AREAL- OG FUNKTIONSPROGRAM FOR SKOLERNE I AARHUS KOMMUNE

Transkript

1 AREAL- OG FUNKTIONSPROGRAM FOR SKOLERNE I AARHUS KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Areal- og funktionsprogram... 3 Baggrund... 3 Indledning... 4 Krav og forventninger... 5 Forudsætningerne for areal- og funktionsnormerne... 7 Kvalitetssikring... 9 Afvigelser fra rammen Økonomiske og administrative konsekvenser Konsekvenser for tildeling af driftsmidler Brugerinvolvering Det pædagogiske grundlag og principper Overordnede principper Faglige og pædagogiske principper Folkeskolens fag og indhold SkoleFritidsOrdning (SFO) Fritids- og Ungdomsskoleområdet (FU) Dagtilbudsafdeling (DT) Bilag Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 2 af 14

3 Areal- og funktionsprogram Baggrund Areal- og funktionsprogrammet erstatter Lokaleprogrammet fra 1976, som sidst blev revideret i Lokaleprogrammet fungerede ved optælling af klasselokaler og fælleslokaler, som værktøj for Byrådets reservation af midler til skoleudbygning, herunder skolefritidsordningens (SFO) udbygning. Det eksisterende lokaleprogram tager således ikke højde for ekstra behov for elevtoiletter, fælles læringsareal ved et udbygningsbehov ligesom der ikke indregnes lærer/pædagog arbejdspladser. Det nye areal- og funktionsprogram tager udgangspunkt i et defineret læringsareal pr. elev på 6,5 1 kvadratmeter og ikke som tidligere antallet af lokaler og kan fremadrettet fungere som Byrådets reservation af midler til skoleudbygning. Læringsarealet omfatter hjemområder, fælles læringsareal, elevtoiletter, garderober og lærer/pædagog arbejdspladser. Udgangspunktet for programmets funktionskrav er folkeskolelovens fagopdeling i de tre hovedfagområder: Humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske fag og aktivitetsbehovene i fritidstilbuddene. Dette er valgt, da det ikke forandres i samme grad som de pædagogiske metoder, som er under stadig forandring. Herudover bygger areal- og funktionsprogrammet på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med RULL programmet. I RULL-processen blev det tydeligt, at lokaleprogrammet ikke er tidssvarende i forhold til den pædagogiske praksis og organisering, herunder fagenes behov for læringsmiljøer. I RULL-processens analysefase er det desuden blevet belyst, at skolerne har et meget varierende antal kvadratmeter pr. elev. Det betyder, at nogle skoler har meget små klasselokaler på omkring 40 kvadratmeter; men ifølge lokaleprogrammet har de for mange lokaler og kan derfor ikke udbygges. Andre skoler har klasselokaler på over 70 kvadratmeter; men ifølge lokaleprogrammet har de for få lokaler og kan derfor udbygges. Der er eksempler på, at der i disse tilfælde kan være op til 10 kvadratmeters forskel på nettoarealet på skolen pr. elev. 1 Bilag 2 viser, hvordan de 6,5 kvadratmeter fremkommer. Læringsarealet er elevafhængigt. Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 3 af 14

4 Idékatalogerne med alle RULL-projekterne efterspørger generelt variation og fleksibilitet i rum og størrelse af rum, derfor er den nuværende opgørelse af lokalebehovet uhensigtsmæssigt. Indledning Areal- og funktionsprogrammet indeholder Byrådets rammebestemmelser for skolernes areal pr. elev og fastlægger hvilke funktioner, der skal være til undervisning og fritidsaktiviteter. Når en skole skal ombygges og moderniseres, eller når der skal bygges en helt ny skole, anvendes areal- og funktionsprogrammet som ramme for opgørelsen af kvadratmeter- og funktionsbehovet. Programmet vil betyde en større grad af ensartethed i forhold til processen omkring projekteringen. Erfaringerne fra de allerede gennemførte RULL projekter inddrages og en bredt involverende brugerproces skal anvendes ved projekterne. Areal- og funktioner defineret ud fra programmet vil sikre en mere ensartet tildeling ved kommende skoleprojekter. Involveringen af de lokale brugere vil være med til at afgøre, hvordan kvadratmetrene fordeles på funktionerne, og hvordan funktionerne organiseres. Areal- og funktionsprogrammet er udformet, så det er muligt at tilgodese de særlige ønsker og vilkår, der må eksistere lokalt ved den enkelte skole. Programmet tager udgangspunkt i rammesætningen af arealer og funktioner for en 3 sporet modelskole fra 0. til 9. klasse på i alt 840 elever. Se bilag 1 og 2. Dimensioneringen giver en hensigtsmæssig størrelse i forhold til ressourceforbrug, ligesom det vil være muligt at organisere sig pædagogisk på forskellige måder ved denne størrelse. Modellen kan dog også anvendes som udgangspunkt for analyse af andre skolestørrelser, da arealet og funktionerne er opdelt i det elevafhængige og -uafhængige. Det er de ydre rammer for hjemmeområderne, der er omfattet af programmet. Der er mulighed for forskellige løsninger på inddeling af lukkede eller åbne rum. Dette vil den lokale brugerinvolvering være med til at afgøre. Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 4 af 14

5 Planløsninger kan ikke være ensartede, da byggeriets placering, byggegrundene og størrelsen af disse har stor betydning for den konkrete planløsning. Den enkelte skole skal have frihed til at organisere undervisningen, og der skal ikke mindst være fleksibilitet til tilpasning til fremtidige pædagogiske metoder. Programmet stiller derfor krav om, at der ved nybyggeri skal være muligt at ændre inddelingen af elevernes hjemområder uden omfattende omkostninger. Skolebygningerne forudsættes at holde længere end de pædagogiske metoder, som er under stadig forandring. Krav og forventninger Areal- og funktionsprogrammet indeholder byrådets rammebestemmelser for skolernes undervisnings-, lærings- og fritidsmiljøer. Rammebestemmelserne er udarbejdet med henblik på at afbalancere det pædagogisk ønskelige indenfor de økonomiske rammer. Programmet rammesætter indretning af lærer- og pædagogarbejdspladser både ved nybyggerier og moderniserings- og genopretningsprojekter, da det skal være muligt at kunne gennemføre og mødes om planlægningen af det pædagogiske arbejde på skolerne fremover. Ved nybyggeri anbefales arbejdspladserne placeret ved elevernes hjemområder for at sikre nærhed til eleverne. Ved at indrette fællesarealer på skolerne, således at de også kan anvendes til forberedelse og møder for lærere og pædagoger, opnås flere fordele, som har betydning for børnenes undervisning og fritid: Samarbejdet indenfor de enkelte lærerteam omkring klasser, fag og årgange forbedres til gavn for den daglige kommunikation og den løbende planlægning Samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan faciliteres bedre til gavn for sammenhængen mellem undervisning og fritid Arbejdsmiljøet i undervisningsdelen kan forbedres, idet lærernes trivsel hænger sammen med mulighederne for samarbejde mellem kolleger om planlægning og evaluering af undervisningen Samarbejdet lærere og pædagoger kan være med til at understøtte en sammenhængende dag for børnene Lærerne og pædagogerne kan være rollemodeller for børnene, ved at deres forberedelsesarbejde og samarbejdet synliggøres Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 5 af 14

6 Areal- og funktionsprogrammet skal anvendes som økonomisk tildelingsmodel for anlægsmidler til udbygning og omstrukturering. Programmet erstatter dermed retningslinierne fra Behovet findes ved den årlige analyse af elevprognosernes indvirkning på de enkelte skolers kvadratmeter- og funktioner for de kommende 10 år. Udbygningsbehov Udbygningsbehovet udmøntes, hvis der kan påvises et stabilt behov for læringsareal på minimum 150 nettokvadratmeter, svarende til 195 bruttokvadratmeter i en periode på 10 år. Der regnes med kr. pr. bruttokvadratmeter som anlægspris. Funktionsdisponeringen af det tildelte læringsareal bearbejdes i forhold til de konkrete skoleudbygningsprojekter. Omstruktureringsbehov Omstruktureringsbehovet kan opstå, hvis der sker en udbygning med et spor på en årgang, som vil kræve flere hjemområder, faglige miljøer og miljøer, der er godkendt til SFO. Hvilke funktioner, der vil være behov for, analyseres ved at gennemføre belægningsberegninger på de enkelte funktioner. Hver funktion har en ugentlig kapacitet på 35 lektioner i 40 uger. Skolens behov opgøres ud fra fagenes lektionstal ganget med antal klasser. For faglokalerne bør belægningsprocenterne ikke overstige 75% 3 af hensyn til fleksibiliteten i planlægningen. Anlægsomkostninger i eksisterende kvadratmeter til de forskellige funktioner vil variere, hvilket fremgår af tabel 1 nedenfor. De angivne anlægsomkostninger forudsætter, at der ombygges i eksisterende kvadratmeter. 2 I 2012 priser. 3 Skolebyggeri nu og i fremtiden udgivet af Uddannelsesstyrelsens i 1998 side 21: Det er derfor erfaringsmæssigt urealistisk at operere med en skemalagt udnyttelsesgrad på mere end ca. 80% i normalklasser og 60-70% i faglokaler Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 6 af 14

7 Tabel 1 Læringsmiljø Anlægsomkostninger i 2012 priser Sløjd Håndarbejde Billedkunst Hjemkundskab Musik Fysik/kemi Natur/teknik Hjemmiljø SFO-miljø FU-miljø Kataloget, der er udarbejdet som bilag 6 til Areal- og funktionsprogram, skal anvendes som inspiration ved nybyggerier, om- og tilbygningsprojekter. Forudsætningerne for areal- og funktionsnormerne Omkostningseffektivt skolebyggeri er et overordnet princip for udarbejdelsen af programmet. Den angivne 3 sporede modelskole er forudsat opdelt i en indskoling med skolefritidsordning (SFO) for klassetrinene 0. 3., et mellemtrin med SFO for 4. og fritids- og ungdomsskoletilbud (FU) for klassetrinene og en udskoling/fu for klassetrinene De enkelte trin skal efter ønske kunne opdeles horisontalt eller vertikalt. Altså om man ønsker at gruppere en årgang, eller man ønsker at gruppere f.eks Kl. De enkelte funktioner er sat til at kunne rumme 28 elever. Dermed har modelskolen kapacitet til i alt 3 gange 10 klasser med i alt op til 840 elever. Antal lærere/pædagoger er beregnet ud fra den aktuelle elev/lærer- og elev/pædagogfaktor. Der regnes med fuldtidsstillinger. Arealerne er opdelt i 5 hovedområder, nemlig hjemområder, fælles læringsarealer, administration og fællesarealer, sundhedsareal, serviceareal. De eksisterende skolers arealer er opdelt efter de samme områdekriterier, så sammenligning kan foretages. Udendørs læringsmiljøer er prioriteret, som det sjette område. Det skal være muligt for skolen at vælge at indrette udendørs Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 7 af 14

8 læringsmiljøer, som delvis kan erstatte indendørs læringsmiljøer. Disse miljøer vil efterfølgende indgå i skolens opgørelse af læringsmiljøer og dermed indgå i belægningsberegningerne. For hjemområderne er der angivet en ramme på 2,5 kvadratmeter pr. elev for generelle læringsarealer og 0,525 kvadratmeter pr. elev til elevgarderober og toiletter. Disse angivelser er beregnet ud fra de lovgivningsmæssige krav til kubikmeter pr. elev til undervisning og kravene til toiletforhold. Garderobearealet sikrer plads til elevskabe, hvor personligt elektronik m.v. kan opbevares og oplades, sammen med over- og fodtøj. Der er afsat 3 kvadratmeter pr. medarbejder som ramme til pædagogernes og lærernes arbejdspladser indeholdende garderobe, forberedelse, møderum og samtalerum. Denne ramme forudsætter, at lærernes og pædagogernes gennemsnitlige arbejdstid uden for elevarealet maximalt udgør 50% af den samlede arbejdstid. En standard fuldtidsarbejdsplads fordrer 6 kvadratmeter. Hvordan kvadratmeterne disponeres til funktioner og organiseringen af disse afgøres af den enkelte skole. For de fælles læringsarealer er der angivet et antal faglige funktioner med et antal kvadratmeter til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Størrelserne af disse læringsmiljøer er fastsat ud erfaringer fra andre skolebyggerier. Organiseringen og disponeringen af kvadratmetrene til de fælles læringsfunktioner på skolen afgøres lokalt og ud fra de faktiske muligheder på de eksisterende skoler. Hjemområderne og de fælles læringsarealer giver et samlet læringsareal på 6,5 kvadratmeter pr. elev. Ud over læringsarealerne er der angivet et samlet antal kvadratmeter til administration og fællesarealer, herunder areal til færdsel og depoter, sundhedsareal og serviceareal. Disponeringen af disse kvadratmeter til de enkelte funktioner er angivet som forslag; men den enkelte skole kan disponere dette anderledes efter de lokale muligheder. Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 8 af 14

9 Skoler med special- og modtageklasser tilgodeses i forhold til programmet med en faktor 2,9 i forhold til det samlede nettolæringsareal. En special- og modtageklasses lektionstal tæller som en normalklasse i forhold til belægning af læringsmiljøernes funktioner. Special- og modtageklasser er sat til en gennemsnitsnorm på 7 elever pr. klasse. Faktoren på 2,9 er beregnet med udgangspunkt i to forhold: Det første er en forudsætning om, at special- og modtagerklasser anvender skolernes almindelige hjemområder og faglige læringsmiljøer, hvor der som udgangspunkt er plads til 28 elever. I special- og modtagerklasser er der gennemsnitligt 7-8 elever, og disse vil derfor anvende ca. 4 gange så meget plads som elever i normalklasser, når de bruger de samme områder Det andet er, at personalenormeringen er ca. 3 gange højere i special- og modtagerklasserne end i normalklasserne. Dette hænger igen sammen med antallet af elever i special- og modtagerklasser. Konsekvensen af dette er, at personalefaciliteterne på værtsskolerne skal afspejle den forholdsvis større personalenormering pr. elev på værtsskolerne Alle kvadratmetrene er angivet i nettotal, det giver et samlet nettoareal pr. elev på 9,9 kvadratmeter, hvoraf læringsarealet udgør 6,5 kvadratmeter pr. elev, som anvendes til beregning af kapacitetsog udbygningsbehov. Omregningsfaktoren til bruttoareal ved nybyggeri vurderes at være gennemsnitlig 1,3. Det betyder, at der regnes med 12,8 bruttokvadratmeter pr. barn. Disse rammer giver 3588 bruttokvadratmeter pr. spor ved en tresporet skole. Nettoarealskema på opvarmede arealer er vedhæftet som bilag 2. Kvalitetssikring Areal- og funktionsprogrammet er løbende blevet kvalitetssikret i forhold til nybyggeri i Frederiksbjergbyggeriet og i forbindelse med implementeringen af den nye skolestruktur på de eksisterende skoler. Projektgruppen, som er sammensat af repræsentanter fra de berørte Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 9 af 14

10 interessenter og forvaltningen, har været med i udviklingen af programmet og den efterfølgende afprøvning. Programmet er desuden blevet tilrettet efter drøftelser med Dansk Center for Undervisningsmiljø. Afvigelser fra rammen Frihed til tilpasning indenfor programmets normtal har stor vægt. Særligt fleksibilitet rettet mod tilpasning til fremtidige pædagogiske metoder og læreplaner og grundens beskaffenhed og placering. Programmet forudsættes at kunne understøtte behovet for funktionsmæssig fleksibilitet. Ved nybygning, udbygnings-, vedligeholdelses- eller genopretningsprojekter skal der i tilfælde af afvigelser fra areal- og funktionsprogrammet argumenteres for årsagerne til disse afvigelser. Økonomiske og administrative konsekvenser Programmet vil tydeliggøre og effektivisere planlægningsprocesserne og inddrage erfaringerne fra allerede gennemførte RULL projekter. De nedenfor beskrevne brugerinvolveringsprocesser, hvor indhold og deltagerkreds aftales i projektstyregrupperne, vil medføre kvalitetsforbedringer og en effektivisering af tidsforbruget til dette. Programmet vil løbende blive vurderet med sigte på en eventuel justering af programmet. Erfaringerne fra hvert projekt vil også danne grundlag for en vurdering af de økonomiske konsekvenser af programmet vurderet op imod nøgletal for de eksisterende skolebygninger. Konsekvenser for tildeling af driftsmidler Programmet vil ikke have nogen konsekvenser for modellerne for tildeling af driftsmidler. Budget til bygningsdrift tildeles efter tre tildelingsmodeller samt faste tilskud til svømmehaller og særlige vilkår. De tre tildelingsmodeller tildeler budgetter til rengøring, energi og øvrig bygningsdrift Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 10 af 14

11 De væsentligste faktorer for tildelt rengøringsbudget er skolens rengjorte areal. Derfor medfører en udvidelse af arealet alt andet lige et større rengøringsbudget. Dog spiller forhold som indretning, rengøringsprogram, elevtal og overflader også ind på budgettet størrelse. De væsentligste faktorer for energibudgettet er skolens bygningsmæssige forhold, antal brugere og tidsrum skolen anvendes. Tekniske moderniseringer kan reducere skolens energibudget, mens arealudvidelser alt andet lige vil øge budget til varme, mens budget til vand og el primært afhænger af antal børn og anvendelse af skolen. De væsentligste faktorer for budget til øvrig bygningsdrift er skolens areal, der vægter med ca. 75 %. En udvidelse af arealet vil således forøge budgettet med en faktor 1:0,75. Med samme antal brugere på et større areal falder budgettildelingen som følge af brugerintensitet, mens flere brugere på samme areal forøger budgettet med en faktor 1:0,25 foruden et højere budget som følge af stigende brugerintensitet. Herudover tildeles hver skole et fast grundbeløb. Brugerinvolvering Pædagogiske forprogrammering Formålet med den pædagogiske forprogrammering På baggrund af visionen for og ideen med byggeprojektet, en favnende brugerinddragelse, samt projektstyregruppens prioriteringer er at udarbejde et pædagogisk programkatalog, som udgør et delelement i byggeprogrammet. Den pædagogiske ibrugtagning På baggrund af det pædagogiske programkatalog tages byggeriet i brug. Evaluering af den pædagogiske ibrugtagning af byggerier På baggrund af visionen for og ideen med byggeprojektet, gennemføres en lærende evaluering i samarbejde med ledelse, medarbejdere og de berørte børn og unge. Formålet hermed er at styrke udviklingen af pædagogik, organisering og de fysiske rammer og samspillet hermed, samt dokumentere og synliggøre erfaringer til at kvalificere og inspirere øvrige udviklingsprojekter. Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 11 af 14

12 Det pædagogiske grundlag og principper Areal og funktionsprogrammet understøtter de seks principper fra Tænketanken, som blev nedsat som en del af RULL-programmets opstart. Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi Overordnede principper Bæredygtighed Transparens Akustik og støj Lys og farver Indeklima Læringsmiljøer understøttet af IT Bevægelse Faglige og pædagogiske principper Variation i lærings- og fritidsaktiviteter Nærhed Integration af udeareal Synliggørelse af produkter Verdensvendt læringsmiljø Folkeskolens fag og indhold Folkeskoleloven og dennes udmøntning i Klare Mål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder sætter den indholdsmæssige ramme for skolen og undervisningen, og skaber sammenhæng mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse. Derfor må de overordnede fastsatte fagligheder, eleverne skal tilegne sig, nødvendigvis stå centralt for udformning og indretning af de fysiske rammer. Hvor der tidligere blev skelnet skarpt mellem boglige og praktiske fag, og stærkt kodede faglokaler, er grænserne i dag mere flydende. Det er mere funktionelt at tale om teoretiske og praktiske arbejdsformer, på tværs af de enkelte fag og faggrænser, og de konsekvenser dette har for undervisningen og de fysiske rammer. I stedet for blot at tale om fysiklokalet, dansklokalet og håndarbejdslokalet er Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 12 af 14

13 udgangspunktet de aktiviteter, fagene kalder på, samt de løsninger og mulighedsbetingelser skolens rum åbner op for. SkoleFritidsOrdning (SFO) Det er helt centralt at undervisningen og fritidsområdet udvikler fysiske rammer og en organisering, der tilgodeser begge perspektiver ligeværdigt. Fælles arealer er ikke en hindring for udfoldelse af særlige aktiviteter / fag i fritidsområdet og undervisningen. De daglige aktiviteter opstår som børnenes selvvalgte aktiviteter. Andre som pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der bidrager til barnets samlede trivsel, læring og udvikling. Fritids- og Ungdomsskoleområdet (FU) I de tilfælde FU tænkes sammen med skolen, indgår det i en naturlig sammenhæng med skolen, da FU tænkes sammen med mellemtrin og udskoling. Når man arbejder med fællesarealer med mange forskelligartede funktioner for skole og fritid, er det helt centralt, at skole og FU udvikler organisations- og praksisformer, der muliggør, at begge perspektiver tilgodeses ligeværdigt. Fællesarealer er således ikke en hindring for udfoldelse af særlige aktiviteter / fag i skolen og vice versa i FU. Af hensyn til normeringen på FU-området er det vigtigt, at så mange aktiviteter som muligt kan foregå i umiddelbart nærhed af hinanden. Dagtilbudsafdeling (DT) I de tilfælde DT tænkes sammen med skolen, indgår det i en naturlig sammenhæng med indskolingen. Når man arbejder med fællesarealer med mange forskelligartede funktioner for både dagtilbud og skole, er det helt centralt, at dagtilbud og skole udvikler organisations- og praksisformer, der muliggør, at begge perspektiver tilgodeses ligeværdigt. Fællesarealer vil således for de ældste børn i dagtilbuddet medvirke til, at der bliver en naturlig overgang til indskolingen på skolen. I bilag 7 ses et nettoarealskema for en dagtilbudsafdeling fra ½-6 år på 6 grupper. Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 13 af 14

14 Bilag Bilag 1 Funktionsdiagram: En visualisering af funktionerne i modelskolen Bilag 2 Nettoarealskemaer for en 3 sporet modelskole, opvarmede rum Bilag 3 De eksisterende skolers udbygningsbehov i forhold til prognoserne for 2021 set i forhold til areal- og funktionsprogrammet og det oprindelige lokaleprogram Bilag 4 Et notat, som forklarer og uddyber bilag 2 og 3. Bilag 5 De eksisterende skolers udbygningsbehov i perioden Bilag 6 Der er i tillæg til denne beskrivelse lavet en mere omfattende beskrivelse af areal- og funktionsprogrammet, som også er et inspirationsværktøj til konkrete projekter. Bilag 7 Nettoarealskema for en dagtilbudsafdeling fra ½-6 år på 6 grupper Areal- og funktionsprogram for skolerne i Aarhus Kommune Side 14 af 14