Landsbykommissionen delbetænkning 3. erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbykommissionen delbetænkning 3. erhverv"

Transkript

1 Landsbykommissionen delbetænkning 3 erhverv Betænkning nr. 928 Maj 1981

2 Landsbykommissionen delbetænkning 3 Erhverv. Fotos: Side 6 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 10 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Side 24 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 42 Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Side 64 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Side 72 Ole Malling, Forsøgscentret i Lejre. Side 86 Fra "Andelsbladet", udgivet af Andelsudvalget. Side 96 Knud Lautrup-Larsen, planstyrelsen. Trykt af planstyrelsen i 3000 eksemplarer. København ISBN Betænkning nr

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning 6 2. Den hidtidige udvikling 10 Ti udvalgte småbyer 12 Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og Landbrug 24 Landbrugsudviklingen Beskæftigelsen i landbruget Fysiske forhold 31 Landbrugsbyggeri 31 Miljømæssige forhold 34 Landbrugsejendommenes arronderingsforhold 36 Landsbyerne og landbrugsplanlægningen 37 Udviklingen frem til 1990 og Fremstillingsvirksomhed 42 Fynsundersøgelsen 43 Fremstillingsvirksomhed i landkommuner og mindre byer 47 Generel virksomhedskarakteristik 49 Øvrige virksomhedskarakteristika 53 Virksomheden i lokalsamfundet 60 Brancheundersøgelser Sammenfatning og målsætning 64 Sammenfatning 65 Mål 67 Generelle og selektive støtteordninger 69 3

4 6. Eksisterende støtteordninger 72 Offentlige reguleringer 74 Fiskale virkemidler 75 Finansielle erhvervsstøtteordninger 76 Egnsudviklingsbistand 77 Håndværkerlåneordningen 81 Konsulentordninger. 82 Teknologirådsordningen 82 Ordninger under Styregruppen for Særlig Konsulentbistand 83 De regionale, teknologiske informationscentre Forslag og anbefalinger 86 Landbrug 87 Fremstillingsvirksomhed 89 Publikationer fra Landsbykommissionen 93 Litteraturliste 94 Bilag 1 Skrivelse af 3. marts 1978 fra Miljøministeren til de fremtidige medlemmer af kommissionen 97 Bilag 2 Fortegnelse over tidligere og nuværende medlemmer af kommissionen 101 Bilag 3 Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og Bilag 4 Fynsundersøgelsen 121 Bilag 5 Støttemuligheder for landbrug 135 Bilag 6 Erhvervsstøtteordninger af relevans for håndværk og mindre industri 155 4

5 Forord Landsbykommissionens tredie delbetænkning har som emne erhvervsforholdene i landsbyer og landdistrikter med særlig vægt på landbrug og fremstillingsvirksomhed. Ud over gennemgangen af disse erhverv indeholder betænkningen Landsbykommissionens forslag til virkemidler. Ved udarbejdelsen af delbetænkningen har landbrugsministeriet og industriministeriets repræsentanter i kommissionen medvirket, ligesom repræsentanter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, De Danske Husmandsforeninger, De Samvirkende danske Landboforeninger og Håndværksrådet har ydet værdifulde bidrag. Kommissionens øvrige delbetænkninger har følgende indhold: Delbetænkning 1 (november 1980) handler om den hidtidige udvikling, Delbetænkning 2 handler om befolkningsforhold og offentlig service, Delbetænkning 4 handler om den private serviceforsyning, særligt dagligvareforsyningen. Delbetænkning 5 handler om kulturelle forhold, planlægning, fredningsforhold og medindflydelse, og endelig er delbetænkning 6, Bidrag til en landsbypolitik, en sammenfatning af kommissionens forslag til virkemidler og til iværksættelse af dem. Aalborg, maj 1981 Henning Madsen Formand for Landsbykommissionen. 5

