Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling
|
|
- Kaj Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter med tilsagn fra 2013 og tidligere. Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet samt en redegørelse for projektets forløb, projektets resultater og projektets effekter. Hvis projektet indeholder aktiviteter på værtsbedrifter, skal de fremgå tydeligt af slutrapporten. Journalnummer: U Projekttitel: Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold Tilsagnshaver: Økologisk Landsforening Ja* Nej Indeholder projektet aktiviteter, der gennemføres på værtsbedrifter (Sæt kryds): *Hvis du sætter kryds i Ja, skal du udfylde felterne i resten af skemaet, der handler om værtsbedrifter. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel mail@naturerhverv.dk DK-1780 København V Fax
2 Projektets formål Beskriv projektets formål: Formålet med projektet er at vise at energipil primært kan og bør dyrkes økologisk for blandt andet at understøtte en bæredygtig udvikling inden for det økologiske landbrug. Projektet skal vise at der er sund fornuft i at dyrke energipil både økonomisk, teknologisk og miljømæssigt under økologiske forhold. Dette gøres gennem udviklingen af bæredygtige og økologiske dyrkningsmetoder ved praksisnære forsøg, der udmunder i en dyrkningsmanual for økologisk energipil og brugbare dyrkningsmetoder. Udviklingen af en økologisk og bæredygtig dyrkning af energipil skal vise, at det ikke er nødvendigt at bruge pesticider i driften og at tilførsel af ekstern gødning kun er nødvendigt i begrænset målestok. Projektets resultater Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Det forventes, at den tilvejebragte information omkring økonomien ved økologisk drift af energipil vil betyde at energipil fremover dyrkes efter anbefalingerne fra projektet. Det vil medføre øget biodiversitet til glæde for dyr, landmænd og jægere. Anbefalingerne fra projektet forventes at blive anvendt ved 60-70% af de tilplantede arealer med pil i Danmark. Alle arealer med økologisk energipil forventes fremover at blive dyrket efter anbefalingerne i projektet. Anbefalingerne i projektet forventes med andre ord at få en stor indflydelse på fremtidens dyrkning af energipil. Resultaterne fra projektet vil have betydning for lodsejere og samfund på følgende områder: - Øget biodiversitet i energiafgrøder, gennem brugen af biodiversitetsblandinger til gavn for større dyr, fugle og insekter. - Formindsket eller ingen brug af sprøjtemidler i energiafgrøder, hvilket vil give en besparelse for den enkelte lodsejer og beskytte grundvandet. - Formindsket eller ingen brug af gødning, hvilket kan enten give en besparelse til ejeren eller frigøre kvælstof til andre afgrøder. Mindre brug af gødning vil give mindre pres på grundvandet. - Brugen af mere eller mindre permanente randzone-blandinger giver føde, skjul og yngleområder til mange truede bestøvende insekter til fordel for lodsejer og samfund. Mål: Indsatsområde 1: Lokalisering og etablering af forsøg med grøngødninger i eksisterende energipil
3 og observering af deres evne til at holde ukrudtstrykket nede. Formålet er at lokalisere egnede arealer med eksisterende beplantninger på 3 lokaliteter i landet, som er egnede som forsøgsarealer til grøngødningsforsøg. Resultater/milepæle 1. 2 forsøgsområder er identificeret og etableret i det tidlige forår Der er lavet analyse/observeret for kvælstofforsyning og regenerering i 2013 og Der er observeret og vurderet for grøngødningernes evne til at holde ukrudtstrykket nede i 2013 og Der er lavet en artikel med delresultaterne i 2014 Indsatsområde 2: Udvikling af frøblandinger til randzonerne, så disse har størst mulig effekt for biodiversiteten og nyttedyrene i randzonerne. Formålet er: - at øge forekomsten af nyttedyr (predatorer), der kan beskytte energipilen - at øge biodiversiteten i randzonerne for at skabe en naturlig balance i beplantningerne - at gøre arealerne attraktive for større dyr, som skjul og ly igennem hele året Resultater/milepæle 1. Der er i 2013 udviklet 3 egnede frøblandinger til brug i randzoner ved pilebeplantninger 2. Frøblandinger er afprøvet i praksis på minimum 2 lokaliteter 3. Der er observeret for egnethed, persistens, biodiversitet og nyttedyr. 4. Der er lavet en artikel med delresultaterne i 2014 Indsatsområde 3: Formidling af resultater og observationer fra projektet. Formålet er at formidle viden om projektets erfaringer med udviklingen af et økologisk dyrkningssystem for energipil og at skabe en dyrkningsmanual for økologisk energipil. Resultater/milepæle 1. Der produceres 2 artikler om resultaterne og observationerne gjort i projektet for hvert år. Der vil altså blive skrevet minimum 4 artikler. Artikel nummer 4 vil indeholde de anbefalinger, der er fundet frem til i de to år, projektet kører. Artiklerne offentliggøres i relevante fagblade og på Økologisk Landsforenings hjemmeside. 2. Derudover vil der ved udgangen af projektet blive udgivet en dyrkningsvejledning for økologisk energipil.
4 Værtsbedrifter - Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Forventede resultater på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets samlede forventede resultater. Beskriv projektets faktiske resultater: Projektets foreløbige resultater for 2013 Forsøgene med grøngødninger i energipil der har været kørt i projektet har i 2013 vist, at flere af de brugte grøngødninger egner sig som grøngødninger i 1. års pilebeplantninger. De har vist en god konkurrenceevne overfor ukrudt, hvilket begrænser nødvendigheden af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De brugte randzoneblandinger har været observeret på i efteråret 2013 og de har vist en god tiltrækningskraft på insekter, fugle og dyrevildt. Ukrudtsbekæmpelse og etablering af grøngødning: Forsøgene viser, at der er et komplekst samspil mellem pilens etablering, bekæmpelse af ukrudtet og etableringen af grøngødningen. Selvom den optimale løsning ikke kan anvises på nuværende tidspunkt, så tyder forsøg og erfaringer på følgende: Marken skal under alle omstændigheder være fri for ukrudt, når pilen plantes. For at grøngødningen ikke skal konkurrere for hårdt med pilen, bør grøngødning ikke udsås de første måneder efter plantning af pilen, evt. først året efter plantning. Ukrudt skal bekæmpes omhyggeligt i perioden frem til udsåning af grøngødning. For at sikre en god spiring af grøngødningen bør der hvis det er muligt laves en øverlig jordbehandling lige før udsåning af grødgødningen. Dette vil samtidig bekæmpe ukrudt. Afpudsning af pilens etårs-skud kan være en forudsætning for at lave jordbehandling året efter plantning af pilen, men generelt hæmmer afpudsning af etårs-skud pilens vækst og bør så vidt muligt undgås. Gødningsarter og udsædsmængder: Det kan ikke med sikkerhed siges, om det er en fordel med kort- eller langlivede grøngødningsarter i pil, men forsøgene viser følgende: Hvidkløver og rødkløver etableres generelt godt og lever videre i flere år. Blodkløver etableres generelt godt og kan blive kraftig i 1. vækstsæson men udvintrer stort set. Hvis der ønskes en kraftig grøngødning både i 1. og efterfølgende vækstsæsoner, kan blodkløver f.eks. udsås i blanding med hvidkløver eller rødkløver. Der bør anvendes en middel til høj udsædsmængde af grøngødningen, men etableringen afhænger også meget af ukrudtstryk og såbed. Effekt af grøngødning på pilens vækst: Den samlede virkning af grøngødning på pilens vækst afhænger bl.a. af gødningseffekten (positiv effekt), hæmningen af ukrudt (positiv) og konkurrencen mod pilen (negativ effekt), og det er vanskeligt at skelne disse effekter fra hinanden. Resultaterne for Tylstrupforsøget antyder følgende: Kvælstoffikserende grøngødning synes at kunne bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil sammenlignet med ubehandlede parceller. Effekten af grøngødningen på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson.
5 Grøngødning som f.eks. honningurt, som ikke er kvælstoffikserende, kan muligvis have en negativ effekt på pilens vækst, der svarer til konkurrencen fra ukrudt. Effekt af gødskning på pilens vækst samt økonomiske betragtninger: Der kan formodentlig opnås et merudbytte i pil ved gødskning med 120 kg N pr. ha i pilens 2. vækstsæson, men merudbyttet vil variere fra sted til sted. I en del tilfælde vil gødskning af pil i 2. vækstsæson formodentlig være rentabel, men rentabiliteten ved gødskning afhænger både af merudbyttet og af gødningsprisen, og begge dele kan variere meget. Hvis grøngødning kan etableres hensigtsmæssigt og give en fornuftig gødningseffekt, formodes det at være rentabel metode til at sikre kvælstofforsyningen i pil, og formodentlig en billigere løsning end at gødske med f.eks. handelsgødning. Jordbearbejdning / pleje efter etablering af grøngødning: Rækkefræsning i 2. vækstsæson kan reducere mængden af grøngødning mellem planterækkerne markant. Jordbearbejdningen giver risiko for fremspiring af ny ukrudtsvækst. Det er uklart, om jordbearbejdningen kan fremme mineraliseringen af kvælstof fra grøngødning og dermed have en positiv effekt på pilens vækst. Værtsbedrifter - Beskriv projektets faktiske resultater: Faktiske resultater på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets faktiske resultater.
6 Projektets forløb/aktiviteter Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Indsatsområde 1: Lokalisering og etablering af forsøg med grøngødninger i eksisterende energipil og observering af dets evne til at holde ukrudtstrykket nede. To forsøgsområder er identificeret og etableret i det tidlige forår Yderligere et forsøgsområde er identificeret og etableret i det tidlige forår Kvælstofforsyning og regenerering er observeret i de tre forsøgsområder. Grøngødningens evne til at holde ukrudtstrykket nede er observeret i de tre forsøgsområder. Indsatsområde 2: Udvikling af frøblandinger til randzonerne, så disse har størst mulig effekt for biodiversitet og nyttedyr. Der er udviklet tre frøblandinger til brug i randzoner ved pilebeplantning. Frøblandingerne er afprøvet i praksis og løbende observeret for egnethed, persistens, biodiversitet og nyttedyr. Dyrelivet i randzonerne er fotografisk dokumenteret, herunder med vildtkamera. Indsatsområde 3: Formidling af resultater og observationer fra projektet. Der er i 2013 produceret to artikler om resultater og observationer gjort i projektet. Der er i 2014 produceret tre artikler om resultater og observationer gjort i projektet. Der er i 2015 produceret en rapport, en artikel og et bilag til åbent hus på forsøgsstedet. Der var indlagt en studietur til udlandet i projektet. Denne er ikke blevet gennemført på grund af tidspres. Aflysningen af turen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Der var/blev planlagt en åbent hus/markvandring den 29. juni Den blev ikke gennemført, da der ikke var nok tilmeldte. Aflysningen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Projektets forløb på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets forløb. Der blev etableret forsøg på tre forskellige værtsbedrifter ved Hadsund, ved Farsø og og i Tylstrup. Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Der er ikke foretaget ændringer i projektets oprindelige plan. Projektet har givet mange gode data, men da det kørte over relativt få år for forsøg i en afgrøde der er flerårig, da har det også givet mange nye spørgsmål. Disse spørgsmål er i rapporten for forsøgene. Projektet blev forlænget med 6 måneder, så det kunne nås at få data med fra det meste af en ekstra dyrkningssæson. De ekstra 6 måneder har betydet at data i forsøgene har været mere troværdige. Der var indlagt en studietur til udlandet i projektet. Denne er ikke blevet gennemført på grund af tidspres. Aflysningen af turen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Der var/blev planlagt en åbent hus/markvandring den 29. juni Den blev ikke gennemført, da der ikke var nok tilmeldte. Aflysningen har ikke haft indvirkning på projektets resultater.
7 Værtsbedrifter - Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: På den ene værtsbedrift ved Hadsund blev det erfaret, at en langvarig tørke det første etableringsår i en meget mager jord, at det havde den konsekvens at grøngødningerne næsten blev udkonkurreret af lokalt ukrudt. Det gav en god læring omkring renholdelse og tidlig etablering af grøngødning. Det gav ydermere den læring at lokale forhold har ekstremt stor betydning for etablering af grøngødninger og biodiversitetsstriber. Oplysninger til EU-statistik Projektets gennemslagskraft i jordbrugssektoren Antal demonstrationer: Nye teknologier: Antal besøgende i alt: Antal hits på den/de støttede hjemmesider: Antal demonstrationer: Nye Processer: Antal besøgende i alt: Antal hits på den/de støttede hjemmesider: 94 Projektets forventede effekter Projektets udbredelsespotentiale i jordbrugssektoren Beskriv hvor mange jordbrugere, du forventer, kommer til at anvende den nye teknologi eller praksis: 60-70% af dem der dyrker energipil Skabe og sikre arbejdspladser Forventede effekter ved projektstart: Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning:
8 Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Styrke konkurrenceevnen Forventede effekter ved projektstart: Det var forventet at landmænd med enrgipil ville kunne spare penge ved brugen af projektets resultater gennem grøngødningernes fixering af atmosfærisk kvælstof. Landmændene ville dermed kunne omfordele noget af deres gødning til andre afgrøder og dermed få en konkurrencefordel ved øgede udbytter i andre afgrøder. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Det er blevet vist at brugen af grøngødninger kan give en effekt i pilebeplantninger på det samme som tilførsel af 120 kg N/ha/år, hvilket er det samme som den maimalt tilladte mængde der må tilføres afgrøden. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har opnået dette igennem praksisnære forsøg der igennem referenceforsøg med tilførsel af kvælstof og forsøgsarealer med grøngødninger har vist at der kan opnås de samme udbytter på arealer der bruger visse typer af grøngødninger, som arealer der tilføres kvælstof i handelsgødning. Formindske ammoniakfordampning og lugtgener Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etablering af grøngødning i energiafgrøder kan erstatte tilførslen af ekstern gødning fra eksempelvis gylle. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Effekten af grøngødning på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. N-normen for piledrift er 120 kg. N pr. ha. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Formindske næringsstofudvaskning Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etablering af grøngødning i energiafgrøder kan erstatte tilførslen af ekstern gødning, da grøngødningen vil tilføre energiafgrøden den krævede mængde kvælstof. Ved at undgå at tilføre eksternt kvælstof, kan næringsstofudvaskningen reduceres. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Kvælstoffikserende grøngødning synes at kunne bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil. Effekten af grøngødningen på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Reducere energiforbrug eller fremme omlægning til grøn energi
9 Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etableringen af grøngødning vil begrænse nødvendigheden af mekanisk og energiforbrugende ukrudtsbekæmpelse. Hvis resultaterne viser at der kan bruges grøngødninger i stedet for handelsgødning, da vil der ikke skulle forbruges samme handelsgødninger som fremstilles gennem en energitung proces (Haber-Bosch). Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Forsøgsresultaterne indikerer, at flere af de afprøvede grøngødninger egner sig til at holde ukrudtstrykket nede og dermed overflødiggør brugen af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Udvikle det geografiske område eller det faglige område, herunder sikre et robust produktionsmiljø Forventede effekter ved projektstart: Det var ved projektstart forventet at dyrkningen af pesticidfri eller økologisk energipil kunne styrkes igennem projektets resultater. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Projektet har styrket dyrkningen af økologisk energipil igennem at vise, at det er muligt at begrænse brugen eller helt fjerne brugen af både sprøjtegifte og ekstern gødning. Det har helt klart betydet en styrkelse af det faglige område. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Dette er opnået igennem de praktiske forsøg og målinger udført i projektet. Reducere pesticidforbruget eller reducere miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at man ved brug af grøngødning kan overflødiggøre brugen af pesticider, da grøngødningen vil være konkurrencedygtigt overfor ukrudtsplanter. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Forsøgsresultaterne indikerer, at flere af de brugte grøngødninger egner sig til at holde ukrudtstrykket nede, og der er derfor mulighed for at anvende disse som et alternativ til pesticider. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Andre effekter Projektet har effekt på: Biodiversitet i området. Forventede effekter ved projektstart: Det forventes at etableringen af vildtstriber i randzonerne omkring markerne vil have en gavnlig effekt på biodiversiteten i området.
10 Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Vildtstriberne giver skjul og føde og har vist en god tiltrækningskraft på insekter, fugle og dyrevildt. Med vildtkamera er det dokumenteret, at vildtstriberne har været besøgt af blandt andet kronvildt, dådyr, rådyr, grævlinge, ræve og harer samt en lang række insekter og fugle. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Publikationer Du skal lave en liste over samtlige publikationer, du har finansieret gennem projektet. Publikationer omfatter alt informationsmateriale, herunder artikler, hjemmesider, sider på sociale medier, elektroniske læringsportaler, nyhedsbreve, brochurer, undervisningsmaterialer, film, bogudgivelser m.v.. Liste over publikationer Projektside: "Rapport grøngødningsforsøg i pil " "Bilag til markvandring " "Artikel grøngødningsforsøg i pil " "Vildtstriber langs pilemarker" bringes i Økologi & Erhverv d Brochure: "Dyrkningsvejledning" "Økologisk dyrkning af energipil" udgivet i Økologisk Nyhedsbrev Omtale i Oversigt over Landsforsøgene i 2013 og planlagt omtale i 2015: file:///c:/users/jur/downloads/pl_oversigten_2013_afsnit_l_alt_afgroeder.pdf "Timing afgørende for grøngødning i pil" "Dyrkningsvejledning Piledyrkning uden pesticider" "Energipil vildtstriber" "Energipil-art 2" "Et stort og varieret spisekammer til vildtet" "Vildtstriber langs pilemarker er til stor gavn for vildtet"
11 Ansøgers underskrift: Ansøger erklærer med sin underskrift At de angive oplysninger er korrekte At der ikke er fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen Dag måned år ansøgers underskrift ansøgers navn (blokbogstaver)
AgroTech. Forsøg med grøngødning i energipil
AgroTech AgroTech omsætter forskning til forretning gennem vidensbaseret rådgivning, teknologiske services og innovation inden for: Miljø / Planter / Fødevarer Forsøg med grøngødning i energipil. 2015
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSpørgsmål som vil blive besvaret:
Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereVELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereNavn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereSKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne
SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereResultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereProterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha
Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereDirektør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.
Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. 1. del af Plantekongres 2010. Slide 2. Miljøet har det bedre! Er det sådan, I husker budskaberne i de danske medier, da Århus
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereAnsøgning om tilskud til Særlige levesteder for bilag IV-arter 2015
Ansøgning om tilskud til Særlige levesteder for bilag IV-arter 2015 Bekendtgørelse nr. 1208 af 27. oktober 2015 om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IVarter. Det udfyldte ansøgningsskema
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereUDKAST 3. februar 2012
UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.:15-8157-000027 Dato: 20. januar 2015 BENTHO/KRL Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Hermed sender
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereErstatter tidligere fremsendte tilsagn
Helligsø Gettrup Borgerforening Ydbyvej 95 7760 Hurup Thy Udviklingsstøttekontoret J. nr. 3693-11-2812 Sagsbehandler.: Lisbeth Petersen/ Helle Baagøe E-mail: usk@naturerhverv.dk CVR-/CPR-nr.: 32169783
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs meremodificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale
Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereVejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning
Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema. om tilskud til gennemførelse af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Ansøgningsskema om tilskud til gennemførelse af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereAnsøgning om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 2014
Ansøgning om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 2014 A. Ansøger CVR- / CPR-nr. Navn og adresse E-mail: Journalnummer (udfyldes ikke) B. Kontaktperson Er ansøger også kontaktperson
Læs mereAnsøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Ansøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter Jf. bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 om tilskud til natur- og miljøprojekter Det
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mere-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereVejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser. November 2012
Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser November 2012 Kolofon Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser Denne vejledning er udarbejdet af
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereDisposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?
Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereMiljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv
Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv Formål med ordningen At give tilskud til investeringer i processer og teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mere