbro og insignifikante i Nordbyen, og at analyserne i Bolbro og Nordbyen ikke overholder kravene til en χ 2 -test. Det er ikke muligt ud fra baggrundsdata at konkludere noget på baggrund af de fundne sammenhænge. Ad 7 og ad 8) Det er valgt at slå analyserne omhandlende sammenhængen mellem gene og bil stratificeret med hensyn til køn og alder sammen. De marginale analyser viste, at der ikke var signifikans mellem gene og adgangen til bil. Dette ændrer sig heller ikke, hvis der stratificeres med hensyn til køn og alder. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng mellem adgangen til bil, og om man er generet af støj fra vejtrafik. Konklusion Formålet med den statistiske analyse var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem hvor generet respondenterne er af støj fra vejtrafik og deres baggrundsvariable, og om baggrundsvariablene kan forklare forskellene i dosis-response relationerne. Der kan ud fra de foretagne undersøgelser konkluderes følgende: Alder har signifikant betydning for genegraden. Tendensen er, at jo ældre respondenterne er, des mere generet føler respondenterne sig. At der ikke er nogen særlig stærk signifikant sammenhæng mellem køn og genegrad. Når variablen anvendes som stratificator, er der dog en tendens til, at kvinder er mere generet af støj end mænd. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 At der ikke er noget der tyder på, at børn i husstanden har betydning for den oplevede gene. De stratificerede test med hensyn til alder og køn viser dog, at der er en tendens til, at jo yngre respondenterne er, des mere betyder det at have børn noget for, hvor generet de er støj. Der er ikke fundet signifikante værdier, der støtter, at der er en direkte sammenhæng mellem den oplevede gene og respondenternes adgang til bil. Stratificeret med hensyn til alder og køn viser stadig insignifikans. Der til en vis grænse en signifikant sammenhæng mellem boligtype og genegrad. Der skal dog tages højde for, at områdernes karakteristika kan spille en stor rolle i forbindelse med analyserne. Der er således en klar overvægt af fritliggende huse i Nordbyen, hvilket gør, at denne kategori kommer til at dominere analyserne. Det samme er tilfældet med lejligheder i Bolbro. Der er en klar signifikant sammenhæng mellem soveværelsets placering og den oplevede støjgene. Soveværelsets placering og genen stratificeret med hensyn til boligtype viser, at der er en sammenhæng, primært mellem fritliggende huse og lejligheder, men at sammenhængen ikke er entydig. De stratificerede test viser tillige, at undersøgelserne i Bolbro og Nordbyen antalsmæssigt er lige i underkanten til at analyserne kan gennemføres. Der er en signifikant sammenhæng mellem støjniveauet og genegraden. Sammenhængen har retningen af, at jo højere støjniveau des mere generet. Stratificeret med hensyn til boligtype ses, at der er en sammenhæng, men at den ikke er entydig. Det bør kommenteres, at de meget få registreringer af eksempelvis rækkehuse og andet, har en betydning for testens udfald. Det er umiddelbart meget svært at anvende baggrundsvariablene til at forklare forskellene i doseresponse kurverne. Dette skyldes dels, at nogle resultater peger i én retning for Århus og en anden retning for Bolbro og Nordbyen, mens det modsatte er tilfældet for andre variable. For at finde ud af, hvilke af variablene der betyder mest, vil det nok være nødvendigt, at der opstilles en multivariabel model. Selv om analyserne ikke altid giver noget entydigt billede af forholdet mellem genegraden og baggrundsvariablene, giver de alligevel en indikation af, hvor de interessante sammenhænge findes, hvis en mere detaljeret analyse ønskes gennemført. Der er i denne forbindelse undersøgt 7 forskellige variables betydning for genegraden, men det kan imidlertid langt fra udelukkes, at der ikke har været andre forhold, der har eller har haft betydning for, hvor generet respondenterne er af støj vejtrafik. Referencer Bendtsen, Hans et.al. (1999): Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj En spørgeskemaundersøgelse, Konferencerapport, Trafikdage på Aalborg Universitet august Danmarks Statistik (2000): Statistisk årbog 2000, Danmarks Statistik København, september Hvidtfeldt, Henrik (1998): Byens brugere og bymiljøet Om byens brugere og bymiljøet Reaktioner på trafikstøj, tryghed i trafikken og trafikal adfærd i Sønderborg, Konferencerapport, Trafikdage på Aalborg Universitet august Miedema, H.M.E & Oudshoorn, C.G.M (2000): Elements for a position paper on relationship between transportation noise and annoyance, TNO Prevention and Health, The Netherlands, Juli Klæboe, R. & Bjørnskau, (2000): Mapping changes in noise annoyance to monitor the efficacy of noise reduction efforts, Working report 1173, TØI Oslo Vejdirektoratet (1996):Beregningsmodel for vejtrafikstøj, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Trafikdage 29. august 2017 Baggrund og formål Dosis-respons - sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene er en anerkendt metode
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereNotat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj
Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereKøbenhavnernes oplevelse som fodgængere
Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereØkonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt
Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Lars Ellebjerg Larsen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark A/S, Pilestræde 58, DK-1112 København K, tlf.: 8233 9000, fax: 8233 9001, e-mail: lars.ellebjerg.larsen@atkinsglobal.com,
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj. Rev
15. august 2018 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-05032018-2 Sag nr. 2507 Vurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj Rev. 10.08.2018 Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.:
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereIndhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mere-En spørgeskemaundersøgelse
Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereUdviklingen i da bstallene siden 1990
Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.
Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereVurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.
t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereDel 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereBeboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3
Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereLæreres erfaringer med it i undervisningen
Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOVEMBER 2017 Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereDanskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre
Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereKvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB
Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen
Læs mere