Fælles. Autismespektrum forstyrrelser ADHD

Transkript

1 kursus avis Fælles Autismespektrum forstyrrelser ADHD

2 Foran dig ligger fælles kursuskatalog , Autisme Spektrum Forstyrrelser ADHD. Det er det sjette år i træk, vi udgiver et fælles kursuskatalog i Midtjylland, og vores hidtidige erfaringer med dette kursusudbud er gode. Antallet af tilmeldinger og tilbagemeldingerne fra deltagerne tyder på, at kursusudbuddet er blevet vel mod taget og at kurserne har haft postitiv betydning for de personer, der har deltaget. Da vi startede det fælles kursuskatalog, var det med den erklærede hensigt, at kurser med et højt fagligt niveau ville bidrage til den stadige udvikling af den indsats, der hver dag ydes overfor mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser eller ADHD. Vi tror også på, at et fællesskab mellem institutioner i den midtjyske region om udbud af kurser til professionelle og på rørende vil øge mulighederne for at fastholde et fagligt netværk på tværs af kommunegrænser og forvaltningsenheder. Det er vores oplevelse, at det fælles kursuskatalog understøtter begge dele. Vi håber også, at det er deltagernes oplevelse. Vi håber ligeledes, at det nye kursuskatalog indeholder et eller flere kurser, som falder i din smag, og som vil give dig et input til det daglige arbejde. God fornøjelse med læsningen. Jens Frostholm Skoleleder, Langagerskolen, Aarhus Ruth Peters Lehm Forstander, Heimdal, Aarhus Lars Aarup Jensen Forstander, Hinnerup Kollegiet Bjørg Pugholm Leder, Specialbørnehaven Skovbrynet Jeppe Hansen Forstander, Hilltop 2 Langagerskolen

3 Langagerskolen 4 Heimdal 16 Hinnerup Kollegiet 24 Specialbørnehaven Skovbrynet 30 Hilltop 36 Tilmelding 38 3

4 Langagerskolen har siden 1989 fungeret som et specialpædagogisk helhedstilbud med integreret skole og SFO for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD. I dag fungerer skolen desuden som videns og kompetencecenter på det specialpædagogiske område, både herhjemme og internationalt. Vi baserer vores gode resultater på et helhedssyn ift. barnets unikke behov, en individuel tilpasset pædagogik, et godt forældresamarbejde og fagligt velkvalificerede medarbejdere. Den pædagogiske indsats på skolen bygger på neuropsykologisk viden og er blandt andet inspireret af filosofien i TEACCH, STUDIO III og ATLASS. Skolen ligger i Viby J og hører under Århus Kommune. Du kan tilmelde dig online på: og eller ved at scanne koden nederst på siden. Husk løbende at tjekke for ændringer eller nye kurser. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Langagerskolen Bøgeskov Høvej Viby J Telefon: Fax: langagerskolen@mbu.aarhus.dk Web: 4 Langagerskolen

5 Langagerskolen har siden 1989 fungeret som et specialpædagogisk skole- og fritidstilbud for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD. Langagerskolen I dag fungerer skolen desuden som videns- og kompetencecenter på det specialpædagogiske område, 3-dages både kursus herhjemme om Autisme og Spektrum internationalt. Forstyrrelser 6 ADHD/Hyperkinetisk Forstyrrelse 6 Vi baserer vores gode resultater på et helhedssyn af Digitale barnets medier unikke i undervisningen behov, en individuelt tilpasset 6 pædagogik, et godt forældresamarbejde og fagligt velkvalificerede medarbejdere. Den pædagogiske indsats Dobbeltdiagnoser og komorbiditet 7 Forældre-SAM-arbejde på skolen er inspireret af filosofien i TEACCH. 7 Sex i hverdagen 7 Skolen ligger i Viby J. og hører under Aarhus Temadage: Piger med autisme 8 Kommune. Når hverdagen stresser 8 Du kan tilmelde dig online på: Sans leg lær 9 og Sociale strategier og social opmærksomhed hos børn med autisme 9 Husk løbende at tjekke Væk appetitten for ændringer på læsning eller og nye skrivning kurser. 9 tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfris tens udløb. Langagerskolen Bøgeskov Høvej Viby J Telefon: Fax:

6 3-dages kursus om Autisme Spektrum Forstyrrelser Der kræves en helt særlig faglig viden og kunnen, når man arbejder med personer med Autisme, uanset deres alder og funktion i øvrigt. Kurset giver vores nyeste viden om, hvad Autisme er og hvilke andre tilstande, der ofte optræder samtidig. Der vil blive arbejdet med den særlige kognitive stil, som mennesker med Autisme tager afsæt i, når de indgår i kommunikation og samspil med deres omgivelser. Ud fra denne forståelse sættes der spot på pædagogiske metoder, som er vigtige for at skabe livskvalitet for mennesker med Autisme og forebygge udfordrende adfærd. Kursusnummer: Kursusleder: LA-05 Margit Mullarkey, skolekonsulent og Lissen Tønnies, psykolog Tidsramme: Dato: Mandag d onsdag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris pr. person: kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart ADHD/Hyperkinetisk Forstyrrelse Hvordan kan vi forstå det, og hvad gør vi? Kurset er et 3 dages kursus over en 3 måneders periode. Kurset vil alle 3 dage tage afsæt i kursisternes egne medbragte problemstillinger og vil veksle mellem oplæg, gruppearbejde, diskussion og erfaringsudveksling. Dag 3: Specialpædagogiske metoder. Hjemmeopgave fremlægges med mulighed for faglig sparring. Gennemgang af forskellige specialpædagogiske og kognitive metoder som fx. impulshæmning, selvregistrering, selvevaluering, motivationssystemer, selvindsigt. Mulighed for selv at afprøve en eller flere af metoderne via gruppearbejde. Målgruppe: Fagfolk Indhold for de 3 dage: Dag 1: Kernesymptomer Gennemgang af opmærksomhed, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner set i relation til udviklingspsykologien. Der gives en hjemmeopgave til dag 2. Dag 2: Adfærd. Hjemmeopgave fremlægges med mulighed for faglig sparring. Oplæg om adfærd: Hvilken adfærd ser vi? Hvordan kan vi forstå den? Hvad har vi af handlemuligheder? Hvordan inddrages børnene/de unge i fht. adfærden? Ny hjemmeopgave gives til dag 3. Kursusnummer: Kursusleder: LA-02 Thue Sommer, pædagogisk vejleder og Hanne Engelbrecht Jessen, børneneuropsykolog. Dato for afvikling: Mandag d Mandag d Mandag d Tidsramme: Langagerskolen Deltagerantal: max. 25 deltagere Pris: kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Digitale medier i undervisningen Kursets målsætning: At tilbyde et indblik i de potentialer der ligger i brugen af digitale læremidler og inddragelse af digital teknologi i specialundervisningen. Målgruppe: Pædagoger, lærere m.fl. der arbejder med børn og unge med specialundervisning Mange børn med funktionsnedsættelser har ofte lettere ved at tage del i undervisningen, når vi inddrager Smartboard, ipad, PC, Mac, smartphone mm. Teknologien er her allerede og skal bruges. Kurset i digitale medier vil skifte mellem didaktiske og pædagogiske indspark og hands-on på teknologi og digitale læremidler. Kom med en konkret case der kan arbejdes med gennem hele dagen, eller kom og få ny inspiration for at kunne inddrage digitale medier i din undervisning. Kursusnummer: Kursusleder: LA-01 Christian Møller Nielsen, IT-vejleder og lærer Tidsramme: Dato: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris pr. person: kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart 6 Langagerskolen

7 Dobbeltdiagnoser og komorbiditet ADHD, ASF, OCD, Tourette, CD, ODD, depression m. fl. der til dagligt arbejder med børn/unge med dobbeltdiagnoser og komorbide tilstande. Hvordan kan vi forstå børn/unge med dobbeltdiagnoser og/eller komorbide tilstande? Hvad betyder der for vores forståelse af det enkelte barn/den enkelte unge med flere diagnoser og hvilke pædagogiske strategier vil hjælpe det enkelte menneske? Vi vil gennemgå kriterierne for de enkelte diagnoser, diskutere A og B diagnoser og hvornår det er en komorbiditet. Ud fra isbjergs-modellen vil vi give en metode til at beskrive barnet/den unges vanskelligheder og ressourcer og herudfra opstille mål for den pædagogiske praksis. Kursusdagen vil veksle mellem oplæg, diskussioner og gruppearbejde. Kurset henvender sig til fagfolk, Hver kursusdeltager skal medbringe en beskrivelse af et barn/ungt menneske med dobbeltdiagnoser, som de bliver udfordret af i deres daglige arbejde. Målgruppe: Pædagoger og lærere Kursusnummer: LA-03 Kursusleder: Hanne Engelbrecht Jessen, børneneuropsykolg og Susanne Hvidtfeldt, skolekonsulent. Tidsramme: Dato: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks 25 deltagere Pris pr. person: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Forældre-SAM-arbejde Sæt spot på og tid af til at fordybe dig i en af hverdagens centrale arbejdsopgaver. Du får viden om psykologiske mekanismer hos forældre til børn med ASF/ADHD bl.a. copingstrategier, erkendelses- og sorgproces, samt hvorledes du kan bruge denne viden i samarbejdet med forældre. Vi vil skærpe din opmærksomhed på dit eget bidrag til SAM-arbejdet. Vi vil drøfte succesparametre. På dette kursus lærer du: Om de usynlige psykologiske processer og livserfaringer, forældre kan have med i deres bagage. Dine egne styrkesider og udfordringer som professionel samarbejdspartner. Værktøjer til et succesfuldt samarbejde. Målgruppe: pædagogisk personale. Kursusnummer: Kursusleder: LA-07 Birgit Isene, psykolog, Langagerskolen Tidsramme: Dato for afvikling: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Sex i hverdagen Pubertet og seksualundervisning hos børn & unge med ADHD og/eller ASF mulighed for erfaringsudveksling med de øvrige kursister. Hvad er seksualitet egentlig? Hvordan forholder vi os som lærere og pædagoger til børn og unges seksuelle udvikling? Hvordan taler man med børn og unge om deres og andres seksualitet? Hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt? Hvilken betydning har puberteten for børn og unge med ASF og/eller ADHD? og foregår det på en anden måde end hos andre børn og unge? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret i løbet af dagen. Kurset vil veksle mellem teoretisk oplæg og fremvisning af konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med emnet pubertet og seksualitet. Endvidere gennemgår underviser emner som lovgivning og seksualpolitik. Der vil på kurset være et gruppearbejde med udgangspunkt i kursisternes egne holdninger samt NB! Der vil på kurset blive vist filmklip, som nogle kan finde anstødelige! Målgruppe: Fagfolk Kursusnummer: Kursusleder: LA-09 Thue Sommer, Seksualvejleder og pædagogisk vejleder Dato: Mandag d Tidsramme: Langagerskolen Deltagerantal: Max. 25 deltagere Pris: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart 7

8 Temadage: Piger med autisme Forskningen viser, at flere og flere piger opfylder kriterier for en autisme diagnose? Vidste du at autisme hos piger ofte kommer anderledes til udtryk end hos drenge? Vidste du at autisme hos piger derfor ofte kan mistolkes, som noget andet depression, mental retardering eller lignende? Vidste du at delt viden giver bedre indsatsmuligheder? Dagene er tilrettelagt således, at der bringes forskellige temaer ind, der alle relaterer sig til viden, erfaringer og udfordringer for piger med autisme og deres netværk. Der vil være gruppearbejde og drøftelser knyttet til hvert tema. Teamdagene giver dig: Viden om hvorledes autisme kan komme til udtryk hos piger på forskellige tidspunkter i livet. Indsigt i hvorledes livstemaer kan komme til udtryk hos piger med autisme og hvilken betydning det har for pigernes professionelle og personlige netværk.? Målgruppe: pædagogisk personale der har fokus på piger med autisme og mod på at dele erfaringer og drøfte temaer fra dagene. Der inviteres foredragsholdere til udvalgte temaer. Dag 1. Hvilke forudsætninger har pigerne med autisme? Hvorledes kan vi forstå og arbejde med selvforståelse? Hvordan beskriver forælder piger med autisme? Dag 2. Hvordan arbejder vi pædagogisk med pigerne? Hvilke udfordringer kan pigerne og deres familier have hhv. i barndommen, ungdommen og i voksenlivet? Hvad ved vi om seksualitet og piger med autisme? Hvilken indsats kan der være brug for? En personlig beretning om at vokse op med autisme. Kursusnummer: Kursusleder: LA-12 Birgit Isene, psykolog, og Birgit Willum Jensen, pædagogisk vejleder, Langagerskolen. Tidsramme: Dato for afvikling: Mandag d Tirsdag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 30 deltagere Pris: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Når hverdagen stresser Et kursus om stress hos mennesker med ASF og/eller ADHD og om stress blandt fagfolk handlemuligheder i forhold til at skabe en stressforebyggende tilgang. Stress er gennem årene blevet hvermandseje og begrebet bliver brugt om alt fra voldsomme fysiske tilstande til travlhed i hverdagen. Men er der mening i at det er så et bredt begreb? Og hvorfor inddrage begrebet i et specialpædagogisk felt og hvad kan vi bruge det til? Der findes utallige af undersøgelser, der påviser, hvordan stress kan påvirke mennesker biologisk, psykologisk og neurologisk. Kurset vil ud fra ATLASS-tilgangen tydeliggøre, hvordan stress påvirker psyken og kroppen og hvilken indflydelse det kan have på den pædagogiske kvalitet, man som medarbejder kan yde. Du får: Viden om stress på forskellige planer både i forhold til neurotypiske mennesker og mennesker med ASF/ADHD Indsigt i dine egne handlemønstre og inspiration til at bruge denne viden konstruktivt En gennemarbejdet handleplansstruktur, der kan guide dig igennem en stressforbyggende indsats. Målgruppe: Fagfolk der arbejder med mennesker med ASF/ADHD eller lignende diagnoser Der vil gennem gruppearbejde, øvelser, oplæg og diskussioner blive arbejdet frem mod, at deltagerne får en tydeligere indsigt i egne handlemønstre og behov i stressede situationer. Kurset vil også sætte stressforståelsen i spil i forhold til mennesker med ADHD/ASF. Forstår vi deres handlemønstre bedre, hvis vi anvender en stressforståelse? Kan man overhovedet arbejde med udvikling hos en stresset person? Og hvilken betydning har det, at man er født med en anderledes udviklingsprofil? Der vil også blive gennemgået en stress reduktionsplan, der kan være med til at tydeliggøre stressområder hos personen man arbejder med og giver Kursusnummer: Kursusleder: LA-10 Hans Kastbjerg, pædagogisk vejleder Tidsramme: Dato: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: maks 18 deltagere Pris pr. person: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart 8 Langagerskolen

9 Sans leg lær Sansemotoriske vanskeligheder Autisme Spektrum Forstyrrelser eller ADHD Lærer du bedst gennem praksisøvelser? Har du i din dagligdag oplevet børn med uforståelig fysisk adfærd? Hyperaktive eller passive? Hvordan tilpasser du din undervisning så børnene har muligheder for gode oplevelser med fysiske aktiviteter? Du vil efter kurset have ideer til konkrete aktiviteter som umiddelbart kan omsættes i din daglige praksis. Vægtning mellem teori og praksis vil på kurset være 25% teori og 75% praksis. Kurset indeholder: Introduktion omkring sansemotoriske vanskeligheder hos børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) eller ADHD. Præsentation og afprøvning af forskellige fysiske aktiviteter. Hvad du kan bruge de forskellige idrætsfaciliteter til redskaber boldspil m.m. Hvilke lege og redskabsbaner kan bruges. Du vil få forevist og selv komme til at afprøve konkrete undervisningsforløb. Du vil få brug for dine kreative evner. Der kræves ingen særlige motoriske forudsætninger for at være med. Alle kan deltage. Du skal forvente at få sved på panden undervejs. Det vil være en fordel at have tøj og sko med, som er velegnede til fysisk bevægelse. Kursusnummer: Kursusleder: LA-06 Regnar Hintze Thisted, skolekonsulent Tidsramme: Dato: mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris pr. person: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Sociale strategier og social opmærksomhed hos børn med autisme At lære at være sammen med På denne halve temadag vil du få en introduktion til den sociale hjerne ud fra den neuropsykologiske viden. Denne viden perspektiveres til konkrete inter ventionsformer, der kan understøtte (førskole) barnet med autisme i at rette fokus mod sociale informationer og samvær mellem mennesker. Undervejs vil du blive inviteret ind i gruppedrøftelser om betydningen af den sociale hjerne og sociale kompetencer for det enkelte barn med autisme og for barnets familie, etiske dilemmaer mm. Dette kursus giver dig: Introduktion til den sociale hjerne ud fra et neuropsykologisk perspektiv. Indsigt i pædagogiske interventionsformer, der specifikt er rettet mod sociale kompetencer og kontakt mellem mennesker. Forståelse for etiske og metodiske dilemmaer. Målgruppe: Temaet henvender sig til pædagogisk personale, der er nysgerrige overfor autisme og social udvikling samt ønsker at drøfte dette med andre. Kursusnummer: Kursusleder: LA-08 Susanne Hvidtfeldt, skolekonsulent og Birgit Søgaard Isene, psykolog, Langagerskolen Tidsramme: Dato for afvikling: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris: Kr inkl. let frokost Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart Væk appetitten på læsning og skrivning Er din livret læseundervisning for børn med ASF/ADHD? Er du sulten efter konkrete ideer og teoretisk viden om dette? Vi tilbyder en faglig formiddag med: Et sammenkog af almen læseteori og input om læseundervisning for børn med ASF/ADHD Smagsprøver på materialer og konkrete redskaber til dit arbejde med elevens læseudvikling Et vindue til Langagerskolens hverdagspraksis: Hvordan kan en dansktime se ud? Som deltager på kurset er du: Lærer/pædagog i indskolingen eller mellemtrin Særligt passioneret ift. læseundervisning med dine elever Indholdet er en buffet af teorioplæg og præsentation af forskelligt undervisningsmateriale samt metoder. Der vil være gruppearbejde, hvor du får mulighed for at bringe dig selv, din erfaring og nysgerrighed i spil. Kursusnummer: Kursusleder: LA-04 Morten Lindelof, lærer og Line Skovbjerg, skolekonsulent Tidsramme: Dato: Mandag d Langagerskolen Deltagerantal: Maks. 25 deltagere Pris pr. person: kr inkl. let morgenanretning Tilmeldingsfrist: 4 uger før kursusstart 9

10 Tema-tider I løbet af skoleåret vil vi udover vores kurser også løbende indbyde til tema dage eller aftener, hvor vi vil sætte spot på emner der er aktuelle eller væsentlige i den specialpædagogiske debat. Så hold godt øje med din mailbox eller kig løbende ind på vores hjemmeside: Sociale historier En tema-eftermiddag der sætter fokus på at få teoretisk indsigt i sociale historier og give inspiration til bruge sociale historier som pædagogisk redskab i arbejdet med børn/unge med ASF/ADHD Der vil blive sat fokus på hvordan indholdet til en social historie bliver til. Hvad vil vi informere om, når vi vil bruge sociale historier som led i undervisningen. Og hvordan kan denne indsigt gives videre til barnet/ den unge man arbejder med. Eksekutive funktioner (Barkley) Hvordan kan vi ud fra Barkleys teori om eksekutive funktioner og opmærksomhed forstå mennesker med ADHD? Kan det give os en forståelsesramme og handlemuligheder i den pædagogiske hver dag? Aftenen vil byde på oplæg om Barkleys teori og eksempler på pædagogiske interventioner, der kan understøtte en udvikling hos børn og unge med ADHD. Skolevægring Tema-dagen vil sætte fokus på de årsager der kan være omkring skolevægring. Det viser sig ofte at være komplekst og kræver en dybdegående indsats for at få ændret mønstret. Der vil være oplæg fra vejledere, pædagoger og lærere der har arbejdet med elever der har haft svært ved at komme i skole. Ligeledes vil en tidligere elev der har haft svært ved skolegangen fortælle sin historie og hvad der hjalp ham. Sprog og kommunikation Hvordan udvikler vi vores sprog og hvilken betydening har det for vores kommunikation? Hvordan er det forskelligt fra mennekser med ADHD/ ASF? og hvad betyder det for vores pædagogiske forståelse og indsats. Eftermiddagen vil være en blanding mellem oplæg og diskussionsgrupper Den etiske fordring Der sættes fokus på det dynamiske samspil mellem personlige, faglige og organisatoriske værdier og metoder, så du bliver mere klar på, hvem du er som fagperson, kollega og medarbejder på din institution. 10

11 Mobil læring i specialskolen Af Christian Møller Nielsen, Langagerskolen Som så mange andre skoler, har vi på Langagerskolen kastet vores interesse på mobil læring og dermed ipaden. Ikke så meget fordi det er en ipad, men fordi det er den bedste computer med en berøringsfølsom skærm på markedet lige nu. De pædagogiske og læringsmæssige potentialer der er forbundet med mobil læring gør, at vores undervisning og aktiviteter kan få en helt ny og skarp profil som vi kan målrette vores elever. Vi kan tage hensyn til de sansemæssige behov vores elever har. Vi kan inddrage multimodalitet på en ny og interagerende måde. Vi kan være kreative og publicere vores produkter hurtigt og samtidig i en kvalitet som er meget høj. Men der er også meget en ipad ikke kan! Vi kan nemt forfalde til at være ukritiske omkring de mange, mange applikationer der findes. Derfor vil vi på Langagerskolen se nærmere på hvad en ipad kan. ipad i praksis Et af tiltagene i vores bestræbelser på at kvalificere vores pædagogiske arbejde med ipaden er vores blog wordpress.com, hvor vi samler de gode applikationer og historier i det pædagogiske arbejde med ipaden. Det er ikke de lange teoretiske udredninger omkring de bagvedliggende tanker og ideer som vi udruller på bloggen, men i højere grad vores hverdagsbetragtninger og praksiserfaringer om hvor en ipad kan gøre en forskel. Et eksempel på brugen af ipad i en pædagogisk sammenhæng er en pædagog der skal holde møde med forældre og gerne vil vise hvad deres barn kan, når hun er her på Langagerskolen. Hvis forældrene til eleven havde været inviteret ind i gruppen, ville de ikke have set hvad vi ser, idet de vil være en forstyrrende faktor. Men ved at optage film med en ipad havde pædagogen mulighed for at vise forældrene, hvad vi ser hver dag. Den store skærm gør desuden at hun ikke skule til at overføre fra digitalkamera el. lign og til computer, men hun kunne vise filmen direkte på skærmen. Det bliver nemt og let tilgængeligt at lave dokumentation og viderebringe til de der har interesse heri. Derudover kræver det heller ikke megen instruktion til det pædagogiske personale som af og til ikke er så stærke i brugen af teknologi. Undervisningsmæssigt er ipaden fuldt berettiget på Langagerskolen. Vi skal blot holde os for øje ikke at lade den blive endnu en spilplatform, men i stedet åbne op for de muligheder der ligger i den berøringsfølsomme skærm. Kameraet, mikrofonen, skærmen og den lette tilgængelighed gør at en elevgruppe som typisk er beskrevet som letafledelig og med et meget lille koncentrationsspænd kan fastholdes i en læringskontekst i længere perioder. Der er ofte ikke mange forstyrrende elementer i arbejde på den lille skærm. Eleven og læreren har mulighed for at trække sig tilbage hvor der er ro, eller eleven kan sidde i sofaen eller i puderne, hvis det styrker læringen. Der er altså blevet flere muligheder for at målrette undervisningen til den enkelte elev. Men hvordan nu med den socialpædagogiske del af læringen på Langagerskolen? Da eleverne ikke har råderet over egen ipad har vi endnu ikke haft mulighed for at lade eleverne bruge den som decideret støtte i stedet for et skema, eller en kalender. Det er vores næste mål for arbejdet med de af eleverne på Langagerskolen som vi vurderer vil få gavn af et individuelt system at de skifter til ipad, så at sige. Fremadrettet brug Når vi på Langagerskolen kigger i den digitale spåkugle, er der ikke megen tvivl om at det er den berøringsfølsomme skærm-computer vi vil komme til at bruge. Men om den hedder ipad eller andet er selvsagt usikkert. Som lærere og pædagoger skal vi være bedre til at opstille vores didaktiske mål før vi inddrager teknologien i vores undervisning. Vi skal være bedre til at kortlægge elevernes vanskeligheder før vi inddrager teknologien. Men vi stadig huske at lege med ny teknologi, så vi lærer den at kende. Vi skal stadig spille på den, læse med den og bruge den som vi er vant til, og samtidig skrive os bag øret hvad de gode spil kan og hvor den har værdi. Vi skal notere os de gode applikationer som kan støtte vores elever i en til tider uoverskuelig hverdag. Og så skal vi dele vores viden med hinanden. Ingen i dag ved alt. Ingen kender alle de gode applikationer. Ingen i dag kender alle de gode anvendelsesmuligheder for ipaden. Vi kommer gerne til jer Har du fundet inspiration i vores katalog? Er der kurser hvor du tænker, dem skal jeg bare have eller det er det næste skridt for mit team, afdeling eller institution? Ønsker du at skabe det bedste fundament for implementering? Så lad os give dig et tilbud på et kursus holdt hos jer og specielt sammensat for jer. Vi har 20 års erfaring med undervisning, vejledning og rådgivning indenfor ASF/ADHD feltet. Det giver os en god bred vifte af viden og værktøjer som kunne være relevante for dig og dine kollegaer. At alle har et fælles ståsted har vist sig at være en af de væsentligste grunde for at en forandring eller nyerhvervelse af viden kan forankres. Vi kan sammensætte alt fra korte oplæg om et specifikt emne til længerevarende forløb om ASF/ADHD. Vi har således været med til etablere pædagogikken ved nystartede afdelinger. Vi har holdt inspirations oplæg for forældre eller personalegrupper, afholdt pædagogiske dage, ført løbende vejledning med enkeltpersoner team eller afdelinger og gennemført både grund og overuddannelser i forhold til ASF/ADHD. I nogle tilfælde har alle undervisningsformer været i spil for at skabe den bedst mulige forandrings- og implementeringsproces. På Rosenvængets skole i Viborg har vi været involveret i et sådan samarbejde. Kontakt gerne skoleleder Anne Borup Svendsen eller pæd. afd. leder Niels Lund for nærmere information. 11

12 Iløfge en udnerøseglse på Cmabridge Uinervtisy, er det liegydligt, hivlken rkækefløge bosgatervne i et ord såtr i, det esneste der beyt-der noget er, at det frøstse og det sdiste bosgatv såtr på den rigitge palds. Retsen kan vræe et sotr rod 12 Langagerskolen

13 Hvordan tester man læsning? Spot på at kunne læse og på læsetests Af skolekonsulent, Line Skovbjerg, Langagerskolen Hvordan arbejder Langagerskolen med afdækning af elevernes læsekompetencer? I hvilke situationer kan det give mening at anvende læsetests til Langagerskolens målgruppe? Hvad kan det skyldes, at læsning kan være så svært for en del af Langagerskolens elever? At beskæftige sig med, hvad der er vigtigt for en god læseundervisning inden for vidtgående specialundervisning, kan sammenlignes med at sidde med en Babushkadukke. Babushkaerne, er de russiske træfigurer af kvinder i nationaldragter, der er delt på maven. Når man åbner dukken, finder man en ny dukke indeni. Sådan er det med læsning og forklaringer på de særlige læseudfordringer elever med ASF/ADHD-vanskeligheder kan have. Med den konkrete babushkadukke, ved jeg, at der vil komme et tidspunkt, hvor dukken ikke kan blive mindre, og dermed er der sat stop for legen og der kommer ikke flere overraskelser. Det stikmodsatte forekommer mig, når jeg leger med temaet læsning hos vores elever. Desto mere jeg beskæftiger mig med emnet, desto flere og flere dukker samt flere og flere interessante spørgsmål og vinkler kommer frem. Det er virkelig en spændende leg, men også krævende, kompleks og vanskelig at forklare endegyldigt. Læsetests Der findes ikke et decideret testmateriale i læsning til børn med ASF/ADHD. Det er heller ikke muligt at lave et enkelt materiale, som vil kunne passe til alle vores elever. Når der foretages læsetest med vores elever, er det derfor vigtigt, at man udover at kende selve testen også kender den enkelte elev og elevens forcer, interesser og vanskeligheder rigtig godt. Det er vigtigt, at denne viden danner baggrund for både at tilrettelægge det bedste testmiljø og for at få et brugbart udbytte af testen. Ofte oplever vi, at når vi anvender en test på en elev, må vi spørge os selv, hvorvidt det egentligt er elevens læsning eller det er elevens autisme/ ADHD vi tester. Det er meget vanskeligt at skille disse ting ad og alle informationerne hænger i sidste ende sammen. På Langagerskolen har vi derfor ikke en formaliseret testkultur. Der er ikke bestemte læsetest, som skal anvendes på bestemte klassetrin, når det drejer sig om en kvantitativ afdækning af vores elevers forudsætninger for at lære at læse. Som udgangspunkt tilstræbes det, at der i undervisningen arbejdes ud fra et overordnet afsæt i det vi kalder assessment, som er et pædagogisk værktøj. Det kan bruges til at få overblik over den enkeltes forudsætninger, behov og nærmeste udviklingspotentialer. Det bruges også til at blive klogere på, hvilke undervisningsmæssige udfordringer læreren/pædagogen bedst kan møde eleven med. Vi anvender i den forbindelse testmaterialer hos enkelte elever i forbindelse med afdækning af forudsætninger for læsning. I arbejdet med at undersøge flere elementer i discipliner omkring læsefærdigheder hos vores elever, har vi, ligesom andre folkeskoler i Danmark, adgang til en række formelle testmaterialer, som enten den enkelte lærer kan gøre brug af, eller som læreren anvender i samarbejde med skolens konsulenter. Indgangsvinkler til temaet læsning Selve disciplinen at kunne læse kan aldrig anskues som en isoleret størrelse. Med dette mener jeg for det første, at ligegyldigt hvad der læses, så bygger denne færdighed på en del grundlæggende sproglige kompetencer, som den enkelte gerne skulle have udviklet gennem opvæksten. Det kan f.eks. være, at kunne: opfatte talelyde, tolke det man hører og forstå det, have et begrebsapparat/ordforråd, huske ord, finde frem til ord, formulere sig, udtale så andre forstår det man siger, m.m. For det andet, er det særlig vigtigt at huske, at når vi læser, så læser vi altid om noget. Det betyder at udbyttet af vores læsning er afhængig af områder som f.eks. opmærksomhed, hukommelse og interesser. Alle disse områder er vigtige at have i tankerne, når vi gerne vil lære børn at læse. Dette gælder for alle børn og det er klart, at hvis børnene har særlige vanskeligheder inden for nogle af disse områder, kan det besværliggøre deres måder at lære at læse på. Omvendt kan tidens pædagogiske trend med overskriften vi skal arbejde med læsning i alle fagene siges at matche Langagerskolens helhedstænkning rigtigt fint. Det kan være vanskeligt målbart at afgøre, hvornår en elev kan læse. Er det når eleven kan læse sit skema? Er det når eleven kan læse en side i en avis? Er det når eleven kan læse sin yndlingsbog? Er det kun når man vil/tør læse højt for læreren? Personale, forældre og elever har særlige opfattelser herom, som også må tages i betragtning og nogle gange må der justeres på dem, så både elever, forældre og personale får øje på de små fremskridt. Et kort svar på spørgsmålet: Hvad kan man, når man kan læse? vil være, at man med læsning mestrer to discipliner: 1) Afkodning dvs. at kunne afkode de forskellige bogstaver i alfabetet og kunne sætte dem sammen og udtale de lyde som bogstavkombinationerne er udtryk for. 2) Læseforståelse dvs. vekselvirkningen mellem læserens læsning og konstruktion af mening ud fra en skreven tekst. I arbejdet med målgruppen inden for ASF/ ADHD, bliver læsning en noget kompleks størrelse. Skolens elever er meget forskellige og har vidt forskellige kompetencer, også når vi undersøger elevernes læsefærdigheder. Et overordnet indtryk er, at der er en del af vores elever, der kan virke forsinkede i deres læseudvikling. Det betyder, at det er relativt sent i deres skolegang, at de oplever, det at kunne læse. 13

14 Hvad er overordnet karakteristisk for elever med ADHD-vanskeligheder if. til læsning: Personer med ADHD-vanskeligheder karakteriseres ved en svag arbejdshukommelse og vanskeligheder vedr. de eksekutive funktioner. Det betyder, at de kan have særligt svært ved at veksle mellem læsestrategier, lære at danne ordbilleder, mestre fonetiske regler, genkende og stave ord, der endnu ikke er en del af ordforrådet. Dermed kan vanskeligheder med afkodning gøre sig gældende. Personer med ADHD kan have vanskeligheder med læseforståelsen, idet de kan have svært ved at uddrage mening af ord og tekst samt huske det de har læst. Hvad er overordnet karakteristisk for elever med ASF if. til læsning: Et hyppigt kendetegn for mennesker med ASF er vanskeligheder i den begrebsmæssige udvikling. Dvs. forståelsen af, at f.eks. ord og billeder er repræsentationer af faktiske ting, fænomener, begivenheder. ASF er ikke knyttet sammen med kognitive vanskeligheder som influerer på afkodning. dvs. afkodning skulle ikke være et typisk problem for et menneske med ASF. Personer med ASF har deres specifikke vanskeligheder inden for læseforståelsen. Dvs. at uddrage en mening ud fra en læst tekst og selv kunne konstruere en mening. Personer med ASF kan have særligt svært ved at veksle mellem forskellige læsestrategier. Testforløb for 3. klasse et eksempel fra Langagerskolen I skoleåret 2009/2010 blev der etableret et forløb, hvor det var målet at alle Langagerskolens 3.klasseelever skulle testes i deres læsefærdigheder ud fra et formelt test materiale. I alt 14 elever i 3.klasse blev testet med læseprøver af forskellig art. Her blev det vurderet individuelt, hvorvidt testen skulle være en Ordstillelæsningsprøve (OS) eller om det skulle være en Sætningslæseprøve (SL). Det er læseprøver som kommunerne i Danmark anvender fra ca. 1. kl. til ca. 5. kl. Ingen af prøverne indeholder krav om højtlæsning, og de har alle betegnelsen gruppeprøver, da de er beregnet til at blive brugt i en hel klasse ad gangen. På Langagerskolen har vi brugt prøverne individuelt eller i mindre grupper. Målet var at undersøge, hvordan testene kunne være anvendelige hos os. Vi ønskede indblik i, hvorledes lærerne kunne få relevant viden om elevens læseforudsætninger ved brug af de udvalgte tests. 3 elever blev testet med SL60, som er den prøve man i andre skoler typisk anvender til alle 3.klasses elever. 2 elever befandt sig højere end dette niveau, og blev derfor testet med SL40. De resterende 9 elever var blevet testet med OS64 og OS120, dvs. materiale der typisk anvendes fra 1. kl til 3. kl. Samlet set tegnede der sig et billede af, at tiden var en faktor, der vanskeliggjorde at prøven blev anvendt så formelt, som det oprindeligt er tiltænkt. Lærerne udregnede rigtighedsprocenten for hver elevs læsning, men det viste sig hurtigt, at der ikke fremkom særlig brugbare informationer derfra. Det var derimod de kvalitative iagttagelser, som lærerne havde gjort, som viste sig at være mere interessante. Det gav bl.a. lærerne indsigt i nogle elevers tendens til f.eks. at springe ord over, tolke tegninger forkert eller at de nøjes med at læse enten første eller sidste del af en sætning, hvilket udløste fejlsvar. En af lærernes observationer var, at en stor del af eleverne, efter lærernes vurdering, præsterede bedst når testen var en indlejret del af undervisningen, dvs. fungerede som en del af det øvrige undervisningsprogram, der var planlagt. Nogle elever virkede til at synes, at det var sjovt at lave prøverne, hvilket f.eks. kan skyldes at der er tegninger i materialet, idet sådanne kan signalere, at her kommer noget sjovt. En motivationsfaktor kunne være, at eleverne selv fik lov at vælge farverne på de to blyanter de skulle bruge. Hos andre var kravet om at skifte blyantfarve midt i testen medvirkende til at aflede eleven fra sit fokus på testen. Af særlige iagttagelser var også, at nogle elever selv ville bestemme om de skulle markere med et kryds eller en cirkel på de enkelte tegninger. Nogle elever lagde noget følelsesmæssigt ind i opgaveløsningen. En elev ville f.eks. ikke sætte en streg over de ord, han havde sympati for som bl.a. mor, hest, hund. Alt i alt så det ud til, at lærerne gennem dette testarbejde fik yderligere informationer om deres elevers læsning, hvilket kunne styrke dem i deres valg af opgaver til eleverne og har bidraget med faglige ræsonnementer if. til samarbejdet med kolleger og forældre. Måden testene blev brugt på, kan ses i forhold til det førnævnte assessmentværktøj, hvor det netop er den fleksible måde at præsentere, observere og vurdere elevens måde at arbejde med testmaterialet, som er centralt. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt det formelle testmateriale er den mest effektive måde, at få mere viden om elevens læsning på. Testbatteriet under afprøvning på Langagerskolen De før beskrevne testmaterialer, som vi anvendte til 3.klasses eleverne har forholdsvis mange år bag sig (fra 1983 og 1986). I forsøg på, at få erfaringer med et nyere og individuelt baseret materiale har vi valgt i den kommende periode at afprøve et andet screeningsmateriale, som kaldes Testbatteriet. Udover at Testbatteriet ikke er en gruppeprøve, men individuelt baseret, dvs. til en elev og en prøvetager, karakteriseres dette materiale ved at fokusere på undersøgelse af udvalgte områder inden for sprog og hukommelse. Det betyder, at områder som f.eks. læseforståelse, bogstavkendskab og retskrivning må undersøges med andre testmaterialer, hvis dette søges afdækket. Derimod fokuseres der på elevens evner til at genkende ord, hukommelsens spændvidde, sprog (mobilisering, udtale osv), og evner inden for sproglig forarbejdning. Indtil videre har vi haft for få elever involveret med Testbatteriet til at kunne sige noget generelt om udbyttet af vores resultater. Men når vi kigger materialet efter i sømmene, danner vi hypoteser omkring de enkelte opgavers sværhedsgrad og særlige faldgruber for elever inden for Langagerskolens målgruppe. Opgaverne gives til eleven overvejende i form af mundtlig instruktion. Dette kan præge elevens indsats i en negativ retning, da en del elever med ASF/ADHD ikke kan holde fast i længere auditive meddelelser. Resultatet fra prøven kan således give input til prøvetageren om, hvorvidt eleven profiterer eller ikke profiterer af verbale omgivelser. Enkelte af prøverne understøttes dog også af visuelle elementer, som vi mener er en fordel for denne målgruppe af elever. I tråd med assessment-tænkningen, som jeg beskrev i begyndelsen af denne artikel, skal det nævnes, at der i vejledningen til Testbatteriet også åbnes op for, at screeningsmaterialet kan knyttes sammen med en fortløbende temperaturtagning af elevens kompetencer inden for udvalgte områder. [ ] der er intet i vejen for at bruge den dynamisk, hvor man støtter/hjælper eleven frem til rigtige svar. Næsten rigtige svar eller meget langsommelige svar må på den måde opfattes som elevens potentialer, og derudfra kan der udarbejdes en plan for kommende undervisning 1. På den baggrund mener jeg, at brugen af Testbatteriet kan kobles sammen med vores måder at afdække elevers udviklingspotentialer på. 1 Citat fra Dalgaard, Krogshøj, Lund og Otzen (2004, Lund (red.)): Testbatteriet sprog og hukommelsesprøver, p12 14

15 Afslutningsvis vil jeg gerne slå et slag for at alle, der arbejder med læse- og skriveundervisning tager Klara Korsgaard og Gerd Fredheims opsang til skolen ad notam. Der er to måder at tilegne sig et skriftsprog; læsning og skrivning. Begge dele er vigtige, men vi har i mange år ydet læsningen langt den største opmærksomhed. Nu er det på tide at tage fat på skrivningen, fordi læsning og skrivning understøtter hinanden. Der er meget stor gevinst at satse mere på skrivningen. Børn tilegner sig skriftsproget hurtigere og lettere, når de skriver, for det er lettere for dem at skrive end at læse 2 Som førnævnt kan læsning ikke betragtes som en isoleret størrelse, og i særdeleshed ikke adskilt fra arbejdet med de skriftsproglige færdigheder. Jeg ved ikke om de to damer har ret, når det gælder Langagerskolens målgruppe. Men jeg tænker, at det muligvis kunne være en ny babushka-dukke, der kunne komme frem hos nogle af vores elever, hvis de møder skriftsproglige udfordringer ligeså tidligt, som de møder læsemæssige udfordringer. Hvis du vil du vide mere Astrup, Jonna Mejlvang; Læseforståelse hos børn med autisme, Landsfor-eningen af læsepædagoger, den gule serie nr. 70, 2010 Gathercole, S. et al; Børn, læring og arbejdshukommelse, dansk psykologisk forlag, 2009 Kutcher, M; Børn med blandingsdiagnoser, Dansk psykologisk forlag, 2009 OS 64 er læsning af 64 ord. Testen foregår ved, at der for hvert ord er der 4 billeder. Børnene besvarer opgaven ved at vælge det rigtige ord og sætte en streg over. Den anvendes typisk i slutningen af 1.klasse og 2.klasse med max tidsforbrug på 10 minutter. OS120 er læsning af 120 ord og kan anvendes i 2. og 3. klasse med et max tidsforbrug på 15 minutter. Den foregår på samme måde som OS64. SL60 er læsning af 60 sætninger og anvendes typisk fra slutningen af 2 klasse til begyn-delsen af 4.klasse med max tidsforbrug på 15 minutter. Testen foregår på samme måde som SL40. SL40 er læsning af 40 sætninger og anvendes typisk fra slutningen af 3. klasse til begyndelsen af 5. klasse med max tidsforbrug på 15 minutter. Ved hver sætning er der 5 billeder, børnene besvarer opgaven ved at vælge det rigtige ord og sætte en streg over. Assessment-værktøj: er et redskab, hvor den enkelte lærer/pædagog udvælger en bestemt udfordring, som i dette tilfælde kunne omhandle en disciplin inden for læsefærdigheder. Eksempelvis; genkender barnet alle bogstaver i alfabetet? (små, store, maskinskrevne, håndskrevne etc.). Arbejdshukommelse: er den del af hukommelsen du bruger/ikke bruger, når du f.eks. går ud i køkkenet efter en kop kaffe, men når du står i køkkenet har du glemt hvad du skulle De eksekutive funktioner: er de evner vi bruger, når vi skal foretage os noget, der ligger udenfor de vante rutiner. F.eks. hvis du skal planlægge en fest eller køre et nyt sted hen, hvor du ikke i forvejen kender ruten. Dalgaard, Krogshøj, Lund og Otzen: Testbatteriet Sprog- og hukommelsesprøver. Specialpædagogisk forlag, 2004 Autismebladet nr. 2: 2010; Artiklen Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det; de læser? af J. Astrup Tænk engang... Den menneskelige hjerne læser ikke bogstaverne hver for sig, men ordet i sin helhed. Prøv at læse dette: Iløfge en udnerøseglse på Cmabridge Uinervtisy, er det liegydligt, hivlken rkækefløge bosgatervne i et ord såtr i, det esneste der beyt-der noget er, at det frøstse og det sdiste bosgatv såtr på den rigitge palds. Retsen kan vræe et sotr rod 2 Fredheim G., oplæg i Odense den 29. april

16 Heimdal er en døgn- og aflastningsinstitution til børn og unge i alderen 6-18 år med Autismespektrumforstyrrelse (ASF) og/ eller svær ADHD. Heimdal har adresse i Højbjerg ved Aarhus og består af tre afdelinger, to døgn- og en aflastningsafdeling. Døgnafdelingen, Egebæksvej råder over 13 pladser fordelt på to afdelinger og Døgafdeling, Hestehavevej råder over 8 pladser til børn og unge med ASF og mental retardering. Aflastningen råder over 11 pladser, der i et rullende system deles af 44 børn. Overordnet er Heimdals velstrukturerede specialpædagogik funderet på en kognitiv forståelses-ramme, som igen er baseret på aktuel viden og forskning på området. Den pædagogiske metode på Heimdal er blandt andet inspireret af filosofien TEACCH, samt andre evidensbaserede specialpædagogiske tilgange til ASF og svær ADHD. Målet med den pædagogiske indsats er at støtte barnets forståelse af sin omverden og gøre de udfordringer han/hun stilles overfor mest mulig meningsgivende. Heimdal Døgn-og aflastningsinstitution for børn og unge med Autisme og svær ADHD Egebæksvej Højbjerg Telefon: heimdal@aarhus.dk Web: 16 Heimdal

17 Heimdal Til jer, hos jer 18 Debatoplæg 18 EarlyBird 18 Heimdals forældreempowerment forløb 19 Intro til livet med autismespektrum forstyrrelser i hjemmet 19 Intro til livet med ADHD i hjemmet 20 Assessment, kommunikation og læring 20 Boardmaker og visualisering i hverdagen 20 Aflastning, hvad vil det sige? 21 Håndtering og forebyggelse af, samt forståelse for udfordrende adfærd og voldsomme konflikter 21 Spotkursus for forældre, bedsteforældre og andre pårørende 21 At navigere i det kommunale system som forælder 22 Udeliv og autisme / ADHD 22 17

18 Til jer, hos jer Heimdals konsulentteam tilbyder at afholde skræddersyede kurser til jeres arbejdsplads, på jeres arbejdsplads, eller på Heimdal. Kurserne kan bl.a. omfatte emner som: Autismespektrumforstyrrelse (ASF) og/eller svær ADHD Comorbide tilstande Pædagogiske principper og værktøjer i forhold til ASF og/eller svær ADHD Visualisering Kommunikation Struktur og forudsigelighed Konfliktforebyggelse og håndtering Stressforståelse og stressreduktion Desuden tilbyder Heimdals konsulentteam vejledning i forhold til enkeltpersoner med ASF og/eller svær ADHD. Har ovenstående interesse, rettes henv. til leder af konsulentteamet Lenette Andsbjerg på mail: lejoh@aarhus.dk eller tlf Herefter udarbejdes individuelt tilbud til jer. Målgruppe: Lærere, pædagoger, socialrådgivere, forældre mm. Kurser på de følgende sider kan også tilbydes som Til jer, hos jer. Besøg desuden vores hjemmeside, og se tidligere afholdte kurser og workshops som inspiration til Til jer, hos jer kurser Debatoplæg Fra dele til helhed erfaringer med udvikling af specialpædagogik, arbejdsmiljø og organisation i sammenhæng Oplægget holdes af forstander Ruth Lehm og souschef Mikael Carlsen. Heimdal har gennem 5 år arbejdet bevidst med at udvikle den specialpædagogiske indsats, arbejdsmiljøet og organisationen. Undervejs er det blevet tydeligt for os, at der er en sammenhæng, der betyder, at succesfuld udvikling på områderne er hinandens forudsætninger. Vores hypotese er 2-delt: 1) der kan ikke meningsfuldt kan udvikles specialpædagogisk kvalitet uden der samtidigt sikres udvikling af arbejdsmiljøet og organisationen eller omvendt og 2) begge forhold skal tænkes ind fra starten i alle forhold og der vælges løsninger der tager hensyn til begge positioner. Hvad der virker udviklende på et af områderne har også gyldighed på de øvrige områder. Med baggrund i Heimdals erfaringer vil oplægget have fokus på: mindfullnes, stressreduktion og Low Arousel som gennemgående principper for specialpædagogik, arbejdsmiljø og organisation ledelse, selvledelse og fravær af ledelse diversitet, mulighedsoverskud og inddragende processer Oplægget er tænkt som inspiration til specialpædagogiske institutioner eller afdelinger, der er undervejs med (eller tænker at starte på) udviklingsprocesser indenfor et eller flere af områderne. Oplægget vil munde ud i en række spørgsmål til debat. Varighed: 3 timer inkl. pause og debat Har ovenstående interesse, rettes henvendelse til forstander Ruth Lehm på mail: rlp@aarhus.dk, souschef Mikael Carlsen på mail mca@aarhus.dk eller tlf Herefter udarbejdes individuelt tilbud til jer. EarlyBird Et 3 måneders empowermentprogram for forældre til førskolebørn (ca. 3-7 år) med autisme Kurset er pt. gratis for forældre der er bosiddende i Århus kommune Målgruppe: Forældre til førskolebørn (ca. 3-7 år) med autisme Early Bird programmet er forældreempowerment program etableret af det engelske National Autistic Society (NAS). EarlyBird programmet er udviklet for at støtte og vejlede forældre og familier omkring børn med diagnoser inden for autismespektret. Programmet strækker sig over tre måneder og kombinerer gruppelektioner for forældre med individuelle besøg i hjemmet. Ved hjemmebesøgene anvendes bl.a. videofeedback til at øge forældrenes læring samtidig med, at de arbejder med børnene. For yderligere informationer se eller kontakt en af Heimdals EarlyBird certificerede konsulenter på Kursusnummer: Kursusleder: Tidsramme: Deltagerantal: Tilmeldingsfrist/ dato for afvikling HE-01 Earlybird certificerede konsulenter fra Heimdals konsulentteam En gang ugentligt over tre måneder Heimdal + i deltagernes hjem 3-6 forældrepar Kontakt Pia R. Olsen 18 Heimdal

19 Heimdals forældreempowerment forløb Forældreempowerment forløbet strækker sig over ca. 3 mdr. og afholdes for 4-8 forældrepar ad gangen. Forløbet omfatter: 3 gruppelektioner på Heimdal 3 hjemmebesøg pr. familie 2-4 gange supervision i gruppe på Heimdal Informationsmøde, opsamlingslektion samt 3 og 6 mdr. opfølgning. Gruppelektioner på Heimdal omfatter nedenstående emner: Grundlæggende forståelse for ADHD eller autisme Værktøjskassen: Struktur, visualisering og forudsigelighed Konflikthåndtering: Stressforståelse og stressreduktion Ved hjemmebesøgene arbejder vi med at omsætte viden fra gruppelektionerne til familiens hverdag. På gruppe supervisionerne bliver der mulighed for, at hver enkelt familie kommer i centrum og fortæller om deres udfordringer. Her bliver der mulighed for at høre såvel andre familiers erfaringer med lignende udfordringer som at få råd fra Heimdals konsulenter. Forløbet afholdes to gange årligt, kontakt gerne Heimdal for at blive skrevet på venteliste. Alt efter hvordan vi fornemmer behovet udbydes forløbet til forældre til børn med autisme eller til forældre til børn med ADHD Målgruppe: Forældre til børn med autisme og/eller ADHD Kursusnummer: Kursusleder: Tidsramme: Deltagerantal: Tilmeldingsfrist/ dato for afvikling HE-02 Konsulenter fra Heimdals konsulentteam En gang ugentligt over tre måneder Heimdal 4-8 forældrepar Kontakt Michael H. Kvistgaard Intro til livet med autismespektrum forstyrrelser i hjemmet Formålet med kurset er at formidle forståelse forog redskaber til håndtering af de udfordringer der opstår i en hverdag med autisme. Baggrunden for vores formidling er teoretisk viden, praktisk erfaring fra hverdagen på Heimdal samt erfaringer opsamlet i forbindelse med rådgivning i private hjem. Målgruppe: Forældre og fagfolk På kurset formidles typiske karakteristika for mennesker med ASF med udgangspunkt i Wings triade: kommunikation sociale færdigheder fleksibilitet i tankegang og handling Herudover kommer vi på kurset ind på hvilke pædagogiske principper og værktøjer vi benytter på Heimdal. Et nyt fokus i arbejdet med mennesker med autisme, er at fokusere på hvilken stress autismen påfører såvel den enkelte, som mennesker omkring denne. De pædagogiske værktøjer bliver som følge heraf ofte værktøjer til stressreduktion. Kursusnummer: HE-03 Kursusleder: Linda Ann Bjørslev Holm Tidsramme: 9.00 til Heimdal Deltagerantal: Max. 25 deltagere Pris pr. person kr. inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 6. august 2012 Dato for afvikling: 4. september

20 Intro til livet med ADHD i hjemmet Formålet med kurset er at formidle forståelse forog redskaber til håndtering af de udfordringer der opstår i en hverdag med ADHD. Baggrunden for vores formidling er teoretisk viden, praktisk erfaring fra hverdagen på Heimdal samt erfaringer opsamlet i forbindelse med rådgivning i private hjem. denne. De pædagogiske værktøjer bliver som følge heraf ofte værktøjer til stressreduktion. Målgruppe: Forældre og fagfolk På kurset formidler vi typiske karakteristika for mennesker med ADHD. I formidlingen tager vi udgangspunkt i diagnosens grundelementer: opmærksomhedsforstyrrelse hyperaktivitet impulsivitet Herudover kommer vi på kurset ind på hvilke pædagogiske principper og værktøjer vi benytter på Heimdal. Et nyt fokus i arbejdet med mennesker med ADHD, er at fokusere på hvilken stress ADHDén påfører såvel den enkelte, som mennesker omkring Kursusnummer: HE-04 Kursusleder: Pia Rydahl Olsen Tidsramme: 9.00 til Heimdal Deltagerantal: Max. 25 deltagere Pris pr. person inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 6. august 2012 Dato for afvikling: 6. september 2012 Assessment, kommunikation og læring Med udgangspunkt i det specialpædagogiske værktøj assessment, vil vi arbejde med, hvordan man kan udlede hvilke færdigheder en beboer har i forhold til specifikke opgaver. Efterfølgende vil vi se på hvilke muligheder der er i forhold til at udvikle selvstændighed i forhold til opgaven. Målgruppe: Fagfolk En assessment er en struktureret observation til at udvælge udviklingsmål, der giver viden om det særlige og unikke ved det enkelte menneskes læringsstile. Med udgangspunkt i en assessment, kan der opstilles mål for læringen til selvstændighed. Når læringen planlægges tages der endvidere højde for, hvordan den nye viden skal videreformidles til den enkelte beboer med en autismespektrumforstyrrelse og/ eller ADHD. Kursusnummer: HE-05 Kursusleder: Michael Harboe Kvistgaard/ Lenette A. Johansen Tidsramme: til Heimdal Deltagerantal: Max. 25 deltagere Pris pr. person kr. inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 13. august 2012 Dato for afvikling: 13. september 2012 Boardmaker og visualisering i hverdagen På kurset vil vi tage udgangspunkt i vores erfaringer, fra det daglige arbejde på Heimdal samt i vores erfaringer i forbindelse med vejledning i private hjem, hermed bliver fokus primært på normaltbegavede børn og unge (6-18år) med ASF/ADHD Kurset vil bestå af flere dele: Teoretisk oplæg om visualisering og ASF/ADHD Introkursus i boardmaker Fremvisning og forklaring af en lang række forskellige visuelle materialer Mulighed for at deltagere kan fremvise deres egne produkter til inspiration Praktisk pædagogisk værksted, produktion af skemaer mm. Debat om visualisering i hverdagen Materialer der vil blive fremvist og forklaret på workshoppen omfatter bl.a.: dags-/ugeskemaer aktivitetsskemaer instruktioner/forklaringer påmindelser motivationssystemer social læring v a l g I de fremviste materialer vil vi lægge vægt på, at der ikke er en rigtig eller en forkert måde at lave visualisering på, men at det afgørende er at lave visualisering, der tager udgangspunkt i den enkeltes vanskeligheder og styrker. Hermed vil der også blive stor afveksling i materialevalg og sofistikation i de fremviste systemer. Målgruppe: Fagfolk og forældre Kursusnummer: HE-06 Kursusleder: Michael Harboe Kvistgaard/ Pia Rydahl Olsen Tidsramme: Heimdal Deltagerantal: Max. 25 deltagere Pris pr. person 1.625, kr. inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 13. august 2012 Dato for afvikling: 20. september Heimdal