Ofte har vi ikke mere end 3-4 meter under kølen, men her er overhovedet ingen bølger, og vore skuder høvler afsted i den favorable vind.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ofte har vi ikke mere end 3-4 meter under kølen, men her er overhovedet ingen bølger, og vore skuder høvler afsted i den favorable vind."

Transkript

1 SOL OVER TOPPEN Stolt ser den ud, som den står der med løftet snude og vejrer ud mod os. En Isbjørn i sin bedste alder, tilsyneladende rimelig velnæret og i god form. Vi er ved at have passeret det strømfyldte Bellot Stræde i den østlige del af den sagnomspundne Nordvest Passage. Og dette er den tredje isbjørn vi har set indenfor de sidste 12 timer. Han er ikke på nogen måde genert, da vi forsøgsvis sætter stævnen ind mod kysten hvor han står. Tværtimod er det lige før han poserer for os, vender og drejer sig, mens han lurer på, om vi skulle være et muligt bytte. Ishavets hersker Kameraet klikker, og videoen snurrer, indtil den kraftige strøm fører os forbi ham, og videre østpå til Fort Ross, en gammel Hudson Bay Company handelsstation, som blev nedlagt i Bestyrerboligen og lagerbygningen står der endnu. Sidstnævnte er blevet restaureret, og fungerer nu som nødhytte og til tider overnatningssted for videnskabsfolk i sommerperioden. Her har vi tænkt os at hvile ud nogle dage, ovenpå en lille måned, hvor vi næsten har sejlet i døgndrift, og til tider måttet være meget koncentrerede for at sno os gennem isen. Lidt trætte er man vel blevet, og selvom skibskosten er både solid og rigelig, har vi begge tabt os, så tøjet hænger en smule på os. Vores tur gennem Nordvestpassagen begynder i Nome, Alaska som ligger ud til Beringshavet. Da vi ankommer til Nome den 17. juli, lægger vi til udenpå to andre både, som skal samme vej som os: Upchuck fra Glasgow, England med skipper Frank og 4 gaster, samt Tokimata fra New Zealand med skipper Peter, hans kone Rachel og deres to voksne sønner Tom og Dan. De pålidelige israpporter fra den amerikanske Iscentral viser, at isen stadig lukker for al gennemsejling ved Point Barrow, nord for Beringstrædet. 8 dage senere støder endnu en sejlbåd til, Tranquilo fra Holland med singlesejleren Bart

2 ombord. Upchuck, Tokimata, Sol og Tranquilo klar til afgang fra Nome! Så nu er vi et firkløver af både, som bare ligger og venter på en gunstig israpport. Vi benytter bl.a. ventetiden til at få toppet alle tanke og dunke op med vand og dieselolie. Vi har skaffet en hel del ekstra dieseldunke, som er stuvet i kahyt og forreste toilet. Samlet kapacitet 580 liter, svarende til ca sømil for motor, og en måneds varme ombord. Ekstra dieselbeholdning 30. juli 2012: Afgang! 5-døgnsudsigten for både is og vind er gunstig. Der er stadig lukket ved Point Barrow, men en frisk søndenvind vil skubbe isbarrieren mod nordvest, og åbne for en passage langs med kysten om

3 3 dage. Denne åbning vil dog kun vare et par dage, hvorefter en nordvestlig kuling atter vil skubbe isen helt ind til kysten. Sådan et vindue er det bare med at udnytte, så alle 4 både forlader Nome, og haster mod Beringstrædet, som vi passerer dagen efter i en behagelig østlig brise. Upchuck, som er en 52-fods motorsejler, ligger 30 mil forude, og går udelukkende for motor. Tokimata og vi er samme størrelse, og holder stort set samme fart. Vi går for sejl så meget som muligt, men må af og til tage motoren til hjælp, når vinden løjer. Og Bart på Tranquilo sejler stort set udelukkende for sejl. Og er derfor sakket lidt agterud. Vi har aftalt at tale sammen på kortbølgeradioen en gang om dagen, og har derved fordel af, at Upchuck er foran os. På den måde får vi løbende melding om, hvad vi kan forvente af is forude. Point Barrow om styrbord Ismeldingen holder stik. Vi passerer tæt forbi Point Barrow den 3. august, og kan se iskanten ude i horisonten. En flok rethvaler på samme kurs kommer meget tæt op ad os, og vi er nødt til at lave en undvigemanøvre i sidste øjeblik, da en af giganterne kommer til overfladen lige foran stævnen. Da den panikdykker, snitter dens enorme halefinne prædikestolen, og hvordan den undgår at blive ramt af vores køl, står fortsat som en gåde for os! Vinden holder sig sydlig de næste par dage, så vi for sejl kan komme godt østpå i det forholdsvis isfri landvand (omkring 10 % is), helt tæt langs kysten. Det er en helt eventyrlig sejlads med klar himmel, enkelte tågebanker, og med isskossernes evigt skiftende former og farver i hvide og blå nuancer mod det blå hav. Vi har stadig midnatssol, så sejladsen mellem isen er ikke noget problem. Vi sejler nord for nogle meget lave grus-øer der ligger langs med kysten, og har udsigt til Alaskas enorme bjergmassiver inde på fastlandet.

