De 8 nævnte gymnasier og hf-kurser vil i det følgende kort blive kaldt Århus Gymnasierne.

Transkript

1 Århus den 6.marts 2008 Rammer og perspektiver for Århus Gymnasiernes samarbejde Målgruppe: Ledelser på de 8 gymnasier og hf-kurser i Århus Kommune: Aarhus Katedralskole, Egå Gymnasium, Langkær Gymnasium og HF, Marselisborg Gymnasium, Risskov Gymnasium, Viby Gymnasium og HF, Århus Akademi og Århus Statsgymnasium. De 8 nævnte gymnasier og hf-kurser vil i det følgende kort blive kaldt Århus Gymnasierne. Hensigten med nærværende dokumentet er på skrift at præcisere 1. Det eksisterende samarbejde. 2. Den udvidelse af samarbejdet, som er realistisk inden for 1(-2) år. 3. Den udvidelse af samarbejdet, som kunne være interessant på lidt længere sigt. 1. Det eksisterende samarbejde a) Samarbejde på lederniveau Århus Gymnasierne har et samarbejde på lederniveau. Rektorerne på de 8 skoler mødes ca. 6 gange årligt for at lave erfaringsudveksling og udbygge det eksisterende netværk samt drøfte og koordinere sager af fælles interesse. Nærværende papir beskriver både nuværende og eventuelt kommende samarbejdsflader, der mellem de 8 skoler. Rektorerne fra Århus Gymnasierne mødes endvidere 3 gange årligt med ledere fra VUC Århus samt de to erhvervsgymnasiale uddannelser på Århus tekniske Skole og Århus Købmandsskole. Dette er et samarbejde om at skabe gennemsigtighed om uddannelsesudbud, at styrke uddannelsestilbuddene til de unge samt skabe et netværk på lederniveau med erfaringsudveksling og drøftelse af sager af fællesinteresse, fx i forhold Uddannelsesråd Århus se nedenfor. b) IT-support Århus Gymnasierne indgår alle i et større samarbejde om IT-support omfattende omkring 25 undervisningsinstitutioner hovedsageligt fra det tidligere Århus Amt. Samarbejdet er nærmere beskrevet i Samarbejdsaftale om administrative/tekniske støttefunktioner mellem Jysk Center for Videregående Uddannelse og (de indgående institutioner). c) Psykologbistand Århus Gymnasierne indgår sammen med Social- og Sundhedsskolen i Århus, Århus Købmandsskole og Diakonhøjskolen, i et samarbejde om psykologisk bistand til elever, der er i risiko for at afbryde deres uddannelse, hvis ikke de får hurtig hjælp. I det tidligere Århus Amt var der ansat 4 psykologer i en sådan ordning. To af disse blev med gennemførelsen af strukturreformen den 1. januar 2007 overført til ansættelse på Århus Akademi, der siden har videreført ordningen som indtægtsdækket virksomhed. De nævnte institutioner i Århus området har foreløbigt kontraktligt bundet sig til at benytte ordningen frem til udgangen af juli d) Uddannelsesråd Århus Uddannelsesråd Århus er et samarbejdsorgan mellem kommunerne, grundskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Århus området. Uddannelsesrådet beskæftiger sig med overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og arbejder for at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vigtige sager, som behandles i uddannelsesrådet, er fx 2 sprogede, fælles registrering af afbrud og drøftelse af indsats mod frafald, lærersamarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, brobygning, vejledningsarrangementer mv. C:\Documents and Settings\viaadm\Skrivebord\Referater (PDF)\07 Bestyrelsesmøde \ d- Aarhussamarbejde.doc

2 side 2 / 5 Formål, opgave, sammensætning mv. fremgår af kommissoriet for uddannelsesrådet. Århus Gymnasierne er repræsenteret ved 2 rektorer i uddannelsesrådet. Disse 2 poster går på skift mellem rektorerne. e) Planlægningskoordinering Århus Gymnasierne samarbejder om koordinering af tidspunkter for orienteringsaftner for kommende elever og indrykker fællesannoncer for disse arrangementer i dagspressen. Århus Gymnasierne indgår endvidere sammen med de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning i det tidligere Århus Amt i et samarbejde om udgivelsen af et fælles hæfte, som både generelt og på skoleniveau orienterer om udbudet af ungdomsuddannelser i området. Det er en aftale mellem parterne, at hæftet er det eneste materiale om ungdomsuddannelserne, som folkeskolerne uddeler til deres elever i vejledningsøjemed. Derved sikres, at der ikke opstår urimelig (og en meget kostbar) kamp om at få lov til at uddele materiale om de forskellige ungdomsuddannelser i folkeskolerne. f) Elevflytninger Et lille antal elever ønsker hvert år af forskellige grunde at skifte fra et af de 8 Århus Gymnasier til et andet. De fleste af disse ønsker opstår i løbet af det første halve år i 1.g, grundforløbet. Det er aftalt mellem Århus Gymnasierne, at vi hjælper disse elever med at skifte, hvis den modtagende skole siger god for skiftet. Det er endvidere aftalt, at rektorerne på den modtagende skole og den afgivende skole altid kontakter hinanden, inden eleven får lov at skifte. g) Kontaktskolesystemet Kontaktskolesystemet dækker hele det tidligere Århus Amt og beskriver, hvilke folkeskoler og privatskoler der er knyttet til det enkelte gymnasium/hf-kursus. Tilknytningen mellem gymnasiet/hfkurset og grundskolerne drejer sig om orienteringen af kommende elever. Det er aftalt, at gymnasierne/hf-kurserne hver for sig tilbyder præsentationskurser for elever i 9. og 10. klasse fra sine kontaktskoler. De fleste gymnasier/hf-kurser tilbyder også andre arrangementer for sine kontaktskoler, fx møder med vejledere og lærere fra kontaktskolerne. Kontaktskolesystemet er oprettet for at sikre, at alle folkeskoler og privatskoler kan få orientering om gymnasiet/hf, og at gymnasierne/hfkurserne ikke går ind over hinandens grænser og kun efter aftale mellem de implicerede skoler tilbyder arrangementer for andre gymnasiers/hf-kursers kontaktskoler. Systemet fungerer set fra vores side godt, mens grundskolerne er tit i vildrede med det. Det stemmer ikke overens med folkeskolerne fordeling på UU-vejledere, nogle tror, at elever fra kontaktskolerne har 1. prioritet, når der ikke er plads på gymnasiet/hf-kurset til alle ansøgere osv. Fra 2008 afskaffes de nuværende præsentationskurser og erstattes af introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygningsforløb for elever i 9. og 10. klasse. Hvis systemet ikke bruges ved fordeling af eleverne på introduktionskurserne og brobygningsforløbene, kan det miste en væsentlig del af sin betydning. I givet fald må kontaktskolesystemet genovervejes. Det består dog indtil andet er aftalt. h) Lån af idrætsfaciliteter I forbindelse med overgangen fra fritids- til folkeoplysningslov i 1991 blev det aftalt mellem Århus Amt og Århus Kommune, at man undlod at fremsende regninger til hinanden for lån af henholdsvis kommunale og amtskommunale lokaler og udendørsarealer. I folkeoplysningsloven er det anført, at kommunen ligeledes kan benytte statslige lokaler til fritidsvirksomhed og samtidig skal afholde eventuelle merudgifter til el, varme og rengøring. Med gen-

3 side 3 / 5 nemførelsen af strukturreformen den 1. januar 2007 har Sport & Fritid, Århus Kommune, derfor indgået en aftale med Århus Gymnasierne om, at den gældende ordning blev forlænget indtil 30. juni 2007, og at der er pr. 1. august 2007 skal gælde følgende timepriser i sæson 2007/08 for gensidigt brug af idrætsfaciliteter: Idrætshal kr Svømmebane kr Gymnastiksal kr I sæson 2007/08 benytter Sport & Fritid lokaler på Katedralskolen samt på Egå, Langkær, Viby og Marselisborg Gymnasium. Århus Gymnasierne benytter idrætslokaler på Århus Svømmestadion og Frederiksbjerghallerne. Regninger/betaling for de lånte lokaler fremsendes 2 gange årligt. Universitets- og Bygningsstyrelsen betaler indtil videre gymnasiernes udgifter. i) Praktikant ordninger Århus Gymnasierne indgår i en ordning, hvor studerende på Århus Universitet med interesse for at blive gymnasielærer kan komme i praktik i gymnasiet. Gymnasierne sørger for, at de studerende ude på skolerne får en (evt. 2) erfaren gymnasielærer som praktikvejleder. Det er aftalt at gymnasielæreren får 6 timer for dette arbejde, mens skolen fra Århus Universitet modtager 1000 kr. for praktikken. Der er aftalt, at op til 35 praktikanter kan deltage hvert år. De studerende fordeles jævnt mellem de deltagende skoler. Rektor Birthe Balleby, Risskov Gymnasium står for fordelingen af studerende fra det humanistiske fakultet og rektor Åge Weigelt, Viby Gymnasium og HF står for fordelingen af studerende fra det naturvidenskabelige fakultet. j) Melodigrandprix og musikfællesarrangementer Der har i en nogle år på Langkær Gymnasium været afholdt et intergymnasialt melodigrandprix for elevbands fra en række af Århus Gymnasierne. Det er nu aftalt at lade dette arrangement gå på omgang mellem de 8 Århus Gymnasier, og at alle deltagende skoler bidrager med 30 timer til de lærere, der står for arrangementet. Alle deltagende skoler sender 2 lærere til arrangementet. Skolen står selv for aflønningen af disse. Statsgymnasiet afholdt arrangementet i foråret 2007, og i 2008 er Risskov Gymnasium vært for det årlige melodigrandprix. Den nærmere aftale fremgår af Intergymnasialt MGP 2006 dateret januar Det er desuden en målsætning for Århus Gymnasierne, at de hvert andet skoleår deltager i stort fællesarrangement for de frivillige musikaktiviteter på skolerne. Næste fællesarrangement planlægges i skoleåret 2008/09. k) Møde med DGS Århus Rektorkredsen holder én gang årligt et møde med Århus afdelingen af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) for at drøfte sager af fælles interesse. Elevrepræsentanterne viser bl.a. stor interesse for at Århus Gymnasierne skal koordinere for så vidt muligt at give eleverne ensartede vilkår.

4 side 4 / 5 2. Udvidelse af samarbejdet, som er realistisk inden for 1(-2) år. Nedenfor beskrives en række konkrete områder, hvor Århus Gymnasierne er enige om at udbygge deres samarbejde. a) Fælles brobygningskoncept Der arbejdes hen imod en fælles overordnet ramme for struktur og indhold på de nye brobygningsforløb: 8. klasse: Introduktionskurser af 2-3 dages varighed fokus på arbejdsmetoder i gymnasiet 9. klasse: Brobygning af 5 dages varighed - for elever, der er i tvivl 10. klasse: Brobygning af 5 dages varighed for alle elever. b) Økonomisk benchmarking Der udvælges områder, hvor der benchmarkes på nøgletal, fx skolens budget, årselevtal, gennemsnitlige holdstørrelse, lærernes aldersfordeling, løn til undervisning, ledelse, administration og pedeller samt udgifter til undervisningsmidler og it. Benchmarkingen skal dog ses i forhold til det kommende resurseregnskab, hvorfor vi afventer de konkrete udmeldinger vedr. resurseregnskabet, inden det afgøres om en økonomiske benchmarking ud over resurseregnskabet er relevant. c) Kompetenceudvikling for lærere, TAP'ere og ledelse Vi skal først og fremmest koncentrere os om fællesområder, der ikke skiller sig ud fra de enkelte skolers profil: Studievejledere og læsepædagoger fælles efteruddannelse for studievejledere i coaching for at fastholde elever. Er sat i gang Administrative medarbejdere - fx erfa-kurser om Navisionsstat og om TAP overenskomster Lærere - Fokus på det pædagogiske udviklingsarbejde i forbindelse med gymnasiereformen og kortlægning af ønsker om skolebaserede kurser for faggrupper på flere skoler. Ledelsesudvikling og -netværk d) Kontakt til videregående uddannelser Århus Gymnasierne tilbyder sig som spydspidsskoler i forbindelse med pilotprojekter udviklet i samarbejde med Århus Universitet m.fl. Projekterne kan afprøves på enkelte skoler inden disse projekter/kurser udbydes bredt. e) Informationspligt Skolerne orienterer hinanden om tiltag, som kan genere andre skoler, inden de gennemføres. f) Samarbejdsmuligheder på andre afgrænsede områder I nedenstående liste er det på hvert enkelt punkt op til den enkelte skole, om den ønsker at indgå i samarbejdet: En fælles lønadministration: Vi kunne trække på kernen i de gamle amtslige lønarbejdere. Det er spørgsmålet om det er nødvendigt, at de sidder fysisk på samme matrikel eller om de blot kan arbejde i elektroniske netværk? Tilsvarende på økonomiområdet Fælles drøftelser af erfaringer med udlicitering af kantinedriften. Fælles drøftelser af erfaringer med vagtselskaber til cafeer og fester.

5 side 5 / 5 3. Den udvidelse af samarbejdet som kunne være interessant på længere sigt I dette afsnit beskrives de områder, som er interessante i et stærkt og langsigtet samarbejde mellem Århus Gymnasierne. Det er på hvert enkelt punkt igen op til den enkelte skole, om den ønsker at indgå i et sådant samarbejde. a) Internationalt gymnasium Århus Kommune ønsker et internationalt gymnasium i byen. Én af mulighederne er, at uddannelsen foregår efter IB-modellen. Flere af Århus Gymnasierne tilbyder Århus Kommune at medvirke i dette projekt. b) Oprettelse af et administrativt fællesskab På hver af de otte skoler udføres der administrativt arbejde, der er meget sammenligneligt. I et administrativt fællesskab sikres der en balance mellem det lokale og det fælles, så kvaliteten øges og ressourceanvendelsen optimeres. Områderne som umiddelbart er interessante er - fælles indkøb - fælles lønadministration - fælles bilagskontering - fælles budgetovervejelser.