6 1. Indledning 6

7 Man kan anlægge to synsvinkler, når erhvervsmønstret og erhvervsudviklingen skal analyseres i landsbysammenhæng. Arbejdspladser i landsbyer Man kan vælge at beskrive udviklingen i antallet af arbejdspladser i selve landsbyen. Herved belyses imidlertid kun en del af de arbejdspladser, som beskæftiger landsbybeboerne. Den hidtidige udvikling har medført, at landsbyerne i stigende grad er blevet inddraget i et samspil med den øvrige del af samfundet. Således viser flere undersøgelser, at størstedelen af landsbyernes erhvervsaktive beboere arbejder uden for den landsby, hvor de bor. I mange tilfælde har landsbyer i nærheden af de større byer endog udviklet sig til rene boligområder med en meget lille erhvervsaktivitet i selve landsbyen. Det vil derfor give en mangelfuld beskrivelse af landsbybeboernes jobmuligheder, hvis det kun er erhvervsudviklingen i selve landsbyerne, der beskrives. Med den stigende specialisering af samfundet og med de forskellige krav og ønsker, som de erhvervsaktive med forskelle i uddannelse og erhvervskvaliflkationer har til deltid, jobindhold m.v., bliver det vanskeligere og vanskeligere at få et job tæt på bopælen. I samme retning trækker den stadig stigende erhvervsdeltagelse fra kvindernes side. Nu er det ikke bare ét job, der skal skaffes i nærheden af bopælen, men ofte to job. Områdebetragtningen Den anden synsvinkel på erhvervsudviklingen i landsbyerne tager udgangspunkt i ønsket om inden for en rimelig afstand fra boligen at skabe balance mellem på den ene side de erhvervsaktives behov og ønsker om et acceptabelt job, og på den anden side udbuddet af arbejdspladser, der kan dække disse behov og ønsker. Man kan sige, at der anlægges en områdebetragtning, hvor spørgsmålet så bliver, om der inden for dette område er eller kan skabes balance mellem antallet af jobsøgende personer og antallet af arbejdspladser. Det er dog ikke kun et spørgsmål om en talmæssig balance, men i lige så høj grad et spørgsmål om en balance, hvor der tages hensyn til bredden og variationen i beskæftigelsestilbuddet og til, hvilke kvalifikationer arbejdspladsen kræver. 7

8 Anlægges denne synsvinkel, får valget af områdets størrelse stor betydning. Det er et politisk valg at fastlægge et mål for, hvor stor en rimelig bolig-arbejdsstedsrejse bør være, men Landsbykommissionen har i kapitlet om mål og virkemidler beskrevet de elementer, der efter kommissionens opfattelse bør indgå i overvejelserne ved valget af, hvad der er en rimelig bolig-arbejdsstedsrejse, og dermed hvad der er en rimelig områdestørrelse. Delbetænkningens synsvinkel Denne delbetænkning vælger i nogle få tilfælde den fysiske enhed, landsbyen, som geografisk områdeenhed, selv om den som før nævnt kun belyser en del af landsbybeboernes beskæftigelsesmuligheder. I de fleste tilfælde anvendes hele kommuner som geografisk analyseenhed, og i disse tilfælde er det især de tyndt befolkede kommuner - landkommuner - som er beskrevet. Kommunerne er ofte klassificeret i forskellige typer, ofte efter størrelsen af den største by målt ved indbyggertallet. Herved bliver det muligt eksempelvis at vurdere, om visse kommunetyper har en gunstigere erhvervsudvikling end andre kommunetyper. Når landsbykommissionen i de fleste tilfælde har valgt hele kommuner og grupper af kommuner som geografisk analyseenhed, skyldes det, at det ofte er den mindste enhed, hvor det er statistisk muligt at beskrive erhvervsudviklingen. Når virksomhedernes levedygtighed, krav til omgivelser m.v., beskrives i det følgende, er det ikke kun for virksomhedernes egen skyld, men tillige fordi virksomhederne betragtes som arbejdsplads for arbejdstyrken i landsbyerne og landdistrikterne. Kapitel 2 redegør for nogle undersøgelser, der beskriver den samlede erhvervsudvikling i landsbyer og landkommuner. Kapitel 3 beskriver beskæftigelsesmulighederne i landbruget. Tillige beskrives nogle af de konfliktmuligheder, der kan forekomme mellem landbruget og de øvrige aktiviteter i landsbyerne. Kapitel 4 beskriver en række undersøgelser af udviklingen inden for fremstillingsvirksomhed m.v. Kapitel 5 indeholder en sammenfatning af nogle af de træk i den hidtidige udvikling, som har størst betydning for formuleringen af målene for erhvervsudviklingen og landsbybeboernes beskæftigelsesmuligheder, hvorefter landsbykommissionens mål for erhvervs- 8

9 Strukturen opstilles. Desuden belyses fordele og ulemper ved henholdsvis generelle og selektive virkemidler. Kapitel 6 beskriver nogle af de eksisterende støtteordninger, som er relevante for virksomhederne i landsbyerne og landkommunerne. Kapitel 7 beskriver Landsbykommissionens forslag og anbefalinger. 9

10 2. Den hidtidige udvikling 10

11 Dette kapitel beskriver på basis af en række undersøgelser, hele eller dele af erhvervsudviklingen i landsbyerne og landdistrikterne. Det er altså arbejdspladsernes geografiske placering, der er i focus og ikke arbejdsstyrkens geografiske fordeling. Denne beskrives i delbetænkning 2 om befolkning og offentlig service. For at give en fornemmelse af de forskellige erhvervs beskæftigel- sesmæssige betydning i hele landet, er arbejdsstyrkens fordeling på erhverv i 1970, 1975 og 1979 vist i tabel 2.1 A. Afgrænsning af geografisk analyseområde Emneafgrænsning Erhvervs/ordelingen i hele landet Langt den overvejende del af de undersøgelser, der er foretaget af erhvervsudviklingen i de tyndt befolkede områder, og som har re- levans for Landsbykommissionens arbejde, anvender en afgrænsning, hvor kommunen er den mindste analyseenhed. Nogle få undersøgelser beskriver dog udviklingen i de enkelte byer. Der foreligger kun få undersøgelser af erhvervsudviklingen i de små byer og i landdistrikterne, ud over landbrug og fremstillingserhverv, blandt andet på grund af mangelfuld statistik. Da disse to erhverv - især landbruget - har stor betydning for landsbyerne og landdistriktemes befolkning og dens beskæftigelsesmuligheder, beskrives de mere udførligt i to selvstændige kapitler. Det fremgår af tabel 2.1 A., at offentlig service m.v. i 1979 beskæftigede godt og vel en fjerdedel af den samlede arbejdsstyrke. Næststørst er fremstilling m.v. tæt fulgt af privat service, hvor begge beskæftigede knap en fjerdedel i Der er sket store forskydninger i erhvervsstrukturen gennem de seneste 10 år. Stort set alle hovederhverv på nær anden privat service og offentlig service m.v. har mistet andel af den samlede beskæftigelse. I nogle erhverv har der endog været et direkte fald i beskæftigelsen. Udviklingen i handelserhvervet, som er af særlig interesse i landsbysammenhæng, dækker over to modsatrettede tendenser. Detailhandelen har haft en faldende beskæftigelse, mens engroshandelen beskæftigede flere i 1979 end i

12 Tabel 2.1 A. Den procentvise fordeling af arbejdsstyrken på erhverv Landbrug m.v. 10,6 9,2 7,9 Fremstilling m.v. 28,5 25,5 23,8 Bygge-og anlæg 9,1 8,1 7,8 Transport 6,6 6,5 6,6 Handel 12,7 12,2 11,3 Anden privat service 11,6 11,8 12,3 Offentlig service m.v. 18,0 24,9 28,4 Uoplyst 2,9 1,8 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 I alt (1.000 personer) 2.313, , ,9 Kilde: Folketællingen Beskæftigelsesundersøgelserne 1975 og Tabel 2.1 B. Den årlige vækstprocent ( og ) i beskæftigelsen fordelt på erhverv % % Landbrug m.v. -1,2-2,4 Fremstilling m.v. -0,8-0,3 Bygge- og anlæg -0,9 0,7 Transport 1,2 1,8 Handel 0,7-0,4 Anden privat service 1,7 2,1 Offentlig service m.v. 8,2 4,9 Uoplyst -7,8 2,2 I alt 1,4 1,4 Kilde: Folketællingen Beskæftigelsesundersøgelserne 1975 og Ti udvalgte småbyer Socialforskningsinstituttets undersøgelse "Småbyer i landdistrik- ter" belyser nogle aspekter af erhvervsudviklingen i ti udvalgte småbyer, som i 1970 havde mellem 200 og indbyggere. Ti udvalgte småbyer Undersøgelsen viser, at syv af de ti småbyer i perioden fra omkring 1960 til omkring 1974 havde en vækst i antallet af arbejds- 12

13 pladser, mens tre småbyer havde et nogenlunde konstant antal arbejdspladser. Undersøgelsen omfatter alene arbejdspladserne i selve landsbyen, mens arbejdspladserne i landsbyens opland ikke er medtaget. Opgørelsen over udviklingen i antallet af arbejdspladser benyttes til at belyse, om der er sammenhæng mellem udviklingen i antallet af arbejdspladser og befolkningstilvæksten. Metode Inden dette spørgsmål besvares, skal undersøgelsens metode kort refereres. De ti småbyer er udvalgt efter nogle kriterier, som er opstillet for at sikre en vis repræsentativitet i udvælgelsen. De vigtigste kriterier er: at småbyernes indbyggertal i 1970 ligger mellem 200 og indbyggere (excl. opland), at der både er småbyer med voksende og faldende folketal, at småbyerne ligger i mellemafstand fra større byer (d.v.s. en vejafstand på mellem 8 og 15 km fra byer med under indbyggere og mellem 20 og 27 km fra byer med over indbyggere), at småbyerne ikke er præget af turisme, ligger på mindre øer eller ligger i andre for hele landet atypiske områder. Undersøgelsen nævner, at udvælgelsen ikke kan siges at være repræsentativ i streng forstand, men at det samlede materiale fra de udvalgte byer formentlig dækker de fleste centrale aspekter om de danske småbyer, som har mellem 200 og indbyggere, og som ligger i mellemafstand til større byer. Ud over den offentligt tilgængelige statistik er undersøgelsens oplysninger indhentet på to måder: - Ved observationer og uformelle samtaler i samtlige byer med en række nøglepersoner som eksempelvis kommunaldirektører, kommuneingeniører og borgmestre. - Ved en interviewundersøgelse med et standardiseret spørgeskema til samtlige husstande i de udvalgte småbyer. Analysemodel Undersøgelsen opstiller en enkelt analysemodel, som grupperer småbyerne efter deres befolkningstilvækst i perioden Der er dannet 4 vækstgrupper: 13

14 Tabel 2.2. Ti udvalgte småbyer fordelt på vækstgrupper. Folketal Vækst Vækst Gruppe 1 Nybøl % over 30% Særslev % Refsvindinge % Gruppe 2 Gudbjerg % 16-30% Avnbøl % Vonge % Gruppe 3 Gadbjerg % 1-15% Hårslev 347 5% Gruppe 4 Langå 205-6% 0%og Gudme 519-7% under Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979) Men tilbage til undersøgelsestemaet: Er der sammenhæng mellem befolkningstilvæksten i landsbyerne og væksten i antallet af ar- bejdspladser? Arbejdspladser og befolkningsvækst Tabel 2.3. belyser dette spørgsmål, idet det tillige er opgjort, om arbejdspladserne ligger inden for industri eller inden for handel, håndværk og serviceerhverv, eller om de er offentlige. Tabellen viser, at der er byer, hvor folketallet er steget stærkt, uden at der har været en vækst i antal arbejdspladser. Der er også byer med en relativ stor vækst i arbejdspladstallet, som ikke har givet sig udslag i stigende folketal. I et enkelt tilfælde er der endog tale om et direkte fald i folketallet. Konklusion Udviklingen i småbyernes folketal kan på denne baggrund ikke forklares alene ved stigning eller fald i antallet af arbejdspladser i selve landsbyen. 14

15 Tabel 2.3. Udviklingen i arbejdspladsernes antal fra 1960 til omkring 1975 i fire byvækstgrupper Befolknings- By (efter fal- Udvikling i Art arbejdspladser, tilvækst dende vækst- arbejds- der er vokset rate) pladser Gruppe 1 Nybøl xxx Offentlige over 30% Særslev xx Industri Refsvindinge Gruppe 2 Gudbjerg xxx Industri og håndværk 16-30% Avnbøl - - Vonge x Industri Gruppe 3 Gadbjerg xxxx Industri 1-15% Hårslev xx Industri og håndværk Gruppe 4 Langå under 1% Gudme xxx Industri og offentlige Anm.: På grund af mulighed for erindringsfejl hos de interviewede nøglepersoner og andre kilder til unøjagtighed er udviklingen i antallet af arbejdspladser grupperet i ret brede intervaller: xxxx betegner en meget stor stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). xxx betegner en relativ stor stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). xx betegner en lille stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen i perioden). x betegner en meget lille stigning i antal arbejdspladser (i størrelsesordenen omkring 10 i perioden). - betegner et nogenlunde konstant antal arbejdspladser i perioden. Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Arbejdspladser og bystørrelse Konklusion Undersøgelsen giver også mulighed for at belyse, om det især er de store eller små landsbyer, som har haft vækst i antal arbejdspladser. Sammenhængen kan læses af tabel 2.4. Det ses af tabel 2.4, at det især er de småbyer med det største folketal, hvor antallet af arbejdspladser er vokset. Hverken den private eller den offentlige sektor har skabt yderligere arbejdspladser i de helt små byer. Hvor ligger små- Udviklingen i antallet af arbejdspladser i nærheden af småbyerne bybebo ernes ar- har stor betydning, fordi en stor del af de erhvervsaktive beboere bejdspladser? har arbejde uden for byen. Det må tillige formodes, at tilflytningen langvejs fra er påvirket af muligheden for at få job i eller nær ved småbyen. Undersøgelsen viser, at som gennemsnit for de ti udvalgte byer har godt halvdelen af mændene job uden for småbyen, mens det er knap halvdelen af kvinderne. 15

16 Tabel 2.4. Udviklingen i arbejdspladsernes antal fra 1960 til omkring 1975 i småbyerne By (efter Indbyggertal Udvikling i Art arbejdspladser, faldende 1965 arbejdspladser der er vokset størrelse) Gudme 557 xxx Industri og offentlige Nybøl 544 xxx Offentlige Særslev 460 xx Industri Gadbjerg 431 xxxx Industri Gudbjerg 390 xxx Industri og håndværk Hårslev 330 xx Industri og håndværk Vonge 329 x Industri Avnsbøl 325 Refsvindinge 272 Langå 218 Anm.: Se tabel 2.3. Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Der er imidlertid store forskelle mellem de forskellige småbyer. Tabel 2.5 viser spredningen for byer med forskellig befolkningsvækst. Konklusion Det er især i landsbyer med stor vækst i folketallet, at de erhvervsaktive beboere har beskæftigelse uden for byen. I småbyerne med størst befolkningsvækst har 63% af mændene og 55% af kvinderne job uden for byen. Det er især den nærmestliggende større by, som tiltrækker mange beskæftigede fra de små byer. I småbyerne med den største vækst er det knap halvdelen af de erhvervsaktive med arbejde uden for byen, som arbejder i en nærliggende større by. Også andre byer har dog betydning som beskæftigelsessted for småbyernes befolkning. Her spiller trafikforbindelser, meget store eller meget specialiserede arbejspladser i fjernere storbyer m.v. en væsentlig rolle. 16

17 Tabel 2.5. Småbyernes erhvervsaktive befolkning fordelt efter arbejdspladsernes beliggenhed i (procent) Arbejds- Befolkningstilvækst pladsernes Over 30% 15-30% 1-15% Under 1% I alt beliggenhed M K M K M K M K M K - % - I byen Landområde og mindre by i kommunen Nærliggende by over indb Landområde og mindre by uden for kommunen Anden større by I alt Anm.: M = Mænd K = Kvinder Kilde: Småbyer i landdistrikter (1979). Erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og 1978 Småbyers er- På grund af det spinkle materiale om udviklingen i antallet af arhvervsstruktur bejdspladser i de mindre byer og landdistrikter har Danmarks Sta og 1978 tistik for Landsbykommissionen lavet en særlig undersøgelse af udviklingen i antallet af virksomheder fra 1973 til 1978 i 11 udvalgte kommuner. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra momsstatistikken, og det har derfor været muligt også at angive omsætningstal for de undersøgte erhverv. Materialet medtager ikke den offentlige sektor, ligesom landbruget er udeladt. Undersøgelsen er som nævnt udført af Danmarks Statistik og dens titel er "Småbyers erhvervsstruktur - en statistisk undersøgelse af erhvervsstrukturen i 93 småbyer i 1973 og 1978". Som titlen angiver, er det småbyernes erhvervsstruktur, der belyses, men også erhvervsstrukturen i de elleve udvalgte kommuners landdistrikter er medtaget. Metode De elleve kommuner er repræsentativt udvalgt blandt de

18 "landkommuner", som i 1976 ikke havde en by med over indbyggere. Den nærmere udvælgelse er beskrevet i bilag 3, som også nævner de begrænsninger og usikkerheder, der knytter sit til undersøgelsens resultater. Her skal blot resumeres de væsentligste: - undersøgelsen omfatter virksomheder, der eksisterede 1. april 1973 og i Dog er omsætningstallene opgjort for året 1971 og året 1977, - undersøgelsen beskriver otte brancher, og den omfatter ikke landbrug og vandforsyning, dele af transportsektoren samt de offentlige tjenesteydelser, - tællingsenheden er den registreringsenhed, der anvendes i momsregistret. Det svarer normalt til den juridiske enhed. I de tilfælde, hvor den juridiske enhed indeholder flere geografisk adskilte lokaløkonomiske enheder, er virksomhederne blevet bedt om at give oplysninger om de lokaløkonomiske enheder. Den geografiske enhed er landkommuner og småbyer. Landkommunerne er opdelt i to grupper. Den ene gruppe har få arbejdspladser i kommunen sammenholdt med antallet af erhvervsaktive personer, der bor i kommunen. Undersøgelsen har 3 kommuner i denne gruppe, hvor et stort antal erhvervsaktive personer må pendle ud af kommunen til arbejdspladser andre steder. De øvrige 8 kommuner er samlet i den anden gruppe. Antallet af småbyer i undersøgelsen fordelt på bygrupper efter indbyggertallets størrelse i 1976 i de to kommunegrupper fremgår af tabel 2.6. Tabel 2.6. Småbyer i11 kommuner fordelt efter indbyggertal i 1976 og efter graden af udpendling. Småbyer med begrænset udpendling Byer med stor udpendling Under Under indb. indb. indb. indb. indb. indb. Antal byer Kilde: Bilag 3, tabel 1. Analysemodel Formålet med analysen er at belyse sammenhængen mellem antallet af arbejdspladser i 8 brancher i 1978 og småbyernes størrelse målt ved folketallet i Tillige kan udviklingen i antallet af arbejdspladser fra 1973 til 1978 belyses. 18

19 Som indikator for antallet af arbejdspladser anvendes omsætningstallet. For virksomhederne, der eksisterede i 1978, er det omsætningen, og for virksomhederne, der eksisterede i 1973, er det 1971-omsætningen, der er opgjort. Omsætningen er imidlertid kun en meget grov indikator for beskæftigelsesudviklingen. For det første fordi lønandelen af omsætningen svinger fra virksomhed til virksomhed og dermed varierer med branche, bystørrelse og årstal. For det andet fordi årslønnen svinger fra ansat til ansat. Til illustration af forholdet mellem omsætningsstørrelse og antal ansatte nævner Håndværksrådets etableringsundersøgelse fra 1980 et tal fra industrien. Driftsregnskabsstatistikken for industrien viser, at lønnen til arbejdere og funktionærer i gennemsnit androg 23,4% af omsætningen i Samme år var den årlige gennemsnitsløn pr. ansat arbejder og funktionær kr. Det giver en omsætning pr. beskæftiget på kr. Omsætningen i en branche er lig produktet af antallet af virksomheder og omsætningen pr. virksomhed. For yderligere at uddybe analysen belyses tillige udviklingen i disse to nøgletal. Tallene er vist i bilag 3. I det følgende beskrives sammenhængen mellem på den ene side størrelsen af disse tre nøgletal i 1978 (for omsætningen dog 1977) fordelt på 8 brancher og på den anden side bystørrelsen. Desuden beskrives udviklingen fra 1973 til 1978 (for omsætningen dog 1971 til 1977). Virksomhedernes omsætning Opgørelsen over omsætningsudviklingen fra 1971 til 1977 er ikke renset for prisudviklingen, hvorfor en stigning godt kan dække over et fald målt i producerede mængder. Det er således ikke muligt at sammenligne de forskellige brancher på grund af forskellig prisudvikling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at bygge- og anlægsbranchen har haft en usædvanlig stor vækst i de rene landdistrikter. Den skyldes formentlig, at netop i 1977 var der en meget høj bygge- og anlægsaktivitet i landbruget. Antal virksomheder Der har i undersøgelsesperioden 1973 til 1978 været en svag vækst i antallet af virksomheder. Den er for det første ujævnt fordelt mellem brancherne. Den største fremgang er sket i brancher - 19

20 ne: restauration-hotel, industri og bygge-anlæg. Derimod har kononialhandlen haft et faldende antal virksomheder. For det andet er væksten ujævnt fordelt mellem forskellige bystørrelser. Det er de lidt større småbyer med over 500 indbyggere, og det er de rene landdistrikter, som har haft vækst i antallet af virksomheder, mens de små byer med under 500 indbyggere har haft et faldende antal. Denne tendens træder især frem i industri og engroshandel. Bygge- og anlæg er vokset nogenlunde lige meget i de fleste byklasser. Omsætning pr. Omsætningen pr. virksomhed i de forskellige brancher og bystørvirksomhed reiser i 1973 (1971) og 1978 (1977) er vist i bilag 3. En gennemsnitlig omsætningsfremgang for virksomheder i en byklasse kan dels skyldes flere virksomheder og dels skyldes en stigning i omsætningen pr. virksomhed. Undersøgelsen viser, at langt den overvejende del af omsætningsfremgangen kan forklares ved en stigning i den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed. En stor del af fremgangen skyldes ikke stigende produktion, men alene højere priser. Desuden har der i perioden været en stigende produktivitet. Udviklingen i omsætningen pr. virksomhed har stor betydning, når forskydninger mellem de forskellige bystørrelser skal beskrives. Omsætningen pr. virksomhed i 1978 samt udviklingen fra 1973 til 1978 beskrives i det følgende for de enkelte erhverv. Industrien viser en tendens til større omsætning pr. virksomhed, jo større byen er. Der er ikke nogen systematisk sammenhæng mellem væksten i omsætning pr. virksomhed og bystørrelse. I 1977 er bygge- og anlægsbranchen præget af store virksomheder i landdistrikterne. Virksomhedsstørrelsen ligger ikke alene over gennemsnittet for de undersøgte byer, men også over landsgennemsnittet. En af forklaringerne på dette kan som før nævnt være det store landbrugsbyggeri. Samme forhold er sikkert årsagen til, at den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er steget siden 1971, hvor den lå væsentligt under landsgennemsnittet, til 1977, hvor den lå over landsgennemsnittet. Engroshandelssektorens virksomhedsstørrelse synes ikke at variere systematisk med bystørrelsen. De meget høje gennemsnitstal i 1977 for de rene landdistrikter og byklassen indbyggere skyldes nogle meget store korn- og foderstofselskaber, som påvirker gennemsnittene væsentligt. Kolonialforretningerne i de rene landdistrikter og de små byer med under 500 indbyggere er mindre end i de større byer. Forretningerne i undersøgelsens stør- 20

21 re byer med mellem 500 og indbyggere er igen mindre end gennemsnittet for hele landet. Dette billede er tydeligere i 1977 end i 1971, fordi væksten i perioden var mindst i landdistrikterne og i de små byer og størst i de lidt større byer. Undersøgelsesområdet havde en vækst, der kun lå på omkring det halve af landsgennemsnittet. Enhederne i øvrig detailhandel, som omfatter forretninger med varer som tekstil og beklædning samt øvrige udvalgsvarer, er større i småbyer med til indbyggere sammenlignet med enhederne i byer med stor udpendling og de helt små byer. Detailhandelsenhederne i undersøgelsesområdet er i gennemsnit godt og vel halvt så store som detailhandelsenhederne i hele landet. I restaurations- og hotelbranchen viser billedet en stigende omsætning pr. virksomhed, jo større byen er. Undersøgelsesområdets virksomheder er mindre end gennemsnittet for hele landet. Vognmandsbranchen viser en svag tendens til størst omsætning pr. virksomhed i de større småbyer. Der er ikke nogen markant forskel på virksomhederne i undersøgelsesområdet og i hele landet. De største virksomheder i branchen reparation og service ligger i de større småbyer, som samtidig har haft størst vækst fra 1971 til Virksomhedsstørrelsen i undersøgelsesområdet ligger under landsgennemsnittet. Sammenfatning Med de tidligere nævnte forbehold viser undersøgelsen af de 11 kommuners småbyer og landdistrikter et billede med stigende virksomhedsstørrelse, jo større byen er. I bygge- og anlægsbranchen har virksomhederne i landdistrikterne haft en meget stor gennemsnitlig omsætning i 1977, hvilket delvis kan forklares med store investeringer i byggeriet i landbruget dette år. Denne formodning understøttes yderligere af en lille virksomhedsstørrelse i 1971, hvor landbrugsbyggeriet lå på et lavere niveau. Alle brancher på nær bygge- og anlægsbranchen havde en lavere omsætning pr. virksomhed i de undersøgte byer end i hele landet. Udviklingen Undersøgelsen tyder på en tendens til større fremgang fra 1971 til 1973 til i den totale omsætning pr. branche i de større småbyer end i de mindre småbyer og landdistrikterne. Billedet er dog uklart i en række brancher - f.eks. industri - men det modsatte billede med størst omsætningstilvækst i de små byer findes ikke i nogen branche. Der tegner sig ikke noget klart billede af sammenhængen mellem bystørrelse og udviklingen i omsætning pr. virksomhed fra

22 til For branchen reparation og service er der dog en svag tendens til større stigning, jo større byen er. Heller ikke udviklingen i antallet af virksomheder inden for de forskellige brancher viser noget systematisk billede sammenholdt med bystørrelsen. Tværtimod er det endnu mere uklart end sammenhængen mellem udviklingen i omsætning pr. virksomhed og bystørrelse. 22

23

24 3. Landbrug 24

25 Landbruget har haft stor betydning for landsbyerne og har det for- tsat. Det gælder beskæftigelsesmæssigt, hvor landbruget har en direkte effekt, foruden en indirekte virkning ved den erhvervsservice, der er knyttet til landbruget i form af smedie, mejeri, grovvareforretning m.v. Landbruget og landsbyen Samtidig udgør landbobefolkningen en del af efterspørgselsgrundlaget for de serviceaktiviteter, der henvender sig til husholdningerne og familierne. Konfliktmulig heder I det åbne land kan landbrugsbedrifterne moderniseres stort set uden konflikter med andre interesser. I landsbyerne kan nybyggeri, bevarende bestemmelser og miljølovgivningen derimod give anledning til problemer for landbruget. På den ene side lægger en del af landsbyens beboere vægt på de rekreative værdier i landsbymiljøet. På den anden side lægger en række bestående virksomheder - især landbruget - vægt på fortsat at have mulighed for at kunne fungere og foretage den nødvendige modernisering og udbygning af virksomheden. Begge befolkningsgrupper har en vis interesse i, at byen har det tilstrækkelige befolkningmæssige grundlag, så den kan bevare et rimeligt serviceniveau, men det er ofte tilflytterne, som stiller krav om ændringer på forhold, som de hidtidige beboere har levet med. Disposition I det følgende belyses landbrugets udvikling i de senere år med særlig vægt på den beskæftigelsesmæssige udvikling. Dernæst omtales fysiske og miljømæssige forhold omkring landbrugsbedrifter, og tilsidst fremlægges nogle skøn for udviklingen i landbruget i de nærmeste år, bl.a. for at belyse virkningerne på beskæftigelse og befolkningen i landdistrikterne. Landbrugsbefolkningens betydning som efterspørger af service behandles i andre sammenhænge i landsbykommissionens øvrige delbetænkninger. 25

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens Publication date: 2004 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET 26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj 7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG 26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Iværksætteri i Danmark

Iværksætteri i Danmark 8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere