Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne."

Transkript

1

2 Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes en samlet løsning med selvregulering for hele konsumfiskeriet. Kapaciteten liberaliseres. Den danske kapacitet må ikke blive mindre. Fiskerne skal selv forvalte flåden. Hvis fiskeriterritoriet begrænses, skal fiskerne have en løbende erstatning. Flåden skal refinansieres. Bedre konjunkturudligningsordning. Støttemidler til fremadrettede projekter, ikke til ophugning. Fiskeafgiftsfonden skal forvaltes af fiskerne. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 2

3 Ansvaret tilbage til fiskerne Lad mig slå fast, at fiskeri er en økonomisk aktivitet, fiskeri er et erhverv. Vi fiskere lever af at fange fisk, det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med i fremtiden. Vi har ingen interesser i at fiskebestandene skal nedfiskes, men ønsker tværtimod at sikre, at bestandene består, således at kommende generationer af fiskere kan fortsætte erhvervet på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og i respekt for de naturgivne betingelser, vi arbejder under. Dansk fiskeri er i krise i 2003 på grund af lave kvoter og lave priser på konsumfisken og fordi industrifiskeriet er slået fejl. Fejlslagne sæsoner og prisfald har vi set før. Men dansk fiskeri er også i krise fordi EU s fiskeripolitik har spillet fallit og fordi de danske regler for fiskeriet er blevet stadigt mere snærende. Vi har et system, som ikke er logisk, som ikke kan forklares til vore fiskere, og som derfor ikke er accepteret. Vi har i de sidste 20 år selv været med til at udvikle den fiskeripolitik vi har, det indrømmer vi gerne, men vi må nu skifte spor, hvis vi ønsker udvikling og ikke afvikling. vil fremlægge et særskilt dokument på dette område inden for kort tid. Vores egen sektor går heller ikke ram forbi, naturligvis. Vi diskuterer, om vi er gearet til at møde fremtiden. Vi har derfor nedsat en kommission,»iversen kommissionen«, med en neutral, udefra kommende formand til at kulegrave vores egne organisatoriske forhold. Denne kommission vil præsentere et resultat tidligt i 2004, så vi også på dette område kan fremlægge vore ideer for dansk fiskeris organisatoriske fremtid. Det er vort håb i Danmarks Fiskeriforening, at alle med interesse for og indflydelse på dansk fiskeris vilkår, vil være med til at lægge ansvaret tilbage til fiskerne og dermed genskabe sektorens bæredygtighed, og den fremtidige udvikling præget af sektorens egne tanker. Vi er i Danmarks Fiskeriforening parate til at påtage os det nødvendige ansvar, så vi kan skabe en fremtid med: FLERE FISK BEDRE FORVALTNING STØRRE ØKONOMISK OG GEOGRAFISK RÅDERUM Vi kan ikke på kort sigt gøre os forhåbninger om fundamentalt at ændre EU s fiskeripolitik, men vi kan og skal have sadlet om, så fiskeriet kan få acceptable vilkår. Denne handlingsplan indeholder Danmarks Fiskeriforenings krav og ønsker; det er krav og ønsker, som nødvendigvis må imødekommes, hvis vi ønsker at genskabe et både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fiskeri i Danmark, som også fremover kan tiltrække unge mennesker. Handlingsplanen har som mål at forbedre de nationale rammer for fiskerierhvervet, og dermed for de mennesker, som i lokalsamfundene i dagligdagen er afhængige af fiskeriets ve og vel. Handlingsplanen omfatter de områder, hvor vi i Danmark selv kan beslutte. Planen beskæftiger sig ikke med langsigtede ændringer i EU s fiskeripolitik, men anfører dog de nødvendige krav til de forhandlinger, der skal gennemføres i de kommende måneder. Krav og ønsker til langsigtede ændringer i EU s fiskeripolitik arbejder vi løbende med i de etablerede sammenhænge; vi Thorkild Førby Formand for Danmarks Fiskeriforening DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 3

4 Flere fisk Fiskerne lever af de fisk der er i havet, og fiskerne er afhængige af, at der også i fremtiden er fisk i havet! Fiskeriet skal foregå på et bæredygtigt grundlag og det tager vi gerne et medansvar for. Der kan i perioder være behov for, at der tages særlige hensyn til fiskearter, der af den ene eller anden årsag har det dårligt. Men fiskerne er også afhængige af at få lov at fange de fisk, der er i havet. De sidste 5 år er kvoterne reduceret kraftigt for en række af de vigtigste fiskearter, danske fiskere lever af. Vi har set en udvikling, hvor enkelte arter styrer hele udviklingen. Danmarks Fiskeriforening mener ikke, at der er fagligt belæg for at foretage de kraftige restriktioner og reduktioner i fiskeriet, som vi har set i perioden For torsk kan vi konstatere, at det er tredje år i træk at ICES anbefaler et stop! Vi undrer os. Det kan i ICES egen bestandsvurdering for torsk i Nordsøen konstateres, at torskebestanden i dag er bedre end den var for både et og to år siden! Danmarks Fiskeriforening anbefaler derfor en kvote der baserer sig på dette grundlag, og anbefaler derfor en kvote af mindst samme størrelse som i år. Danmarks Fiskeriforening mener ikke, man kan rådgive om kuller og sej alene under hensyntagen til torsk. Årsagen til, at ICES anbefaler»en markant reduktion«for rødspætter er, at ICES efter egen opfattelse har fejlvurderet bestanden de seneste tre år. Fejlen har resulteret i at kvoten biologisk teoretisk har været for»høj«. Danmarks Fiskeriforening kan konstatere, at fisken har været til stede og at bestanden af voksne fisk har været stabil i perioden. Danmarks kvoter inklusiv byttehandler ultimo * Torsk Nordsøen IIa, IV Kuller Nordsøen IIa, IV Rødspætte Nordsøen IIa, IV Mørksej Nordsøen/Skagerrak/Kattegat *) Intialkvote for 2003 I 2004 har ICES (International Council for the Exploration of the Sea) som er ansvarlig for den biologiske rådgivning anbefalet: Et totalt stop for fiskeri efter torsk i Nordsøen. At rådgivningen for kuller følger rådgivningen for torsk. At rådgivning for mørksej følger rådgivningen for torsk. At kvoten for rødspætter reduceres markant og at der iværksættes en plan til hurtig genopbygning af bestanden. At der for tobis ikke sættes en kvote, men indføres kraftige begrænsninger fra årets start. Der er ikke det nødvendige grundlag for at gennemføre så omfattende ændringer, som rådgivningen anbefaler. Vi må endnu engang undre os over, at man kan komme med en rådgivning for næste år, som er baseret på data fra sidste år. Ikke fra i år. Og en rådgivning, der på det grundlag kræver voldsomme reduktioner. Danmarks Fiskeriforening kan derfor ikke acceptere ICES anbefaling, og anbefaler uændret kvote. På baggrund af de data der findes i ICES egne bestandsvurderinger samt de informationer Danmarks Fiskeriforening har indsamlet via spørgeskemaer til fiskere fra landene rundt om Nordsøen, er det Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at de danske kvoter for disse arter i 2004 mindst skal være: Danmarks Fiskeriforenings og ICES forslag til kvoter i Nordsøen 2004 Torsk (ICES Rådgivning) Kuller (ICES Rådgivning) Mørksej (ICES Rådgivning) Rødspætte ? (ICES Rådgivning) DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 4

5 Hvis forslaget fra Danmarks Fiskeriforening følges, kan fiskeriet fortsætte på et grundlag, hvor fiskeren sikres et eksistensgrundlag, samtidig med at bestandene sikres. Danmarks Fiskeriforening kan ikke acceptere at en enkelt art torsken skal bestemme udvikling i fiskeriet for en lang række arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks Fiskeriforening må kræve, at Fødevareminister Mariann Fischer Boel i de kommende kvoteforhandlinger i EU opnår mindst de nævnte kvoter for Samtidig må der med erhvervets medvirken tages 3 initiativer, der kan forbedre bestandsvurderingen og rådgivningen i fremtiden: a. Flere togter med fiskere om bord på undersøgelsesskibet DANA. Dermed kan udveksles viden mellem biologer og fiskere, som kan vurdere metoderne i fællesskab. b. Der foreslås iværksat et omfattende og systematisk forsøgsfiskeri, hvor biologer kommer med fiskefartøjer på togt og dermed får direkte mulighed for at overvåge fiskeriet. Det foreslås at hele fangsten skal ilandbringes og at fiskerne kan sælge fangsten. Fangsterne ligestilles med fangster fra DANA, som ikke afskrives på den danske kvote. Der foreslås 100 togter på årsbasis. c. De oplysninger som indsamles af fiskerne skal indgå som et væsentligt element i bestandsvurderingerne. Som et supplement til de løbende bestandsvurderinger skal det undersøges, hvilken betydning andre faktorer f.eks. klimaændringer, naturlige bestandssvingninger, offshore-aktiviteter mv. har for udviklingen i fiskebestandene, jævnfør de anbefalinger, der ligger fra Hjortnæs-udvalget. Der er et voldsomt behov for at forbedre rådgivningen. I dag svinger rådgivningen som vinden blæser, og i mange tilfælde udgør den forskellen mellem fiskeres og hele lokalsamfunds overlevelse eller død. Hvis politikerne følger dette års biologiske rådgivning om en torskekvote på nul og ditto for kuller og sej, så er konsekvenserne for fiskerne og lokalsamfundene åbenbare. Den biologiske rådgivning i sin nuværende form har ikke tilstrækkelig viden og troværdighed til at bære så stort et ansvar! Data, der anvendes i den biologiske bestandsvurdering for næste år, er baseret på data fra sidste år. Gang på gang er der deciderede fejl i bestandsvurderingerne. I år har ICES ændret tidligere års vurdering af gydebiomassen for rødspætter kraftigt er den vurdering så korrekt? DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 5

6 Bedre forvaltning Forvaltning af fiskeriet er flere ting: Der er den løbende forvaltning af de mængder, som må fiskes - det som i daglig tale hedder fiskerireguleringen. Der er forvaltningen af indsatsen i fiskeriet, det såkaldte havdagesystem, som blev indført i konsumfiskerierne i 2003 som led i torskegenopretningsplanerne. Endelig er der forvaltningen af tonnage og kapacitet i fiskeflåden. Forvaltningsreglerne er gennem årene blevet mere og mere detaljerede og har nu nået et niveau, hvor kun meget få kan gennemskue og fortolke reglerne og endnu færre forståeligt kan forklare, hvorfor reglerne er, som de er. Tiden er kommet til oprydning. Fiskeriets organisationer har naturligvis et medansvar for, at forvaltningen gennem knopskydning er blevet ekstremt kompliceret. Kun ved at lægge store dele af forvaltningen og ansvaret tilbage til erhvervet selv, kan det sikres, at reglerne bliver enkle og at erhvervets udøvere vil bifalde reglerne. Myndighederne skal udstikke rammerne og erhvervet skal udforme reglerne. Selvforvaltning er det bærende princip i alle andre landes fiskeriforvaltning. FISKERIREGULERINGEN, altså reglerne for, hvor meget der må fiskes af de enkelte fartøjer, er opstillet i den årlige reguleringsbekendtgørelse. Der sker ændringer næsten uafbrudt i løbet af året i lyset af, hvorledes Danmarks kvoter fiskes. Mange forskellige principper er taget i anvendelse i reguleringen, fordi der er tale om fordelingspolitik. Danmark har en vis mængde fisk at råde over Danmarks kvoter. Uanset hvorledes fordelingen foretages, giver den anledning til kritik fra den ene eller den anden gruppe af fiskere, som føler sig forfordelt. Sådan er det, når der ikke er fisk nok. Nedenfor er blot ét eksempel for én fiskeart i to farvande, sådan som reguleringen var ved starten af året. I løbet af året er reguleringen ændret 9 gange for de enkelte grupper afhængigt af fiskeriets forløb og der ændres også løbende i rationsperiodernes længde. Dette princip hedder SELVFORVALTNING. Uddrag af fiskerireguleringen: Startvilkår for visse fiskerier i 2003 Torsk i Nordsøen og Skagerrak. Fra og med onsdag den 1. januar 2003 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalendermåned: Fartøjer under 6 meter: Fartøjer på 6 meter og under 9 meter: Fartøjer på 9 meter og under 12 meter: Fartøjer på 12 meter og under 16 meter: Fartøjer på 16 meter og under 24 meter: Fartøjer på 24 meter og derover: 500 kg kg kg kg kg kg. Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 6

7 Hvis en gruppe fiskere skal tilbydes bedre vilkår, altså flere fisk, skal andre grupper betale i form af færre fisk. Folketinget besluttede ved vedtagelse V 117, at en del af reguleringen skulle flyttes fra det ministerielt administrerede system til selvforvaltning, nemlig sild, hvor der er blevet uddelt ejendomrettigheder, såkaldte Individuelle Overdragelige Kvoter (IOK); endvidere selvforvaltes størsteparten af makrellen som årsmængder og der er selvforvaltning for årsmængder på torsk i Østersøen, for hesterejer og for muslinger og østers. Den kystfiskerordning, som også var et resultat af Folketingets vedtagelse V 117, og som kun meget få benytter sig af, er også selvforvaltning. Når man fra politisk hold har løftet betydelige dele af fiskeriet ud til selvforvaltning, ønsker Danmarks Fiskeriforening at selvforvaltning skal indføres for hele konsumfiskeriet det demersale fiskeri. Vi bør tage en»time-out«i de første 6 måneder af 2004 og diskutere til bunds, hvorledes vi etablerer selvforvaltningsordninger. Skal det være selvstyrende som i Holland eller et Producentorganisationsstyret system, som i f.eks. Tyskland og Storbritannien eller skal det være på havneplan, lokalt, regionalt eller i grupper af fartøjer? Hvis man ønsker at særbehandle f.eks. kystfiskeriet må man gøre sig klart, at det kræver nøje overvejelser. Hvilken længdegruppe af fartøjer drejer det sig om? Er det op til 15 meter? Hvorfor ikke 16 meter, som er en gængs længdegrænse i vores nuværende regulering? Hvilke arter skal være omfattet? Skal hummeren med? Skal skrubben med? Hvilke områder skal ordningen omfatte? Skal Østersøen med? Hvad nu hvis kystfiskerne får mængder tildelt og ikke fisker dem, skal Danmark så gå ud af året med uopfiskede kvoter? Og først og sidst, hvem skal betale for særordningen alle de andre konsumfiskere, som også har for små mængder? Rækken af spørgsmål, der tårner sig op, er uendelig. Når diskussionerne er tilendebragt kan vi udforme reglerne til en samlet løsning. Der er et politisk ønske om at etablere en særlig kystfiskerordning fra 1. januar Danmarks Fiskeriforening synes, at særlige ordninger for enkelte områder af konsumfiskeriet er en vanskelig sag, men vil naturligvis deltage i debatten om udformningen. For industrifiskeriet har Danmarks Fiskeriforening netop fremlagt et forslag til Fødevareministeriet om indførelse af en frivillig ordning med Individuelle Kvoter (IK) for 2004 som prøveår. Forslaget er et gennemarbejdet selvforvaltningsforslag, som forhåbentlig kan være medvirkende til at gøre dette fiskeri mere rentabelt og føre til fornyelse af industrifiskerflåden. I forbindelse med den endelige udformning af IK i industrifiskeriet skal vi også have indført IK for makrelfiskeriet, således at vi kan løse de problemer, der eksisterer omkring reguleringen i dette fiskeri. HAVDAGEREGULERINGEN eller indsatsreguleringen som blev indført i 2003 som led i torskegenopretningsplanerne, er i bund og grund uforenelig med et mængdebaseret kvotesystem, men vi må desværre konstatere, at den er kommet for at blive. Vi må i havdagereguleringen sikre, at danske fiskere får den største mulighed for fleksibilitet. Det gør man ved at tildele havdage for et helt år ad gangen, så fiskeren selv kan diponere - ikke som nu med havdage pr. måned. Et snurrevodsfartøj f.eks., med en begrænset fiskesæson på 8 måneder kan ikke arbejde med 13 dage pr. kalendermåned, men kan derimod arbejde med 13x12 = 156 dage pr. år. Endvidere må vi sikre, at muligheden for overførsel af havdage fra et fartøj til et andet bliver gjort smidig. Det kan opnås ved at lade fiskeriet selv stå for overførslerne som man gør det i andre EU-lande. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 7

8 KAPACITETSPOLITIKKEN i Danmark har været yderst restriktiv, bl.a. som følge af EU s flådeprogrammer, de såkaldte FUPprogrammer. FUP-programmerne er nu ophævet og erstattet af en total overgrænse for kapaciteten. Vi skal have ophævet alle kapacitetsbegrænsninger for de forskellige flådetyper og liberaliseret kapaciteten. Vi skal lade flådetonnagen flyde derhen, hvor der er brug for den til nybygning og modernisering af flåden, hvad enten udviklingen så måtte gå i den ene eller den anden retning. Vi kan alligevel ikke styre den enkelte beslutningstagers investeringslyst og hans syn på fremtidsmulighederne, så hvorfor prøve? Der har været stop for nybygning gennem mange år, så vi har en meget gammel flåde. Derfor skal vi benytte os af de nybygnings- og moderniseringsstøtteordninger, som EU s strukturfond for fiskeriet giver mulighed for indtil denne type støtte bliver afskaffet i Danmark har siden 1987 hugget fartøjer op hver gang, der har været nedgang i fiskeriet. Alene i 2002/2003 har vi ophugget 10 % af flådens tonnage. Ophugning med offentlig støtte kan ikke fortsætte, fordi et ton kapacitet ophugget med offentlig støtte ifølge EU-reglerne er et ton kapacitet mindre i den danske fiskerflåde for evigt! Vi må i Danmark høre op med at tilbyde mere offentlig ophugning, hver gang, der er problemer. Kapaciteten må ikke blive mindre, hvis vi skal have en chance for at fange de danske kvotemængder i fremtiden, når bestandene igen kommer op på normalt niveau. Kapaciteten må ikke blive mindre, hvis vi skal have fornyet vores aldrende flåde, som er EU s ældste med en gennemnitsalder på 30 år selv efter de massive ophugningsrunder. Nye fartøjer har brug for større tonnage og mere kapacitet for at fange samme mængde fisk. Der skal være bedre forhold for mandskabet, der skal være bedre forhold til at kvalitetsbehandle fisken, og der skal være bedre forhold omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Danmarks Fiskeriforening arbejder i øjeblikket på modeller om privatiseret ophugning, hvor sektoren selv bidrager med finansiering, så vi kan hjælpe de ældre fiskere ud af erhvervet og samtidig bevare kapaciteten. Danmarks Fiskeriforening ønsker også undersøgt mulighederne for at udtage fartøjer fra den danske flåde og»lægge fartøjernes kapacitet op«. Danmarks Fiskeriforening foreslår en kapacitetsbørs i erhvervets regi, der kan selvforvalte flådekapaciteten. Som basis for kapacitetsbørsen vil det være fair, at Danmark får tildelt en kapacitetsbonus, idet vi igennem årene har skåret vores flåde langt kraftigere ned, end de lande, der ikke har overholdt EU s flådenedskæringsprogrammer og ikke er blevet straffet for dette. Derfor må det være rimeligt, at Danmark i stedet tildeles en kapacitetsbonus. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 8

9 Større økonomisk og geografisk råderum Den væsentligste finansieringskilde for fiskere, der køber fartøjer, er lån i Fiskeribanken, som er baseret på inkonvertible obligationslån. Det betyder, at mange fiskere i dag har lån med en rente på 10-12%. I forhold til det aktuelle renteniveau i Danmark er det en overrente i størrelsesordenen 5-7%. Andre erhverv (og private) kan udnytte den gevinst, en faldende rente giver. Den mulighed har fiskerne ikke. Danmarks Fiskeriforening foreslår en refinansiering af de inkonvertible obligationslån, evt. efter samme retningslinier, som det skete for landbruget i»lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme«fra Her tilbød staten at indfri daværende realkreditlån og andre lån i landbrugsejendomme. Landbrugsministeren overtog debitorforpligtelsen for de lån, der blev refinansieret. Fiskeri er et erhverv, hvor indkomsten svinger voldsomt fra år til år. Derfor er der behov for, at der kan ske en skattemæssig udjævning. I dag giver Konjunkturudligningsordningen mulighed for at henlægge 25% af årets overskud fra selvstændig virksomhed. Danmarks Fiskeriforening foreslår, at det hæves til 50% for at forbedre fiskerens mulighed for at tilrettelægge økonomien. Med ophør af offentlig ophugning bliver der mulighed for at finansiere fremadrettede projekter, der kan udvikle sektoren. Der skal afsættes betydelige midler, som kan optimere værdien af de danske fiskeressourcer, blandt andet anvendelse af industriarter til konsum. Indskrænkning af fiskeriterritoriet Der er mange andre aktiviteter på søterritoriet end fiskeri. Der lægges kabler med 200 m. sikkerhedszone, der bygges vindmøller og sidst men ikke mindst er der olieudvinding. Alle disse aktiviteter begrænser fiskeriet, og deres indflydelse på bestandene er ukendt. Som udgangspunkt må fiskerimulighederne ikke begrænses når sådanne projekter godkendes. Hvis ikke det er muligt skal fiskerne have erstatning. Danmarks Fiskeriforening foreslår, at sikkerhedszonerne om kabler fjernes. Dermed bevares fiskerimulighederne. Danmarks Fiskeriforening har forgæves brugt Fiskerilovens muligheder for at få erstatning for tabte fiskerimuligheder. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Det er bydende nødvendigt, at Fiskeriloven ændres, så forhandlinger om erstatning skal være afsluttet, inden et projekt kan startes. I forbindelse med den foreslåede forlængelse af de nuværende koncessesionsaftaler har Danmarks Fiskeriforening meddelt Energistyrelsen og de relevante politikere, at vi ikke kan acceptere, at de nuværende tilladelser forlænges, uden at der tages hensyn til fiskeriets forhold. Danmarks Fiskeriforening har stillet krav om, at der skal udbetales en fast, løbende produktionsafhængig kompensation til fiskerierhvervet. Ligeledes stiller vi krav om uvildig miljøundersøgelse og -kontrol ved boreplatformene. Fiskeafgiftsfonden I 1998 blev Fiskeafgiftsfonden etableret. I fonden er der en kerneviden og organisation, som er utrolig vigtig. Midlerne er blevet brugt til at styrke rådgivningsaktiviteter i fiskerisektoren indenfor områderne økonomi, teknik og miljø. Desuden er det lykkes at etablere effektive og målrettede uddannelser. Det er vigtigt for et lille og meget specielt erhverv, fortsat at have mulighed for at anvende fælles midler til at udvikle disse områder. Fødevareministeren har nu fremsat forslag om, at bestyrelsessammensætningen i alle afgiftsfonde sammensættes efter ens principper. Årsagen er at der i landbruget er fonde, domineret af et enkelt stort selskab. Der findes ikke tilsvarende virksomheder i fiskerisektoren. Danmarks Fiskeriforening må kræve, at Fiskeafgiftsfonden videreføreres med den nuværende bestyrelsessammensætning. De igangsatte aktiviteter er vigtige for erhvervet, og vi kan ikke acceptere, at fiskernes midler i fremtiden forvaltes af en bestyrelse, hvor fiskerne er i mindretal. Det strider mod ønsket om selvforvaltning. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 9

10 Ansvar & selvforvaltning en succes Fiskerisektoren har selv taget en række initiativer til udvikling. Sektoren har brug for unge mennesker. Fiskericirklen, som består af Danmarks Fiskeriforening, SID, en række fiskeriafhængige kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, fortæller skoleelever fra de mindste klasser til de ældste bredt om fiskeriet i form af målrettede undervisningsmaterialer. Senest er selveste "Minna & Gunnar" gået ind i kampagnen for at rekruttere unge til fiskeriet. Og det nytter. Det viser tilgangen til Fiskeriskolerne. Det er gået op for de unge, at fiskeriet er et spændende erhverv med mange muligheder. Der er 120 lærlinge i gang med den 2-årige uddannelse. De 2 fiskeriskoler står for den teoretiske uddannelse af de unge mennesker. I dag står knap 200 unge med Det blå Bevis i hånden og kan kalde sig uddannede erhvervsfiskere. Bag uddannelsen står Danmarks Fiskeriforening i samarbejde med SID og Søfartsstyrelsen. Erhvervets aktive udøvere er medspillere som praktikværter for de unge mennesker. I øjeblikket udarbejdes der nyt undervisningsmateriale til fiskeriuddannelserne. De unge er fremtiden for dansk fiskeri og der er behov for dem. Hvad skal vi med fartøjer, hvis der ingen unge er til at overtage dem? De unge er afgørende for fiskeriets fremtid, men også for lokalsamfundene, der uden et aktivt fiskeri langsomt vil dø ud. Hver fisker til havs giver beskæftigelse til mange i land. Rekruttering og uddannelse er glimrende eksempler på allerede eksisterende selvforvaltning. Også på det sikkerhedsmæssige område er fiskerierhvervet på forkant og tager sit store ansvar. Med Danmarks Fiskeriforening og SID som parter, oprettede man i 1994 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd med det formål at fremme arbejdsmiljøet og højne sikkerheden i fiskeriet. Dels gennem holdningsbearbejdelse, dels gennem konkrete tiltag og dels gennem oprettelsen af de lokale havnesikkerhedsudvalg. Ad den vej sikrer man sig den meget tætte kontakt til folk med støvlerne på. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 10

11 Aldersfordeling i fiskeriet * Total 0 Gennemsnitsalder forel ,8 47,1 47,6 48,1 48,6 48, ,4 49,7 50,7 *Aldersfordeling for erhvervsfiskere som også er fartøjsejere 44 Siden da er kurven for arbejdsulykker knækket og antallet af dødsfald i erhvervet faldet. Karakteren af ulykkerne er i høj grad ændret til det bedre. Der er fortsat stor fokus på holdningsbearbejdelse og det skal der være. Arbejdsmiljørådet er involveret i uddannelsen af nye fiskere og også i skipperuddannelserne, ligesom man efter hvert eneste ulykkestilfælde griber forebyggende ind. Arbejdsmiljørådet udfører risikovurderinger ombord på hvert fartøj og er dermed direkte involveret i fiskerens hverdag. Igennem de lokale havnesikkerhedsudvalg har Arbejdsmiljørådet gennem tiden udviklet udstyr og isenkram, der letter arbejdsprocesserne i det daglige, højner sikkerheden og modvirker for tidlig nedslidning. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd arbejder tæt sammen med Søfartsstyrelsen og har via sit medspil og medansvar fået vide rammer til at påvirke det officielle regelsæt for sikkerhed til søs. DANMARKS FISKERIFORENING HANDLINGSPLAN 11

12 DANMARKS FISKERIFORENING H. C. Andersens Boulevard København V Kongensgade Esbjerg telefon: fax:

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2010

Fiskeriets Økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets Økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets Økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets Økonomi

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 4. december 2014 FVM 350 SAMLENOTAT

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Referat Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. marts 2015 kl i NaturErhvervstyrelsen. Pallisgaard og Siri Bentsen

Referat Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. marts 2015 kl i NaturErhvervstyrelsen. Pallisgaard og Siri Bentsen 26. marts 2015 Referat Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. marts 2015 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisationen (DFPO): Danish Seafood Association

Læs mere

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning

Læs mere

De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport

De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010 Hovedrapport GEMBA Innovation & Teknologisk Institut, januar 2006 Forord De seneste år har været præget af stagnerende

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.5.2016 COM(2016) 241 final 2016/0128 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000010/ Den 13. juni 2014 FVM 291 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

FORSLAG TIL REGULERINGEN AF DET DEMERSALE FISKERI RAPPORT FRA DET DEMERSALE UDVALG. Del 1.

FORSLAG TIL REGULERINGEN AF DET DEMERSALE FISKERI RAPPORT FRA DET DEMERSALE UDVALG. Del 1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet FORSLAG TIL REGULERINGEN AF DET DEMERSALE FISKERI RAPPORT FRA DET DEMERSALE UDVALG Del 1. Maj 2004 DEL 1...3 INDLEDNING...3 I. UDVALGETS

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen:

NaturErhvervstyrelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2013-7121-000001 18. marts 2013 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets

Læs mere

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring Industrifiskeriets fremtid TILLÆG TIL No 3 OKTOBER 2007 Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring En arbejdsgruppe i Fødevareministeriet er overbevist om, at industrifiskeriet og rentabiliteten

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

TALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat

TALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. oktober 2010 Sag: 6906 / 147532 TALEPUNKT til samråd DV + DW (Miljø-

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet IMPSEL Eliasen, Søren; Mathiesen, Christoph; Andersen, Svend Erik; Boom, Jan Tjeerd; Frost, Hans Staby; Hoff, Ayoe; Hovgård, Holger; Jørgensen, Ole; Krog,

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Foreløbig vejledning - 5. oktober 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Kompensation for tab

Læs mere

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL 0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO

Læs mere

Ansvaret tilbage til fiskerne...

Ansvaret tilbage til fiskerne... Ansvaret tilbage til fiskerne... Af formand Thorkild Førby Dagligdagen i dansk fiskeri er domineret af enkeltsager og enkeltemner. Det er naturligt nok, men det betyder, at vi ikke altid i fornødent omfang

Læs mere

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri?

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri? Jesper Levring Andersen (jla@foi.dk) Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier. FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE LOKALITET 55 28'2 N 008 25'5 Ø ORGANISATIONSPLAN Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets

Læs mere

University of Copenhagen. Forvaltning af det danske konsumfiskeri Andersen, Jesper Levring; Frost, Hans Staby; Løkkegaard, Jørgen

University of Copenhagen. Forvaltning af det danske konsumfiskeri Andersen, Jesper Levring; Frost, Hans Staby; Løkkegaard, Jørgen university of copenhagen University of Copenhagen Forvaltning af det danske konsumfiskeri Andersen, Jesper Levring; Frost, Hans Staby; Løkkegaard, Jørgen Publication date: 2005 Document Version Også kaldet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redegørelse om Individuelle Overdragelige Kvoteandele (IOK) i

Læs mere

Endelig rapport Sunds, februar 2004

Endelig rapport Sunds, februar 2004 Endelig rapport Sunds, februar 2004 2 Iversen Kommissionen februar 2004 Endelig rapport Kommissionen Formand: Adm. direktør Kenneth Iversen, Unimerco Medlemmer: Formand Thorkild Førby, Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet

Det nytter! Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeriet Det nytter! Jørgen Møller Christiansen Seniorforsker Center for Maritim Sundhed og Samfund Syddansk Universitet, Esbjerg Den danske fiskerflåde Værdien af danske

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.9.2009 KOM(2009) 505 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 754/2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper

Læs mere

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig. telf mobil

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig.  telf mobil Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. www.levendehav.dk telf. 9789 5455. mobil 2048 7421 Til de fiskeripolitiske interesser Her følger en analyse af det fiskeripolitiske forlig som regeringen indgik

Læs mere

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fremgår det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et servicetjek af fiskeriområdet. Idet

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen:

NaturErhvervstyrelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 12-7121-000001 Ref: MAAN/LISNIE 19. november 2012 Referat

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 290 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 19. januar 2016 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 19. januar 2016 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 19. januar 2016 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2B Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisationen: Svend-Erik Andersen, Kurt Madsen,

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 252 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 252 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 252 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. maj 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring

ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring 24.04.2014 Indholdsfortegnelse Indledning Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Mig og min ansættelse i DPPO. ICES

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation: DSA: Foreningen af Fiskeauktioner og

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Referat. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 1. juli 2016 kl i NaturErhvervstyrelsen, K-514

Referat. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 1. juli 2016 kl i NaturErhvervstyrelsen, K-514 Referat Center for Fiskeri J.nr. 16-7121-000002 Ref. SPJ Den 15. august 2016 Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 1. juli 2016 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, K-514 Deltagere: Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere