Landsbykommissionen delbetænkning 3. erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbykommissionen delbetænkning 3. erhverv"

Transkript

1 Landsbykommissionen delbetænkning 3 erhverv Betænkning nr. 928 Maj 1981

2 Landsbykommissionen delbetænkning 3 Erhverv. Fotos: Side 6 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 10 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Side 24 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 42 Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Side 64 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Side 72 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 86 Fra "Andelsbladet", udgivet af Andelsudvalget. Side 96 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Trykt af planstyrelsen i 3000 eksemplarer. København ISBN Betænkning nr

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning 6 2. Den hidtidige udvikling 10 Ti udvalgte småbyer 12 Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og Landbrug 24 Landbrugsudviklingen Beskæftigelsen i landbruget Fysiske forhold 31 Landbrugsbyggeri 31 Miljømæssige forhold 34 Landbrugsejendommenes arronderingsforhold 36 Landsbyerne og landbrugsplanlægningen 37 Udviklingen frem til 1990 og Fremstillingsvirksomhed 42 Fynsundersøgelsen 43 Fremstillingsvirksomhed i landkommuner og mindre byer 47 Generel virksomhedskarakteristik 49 Øvrige virksomhedskarakteristika 53 Virksomheden i lokalsamfundet 60 Brancheundersøgelser Sammenfatning og målsætning 64 Sammenfatning 65 Mål 67 Generelle og selektive støtteordninger 69 3

4 6. Eksisterende støtteordninger 72 Offentlige reguleringer 74 Fiskale virkemidler 75 Finansielle erhvervsstøtteordninger 76 Egnsudviklingsbistand 77 Håndværkerlåneordningen 81 Konsulentordninger. 82 Teknologirådsordningen 82 Ordninger under Styregruppen for Særlig Konsulentbistand 83 De regionale, teknologiske informationscentre Forslag og anbefalinger 86 Landbrug 87 Fremstillingsvirksomhed 89 Publikationer fra Landsbykommissionen 93 Litteraturliste 94 Bilag 1 Skrivelse af 3. marts 1978 fra Miljøministeren til de fremtidige medlemmer af kommissionen 97 Bilag 2 Fortegnelse over tidligere og nuværende medlemmer af kommissionen 101 Bilag 3 Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og Bilag 4 Fynsundersøgelsen 121 Bilag 5 Støttemuligheder for landbrug 135 Bilag 6 Erhvervsstøtteordninger af relevans for håndværk og mindre industri 155 4

5 Forord Landsbykommissionens tredie delbetænkning har som emne erhvervsforholdene i landsbyer og landdistrikter med særlig vægt på landbrug og fremstillingsvirksomhed. Ud over gennemgangen af disse erhverv indeholder betænkningen Landsbykommissionens forslag til virkemidler. Ved udarbejdelsen af delbetænkningen har landbrugsministeriet og industriministeriets repræsentanter i kommissionen medvirket, ligesom repræsentanter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, De Danske Husmandsforeninger, De Samvirkende danske Landboforeninger og Håndværksrådet har ydet værdifulde bidrag. Kommissionens øvrige delbetænkninger har følgende indhold: Delbetænkning 1 (november 1980) handler om den hidtidige udvikling, Delbetænkning 2 handler om befolkningsforhold og offentlig service, Delbetænkning 4 handler om den private serviceforsyning, særligt dagligvareforsyningen. Delbetænkning 5 handler om kulturelle forhold, planlægning, fredningsforhold og medindflydelse, og endelig er delbetænkning 6, Bidrag til en landsbypolitik, en sammenfatning af kommissionens forslag til virkemidler og til iværksættelse af dem. Aalborg, maj 1981 Henning Madsen Formand for Landsbykommissionen. 5

6 1. Indledning 6

7 Man kan anlægge to synsvinkler, når erhvervsmønstret og erhvervsudviklingen skal analyseres i landsbysammenhæng. Arbejdspladser i landsbyer Man kan vælge at beskrive udviklingen i antallet af arbejdspladser i selve landsbyen. Herved belyses imidlertid kun en del af de arbejdspladser, som beskæftiger landsbybeboerne. Den hidtidige udvikling har medført, at landsbyerne i stigende grad er blevet inddraget i et samspil med den øvrige del af samfundet. Således viser flere undersøgelser, at størstedelen af landsbyernes erhvervsaktive beboere arbejder uden for den landsby, hvor de bor. I mange tilfælde har landsbyer i nærheden af de større byer endog udviklet sig til rene boligområder med en meget lille erhvervsaktivitet i selve landsbyen. Det vil derfor give en mangelfuld beskrivelse af landsbybeboernes jobmuligheder, hvis det kun er erhvervsudviklingen i selve landsbyerne, der beskrives. Med den stigende specialisering af samfundet og med de forskellige krav og ønsker, som de erhvervsaktive med forskelle i uddannelse og erhvervskvaliflkationer har til deltid, jobindhold m.v., bliver det vanskeligere og vanskeligere at få et job tæt på bopælen. I samme retning trækker den stadig stigende erhvervsdeltagelse fra kvindernes side. Nu er det ikke bare ét job, der skal skaffes i nærheden af bopælen, men ofte to job. Områdebetragtningen Den anden synsvinkel på erhvervsudviklingen i landsbyerne tager udgangspunkt i ønsket om inden for en rimelig afstand fra boligen at skabe balance mellem på den ene side de erhvervsaktives behov og ønsker om et acceptabelt job, og på den anden side udbuddet af arbejdspladser, der kan dække disse behov og ønsker. Man kan sige, at der anlægges en områdebetragtning, hvor spørgsmålet så bliver, om der inden for dette område er eller kan skabes balance mellem antallet af jobsøgende personer og antallet af arbejdspladser. Det er dog ikke kun et spørgsmål om en talmæssig balance, men i lige så høj grad et spørgsmål om en balance, hvor der tages hensyn til bredden og variationen i beskæftigelsestilbuddet og til, hvilke kvalifikationer arbejdspladsen kræver. 7

8 Anlægges denne synsvinkel, får valget af områdets størrelse stor betydning. Det er et politisk valg at fastlægge et mål for, hvor stor en rimelig bolig-arbejdsstedsrejse bør være, men Landsbykommissionen har i kapitlet om mål og virkemidler beskrevet de elementer, der efter kommissionens opfattelse bør indgå i overvejelserne ved valget af, hvad der er en rimelig bolig-arbejdsstedsrejse, og dermed hvad der er en rimelig områdestørrelse. Delbetænkningens synsvinkel Denne delbetænkning vælger i nogle få tilfælde den fysiske enhed, landsbyen, som geografisk områdeenhed, selv om den som før nævnt kun belyser en del af landsbybeboernes beskæftigelsesmuligheder. I de fleste tilfælde anvendes hele kommuner som geografisk analyseenhed, og i disse tilfælde er det især de tyndt befolkede kommuner - landkommuner - som er beskrevet. Kommunerne er ofte klassificeret i forskellige typer, ofte efter størrelsen af den største by målt ved indbyggertallet. Herved bliver det muligt eksempelvis at vurdere, om visse kommunetyper har en gunstigere erhvervsudvikling end andre kommunetyper. Når landsbykommissionen i de fleste tilfælde har valgt hele kommuner og grupper af kommuner som geografisk analyseenhed, skyldes det, at det ofte er den mindste enhed, hvor det er statistisk muligt at beskrive erhvervsudviklingen. Når virksomhedernes levedygtighed, krav til omgivelser m.v., beskrives i det følgende, er det ikke kun for virksomhedernes egen skyld, men tillige fordi virksomhederne betragtes som arbejdsplads for arbejdstyrken i landsbyerne og landdistrikterne. Kapitel 2 redegør for nogle undersøgelser, der beskriver den samlede erhvervsudvikling i landsbyer og landkommuner. Kapitel 3 beskriver beskæftigelsesmulighederne i landbruget. Tillige beskrives nogle af de konfliktmuligheder, der kan forekomme mellem landbruget og de øvrige aktiviteter i landsbyerne. Kapitel 4 beskriver en række undersøgelser af udviklingen inden for fremstillingsvirksomhed m.v. Kapitel 5 indeholder en sammenfatning af nogle af de træk i den hidtidige udvikling, som har størst betydning for formuleringen af målene for erhvervsudviklingen og landsbybeboernes beskæftigelsesmuligheder, hvorefter landsbykommissionens mål for erhvervs- 8

9 Strukturen opstilles. Desuden belyses fordele og ulemper ved henholdsvis generelle og selektive virkemidler. Kapitel 6 beskriver nogle af de eksisterende støtteordninger, som er relevante for virksomhederne i landsbyerne og landkommunerne. Kapitel 7 beskriver Landsbykommissionens forslag og anbefalinger. 9

10 2. Den hidtidige udvikling 10

11 Dette kapitel beskriver på basis af en række undersøgelser, hele eller dele af erhvervsudviklingen i landsbyerne og landdistrikterne. Det er altså arbejdspladsernes geografiske placering, der er i focus og ikke arbejdsstyrkens geografiske fordeling. Denne beskrives i delbetænkning 2 om befolkning og offentlig service. For at give en fornemmelse af de forskellige erhvervs beskæftigel- sesmæssige betydning i hele landet, er arbejdsstyrkens fordeling på erhverv i 1970, 1975 og 1979 vist i tabel 2.1 A. Afgrænsning af geografisk analyseområde Emneafgrænsning Erhvervs/ordelingen i hele landet Langt den overvejende del af de undersøgelser, der er foretaget af erhvervsudviklingen i de tyndt befolkede områder, og som har re- levans for Landsbykommissionens arbejde, anvender en afgrænsning, hvor kommunen er den mindste analyseenhed. Nogle få undersøgelser beskriver dog udviklingen i de enkelte byer. Der foreligger kun få undersøgelser af erhvervsudviklingen i de små byer og i landdistrikterne, ud over landbrug og fremstillingserhverv, blandt andet på grund af mangelfuld statistik. Da disse to erhverv - især landbruget - har stor betydning for landsbyerne og landdistriktemes befolkning og dens beskæftigelsesmuligheder, beskrives de mere udførligt i to selvstændige kapitler. Det fremgår af tabel 2.1 A., at offentlig service m.v. i 1979 beskæftigede godt og vel en fjerdedel af den samlede arbejdsstyrke. Næststørst er fremstilling m.v. tæt fulgt af privat service, hvor begge beskæftigede knap en fjerdedel i Der er sket store forskydninger i erhvervsstrukturen gennem de seneste 10 år. Stort set alle hovederhverv på nær anden privat service og offentlig service m.v. har mistet andel af den samlede beskæftigelse. I nogle erhverv har der endog været et direkte fald i beskæftigelsen. Udviklingen i handelserhvervet, som er af særlig interesse i landsbysammenhæng, dækker over to modsatrettede tendenser. Detailhandelen har haft en faldende beskæftigelse, mens engroshandelen beskæftigede flere i 1979 end i

12 Tabel 2.1 A. Den procentvise fordeling af arbejdsstyrken på erhverv Landbrug m.v. 10,6 9,2 7,9 Fremstilling m.v. 28,5 25,5 23,8 Bygge-og anlæg 9,1 8,1 7,8 Transport 6,6 6,5 6,6 Handel 12,7 12,2 11,3 Anden privat service 11,6 11,8 12,3 Offentlig service m.v. 18,0 24,9 28,4 Uoplyst 2,9 1,8 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 I alt (1.000 personer) 2.313, , ,9 Kilde: Folketællingen Beskæftigelsesundersøgelserne 1975 og Tabel 2.1 B. Den årlige vækstprocent ( og ) i beskæftigelsen fordelt på erhverv % % Landbrug m.v. -1,2-2,4 Fremstilling m.v. -0,8-0,3 Bygge- og anlæg -0,9 0,7 Transport 1,2 1,8 Handel 0,7-0,4 Anden privat service 1,7 2,1 Offentlig service m.v. 8,2 4,9 Uoplyst -7,8 2,2 I alt 1,4 1,4 Kilde: Folketællingen Beskæftigelsesundersøgelserne 1975 og Ti udvalgte småbyer Socialforskningsinstituttets undersøgelse "Småbyer i landdistrik- ter" belyser nogle aspekter af erhvervsudviklingen i ti udvalgte småbyer, som i 1970 havde mellem 200 og indbyggere. Ti udvalgte småbyer Undersøgelsen viser, at syv af de ti småbyer i perioden fra omkring 1960 til omkring 1974 havde en vækst i antallet af arbejds- 12

13 pladser, mens tre småbyer havde et nogenlunde konstant antal arbejdspladser. Undersøgelsen omfatter alene arbejdspladserne i selve landsbyen, mens arbejdspladserne i landsbyens opland ikke er medtaget. Opgørelsen over udviklingen i antallet af arbejdspladser benyttes til at belyse, om der er sammenhæng mellem udviklingen i antallet af arbejdspladser og befolkningstilvæksten. Metode Inden dette spørgsmål besvares, skal undersøgelsens metode kort refereres. De ti småbyer er udvalgt efter nogle kriterier, som er opstillet for at sikre en vis repræsentativitet i udvælgelsen. De vigtigste kriterier er: at småbyernes indbyggertal i 1970 ligger mellem 200 og indbyggere (excl. opland), at der både er småbyer med voksende og faldende folketal, at småbyerne ligger i mellemafstand fra større byer (d.v.s. en vejafstand på mellem 8 og 15 km fra byer med under indbyggere og mellem 20 og 27 km fra byer med over indbyggere), at småbyerne ikke er præget af turisme, ligger på mindre øer eller ligger i andre for hele landet atypiske områder. Undersøgelsen nævner, at udvælgelsen ikke kan siges at være repræsentativ i streng forstand, men at det samlede materiale fra de udvalgte byer formentlig dækker de fleste centrale aspekter om de danske småbyer, som har mellem 200 og indbyggere, og som ligger i mellemafstand til større byer. Ud over den offentligt tilgængelige statistik er undersøgelsens oplysninger indhentet på to måder: - Ved observationer og uformelle samtaler i samtlige byer med en række nøglepersoner som eksempelvis kommunaldirektører, kommuneingeniører og borgmestre. - Ved en interviewundersøgelse med et standardiseret spørgeskema til samtlige husstande i de udvalgte småbyer. Analysemodel Undersøgelsen opstiller en enkelt analysemodel, som grupperer småbyerne efter deres befolkningstilvækst i perioden Der er dannet 4 vækstgrupper: 13

14 Tabel 2.2. Ti udvalgte småbyer fordelt på vækstgrupper. Folketal Vækst Vækst Gruppe 1 Nybøl % over 30% Særslev % Refsvindinge % Gruppe 2 Gudbjerg % 16-30% Avnbøl % Vonge % Gruppe 3 Gadbjerg % 1-15% Hårslev 347 5% Gruppe 4 Langå 205-6% 0%og Gudme 519-7% under Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979) Men tilbage til undersøgelsestemaet: Er der sammenhæng mellem befolkningstilvæksten i landsbyerne og væksten i antallet af ar- bejdspladser? Arbejdspladser og befolkningsvækst Tabel 2.3. belyser dette spørgsmål, idet det tillige er opgjort, om arbejdspladserne ligger inden for industri eller inden for handel, håndværk og serviceerhverv, eller om de er offentlige. Tabellen viser, at der er byer, hvor folketallet er steget stærkt, uden at der har været en vækst i antal arbejdspladser. Der er også byer med en relativ stor vækst i arbejdspladstallet, som ikke har givet sig udslag i stigende folketal. I et enkelt tilfælde er der endog tale om et direkte fald i folketallet. Konklusion Udviklingen i småbyernes folketal kan på denne baggrund ikke forklares alene ved stigning eller fald i antallet af arbejdspladser i selve landsbyen. 14

15 Tabel 2.3. Udviklingen i arbejdspladsernes antal fra 1960 til omkring 1975 i fire byvækstgrupper Befolknings- By (efter fal- Udvikling i Art arbejdspladser, tilvækst dende vækst- arbejds- der er vokset rate) pladser Gruppe 1 Nybøl xxx Offentlige over 30% Særslev xx Industri Refsvindinge Gruppe 2 Gudbjerg xxx Industri og håndværk 16-30% Avnbøl - - Vonge x Industri Gruppe 3 Gadbjerg xxxx Industri 1-15% Hårslev xx Industri og håndværk Gruppe 4 Langå under 1% Gudme xxx Industri og offentlige Anm.: På grund af mulighed for erindringsfejl hos de interviewede nøglepersoner og andre kilder til unøjagtighed er udviklingen i antallet af arbejdspladser grupperet i ret brede intervaller: xxxx betegner en meget stor stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). xxx betegner en relativ stor stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). xx betegner en lille stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). x betegner en meget lille stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen omkring 10 i perioden). - betegner et nogenlunde konstant antal arbejdspladser i perioden. Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Arbejdspladser og bystørrelse Konklusion Undersøgelsen giver også mulighed for at belyse, om det især er de store eller små landsbyer, som har haft vækst i antal arbejdspladser. Sammenhængen kan læses af tabel 2.4. Det ses af tabel 2.4, at det især er de småbyer med det største folketal, hvor antallet af arbejdspladser er vokset. Hverken den private eller den offentlige sektor har skabt yderligere arbejdspladser i de helt små byer. Hvor ligger små- Udviklingen i antallet af arbejdspladser i nærheden af småbyerne bybebo ernes ar- har stor betydning, fordi en stor del af de erhvervsaktive beboere bejdspladser? har arbejde uden for byen. Det må tillige formodes, at tilflytningen langvejs fra er påvirket af muligheden for at få job i eller nær ved småbyen. Undersøgelsen viser, at som gennemsnit for de ti udvalgte byer har godt halvdelen af mændene job uden for småbyen, mens det er knap halvdelen af kvinderne. 15

16 Tabel 2.4. Udviklingen i arbejdspladsernes antal fra 1960 til omkring 1975 i småbyerne By (efter Indbyggertal Udvikling i Art arbejdspladser, faldende 1965 arbejdspladser der er vokset størrelse) Gudme 557 xxx Industri og offentlige Nybøl 544 xxx Offentlige Særslev 460 xx Industri Gadbjerg 431 xxxx Industri Gudbjerg 390 xxx Industri og håndværk Hårslev 330 xx Industri og håndværk Vonge 329 x Industri Avnsbøl 325 Refsvindinge 272 Langå 218 Anm.: Se tabel 2.3. Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Der er imidlertid store forskelle mellem de forskellige småbyer. Tabel 2.5 viser spredningen for byer med forskellig befolkningsvækst. Konklusion Det er især i landsbyer med stor vækst i folketallet, at de erhvervsaktive beboere har beskæftigelse uden for byen. I småbyerne med størst befolkningsvækst har 63% af mændene og 55% af kvinderne job uden for byen. Det er især den nærmestliggende større by, som tiltrækker mange beskæftigede fra de små byer. I småbyerne med den største vækst er det knap halvdelen af de erhvervsaktive med arbejde uden for byen, som arbejder i en nærliggende større by. Også andre byer har dog betydning som beskæftigelsessted for småbyernes befolkning. Her spiller trafikforbindelser, meget store eller meget specialiserede arbejspladser i fjernere storbyer m.v. en væsentlig rolle. 16

17 Tabel 2.5. Småbyernes erhvervsaktive befolkning fordelt efter arbejdspladsernes beliggenhed i (procent) Arbejds- Befolkningstilvækst pladsernes Over 30% 15-30% 1-15% Under 1% I alt beliggenhed M K M K M K M K M K - % - I byen Landområde og mindre by i kommunen Nærliggende by over indb Landområde og mindre by uden for kommunen Anden større by I alt Anm.: M = Mænd K = Kvinder Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og 1978 Småbyers er- På grund af det spinkle materiale om udviklingen i antallet af arhvervsstruktur bejdspladser i de mindre byer og landdistrikter har Danmarks Sta og 1978 tistik for Landsbykommissionen lavet en særlig undersøgelse af udviklingen i antallet af virksomheder fra 1973 til 1978 i 11 udvalgte kommuner. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra momsstatistikken, og det har derfor været muligt også at angive omsætningstal for de undersøgte erhverv. Materialet medtager ikke den offentlige sektor, ligesom landbruget er udeladt. Undersøgelsen er som nævnt udført af Danmarks Statistik og dens titel er "Småbyers erhvervsstruktur - en statistisk undersøgelse af erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og 1978". Som titlen angiver, er det småbyernes erhvervsstruktur, der belyses, men også erhvervsstrukturen i de elleve udvalgte kommuners landdistrikter er medtaget. Metode De elleve kommuner er repræsentativt udvalgt blandt de

18 "landkommuner", som i 1976 ikke havde en by med over indbyggere. Den nærmere udvælgelse er beskrevet i bilag 3, som også nævner de begrænsninger og usikkerheder, der knytter sit til undersøgelsens resultater. Her skal blot resumeres de væsentligste: - undersøgelsen omfatter virksomheder, der eksisterede 1. april 1973 og i Dog er omsætningstallene opgjort for året 1971 og året 1977, - undersøgelsen beskriver otte brancher, og den omfatter ikke landbrug og vandforsyning, dele af transportsektoren samt de offentlige tjenesteydelser, - tællingsenheden er den registreringsenhed, der anvendes i momsregistret. Det svarer normalt til den juridiske enhed. I de tilfælde, hvor den juridiske enhed indeholder flere geografisk adskilte lokaløkonomiske enheder, er virksomhederne blevet bedt om at give oplysninger om de lokaløkonomiske enheder. Den geografiske enhed er landkommuner og småbyer. Landkommunerne er opdelt i to grupper. Den ene gruppe har få arbejdspladser i kommunen sammenholdt med antallet af erhvervsaktive personer, der bor i kommunen. Undersøgelsen har 3 kommuner i denne gruppe, hvor et stort antal erhvervsaktive personer må pendle ud af kommunen til arbejdspladser andre steder. De øvrige 8 kommuner er samlet i den anden gruppe. Antallet af småbyer i undersøgelsen fordelt på bygrupper efter indbyggertallets størrelse i 1976 i de to kommunegrupper fremgår af tabel 2.6. Tabel 2.6. Småbyer i11 kommuner fordelt efter indbyggertal i 1976 og efter graden af udpendling. Småbyer med begrænset udpendling Byer med stor udpendling Under Under indb. indb. indb. indb. indb. indb. Antal byer Kilde: Bilag 3, tabel 1. Analysemodel Formålet med analysen er at belyse sammenhængen mellem antallet af arbejdspladser i 8 brancher i 1978 og småbyernes størrelse målt ved folketallet i Tillige kan udviklingen i antallet af arbejdspladser fra 1973 til 1978 belyses. 18

19 Som indikator for antallet af arbejdspladser anvendes omsætningstallet. For virksomhederne, der eksisterede i 1978, er det omsætningen, og for virksomhederne, der eksisterede i 1973, er det 1971-omsætningen, der er opgjort. Omsætningen er imidlertid kun en meget grov indikator for beskæftigelsesudviklingen. For det første fordi lønandelen af omsætningen svinger fra virksomhed til virksomhed og dermed varierer med branche, bystørrelse og årstal. For det andet fordi årslønnen svinger fra ansat til ansat. Til illustration af forholdet mellem omsætningsstørrelse og antal ansatte nævner Håndværksrådets etableringsundersøgelse fra 1980 et tal fra industrien. Driftsregnskabsstatistikken for industrien viser, at lønnen til arbejdere og funktionærer i gennemsnit androg 23,4% af omsætningen i Samme år var den årlige gennemsnitsløn pr. ansat arbejder og funktionær kr. Det giver en omsætning pr. beskæftiget på kr. Omsætningen i en branche er lig produktet af antallet af virksomheder og omsætningen pr. virksomhed. For yderligere at uddybe analysen belyses tillige udviklingen i disse to nøgletal. Tallene er vist i bilag 3. I det følgende beskrives sammenhængen mellem på den ene side størrelsen af disse tre nøgletal i 1978 (for omsætningen dog 1977) fordelt på 8 brancher og på den anden side bystørrelsen. Desuden beskrives udviklingen fra 1973 til 1978 (for omsætningen dog 1971 til 1977). Virksomhedernes omsætning Opgørelsen over omsætningsudviklingen fra 1971 til 1977 er ikke renset for prisudviklingen, hvorfor en stigning godt kan dække over et fald målt i producerede mængder. Det er således ikke muligt at sammenligne de forskellige brancher på grund af forskellig prisudvikling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at bygge- og anlægsbranchen har haft en usædvanlig stor vækst i de rene landdistrikter. Den skyldes formentlig, at netop i 1977 var der en meget høj bygge- og anlægsaktivitet i landbruget. Antal virksomheder Der har i undersøgelsesperioden 1973 til 1978 været en svag vækst i antallet af virksomheder. Den er for det første ujævnt fordelt mellem brancherne. Den største fremgang er sket i brancher - 19

20 ne: restauration-hotel, industri og bygge-anlæg. Derimod har kononialhandlen haft et faldende antal virksomheder. For det andet er væksten ujævnt fordelt mellem forskellige bystørrelser. Det er de lidt større småbyer med over 500 indbyggere, og det er de rene landdistrikter, som har haft vækst i antallet af virksomheder, mens de små byer med under 500 indbyggere har haft et faldende antal. Denne tendens træder især frem i industri og engroshandel. Bygge- og anlæg er vokset nogenlunde lige meget i de fleste byklasser. Omsætning pr. Omsætningen pr. virksomhed i de forskellige brancher og bystørvirksomhed reiser i 1973 (1971) og 1978 (1977) er vist i bilag 3. En gennemsnitlig omsætningsfremgang for virksomheder i en byklasse kan dels skyldes flere virksomheder og dels skyldes en stigning i omsætningen pr. virksomhed. Undersøgelsen viser, at langt den overvejende del af omsætningsfremgangen kan forklares ved en stigning i den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed. En stor del af fremgangen skyldes ikke stigende produktion, men alene højere priser. Desuden har der i perioden været en stigende produktivitet. Udviklingen i omsætningen pr. virksomhed har stor betydning, når forskydninger mellem de forskellige bystørrelser skal beskrives. Omsætningen pr. virksomhed i 1978 samt udviklingen fra 1973 til 1978 beskrives i det følgende for de enkelte erhverv. Industrien viser en tendens til større omsætning pr. virksomhed, jo større byen er. Der er ikke nogen systematisk sammenhæng mellem væksten i omsætning pr. virksomhed og bystørrelse. I 1977 er bygge- og anlægsbranchen præget af store virksomheder i landdistrikterne. Virksomhedsstørrelsen ligger ikke alene over gennemsnittet for de undersøgte byer, men også over landsgennemsnittet. En af forklaringerne på dette kan som før nævnt være det store landbrugsbyggeri. Samme forhold er sikkert årsagen til, at den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er steget siden 1971, hvor den lå væsentligt under landsgennemsnittet, til 1977, hvor den lå over landsgennemsnittet. Engroshandelssektorens virksomhedsstørrelse synes ikke at variere systematisk med bystørrelsen. De meget høje gennemsnitstal i 1977 for de rene landdistrikter og byklassen indbyggere skyldes nogle meget store korn- og foderstofselskaber, som påvirker gennemsnittene væsentligt. Kolonialforretningerne i de rene landdistrikter og de små byer med under 500 indbyggere er mindre end i de større byer. Forretningerne i undersøgelsens stør- 20

