MÅRSLET SKOV ESKEGÅRD LANDSBYHUSE ET VISIONSOPLÆG

Transkript

1 ESKEGÅRD LANDSBYHUSE ET VISIONSOPLÆG

2

3 01 Forord Intro til Mårslet Oversigtskort Mårslet - et bysamfund syd for Aarhus Mårslet - hvor tre veje krydser Giber Å Eskegården i dag Kort over Mårslet Stedet i dag - Eskegårdens bygninger og marker Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse er en vision for en ny bynær skov og et attraktivt boligområde i Mårslet. Kom gerne med input, der er god mulighed for tilpasning. Der er skitseret flere delområder. Et sted at starte kunne være det lille område sydvest for åen og tættest på bykernen. Dette areal ligger hen i forfald og uden funktion som hverken natur eller landbrug. En anden mulighed er at fokusere på arealet nord for banen og længst fra Giberå. Jørgen Jacobsen og Niels Elbek står bag visionen. De købte i februar 2015 i fællesskab Eskegårdsvej 8. Second City A/S er rådgiver på projektet. Visionen tager nøje afsæt i ønsker og behov hos lokalsamfundet i Mårslet og hos Aarhus Kommune. Her har henholdsvis Kommuneplan 2013, debat om Planstrategti 2015 samt kataloget Visioner for Fremtiden (Mårslet Fællesråd) været vigtige pejlemærker. Ligeledes er alle planlægningsmæssige forudsætninger omkring bl.a. skovrejsning og åbeskyttelseslinje nøje indarbejdet i visionen. Der er disponeret på en måde, der imødekommer forskellige hensyn og behov. Hvis forslaget skal kunne realiseres, er det nødvendigt at ændre kommuneplanens gældende bestemmelser for noget af arealet. En del af områdets zonestatus skal ændres fra landzone til byzone. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, eller anmodningen skal medtages i forbindelse med Planstrategi 2015 og indgå i Kommuneplan Derefter skal der lokalplanlægges for projektet. get er lavet med henblik på dialog med interesserede parter og som bilag til anmodningen til Aarhus Kommune. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til kontakte Jørgen Jacobsen på / jorgen.jacobsen@galba.dk 03 Vision for Eskegården Muligt Bebyggelsesprincip, anbefalet scenarie Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse 04 5 gode grunde til at gennemføre visionen Hvorfor Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse? Mårslet Skov og Giber Å - bynær skov i et skovrejsningsområde Attraktivt og blandet boligområde - en fremtidssikring Fælles samlingspunkt - kulturarvens fremtid Stationsnærhed og forstærket bykerne - synergi mellem boliger, station og detailhandel Helhed i Mårslet - og i landskabet syd for Aarhus

4 Bering-Beder vej Aarhus bygrænse Tranbjerg St. Tranbjerg Afstand til Aarhus H: 11,4 km Rejsetid: 20 min. (bil + tog) Nørrevænget St. Sti til Tranbjerg Jelshøjsvej INTRO TIL MÅRSLET Giber Å Mølleparken St. Mårslet Mårslet St. Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand ender uhensigtsmæssigt uden for Mårslet Grøn kile Omdannelsesområde Vilhelmsborg St. Fløjstrup Skov Beder Beder St. Egelund St. Signaturforklaring N Jernbane Vej Mulig ny Bering-Beder vej i fremtiden, forskellige linjeføringer Spor fra Mårslet til Moesgaard Strand Giber Å Station Eskegårdsvej 8 Tisetvej Oddervej Malling Malling St. Ajstrupvej OVERSIGTSKORT Projektområdets placering i Mårslet er angivet med rødt

5 MÅRSLET - ET BYSAMFUND SYD FOR AARHUS Mårslet ligger 10 km syd for Aarhus. Byen ligger på den første etape af den fremtidige Aarhus Letbane, og den kan på den lange bane blive et fint eksempel på, hvordan man håndterer byforbedring i stationsnærhedszonen. Det tager 20 minutter at komme til Mårslet, uanset om du er med bil, på cykel eller i tog. Mårslet er et selvstændigt bysamfund med ca indbyggere og et stærkt lokalt fællesskab. Byen har en attraktiv folkeskole og en velfungerende servicestruktur. Bykernen er meget karakteristisk, og den gamle landsbystruktur og landsbyens skala præger fortsat stedet. Der er enkelte butikker tilbage i bykernen. Butikkerne bidrager sammen med stationen, børnehaver og et grønt areal ved Bomgårdshaven til at bykernen fortsat er et naturligt og levende samlingspunkt. Nogle af dagligvarebutikkerne i bykernen har det dog svært. Der er et tydeligt behov for flere kunder for at kunne opretholde et levende bymiljø. Der er i Mårslet rig mulighed for at skabe et sammenhængende bymiljø hvor børn som voksne kan færdes rundt mellem station, boliger, butikker, skoler, børnehave, skov og natur. Mårslet er særdeles attraktivt som lokalisering af stationsnære familieboliger. Der er samtidig veletablerede offentlige funktioner, herunder skolen, som står klar til at modtage nye familier. Dette står i kontrast til, at der stort set ikke er flere byudviklingsområder i Mårslet by. Visionen bør ligeledes ses i sammenhæng med den forestående omlægning til Letbane. P Visionen illustrerer en mulighed for at få Mårslets potentiale som stationsby og en velfungerende bykerne bragt i spil. Samtidig kobles Mårslet med det omkringliggende landskab. Der gennemføres skovrejsning og laves nye stiforbindelser fra Bomgårdshaven, langs Giber Å og over jernbanen. 8 9

6 MÅRSLET - HVOR TRE VEJE KRYDSER GIBER Å Landskabet omkring Mårslet er markant og indgår i en vigtig landskabelig, rekreativ og økologisk sammenhæng. Dansk Naturfredningsforening beskriver, hvordan Giberåens udspring i Tranbjerg Sø, gennem Mårslet og tæt forbi Vilhelmsborg, Skalsbjerg, Fulden, Skovmøllen og videre til Moesgård Strand udgør et sammenhængende smukt naturområde. Visionen for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse er en fortsættelse af denne landskabelige og kulturhistoriske sammenhæng. Mårslet er opstået hvor 3 veje krydser Giber Å. Byen er et godt eksempel på en velplanlagt og vellykket udvikling af en landsby. Byen har bevaret sin oprindelige stjerneform og består af 2 kiler med bebyggelse, adskilt af to grønne kiler. Den landskabelige og rekreative sammenhæng fremstår dog tydeligere på et kort end i øjenhøjde. Forbindelsen er afbrudt af landbrugsjord, ringe overgang over jernbanen og manglende stiforbindelser mellem Bomgårdshaven langs Giber Å og videre til Vilhelmsborg. Aarhus Kommune er opmærksom på den manglende sammenhæng og har udpeget en del af Eskegårdens arealer som skovrejsningsområde. Visionen forbinder Mårslet med det omkringliggende landskab. Visionen indholder en bynær skov med forskellige naturformer og mulighed for frilufsliv samt etablering af vigtige stiforbindelser og rekreative sammenhænge mellem Bomgårdshaven, langs Giber Å og over jernbanen. Den landskabelige sammenhæng langs Giber Å er meget afbrudt, når man kommer tæt på Mårslet. Dyrket landbrugsjord, ringe overgang over banen samt manglende stiforbindelser mellem Bomgårdshaven og Vilhelmsborg besværliggør adgangen langs Giber Å og videre til Fløjstrup. Aarhus Kommune har udpeget markerne øst for Mårslet til skovrejsningsområde, men der foreligger ingen konkrete planer

7 ESKE GÅRDEN IDAG

8 Tranbjerggård Visbjerggård 300 m Stationsnærhedsradius 600 m Stationsnærhedsradius Station Testrupvej Ågård Mårslet Skole Mårslet Kirke Daginstitutioner Super Brugsen, Nordea, OK Benzin Testrup Højskole Eskegård Eskegårdsvej 8 Matrikel 6a og 6i Giber Å Vilhelmsborg Skov Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand Østergård Svendgård Jernbane Afstand til station ca. 300 / 600 m Spor fra Mårslet til Moesgaard Strand Giber Å Matrikelgrænse, Eskegårdsvej 8 Enkegård Eksisterende by Oplæg til afgræsning af ny by Eksisterende skov Oplæg til ny og forbedret skov (pt. primært landbrugsjord)

9 STEDET I DAG - Eskegårdens bygninger og marker Eskegården er den mest bynære af de 8 gamle gårde i Mårslet. Eskegården fortæller om Mårslets oprindelige status som landsby, og dens arealer knytter sig til Giber Å. Gårdens bygninger er i forfald. Udhusene har ingen særlig anvendelse, mens stuehuset på 260 m 2 er udlejet til beboelse. Eskegården har gennem tiden været anvendt til blandede formål, bl.a. i slutningen af 1990erne som udslusningssted for unge misbrugere og fra 2000 og frem som socialpædaogisk opholdssted. Ejendommen har gennem alle årene savnet udvikling og gennemgribende istandsættelse, og det har med tiden udviklet sig til en bagside for Mårslet. Men muligheden står nu åben for, at det kan blive et aktiv for hele byen. Hovedparten af gårdens arealer er i dag udlagt til privat landbrugsjord, der dyrkes intensivt. Dette medfører naturligvis pesticidforurening. Hvis landbrugsdriften udgår, og der istedet rejses skov og etableres natur vil det være et plus for drikkevandet. I forhold til haveejere kan området udlægges med forbud mod at bruge sprøjtegifte i haverne. Stort set alle oplandsbyer i Aarhus Kommune er klassificeret som område med særlig drikkevandsinteresse, hvilket betyder at al byudvikling i kommunen skal ske under særlig hensyntagen (fx ved at rejse skov eller undgå sprøjtning i private haver). Nogle arealer er derudover klassificeret som Nitratfølsomt indvindingsopland, hvilket gør dem ekstra følsomme. Eskegårdens arealer er ikke Nitratfølsomt indvindingsopland. Jernbanen krydser Eskegårdens arealer. Der vil være støjgener, som dog mindskes i forbindelse med omlægning til Letbane. Støjbelastningen vil være begrænset, og der kan afskærmes med beplantning. Der er i dag en overgang med afløste bomme, hvor Eskegårdsvej krydser Jernbanen. Overgangen er pt. nødvendig for landbrugsdriften, men den er uhensigtsmæssig af både økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager. Det ideelle vil være, at nå frem til en fremtidig løsning inden anlægsarbejdet i forbindelse med Letbanens etape 1 igangsættes. Banen lukkes i perioden og 6.12 måneder frem grundet anlægsarbejder. Matriklen støder mod sydøst op til et rensningsanlæg, der er ved at blive lukket og omdannet til regnvandsbassin. Der er offentlig adgang men området ligger isoleret, og man kan ikke færdes videre derfra. De arealmæssige forudsætninger og bindinger er uddybende beskrevet i bilaget Forudsætninger og bindinger. Eskegården har de sidste årtier været en bagside for byen, brugt til blandede anvendelser og er efterhånden i forfald. Der er nu mulighed for at gøre det til et aktiv for hele Mårslet. a: Eskegårdens hovedhus er et gammelt bindingsværkshus. Ved siden af ligger en nyere staldbygning b: Udhuse og tilbygninger er som hovedhuset i en forfalden tilstand c: Bomgårdsparken i forgrunden med Eskegården i baggrunden. Området kan blive langt mere attraktivt og sammenhængende

10 VISION FOR ESKE GÅRDEN

11 Mårslet Station (Letbane etape 1) j tve Mulig ankomst fra Langballevænget Børnehaven Græsbakken Mårslet Kirke rre radius 600 m til station Dagligvare (tidligere Fakta) Børnehuset Valnødden Hø radius 300 m til station 200 m til Mårslet Station Børnehaven Solhuset 500 m til Mårslet Skole Bomgårdsparken Super Brugsen Ny gangbro over banen Mulig ankomst fra Hørretvej Samlingspunkt Mulig ankomst fra Eskegårdsvej n Ta d v er Etablering mulig mens strækningen er lukket ca Samlingspunkt Eskegården Fx Vandrehjem 2-4 etager Bebyggelse Bakkehuse 1-2 etager Bebyggelse Bakkehuse Offentlig adgang til bakketoppen 500 m til Vilhelmsborg 4 km til Fløjstrup Skov Bebyggelse Bakkehuse Bebyggelse Landsbyhuse 1½-2½ etage Mulig ankomst fra Bedervej Cykelsti til skolen Mulig ankomst fra Langballevænget Bebyggelse Bakkehuse 15 Tennis ej 0 me te il rt Gi be 10 Sti til Bedervej 0 rå Ny sti under banen m 50 m MULIGT BEBYGGELSESPRINCIP 1,5 km til Beder 1:4000 Matrikelafgrænsning, Eskegårdsvej 8 Primære stiforbindelser sammenhæng på tværs af byen Sekundære stiforbindelser BOLIGTYPER Primær infrastruktur Landsbyhuse Giber Å Bakkehuse Bede Type 1, Dobbelthus el. Rækkehus Grundplan 65 m2 Boligareal i alt (2,5 etage): 162 m2 Type 2, Dobbelthus el. Rækkehus Boligareal (grundplan): 110 m2 Boligaral i alt (1,5 etage): 180 m2 Type 3, Lejlighed Stuelejlighed 1. sals lejlighed 110 m2 70 m2 Type 1, Villa Boligareal i alt, 1 plan: Type 2, Villa Boligareal (grundplan): Boligareal i alt (2 etager): 98 m 2 98 m2 196 m2 r vej Eventuelt ny skov i fremtiden (indgår i kommunens skovrejsningsplan, men anden matrikel og grundejer) Eng/overdrev Ny skov Eksisterende skov Eksisterende græsarealer Forslag til mulige bebyggelsesfelter (overføres til byzone) Bebyggelsesfelter med eksempler på mulig struktur og karakter

12 OG ESKEGÅRD LANDSBYHUSE Visionen er at udvikle et eksempel på, hvordan byudvikling kan gennemføres på en måde, så det giver værdi for det omkringliggende bysamfund. Værdien skabes gennem skovrejsning og udvikling af vigtige grønne sammenhænge og gennem en bebyggelse, der tilpasser sig byens skala og imødekommer et stort behov for familievenlige boliger tæt på stationen og på eksisterende servicetilbud og detailhandel. Både skov og bebyggelse skal udvikles med høje standarder omkring bæredygtighed og økologi. Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan grunden skal udvikles, men der skal sikres blandede ejerformer og boligstørrelser, således at bebyggelsen henvender sig til forskellige beboere. Der vil sandsynligvis skulle være både parcelhusgrunde, og tætlav bebyggelse i 2½ etage eller højere. Arealerne kan evt. udstykkes i storparceller og udvikles i etaper. Det er forhold, der skal tages stilling til på et senere tidspunkt. Vi kalder visionsoplægget for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse, fordi det er en vigtig del af projektets grundide, at der er både skov og boliger, det giver tilsammen projektet kvalitet. Diagrammet viser det areal, der lægges op til kan overføres til byzone (gråt) og det areal, der skal blive i landzone og omdannes til bynær skov (grønt). Det er et forslag - der er mange tilpasningsmuligheder. Visionen er at lave et stykke med skov og et stykke med boliger. Ideen er at udvikle arealet, både skov og boliger, på en måde, der giver værdi for både det nye byområde og for hele Mårslet. (1) Forløbet langs Giber Å er både en økologisk forbindelse og en vigtig landskablig sammenhæng. Begge hensyn skal varetages. (2) Boligerne skal bygges i en tæt-lav struktur, der er tilpasset landsbyens skala, formsprog og materialer. Bebyggelsen syd-vest for åen (tættest på selve Eskegården) kunne være af samme type som denne bebyggelse i den lille by VIken i Sverige (Vandkunsten Arkitekter) 22 23

13 Et kig ind i fremtiden fra broen, hvor Eskegårdsvej krydser Giber Å. Bebyggelsen vest for åen er en tætlav bebyggelse i landsbyens skala og karakter og med god adgang til landskabet. 24 Visualisering af fremtidig bebyggelse, 25 Second City

14 Den østlige del af bebyggelsen (på de arealer, der i dag er landbrugsjord) kan der fx være en landskabelig klyngeeller rækkehusbebyggelse. Referencefotos af Fredensborghusene, der er tegnet af Jørn Utzon i Fredensborg har både landskabeligt og bymæssigt 26 flere fællestræk med Mårslet. 27

15 Aarhus Kommune har god erfaring med etablering af bynær skov. True Skov og Mollerup Skov (fra midten af 90erne) har i dag velvoksne træer, engarealer, løberuter, legepladser og græssende kvæg, mens nye skove er på vej i bl.a. Årslev og Beder. Der er ligeledes vigtig inspiration at hente i konceptet Folkeskoven 28 29

16 5 GODE GRUNDE

17 HVORFOR & ESKEGÅRD LANDSBYHUSE? 1. Mårslet Skov og Giber Å Mårslet har mulighed for at få bynær skov med enestående rekreative og naturmæssige kvaliteter. Skoven vil følge Giber Å og med stier og beplantning skabe en sammenhængende forbindelse fra Bomgårdshaven over Vilhelmsborg til Moesgaard. 2. Forstærket bykerne i Mårslet Det er en stor fordel for byens liv og sammenhæng at samle funktioner og boliger tæt på bykernen og stationen fremfor at lave flere randbebyggelser i byens kant. Eskegårdens arealer ligger i en afstand af meter fra den gamle landsbykerne. 3. Blandet boligområde, en fremtidssikring Eskegård Landsbyhuse og Bakkehuse er et visionært og helstøbt bud på Fremtidens boligområde. Her kan man få en god bolig udviklet efter bæredygtige principper og i nærhed til station, skole, butikker og natur. Området kan rumme både familie- og seniorboliger, og der tilstræbes blandede ejerformer. 4. Fælles samlingspunkt Eskegården er den mest bynære af de 8 historiske gårde i Mårslet. Stedet omkring den gamle gårdsplads kan blive et vigtigt samlingspunkt i Mårslet, der tiltrækker lokale og besøgende. Et eksempel på, hvordan kulturarv kan omdannes og bruges til at skabe liv og aktivitet i bykernerne. 5. Helhed i Mårslet - og i den sydlige del af kommunen Visionen for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse kan danne afsæt for en helhedstænkning omkring udvikling og afgrænsning af Mårslet - også set i relation til de andre små selvstændige bysamfund syd for Aarhus

18 OG GIBER Å - bynær skov i et skovrejsningsområde Aarhus Kommune udpegede i 2013 et stort område mellem Vilhelmsborg og Mårslet til skovrejsning. Planen giver mulighed for at realisere et stykke bynært skov og samtidig sikre en større landskabelig og rekreativ sammenhæng mellem Mårslet, Vilhelmsborg og Fløjstrup - til glæde for lokalbefolkning, vandrere og friluftsfolk. - Og til gavn for drikkevandet. En del af Eskegårdens arealer er omfattet af åbeskyttelseslinje. En udvikling af Eskegården er kun realistisk, hvis der skabes en fornuftig balance mellem åbeskyttelse og den meget bynære beliggenhed. Naturstyrelsen har mulighed for at reducere åbeskyttelseslinjen, hvilket sker i flere tilsvarende byområder, men Aarhus Kommune har aldrig anmodet om reduktion for de bynære strækninger af Giber Å. Ønsker Aarhus Kommune ikke at anmode Naturstyrelsen om reduktion kan kommunen alternativt selv dispensere. Der findes gode eksempler på, hvordan man kan bygge boliger tæt på vandløb og søer. Det gælder fx for en nye boligbebyggelse ved Kirkestien i Svenstrup (lokalplan , Aalborg Kommune), hvor der er bygget nye boliger helt ned til Guldbækkens kant. I visionen for Mårslet går vi langt mere varsomt til værks og foreslår af hensyn til den økologiske korridor at holde en afstand på minimum 50 m til Giber Å. Det anbefales at: Sikre en landskabelig og rekreativ sammenhæng fra Mårslet til Vilhelmsborg og videre til Fløjstrup. Bruge skovrejsningen til at nedbringe pesticidniveauet, sikre drikkevandet og styrke den økologiske korridor langs Giber Å. Fredskovspligt vil sikre bevarelse af den grønne kile fra landskabet og ind til bykernen langt ind i fremtiden. Være innovativ omkring etablering og drift af skoven. Det gælder både den lokale forankring, samarbejdet med skole, foreninger mv. (se fx Sletten ved Holstebro) og det gælder bæredygtighed og miljø (for inspiration se fx konceptet Folkeskoven). Friholde den karakteristiske bakketop for bebyggelse og beplantning og etablere offentlig adgang. Svenstrup ved Svanemølleparken, 2005 Mårslet har mulighed for at få bynær skov med enestående rekreative og naturmæssige kvaliteter. Skoven vil følge Giber Å og med stier og beplantning skabe en sammenhængende forbindelse fra Bomgårdshaven over Vilhelmsborg til Moesgaard. Med bynære skove er anvendelsesmulighederne mange. Der skal tæt på Giber Å vises store hensyn til naturværdier og den økologiske forbindelse mens der i andre områder skabes mulighed for leg og samvær. (1) Vandlegeplads i Svanemølleparken Svenstrup (metopos byplan og landskab), (2) Træbaner er sjov bevægelse for børn og voksne (3) Ro og vandreture langs åen

19 STATIONSNÆRHED OG FORSTÆRKET BYKERNE - synergi mellem boliger, station og detailhandel Både Aarhus Kommune og Naturstyrelsen anbefaler, at det tilstræbes at placere erhverv, servicefunktioner, boliger mv. tæt på stationen og tæt på bykernerne. Man ved fra undersøgelser, at det fremmer bæredygtig transport betydeligt, hvis folks bolig og arbejdsplads ligger i en radius af max meter fra en station. Det giver sig særligt udslag i pendling til arbejde, men også i forhold til, hvorvidt børn og unge selv transporterer sig rundt eller bliver kørt af forældrene. Et andet væsentligt argument er, at der er god synergi i at samle boliger og funktioner omkring bykernerne. Det forstærker butikslivet, at der kommer nye boliger til, ligesom det gør boligerne mere attraktive, at der er butikker i nærheden. lister internt i området og i tilknytning til de omkringliggende arealer. Der laves en skolesti, der sikrer en god forbindelse fra det østlige Mårslet til Mårslet Skole, herunder en sikker forbindelse over banen. Der laves en stiforbindelse gennem grønne arealer fra Bedervej, Hørretvej og stationen. Det undersøges, hvorvidt nærheden til den fremtidige station giver grundlag for en mere tæt og bymæssig bebyggelse, end den der pt. er præsenteret i visionen. Testrupvej Mårslet Skole Tandervej Mårslet Kirke Hørretvej Bedervej Station Daginstitution Nordea Super Brugsen Stiforbindelse mellem station og Bedervej Daginstitution Daginstitution Cykelsti mellem østlige Mårslet og Hørretvej Ny bro over banen Stier til Mårslet Skov og Vilhelmsborg Eskegårdens arealer, der ligger indenfor en radius af meter fra station, kirke og butikker er således et særdeles fornuftigt valg frem for yderligere randbebyggelser i kanten af byen. Kvaliteten af den bynære beliggenhed kan forstærkes ved at sikre gode forbindelser for bløde trafikanter. Det anbefales at: Der i den videre udvikling af projektet arbejdes for at skabe størst mulig synergi med de omkringliggende funktioner At der arbejdes målrettet med at sikre infrastruktur for gående og cyk- Det er en stor fordel for byens liv og sammenhæng at samle funktioner og boliger tæt på bykernen og stationen fremfor at lave flere randbebyggelser i i byens kant. Eskegårdens arealer ligger i en afstand af meter fra den gamle landsbykerne. Visionen bidrager til at skabe større sammenhæng på tværs af Mårslet, både for de, der vil ud i skoven, og de, der i dagligdagen har brug for at kunne færdes af en smuk og sikker vej mellem bolig, arbejde eller skole. Der skal bl.a. laves en forbindelse over banen

20 ATTRAKTIVT OG BLANDET BOLIGOMRÅDE - en fremtidssikring Der er brug for gode familieboliger og gerne i kombination med andre boligformer, så det bliver et område på tværs af generationer. Det skal prioriteres at bygge dem på en måde, så de understøtter stationerne samt byernes eksisterende service og detailhandelstruktur. Vi kan ved befolkningsfremskrivninger konstatere, at både skole og børnehave vil komme til at mangle børn, hvis ikke der bygges nye boliger, der egner sig til unge familier. I Mårslet kan nye boliger tæt på bykernen betyde en fremtidssikring af skole, børnehave, station, letbane og detailhandel. Boligerne vil være meget attraktive for mennesker, der ønsker at bo midt i en landsby, med direkte adgang til naturen og med god forbindelse til Aarhus og Odder. Samtidig tilbyder boligerne nye familier en god mulighed for at blive i Aarhus Kommune. Med den meget bynære placering lige ved siden af bymidtens dagligvarebutikker kan boligerne samtidig få en afgørende betydning for butikkernes overlevelse. Det tilstræbes at udvikle et område med kombinerede ejerformer, boligstørrelser og boligtyper. Tæt-lav boliger er særdeles attraktive, fordi de tilbyder kombinationen af en fornuftig boligstørrelse, en rimelig pris og et sammenhængende miljø med mulighed for fællesskab. Tæt-lav kan kombineres med parcelhuse, etagebyggeri og meget gerne med andre funktioner, herunder erhverv, foreningslokaler mv. Aarhus Kommune har en klar politisk målsætning om at bygge flere familieboliger de kommende år for, at kunne imødekomme den store efterspørgsel. Det anbefales at: Bygge i en tæt bebyggelsesstruktur, der forholder sig til Mårslets karakteristiske tætte og fintmaskede landsbykarakter. Samle boliger omkring forskellige former for uderum - større grønninger, vejrummet, mindre pladser. Bygge boliger, der imødekommer ønsker hos forskellige målgrupper. Der bør være et varieret udbud af både boligstørrelser og ejerformer. Nogle områder skal have en åben karakter, mens de, der ligger tæt på station og bykerne, kan være mere bymæssige. At tilstræbe at integrere andre funktioner, herunder erhverv, foreninger, turisme eller andet i bebyggelsen nærmest bykernen. Eskegård Landsbyhuse og Bakkehuse er et visionært og helstøbt bud på Fremtidens boligområde. Her kan man få en god bolig udviklet efter bæredygtige principper og i nærhed til station, skole, butikker og natur. Området kan rumme både familie- og seniorboliger, og der tilstræbes blandede ejerformer. Der er behov for gode boliger til familier i Mårslet og i Aarhus Kommune i det hele taget. Vi ved fra undersøgelser, at nogle af de ting familier prioriterer højest i forbindelse med boligvalg er en fornuftig pris, gode friarealer og nærhed til skole, bykerne og natur. Billederne illustrerer et par eksempler på familieboliger i tæt-lav og lavt etagebyggeri

21 FÆLLES SAMLINGSPUNKT - kulturarvens fremtid Projektet viser en mulighed for at bringe historien om Mårslet frem i lyset og skabe et nyt Eskegården. Et samlingspunkt i byen, fremfor en nedslidt bagside. Eskegårdens hovedhus er et bindingsværkshus og en af de tilbageværende 8 gårde i Mårslet. Huset har været misligholdt og har gennemgået en del tilfældige ombygninger. Det bør undersøges om der er grundlag for at istandsætte og bevare det, eller man istedet kan lave et nyt byggeri, der med afsæt i stedets historie og med gårdspladsen som omdrejningspunkt for en ny funktion - et samlingspunkt - kan videreudvikle den stedslige kulturarv. Fx et vandrerhjem. Eskegården er beliggende helt inde i kernen af Mårslet. Mårslet har har bevaret landsbyens oprindelige stjerneform. Giber Å går helt ind til byens midte, hvor byen har kirken, station, skole, daginstitutioner og folkeskole samlet tæt omkring den gamle bykerne. Eskegården har historisk været en del af dette bybillede, men har de sidste årtier været anvendt til skiftende funktioner og er i dag i forfald. Der skal findes en fremtidig anvendelse, og der skal sikres adgang og tilgængelighed til området. Hvad samlingspunktet mere konkret skal indeholde beror på en dialog med interesserede parter, men det kunne eksempelvis være et fælles foreningshus, et vandrehjem eller en besøgsskole med afsæt i natur og kulturarv. Beliggenheden og historien er interessant både for vandrere (der bruger den nye rute langs Giber Å) og besøgende fra Aarhus, der ukompliceret kan komme hertil fra Aarhus og samtidig aflægge de andre landsbyer på Odderstrækningen et visit. Det anbefales at: Undersøge forskellige muligheder for ombygning eller nyopførelse af og omkring Eskegården med henblik på at skabe et samlingspunkt, der er privat (eller lokalt) drevet og som bidrager til stedets liv og kultur. Stedet kan evt. udvikles og drives i samarbejde med Fællesrådet eller lokale foreninger. At gå i dialog med interessenter, herunder lokale foreninger og erhvervsdrivende, fx Vilhelmsborg eller Testrup Højskole, om muligheder for samarbejde. At gå i dialog med private fonde og statslige puljer. Bl.a. har både Kulturarvstyrelsen og Realdania bevågenhed på projekter, der bidrager til at bringe kulturarven ind i fremtiden og til at skabe liv og aktivitet i bykernerne. Eskegården er den mest bynære af de 8 historiske gårde i Mårslet. Stedet omkring den gamle gårdsplads kan blive et samlingspunkt i Mårslet, der tiltrækker lokale og besøgende. Et eksempel på, hvordan der med afsæt i historie og kulturarv kan skabes nye steder med liv og aktivitet. Stedet og miljøet omkring Eskegården repræsenterer et stykke kulturarv og kan blive et eksempel på, hvordan bymæssig kulturarv kan fortolkes og bidrage som et fremtidigt samlingspunkt, der skaber liv og aktivitet i bykernen. Billederne (fra oven): Majenfors Solhaga Vandrehjem i Sydsverige. Sjørdal Kulturhus i Norge (Ramstad Arkitekter). Forsamlingshuset i Sdr. Bork i Vestjylland (tegnestuen Effekt). Eksempler der bygger nyt med afsæt i kulturarven og lokalmiløet - og som anvendes af både lokale og turister

22 HELHED I MÅRSLET - og i landskabet syd for Aarhus Visionen for Eskegården bygger bro. Det løser forskellige problematikker omkring adgang til natur og landskab, sikker færdsel for børn og voksne, fremtidssikring af de små bykerner og udvikling af bæredygtige familieboliger. Visionen kan og bør bruges som afsæt for en helhedstænkning af Mårslet og eventuelt også set i relation til nabobyerne Tranbjerg, Beder og Malling. Helhedstænkning kan udspille sig på flere niveauer fra en helhedsplan for den fysiske afgrænsning og udvikling af byerne til nye samarbejder på tværs af byer, foreninger og erhvervsliv. Hvad angår etablering og drift af skov som afsæt for lokal samhørrighed og byudvikling er der allerede høstet gode erfaringer, fx fra Sletten i Holstebro, ligesom Lisbjerg Fællesråd pt. planlægger skovrejsning. Skovrejsning og skovdrift kan gøre godt - både for naturen og for lokalmiljøet. Her bør koncepter som Folkeskoven også undersøges. Det anbefales at der tages kontakt til planlæggerne i Aarhus Kommune for at drøfte mulighederne. Det anbefales: At det fra lokal og kommunal side overvejes, hvordan visionen for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse evt. kan danne videre afsæt for en helhedstænkning. At helhedstænkningen inkluderer overvejelser omkring fysiske forhold som byafgrænsning, infrastruktur, byomdannelse, fortætning, kulturarv, landskab mv. At helhedstænkningen inkluderer overvejelser omkring samarbejdskoalitioner, aktivt medborgerskab og frivillighed, fx i forbindelse med drift af skov og fællesfaciliteter. Visionen for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse kan danne afsæt for en helhedstænkning omkring udvikling og afgræsning af Mårslet - også set i relation til de andre små selvstændige bysamfund syd for Aarhus. Visionen vil kunne indgå som et led i en helhedsplan for Mårslet, der bl.a. beskriver forhold omkring byens afgrænsning og udvikling. Det giver samtidig anledning til at tage de små samfunds indbyrdes relation i betragtning. Hvordan kan de bedst bevare deres identitet som selvstændige bysamfund samtidig med at der tages højde for interessefællesskabet på tværs af byerne, herunder udvikling af stier og landskaber. Visionen vil i en videreudviklet form kunne bidrage til denne helhedstænkning

23