LOKALPLAN AALBORG ZOO AALBORG

Transkript

1 LOKALPLAN AALBORG ZOO AALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser isbjørnene i deres nye grotte

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...11 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...17 Vedtagelse...18 Tinglysning...19 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra erhverv, Bilag B...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsplan... Bilag 3 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 2.82 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, Aalborg Kommune 5

5 Redegørelse Nord Mølleparken Faunavej Mølleparkvej Zoologisk have Bejsebakkevej Vestre Alle Bejsebakken Lokalplanområdets afgrænsning, ca. mål 1:5000. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at skabe rammer for, at Aalborg ZOO løbende kan udvikle sig, bygge til og bygge om. Samtidig er der taget landskabelige hensyn, fordi Aalborg ZOO ligger i Mølleparken, som er fredskov. Lokalplanområdet Lokalplanens område omfatter Aalborg ZOO. Mod vest afgrænses området af Mølleparken, mod øst af Bejsebakkevejs boliger, mod syd af Vestre Allés boliger og mod nord af Mølleparkvej, hvor Aalborg ZOO har sin hovedindgang. August

6 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Den østlige og sydlige del af lokalplanområdets omgivelser er bebygget med fine ældre villaer og rækkehuse, mens den nordlige og vestlige del består af Mølleparken. Mølleparken spiller en central rolle som rekreativt areal for byens borgere. Det gælder såvel individuelle aktiviteter som kollektive arrangementer, hvor koncerterne i sommerhalvåret nok er de mest kendte. Mølleparken er fredskov, hvilket medfører, at udbygningen/udviklingen af bl.a. Aalborg ZOO må vurderes i lyset af de interesser, der er knyttet til Mølleparken. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal give Aalborg ZOO mulighed for løbende at ændre sine faciliteter. Det er nødvendigt, at haven hele tiden udvikler sig, hvis den fortsat skal bevare sin status som en af landsdelens hovedattraktioner. Hensyn til dyrevelfærd giver ligeledes behov for løbende at kunne tilpasse havens byggeri. Lokalplanen giver Aalborg ZOO byggerettigheder i form af en angivelse af nogle maksimumsvolumener og en zone til byggeri. Aalborg ZOO's byggeri er af en karakter, der ikke gør det muligt at anvende en traditionel angivelse af bebyggelsesprocenter og etageantal. Begrænsningerne i byggemulighederne ligger således først og fremmest i Aalborg ZOO's egen styring af haven samt det forhold, at publikum besøger Aalborg ZOO for at opleve dyrene, herunder deres udendørs omgivelser. Med hensyn til bebyggelsens udseende skal Aalborg ZOO også have mulighed for at bygge alternative løsninger. Derfor er materialevalget relativt frit, men lokalplanen sikrer, at de valgte materialer ikke giver blinkgener i omgivelserne. Lokalplanen bestemmer, at der skal være et beplantningsbælte rundt omkring Aalborg ZOO. Det sker for at varetage visuelle hensyn omkring Mølleparken, og for at Aalborg ZOO skal fremstå som et grønt sted. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er omfattet af kystzonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Inden for denne zone skal der efter planloven redegøres for, hvordan det område, der planlægges for, påvirker kysten visuelt. En giraf på savannen i ZOO. Inden for lokalplanens område bliver der givet mulighed for byggeri i en højde, der er lavere end det eksisterende byggeri i omgivelserne. Der er massiv bebyggelse og skov mellem fjorden og lokalplanens område, og derfor vil der ikke ske påvirkning af kystlandskabet. 8 August 2003

