Kickoff - projekt LÆRING, DER SES

Transkript

1 Kickoff - projekt LÆRING, DER SES Mandag d. 15. juni kl Program: 1) Velkomst ved Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (København) og Formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus (Frederiksberg) 2) Orientering om projektet herunder indikatorer ved Skolechef Gorm Bagger Andersen og Kontorchef Mikala Jørgensen 3) Projektets forskningsmæssige baggrund og faglige temaer v. Dorte Østergren-Olsen, UCC/Metropol 4) Pause med et lille traktement 5) Orientering om projektets kompetenceudviklingsforløb for ledere og didaktiske vejvisere v. Dorte Østergren-Olsen, UCC/Metropol 6) Refleksion og skolevise drøftelse af roller og opgaver i projektet

2 Læring, der ses Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Kick off den Mikala Jørgensen Centerchef, Fagligt Center Gorm Bagger Andersen Skolechef 2

3 Projektet er et samarbejde mellem: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune UCC Metropol EVA (med på sidelinjen) KORA (evaluator) 3

4 Hvad går projektet ud på? Projektet To-årigt projekt på skolernes mellemtrin Lokal kapacitetsopbygning, så der er adgang til sparring og vejledning på mellemtrinnet Kompetenceudviklingsforløb Efterfølgende proces omkring hver medarbejder og team om synlig læring Deltagerne Alle skoler i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. I alt 81 folkeskoler, inkl. specialskoler 1 leder og 3 medarbejdere fra hver skole bliver kompetenceudviklet Alle på mellemtrinnet involveres efterfølgende via observation og supervision 4

5 Projektets 3 faser Forår 2015-forår 2017 Fase 1 (forår 2015): Planlægning Indikatorer på ønsket praksis Kick-off Fase 2 (efterår 2015): Uddannelse af ledere og didaktiske vejvisere Fase 3 (forår og efterår 2016): Supervision af medarbejdere på mellemtrinnet forår 2017: evaluering 5

6 Overordnede formål i projektet Øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierede læringsfællesskaber Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis o så der tages afsæt i klare målsætninger for læring o så målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering samt evaluering ses i sammenhæng Tilgangen skal være grundlaget for den faglige og didaktiske proces og sætte retning for skolens læringsaktiviteter 6

7 Mål for 2017 Alle skolers årsplaner indeholder læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål Lærere og pædagoger på mellemtrinnet oplever, at der er opbygget en systematisk målstyrings- og feedbackkultur Deltagerne er kompetenceudviklet og praksis er forankret i organisationen Eleverne på skolernes mellemtrin kender målene og får løbende feedback om deres progression 7

8 Se mere på: MITBUF.KK.DK/LÆRINGDERSES Her kan du finde: Gode eksempler fra praksis De gode eksempler kommer fra jer selv og praksiseksempel-stafet igangsættes efter sommerferien. Spændende artikler og videoklip Nyheder i projektet 8

9 Ønsket praksis og indikatorer Indikator = tegn på ønsket praksis. Balance mellem at være konkret anvisende og samtidig give et professionelt råderum. Udvalgt centrale elementer under hvert område. Er ikke dækkende for området eller for lærer- og pædagoggerningen. Guidelines for den enkelte, som udgangspunkt for observation og refleksion, som vurderingsværktøj i fht. om skolen, teamet og den enkelte er på rette vej. 9

10 Målstyret læring Fx Målene er synlige for og kendte af eleven. Kriterierne for målopfyldelse er tydelige for eleverne. Eleverne taler om, hvad de er i gang med at lære og de ved, hvornår det er lært. 10

11 Differentiering Fx Muligheder for forskellige grader af målopfyldelse er tydelig i læringsmål og i kriterierne for målopfyldelse. Differentiering sker på læringsmålsniveau, på form/aktivitet, på materialer, på tid/omfang. Læringsmålene er forståelige og udfordrende for eleverne på forskellige niveauer. 11

12 Progressionsvurdering Fx Alle læringsforløb har klare delmål (trin, milepæle), og disse er synlige for eleverne. Læreren/pædagogen anvender systematisk data til at vurdere elevprogressionen. Eleverne ved, hvad deres udgangspunkt for læringsprocessen er, hvilke skridt de skal igennem og hvordan de kommer videre. 12

13 Feedback Fx Feedback gives i forhold til læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse. Feedback fra lærer til elev, fra elev til elev og fra elev til lærer sker systematisk, og der er afsat tid hertil. Eleven modtager feedback ud fra en vurdering af, hvor eleven er på vej hen, hvordan eleven klarer sig, og hvad næste skridt er. 13

14 Evaluering Fx Målene for læringsforløbet er formuleret på baggrund af viden om elevernes læringsudbytte fra forudgående læringsforløb. Undervisningen er tilrettelagt, så der er tid til løbende dialog om elevernes udbytte af læringsforløbet. Læreren/pædagogen anvender elevernes tilbagemeldinger til løbende at justere egen praksis og tilrettelæggelsen af undervisningen. 14

15 Inkluderende læringsmiljøer Fx Læreren/pædagogen sørger for en tydelig mål- og rammesætning for læringssituationen, som omfatter alle elever. Læreren/pædagogen tilpasser løbende læringsmiljøet, således at alle elever trives og udvikler sig fagligt. Alle elever tager aktivt del i læringssituationen. 15

16 Forventninger og opgaver Vejviserne = kyndige sparringspartere Observere, reflektere, anbefale, medansvarlige for den faglige dialog. Min. 2 observationer + refleksionssamtale med hver lærer/pædagog på mellemtrinnet. Team-samtaler. Lederne = ansvarlige for proces Rammesætte, formidle, koordinere, lede personale. Deltage i teamproces og gå ind, hvor vejviserne kommer til kort. Løbende møder med vejviserne. Teamsamtaler. Observation og refleksion hos enkelte medarbejdere. Samle data og rapportere. 16

17 Projektets forskningsmæssige baggrund og faglige temaer

18 Kickoff - projekt LÆRING, DER SES Mandag d. 15. juni kl Program: 1) Velkomst ved Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (København) og Formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus (Frederiksberg) 2) Orientering om projektet herunder indikatorer ved Skolechef Gorm Bagger Andersen og Kontorchef Mikala Jørgensen 3) Projektets forskningsmæssige baggrund og faglige temaer v. UCC/Metropol 4) Pause med et lille traktement 5) Orientering om projektets kompetenceudviklingsforløb for ledere og didaktiske vejvisere v. UCC/Metropol 6) Refleksion og skolevise drøftelse af roller og opgaver i projektet

19 Læring, der ses synlig læring Det synlige aspekt refererer først og fremmest til at gøre elevernes læring synlig for lærerne, at sikre en klar identifikation af de kvaliteter, der gør en synlig forskel for elevernes læring, og at alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen i skolen (både elever, lærere og skoleledere). Det synlige aspekt refererer også til at gøre undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere, hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering ( ) Hattie, 2014, s. 23

20 To vigtige spørgsmål projektet søger svar på Hvordan bliver elevernes læring synlig for lærerne? Hvordan bliver undervisningen synlig for eleverne?

21 Hatties vigtigste påstand er Hattie, 2014, s.46 ( ) når undervisning og læring er synlige størrelser, er der større sandsynlighed for, at eleverne når højere præstationsniveauer.

22 Vidensgrundlaget Meta-analyse øverst i evidenshierarki Meta-analyse af systematiske reviews og enkeltstudier Enkeltstudier Fx casestudier Ekspertvurderinger Praksiserfaring

23 Antal effekter Effektstørrelse

24 Hatties konklusioner seks vejvisere til god undervisning (Hattie, 2014, s. 47) 1. Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. 2. Lærere må være vejledende, påvirkende, omsorgsfulde og aktivt passioneret engageret i undervisnings- og læringsprocessen. 3. Lærere må være bevidste om hver eneste elevs viden og kunnen og være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser ( ) give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver enkelt elev progressivt bevæger sig igennem læreplanens niveauer. 4. Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterier for målopfyldelse i lektionerne, vide i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier. 5. Lærere må bevæge sig fra enkeltideer til mange forskellige ideer, så eleverne konstruerer og rekonstruerer viden og ideer. ( ) 6. Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed ( ), og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse.

25 Forskning i skoleledelse - hovedkonklusion fra meta-analyser The more leaders focus their relationships, their work, and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes Viviane Robinson (2011): Student-Centered Leadership. San Franscisco: Jossey-Bass (s. 15)

26 International forskning og DK International forskning viser, at mange lærere oplever, at målstyret læring på engang er udfordrende og styrker deres lærerprofessionalisme Vores erfaring fra forsknings- og udviklingsprojekter med lærere viser, at lærere er udfordret: Vanskeligt at omsætte Forenklede Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres Vanskeligt at skelne mellem formulering af læringsmål valg af emner/aktivitet Vanskeligt ved at skelne mellem læringsmål og tegn på læring Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse

27 Læringsmålstyret undervisning og dansk forskning Undersøgelse af danske læreres erfaringer med læringsmål viser, at når det lykkes, fremmer det elevernes læring og motivation: Der peges af lærerne på, at arbejdet med faglig målsætning ikke kun synes at have en positiv betydning for eleverne, men også for deres egen professionsfaglighed og for kollegiale forhold. Faglig målsætning i skolen Stovgaard, Svarstad, Kabel, 2014, s. 53

28 Læringsmålstyret undervisning og dansk forskning Stovgaard og Østergren-Olsen, 2014 Ifølge både lærere og eleverne selv profiterer eleverne af arbejdet med læringsmål: Eleverne udvikler i højere grad konkrete færdigheder Eleverne opnår forbedret fokus, koncentration, vedholdenhed og øget motivation Eleverne opnår øget tiltro til egne evner og bedre kendskab til sig selv Både elever og lærere oplever en markant forbedret lærerelevrelation (Stovgaard, )

29 Hvordan bliver elevernes læring synlig for lærerne? Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

30 Læringsmål Forenklede Fælles Mål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyttet Fx historie efter 6. klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger Fx Natur/Teknologi Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Fx dansk efter 6. klasse: Eleven kan undersøge fortællepositioner

31 Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål (dansk, udkast) Efter 6. klasse Omsatte læringsmål Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællepositioner Eleven kan skelne mellem en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus og bruge litteratursamtalens fire spørgsmål, samt udpege fortælleren i teksten. Gå sammen med anden gruppe Omskrive fortællerpositionen Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jegfortælling og en 3. personfortælling Elevens omskrivninger af fortælleren Elevudsagn i klassesamtale

32 Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Evaluering lærer/elev Undervisningsaktiviteter Louis Jensen firkanter læser og undersøger med fokus på jegfortæller og 3. personfortællere Tegn på læring Eleven kan finde en, skelne, anvende, reflektere over fortællepositioner som litterært virkemidle

33 Gode læringsresultater opstår, hvis der er: tydelige læringsmål, som er formidlet klart til eleverne forpligtethed på læringsmålene hos lærere og elever feedback fra læreren på elevernes læringsresultater ansvarlig koncentration om aktiviteterne/opgaverne klar strukturering af undervisningens forløb og klare forventninger til elevernes aktivitet

34 Gode læringsresultater opstår, hvis der er: metodisk mangfoldighed og undervisningsdifferentiering med passende læringsudfordringer til alle elever fokus på nøglebegreber, teorier og metoder og elevernes forståelse/beherskelse af dem med faglig korrekthed vilje hos læreren til at lytte til eleverne og se undervisningsmiljøet og læringsudfordringerne fra deres perspektiv en anerkendende og venlig arbejdsatmosfære

35 Undervisning og læring Undervisning er lærerens formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til eleverne tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet Læring er indre psykiske tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven

36 Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op til kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback til eleverne på deres læring set i forhold til læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbytte

37 Summepause Drøft mulige svar på de to spørgsmål? Hvordan bliver elevernes læring synlig for lærerne? Hvordan bliver undervisningen synlig for eleverne?

38 Orientering om projektet kompetenceudviklingsforløb for ledere og didaktiske vejvisere

39 Efteruddannelse i fase 2 40 timers efteruddannelse for tre didaktiske vejvisere fra hver skoles mellem trin 32 timers efteruddannelse til en leder fra hver skole

40 Efteruddannelse efteråret Kursusgang 9 15 for både ledere og didaktiske vejvisere 2. Kursusgang Sparring ledere og didaktiske vejvisere 3. Kursusgang Kursusgang Sparring ledere og didaktiske vejvisere 5. Kursusgang Sparring ledere og didaktiske vejvisere 4. Sparring ledere og didaktiske vejvisere 6. Kursusgang 9 15 for både ledere og didaktiske vejvisere

41 Kursus/sp arring Efteruddannelsesforløb lærere - indhold 1. gang Læringsmålstyret undervisning herunder introduktion til de 6 parametre med kendetegn, samt igangsættelse af procesudviklingsforløb på egen skole. Status på de seks parametre på hver skole. Lederens rolle og rollen som didaktisk vejviser. 2. gang Fokus på planlægning og gennemførelse af målstyret undervisning samt tegn på læring og progression. Planlægning af 1. afprøvning. 1. sparring Sparring og videndeling ift. 1. afprøvning Lektionsplanlægning og læringsmålstyret undervisning 3. gang Fokus på feedback og differentiering, samt drøftelse af undervisningseksempler. Dertil oplæg til 2. afprøvning og metoder til indsamling og bearbejdning af læringsdata 4. gang Fokus på evaluering samt forskellige evalueringsformer og eksisterende evalueringsmuligheder 2. sparring Sparring og videndeling samt refleksion over feedback i undervisningen på baggrund af praksiseksempler (evt. videoklip). 5. gang Fokus på, hvordan vi skaber deltagelsesmuligheder for alle elever gennem læringsmålstyret undervisning? Oplæg til 3. og 4. afprøvning 3. sparring Sparring og videndeling samt refleksion ift. evaluering 4. sparring Sparring og videndeling ift. evaluering og vurdering for læring og progression samt lokale behov 6. gang Afrunding af fase 2 for både ledere og didaktiske vejvisere

42 1. Kursusgang et eksempel med læringsmål Kursusgang Indhold Læringsmål 1. gang opstart af kursusforløb 9-15 Læringsmålstyret undervisning herunder introduktion til de 6 parametre med kendetegn, samt igangsættelse af procesudviklingsforløb på egen skole. Status på de seks parametre på hver skole. Lederens rolle og rollen som didaktisk vejviser. Deltagerne kender de 6 parametre med opstillede kendetegn og kan illustrere dem med undervisningseksempler Deltagerne kan anvende relationsmodellen til didaktisk refleksion om læringsmålstyret undervisning Deltagerne kan beskrive og reflektere over rollen som didaktisk vejviser på egen skole

43 Efteruddannelse efteråret ledere To selvstændige kursusgange for ledere fra i september og november 1. gang: Undervisningsgang med fokus på værktøjer til stillasering og understøttelse af de didaktiske vejviseres arbejde 2. gang: Anvendelsesorienterede redskaber til faglig ledelse Faglige problem-samtaler om praksis (hvordan skaber vi kvalitet i skolens samtaler om praksis?) Dyb problemløsning Sparringssamtaler med fokus på projektets indikatorer og tegn på læring

44 Videndelingsportfolio For at understøtte rollen som didaktisk vejviser og projektet på egen skole lægger både kursusgange og sparring op til, at hvert team skolevis udformer en portfolio med eksempler på læringsmålstyret undervisning, der udfolder de seks parametre. Portfolioen indeholder også en beskrivelse af og plan for udmøntning af projektet på egen skole. Videndelingsportfolioen er tilgængelig på egen skole mellem leder og de didaktiske vejvisere. Evt. kan portfolien anvendes på tværs af skoler som inspiration.

45 Kompetenceudvikling fase 3 forår 2016 og efterår 2016 Refleksionsforløb med sparring gennem observation og reflekterende didaktiske samtaler Faglige oplæg til inspiration og videndeling Coaching og supervision af ledelsen

46 Refleksion og skolevise drøftelse af roller og opgaver i projektet 1. Statusrunde skolevis med drøftelse af Hvor er vores skole i forhold til projekt Læring der ses? 2. Refleksionsrunde skolevis Første refleksionsdokument i skolens videndelingsportfolio I forhold til projektet vægter vi på vores skole, at På vores skole bliver den største udfordring Medbring jeres dokument til 1. kursusgang, hvor det vil indgå i en statusrunde.