21 re byer med mellem 500 og indbyggere er igen mindre end gennemsnittet for hele landet. Dette billede er tydeligere i 1977 end i 1971, fordi væksten i perioden var mindst i landdistrikterne og i de små byer og størst i de lidt større byer. Undersøgelsesområdet havde en vækst, der kun lå på omkring det halve af landsgennemsnittet. Enhederne i øvrig detailhandel, som omfatter forretninger med varer som tekstil og beklædning samt øvrige udvalgsvarer, er større i småbyer med til indbyggere sammenlignet med enhederne i byer med stor udpendling og de helt små byer. Detailhandelsenhederne i undersøgelsesområdet er i gennemsnit godt og vel halvt så store som detailhandelsenhederne i hele landet. I restaurations- og hotelbranchen viser billedet en stigende omsætning pr. virksomhed, jo større byen er. Undersøgelsesområdets virksomheder er mindre end gennemsnittet for hele landet. Vognmandsbranchen viser en svag tendens til størst omsætning pr. virksomhed i de større småbyer. Der er ikke nogen markant forskel på virksomhederne i undersøgelsesområdet og i hele landet. De største virksomheder i branchen reparation og service ligger i de større småbyer, som samtidig har haft størst vækst fra 1971 til Virksomhedsstørrelsen i undersøgelsesområdet ligger under landsgennemsnittet. Sammenfatning Med de tidligere nævnte forbehold viser undersøgelsen af de 11 kommuners småbyer og landdistrikter et billede med stigende virksomhedsstørrelse, jo større byen er. I bygge- og anlægsbranchen har virksomhederne i landdistrikterne haft en meget stor gennemsnitlig omsætning i 1977, hvilket delvis kan forklares med store investeringer i byggeriet i landbruget dette år. Denne formodning understøttes yderligere af en lille virksomhedsstørrelse i 1971, hvor landbrugsbyggeriet lå på et lavere niveau. Alle brancher på nær bygge- og anlægsbranchen havde en lavere omsætning pr. virksomhed i de undersøgte byer end i hele landet. Udviklingen Undersøgelsen tyder på en tendens til større fremgang fra 1971 til 1973 til i den totale omsætning pr. branche i de større småbyer end i de mindre småbyer og landdistrikterne. Billedet er dog uklart i en række brancher - f.eks. industri - men det modsatte billede med størst omsætningstilvækst i de små byer findes ikke i nogen branche. Der tegner sig ikke noget klart billede af sammenhængen mellem bystørrelse og udviklingen i omsætning pr. virksomhed fra

22 til For branchen reparation og service er der dog en svag tendens til større stigning, jo større byen er. Heller ikke udviklingen i antallet af virksomheder inden for de forskellige brancher viser noget systematisk billede sammenholdt med bystørrelsen. Tværtimod er det endnu mere uklart end sammenhængen mellem udviklingen i omsætning pr. virksomhed og bystørrelse. 22

23

24 3. Landbrug 24

25 Landbruget har haft stor betydning for landsbyerne og har det for- tsat. Det gælder beskæftigelsesmæssigt, hvor landbruget har en direkte effekt, foruden en indirekte virkning ved den erhvervsservice, der er knyttet til landbruget i form af smedie, mejeri, grovvareforretning m.v. Landbruget og landsbyen Samtidig udgør landbobefolkningen en del af efterspørgselsgrundlaget for de serviceaktiviteter, der henvender sig til husholdningerne og familierne. Konfliktmulig heder I det åbne land kan landbrugsbedrifterne moderniseres stort set uden konflikter med andre interesser. I landsbyerne kan nybyggeri, bevarende bestemmelser og miljølovgivningen derimod give anledning til problemer for landbruget. På den ene side lægger en del af landsbyens beboere vægt på de rekreative værdier i landsbymiljøet. På den anden side lægger en række bestående virksomheder - især landbruget - vægt på fortsat at have mulighed for at kunne fungere og foretage den nødvendige modernisering og udbygning af virksomheden. Begge befolkningsgrupper har en vis interesse i, at byen har det tilstrækkelige befolkningmæssige grundlag, så den kan bevare et rimeligt serviceniveau, men det er ofte tilflytterne, som stiller krav om ændringer på forhold, som de hidtidige beboere har levet med. Disposition I det følgende belyses landbrugets udvikling i de senere år med særlig vægt på den beskæftigelsesmæssige udvikling. Dernæst omtales fysiske og miljømæssige forhold omkring landbrugsbedrifter, og tilsidst fremlægges nogle skøn for udviklingen i landbruget i de nærmeste år, bl.a. for at belyse virkningerne på beskæftigelse og befolkningen i landdistrikterne. Landbrugsbefolkningens betydning som efterspørger af service behandles i andre sammenhænge i landsbykommissionens øvrige delbetænkninger. 25

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere