Nabolagsrapport. Amsterdamvej 15, 2300 København S

Transkript

1 Nabolagsrapport Amsterdamvej 15, 2300 København S

2 NABOLAGSRAPPORT Indledning Side 2 Velkommen til dit nabolag Er du nysgerrig efter at vide, hvem dine kommende naboer er? Om de læser samme avis som dig, har små børn eller køber økologiske madvarer? Alt det og meget mere kan Boligrapporten fortælle dig. Her finder du nemlig en beskrivelse af den typiske beboersammensætning i det nabolag, hvor du overvejer at købe bolig. Dataene stammer fra Danmarks Statistik, og vi bruger Det danske Kvadratnet til at vise dem. Resultatet er et meget fintmasket Danmarkskort over hvem vi danskere er, hvor vi bor og hvordan vi lever. Hvem møder du i nabolaget? Hvem er de mennesker der bor i dit nabolag? Vi er ikke ens over hele landet. Bliv klogere på hvilke typer der er flere af i dit kvarter end i resten af Danmark og hvilke der er færre af. Find din mosaic type på side 3 Vi arbejder med det der hedder mosaic 2007 Klassifikation Danmark. mosaic beskriver den danske befolkning som 32 forskellige mosaic typer. Ud fra mosaic fortæller vi dig hvilke typer du kan vente at møde i kvarteret omkring den bolig du kigger på. på side 5 Dit nabolag i tal Vi giver dig en karakteristik af dit nabolag. Den er baseret på statistik for de minimum 400 husstande, der ligger omkring den bolig du kigger på. på side 6

3 NABOLAGSRAPPORT Hvem møder du i nabolaget? Side 3 Her er dit nabolag Når vi i det følgende taler om dit nabolag, er det de husstande og personer som ligger tættest på den bolig du kigger på. Det præcise antal varierer lidt efter hvor tæt bebygget området er, for det hele handler om at tælle et passende antal sammen så vi kan få fat på statistikken. Læs mere om hvor mange vi skal have fat i, i bilaget under Ingen kan genkendes. Se her hvor mange det drejer sig om for dit nabolag: 1455 Antal personer 755 Antal husstande 227 Radius (i meter) Kender du naboerne? Vi er alle unikke. Vi er det bare på samme måde som mange andre, der bor omkring os - og i huse, der ligner vores. Det er grundlaget for mosaic - en inddeling af den danske befolkning i 32 typer og 8 overordnede grupper. I denne rapport arbejder vi primært med typerne. Ingen af os passer fuldstændigt til en enkelt type, men sammenlagt giver mosaic en god og veldokumenteret beskrivelse af os alle sammen. Nedenfor har du en oversigt over den eller de typer, du med stor sandsynlighed vil møde i dit nabolag. Følgende mosaic typer er overrepræsenteret: Nabolag DK Ung andel 42,8 % 4,9 % Byens puls 29,1 % 3,9 % Karrierestarter 20,1 % 4,0 % Klik for at læse mere om de 32 mosaic typer (

4 NABOLAGSRAPPORT Hvem møder du i nabolaget? Side 4 Sådan finder vi typerne Nedenfor illustrerer vi hvordan vi finder ud af hvilke mosaic typer der findes i området omkring den bolig du er interesseret i. Den bolig vi kigger på, ligger i den midterste celle. For hele Danmark kender vi til antallet af husstande inden for celler af 100 * 100 m. I cellen i midten er der 40 husstande og i alt ligger der 460 husstande inden for det stykke af København som korteksemplet viser. Som du kan se, har de ikke alle samme profil eller mosaic type. Inden for få hundrede meter er følgende mosaic typer repræsenteret: 1. Byens puls 210 husstande 2. Multikulturel 110 husstande 3. Bingo og bytes 70 husstande 4. Cityhybrid 40 husstande 5. Kulturnaut 30 husstande Vi karakteriserer altså cellen i midten som mosaic typen Cityhybrid, selv om de to andre typer Byens puls og Multikulturel er i flertal. Som du ser, kortlægger vi altså de små forskelle i nabolaget. Følgende finder du en beskrivelse af mosaic typen i netop den celle hvor din nuværende eller kommende bolig ligger.

5 NABOLAGSRAPPORT Find din mosaic type Side 5 Byens puls 49 procent går på museum mindst en gang hvert halve år, 47 procent spiser økologiske grøntsager mindst en gang om ugen, 64 procent er meget eller ret interesseret i politik Demografi Byens puls bor ikke bare i byen, de skaber ligefrem den dynamik, som kendetegner de større byer. Næsten halvdelen af husstandene i Byens puls er beboet af enlige uden børn, men der er også par med eller uden børn. Byens puls bruger meget tid på deres arbejde. Og så tjener typen godt og er blandt de 20 procent højest lønnede i Danmark alligevel har ikke alle opbygget formue endnu. Uddannelsesniveauet er højt, og typisk er Byens puls beskæftiget på højt niveau. 25 procent af Byens puls bor en i andelsbolig, der ligger i en ældre ejendom opført før Geografi Byens puls bor i og omkring de største byer, i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde. I København og omegn flokkes de især i Hellerup og Gentofte samt i de pulserende kvarterer på Østerbro og Frederiksberg. På Christianshavn og først på Amager finder vi Byens puls i de nye bydele i og omkring Bryggen og Ørestaden. Der bor især mange fra Byens puls i Frederiksberg, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Helsingør kommuner. Adfærd og holdninger Byens puls læser avis på nogenlunde samme måde som landsgennemsnittet, dog er Politiken og Weekendavisen særligt populære her. Byens puls er meget interesserede i arbejdsmarkedspolitik, boligpolitik, samfundsøkonomi og EU-forhold. Egns- og lokalspørgsmål siger derimod ikke Byens puls det store. I lighed med andre i storbyerne læser Byens puls gerne om mode og skønhed i aviser og magasiner og om kultur, bøger, film og musik. Derudover læser Byens puls i højere grad end Ung andel og Karrierestarter om erhvervsstof og finansstof, ikke mindst i Børsens Magasiner. Men også tidsskrifter som Antik & Auktion, Alt for Damerne, Golf Magasinet og Computerworld samt Q er med til at skille Byens puls fra de øvrige storbymennesker. Byens puls handler gerne i specialvarebutikker for at få kvalitetsvarer. De køber ind lokalt frem for i de store indkøbscentre uden for byen. Havearbejde optager ikke Byens puls, til gengæld ejer hele 29 procent et sommerhus mod 13 procent på landsplan. Når Byens puls ikke drager i sommerhus i ferien, rejser de gerne til udlandet på charterferie eller med rygsæk til storbyerne. Ellers bruger de gerne ferien på højskole. Byens puls stemte sidst på Enhedslisten, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre eller Det Konservative Folkeparti og vil gøre det igen ved næste valg eller overvejer at gøre det.

6 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 6 Hvad fortæller diagrammerne? Diagrammerne på de følgende sider viser dig, på hvilke områder dit nabolag skiller sig ud fra resten af Danmark og på hvilke områder nabolaget bare er helt gennemsnitligt. Du får en række informationer om beboerne som samlet flok, nemlig: Aldersfordeling, uddannelse, beskæftigelse, boligtype, boligstørrelse og ejerforhold samt husstandstype, formue og indkomst. Hvordan læser du dem? Generelt sammenligner vi hele tiden dit nabolag med hele Danmark ('DK'). Til højre ser du to sammenligninger - det ene viser hvordan et givet fænomen eller forhold gør sig gældende for dit nabolag med 4 % og for hele Danmark med 8 %, det andet diagram viser det modsatte. I stedet for at arbejde alene med de faktiske procentandele bruger vi indeksdiagrammer. Dem laver vi ved at omregne de reelle værdier til et indeks som groft sagt kan fortolkes som 'mindre end' eller 'mere end' landsgennemsnittet. Beregningseksemplerne til højre viser hvordan. I det første eksempel hvor dit nabolag er kendetegnet ved 4 % af en given størrelse, omregner vi den værdi til et indeks på -50, dvs. det er halvt så meget som landsgennemsnittet. I det andet eksempel svarer de 16 % i nabolaget sammenholdt med 8 % på landsplan til en overrepræsentation med et indeks 100. (Altså +100). Hvis vores eksempel fx ser på andelen af småbørnsfamilier er der altså, i det første eksempel, ikke så mange legekammerater til de mindste; i det andet rigeligt med legekammerater. I de tilfælde hvor dit nabolag er fuldstændig gennemsnitligt, er der hverken under- eller overrepræsentation, og det vil sige at indeksdiagrammet ser tomt ud. Det er det ikke du er blot landet et sted hvor andelen af børnefamilier i området er den samme som andelen af børnefamilier på landsplan.

7 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 7 Alder Her kan du se, om der er mange små børn, teenagere, unge eller ældre i dit område set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Beskrivelsen dækker alle husstande i dit nabolag, men vi viser beboernes alder som intervaller fra 0-11 år, år, år og så videre opefter. Højeste uddannelse Her kan du se, hvilket uddannelsesniveau beboerne i dit nabolag har set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Diagrammet dækker de personer i nabolagets husstande, der har den højeste uddannelse. Vi bruger de samme kategorier som Danmarks Statistik: Fra grundskole til lang videregående uddannelse.

8 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 8 Beskæftigelse Her kan du se, hvad beboerne i dit område beskæftiger sig med set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Diagrammet dækker de personer i nabolagets husstande, der arbejder på det højeste beskæftigelsesniveau. Vi bruger de samme kategorier som Danmarks Statistik: Selvstændig, topleder, pensionist mv. Boligtype Her kan du se, om beboerne i dit nabolag typisk bor i en etageejendom, et enfamiliehus, et rækkehus eller i andre boligtyper og hvordan nabolaget skiller sig ud fra landsgennemsnittet. I landområder vil mange bo i stuehuse til landbrug, i byerne vil mange bo i etageejendomme osv.

9 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 9 Ejerforhold Her kan du se, om beboerne i dit nabolag typisk ejer deres egen bolig eller bor til leje eller noget helt andet. Du kan også se, hvordan dit kvarter skiller sig ud fra landsgennemsnittet. Oplysningerne er baseret på registreringer hos de offentlige myndigheder. Boligstørrelse Her kan du se, hvor meget plads beboerne i dit nabolag typisk har i deres bolig. Hvor stor en del bor for eksempel i små boliger på under 40 kvadratmeter, og hvor stor en del kan boltre sig på mere end 130 kvadratmeter? Du kan sammenligne dit kvarter med landsgennemsnittet.

10 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 10 Husstandstype Her kan du se den typiske husstandstype i dit nabolag. Du kan altså se, om der bor mange enlige med børn, par med børn eller andre familietyper i kvarteret set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Begrebet 'andre familietyper' dækker over bl.a. bofællesskaber, kollegier eller institutioner. Tallene er baseret på Danmarks Statistisk og dækker alle husstande. Formue Her kan du se, hvor stor en formue beboerne i dit nabolag typisk råder over set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Tallene er baseret på optællinger hos Danmarks Statistik. En husstands formue dækker over aktiver minus passiver. Aktiver er defineret som indestående i pengeinstitutter, offentlig vurdering af ejendom i Danmark, kursværdi af danske aktier, investeringsbeviser, obligationsformue og pantebreve i depot samt værdi af udenlandske aktiver. Passiver er defineret som gæld til pengeinstitutter (inkl. realkredit, finansieringsselskaber, kontokortordninger), studiegæld, kursværdi af obligationsgæld og gæld af pantebreve i depot. Note: Kontantbeholdninger, bil, lystbåd, private egenkapital i virksomhed mv. er ikke indregnet i formuevariablen.

11 NABOLAGSRAPPORT Dit nabolag i tal demografisk karakteristik Side 11 Højeste personlige indkomst Her kan du se, hvor meget beboerne i dit område tjener om året set i forhold til gennemsnittet af den danske befolkning. Diagrammet dækker de personer i nabolagets husstande, der tjener mest. Vi bruger de samme kategorier for indkomst som Danmarks Statistik. Husstandens gennemsnitlige indkomst Her kan du se, hvor stor en årlig indkomst husstandene i dit kvarter har. Indkomsten er udregnet som et gennemsnit af indkomsten i cirka 20 husstande i dit nabolag.

12 NABOLAGSRAPPORT Bilag Side 12 Metode I denne Boligrapport har du fået en karakteristik af et nabolag i Danmark. Den er baseret på segmenteringsværktøjet mosaic 2007, som beskriver den danske befolkning. Beskrivelsen dækker danskernes aldersfordeling, uddannelse, beskæftigelse, boligtype, boligstørrelse og ejerforhold samt husstandstype, formue og indkomst men den viser også vores forbrug af medier og mærkevarer samt vores livsstil, interesser, aktiviteter og holdninger. Datagrundlag mosaic 2007 Klassifikation Danmark tegner et overordnet billede af den danske befolkning baseret på data fra flere kilder: Oplysninger fra Danmarks Statistik om alder, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, formue mv. Over Gallup-interview gennemført med personer over hele Danmark, også kaldet Index Danmark/Gallup Dataene er samlet i Det danske Kvadratnet. Kvadratnettet inddeler Danmark i kvadrater, omtrent ligesom et stykke ternet papir. Hvert tern er 100 meter på alle fire sider. Med Det danske Kvadratnet kan vi zoome ind på en enkelt kvadrat og se, hvem beboerne i et enkelt område er, hvordan de bor, og hvordan de lever. mosaic 2007 Klassifikation Danmark er baseret på befolkningstallet fra 1. april 2007 samt data fra Index Danmark/Gallup fra 2005 og Den anvendte statistik fra Danmarks Statistik er opgjort i Enkelte oplysninger stammer dog fra 2006, dersom opgørelser først foreligger i Det gælder for eksempel opgørelser fra Skat og Undervisningsministeriet. Ingen kan genkendes Alle data, der indgår i grundlaget for Boligrapporten, er behandlet med respekt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området. Reglerne for datasikkerhed er nærmere beskrevet i Datasikkerhedsreglement for Danmarks Statistik. Reglementet omfatter de generelle regler for, hvordan oplysningerne skal beskyttes under opbevaring og bearbejdning i Danmarks Statistik. Reglerne for diskretion sikrer, at det ikke er muligt at identificere hverken enkeltpersoner eller virksomheder i de statistikker, der publiceres af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har formuleret en række vejledende diskretionsprincipper, som sikrer, at der indgår et tilstrækkeligt antal husstande, før statistiske data om et område kan frigives. I Boligrapporten indgår derfor minimum 400 husstande omkring en given bolig. Det vil sige at det vi kalder 'dit nabolag', består af de mindst 400 nærmeste husstande.

13 NABOLAGSRAPPORT Bilag Side 13 Certifikater og bidragydere Boligtorvets Boligrapporter er udarbejdet i samarbejde med Geomatic center for geoinformatik a/s. Dataene som ligger til grund for Boligrapporten, er offentligt tilgængelige, statistiske data fra Danmarks Statistik, beriget med data om adfærd og holdninger i den danske befolkning fra TNS Gallup. Boligrapporten er blevet til i et samarbejde mellem disse parter. Alle data er kvalitetssikret i ethvert led af processen undervejs. I rapporten har vi med fuld brugsret benyttet en række billeder. Læs mere herom på Spørgsmål Spørgsmål kan stiles til Boligtorvet A/S, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. kontakt@boligtorvet.dk

14 nature coverpage Ud i det fri Amsterdamvej 15, 2300 København S

15 UD I DET FRI Afstand til naturen omkring dig Side 15 Bor du tæt på naturen? Danmark er et dejligt land. Ingen steder er vi rigtig langt fra noget som helst. Naturen er varieret og skøn, og i alle dele af landet er der gode muligheder for rekreative oplevelser i det fri. I denne del af rapporten vil vi fortælle dig lidt mere om hvilke muligheder du finder i nærheden af den bolig du kigger på. Find nøgletal nedenfor, og læs mere om hvad vi har gjort i metodeafsnittet længere fremme. 1,6 km er afstanden fra din bolig til den nærmeste kyst. Danmark har ca km lang kystlinje (nær åbent hav eller fjord), og vi har den længste strækning i hele Europa hvor det er muligt at bade. 1,2 procent af alle husstande har 100 m eller derunder til kysten; 1,0 procent af alle husstande har 40 km eller mere dertil. Afstanden er opgjort i 100 m (afrundet) fra midten af en beboet celle til den nærmeste kyst defineret som en linje. 1,4 km er afstanden fra din bolig til nærmeste sø. Søen har en størrelse på 0,05 km². Danmark har omkring søer på alt i alt hektar (ha). Det svarer til ca. 1,4 procent af Danmarks samlede areal. Kun søer (ca. 2 procent) er større end 1 hektar. 1,0 procent af alle husstande har 100 m eller derunder til en sø; 3,8 procent af alle husstande har 5 km eller mere dertil. Søer er defineret som et polygon større end 1 hektar ( m 2 ) 1,8 km er afstanden fra din bolig til nærmeste skov. Skoven har en størrelse på 0,03 km². I kraft af skovrejsningsprojekter og andet er 11 procent af Danmarks areal nu dækket af skov, svarende til mere end km² skov. 7,8 procent af alle husstande har 100 m eller derunder til en skov; 2,7 procent af alle husstande har 2 km eller mere dertil. Skov er defineret som enhver sammenhængende skovpolygon større end 2 hektar ( m 2 ). En skov er karakteriseret som sammenhængende hvis den ikke er opdelt af veje, åer mv. bredere end 30 meter. 2,0 km er afstanden fra din bolig til nærmeste fredede areal som er på 0,10 km². Ca. fem procent af Danmark er fredet, det er mere end km 2. Vil du se hvad der ligger i nærheden af den bolig du kigger på, kan du finde mere på (en del af Danmarks Miljøportal). 4,5 procent af alle husstande har 100 m eller derunder til et fredet areal; 3,8 procent af alle husstande har 5 km eller mere dertil. Vi definerer fredede arealer som 'arealer eller lokaliteter som er fredet ved gennemførelse af en fredningssag eller en rejst fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt fredninger af ældre dato gennemført ved fx tinglyst deklaration'.

16 UD I DET FRI Bilag Side 16 Metode Grundlæggende har vi på forhånd opgjort afstanden mellem hver eneste bolig i Danmark og de områder som har en rekreativ eller oplevelsesmæssig værdi, dvs. strand og kyst, søer eller moser, fredede arealer, skove og andet. I beregningsarbejdet bruger vi Det danske Kvadratnet den inddeling af hele Danmark på celler à m 2 som vi er så glade for. For enhver celle i kvadratnettet kender vi til de boliger (adresser) som ligger der, og/eller til de rekreative områder i cellen. Og så skal vi bare regne afstanden imellem dem ud. Det er ikke raketvidenskab det er blot en masse (masse) beregninger. Er din rapport fuld af spørgsmålstegn er det sandsynligvis, fordi vi endnu ikke har fået samlet de nødvendige data til at kunne beregne afstanden mellem den bolig, du kigger på, og naturen omkring den. Vores beregninger er bl.a. baseret på statistiske data data som opdateres en gang om året. Hvis den bolig du kigger på er så ny, så den endnu ikke er registreret hos vores datakilder, så går der desværre lidt endnu, før vi kan fortælle dig hvor langt der er. Vi har støttet os til offentlige definitioner på søer, skove og andet, ligesom vi bruger offentlige kilder til oplysninger om fredninger, kyststrækninger, badestrande og andet. På den måde sikrer vi, at dataene er de bedst mulige. De oplevelser i det fri som venter på dig, hviler på et sikkert datagrundlag, og det er ganske vist.

17 nature coverpage Miljø i området Amsterdamvej 15, 2300 København S

18 MILJØRAPPORT Indledning Side 18 Vindmøller - Ligger din bolig i skyggen af en eller flere landvindmøller? Læs videre og bliv klogere. på side 19 Nedgravet olietank - Gammel olie i jorden er en usund og dyr affære. Se her om der ligger noget begravet under din bolig. på side 21 Jordforurening - Kigger du bolig hvor jorden er forurenet? I hvilken grad og hvad har du at forholde dig til? Kom det et skridt nærmere i dette afsnit. Affaldsbehandlingsanlæg - Engang var der bare lossepladser. I dag har vi affaldsbehandlingsanlæg. I dette afsnit kan du se, hvor langt der til dit nærmeste. Genbrugsstation - Genbrug kan vi godt lide, og det er altid rart at vide, hvor langt der er til den nærmeste station. Læs mere her. på side 22 på side 23 på side 23 Er du og dine naboer enige? Deler du og dine (kommende) naboer holdning til miljø? Det kan skabe bedre forudsætninger for et langt og lykkeligt naboskab. Læs dette afsnit og bliv klogere. Bilag Kom i dybden med de kilder vi har benyttet i denne rapport, og læs hvordan vi er kommet frem til resultaterne. på side 24 på side 25

19 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 19 Vindmøller Vindmøller er umiddelbart et symbol på noget positivt: grøn og vedvarende energi, og Danmark på verdenskortet som en af de førende vindmølleproducenter, og hvad har vi. Men der er også en bagside af medaljen for en vindmølle er ikke altid den mest stille og usynlige nabo, man kan møde på sin vej. I det følgende gør vi op med landvindmøllerne i dit nærområde. Det vil sige, du kan nedenfor se hvor mange, hvor høje og hvor gamle dine nærmeste vindmøller er. Antal landvindmøller omkring dig (radius 3 km): 0 Afstand til nærmeste landvindmølle: m Dato for tilslutning: Rotordiameter: 44 m Navhøjde: 50 m Kapacitet: 600 kw Produktionstal: kwh Landvindmøller i dit område Som du kan se i oversigten er der 0 landvindmøller inden for en radius af 3 km fra den adresse, du kigger på. Til sammenligning er der 65,7 % af samtlige husstande i Danmark der ikke har nogen vindmøller inden for en radius af 3 km. Derimod har 34,3 % af samtlige husstande i Danmark flere end 0 vindmøller inden for samme 3 km radius.

20 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 20 Landvindmøller i Danmark generelt Du har nu fået de hårde fakta for de vindmøller der findes nær dig. I det følgende får du de hårde fakta for samtlige landvindmøller i Danmark. Således kan du her se, om dine nærmeste vindmøller er af den lette eller den tunge kaliber i den samlede danske landvindmøllebestand. Minimum Maximum Gennemsnit Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Kapacitet (kw) Produktionstal (kwh)

21 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 21 Nedgravet olietank Det er ingen hemmelighed at der ligger gamle, nedgravede olietanke rundt omkring i landet. Måske ligger der en på den ejendom, du kigger på nu. Det kan være en usund og bekostelig affære at stifte bekendtskab med en nedgravet olietank, der ikke er sløjfet behørigt dvs. tømt som den skal. Er du i tvivl, kan du henvende dig hos den der har sløjfet tanken, og kommunen bør ligeledes ligge inde med de oplysninger. Her kan du i første omgang se, hvor mange olietanke der eventuelt ligger nedgravet på den ejendom, du kigger på. Og før du så kigger på oversigten og tror at der står, at du bor ovenpå en nedgravet olietank, så foreslår vi, at du bladrer videre til bilagene og ser, hvad vi forstår ved ordet ejendom. Selvom der er registreret en nedgravet olietank på ejendommen, ligger den ikke nødvendigvis begravet under din bolig. Nedgravet olietank på ejendommen Antal: 0 Årstal: - Kapacitet: -

22 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 22 Jordforurening (V1, V2) Usikkerhed kan naturligt nok afholde mange fra at købe eller blive boende på en forurenet ejendom. Heldigvis kortlægger hver enkelt region i Danmark jordforurening, og det gør de på to vidensniveauer: V1 og V2. Ved V1 forstås at jordforureningen er helt eller delvist kortlagt på matrikelnummeret. I dette tilfælde tilvejebringe regionen viden om aktiviteter, der kan have været kilde til jordforureningen. Ved V2 forstås at jordforureningen er kortlagt på hele matriklen eller en del af matriklen. Og her dokumenterer regionen forureningen, typisk ud fra undersøgelser som indebærer kemisk analyse af jordprøver. Det kan ske, at oplysningen om jordforurening fremgår som Ukendt. Ved Ukendt forstås at det ikke kan oplyses hvorvidt den adresse, du kigger på, tilhører en forurenet ejendom. Dette skyldes at der ikke er en entydig forbindelse mellem adresse og ejendom, fordi adressen tilhører flere ejendomme. Følgende oversigt kan fortælle dig, om den ejendom du kigger på eventuelt er forurenet samt på hvilket vidensniveau, du kan indhente oplysninger hos kommunen. Og før du så kigger på oversigten og tror at der står, at du bor på en forurenet grund, så læs videre efter oversigten hvor du kan se, hvad vi forstår ved ordet ejendom. Selvom der er registreret forurening på ejendommen, bor du ikke nødvendigvis på det forurenede stykke jord. Jordforurening på ejendommen: Nej Vidensniveau: - Forureningsgrad: - Kontakt din kommune for yderligere information Jordforureningen er kortlagt på ejendomsniveau og knytter sig til én eller flere matrikler tilhørende den pågældende ejendom. En ejendom kan nemlig bestå af flere matrikler eller en enkelt større eller mindre matrikel. Jordforureningen kan således fysisk være beliggende langt væk fra egentlig beboelse. Og den kan være indhegnet eller afskærmet således at den ikke kan gøre skade. Læs mere om definitionen i bilagssektionen.

23 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 23 Anlæg til affaldsbehandling Betegnelsen affaldsbehandlingsanlæg dækker over forskellige typer af anlæg såsom forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, biogasanlæg, komposteringsanlæg og andre, specialiserede anlæg. I det følgende får du sat afstand og adresse på det nærmeste affaldsbehandlingsanlæg. Nærmeste affaldsbehandlingsanlæg Afstand: m Adresse: Kraftværksvej 31, 2300 København S Genbrugsstation Genbrug er godt, for miljøet og for os. Genbrugsstationer kan nok støje og måske endda lugte ind imellem, men de fleste af os har ofte glæde af og brug for at besøge sådan en genbrugsstation i ny og næ. Nedenfor kan du se, hvor langt der er til din nærmeste genbrugsstation. Nærmeste genbrugsstation Afstand: m Adresse: Vægtergangen 32A, 2770 Kastrup

24 MILJØRAPPORT Miljø i området Side 24 Dine (kommende) naboers holdning til miljø Nu har vi kigget på de hårde fakta i nærområdet for den bolig, du kigger på. Hvis eller måske rettere når der sker ændringer i disse konkrete forhold, er dine naboer så enige med dig i, på hvilken måde I bør tage hensyn til miljøet? Her er en række tal der kan give en indikation. Tallene viser hvor stor en procentdel af dine naboer, der eksempelvis helst køber miljøvenlige produkter sammenlignet med, hvor stor en procentdel af den danske befolkning, der gør det samme.

25 MILJØ Bilag Side 25 Metode og datagrundlag Grundlæggende har vi på forhånd opgjort afstanden mellem hver eneste bolig i Danmark og de elementer som kan have negativ indflydelse på miljøet. I beregningsarbejdet bruger vi Det danske Kvadratnet en inddeling af hele Danmark i celler à m 2. For enhver celle i kvadratnettet kender vi til de boliger (adresser) som ligger der, og/eller til de rekreative områder i cellen. Og så skal vi bare regne afstanden imellem dem ud. Det er ikke raketvidenskab det er blot en masse (masse) beregninger. Vi har støttet os til offentlige oplysninger omkring lokalisering af de forskellige miljødata. På den måde sikrer vi, at dataene er de bedst mulige. De gener der findes i dit omkringliggende område, hviler på et sikkert datagrundlag. Vores definition af en ejendom En ejendom dækker over én samlet fysisk ejendom, som kan omfatte en eller flere bygninger og én eller flere bolig/- erhvervsenheder. Ejerlejligheder er imidlertid en undtagelse, hvor der registreres én overordnet moderejendom, og en separat datterejendom for hver ejerlejlighed. Læs evt. mere om ejendomme og ejendomsoplysninger på ejendomsdatabasen.dk Referenceliste Internetkilder: 1: 2: er.htm 3:

26 MILJØ Bilag Side 26 Referencehenvisninger til udarbejdelse af tallene til miljørapporten Vindmøller Energistyrelsens Stamdataregister for vindmøller indsamlet maj og juni Nedgravede olietank BBR Bygnings og Boligregistret - indsamlet til og med juli Jordforurening Affaldsbehandling Oplysning om forurening er indhentet d. 1. oktober 2008, kortlagt af Regionen og stammer fra Matrikelregistret. Oplysninger om adressen er et øjebliksbillede af adresser i Danmark pr. 1. september Der henvises til Regionen for yderligere oplysninger om forurening. Anlægskatalog fra Videncenter for affald indsamlet medio september Genbrugsstation Kommunernes hjemmeside i maj 2008 indsamlet maj Certifikater og bidragydere Boligtorvets Miljødel er udarbejdet i samarbejde med Geomatic center for geoinformatik a/s. Dataene som ligger til grund for Miljødelen af Boligrapporten, er offentligt tilgængelige, data hentet fra diverse kilder. Boligrapportens Miljødel, er blevet til i et samarbejde mellem disse parter. Alle data er kvalitetssikret i ethvert led af processen undervejs.