IT-Strategiplan vers. af Greve Kommune 2004

Transkript

1 IT-Strategiplan vers. af Greve Kommune 2004

2 Forord IT-strategiplanen findes fra side 3 IT-læringsplanen findes side 13 it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

3 IT-strategiplan Indledning Vision 2007 en del af den samlede læreplan - skal u dfordre og inspirere, da Visionen er ikke en entydigt fastlagt vision men en dynamisk vision, hvor visionen først virkeliggøres, når skolerne inden for den overordnede ramme 1 selv er med til at definere et indhold inden for de fire fokuspunkter. Vi har brug for en skole og et skolevæsen, der til enhver tid magter omverdenens udfordringer, og som selv magter at udfordre og inspirere sin omverden - også teknologisk. Men for de fleste er de computermedierede miljøer stadig nye at bevæge sig i. Det er nye rum, hvor vi ikke har den samme indgroede baggrundsviden om forskellige velkendte måder at gøre ting på. Derfor kan det også være svært at få fx et frugtbart netbaseret samarbejde i gang. Med udviklingen af Greve Virtuelle Skolevæsen kan der fremover opstilles en lang række læringsfora, der kan understøtte en igangværende forandringsproces og som retter sig mod indholdet af samtlige fokuspunkter i Vision 2007 fx gennem: Eksterne inspirationer og dialoger - Det fælles mødested og de øvrige IntraPortaler Interne seminarer og workshops - sidemandsoplæring IT-caféarrangementer og vis mig lige muligheder - erfaringsspredning og vidensdeling Interne udviklingsprojekter - sat i perspektiv (hvad gør andre?) Rum til fortsat individuel udvikling (selvstyrende team, medarbejdersamtaler og løbende justering af ansvars- og delegeringsniveau). Rum til en fortsat udvikling af læringsmiljøer som dels bygger på eleven som enkeltindivid dels eleven som del af et demokratisk fællesskab Om IT-strategi-planen En strategiplan er en visionær plan, som inden for sit område viser nogle sigtepunkter for en ønsket og villet udvikling. IT-strategiplanen for Greve Kommune angiver således nogle sigtepunkter, hvortil der skal udarbejdes egentlige handlingsplaner. Samtidig er sigtepunkterne visionære og dynamiske, hvilket vil sige: At et sigtepunkt naturligvis efter et indledende undersøgelsesarbejde - kan afvikles eller om så at sige gå videre til en implementeringsfase jf. beskrivelsen af En udviklingsplan i Vision IT-strategien evalueres og revideres løbende. Som en del af en mere overordnet strategi for hele IT-området og udviklingen heraf indgår IT-læringsplanen, hvor målbeskrivelser (trin- og slutmål) for skolens 3 trin findes inden for de 5 hovedområder, som elever skal 1 Den overordnede ramme dækker som udtryk begrebet Læreplan, som omfatter centralt fastsatte krav (fx Folkeskoleloven, Fælles nationale Mål mv.), kommunalt fastsatte krav (fx Vision 2010, Vision 2007) samt skolens egen Virksomhedsplan (skolens SPE); Læreplanen er således et udtryk for rammerne for virket. 2 Se bilag 7 it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

4 arbejde med for at udvikle tidssvarende IT- og mediekompetencer i såvel faglige som tværfaglige forløb og sammenhænge 3. IT-strategiplanen har til formål at udvikle og implementere pejlemærker eller sigtepunkter i en omstillingsproces, som omfatter: En ledelsesmæssig og strategisk omstilling En kulturel og holdningsmæssig omstilling En organisatorisk omstilling En undervisningsmæssig omstilling En kvalifikationsomstilling En teknologisk omstilling - i en sammenhæng og som en dynamisk proces som illustreret i nedenstående tegning. Med udgangspunkt i Vision 2007 s formulering af eleven som fokuspunkt formuleres følgende særlige indsatsområder som IT-strategiens sigtepunkter: Indsatsområder 1. At der sker en særlig uddannelse af lærere på 3. klassetrin i forbindelse med det særlige udviklingsprogram for klassetrinnet. Se bilag 3 3 Se IT-læringsplan for Greve Kommune. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

5 2. At alle ansatte i skolevæsenet har gennemgået en generel uddannelse i brug af computermedierede miljøer og undervisningssituationer. Se bilag 2 3. At skolebiblioteket bliver et IT-omdrejningspunkt organiseret som Skolens Læringscenter Se bilag 1 Udover de tre prioriterede områder er nedenstående sigtepunkter mulige pilotptojekter inden for strategiplanen. Udvikling af projekter vedr. E-learning og brug af andre netbaserede undervisningsprogrammer / - forløb Udvikling/videreudvikling af netbaserede dokumentations- og evalueringsværktøjer samt vidensdeling, som retter sig mod undervisning og andre aktiviteter i skolen At der iværksættes pilotprojekter i forbindelse med det overordnede indsatsområde Den rummelige Skole. Integrering af det naturvidenskabelige område og IT Integrering af det internationale aspekt og IT Prøveafvikling og IT Alle prioriterede indsatsområder vil indgå i en kommunal uddannelses- og udviklingsplan for skoleområdet og med inddragelse af alle interessenter i skolen. Som det fremgår af oplistningen af sigtepunkter/indsatsområder er en del af områderne endnu ikke nærmere handlingsbeskrevet, netop fordi sigtepunkter efter et undersøgelsesarbejde kan afvikles eller søges implementeret. På FællesNettet (det fælles kommunale skole-intranet) vil der blive oprettet en særlig indgang til det videre arbejde med IT-strategiplanen, IT-læringsplanen samt den løbende evalueringsproces, som vil foregå i forbindelse med dette arbejde. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

6 Bilag 1 Implementering af IT og Det pædagogiske Servicecenter Det vil være en fordel, hvis initiativerne til at implementere det daglige arbejde med IT i undervisningen kunne udgå fra Det pædagogiske Servicecenter (DPS). I det hele taget kunne det overordnet set være en god tanke, at alt hvad der hed rådgivning og vejledning for såvel lærere som elever kunne have udgangspunkt her. Skolen vil formodentlig i de kommende år være nødt til at omorganisere sin undervisning, hvilket vil være nødvendigt, hvis man skal leve op til såvel folkeskoleloven som Vision 2007, hvorigennem man som en naturlig ting tager udgangspunkt i den enkelte elev. Men hvis også faglighedsbegrebet skal kunne tilgodeses, som det forudsættes i folkeskoleloven og bemærkningerne hertil, så må skolen nødvendigvis satse på en organisering af undervisningen, hvor lærerne i højere grad kommer til at undervise i det, som de for alvor kan. Dette kan naturligvis ske på flere måder. Det kan ske ved, at lærerne i dagligdagen kun underviser i, hvad deres uddannelse giver dem kompetence til dette synes imidlertid ikke at være en regulær mulighed i relation til skolens nuværende organisation. Hvis man derfor vil have glæde af lærernes kompetencer, så kunne det ske gennem en resurselærerordning, hvor læreres styrkeområder blev katalogiseret fx på DPS hvorfra de i givne og særlige - sammenhænge kunne udlånes og indgå i undervisningen af elever, som de ikke nødvendigvis stod over for i hverdagen. Det vil sige, at der kunne foretages lærerbytte, hvis/når særlige indsatsområder vedrørende fagene eller i tværfaglige projekter eller som oplæg (foredrag) til større grupper skulle iværksættes. Målsætningen for undervisningen må være effektfuld undervisning dette stiller både store krav til fagligheden og til muligheden for en fleksibel organisering af undervisningen. Ikke mindst i forbindelse med anderledes holddannelser, som Greve kommune ønsker fokus på i de kommende år. Og hvorfor skulle det være anderledes, når det handler om at kunne omsætte IT-læringsplanen til virkelighed. De lærere, som uddannes som særlige koordinatorer inden for IT-området knyttes på en eller anden måde til DPS, hvorfra de udlånes i særlige sammenhænge. Handleplan Handleplan: Efterår 2004 afholdes en arbejdskonference for skolebibliotekarer, IT-vejledere, medievejledere, skoleledere og viceskoleinspektører, hvor rådgivning og vejledning er konference-temaer - ikke mindst med henblik på at forankre arbejdet med at implementere det daglige arbejde med IT i Det pædagogiske Servicecenter. Efterfølgende nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. på baggrund af konferencen udarbejder et kommissorium, en indholdsbeskrivelse og tidsplan for det fortsatte arbejde. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

7 Bilag 2 Uddannelse af ansatte Overordnet set skal lærere og pædagoger være således uddannede, at de selvstændigt kan varetage undervisningen af eleverne. Ligesom eleverne skal lærere og pædagoger besidde: Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence Der kan peges på flere forskellige efteruddannelsesmuligheder for skolevæsenets lærere og pædagoger. En iøjnefaldende mulighed vil være det velafprøvede kursus-koncept for teams: Skole-IT / SFO-IT. En anden mulighed vil være kursustilbud til de lærere, der individuelt har interesse heri, og give lærere ret til et vist antal kursustimer. Dette vil være en ny måde at gøre det på i forhold til den gamle idé med at kommandere lærere på kursus. (Se forslag til indhold på følgende side). Skole-IT / SFO-IT er fleksibelt tilrettelagte kurser, hvor kursisten sammen med sine kolleger får et grundlæggende computerkendskab og lærer at bruge de mest almindelige programmer. De får også indsigt i, hvordan de integrerer informations- og medieteknologien i deres undervisning. Handleplan: Nedsættelse af en arbejdsgruppe i xxx xxx 2004: udarbejdelse af kommissorium og tidsplan. xxx 2004 godkendelse af arbejdsbeskrivelse. Arbejdsgruppen skal i perioden xxx 2004 undersøge eksisterende kursusmuligheder på markedet og beskrive indhold i en eventuel lokalt tilrettelagt kursusrække. Arbejdsgruppen skal beregne omkostningerne ved de forskellige kursusmodeller. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

8 Efteruddannelsen af lærere og pædagoger bør indeholde følgende områder: Pædagogiske temaer IT-håndværk Informationssøgning Procesorienterede arbejdsformer Kommunikation og samarbejde Regn med tal og diagrammer Arbejde med billeder Internet og WWW Tekstbehandling SkoleKom, , konferencer, chat, communities Regneark Billedbehandling DTP-programmer Information i databaser Præsentation på skærm It i specialundervisningen Informationssøgning i databaser Præsentationsprogrammer Webredigeringsprogrammer Spil Arbejdsformer med it Arbejde med faglige programmer Skoleudvikling Alternative betjeningsformer Digital portfolio Procesbeskrivelse i logbog Test eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer Vurdering af IT- og medieprodukter it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

9 Bilag 3 3. klassetrin: Kollegavejledning (sidemandsoplæring) og koordination af Junior PC- Kørekort Junior Pc-kørekort-koordinator på skolen Alle skoler tilmelder sig som Junior-PC-kørekortskole. På hver skole udpeges der derefter mindst én lærer, der uddannes til at koordinere skolens deltagelse i Junior PC-kørekortet, samt rådgive og vejlede kolleger om konceptet. I de særlige tilskudsår 2005, 2006 og 2007 skal koordinatorerne især arbejde som rådgivere og vejledere for 3. klassetrin for derigennem at udvikle kompetenceniveauet for elever og lærere. Det forventes at koordinatoren har følgende profil: aktuel undervisningserfaring med it og medier integreret i faglige og tværfaglige sammenhænge, herunder kendskab til og erfaring med flere af evalueringsformerne i Junior PC- kørekortet kendskab til it- og mediepædagogik erfaring med at inspirere, vejlede og støtte kolleger i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Koordinatoren får på skolen følgende opgaver: rådgive og vejlede kolleger i forhold til konceptet for Junior PC- kørekortet, kunne være kolleger behjælpelig med at evaluere og vurdere elevernes it og mediekompetence i forhold til de fælles mål, som er beskrevet i Junior Pc-kørekortet, afholde introduktionsforløb om Junior PC- kørekortet for kolleger på skolen. Som led i udbredelsen af Junior Pc-kørekortet kan folkeskoler i årene 2004 og 2005 få et tilskud på 1800 kr. til en lærers deltagelse i et kursus, hvis formål er at forberede personen til at afholde et introduktionskursus for kollegerne om Junior Pc-kørekortet samt udføre opgaven som koordinator. Handleplan: Alle skoler tilmeldes som Junior Pc-kørekort-skole inden udgangen af august Alle skoler udpeger mindst 1 lærer som Junior PC-Kørekort-koordinator inden udgangen af august Alle skoler sender mindst 1 koordinator på koordinatorkursus i løbet af efteråret Kurset gennemføres i samarbejde med en eller flere andre medlemskommuner fra Projektsamvirket. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

10 Bilag 7 En udviklingsplan En udviklingsplan kan overordnet forstås som: Et fælles pædagogisk grundlag, hvor indholdet skal forholde sig til: Det lovmæssige grundlag Greve Kommunes overordnede vision ( Vision 2007 ) og målsætning Skolernes målsætning og indsatsområder (Den samlede Læreplan) En logistik over udviklingsarbejder centralt og lokalt. Udviklingsplanen vil generelt være opbygget på følgende måde i fire (4) faser: Fase 0 Oplæg og diskussion af ét udviklingsarbejde med henblik på iværksættelse. Udviklingsarbejdet skal som minimum beskrives ud fra følgende model: Udviklingsarbejde: for: XXSKOLEN, xxxxxxxxxxxxxxx, 2670 Greve Titel Begrundelse Tidsplan / -horisont Status: Mål Handleplaner /initiativer Evalueringsplan Ressourcer Handleplaner/initiativer skal afspejles i nedenstående faser. Ressourcer skal omfatte egen (skole-) medfinansiering. I denne fase skal det didaktiske hvad hvorfor og hvordan indgå i planlægningen. Fase 1 Pilotptojekt iværksættes. (Et udviklingsarbejde kan for at afsøge muligheder iværksættes som et pilotprojekt på udvalgte skoler før en evt. mere generel implementering i skolevæsenet. En skole kan ligeledes etablere et pilotprojekt inden for egen ramme eller efter ansøgning. Ved pilotprojekter inddrages konsulenter i processen. Pilotprojekter skal medføre en rapportering til brug for en evt. videre implementering. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

11 Fase 2 Iværksættelse af udviklingsarbejde. Sideløbende (og/eller som optakt) kan der etableres en lokal og/eller central kursusvirksomhed alt efter udviklingsarbejdets karakter. Udviklingsarbejdet skal løbende evalueres efter nærmere aftale. Ved afslutningen af denne fase skal udviklingsarbejdet rapporteres og evalueres bl.a. med henblik en evt. fortsættelse til fase 3. Fase 3 Implementering - kan iværksættes enten som: 3.1 Implementeringsfase, hvor: Udviklingsarbejdet implementeres til et drifts-område. eller: 3.2 Hvis udviklingsarbejdets udgangspunkt er et pilotprojekt implementeres udviklingsarbejdet herefter til hele skolevæsenet (eller en bredere kreds af skoler afhængig af arbejdets karakter) under hensyntagen til eksempelvis: ressourcer kursusvirksomhed (jf. Fase 2 ovenfor) handleplaner (incl. tidshorisont) evalueringsplan i forhold til såvel lokal som central målsætning og den fælles-kommunale vision for skolevæsenet. Det er vigtigt, at arbejdet i og med de enkelte faser også afspejler sig i en løbende målsætnings- og visionsdebat for skolevæsenet i Greve, således at fokuspunkter (i visionen) samt mål til alle tider sætter den nødvendige foranderlighed i centrum med forståelse for og forpligtelse på det demokratiske samspil mellem det individuelle og det fælles (jf. Vision 2007 for Greve Skolevæsen). Karakteren af et givent udviklingsarbejde indarbejdes i en tidsplan: fx: Udviklingsarbejde Mellemtrinnet Fase 0 Fase 1 (pilotforsøg på 3 skoler) Fase 3 (i : fase 3.2) (i : fase 3.1) Slutevaluering it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

12 Udviklingsarbejde Samarbejde mellem skole og erhvervsliv Fase 0 (incl. konference) Fase 1 Fase 2 Fase 3 (fase 3.1) (evaluering) Opfølgning fx i form af en brugerundersøgelse. (resulterer evt. i en ny fase 0 ) Et udviklingsarbejde er ikke låst til at skulle gennemløbe samtlige faser; men alle faser skal indtænkes i et udviklingsarbejde. De enkelte faser detajlbeskrives på baggrund af såvel et internt som eksternt samarbejde. For at opnå den pædagogiske sparring skal der foretages en løbende evaluering. it_handleplan Senest gemt af Niels Westergård

13 It-læringsplan Greve Kommune

14 Indholdsfortegnelse Indledning...15 Betjeningskompetence...15 Forståelseskompetence...15 Refleksionskompetence...15 IT-områder...15 Hvornår skal der evalueres?...15 Evaluerings- og dokumentationsformer...15 Junior PC-kørekortet...16 Målbeskrivelser...17 Trinmål 1 (0. 3. klasse)...17 Trinmål 2 (4. 6. klasse)...18 Trinmål 3 (7. 9. klasse)...19 Beskrivelser & vejledninger...20 It- og mediestøttede læreprocesser...20 Vejledning 1. trin...20 Vejledning 2. trin...20 Vejledning 3. trin...21 Slutmål...21 Informations-indsamling...23 Vejledning 1. trin...23 Vejledning 2. trin...23 Vejledning 3. trin...24 Slutmål...24 Produktion og analyse...26 Vejledning 1. trin...26 Vejledning 2. trin...26 Vejledning 3. trin...27 Slutmål...28 Kommunikation...29 Vejledning 1. trin...29 Vejledning 2. trin...29 Vejledning 3. trin...30 Slutmål...30 Computere og netværk...32 Vejledning 1. trin...32 Vejledning 2. trin...32 Vejledning 3. trin...33 Slutmål...33

15 Indledning IT-læringsplanen for Greve Kommunes skolevæsen følger de anvisninger, som findes i Undervisningsministeriets IT-bevis, som er rettet mod eleverne i folkeskolen. Målet er, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb gennem en opstilling af trin- og slutmål inden for skolens tre trin (0. 3. klasse; klasse & klasse). Beskrivelserne indeholder 3 kompetence-elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder og som skal indgå i en årsplanlægning: Betjeningskompetence - defineres som evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og i IT- og medieværktøjerne. Forståelseskompetence - er karakteriseret ved evnen til målrettet at bruge it- og medieværktøjer. Den enkelte elev skal selv kunne vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen. Han skal have indsigt i, kunne forstå og kunne anvende de arbejdsmetoder og -processer it- og medieværktøjerne indgår i. Forståelseskompetencen handler også om at kunne analysere de sammenhænge it- og medieværktøjerne indgår i. Refleksionskompetence - er evnen til at kunne vurdere og perspektivere konsekvensen af anvendelsen af it- og medieværktøjerne i forhold til ens egen person og i forhold til omgivelserne. En alderssvarende refleksionskompetence skal sætte eleven i stand til kvalificeret at tage stilling til de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af it og mediers tilstedeværelse. IT-områder Inden for hvert trinmål er der foretaget en opdeling i 5 områder (IT- og mediestøttede læreprocesser; Informations-indsamling; Produktion og analyse; Kommunikation; Computere og netværk), som relateres til ovenstående 3 elementer. Hvornår skal der evalueres? Det er ikke fastlagt, på hvilke klassetrin målene for de 3 trin skal være opnået. Det vil afhænge af den enkelte elevs udvikling og af de lokale forhold. I målbeskrivelserne er der dog taget hensyn til, at trinmålene vil passe på henholdsvis yngste, mellemste og ældste trin i folkeskolen. Lærere og elever i en klasse kan bestemme, hvornår det skal vurderes, om den enkelte elev har udviklet IT- og mediekompetencer på et bestemt trin. Vurderingen sker på grundlag af den evaluering og dokumentation, der er sket undervejs i processen. Evaluerings- og dokumentationsformer Lærerteamet beslutter ud fra undervisningens indhold og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det aktuelle forløb: Samtale med eleverne Problemløsning Digital portfolio 15

16 Procesbeskrivelse i logbog Test eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer Vurdering af IT- og medieprodukter Dagligt indtryk Junior PC-kørekortet Det af Undervisningsministeriet udviklede IT-bevis benævnes som Junior PC-kørekortet og på den særlige hjemmeside for kørekortet findes mange vigtige informationer. IT-strategiplan Der er udarbejdet en IT-strategiplan for Greve kommune, som en del af en mere overordnet målsætning for IT-området i Greve, der som en visionær plan inden for sit område viser nogle sigtepunkter for en ønsket og villet udvikling. IT-strategiplanen for Greve Kommune angiver således nogle sigtepunkter, hvortil der skal udarbejdes egentlige handlingsplaner. Samtidig er sigtepunkterne visionære og dynamiske, hvilket vil sige: At et sigtepunkt naturligvis efter et indledende undersøgelsesarbejde - kan afvikles eller om så at sige gå videre til en egentlig implementeringsfase. IT-strategiplanen evalueres og revideres løbende. 16

17 Målbeskrivelser Trinmål 1 (0. 3. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at IT- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejds-pladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. 17

18 Trinmål 2 (4. 6. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at IT- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde procesorienteret bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. kende enkle principper for internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. bruge formaterings- og redigerings-værktøjer bruge et digitalt videokamera vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et ITog medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet. kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. 18

19 Trinmål 3 (7. 9. klasse) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at IT- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisnings-materialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester. bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. planlægge og tilrettelægge en produktion af et IT- og medieprodukt forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed. bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester. lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. 19

20 Beskrivelser & vejledninger IT- og mediestøttede læreprocesser Vejledning 1. trin Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan IT bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at IT er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget web-sted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. Vejledning 2. trin Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens respondenter og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på, når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter. Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio. I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfælde. Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne bruger computer og net til spil. 20

21 I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles platform på internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte mulighederne for at arbejde fleksibelt. De skal være bevidste om, at på nogle platforme kan læreren registrere deres adfærd. Vejledning 3. trin Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv. Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an, kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer. Nogle vil have udbytte af at arbejde med struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bedst selv lærer. En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en elektronisk platform (læringsplatform), forudsætter, at man ud over at kende værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet. Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre på en læringsplatform. En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en portfolio, der indeholder produkter fra elevenes arbejde. Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for elevernes og lærernes evaluering. Slutmål Digitale undervisningsmaterialer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge digitale undervisningsmaterialer bruge IT- og mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer. 21

22 Logbog og portfolio Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio. Eksperimenter og simulering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb i IT- og medieværktøjer forholde sig til eksperimenter som en del af læreforløb. Elektroniske platforme Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. 22

23 Informations-indsamling Vejledning 1. trin Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. Vejledning 2. trin Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes, fx chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet. Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle 23

24 websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem, fx i form af abonnementsordninger. Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse. Vejledning 3. trin Eleverne producerer forskellige produkter med IT og medier i arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være websider eller multimedieproduktioner med tekst, lyd og video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let kan distribueres til andre, enten på internettet eller på cd, dvd. I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner, kommer de til at arbejde med begreberne afsender og modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe. Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de regler, der gælder for offentliggørelse, fx vedr. vedr copyright. Internettet giver eleverne en række muligheder for at kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne skal lære, at internettet giver mulighed for hurtig udveksling af information samt udnytte muligheden for vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser), biblioteksdatabaser (fx Forfatterweb, Nobis), debat- og ekspertfora (fx Eksperten, Kandu). Efterhånden er begrebet 'netetikette' blevet almindelig kendt. Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug af elektronisk kommunikation De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for at forkert information let spredes via de elektroniske medier. Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål. Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation, kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres overvejelser. Slutmål Offentliggørelse - publicering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter 24

25 forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge elektroniske platforme på internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber. Kommunikation og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til IT- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet. 25

26 Produktion og analyse Vejledning 1. trin De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. Vejledning 2. trin IT- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle IT-værktøjer som tekstbehandling, regneark, billedbehandlingsprogrammer webeditorer m.v. Det nye ved medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lyd- og videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og kommunikation bliver til. Eleverne bruger IT- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et produkt, overvejer de formålet med det og vælger præsentationsform og it- og medieværktøjer til processen. I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje, hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på valg af den form produktet får. Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via internettet og andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om cd-produktioner, dvdudgivelser samt radio- og tv-udsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan 26

27 eleverne udvikle en kritisk holdning til medierne. Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får erfaring med at producere, lærer de sammen med deres kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting, de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som opfattes meget forskelligt. Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af IT- og medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner. Vejledning 3. trin På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og udtryk. Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et storyboard. I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også afhængig af, hvem der skal modtage informationen. Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet helt færdigt og klar til distribution. I arbejdet med hele produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen. IT- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med andres og professionelle producenters produkter lære at analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge det. IT- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan, samt i relationer til jævnaldrende og voksne. Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter med et produkt. Analyse af produktet i forhold til demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i dette. 27

28 Slutmål Skabe og producere Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Analyse og vurdering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til tekst-, lyd-, billede-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til IT- og medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold. 28

29 Kommunikation Vejledning 1. trin Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. Vejledning 2. trin Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes, fx chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet. Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem, fx i form af abonnementsordninger. 29