7 Redegørelse Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. Mølleparken er fredskov. En del af Aalborg ZOO's areal er også pålagt fredskovspligt, og skal som udgangspunkt henligge som fredskov. Haven er omfattet af fredskovpligt i det nordvestlige hjørne hvor Faunavej tre-deles. Hvis Aalborg ZOO på et tidspunkt ønsker at anvende denne del af haven til dyr, vil det kræve en ophævning af fredsskovpligten, eller en dispensation til dyreholdet. Der er 300 m byggelinier omkring fredskoven. Ved denne lokalplans offentliggørelse ansøger Aalborg Kommune om at få ophævet skovbyggelinien i Aalborg ZOO. To bygninger i Aalborg ZOO er registreret som bevaringsværdige i Aalborg Kommunes Kommuneatlas. Imidlertid er det vigtigt, at bygninger i Aalborg ZOO også er egnet til forsvarligt dyrehold. Derfor vil funktionelle hensyn og hensyn til dyrevelfærd vægte højere end bevaring, og lokalplanen har som følge heraf ikke særlige bevaringsbestemmelser for husene. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde R1, Mølleparken. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet bygningshøjden er for lav til Aalborg ZOO. Desuden er bebyggelsesprocenten justeret. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter et større areal end Aalborg ZOO, idet hele Mølleparken er omfattet af kommuneplantillægget. Kommuneplantillæg 2.82 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Opvarmning Ny Bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Fjernvarmepligten er opfyldt, når Aalborg ZOO er tilsluttet fjernvarmen og betaler den tilslutningsafgift, der er forbundet hermed. Fjernvarmepligten er ikke en hindring for, at Aalborg ZOO kan etablere sekundære varmekilder fx i form af solvarme, brændeovne, jordvarmeanlæg, solceller osv. Der skal ikke søges tilladelse til dette. Der er forbud mod elopvarmning i Aalborg Kommune. I særlige tilfælde kan der dog godt opnås en dispensation til at anvende elopvarmning. Der skal foreligge et konkret projekt, og dispensationsansøgningen skal behandles af Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomhed. Kloakering Der er p.t. opsamlingsbeholdere fra staldanlæg for savannedyr, hyænehunde og lamaer. Øvrige anlæg afleder til det offentlige kloaksystem. Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, og spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand via Vestre Landgrøft og Kanalen til Limfjorden. Spildevand fra lokalplanområdet afledes dels til en offentlig ledning, der passerer over den sydøstlige del af lokalplanområdet, dels til en privat ledning beliggende i vejarealet "aa". Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes August

8 Redegørelse vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Miljøvurdering af virksomheder Miljømæssigt betragtes Aalborg Zoo som et eksisterende erhvervsmæssigt dyrehold og er som sådan reguleret af reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Aalborg Zoo er beliggende i landzone. Eftersom afstanden til byzone er mindre end 300 meter, vil fremtidige udvidelser eller ændringer af Aalborg Zoo, der medfører en forøget forurening, kræve en lokaliseringsgodkendelse. Afhjælpning af de miljømæssige gener ved et erhvervsmæssigt dyrehold i forhold til områder med følsom anvendelse, vil normalt være tilgodeset via afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. I det her tilfælde, hvor stort set alle de tilstødende områder er udlagt til følsom anvendelse, er det meget vigtigt, at Aalborg Zoo i den daglige drift søger de miljømæssige gener minimeret mest muligt. Ligeledes kan der ved planlægning af nye anlæg i haven tages hensyn til miljøet gennem en hensigtsmæssig placering og udformning af anlæggene. Eventuelle miljømæssigt uacceptable forhold kan reguleres via miljøbeskyttelseslovens 42. De restauranter, caféer og lignende, der findes i Aalborg Zoo, skal overholde kravene i den kommunale forskrift om restaurationsdrift i Aalborg Kommune. Parkering og trafikbetjening I dag findes der ca. 220 afmærkede P-pladser i området. Lokalplanen regulerer ikke parkering. Udlæg hertil vil ske efter vejlovens regler. Kommuneplantillæg 2.82 Illustration. Afgrænsningen af lokalplanen og kommuneplantillægget. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Mølleparken er fredskov og er pålagt en skovbyggelinie. Aalborg Kommune søger Skov- og Naturstyrelsen om at få skovbyggelinien ophævet for den del, som angår Aalborg ZOO. Hvis byggelinien ikke ophæves, skal der søges om dispensation, hver gang der skal bygges i Aalborg ZOO. En del af Aalborg ZOO's område er fredskov. Hvis ZOO ønsker at udvide sine dyregårde inden for det eksisterende hegn mod Faunavej, kræver det en dispensation fra fredskovpligten i henhold til skovloven. 10 August 2003

9 Redegørelse Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Der er flere nedgravede forsyningsledninger i området. Bygherrer bør selv kontrollere tingbogen og få påvist relevante nedgravede forsyningskabler forud for byggeri i området. Der aflyses ingen servitutter i denne lokalplan. August

10 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

11 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området fortsat kan anvendes til zoologisk have, 1.2 at Aalborg ZOO får byggemuligheder til løbende udvikling af haven, 1.3 at materialevalget i haven ikke giver omgivelserne blink-gener, og 1.4 at beplantningsbælter og større træer i området bevares, under hensyntagen til naboerne 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Markjorder 80 aca og del af 80 m samt del af offentlig vejareal litra "aa". samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. 2.3 Landzonetilladelse Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der skal således ikke søges om landzonetilladelse til de byggerier, som lokalplanen muliggør, heller ikke hvis en dispensation fra lokalplanen er nødvendig, og denne kan gives inden for rammerne af dispensationskompetancen i planlovens Arealanvendelse 3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til zoologisk have med tilhørende faciliteter: * Butik (kun mindre souvenirbutikker, kiosk o.l.) * Hotel/restaurant (kun restaurant og bar) * Klinikker (kun dyreklinik) * Kontorer (kun administration) * Kulturelle formål (kun udstilling) * Undervisning * Rekreative formål * Tekniske anlæg * Boliger (kun boliger der er nødvendige for driften). Den enkelte butik med tilhørende lager må ikke være større end 500 m 2. Alle de ovenstående anvendelser skal være knyttet til driften af Aalborg ZOO, incl. udskænknings- og spisesteder. Anvendelsen som zoologisk have omfatter også retten til erhvervsmæssigt dyrehold. Anvendelsen er specificeret i skemaet Bilag A, Erhvervskategorier. 4. Udstykning 4.1 Udstykning til tekniske anlæg Der må kun udstykkes til tekniske anlæg, og disse skal udstykkes til sokkel. Det vil sige, at tekniske anlæg kan udstykkes med en grundstørrelse, som er mindre end 700 m August 2003

12 Planbestemmelser Der må kun udstykkes til tekniske anlæg, som ikke er knyttet til driften af Aalborg ZOO, fx antenne, transformatorstation, pumpestation. bygges i maksimal højde overalt inden for byggefeltet til den store bygning. Se illustration af højder på Bilag Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Al bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne, som er vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Bebyggelsesprocent: Højst 15%. 5.2 Bygningshøjde Med undtagelse af den i punkt 5.3 nævnte store bygning må ingen bygning være højere end 11 m, målt fra naturligt terræn til højeste punkt på taget eller målt fra et niveauplan fastsat for bygningen. Et skrå højdegrænseplan sætter grænser for bygningshøjden tæt på skel således: H = 3m +0,5xL, hvor L er afstanden fra skel til den pågældende bygnings placering, og H er den maksimale højde for bygningen. H må ikke være mere end 11 m. 5.3 Stor bygning Der må placeres store bygninger, som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Bygningerne må maks. være 30 m i diameter, maks. 15 m i højden og maks. 10 m til taggesimsen. Højderne måles fra terræn ved bygningens sokkel til højeste punkt på taget eller fra et niveauplan fastsat for bygningen. Bygningerne må 15 m 10 m 6. Bebyggelsens udseende Der er få bestemmelser om bebyggelsens udseende, idet Aalborg ZOO's byggeri er atypisk og kun i ringe grad lader sig beskrive som normale bygninger. Abegrotter, isbjørneanlæg, kiosker, befæstede løbegårde, halvtage mv. betragtes fx alle som bygninger. Det centrale i bestemmelserne nedenfor er derfor en sikring af, at de materiale der vælges ikke giver genevirkninger uden for Aalborg ZOO i form af blinkgener. 6.1 Tag Tag må opføres af strå, blade, græs, træ, tagpap, matte metalplader, glas, beton, uglaseret tegl, kunststofplader. Tage må ikke give omgivelserne blinkgener. Hvis der vælges glas eller metalplader, og disse materialer skal placeres højere end 5 m over terræn, skal der ophænges en materialeprøve, så Aalborg Kommune kan vurdere, om materialet vil give genskinsproblemer i og uden for Aalborg ZOO, forinden der udstedes en byggetilladelse. 6.2 Facader Facader må opføres i træ, strå, græs, blade, beton, matte metalplader, glas, tegl, ler, jord, kunststofplader. Facader må ikke give omgivelserne blinkgener. Bemærkningen i punkt 6.1. om materialeprøve finder tilsvarende anvendelse for facaderne. 30 m August

13 Planbestemmelser 6.3 Flagning Der må kun opsættes flagstænger til reklamebrug ved indgangen til Aalborg ZOO og da kun til reklamering for Aalborg ZOO og havens aktiviteter, samt til flagning med nationalflag. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Bevaringsværdige træer Træer med en stamme, der i 1 meters højde er mere end 20 cm i diameter, er bevaringsværdige og må ikke fældes. Der henvises i øvrigt til Aalborg Kommunes "Aftale med Aalborg ZOO om vedligeholdelse af de grønne arealer i Zoologisk have". I praksis vil der ske en konkret vurdering af træerne. Træer der generer naboerne urimeligt meget vil kunne fældes. 7.2 Opholdsarealer Aalborg ZOO skal indrettes med åbne græsaraler til ophold for havens gæster. 7.3 Beplantningsbælte Rundt omkring Aalborg ZOO er der udlagt et beplantningsbælte, som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Ved Faunavej er beplantingsbæltet 6 m bredt. Langs skel mod boligerne ved Bejsebakkevej og Vestre Allé er beplantningsbæltet 8 m bredt, dog enkelte steder kun 2,5 m bredt. Beplantingsbælterne skal fremstå tæt beplantet med træer og buske. Tættest på skel mod Bejsebakkevej må buske og træer høst være 3 m høje. Træer skal placeres længst væk fra skel, og må i fuldt udvokset stand ikke være højere end 6-8 m. Beplantingsbæltes skal indrettes under hensyn til at mindske skyggegener på naboejendommene. Plantehøjden skal være mindst 1 m ved nyplantning. 7.4 Hegn Hegn i skel mod ejendommene langs Mølleparkvej, Bejsebakken og Vestre Allé skal på hegnets side mod Aalborg ZOO fremstå som lodrette rafter, der er beplantet med slyngplanter som fx vedbend. Hegn i skel mod ovenstående ejendomme skal opføres i 3 m's højde, målt fra naturligt terræn i skellet. Hegn i skel reguleres, med undtagelse af højden, af hegnslovens bestemmelser. Der er ikke pligt til at etablere hegn i skel. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang til Aalborg ZOO Adgangen til Aalborg ZOO sker fra Mølleparkvej. Der er serviceveje fra Faunavej og Bejsebakkevej. Der er ingen bestemmelser om stier og parkering. 9. Tekniske anlæg 9.1 Materialer Tekniske anlæg skal opføres i samme materialer som de øvrige bygninger, jf. punkt Forsyningsledninger Forsyningsledninger for el, vand, varme, telefon, edb osv. skal fremføres under terræn. Kablerne skal monteres så de ikke er synlige for publikum. 9.3 Paraboler og antennemaster Paraboler og antennemaster skal placeres så de ikke kan ses uden for Aalborg ZOO i sommerhalvåret. 9.4 Tinglyst spildevandsledning Den tinglyste spildevandsledning - tinglyst d som findes i lokalplanområdets sydøstlige del skal respekteres. Se bilag 2, Arealanvendelse. Byggefeltet henover spildevandsledningen med tilhørende servitutareal må kun ud- 16 August 2003

14 Planbestemmelser nyttes, såfremt bygherren foranstalter og bekoster en omlægning af ledningen, således at ledningen føres uden om det påtænkte byggeri. Projekt vedrørende omlægning skal godkendes af Aalborg Kommune, Kloakforsyningen. 10. Miljø 10.1 Der må kun etableres zoologisk have, samt erhverv i klasse 1-2, jf. lokalplanens punkt 3. Der henvises til redegørelsen, hvor det er beskrevet, hvordan miljøforholdene i Aalborg ZOO håndteres. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Beplantning Forinden ny bebyggelse tages i brug, skal de i punkt 7.2 og 7.3 nævnte beplantninger og arealer være etableret Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. August

15 Planbestemmelser 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.?? 18 August 2003

16 Tinglysning August

17 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Aalboeg Zoo, Aalborg Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

18 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Udvalgsvarebutik 1-3 Hotel/restaurant Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kontorer Administration 1 Kulturelle formål Museum/udstilling/galleri 1-3 Undervisning Kursus/konference 1-3 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Transformere (små) 22 August 2003

19 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August

20 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 24 August 2003

21 Nord Matrikelkort: Bilag Lokalplanskabelon A3bilag m SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE Ejerlav: Aalborg Markjorder AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:2000

22 Nord Arealanvendelse: Bilag 2 SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT BYGGEFELT FOR 15 M HØJT BYGGERI BEPLANTNINGSBÆLTE KLOAKLEDNING MED 4 M SERVITUT- BÆLTE Lokalplanskabelon A3bilag m Lokalplangrænse følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:2000

23 Bejsebakken Bolig på Bejsebakken Beplantning Nyt savannehus Giraffer Elefanter Faunavej 37 Nord 33 Arealanvendelse: Bilag A A Plan med højdekurver. Z Illustrationen af højdeforholdene i Aalborg ZOO er konstrueret udfra Aalborg Kommunes nyeste ½m-højdekurver, og oplysninger fra byggesagsarkivet om bygningernes højder. xy Den nye savannestald er ikke projekteret. Derfor er bygningen tegnet så den svarer til den størrelse bygningen 0 får, 5m såfremt 10m 15m lokalplanens 20m byggeret udnyttes fuldt ud, og såfremt der ikke foretages terrænregulering. Bygningen er tegnet ind på den placering bygningen til næsehorn og tapirer har idag. 5m z 15m 10m 5m Lokalplanskabelon A3bilag 0 Snit A-A xy 0 5m 10m 15m 20m AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: xy

24 Oversigtskort Nord Mål 1: Lokalplanskabelon Aalborg Kommune