STATUS 21. juli 2011 Stråtagene på Landbrugsmuseet Melstedgård

Transkript

1 STATUS 21. juli 2011 Stråtagene på Landbrugsmuseet Melstedgård Melstedgårds facade mod vej juni Denne statusrapport er udarbejdet af ark.maa. Niels-Holger Larsen, for Teknik & Miljø, Kommunale ejendomme, ved Kurt Marker. Situation juni 2011 Stråtagene fremstår nedslidte, lappede og utætte. Der er opstået et væsentligt efterslæb med udskiftninger af stråtagene, idet afsatte midler ikke rækker til nødvendige udskiftninger. Resultatet er meget nedslidte tagflader med utætheder, stormskader og lapninger, der ikke tilgodeser fredningsbestemmelser om at holde fredede bygninger tætte på tag og fag. Det er ikke tilfredsstillende at fremvise en museumsgård med skæmmende lapninger. I det følgende gives: en orientering om økonomien i 2011 en orientering om ejerforhold, aftaler, tækkemetoder og økonomi en status over tagenes tilstand, samt forventede udgifter 2012 og 2013 en ordforklaring til finske lægter og bornholmsk tækketradition. en beskrivelse af de nærmest forestående arbejder på Vestre længe. 1

2 Økonomi hovedtal for 2011 Der er årligt afsat kr. inkl. rådgivning ( /år). heraf er pt. forbrugt ca kr. Følgende grove kalkulation giver nedenstående resultat: Kroner - ekskl. 25% moms: Sdr. længe rest inkl. rådgivn Vestre længe brutto Behov i Til rådighed på konto Merbehov i Orientering - resume Ejerskab, forpligtigelser og omkostninger Melstedgård blev bygningsfredet i 1950, siden 1982 ejet af Bornholms Regionskommune (daværende Bornholms Amt), der straks efter indrettede gården til landbrugsmuseum, som en afdeling under Bornholms Museum. Istandsættelser af stråtage påhvilede herefter ejeren, Bornholms Amt. Øvrige arbejder på gården påhvilede brugeren Bornholms Museum større arbejder med tilskud fra ejer, efter ansøgning. Der blev indtil 2005 bevilget 50% tilskud fra staten - Kulturarvsstyrelsen - til stråtagene. Der gives ikke tilskud til offentligt ejede bygninger. Bornholms Museum havde i en årrække fra midten af 1990erne indgået aftale om at stå for vedligeholdelsen af tagene med et særligt tilskud på Der var fra BRK afsat i alt årligt til stråtage. Dette var under forudsætning af 50% tilskud fra staten. Efter en stigende grad af udskiftninger af stråtagene kunne Bornholms Museums økonomi ikke bære de store udgifter med den manglende tilskud fra Kulturarvsstyrelsen. I 2009 indgik Bornholms Museum aftale med Bornholms Regionskommune om at gå tilbage til den oprindelige ordning med at ejer stod for stråtagsudskiftninger det særlige tilskud på fra Regionskommunen til Bornholms Museum bortfaldt (fra 2005), og Regionskommunen budgetterede derefter med kr. til stråtagsudskiftninger. De almindelige pristalsreguleringer har måske ikke helt tilgodeset den reelle prisstigninger - f.eks. kostede 1 m 2 langhalmstag 740 kr. i 2005 i 2011 er prisen 950 kr. Bornholms Museum ydede i alle år rådgivning i forbindelse med udskiftningerne dette betales nu af Regionskommunen med ekstern konsulentbistand, der nu dækkes af det årlige budget. 2

3 Tagenes alder og tilstand Der gøres hvert år status over tagenes tilstand og forventede levetid. I de seneste 3-4 år har udskiftninger i relation til bevilgede midler betydet, at der nu har ophobet sig et alvorligt efterslæb de afsatte årlige midler rækker ikke til de nødvendige udskiftninger. Der forekommer desuden hyppigere stormskader på tagene, der som oftest dækkes af Regionskommunen stormskadeforsikring. Efterslæbet forstærkes af, at de ældre tagflader fra 1960erne hvor gården var privatejet, og drevet almindeligt landbrug - nu er meget nedslidte, og skal udskiftes i en tæt takt. Ud over at skifte selve stråtagsbelægningen skal disse tagflader gennemgå en istandsættelse på tagværk og lægteudskiftninger en væsentlig meromkostning i forhold til udskiftning af de i 1980erne istandsatte og nytækkede tagflader. Tækkemetode bornholmsk tradition - langhalm eller rør Tagene på Melstedgård har alle dage været tækket med langhalm af rug og bundet med hasselkæppe efter bornholmsk tradition. I 1960erne blev en del tage dog tækket med rør, formentlig fordi langhalm ikke produceredes. Med museumsindretningen fra 1980erne blev der atter indført langhalmstage. I en ganske kort årrække i begyndelsen af 2000-årene blev det nødvendigt at anvende rør, fordi langhalm af god kvalitet ikke kunne skaffes. Det blev dog atter muligt at skaffe langhalm af god kvalitet fra Polen, hvorfra langhalmen sidenhen er leveret. Kulturarvsstyrelsen forlanger derfor igen at tagene tækkes med langhalm, og lægter udskiftes med tilsvarende finske lægter (se ordforklaring nedenfor). Dette betyder at tagene holdbarhed er relativt kortere, idet langhalm har kortere levetid end rør dog afhængig af den leverede kvalitet både for langhalms og rørs vedkommende. Tækkeprisen for langhalm (950 kr/m2) og rør (910 kr/m2) er stort set den samme, idet der for begges vedkommende tækkes med hasselkæppe. Set over en lang årrække er det billigere at tække med rør end med halm det er selvfølgelig også årsagen til at der i dag stort set ikke tækkes med langhalm det forekommer kun på fredede ejendomme, og frilandsmuseer herunder Melstedgård, hvor man vil bevare den oprindelige tækkemetode og udseende, hvor langhalmstage under nedslidning får en anden karakter en rørtage. Problematikken er forklaret i et særskilt notat 25 års erfaring. Der opstod i den seneste vinter et uventet problem med den oplagrede langhalm, der lå oplagret i en lade. Rotterne fandt langhalmen attraktiv selvom der ikke er kerner i langhalmen. Formentlig dufter den af mad, og tækkefirmaet har for første gang oplevet store ødelæggelser af oplagret langhalm trods udlagt gift i laden. Det betød, at en tagflade på Søndre længe, som skulle færdigtækkes i det tidlige forår, ikke kunne tækkes færdig det må vente til efter høst i juli-august, hvor langhalmen købes og hjemtages af tækkefirmaet. Langhalm økologisk dyrket rug uden stråforkorter (gerne mandshøj) - købes og hjemtages fra grossist i det nordlige Polen typisk i august-september - lige efter høst. Kvaliteten kan være svingende, men kontrolleres forinden ved besigtigelse i Polen. 3

4 Status på tagenes tilstand og udskiftningstakt Status, juli På planen se årstal for tagenes alder og udskiftninger. Nedenfor status juni

5 Seneste vurdering, juni Bemærk at en tagflade på søndre længe er under tækning forventes færdig efterår Flere tagflader er så tynde, at en vinter kan forrykke vurderingen og valg af tagflade til tækning. Især de ældre rørtage er svære at reparere, bl.a. fordi lægterne kan være møre. Næst efter Vestre længes vestside er det taget over udstillingsbygningen gårdlængens vestside, med gamle rør fra 1960erne. Denne tagflade burde være tækket 2011, idet det regner ned flere steder til skade for selve tagkonstruktionen og udstilling. Tætning inden vinter kan forventes burde der tækkes to tagflader Udstillingsbygningen om foråret, og østre længes vestside om efteråret. Begge tagflader skal uden tvivl have nye finske lægter, nye kviste og tømmerreparationer. Nederst er indsat beskrivelsen af det nærmest forestående arbejde på Vestre længe. 5

6 Kommende forventede arbejder og pris se plan med status 2011 ovenfor. Tagflade Tagareal bruttopris samlet pris/år m2 skøn 2012 forår - Udstill. - m. kvist og nye lægter efterår - Ø.længe m. kvist og nye lægter i alt forår vestr.længe m. kvist og nye lægter efterår søndre længe omtækning i alt Tallene er et skøn baseret på kalkulationer juni

7 Ordforklaringer Finske lægter Lægter, som er behugget med håndøkse eller skåret på to modsatte sider af runde tynde rafter af fyr eller gran unge træer fra udtyndinger. Der er således to afrundede kanter, og lægterne har forskellig bredde i hver ende som raften har typisk fra 7,5 5,0 cm og en tykkelse på 3,5-4,0 cm. De uskårne kanter afbarkes inden oplægning for at undgå barkborebilleangreb. Sådanne lægter har været almindelige til stråtage over hele landet, og kaldes formentlig finske, fordi Finland i mange år tidligere leverede sådanne lægter. De har også været brugt til tegltage, men var da behugget på tre kanter. Det kan stadig lade sig gøre at hugge rafterne i hånden, men det er dyrt, og der er kun få, der mestrer dette. Den almindelige måde er at få rafterne skåret på en speciel rundsav med to indstillelige klinger alt efter tykkelse. Det er ikke almindelig handelsvare. Der findes falske finske lægte, som blot er almindelige lægter, der afrundes de er ikke egnede. Fordelen ved de finske lægter er først og fremmeste en meget høj styrke og smidighed. Knaster - der ofte svækker almindelige savskårne lægter udgør ikke noget problem i finske lægter. For tækkemanden er de afrundede kanter en fordel ved bundne og syede tage, hvor der bindes omkring lægten bindetråden kan bedre og nemmere strammes. Da Melstedgård i 1980erne fik skiftet sine tage leverede Østerlars Savværk finske lægter, men savværket skærer dem ikke i dag. Senere leverede Tingsted savværk finske lægter savværket havde en speciel sav til dette. Denne sav er nu igen fundet frem, og det forventes at Tingsted savværk kan skære lægterne af rafter fra kommunens skove. Lykkes dette, er der i øvrigt grundlag for en fremtidig eksport til det øvrige lands fredede ejendomme og museumsbygninger. 7

8 Stråtage langhalmstage Den bornholmske tradition Tækkemand Søren Finsen demonstrerer august Tækkemandens stand med materialer og grej. Stråtage - halm og rør Ordet stråtag kommer egentlig fra halmstrå. I dag er det sjældent at se tage, som er tækket med halm, eller langhalm, som man sagde, der tækkes nu næsten udelukkende med rør. I Danmark var det fortrinsvis i Jylland at der var tradition for rørtage, fordi man der havde de store vådarealer med tagrør. På Bornholm har der udelukkende været tækket med langhalm. Det var fortrinsvis rughalm, men også hvedehalm har været brugt. Langhalm var restproduktet efter den urgamle tærskemetode med plejl. Den længste og bedste halm blev sorteret fra, bundtet i kjerrer og gemt til den kommende tækning. Halmen skulle være rentærsket, så mus og rotter ikke kunne finde korn i langhalmen, det ødelagde langhalmen, eller gav huller i taget. Årsagen til at man senere gik over til rør, var dels at maskintærskningen ødelagde halmen, dels at langhalm havde, og har en langt kortere levetid end rør. Halm holder fra år, rør fra 30 til 60 år, afhængig af kvalitet og vejrlig påvirkning. I dag har nyere dyrkningsmetoder og stråforkortere gjort halmen endnu mindre holdbar, og det er kun på fredede bygninger og museer at man i dag tækker med langhalm. På landbrugsmuseet Melstedgård er det fortrinsvis langhalmtage fra 1980erne. Der er enkelte ældre rørtage, og på stuehuset har man valgt at nytække med rør, af hensyn til holdbarhed og brandrisiko, rørtage antændes ikke så nemt som halmtage. Nogle tagflader med langhalm er allerede blevet udskiftet, og flere står for tur. Langhalmskvaliteten var og er meget varierende. 8

9 Plejltærskning - på Melstedgård. Karl Marker svinger plejlen - ca Foto: NHL. Med plejlens slagstok slås kernerne af aksene, og ved kun at slå på aksene skånes stråene, så de bevares hele for tækningen. Senere renses stråene på en langhalmsrive, og stråene samles i kjerrer til en vægt på ca. 8 kg. Kjerrerne holdes sammen med to bindinger af snoede halmstrå. I dag bruges specialtærskeværker. 9

10 Syede eller bundne klappede eller skårne Tækketeknisk skelner man mellem syede tage, som kun anvendtes til rør, og bundne tage, som anvendtes til langhalm. De syede tage blev syet fast med store fortløbende sting omkring de underliggende lægter, i gammel tid med halvsimer, senere med kabelgarn, evt. tjæret, og endnu senere med galvaniseret metaltråd, i dag med rustfrit ståltråd. På de bundne tage blev langhalmen fastholdt at hasselkæppe, en stribe over hver lægte. Man bandt kæppene stramt til lægterne med tynde pilevidjer eller kokosgarn, senere med tråd. Halmen var mere blød og føjelig og derfor nemmere at stramme fast under kæppene. Binding og syning af stråtage. Illustration fra: Skåret langhalmstag. Slusegårds vandmølle og ørredhus. I dag, hvor tækningen oftest foregår med skruemaskiner, anvender mange tækkere også binding på rørtage, men kæppene består da af f. eks. kraftig hegnstråd. Der kan også bruges hasselkæppe, som i de nyere rørtage på stuehuset her på Melstedgård, men det kræver en omhyggelig bindingsteknik eller skruemaskine. Et langhalmstag blev som regel skåret, både på tagfladen og i udhænget. Langhalmen var sjældent så stiv og af så god kvalitet, at den kunne klappes op, dvs. glattes og gøres færdig med en tækkeskovl, som det gøres med rør. Til skæring af langhalmstagene brugte man gerne et stykke af et gammelt leblad som kniv, og skar med skrå snit fjøserne væk til en glat flade. Og skar til sidst tagfæsten i den rette let skrå vinkel. På nye tage er disse skrå snit et kendetegn på et langhalmtag. 10

11 Det bornholmske stråtag Fra gamle beretninger og fotos, samt spor i tagværkerne kender vi til en ældre form for stråtag et raftetag, eller som det på bornholmsk hedder, et tagredsel. Raftetag eller lægtetag. Et raftetag er opbygget på en simpel måde. Det bestod af nogle få delvis tilhugne kraftige åse eller rafter på langs af taget, derpå nogle tyndere rafter stående på tagremmen, og endelig på langs de tyndere kæppe, hvortil taget blev bundet. Et sammenflettet netværk, som kunne sættes op uden søm, blot nogle trænagler i åsene ned i spærene. Man kaldte det pjask. Sådan har det første tag på Melstedgårds stuehus fra 1796 set ud, som det ses på illustrationen. Formentlig i 1860erne blev det ændret til lægter, lige som på de nybyggede udlænger, som det også ses i dag. Lægterne var tynde rafter som var hugget i nogenlunde ens tykkelse på to sider, det man også kalder finske lægter, som følge af tidligere stor import fra Finland. De nuværende lægter er skåret på to sider. Raftetaget er rester af en urgammel tagkonstruktion, som har været i brug til sidste halvdel af 1800tallet, også i Skåne, og den har uden tvivl været udbredt i større dele af Danmark. Dens udbredelse på Bornholm bekræftes ofte af de to til tre gennemborede huller i gamle spær til åsene - og af og til huggede huller i tagremmen, lejden. Rester af raftetages konstruktion levede videre med rygåsen og våbornagler- og lægter, som fortsat blev brugt på lægtetagene. 11

12 12

13 Det bornholmske stråtags kendetegn Bortset fra at der har været brugt langhalm er der flere typiske træk, som kendetegner det bornholmske stråtag. I gavlene afsluttes vindskederne med en udskåret husbrand og et par svungne forhøjninger, Ryjggjastämma ( rygstopper ), som skærmer rygningen mod blæst og regn. Dernæst er det de gennemstukne ender på hasselkæppene - tækkekæppene - i tagen over hver lægte. I kanten på tagremmen sidder vårborranavlana, store knagelignede træstykker, som bærer den nederste lægte våborralættan. De nederste langhalmskjerrer støtter mod våborralättan med en knude, bundet af halm. Gavlspids med sidefløje, rygstæmmer Våbornagle med våborlægte. 13

14 Øverst er rygningen, mønningen, lagt af lyng. På Sydlandet forekom også græstørvsmønninger. Lyngen, blev holdt fast af en række kraftige hasselkæppe, foldet over ryggen og derefter fastholdt af en småstensholdig lerblanding. I dag bruges dog net, ikke kragetræer, til at holde på lyngen. Mønning med lyng og ler. Slusegårds vandmølle. Tagfästan, tagudhænget er skåret eller klappet i en vinkel der ligger mellem vandret og vinkelret på tagfladen. På tage efter midten af 1800tallet ses ofte en eller to rækker tagsten nederst som tagudhæng. Det passede til grundmurede tage, det gav en mere holdbar tagfästa, der kunne opsættes tagrende, og endelig var det en brandsikring, fra en eventuel brand spredt ud gennem vinduerne. Bornholmske kviste er ikke tækkede, men med sider og tag af pap eller zink, og de sidder nederst på taget, på tagremmen. Typisk kvist fra slutn. af 1800årene. Melstedgård. Tagsten i udhænget Ypnasted 14

15 Stråtaget er kæppebart! Kæppebart nedslidt tag med lappede huller og rafter, stige m.m. til at holde på taget. Husmandssted i Vestermarie. Foto: Nationalmuseet Stråtaget på Melstedgårds østre længe er tækket med rughalm, som er fastholdt med hasselkæppe, bundet fast til lægterne. I det nytækkede tag ligger kæppene ca. midt i tagets tykkelse, men sol og vejr nedbryder halmen, - og så kommer kæppene til syne. Taget bliver kæppebart. Melstedgård, Østre længes østside, langhalm lagt Til venstre er taget lagt Tagene er kæppebare, og der er render i taget, ligesom tagskægget drypper. Det regner igennem hist og her og der kommer noget vand ned i væggen. Det er tjenligt til omtækning, en lapning vil kunne trække det et år, højest to. Det er første tegn på at taget snart skal nytækkes, men det kan godt holde lidt endnu. Huller kan lappes med ny indstukket halm, og hvis bindingerne brister kan der lægges tynde rafter op ad taget, oven på hasselkæppene, og sikre at taget ikke blæser af. 15

16 I gamle dage, da man brugte vidjer og kokosgarn til at binde kæppene med, mørnede bindematerialet og så kunne tagsiden komme til at ligge helt løs. Første skridt var da rafter hen over kæppene. Når først kæppene mørner, knækker og falder ned, så kan en kraftig storm helt eller delvis rydde en tagflade. Tidligere lagde man forskelligt op på taget f.eks. stiger og harver for at holde på taget. Mange gamle fotos viser det karakteristiske billede med de lange tynde rafter, og tage med ting og sager på taget for at holde på den sidste halm se foto ovenfor. Når et tyndt tag havde været tørt i lang tid, og den første regnbyge kom, så kom der meget vand igennem, men det tætnede lidt sig selv, når den tørrede halm udvidede sig. Det er dog et klart tegn på, at nu skal der snart skiftes tag. Ny reparation med langhalm til venstre, ca. to år gammel reparation med rør til højre. Melstedgård Det færdig reparerede tag med rafter til at holde på de let de let mørnede kæppe med sprungne bindinger Niels-Holger Larsen Juni 2011 Se også om generelt tækning på Kulturarvsstyrelsen hjemmeside: 16

17 MELSTEDGÅRD Vestre længe Vestre længe mod vej - Landbrugsmuseet Melstedgårds facade med indgang gennem nordre port. Istandsættelse af stråtag med kviste. BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Teknik & Miljø Kommunale ejendomme NIELS-HOLGER LARSEN JUNI 2011 Vestre længes vesteside - stråtagets alder, tilstand og udbedring 17

18 Tagfladen mod vejen er oplagt i 1960erne med rør af en sjællandsk tækkemand, der har syet taget på med fortløbende ståltråd. Da taget blev skiftet blev de gamle kviste ændret til sjællandske kviste. Ved istandsættelsen af gården til museum i 1983 blev kvistene ført tilbage til sin oprindelige form og beklædt med zink på tag og flunker. Østsiden mod gården blev istandsat med nye finske lægter og langhalm i Vestre længe mod vejen - Landbrugsmuseets facade med indgang i den nordre køreport - mod syd markporten, der normalt er lukket. Vestsiden skal nødvendigvis nu gennemgå en grundig istandsættelse på tagværk og kviste, og stråtaget skal udskiftes. Vestre længe ligger ud mod vejen og udsat for blæst, og der har i de senere år været stormskader hvert år. De seneste skader i efteråret 2010 var meget vanskelige at udbedre, idet lægterne er så møre, at tækkerne vanskeligt kunne færdes på taget og reparere hullerne der er derfor oplagt masonitplader over hullerne. Problemet med taget som helhed er at de gamle galvaniserede ståltrådsbindinger er tæret, og taget bliver derfor helt løst. Det er tidligere forsøgt fastholdt med udvendige langsgående hegnstråde fastbundet til lægterne. Heller ikke dette kan hindre stormskader. Desuden er tagmaterialet så nedslidt, at taget er meget tyndt og dermed utæt i kraftig regn. En alder på ca. 40 år er normalt på et rørtag mod vest. Selve tagværket med spær og lægter er kun nødtørftigt forstærket i Kvistenes bræddeunderlag for zinktagene er helt nedbrudt af råd. De gamle finske lægter er nedbrudt af borebiller og råd, og flere steder forstærket gennem tiden. Et par spær er helt nedbrudt på den nederste halvdel, og en del af tagremmen er nedbrudt af råd. Der er tale om gamle skader, hvoraf de værste blev udbedret med forstærkninger i Hele tagfladen er tjenlig til en udskiftning, men den nordre halvdel kan måske holde et til to år endnu. Den nordre halvdel er måske lidt nyere end den søndre. Ved en gennemgang i juni 2011 er der valgt at udskifte 6 fag inklusive det søndre portfag i alt 14 meter i facadelængde, af de i alt 32 meter. 18

19 Søndre halvdel af Vestre længes vestside mod vejen stærkt præget af flere års lapninger efter stormskader og ælde. Under taget er der lo og hestestald samt portrum. I den tre fag brede lo mellem portrum og hestestald er der åbent tagrum de øvrige fag har bræddelofter. De udvalgte 6 fag inklusive portfaget som er to spærfag er valgt, fordi det er hensigtsmæssigt at lægge tagsamlingen mellem ny og gammelt her derved undgås samling ved lynafleder, og spæret nedenunder samlingen har en bred anlægsflade for lægterne der er nyere plankeforstærkninger på siderne af spæret. Selve bindingsværksfacaden er grundig istandsat i 1983, dog ikke tagremmen, som spærene står på. Istandsættelsen princip og krav Ved en gennemgang med Kulturarvsstyrelsen i foråret 2011 blev det besluttet at de eksisterende håndhuggede finske lægter udskiftes med nye skårne finske lægter, taget tækket med langhalm, bundet med hasselkæppe helt efter bornholmsk tradition, og som vestre længes østside og de fleste tagflader i øvrigt på Melstedgård. Kviste kunne overvejes at blive dækket med tagpap, som flere af de ældre kviste på gården. Tagtømmer skal repareres efter traditionelle gode håndværksmæssige principper som ved fredede bygninger. Spær og lægter konstruktion og materialer 19

20 Tagrummet under vestre længes sydvestre halvdel. Tagkonstruktionen er ganske normal med hanebåndsspærfag af håndhugget tømmer fra 1860erne. Spærafstanden er de fleste steder ca. 205 cm, et enkelt fag er 240 cm. Det er meget brede fag, og derfor er der midt under lægterne opsat understøttende tykke og brede finske lægter. Et spær er forstærket i 1983 her lægges skellet. Et spær ved porten er knækket og derfor understøttet. Udvendig ses hvordan mange års utæthed har givet råd i tagremme spærenden er på vej ud. Remmen skal skiftes. 20

21 Underside af bredt spærfag. Der er opsat forstærkninger gennem tiden Spærfaget med kvisten. Tagets buede underside af brædder er sort af rå skal skiftes. Reparationer og udskiftninger Det er vanskeligt at udføre tømrerarbejdet godt og solidt, når spærene skal blive stående under arbejdet. Der må af og til udføres strikkede konstruktioner. Desuden er der sikkerhedshensyn at tage over det åbne rum, ligesom afstivninger besværliggør arbejderne. Der skal bekæmpes både borebille- og rådangreb ved imprægnering med specielle midler, der påstryges. 21

22 En grov kalkulation: Vestre længe - vesteside - søndre halvdel 2011 Emne timer materialer delpris sum Rådgivning 650 kr. kørsel/kr notat 3 Gennemgang 3 Projekt og ansøgning 6 Notat 4 Tilsyn 11 Rapport 3 Omkostninger Rådgivning i alt Håndværkerudgifter Tækning 110 m Tømrerarbejde Finske lægter brutto Uforudsete udgifter Håndværkerudgifter i alt I alt Bemærk! Priserne indeholder en vis usikkerhed, især med tømrerarbejde og fremstilling af finske lægter. Tækkeprisen er højere end normalt, idet der skal arbejdes med udvidet sikkerhed under rydning, hvor der udspændes sikkerhedsnet pgra. de dårlige lægter, som ikke kan bære mandskabet. Rådgivningen er højere pgra. det udvidede arbejde og udarbejdelse af notater. Niels-Holger Larsen