Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Meeqqat Illuat, Jens Kreutzmannip Aqq. 13, Box 334, 3900 Nuuk, Sagsnummer: Navn, adr. telefon og Telefon og forstander@meeqqat.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Dokumentnummer: Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d februar 1. marts 2012 Forrige tilsyn udført d. Der har ikke før været ført tilsyn. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Set fysiske rammer på Meeqqat Illuat, snakket med ledelsen. Samtale med personalet og været med i børnesamling/ aktivitet. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: eyny@nanoq.gl og kdaj@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet 2

3 Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Meeqqat Illuat er en behandlingsinstitution for svært omsorgssvigtede børn i alderen 4 til 14 år. Mange gange modtages børn der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt med personligheds- følelses- og funktionsmæssige følger af svigt, overgreb, mishandling. Institutionen er normeret med 18 pladser fordelt på 3 afdelinger med 7 pladser oppe, 6, pladser nede og 5 pladser i ny afdeling. Overordnet målsætning på Meeqqat Illuat er, at drage omsorg for børnene og give dem optimal udvikling. Målsætning er også: - at give børn mulighed for at være børn - mulighed for at opleve accept, anerkendelse og succes - tiltro og tillid til voksne - trygge, overskuelige levevilkår sammen med omsorgsskabende voksne - et behandlingsmiljø der er grænsesættende, overskueligt og forudsigeligt - de færdigheder der er nødvendige for at fungere i skolen - de færdigheder der er nødvendige for at kunne fungere i samfundet - at afklare, hvilke foranstaltninger der er nødvendige efter opholdet Afdeling (oppe) er der i alt 7 børn i alderen 4-9 år. 2 drenge og 5 piger. Afdeling (nede) er der 6 børn i alderen år. Den nye afdeling, er der 5 beboer i alderen år. Der er p.t. 3 børn i Kapisillit. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? Det vurderes, at det er sammenhængen med beboersammensætning og målsætning. Meeqqat Illuat har planer om, at de vil bruge mere musikalsk tilgang i forhold til terapeutisk arbejde med børnene, derudover benyttes også kunst i høj grad, så som maleterapi og musik som en del af det terapeutiske arbejde. Endvidere benytter 3

4 institutionen sig af projekter i svømmehallen. Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Instruksmappe for alle medarbejdere. Institutionen har ikke husregler på skrift. Der arbejdes med dagsedler i arbejdet med børnene i dagligdagen. Hvis børnene f.eks. har stjålet i en butik, skal de selv være med til at aflevere det igen, hvis de stjæler andre beboers ting, skal de selv fremskaffe det igen Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Ja, men ikke altid. Når man har været i fjorden, skrives der resume. Efter projekt i fjorden skrives meget gennemførte rapporter. Ja. Samarbejdet beskrives som rigtigt godt. Normalt er det forstander, souschef samt terapeutisk leder der er med. I nogle tilfælde er psykolog også med. Institutionen mangler tit udtalelse fra f.eks. vuggestue og børnehave. Mange af stillingerne er besat af kvalificeret medarbejder. Udover forstanderen og souschef samt terapeutisk leder, er der 15 pædagoger/ assistenter samt 3 afdelingsmedhjælper som indgår i personalegruppen. I sejlsæson er der en pedel ansat. Pt. er der 5 ledige stillinger. Meeqqat Illuat har ekstern kontorbogfører som varetager regnskab for institutionen. Der er 5 faste personale på hver afdeling. Belægningen vurderes som meget passende til ressourcerne. 4

5 Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Meeqqat Illuat er i 2 etager, med tilbygning hvor den nye afdeling ligger lige ved siden af. Ved indgangen findes administrationen, hvor forstander, souschef samt terapeutisk leder har kontorer. Afdelingen (nede), er der køkken samt spisestue. Der er i alt 5 enkelt beboerværelser samt 1 dobbeltværelse. 1 kontorlokale på afdelingen, hvor vagtrummet også er placeret. Dagligstuen med plads til hygge og fjernsyn. Der er 1 depotværelse, samt garderobeskabe. Derudover findes toilet til drenge og piger hver. Badeværelse med bruser og badekar på hver afdeling. Der er ikke lås på døren! Afdelingen fremstår som pæn og er præget af hjemlige forhold med gode og varme farver. Afdeling oppe, er det samme som forneden, der er trappe op til afdelingen. Der 5 enkelte værelser samt 1 dobbeltværelse. Depot samt kontor hvor vagtrummet også er placeret. 1 toilet til drenge samt 1 til pigerne. Badeværelse med bruser samt badekar. Loftet på badeværelset er skallet og ramt af fugt. Planen er der skal igangsættes renovering i løbet af den nærmeste fremtid. På enden af gangen er der lokaler, hvor personalet primær har adgang til. Der er et lille tekøkken, mødelokale hvor alle husets møder afholdes. I perioder bruges lokalet også som beskæftigelses lokale, og planen er, at det fremover muligvis skal indrettes til mere spil og musik rum. Der er ligeledes også en samtale og terapi rum. 1 toilet samt et lokale med diverse ting og sager, hvor bl.a. også findes et aflåst våbenskab. Afdelingen fremstår meget pæn og igen med hjemlige forhold med gode varme farver over alt. Ny afdeling, tilbygning er placeret mellem gangen fra administrationen og indgangen. Afdelingens fysiske rammer består af personaletoilet samt bryggers hvor bl.a. vaskemaskine og fryser er placeret. Afdelingen fremstår ny og meget lys og flot indretningsmæssigt, der er stort moderne køkken og spisestue, samt stor åben opholdstue med altan udgang. Der er 3 store beboerværelser. Depot med sikringsrum. Personalerum/vagtværelse, bad og toilet med pænt og nyt inventar. Afdelingen har egen indgang. 5

6 På alle afdelingerne findes brandalarm og diverse slukningsudstyr. Udendørs er der fællesareal hvor der er legeplads, samt skur hvor diverse ting oppevares såsom cykler, ski m.m. Institutionen har også 2 huse i Kapisillit, og 1 i Qoornoq, båd og bil. Ophold i fjorden er tit for de beboere som ikke har noget skoletilbud eller at beboerne er meget tidskrævende. P.t. er der 5 børn i Kapisillit. Beboerne har som sådan ikke faste værelser, men kan flytte værelse, hvis f.eks. en beboer er utryg, kan denne flyttes nærmere fællesarealerne (køkken/stue). Beboerne rokerer således, at den nye afdeling tit er tom, fordi børnene flyttes til de andre afdelinger når det er børn i fjorden Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Beboerne kan spille på computer og/eller Nintendo i ½ time efter skole. De kan komme ud på liften og i svømmehallen. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Overordnet er der meget struktureret på Meeqqat Illuat. Målsætningen er, at drage omsorg for børnene og give dem optimal udvikling, hvor man sætter barnet i centrum og med støtte give dem mulighed for, at være børn, med trygge og overskuelige levevilkår sammen med omsorgsfulde og omsorgsskabende voksne. Pædagogiske metoder er forskellige, der arbejdes meget med terapeutiske samtaler med børnene, hvor der arbejdes med livshistorier for de enkelte børn i terapien, hvor traumer og akut anbringelser indgår i livshistorien. Nogle børn får også sorg og krise samtaler hvor sygdom og dødsfald indgår i terapien. Meeqqat Illuat har god erfaring med brug af spædbørnsterapi med børnene. Der anvendes også kunstterapi, dog mest i Kapisillit. Pædagogisk arbejde med barnet startes altid først, når barnet er parat og klar og ikke mindst, når tilliden er etableret til at snakke om sine traumer og oplevelser. Bagefter lægges der meget vægt på, at barnet 6

7 får ro og skal respekteres. Institutionens holdning er, at søskende bør være sammen. Der arbejdes med at lære søskende at være søskende. Dette er ud fra, at der tit har været den ene som har haft ansvaret for den anden søskende. Terapi og pædagogisk arbejde sker enkeltvis, eller som søskende gruppe, samt i grupper. Der har også været terapigrupper kun for piger/drenge. Holdningen bag det hele er, at barnet skal støttes og hjælpes til at bearbejde sine traumer, og dette gøres i et behandlingsmiljø der er grænsesættende, overskueligt og forudsigeligt for barnet. Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på tværfaglige samarbejde? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Det vurderes som meget forskelligt. Meeqqat Illuat føler indimellem, at der ikke altid er forståelse omkring den arbejde der laves med børnene fra skolen og MISI (psykologisk-pædagogisk rådgivning). Der er ingen direkte kontakt med daginstitutioner eller fritidshjem, da børnene under opholdet på MI ikke går der. Samarbejdet med kommunerne er generelt godt, men nogle steder er det meget personafhængigt og kan være besværligt, hvor der ikke gives tilbagemeldinger på henvendelserne fra institutionen. Kommunerne betaler for psykolog og spædbarnsterapi. De beboere som er i fjorden, får undervisning hver formiddag. Skolen giver undervisningsmateriale. Nej. Børnene har handleplaner når de indskrives, men de kan sådan set ikke bruges når børnene anbringes. Der efterlyses mere fyldestgørende oplysninger når barnet anbringes, så som, hvad skal nås og hvor skal barnet hen. Der vægtes meget på tværfaglige samarbejde, og institutionen ser gerne, at tandplejen også indgår. Før var der møde mellem institutionen, socialforvaltningen, skole, psykolog det var svært at komme igennem MISI (psykologisk, pædagogisk rådgivning). Ikke de sidste mange år. 7

8 Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på hele institutionen er god og harmonisk, både i forhold til personale og beboere. Kontaktet mellem beboere og personale fremstod som god, hvor det er respekt for hinanden. Tilsynet havde ikke personlig samtale med beboerne, men var med til børnesamling. Beboerne virkede rolige og harmoniske. Børnene vækkes kl. 06:30 og spiser morgenmad kl. 06:50. De første som skal i skole kommer ud af døren kl. 07:25 og resten inden kl. 08:00. Frokost kl. 12:00 og børnene skal ud kl. 13:00 indtil kl. 13:30. Eftermiddagsmad kl. 16:00. Lektier laves fra 16:30 til kl. 17:00. Kl. 17:00 kan børnene se TV indtil kl. 18:00, hvor alle spiser. Badetid er fra 17:00 20:00. Daglige pligter som: rede seng, rydde op på værelset, nattøj på, tandbørstning o.l. er fra 18:45 19:15. Der må spilles Nintendo mellem 19:25 19:55. Der er sengetid for alle børn hhv. kl. 20:00, 20:30 og kl. 21:00. Der må læses 1 Anders And bl.a. i max 30 minutter, herefter godnat. Om fredagen er der fredagsslik og de børn der normalt går i seng kl. 20:30 og 21:00 må være ½ time længere oppe. Lørdag og søndag vækkes børnene kl. 08:00. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne er med til at bestemme, hvordan værelset skal indrettes. De er også med til at bestemme menu nogle gange. Beboerne kan på børnesamling ønske, hvilke aktiviteter de skal lave resten af ugen. Børnesamling er 1 gang om ugen. 8

9 Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Ja, der er afholdes børnemøderen gang om ugen, med dagsorden og efterfølgende referat. Børnene lærer at samarbejde og have en mening, desuden lærer børnene også at tale i forum og lytte til andre. Der er ikke værdier som sådan, børnene har ikke mobiler. Hver fredag udbetales lommepenge på kr. 20,- når pligterne på værelserne er ordnet. Der bliver købt fælles slik, så børnene ikke skal i bymidten om fredagen. I Kapisillit kan børnene selv købe slik om fredagen. Slik bliver taget med til Qoornoq. Man leder efter barnet ved at tage en runde i byen og f.eks. i butikker. Er der sket noget i skolen? Klassekammerater kontaktes. Alle bliver orienteret, også dem der har fri. Pårørende inddrages også. Efter kl kontaktes politiet og evt. miljøarbejdere. Når barnet kommer hjem, er det tit træt og sultent. Barnet får lov at slappe af og der tales med barnet. Der har ikke været nogen der er gået fra institutionen i den sidste tid. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Samarbejdet med familierne er godt i den omfang de har ressourcer til det. Alle aftaler bliver skrevet i kalenderen på afdelingen og i børnenes mappe. Weekendaftaler laves senest om onsdagen. Om torsdagen har børnene telefonisk kontakt med pårørende ml. 15:00 17:00 i ca. 10 minutter, personalet ringer op. Pårørende kan også ringe til institutionen. Inde i fjorden foregår kontakten som regel pr. brev hvor børnene hjælpes til, at skrive breve, i særlig situationer kan der ringes f.eks. til fødselsdage. For børnene der kommer fra 9

10 Nuuk, er der som regel besøg evt. overnatning hver anden weekend. I nogle tilfælde har det været muligt, at forældre eller mor kan være med inde i fjorden. Ved feriebesøg for udenbys børn er der som regel ledsager med under besøget. Institutionen vægter højt, at der også er søskende kontakt. 1 dreng har samvær med sin bror som er anbragt i byen. Alle samværsaftaler laves om onsdagen. Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Ja. Nej, men nogle gange kan forældre være sure over ikke at få sin vilje med f.eks. at besøge barnet uden aftale, eller at barnet kommer hjem udenom aftaletidspunkter o.l. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Procedure omkring magtanvendelser tages op med jævne mellemrum i personalegruppen. Personalet kender reglerne, men det er ikke altid magtanvendelserne bliver beskrevet. I forbindelse med at der f.eks. har været dårlig kemi mellem personalet og barnet, hvor barnet kan tænde af på en bestemt voksen, kan det give anledning til situationer som fører til magtanvendelse. Der har været episoder hvor man valgte, at tage et barn med ind i fjorden for at skærme barnet og arbejde med barnet i fred og ro. Personalet har kendskab til reglerne, og det er afdelingslederens pligt, at tage det op løbende til personalemøder. Ved samtalen med personalet er det tydeligt, at de ansatte har kendskab til reglerne, men at de ikke altid har været opmærksomme på, at beskrive alle tilfælde, specielt i forhold til vold og specielt verbal vold mod personalet. 10

11 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Der er brandtilsyn en gang årligt. Der har sidst været tilsyn fra de veterinære myndigheder i 80-erne Magtanvendelserne samt vold tilfælde bør beskrives nøje og løbende. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja, børnene skiftes i hver afdeling til at bestemme menuen. Ja, nogen gange er beboerne med til indkøb, og de er løbende med til madlavning. En beboer vidste ikke, at voksne kunne bage, men troede, at man kun kunne købe kager i forretningen. Børnene får frugt hver dag. De kan frit tage vand og saftevand. I aflåst skab. Der er to børn der får fast medicin. Der er en fast medarbejder der er medicinansvarlig, (ofte afdelingsleder) som har ansvar for at medicinen på institutionen hentes og håndteres forsvarligt i doseringsæskerne. Alle udleveringer bliver registreret og der har aldrig været svind. Nej ikke på skrift. Beboerne er meget som søskende. Der er løbende samtaler med børnene specielt de lidt større børn, f.eks. omkring kroppens udvikling, menstruation, prævention, sædafgang o.l. Rengøringsstandarden over hele institutionen er rigtig god. Børnene ordner selv deres værelser. Der støvsuges om lørdagen også på fællesarealerne. Der gøres rent dagligt som varetages af afdelingsmedhjælperne. 11

12 Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Nej ikke på skrift. Der er ikke misbrugsproblemer på institutionen. For flere år siden har der været problemer med snifning, ellers er det noget man er opmærksom på og som bliver talt om. Ellers er der heller ikke problemer som sådan hos personalet. Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Ja en tidligere medarbejder har modtaget behandling. Pågældende er nu stoppet. Hvem koordinerer behandlingen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen - - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. De fleste af personalet er uddannet pædagoger, undtagen 1. Der er 3 afdelingsledere, hvoraf 11 er fastansatte ud af 15 medarbejdere. Der er 5 ledige stillinger. 12

13 behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Ilse og Joa er psykoterapeuter og har ansvar for behandlingsdelen på institutionen. Der lægges stor vægt på løbende efteruddannelser og kompetenceudvikling for personalet, derudover er der løbende kursustilbud og der afholdes temadage. Hvis fagpersoner er i byen, anvendes disse tit til kursus. P.t. er der 4 på efteruddannelse i Grønland, 1 på terapeutisk efteruddannelse i Danmark og 1 tager en overbygning i Grønland. Arbejdstilrettelæggelsen vurderes som god fra alle parter og personalet kan ønske vagter og også bytte indbyrdes, hvilket skal godkendes af afdelingsleder og bagvagten orienteres. Dog kan det være svært at have så lange vagter i forhold til eget familieliv. Vagterne laves for 1 måned ad gangen og kommer ud 3-4 uger i forvejen. Der holdes dagligt morgenmøde mellem afdelingsledere, souschef og terapeutisk leder. Vagterne er fordelt på følgende måde: Nattevagt fra 13:00 til 13:30 dagen efter. Aftenvagt fra 12:00 20:00 eller 13:00 21:00 og dagvagt fra 07:00 15:00, 08:00 16:00 og 09:00 17:00. Personale som er i fjorden, er minimum af sted 14 dage. Personalet oplyser, at det kan være fysisk hårdt at være i fjorden, hvor man skal slæbe ting og vand. I Qoornoq er der ansat en rengøringshjælp hjælper bådføreren nogle gange med at bære ting til og fra huset, men i Kapisillit er huset længere væk og det er stejlere. Personalet ønsker en praktisk hjælper i Kapisillit da den sædvanlige praktiske medhjælper er sygemeldt.. Institutionen ønsker, at halvdelen af personalet er grønlandske, men for tiden er det 25 %. Man forsøger så vidt muligt, at der er 1 grønlandsktalende på arbejde, dette gælder også personalet i fjorden. Mange gange er børnene dobbeltsproget og der har ikke været de støre problemer med sprogforskelle. Personalet oplyser, at det kan være hårdt når man er i fjorden, at skulle oversætte hele tiden. Nogle personaler oplyser, at der nogle gange kan opstå konflikter, når børnene ikke forstår sproget. Medarbejderne får tilbudt supervision hos souschef og terapeutisk leder. Ledelsen får også supervision af en psykolog. Der afholdes MUS samtaler løbende med pædagogerne, men ikke medhjælperne. 13

14 Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Ja, på alle nye ansatte. Der er både økonomisk og psykologisk bistand, som institutionen har glæde af. Forstanderen oplyser, at det generelle arbejdsmiljø er hårdt. Det har været mærkbart, at børnene der bliver indskrevet, bliver mere og mere behandlingskrævende, som helt klart har gjort, at det generelle arbejdsmiljø bliver hårdere. Der foretages omsorgssamtaler med medarbejderne 1 gang om måneden, som varetages af souschefen samt terapeutisk leder. Under samtale med personalet, blev det oplyst, at det i perioder kan være hårdt og opslidende at være inde i fjorden i længere tid, da man samtidig med at have ansvar for det pædagogisk arbejde, også har ansvar for det fysiske arbejde med at hente vand og brændstof, gasbeholder, og ikke mindst tømme lokum i det dagligt. 4 pædagoger blev ansat i 2011, 10 har været ansat siden 2009 eller før. Sygefraværet i 2011 var 5,68 %. Der tages en snak om det. Hvis ikke man selv kan løse uenighederne, bliver forstanderen inddraget. Ja, fra 2011 Personalet har kendskab til gældende regler, og de er opmærksomme på, at de bør være bedre til at indberette psykisk vold mod personale. Ved samtale med personalet erfares en usikkerhed i forhold til brand. Ja, i forbindelse med forsømmelse af arbejde og vedkommende skulle have været i fjorden, men ikke mødte på arbejdet pga. druk. Ledelsesformen er hierarkisk, med tydelig ledelsesform, hvor forstander er leder som har uddelegeret en del af opgaverne til souschefen, terapeutisk leder og 14

15 afdelingslederne. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Instruks vedr. brand skal være tydelig og kendt af alle. Der bør undersøges, hvorvidt sygefraværet kan nedsættes. Generel vurdering af tilsynet på Meeqqat Illuat er, at det er en velfungerende døgninstitution med meget tydelige struktur og rammer for børnene. Personalegruppen og ledelsen er veluddannet og arbejder professionelt med beboerne, og skaber et hjem med trygge rammer med masser af omsorgsskabende tiltag og giver dem optimal udviklingsbetingelser i deres arbejde. Personalet virker rummelige og meget engageret i deres arbejde. Institutionens fysiske rammer er fine og tidssvarende med præg af hjemlige forhold for børnene. Børnene har egne værelser og det er tydeligt at se og mærke, at børnene har det godt og trives under den struktur der er på institutionen. Ledelsen rådes til, at inddrage medhjælperne mere og tilbyde dem samme muligheder som de andre ansatte, i form af MUS samtaler, omsorgssamtaler, m.m. Der henstilles til, at der udarbejdes en tydelig brandinstruks, så alle ansatte bliver bekendt med hvad og hvordan der skal handles og ageres under evt. brand. Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: 15