4 Ofte har vi ikke mere end 3-4 meter under kølen, men her er overhovedet ingen bølger, og vore skuder høvler afsted i den favorable vind. Isbjørn og hvalknogler på Cross Island

5 Natten til den 5. august passerer vi helt tæt op ad to grus-øer, hvorfra inuitterne siden tidernes morgen har fanget rethvaler. Der er nogle primitive hytter, og en hel formation af kæbeknogler fra de store hvaler, ude på et næs. Og så er der isbjørne! På den første ø vi passerer, ligger der to lidt nussede snedriver. Som pludselig rejser sig op på alle fire og vejrer ud mod de mærkelige ting, der for fulde sejl nærmest lydløst farer forbi, 100 meter fra kysten. Præcis samme fænomen oplever vi på den næste ø, hvor to ligeledes smånussede bamser vækkes af deres slummer. Den ene er så entusiastisk, at den ligefrem springer i vandet, og begynder at svømme ud mod os. SOL er dog så hurtigt forbi, at den ikke når hen til os. Derimod må Tokimata, som sejler nogle hundrede meter agterude i vort kølvand, ligefrem foretage en undvigemanøvre, for ikke at kollidere med rovdyret! Sejlbåd viger for bjørn! Fatamorgana i isen Gang på gang oplever vi fatamorgana, især når vi sejler i isen. Flade isflager ligner på afstand pludselig en voldsomt høj gletscherfront! Ismeldingen lyder, at vi snart vil være ude i åbent vand, - stort set ingen is før vi er i den østlige del af Nordvestpassagen, små 1000 sømil forude. Inden vi er ude af isen ankrer vi nogle timer, sammen med Tokimata, ved Flaxman Island, der for en dansker har særlig interesse. Her overvintrede Ejner Mikkelsen i 1906/07, under et forsøg på at finde et ukendt landområde, man mente måtte eksistere nord for Alaska. Sammen med sin amerikanske makker, geologen Ernest Leffingwell, brugte han et par år på sagen, hvor han bl.a. foretog lange slæderejser ud i det frosne Beauforthav, under meget vanskelige forhold. De måtte afslutte projektet med uforrettet sag, da deres skib, Duchess of Bedford sank i lagunen indenfor øen. Man anvendte en del af skibstømmeret til at

6 bygge en tørvehytte, hvorfra Leffingwell tilbragte en stor del af de følgende 10 år på at opmåle og Resterne af Ejner Mikkelsens tørvehytte? registrere geologien langs kysten. Hans mest signifikante opdagelse var i øvrigt olieforekomsterne ved Prudhoe Bay, som i dag er U.S. A s største oliereserve. Landet nord for Alaska eksisterer ikke, men må tilskrives de fatamorganaer, der er helt specielle for de arktiske farvande og i øvrigt også i ørkener. I land kan vi konstatere, at der ikke er meget tilbage af Mikkelsens tørvehytte. Erosion langs Flaxman Islands kyster

7 Vi finder de rektangulære rester af tørvefundamenterne, nogle stumper af tøndestave, samt et stykke egetræ, som engang har siddet på en slæde. Men ellers er der ikke meget tilovers fra for snart 100 år siden. Til gengæld kan vi ligefrem se, hvordan klimaforandringerne får Flaxman Island til at forsvinde i havet. Øen har haft permafrost i årtusinder. Men de frosne klinter på hele øens nordside er ved at smelte, og brække af. Når der bliver mindre is i Beauforthavet, har bølgerne frit spil, og underminerer hele kystlinjen, som med uhyggelig hast skrider i havet. Om ikke ret mange år, er Flaxman Island måske skyllet i havet, så vi er glade for at vi nåede at opleve den inden! Mikkelsen skrev en glimrende bog om sine oplevelser: Ukendt mand til ukendt land. Vi får os en tiltrængt lur, inden vi letter anker og fortsætter vores lange rejse mod øst. Vi kan mærke, at vi trænger til et stop af lidt længere varighed, for at blive lidt mere udhvilede. Isen i den østlige del lukker stadig solidt af for passagen ud i Baffinbugten, så vi behøver ikke stresse afsted mere, nu vi er fri af Beauforthavets ismasser, og ikke risikerer at blive presset op på land, hvis vinden skulle blive nordlig! Tokimaterne har det på samme måde, og ikke mindst Bart på Tranquilo, som har måttet sno sig gennem isen uden afløsning de sidste 4 dage, er ved at nå udmattelsesgrænsen. Så vi stiler alle mod Demarcation Bay, som ligger nær den amerikansk-canadiske grænse. Her finder vi en perfekt, stille ankerplads ud for en lille flod, med store bjergmassiver i baggrunden og hvor en flok moskusokser fredeligt går og

8 græsser. Vi hviler ud, vandrer småture i land, og slapper af nogle dage i den helt specielle natur. En af aftnerne samles vi alle ombord på SOL til middag, hvilket er rigtig hyggeligt. Pauline Cove, Herschel Island Forude ligger et af de historiske steder, vi har set frem til at besøge: Herschel Island, der har en af de få, godt beskyttede ankerpladser langs hele nordkysten, Pauline Cove. Fra 1890 benyttede hvalfangere den som base, når den korte fangstsæson gik i gang.

9 En overgang blev der oprettet handelsstation, og hvalfangere overvintrede her i deres både, for at kunne få en tidlig start, når isen brød op. Vinteren overvintrede hele 2000 hvalfangere. Inuitter fra hele området valfartede hertil for at opleve alt det nye, og blev dermed introduceret til civilisationens glæder, såsom spiritus og tobak. Vi ankommer til Herschel Island sidst på dagen i strålende solskin og let vind, og oplever endnu et forunderligt sted. De gamle bygninger er smukt vedligeholdt, og ligger på et lavt næs, som beskytter ankerpladsen. I dag er stedet Nationalpark, og der er udstationeret to parkbetjente, som holder øje med tingene. I sommerperioden er her også en gruppe videnskabsfolk, som har studeret og fulgt områdets fysiske udvikling gennem de seneste 40 år. Ikke mindst permafrosten har været i fokus. Og de kan bekræfte vore observationer fra Flaxman Island: Permafrosten tør, og kysterne eroderer i havet med uhyggeligt tiltagende hast. Vi overnatter på ankerpladsen, og alle sover som små sten, da ikke en vind rører sig hele natten. Næste morgen giver Parkbetjentene os en rundvisning gennem de gamle bygninger, hvorefter vi vandrer en tur i det flotte solskinsvejr. Bl.a. ser vi den gamle hvalfangerkirkegård, hvor vi minsandten støder på gravstedet for Georg Sørensen fra Danmark. Han døde den 17. december 1897, i en alder af 32 år, står der på gravkorset, - han har utvivlsomt været hvalfanger. Pauline Cove, Herschel Island, omkring år 1900 Vi får en vejrudsigt, som lyder på kuling fra Nordvest, hvilket giver os en frisk sejlads henover det meget lavvandede delta fra MacKenzie floden. Meget af tiden har vi ikke mere end et par meter under kølen, og søerne er krappe og ikke særlig behagelige. Men stærkt går det, og snart kan vi sejle ind gennem den velafmærkede rende til Tuktuyaktok, som er en lille inuitlandsby i den canadiske stat Nunavut der, ligesom Grønland, har selvstyre.

10 Her klarerer vi let og smertefrit ind i Canada hos Royal Canadian Mounted Police. Vi får også importtilladelse til vores gevær, samt formaninger om, altid at have det med, når vi går i land. Isbjørne udgør en reel fare heroppe! Og endelig får vi fyldt alle tomme dieseldunke op, samt købt lidt friske grønsager i det lokale supermarked. Nordvestenvinden er der stadig, men er aftaget til frisk vind. Så det bliver til under et døgn i Tuktuyaktok. Medvind i dette område er en sjælden sag, så den skal udnyttes så meget som muligt! Vi er i Amundsen Golfen, - landskaberne vi sejler igennem er meget lave, og består stadig for det meste af grus og sten. Vi ser kysterne som brunlige streger i horisonten. Først da vi nærmer os Victoria Island, efter 3 dages behagelig sejlads for sejl, begynder der at komme lidt buler på horisonten, stadig i de brunlige nuancer. Vandets farve er skiftet fra MacKenzie-deltaets grumsetgrønne til klart azurblåt. Og luften er så klar, at det er meget svært at bedømme afstand. Vi ankommer til Cambridge Bay små 5 dage efter afsejlingen fra Tuktuyaktok. De fleste af de 700 sømil har været for sejl og vindror, hvilket er temmelig usædvanligt for Nordvestpassagen. Her støder vi atter på Upchuck, som sejlede for motor direkte her til, og har ligget her en uge og ventet på at isen længere fremme skal bryde op. Tranquilo, som ikke stoppede på Herschel Island eller i Tuktuyaktok ligger her også. Og på den måde er vi 4 østgående både atter forenede. Her støder vi samtidig på sæsonens første to vestgående sejlbåde fra Baffinbugten. De har været heldige at smutte gennem isen, da den for en kort stund trak sig en smule tilbage, men lige nu er alle stræder totalt blokeret af is, der presses ned nordfra. Cambridge Bay er et hyggeligt lille samfund, med et glimrende turistkontor, hvor de forstår at kræse lidt for de få sejlere, der kommer forbi. Her er gratis Internet, altid kaffe eller the på kanden, og man kan sågar få

11 et gratis brusebad. Her samler man også oplysninger om alle de både der passerer, og har passeret Nordvestpassagen gennem tiden. I Cambridge Bay ligger også et stykke norsk søfartshistorie, som vi naturligvis må opleve på allernærmeste hold. Det drejer sig om Amundsens gamle skib Maud, som man stadig kan se resterne af i en lille vig øst for byen. Amundsen havde planlagt at lade sig fryse inde i isen nord for Sibirien, og lade isdriften føre Maud hen over Nordpolen. Amundsens store forbillede, Fridtjof Nansen, havde jo prøvet at gøre det samme i Fram, men havde kalkuleret en smule forkert, og kom slet ikke i nærheden af Nordpolen i de tre år ( ) Fram drev med isen. Så det mente Amundsen at kunne gøre bedre. Vraget af Maud, med Cambridge Bay i baggrunden, og den nye norske varde i forgrunden Maud-ekspeditionen blev Amundsens eneste fiasko. Han sejlede fra Norge i 1918, gennem Nordøstpassagen mod Beringstrædet. Det blev til 4 overvintringer i russiske farvande, men det lykkedes aldrig at finde den isdrift, der skulle bringe Maud og besætning over Nordpolen. Det endte med at Amundsen måtte erklære sig konkurs, Maud blev solgt til Hudson Bay Company i 1926, og tilbragte de næste 4 år sejlende i Nordvestpassagen. I 1930 sank hun, mens hun lå oplagt som depotskib og telegrafstation i Cambridge Bay. Hun ligger der stadig, med en del af skroget intakt. Men is, vind og vejr har naturligvis gnavet en del i det gamle egetræs-skrog. Norge har dog fået øjnene op for den gamle kulturskat på havbunden. Og de seneste par år har et team af norske arkæologer opmålt og registreret Maud, som hun ligger. Næste år er det planen at løfte hende op på en flydedokspram, og slæbe hende hjem til Norge. Vi møder de to arkæologer, samt et filmhold som er ved at lave en dokumentarfilm om projektet. For ikke at efterlade Mauds vig helt tom, når Maud bliver fjernet, er arkæologerne ved at bygge et mindesmærke i form af en perfekt norsk varde inde på kysten.

12 Vinden er blæst op til kuling fra sydøst, så Tokimata og vi flytter op i den lille fjordarm hvor Maud ligger, og ankrer tæt ved vraget, hvor vi ligger i perfekt læ. Vinden er lige præcis hvad vi har brug for, til at åbne op for ismasserne, som ligger og blokerer for sejladsen mellem Victoria Island og Boothia-halvøen. Efter 2 dages hård sydøstenvind viser iskortet at der er åbnet en passage gennem Victoria-strædet langs med King William Island. Og at is-proppen langs med Boothiahalvøen ligeledes har løsnet sig. Vi sejler nu ind i historisk farvand, hvor tidligere tiders forsøg på at finde Nordvestpassagen førte til utallige forlis og menneskelige tragedier. Specielt den stort anlagte Franklin-ekspedition, som forlod England i 1845, og i første omgang forsvandt sporløst, hvilket førte til et utal af eftersøgningsekspeditioner. Med deraf følgende opdagelser, kortlægning, og dramatiske begivenheder. Der skulle gå 14 år fra ekspeditionens forsvinden, før man i 1859 fandt de første beviser på Franklin og hans 134 mænds skæbne. Det vil føre for langt, her at komme nærmere ind på de mange skæbner, som gennem tiden er blevet beseglet her i området. Vi har et omfattende bibliotek af spændende bøger herom ombord, som alle er blevet slugt med stor interesse. I øvrigt ligger der en dykkerbåd ved kajen i Cambridge Bay, som rygterne vil vide har fundet resterne af Franklins skibe, Erebus og Terror. Premierministeren skal komme på besøg om et par dage, og det siges at han vil offentliggøre fundet. Den 19/8 sidst på dagen letter vi anker sammen med Tokimata, og stævner østpå. I løbet af det næste døgn skal det vise sig om isprognoserne holder stik! Et frisk iskort dagen efter viser, at vi kan spare 200 sømil, ved at sejle op gennem Victoria-strædet, tæt op ad King William Island. Og dermed undgå det snørklede, strømfyldte Simpson Strait. Vi misser dermed Gjøa Haven, som vi ellers havde set frem til at besøge. Det var her Amundsen overvintrede to gange, da han som

13 den første gennemsejlede Nordvestpassagen ( ). Men først og fremmest drejer det sig om at komme hurtigt og sikkert frem til Baffinbugten, før efteråret for alvor begynder at sætte ind. Victoria-strædet er for en stor dels vedkommende ikke kortlagt. Vi sejler simpelthen på et søkort uden dybder, hvilket ikke er alt for betryggende. Men heldigvis har vi altid nok vand under kølen, selv da vi tvinges tæt op ad land på grund af isen. Vi passerer tæt på Victory Point, hvor McClintock i 1859 fandt varden med meddelelser fra den forsvundne Franklin-ekspedition. Stedet er næsten altid blokeret af is, så vi beslutter at ankre op sammen med vore venner, for at få et sjældent kig på Franklins gamle varde. Den er der endnu, men tidens tand har fået den til at falde noget sammen. Franklins varde på Victory Point Victory Point er i det hele taget et utroligt øde og trøstesløst sted. Alt består af grus og sten, med meget lidt bevoksning. Længere nede af kysten har man fundet rester af joller og mange skeletter af ekspeditionens deltagere. - De fleste er simpelthen faldet om hvor de stod og gik i vintermørket, på vej sydover med håb om at nå frem til civilisationen og mulig redning. At det hele endte så katastrofalt, har der været mange gisninger om. Man er dog nogenlunde enige om, at ekspeditionens store lager af meget dårlig, og bakteriefyldt konserves, påfyldt blyloddede dåser, bærer en stor del af skylden. Man har kunnet udtage vævsprøver fra nogle søfolk af Franklins besætning, som døde og blev begravet i permafrost på Beechey Island i Lancaster Sound, inden ekspeditionen begav sig sydover og forsvandt. Og de påviste et ualmindeligt højt blyindhold. Bogen Iceblink skrevet af Scott Cookman, giver et fascinerende indblik i de fakta man kender i dag. Victory Point er stadig ikke helt nem at ankre ved, og vi må faktisk ankre om to gange, da store isflager driver hen mod os, i de få timer vi er på stedet. Den ene gang når vi kun lige at få ankeret op, inden isflagen rammer stævnen!

14 Der ankres om ved Victory Point! For sejl går det videre mod nordøst og øst, i tiltagende tåge. Vi runder Cape Felix, King William Islands nordligste punkt, og står østover ind i James Ross Strædet. Iskortet viser, at iskanten ligger nogle få sømil

15 nordpå, med nogle tætte bælter der stikker sydpå, og som vi skal passere. I tågen må vi være ekstra på vagt, og et par gange må vi med lynets hast ændre kurs, for at finde et hul mellem de isskosser som ganske rigtigt ligger i enkelte tætte bælter. Som vi nærmer os James Ross Strædet og Boothia halvøen letter både tåge og is. Og snart sejler vi nordpå i smukt vejr. Den tætte pakis ligger kun en mil til bagbord, som en kridhvid bræmme der lyser godt op på baggrund af det dybblå hav. Og store isbjerge ser vi hele tiden omkring os. En smutvej, som kun kan anvendes når der ikke er is, er Bellot Strædet, som adskiller Boothia halvøen og Somerset Island. Strømmen kan løbe op til 10 knob, og strædet slår et knæk midt på, så man ikke kan se om der skulle ligge is længere fremme. Lodsbogen advarer kraftigt mod at besejle strædet, hvis der er is, og har ligefrem en rædselsberetning om et havundersøgelsesskib, det nær var gået galt for. Vi møder en stor, britisk motoryacht for sydgående i James Ross Strait. Han beretter at der ikke er noget is af betydning før Baffinbugten, og at Bellot Strædet er helt isfrit. Så det stiler vi imod. De sidste 6 timer har vi strid modvind, så vi krydser for små sejl. Men kl den 22/8 kan vi smide anker i en lille vig i False Strait, lige N for Bellot Strædet. Her vil vi tilbringe natten, for at fange det rigtige tidevand østpå gennem strædet næste morgen. Idet vi ankrer, kommer en isbjørnemor med en enkelt unge vandrende inde på bredden. Larmen fra ankerkæden der rasler ud forskrækker dem, så de i rask trav forsvinder over nærmeste bakkekam. Nu er vi for alvor i isbjørne-territorie! På vores passage gennem Bellot Strædet næste dag, ser vi yderligere 2 isbjørne. De ligger begge og snuer, da vi kommer sejlende, men vågner op og kigger interesseret ud på os. Bange er de overhovedet ikke! Den forladte handelsstation ved Fort Ross Vi ankrer op i bugten ved Fort Ross, og føler egentlig, at vi nu er ved at være gennem Nordvestpassagen. At vi stadig har 1000 sømil foran os, før vi kan lægge til kaj i Aasiaat, Grønland, spekulerer vi ikke så meget

16 over. Det vigtigste er at der stort set er isfrit resten af vejen, og at vi ikke behøver at bekymre os over at blive fanget i pakisen længere! Så vi beslutter at tager nogle tiltrængte hviledage, sammen med besætningen på Tokimata, og med Bart fra Tranquilo, som dukker op senere på dagen. Kirsten, Kim, Rachel, Bart, Tom, Dan og Peter Den gamle Hudson Bay lagerbygning bliver vores fælles samlingssted. Alle sejlere, som kommer forbi her, besøger huset, og skriver i gæstebogen. Døre og vinduer er solidt sikrede mod isbjørne, med U-jern og kraftigt tømmer. At det er nødvendigt, vidner dybe mærker efter isbjørnekløer i sikringsplankerne om! En stor, gammel olieovn ligger ned derinde, men er tilsyneladende brugbar. Ved fælles hjælp får vi den til at virke, og snart breder varmen sig i det før så kolde rum. Og så holder vi ellers sammenskudsgilde for at fejre den gode sejlads hidtil. Kirsten står for desserten, og hertil serverer vi en fin flaske Ice Wine som vore venner Cherie & Peter havde foræret os, med påbud om, først at tage hul på den oppe i Nordvestpassagen. Den får hurtigt ben at gå på, og den efterfølges af Spiced and buttered Rum Grog, som Bart har haft med. Skipper Peter på Tokimata har fundet en særlig fin skotsk whisky frem af gemmerne, som også bliver rundhåndet skænket rundt. Så humøret er højt, uden at vi dog for alvor bliver berusede. Den internationale dessert til Fort Ross Topmødet!

17 På et tidspunkt bliver der rigeligt varmt inde i hytten, så Peter åbner døren ud til mørket. Vi andre undrer os, da han lynhurtigt smækker døren i igen, og alle morer sig, da han siger: There s a bloody polarbear right outside! Men hans ansigtsudtryk får os hurtigt overbevist om at det er sandt. Der findes kun ét lille vindue i hytten, nemlig på loftet lige over døren. Så vi styrter alle op af hønsestigen, og ganske rigtigt: En meget interesseret bamse står og kikker sultent op på os! I første omgang bliver den fotograferet og filmet, og vi synes Udsigt til bamse! alle det er rigtig sjovt og spændende. Vi er dog klar over, at vi må se at få jaget den væk, inden vi skal tilbage til vore joller. - Specielt Bart, som har ankret i en nabobugt, skal gå et par kilometer i buldermørke, før han kommer til sin jolle. Så han er ikke helt tryg ved situationen! Et varselsskud hen over hovedet på bamsen med vores gevær, gør ikke noget som helst indtryk på rovdyret. Det gør derimod en infernalsk koncert af potter og pander som bliver slået mod hinanden, akkompagneret af vores fælles råben. Det bliver for meget for den, så den lunter stille og roligt ud i nattemørket. Da vi lidt senere forlader hytten, ser vi ikke noget til den, men har nok lidt ekstra travlt Udsigt fra loftvinduet med at få søsat jollerne! Stakkels Bart vandrer derudaf, iført gevær og pandelampe, som ikke oplyser ret meget af landskabet. Da vi andre er vel ude, hører vi ham pludselig råbe og skrige derinde, og vi kan se hans pandelampe svinge forvirret rundt. Redningsaktion bliver straks iværksat, i form af to sværtbevæbnede skippere i en jolle, med kraftige projektører. I mellemtiden har vi hverken hørt eller set noget til staklen, som vi frygter, kan være endt som isbjørnemad. Redningsekspeditionen lander, hvor vi sidst så Bart, men finder hverken blodspor eller tegn på kamp. Så man går i retning mod Bart s ankerplads, hvor det konstateres, at han i samme øjeblik er ved at entre sit skib fra jollen. Via VHF-radioen får man kontakt, og Bart melder med lidt røde ører, at alt er vel, men at det er helt utroligt, som mange lyse klipper grangiveligt ligner isbjørne i mørket! Sidste aften ved Fort Ross samles vi alle på Tranquilo, hvor snakken går livligt. Her skilles vore veje, idet Bart har planlagt at overvintre højt mod nord i Framhaven, hvor nordmanden Otto Sverdrup overvintrede i 1898/99 med Nansens gamle polarskude Fram.

18 Tokimata afsejler som de første, og melder kort tid efter, at de har fået øje på en isbjørnemor med to unger, samt en enlig bjørn lige rundt om hjørnet. Bart tilbyder at vi kan tage derom i hans store, hurtiggående jolle. Og her har vi endnu en næroplevelse med isbjørne, af de rigtig gode: Den enlige isbjørn er vores gamle kending fra forleden nat (vi kan genkende et ar på snuden). Vi kommer helt tæt på den inde ved kysten, hvor den i meget lang tid står lige i vandkanten, og ikke rigtig ved om den nu skal springe i vandet og svømme ud til os, der kun ligger 15 m ude. Tilsyneladende ser vi ikke delikate nok ud, for den bliver hvor den er! 30 knob i Barts jolle Isbjørnemor med sine to unger står på en lille klippetop, og holder rigtig godt øje med os. Den lille trio bevæger sig ligeledes ned til vandkanten, hvor vi oplever dem på allernærmeste hold. Lidt reserverede er de, men de finder sig tålmodigt i klikkene fra vore kameraer, og gider åbenbart ikke rigtig bevæge sig væk. Så vi får nogle rigtig gode optagelser på helt nært hold. Vi har ligget stille tre dage, og har fået nogenlunde hvilet ud. Kalenderen tikker, og vi må se at komme videre. Lidt tåget er der, og de sædvanlige store isbjerge flyder rundt i farvandet. Vi stopper næste aften for

19 en enkelt nat i bugten Port Bowen, hvor den britiske kommandør Parry overvintrede med sine skibe Fury og Hecla i 1824/25. Nu er vi for alvor kommet til høje bjerge og kyster, efter alt det lave grus-land vi har passeret mellem Nome og her. Indsejlingen til Port Bowen Erosionen har skabt fantastiske formationer i de bløde, okkerfarvede sandstensklinter, der virker helt eventyragtige i den sene aftenbelysning. At bugten slet ikke ligner søkortet, og at der ligger en ukortlagt ø midt i det hele, er bare med til at gøre stedet endnu mere fortryllet. Fossil af havdyr, Port Bowen

20 Vi bestiger det nærmeste bjerg, hvor vi m over havet ser masser af fossiler af havdyr og forstenede koraller i klipperne. Vi finder også Parrys gamle varde på toppen af bjerget. SOL entrer nu Lancaster Sound, som er adgangsvejen til Baffinbugten. Den 29. august kl når vi vores nordligste punkt på denne rejse: 73 53,08 N. Vi ligger i frysende tågedis, som sætter sig i sejl og rig, og drysser ned på dækket med små smæld, - tid at komme sydover! Da solen står op, har vi stadig tåge, men blå himmel over os, og en slags konstant regnbue i disen foran os. Temperaturen er i det hele taget faldet generelt, som vi har bevæget os øst- og nordover. Og vi har efterhånden måttet iføre os flere og flere lag tøj, for at kunne holde varmen. Vore isolerede, vandtætte kedeldragter og det uldne skiundertøj har været guld værd på turen. Vores autopilot, som kun anvendes når vi går for motor, har ikke fungeret siden Herschel Island. Magnetfeltet er simpelthen for svagt, her tæt på Regnbue i istågen

21 den magnetiske Nordpol. Der står både på søkort og i lodsbogen, at magnetiske kompasser er ubrugelige her i området. Så vi rigger nogle blokke og liner til, så vi kan styre båden inde fra vort lille cockpit-telt, når vi går for motor. GPS en angiver kursen, og der er noget lunere i teltet, end udenfor. Gode ankerpladser er her ikke for mange af, så da der meldes om kuling imod, stiler vi mod Tay Bay på Bylot Island. En bekendt af os, amerikaneren Alvah Simon, overvintrede her i sin stålbåd for 18 år siden, og har skrevet en bog om det: North to the Night. Så vi ved den er sikker, og føler næsten at vi kender stedet efter hans nøje beskrivelser. Og et spændende sted er det, omkranset af høje bjergtinder, og med en gletscher der ikke når ned til havet, inde i bunden. Vi går på opdagelse, mens blæsten efterhånden lægger sig. Og da vi en tidlig morgenstund skal til at sejle videre, har vi i nattens løb fået gæster i bugten: To hollandske både, Tooluka og Abel Tasman. Eef på Tooluka mødte vi sidst i Patagonien, og Jacques og Gerda fra Abel Tasman så vi sidst i Grytviken på South Georgia for 4 år siden. Kun et begrænset antal lystbåde besejler de høje breddegrader, så vi kender næsten alle hinanden og føler os som én stor familie. Det er altid hyggeligt, når vi har et glædeligt gensyn, og kan udveksle oplevelser. Her i begyndelsen af september, kan vi tydeligt mærke, at vi nærmer os Baffin Bugten og mere ustabilt efterårsvejr. Vores rejse har hidtil budt på forholdsvis stille og rolige vejrforhold, men det er ved at være slut. Vi har nærmest sejlet på fladt vand, uden bølger af betydning, så man skal lige vænne sig til de store dønninger, som nu begynder at melde sig. Vore venner på Tokimata ligger på en gammel hvalfanger-ankerplads på Baffinland, Albert Harbour, og venter på os. Vi har hård kuling lige imod, og kæmper os om natten på hårdt kryds med kraftigt nedrebede sejl østpå forbi landsbyen Pond Inlet. Albert Harbour, - dagen derpå!

22 Ankerpladsen viser sig at være temmelig marginal, klemt inde mellem en ø med høje stejle klipper, og endnu højere bjergtinder på land, og med dybder på meter. Eneste sted vi kan ankre, er i delvist læ bag en sandtange. Vi sejler næsten op på stranden og smider ankeret på 18 meters dybde(!), og da al ankerkæde (65 m) er ude, ligger vi på 29 meter. Vinden hyler, og store dønninger ude fra Baffin Bugten får skuden til at hoppe og danse. Men vort super Rocna anker holder solidt, og efterhånden lægger vind og sø sig. Vi vågner op til en dag med strålende sol og vindstille, og tager i land og går på opdagelse i det specielle landskab. Billederne fra dagen derpå viser en imponerende flot bugt, med to sejlbåde som ligger trygt og fint for anker ud for en sandstrand. Men et godt sted i dårligt vejr, er det altså ikke! Meteorologerne melder opfriskende nordenvind, så det er bare med at komme videre. Et par dage ud i fremtiden vil et kraftigt lavtryk atter gøre livet surt for søens folk. Så vi stiler mod endnu en gammel hvalfanger-ankerplads, 200 sømil mod sydøst, Ravenscraig på Baffinland. Og fin ser ankerpladsen da også ud, da vi ankrer op i en lille vig, omgivet af høje tinder og et vildsomt, smukt klippelandskab. Men da først lavtrykket er over os, med hylende vind og sne som fyger vandret gennem den iskolde luft, går idyllen fløjten. Vi holder ankervagt en lang og ubehagelig nat, hvor dønning udefra og vilde vindstød får båden til at hoppe og danse. Og næste morgen er båd og landskab dækket af et tyndt lag sne. Morgenidyl i Ravenscraig Harbour Ud på morgenen får en voldsom dønning båden til at gire ekstra kraftigt, og der lyder larm fra ankerkæden. Skipper er tilfældigvis på fordækket for at checke tingene, og kan nå at gribe ind, da vores nye rustfrie krog på ankerspringet slipper sit greb i kæden. Den er simpelthen blevet vredet ud af facon, så den er ubrugelig. Heldigvis har vi en reservekrog af hærdet stål, som hurtigt bliver monteret på springet, og dén holder!

23 Ingen storm varer for evigt, selvom det sommetider kan føles sådan. Vinden løjer, og vi kan se på vejrbilledet, at det er nu vi skal afsted mod Grønland. I starten byder Baffinbugten stadig på grov dønning fra nord, men vinden er med, og vindroret styrer fint. I løbet af de næste dage bliver vinden let, og maskinen må holde for. De klare nætter byder på et festfyrværkeri af Nordlys der til tider dækker hele himlen. Et fantastisk men helt tyst show, som man måbende med bagoverbøjet nakke iagttager. Man må sande at naturen er forunderlig! Desuden lytter vi på gode lydbøger, så nattevagterne bliver aldrig kedelige. Vi ankommer til Aasiaat, ved indsejlingen til Diskobugten om aftenen den 8. september. Om natten lægger Tokimaterne til udenpå os! Og dagen efter er der stormende kuling fra syd, efteråret har indhentet os! Og vi må til at indstille os på, at SOL kommer til at tilbringe en vinter i Grønland i stedet for 2000 sømil mod syd på Azorerne, som har været vort hidtidige mål. Skal man absolut prøve at gøre rejsen op i tal, har vi fra Nome, Alaska til Aasiaat, Grønland udsejlet 3208 sømil. Heraf ca. halvdelen for motor. Vi har sejlet 30 døgn, og ligget stille 10. Vi har brugt i alt 716 liter dieselolie, heraf anslået 140 liter på opvarmning af båden. Motoren har gået 363 timer, med et gennemsnitligt forbrug på 1,6 liter i timen, hvilket er ekseptionelt lavt. Det hænger bl.a. sammen med den medstrøm og gunstige vind vi har haft i den vestlige del af Nordvestpassagen, så vi selv i let vind kunne gå god fart med sejl og motoren for små omdrejninger. - Naturligvis godt hjulpet af vores effektive Autoprop propel. Totalt set har vi udsejlet 5300 sømil i sommerens løb, fra Cordova, Alaska til Nuuk. Nordvestpassagen har været en eventyrlig rejse for livet, og det er svært med ord, at gengive de mange indtryk. Hvordan beskriver man den klare luft, farverne, de specielle landskaber, isen i al dens kolde,

24 blåhvide pragt, midnatssolen og det evigt skiftende lys, og det at bevæge sig gennem det hele i døgndrift på en lille sejlbåd? Sammenholdet og venskabet med de andre sejlere? Eller den specielle oplevelse at have øjenkontakt med en imponerende isbjørnefamilie, få bådlængder fra én? For øvrigt kan det ikke understreges kraftigt nok, at INGEN af os har ønsket eller regnet med, nogensinde at blive nødt til at nedlægge en isbjørn. - Det ville simpelthen have været forfærdeligt, da vi alle beundrer og respekterer dette fantastiske dyr! SOL kommer på land i Nuuk for vinteren, og besætningen drager hjem til efterårs-danmark, for at lade op til næste års sidste etape mod de danske farvande. Velankommet til Aasiaat

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den store Grizzly-bjørn ligger stille og roligt og får sig et hvil på en sandbanke, i bunden af Geographic Harbor, Alaska.

Den store Grizzly-bjørn ligger stille og roligt og får sig et hvil på en sandbanke, i bunden af Geographic Harbor, Alaska. Beringshavet krydset Den store Grizzly-bjørn ligger stille og roligt og får sig et hvil på en sandbanke, i bunden af Geographic Harbor, Alaska. Den er tilsyneladende overhovedet ikke generet af, at vi

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Lige et par billeder fra gåturen i går rundt om Emerald Lake, af denne lille fætter. Der er en del egern af forskellige slags, røde, sorte, grå,

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Tirsdag Afgang mod Niagara Falls

Tirsdag Afgang mod Niagara Falls Tirsdag Afgang mod Niagara Falls De gamle kom og hentede mig på kollegiet kl. 09:30 hvorefter vi begav os på den lange køretur mod Niagara Falls. Selve turen føltes dog ikke særlig lang, da jeg sov lidt

Læs mere

Dag 65 Motorhome d. 5/ , Tofino

Dag 65 Motorhome d. 5/ , Tofino Dag 65 Motorhome d. 5/10-2016, Tofino Stillehavskysten.. Da huset var pakket sammen, gik vi en tur til stranden, som lå nedenfor campingpladsen. Side 1 Naturens sjove og flotte kunstværker! Side 2 Side

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Dag 6 Island d. 7/8-2016

Dag 6 Island d. 7/8-2016 Dag 6 Island d. 7/8-2016 Vi vågnede op til en tør og flot morgen, dvs. nogle gange sover børnene længe, men de kommer også sent i seng. I stedet for at tage Ringvejen rundt, ville vi krydse via F-vejene,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Hrimnir Nyt nr. 162. Juli 2010

Hrimnir Nyt nr. 162. Juli 2010 Hrimnir Nyt nr. 162 Juli 2010 Kalender Juli 03. Juli Bestyrelsesmøde og middag AFLYST August 10. August Bestyrelsesmøde hos Sandra 28. August Hrimnir Masters 2010 Opfordring! Redaktricen opfordrer ALLE

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Rejsebrev 8, efterår 2014.

Rejsebrev 8, efterår 2014. Rejsebrev 8, efterår 2014. Mandag den 6. oktober. Det trænger sig mere og mere på, at finde en vaskemaskine, så vi kan få bund i vasketøjskurven. Vi har været på landevejen i over tre uger, og kan ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af Dag 1: Afgang Så var dagen kommet, hvor vi skulle afsted til EM i klassisk bænkpres 2017 i Finland. Jeg skulle som eneste danske løfter repræsentere Danmark, heldigvis i godt selskab af coach Jacob Stegelmann.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

NM i styrkeløft 2014

NM i styrkeløft 2014 NM i styrkeløft 2014 Det nordiske mesterskab i styrkeløft og bænkpres for seniorer, som bliver afholdt hvert andet år, finder denne gang sted på Island nærmere bestemt Keflavik. Danmark er repræsenteret

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere