GIS-Strategiplan 2008

Transkript

1 Rapport Version 1.06 GIS-Strategiplan 2008 Udarbejdet af GIS-funktionen, Administration, Teknisk Forvaltning: Anja Jerow (akj53) og Erling Kristensen (ekr53) I samarbejde med COWI a/s: Minna Vadskjær (mvd) 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Anbefalinger 2.1. Målsætning for GIS 2.2. Principper for GIS 3. Baggrund 3.1. Nuværende løsning 3.2. Samspil til kommunens overordnede it - strategi 3.3. Nye krav til kommunen i form af nye opgaver, fællesoffentlige geodatabaser, sektor standardisering 3.4. Nye teknologiske muligheder 3.5. Data 4. KL s GIS vejledning til kommunerne 4.1. Baggrund 4.2. Nye opgaver på det tekniske område 4.3. Nye fælles offentlige geodatasystemer Danmarks miljøportal Arealdatasystemet Naturdatabasen E-arkivet Sikringsdatabasen PlansystemDK FOT Referencesystem 4.4. KL s anbefaling til løsningsmodeller Minimums model Den anbefalede model og løsning på lang sigt 5. Kravspecifikation for fremtidig GIS løsning Resultat af Behovsanalyse 5.2. Fremtidens brugere 5.3. Centrale databaser 5.4. Andre fagsystemer 5.5. Krav og principper for GIS 6. Vurdering af teknologi, organisation og data 6.1. Den valgte løsning 6.2. Overordnede krav til IT 7. Geografiske data 7.1. Metadatabase 7.2. Grundkort 7.3. Fagdata 7.4. Data i centrale databaser 7.5. Udvekslingsformater 8. Organisation, uddannelse og videndeling 9. Handlingsplan 10. Økonomi 11. Tidsplan 2

3 BILAG 1 Ordliste 2 KL s anbefaling til løsningsmodeller a. Den anbefalede model b. Løsningen på lang sigt 3. Projektgruppen og repræsentanter fra andre forvaltninger. 4. Ønsker og behov fra de enkelte afdelinger 5. Krav til GIS-ESDH integration. 3

4 1 Indledning GIS-strategiplanen indeholder en lang række forkortelser og fagudtryk. Som Bilag 1 har vi derfor medtaget en ordliste med forklaring til en del af disse udtryk. Det er det overordnede formål med GIS-strategiplanen at denne sammen med de efterfølgende tekniske tiltag skal sikre en fælles strategisk platform, som etableres og drives fra Teknisk Forvaltning, og som kan anvendes overalt i Helsingør Kommune (GIS er en forkortelse for Geografisk Informations Systemer). Teknisk Forvaltning besluttede på chefmøde den 13.december 2007 at udarbejde en GIS- Strategiplan. Der blev nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra de forskellige afdelinger i Teknisk Forvaltning samt fra Udviklingsafdelingen og Ejendomscentret i Centralforvaltningen. Projektgruppen har foretaget en systematisk gennemgang af behov og muligheder for anvendelse af GIS og kortdata i Teknisk Forvaltning samt i Centralforvaltningen (Ejendomscentret og Udviklingsafdelingen). Resultaterne herfra er samlet i GIS- Strategiplan 2008 for Helsingør Kommune. Direktørgruppen i Helsingør Kommune blev på mødet den 19. maj 2008 orienteret om GISstrategiplanen. Orienteringen blev taget til efterretning og det blev besluttet at de enkelte forvaltninger skulle udpege en kontaktperson. Kontaktpersonerne har efterfølgende været inddraget i udarbejdelsen GIS-strategiplanen således at denne er suppleret med behov og ønsker fra kommunens øvrige forvaltninger. Strategiplanen beskriver bl.a. de overordnede rammer, handlingsplan samt tidsplan for videreudvikling af Helsingør Kommunes GIS løsninger. 2 Anbefalinger Dette afsnit er en sammenfatning og der henvises derfor til de følgende afsnit for mere uddybende og detaljeret information. 2.1 Målsætning for GIS GIS-Strategiplan 2008 definerer et prioriteringsgrundlag for den videre udbygning af GIS i kommunen. Overordnet er det målsætningen at GIS strategien skal: a. danne grundlag for videreudvikling af GIS til sikring af lettere, bedre og bredere adgang til Helsingør Kommunes geodata for alle interessenter b. sikre at GIS og geodata højere grad kan anvendes som en integreret del i den daglige sagsbehandling både for Teknisk Forvaltning og for øvrige forvaltninger i Helsingør Kommune. I sagsbehandlingen i Teknisk Forvaltning er målet også at etablere den digitale forvaltning, at forbedre kvaliteten og kvantiteten i den administrative sagsbehandling samt effektivisere de underliggende administrative processer. Med GIS strategiplanen skal der etableres bedre værktøjer (funktionalitet) til sikring af, at lovmæssige krav overholdes i henhold til afstandskriterier, at der enkelt kan etableres layout af kort til publikationer mm. c. sikre at Geodata fra Helsingør Kommune i stor udstrækning kan stilles til rådighed for borgere, virksomheder mfl. 4

5 d. gennem en klar ansvars- og arbejdsfordeling for de enkelte geodata og opgaver at sikre en effektivisering af administration og en løbende drift og vedligeholdelse af de forskellige geodata. e. give en afklaring og større opmærksomhed omkring de forskellige muligheder for at indarbejde GIS som et vigtigt kvalitetsforbedrende hjælpemiddel i sagsbehandlingen bredt i alle kommunens forvaltninger samt understøtte implementeringen af disse. f. være grundlag for videndeling af geografiske informationer til medarbejdere, borgere, virksomheder og andre myndigheder. g. etableres under hensyntagen til de eksisterende ressourcer på området herunder den viden og de data der allerede er etableret omkring den eksisterende GIS. h. sikre at Geodata kan deles bredt og at der ikke etableres proprietære systemløsninger. Der etableres en fælles GIS strategi hvor ressourcespild til datakonverteringer mm reduceres mest muligt. Løsningen skal samtidig sikre den bedste integration til andre kommunale systemer samt til eksterne systemer. i. give en fleksibel mulighed for tilpasning til fremtidige teknologier samt anvende en teknologi mm. der understøttes af Helsingør Kommunes IT løsninger og er i overensstemmelse med kommunens generelle IT strategi. j. fastlægge de organisatoriske ansvars- og rollefordeling for driften af GIS platformen. 2.2 Principper for GIS GIS-Strategiplan 2008 fastlægger en række principper for den videre udbygning af GIS i Helsingør Kommune. Overordnet kan følgende ikke prioriterede krav og principper opstilles (se afsnit 5.5): 1. GIS sikrer en effektiv digital forvaltning. Dette muliggør bl.a.: o Effektivisering af interne arbejdsgange i sagsbehandlingen o God og effektiv service overfor borgere, virksomheder m.fl. o Effektivt integration med andre systemer og data 2. Nye GIS funktioner etableres grundlæggende som web-gis løsninger. 3. Etablering af ny web-gis platform: o web-gis på intranettet til sagsbehandlernes daglige arbejde. o Web-GIS på internettet (Borger GIS) 4. Høj driftssikkerhed og hastighed - en forudsætning for en effektiv sagsbehandling 5. GIS programmer der dækker de forskellige behov. GIS etableres med alle de nødvendige GIS-funktioner til sikring af en effektiv løbende sagsbehandling. GIS skal således blandt andet indeholde mulighed for konfliktsøgning, simple tegnefunktioner, funktioner til tematisering og grafisk præsentation. 6. Arbejdsstationsbaseret GIS/CAD skal primært være baseret på MicroStation 7. GIS systemet skal være tidssvarende. 8. GIS integreres med Acadre 9. Der etableres en integration til forskellige fagsystemer og portaler 10. Det nødvendige datagrundlag etableres 11. Metadatabase opbygges 12. Etablering af Content Management System (CMS) til styring af grafiske filer. 13. GIS administratorer og brugere uddannes 14. GIS-funktion styrkes 5

6 3 Baggrund 3.1 Nuværende løsning I de sidste år har GIS i Helsingør Kommune primært været anvendt i Teknisk Forvaltning til registrering og vedligeholdelse af kortoplysninger vedrørende ledninger, veje, grønne områder, planoplysninger mm. I de seneste år er GIS endvidere blevet efterspurgt som et helt centralt element i den daglige sagsbehandling indenfor de fleste områder i bl.a. Teknisk Forvaltning. Hovedudfordringen i GIS-Strategiplanen har derefter været at sikre et fælles grundlag for GIS anvendelse hos sagsbehandlere og driftsfolk i kommunens forskellige forvaltninger og afdelinger - idet GIS til ledningsregistrering m.v. i dag næsten er fuldt udviklet. Udover disse målgrupper har der været stor fokus på eksterne brugere såvel borgere som virksomheder og andre myndigheder m.fl. GIS-strategiplanen skal anvendes i Helsingør Kommune, men den valgte løsning kan samtidig tilgodese de behov og ønsker som Forsyningsområdet har i forbindelse med at en række GIS opgaver fortsat løses af GIS-funktionen i Teknisk Forvaltning. I Helsingør Kommune anvendes primært GIS programmerne MicroStation, PowerMap og GeoWebPublisher fra Bentley. GIS anvendes i hovedtræk af følgende målgrupper: Sagsbehandlere i Teknisk Forvaltning & Udviklingsafdelingen Sagsbehandlere i resten af Helsingør Kommune Driftsfolk Geodata ansvarlige Ledningsejere Borgere og virksomheder i Helsingør Kommune Interessenter udenfor Helsingør Kommune På kort og datasiden har Helsingør Kommune igennem mange år løbende fået opdateret matrikelkort fra KMS og i de seneste år har kommunen desuden fået nye ortofotos hvert år. I GIS systemer anvendes desuden en række andre korttemaer i forbindelse med den daglige sagsbehandling. F.eks. digitale terrænmodeller (og højdekurvekort), topografiske kort samt kort med diverse administrative grænser. Pga. indkøringsvanskeligheder med den nye FOT kort-standard er det tekniske kort ikke opdateret siden En ny flyvning er foretaget i foråret 2008 og FOT-kort er pt. under produktion og forventes leveret ultimo Helsingør Kommune er siden sommeren 2008 medlem af FOTdanmark. Siden sommeren 2007 har Helsingør Kommune anvendt kort og geodata i koordinatsystemet UTM Zone 32 /Euref89 (højdesystem DVR90). Helsingør Kommunes GIS-løsning ligger i dag principielt tæt på den Minimums model der fremgår af KL s anbefalinger (se afsnit 4.4.1), men der kræves fortsat meget væsentlige udvidelser og forbedringer af de eksisterende GIS løsninger. I praksis mangler der fortsat flere centrale komponenter som WMS/WFS, integration til Acadre (kommunens ESDH system) samt en række andre programmoduler og integrationer til andre systemer. 3.2 Samspil til kommunens overordnede it strategi GIS etableres indenfor Helsingør Kommunes overordnede IT-rammer. Specialprogrammer til arbejdsstationerne skal således pt. kunne afvikles under Microsofts Windows XP og skal 6

7 overholde kommunens generelle krav til sikkerhed (både internt på intranettet og eksternt på internettet). Det skal være muligt at installere GIS via kommunens SMS system. Web-baserede GIS programmer skal kunne integreres med kommunens øvrige hjemmesider. Design, brugerinterface og brugervenlighed skal følge kommunens generelle IT regler på disse områder. Helsingør Kommune benytter Microsofts SQL-server til lagring af databaseoplysninger. GIS løsninger skal således også benytte denne database. I de seneste år har Helsingør Kommune arbejdet med etableringen af Acadre som kommunens ESDH-system. Det er således en betingelse at kommende GIS programmer kan integreres med Acadre. Helsingør Kommune anvender SharePoint fra Microsoft bl.a. i forbindelse med etablering af ny medarbejderportal. SharePoint giver mulighed for avanceret indholdsstyring og søgning på tværs af hele kommunen og dermed gøre det lettere at dele oplysninger og forretningsprocesser, så beslutninger kan træffes på et bedre grundlag. Det er vigtigt at nye GIS programmer også på sigt kan integreres med SharePoint. 3.3 Nye krav til kommunen i form af nye opgaver, fællesoffentlige geodatabaser, sektor standardisering I forbindelse med strukturreformen blev Helsingør Kommune ikke sammenlagt med andre kommuner, men i forbindelse med nedlægning af amterne overtog Helsingør Kommune en række nye opgaver. Disse opgaver omfatter bl.a. miljø, veje og forebyggende sundhed og er nærmere beskrevet af KL bl.a. i deres GIS vejledning til kommunerne se afsnit 4. Udover de mange nye opgaver i forbindelse med strukturreformen er der også i de seneste år arbejdet meget med etablering af nye FOT geodata standarder som sikrer bedre udveksling af geodata. Stort set alle landets kommuner arbejder nu sammen med KMS og ministerierne om disse standarder. De nye FOT standarder er endnu ikke taget i brug i Helsingør Kommune. FOT-kortene vil kræve ekstra ressourcer i etableringsfasen, men vil på sigt betyde besparelser ved udveksling og integration af geodata fra andre leverandører. I forbindelse med den nye FOT-standard arbejdes der også på etablering af fælles standarder for Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). Målet med LSA er at kortene løbende ajourføres i forbindelse med den daglige sagsbehandling primært i kommunerne. Nye bygninger kunne f.eks. indlægges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Videnskabs Ministeriet står desuden for koordinering af et samarbejde imellem regering, KL og Danske Regioner om Strategi for digitalisering af den offentlige sektor. Digitaliseringen skal dels sikre en bedre service, dels muliggøre en øget effektivisering, dels gennem et øget samarbejde skabe bedre digital sammenhæng. GIS er også her meget centralt placeret. GIS kan nemlig være med til at sikre en samordning samt et sammenhængende geografisk administrationsgrundlag på tværs af emneområder og forvaltningsniveauer. Geodata beskrives ofte som indgangsnøglen til den digitale forvaltning. For at de forskellige samarbejder skal lykkes på tværs af forvaltninger, kommune- og landegrænser er det nødvendigt med fælles standarder. Fundamentet for fremtidens informationssamfund er i Danmark det fællesoffentlige samarbejde Offentlig Information Online (OIO) omkring brug af IT. I OIO er der defineret en lang række åbne standarder som bør eller skal overholdes. OIO har syv sæt af obligatoriske åbne standarder. Her skal specielt nævnes følgende to: Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) 7

8 FESD standarden er helt central i forbindelse med kommunes sags- og dokumenthåndtering (inkl. kobling imellem ESDH/Acadre og GIS), men for geodata er OIOXML af lige så betydning. Under OIO s Tekniske Geografiske standarder finder man GML, WMS og WFS. GML er udviklet af medlemmer af Open Geospatial Consortium (OGC). OGC er en brancheorganisation som sikrer fælles standarder for Geodata. I DK benyttes WMS og WFS allerede i stort omfang. Data hentes fra KMS kortforsyning og Miljøportalen i WMS-format som sikrer at vi kan se data fra mange forskellige kortleverandører over internettet på samme tid. De mange nye GIS opgaver (se bl.a. afsnit 4.2) og nye lovkrav om anvendelse af og integration til de nye fællesoffentlige geodatabaser samt anbefalinger om benyttelse af nye sektor standarder stiller hele tiden nye krav til kommunes GIS løsninger. Såfremt disse krav løbende skal kunne tilgodeses må der etableres fleksible GIS løsninger, der bygger på de anbefalinger der bl.a. gives i KL s GIS vejledning til kommunerne inkl. formater som WMS og WFS. 3.4 Nye teknologiske muligheder GIS har i de sidste år været det IT-område der hat haft den største vækst og forandring. Mange benytter således nu helt naturligt de nye muligheder på internettet med Google Earth og andre tilsvarende webbaserede kort- og korttjenester der er tæt integreret med f.eks. ejendomsmæglernes hjemmesider. Udviklingen blev kickstartet af Google og fulgt af Microsoft, Krak m.fl. Der bliver her sat nye kort standarder for publicering, zoom og panorering i kort på nettet. OpenLayers giver således mulighed for at indlejre dynamiske, fast-center-zoom kort (f.eks. fra Google) på egne hjemmesider. Nye web-gis løsninger bør give mulighed for anvendelse af de nye teknologier som OpenLayers m.fl. Nye teknologier og standarder stiller krav om at de anvendte GIS løsninger enkelt kan opgraderes og tilpasses efterhånden som kravene ændrer sig. Den teknologiske udvikling betyder at nye standarder som f.eks. KLM (fra Google) hurtigt skal kunne benyttes i GIS løsningerne, samt at tidligere ønsker om store centrale spatiale databaser i dag i en vis grad er afløst af ønsker om mere løst koblede datastrukturer (med tilhørende indlejrede serviceorienterede programmer). Det er vigtigt at man arbejder med en fleksibel systemarkitektur. Fra IT- og Telestyrelsen m.fl. anbefales det at udviklingen sker med web-baserede løsninger som er bundet sammen i en såkaldt SOA arkitektur (Service Orienteret Arkitektur). SOA har en række store fordele: sikring af vores forretningsmodel, billigere og mere fleksible løsninger. Denne arkitektur bygger også på principper om genbrug, minimal afhængighed, fleksibilitet, synlighed og anvendelsen af standarder. SOA web-services anvendes ved integration imellem GIS og andre interne og eksterne systemer (Acadre, Miljøportalen mfl.). Nye GIS programmer skal således bl.a. understøtte standarder som WMS, WFS, GML, KML fra OGC. De nye teknologier på internettet har i de seneste år bl.a. betydet at store dele af de offentlige geodata nu findes og vedligeholdes over internettet f.eks. Miljøportalen. De nye teknologier som WMS og WFS har muliggjort denne udvikling. Baseret på de seneste teknologier og anbefalinger vil GIS give mulighed for at præsentere og analysere en række informationer fra mange forskellige datakilder og leverandører. Informationer kan enten komme fra de kommunale forvaltninger eller kan kombineres med andre geografisk relaterede informationer fra de fælles offentlige geodatabaser eller andre tilgængelige datasæt. 8

9 GIS en vil samtidig sikre en effektiv og sikker håndtering af alle informationer der kan stedfæstes geografisk f.eks. ved en adresse, matrikel eller en koordinat (evt. en GPSmåling). Muligheden for at stedfæste og give en geografisk præsentation af forskellige data betyder at GIS også er et centralt element i forbindelse med dokumenthåndtering 1. Som nævnt i KL s anbefalinger skal der sikres en tæt integration imellem GIS og Acadre ESDH systemet. Denne integration kan i det daglige arbejde give en fleksibel adgang til information på tværs af forvaltninger og institutioner i hele kommunen. En sådan central og koordineret anvendelse af GIS i kommunens sagsbehandling vil give lettere adgang til mange informationer, være et væsentligt bidrag til en øget videndeling samt vil kunne medvirke til en bedre og i visse tilfælde også hurtigere sagsbehandling. Anvendelsen af GIS vil åbne op for nye løsninger og muligheder. En bredere anvendelse af GIS vil også kunne give bedre informationer til borgerne og hermed også være med til at skabe en større åbenhed fra de offentlige systemer. For at sikre den bedste løsning samt den løsning, der bedst vil kunne tilgodese kommende behov og ønsker, skal GIS programmer benytte den seneste brugbare teknologi som denne bl.a. er beskrevet i KL s GIS vejledning til kommunerne. GIS skal således primært etableres som web-løsninger. Tunge GIS opgaver kan dog fortsat løses ved anvendelse af arbejdsstations baserede GIS programmer. Der tænkes her specielt på programmer til ledningsregistrering samt avancerede GIS analyser mm. 3.5 Data Helsingør Kommune råder i dag over de vigtigste basis geodata. Der kan her nævnes: Decentral kopi af Ejendoms- og Miljødatabasen som opdateres dagligt Adressetema som ajourføres dagligt Ortofotos for hele kommunen som opdateres en gang om året Matrikelkort som løbende opdateres fra KMS (abonnements ordning) Højdekurver (inkl. Digital Terræn Model og punkt-sky) Teknisk kort som pt. bliver opdateret til FOT-kort. I løbet af de seneste år er der etableret mange fagdata som i dag er helt uvurderlige. Der er bl.a. tale om: Ledningsdata for el, vand, varme, kloak og lysledere Veje, grønne områder og fysisk planlægning Affald og miljø Skoler og institutioner Bevaringsværdige bygninger, monumenter og seværdigheder Administrative grænser og fredninger Oplysninger vedrørende ejendomme dvs. matrikler, bygninger, ejere mv. skal fortsat hentes fra kommunens Ejendoms- og Miljødatabase (e&m). GIS programmer skal være baseret på direkte opslag i E&M- databasen. Adgang til data kan ske gennem KMD s sikkerheds gateway eller direkte på tabellerne. Det er dog et krav, at logning finder sted og, at niveauet imødekommer kravene fra persondataloven. KMD arbejder i øvrigt muligheden for at levere OIO-webservices fra E&M. Den Offentlige Informationsserver (OIS), er en statslig database der også samler en række oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark og som ofte anvendes i stedet for e&m specielt udenfor den kommunale sektor. Helsingør Kommune vil fortsat anvende e&m som grundlag for udtræk fra de offentlige ejendomsregistre. 1 Den grafiske stedfæstelse betyder f.eks. at data ikke blot kan fremfindes på grundlag af søgning i bestemte tekstfelter, men også ud fra søgning ud fra en bestemt lokalitet. 9

10 Uanset valg af systemløsning er det afgørende at en række af Helsingør Kommunes geodata forbedres på en række områder. Der er således behov for færdiggørelse af og indkøb af forskellige basisdata: Bygningsnøglen er central for mange forespørgsler og analyser og færdiggørelsen af denne bør prioriteres højt Der er generelle behov for etablering af en generel 3D-model af hele kommunen. Skråbilleder bør etableres og bør løbende fornys I Helsingør Kommune er kun en del af de gamle Geodata fra Frederiksborg Amt online tilgængelige i det eksisterende GIS. Oplysninger fra E-arkiv og sikringsdatabase kan således ikke altid fremsøges automatisk. Det skal således fortsat vurderes hvilke af disse oplysninger kommunens sagsbehandlere bør have direkte adgang til fra GIS. Det må løbende vurderes om kommunen anvendes det bedste kortgrundlag i forhold til den aktuelle teknologi mm. I løbet af de kommende år må det således vurderes om de traditionelle stregkort (der nu opgraderes til FOT-kort) på sigt kan erstattes af ortofotos suppleret med kommunens egne temaer for bygninger, ledninger mm. 10

11 4 KL s GIS vejledning til kommunerne 4.1 Baggrund KL betragter GIS som en strategisk disciplin i relation til digital forvaltning og udmeldingen er, at GIS med fordel kan anvendes i de fleste dele af de kommunale forvaltninger samt at integrationen ESDH - GIS er vigtig. I efteråret 2005 gennemførte KL Markstudiet om it og nye kommunale miljøopgaver, hvilket resulterede i en kortlægning af behovet for it-understøttelse af nye kommunale miljøopgaver. En af de væsentligste konklusioner af studiet var, at forvaltningen af de nye kommunale miljøopgaver nødvendiggør, at mange kommuner udbygger deres geodata. Med udgangspunkt i denne kortlægning udarbejdede KL i 2006 en informationsskrivelse til kommunerne, hvori man anbefalede, at kommunerne stiller en geodata infrastruktur til rådighed for flertallet af medarbejdere i Teknisk Forvaltning. Derudover udarbejdede man "GIS-vejledning til kommunerne" med anbefalinger og modeller, som kommunerne kunne tage udgangspunkt i, når de skulle planlægge udviklingen af geodatastrukturen. 4.2 Nye opgaver på det tekniske område I forbindelse med strukturreformen overtog kommunerne en række nye opgaver som medførte, at KL anbefalede kommunerne at sikre at: man har ESDH i et sådant omfang, at man kan modtage sager fra de såkaldte mellemarkiver/e-arkivet fra de tidligere amter flertallet af medarbejderne i Teknisk Forvaltning har adgang til GIS værktøjer og kan foretage konfliktsøgning værktøjerne muliggør et samspil mellem kommunens ESDH- og GIS-systemer, så det er muligt at lave geografisk søgning af sager værktøjerne muliggør et samspil med de fællesoffentlige databaser man har overvejet, om man vil basere sig på midlertidige fællesoffentlige miljø fagsystemer eller implementere leverandør ejede systemer. På GIS siden betyder dette, at Helsingør Kommune i lighed med andre kommuner skal etablere sammenhæng med de nye landsdækkende løsninger (fælles offentlige geodatasystemer) og den interne sagsbehandling. Helsingør Kommune skal ligeledes implementere "konfliktsøgning" som et værktøj for hovedparten af medarbejderne i Teknisk Forvaltning, idet konfliktsøgning er en vigtig forvaltningsmetode i myndighedens forpligtigelse til at belyse en sag fuldstændigt og at gemme resultatet af konfliktsøgningen i sagens akter. Derudover anbefaler KL at kommunen forholder sig til, hvordan man ønsker at håndtere metadata fremover, idet metadata er meget centrale i forbindelse med udveksling af data mellem myndigheder. 4.3 Nye fælles offentlige geodatasystemer I forbindelse med strukturreformen i 2007, er der blevet implementeret en række fælles offentlige geodatabaser med web-baseret adgang, som skal indgå i flere sagsgange i Teknisk Forvaltning. Det betyder at en stor del af både data og den funktionalitet, som tidligere lå i lokale it-systemer fremover fås via web-services. Det betyder også, at kommunen har ansvar for at opdatere en række temaer i de fælles offentlige systemer. 11

12 4.3.1 Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. Udover data indeholder miljøportalen også en række digitale løsninger, som kommunen har behov for i deres sagsbehandling Arealdatasystemet Arealdatasystemet er et nyt fællesoffentligt system, som indeholder ca. 80 landsdækkende temaer, hvor kommunerne har ansvaret for at vedligeholde omkring halvdelen. Kommunens opgave er at sikre opdateringen af de data, kommunerne har ansvaret for Naturdatabasen Den fællesoffentlige naturdatabase samler alle myndigheders naturregistreringer og afløser en række forskellige databaser og GIS-temaer, som amterne har udviklet og vedligeholdt. Databasen indeholder data, som kommunerne skal bruge i deres sagsbehandling E-arkivet E-arkivet er en fællesoffentlig database, som indeholder de geokodede lukkede amtslige digitale sager. Herfra kan kommunen hente de sager, der skal arbejdes videre med. E-arkivet indeholder gamle data og vedligeholdes ikke Sikringsdatabasen Denne database rummer alle amtslige data, som ikke er en del af arealdatasystemet, naturdatabasen, e-arkivet eller de fællesoffentlige databaser angående vand og jord. Data i sikringsdatabasen opdateres ikke, men det forventes, at en del data herfra vil være vigtig for en konkret sagsbehandling. Kommunerne kan kopiere de data, der skal bruges i den videre sagsbehandling ned i egne systemer. Sikringsdatabasen indeholder gamle data og vedligeholdes ikke PlansystemDK PlansystemDK er nyt statsligt system, hvor kommunens plandata (egenskabsdata og den geografiske udstrækning) skal registreres digitalt. Det drejer sig om lokalplaner, byplanvedtægter, kommuneplanrammer og zonekort. Det er kommunens ansvar, at PlansystemDK er opdateret, for de data kommunen har ansvaret for FOT FOT er en fælles landsdækkende standardiseret kortspecifikation, som er en fællesmængde af KMS s topografiske kort, kort10, ortofotos og kommunens tekniske kort. Planen er at FOT kortobjekter fremover planlægges vedligeholdt som et integreret led i sagsbehandlingen. Der er ingen lovkrav omkring FOT, men KL anbefaler, at man i forbindelse med ajourføring af grundkort opgraderer til FOT Referencesystem Anvendelse af samme referencesystem er en forudsætning for at kunne foretage en konfliktsøgning og andre analyser med overlejring af geografiske elementer. KL anbefaler, at alle kommunale geografiske data konverteres til Euref89 hurtigst mulig. 4.4 KL s anbefaling til løsningsmodeller Mange kommuner (herunder også Helsingør) har en GIS-løsning, hvor data gemmes på en filserver i et format, som betyder, at man ofte skal konvertere data, når de skal udveksles med omverdenen, og hvor der ikke er web-adgang til GIS-data. Denne løsning bliver ikke på sigt anbefalet af KL. Uanset om man vælger minimumløsningen eller den anbefalede løsning, anbefaler KL, at man i valg af løsning lægger vægt på: 12

13 Valg af komponenter der er løst koblede, så man har frihed til at udskifte enkelte komponenter i løsningen mulighed for anvendelse af WMS/WFS teknologi formidling via web muligheder for integration til andre systemer via standardiserede snitflader Helsingør Kommunes GIS indeholder i dag bl.a. ikke WMS/WFS teknologien Minimums model Den model for GIS som KL minimum anbefaler, er en model, hvor alle geografiske data lagres i en database evt. med tilhørende grafiske filer, og hvor man har et produktionsmiljø på desktop og et formidlingsmiljø via web. Denne løsning er tilstrækkelig til at håndtere de basale krav til GIS på kort sigt, men det anbefales dog, at webløsningen er baseret på databasetabeller. Denne løsning giver mulighed for udbredelse bredt både i organisationen og til borgere og erhvervsliv. De geografiske data gemmes i en spatial relationsdatabase evt. med tilhørende grafiske filer, som indeholder datatyper der kan håndtere geometri, faciliteter til indexering samt 13

14 kan håndtere flere kortprojektioner og konvertering mellem disse samt har funktionalitet til håndtering af geometri data. Med de nye forvaltningsopgaver er der mange af medarbejderne, der har behov for adgang til konfliktsøgning, dette skal derfor ske via Webserveren Den anbefalede model og løsning på lang sigt KL s anbefalede model og løsning på lang sigt er medtaget som bilag 1. 14

15 5 Kravspecifikation for fremtidig GIS løsning. 5.1 Resultat af Behovsanalyse Projektgruppen har haft medlemmer fra alle afdelinger i Teknisk Forvaltning, samt fra Udviklingsafdelingen og Ejendomscentret. Medlemslisten er medtaget som Bilag2. Der er desuden holdt møde med de øvrige Forvaltninger i Helsingør Kommune for at afklare behov og ønsker til GIS herfra. I bilag 2 findes en liste med de personer der har deltaget i arbejdet fra andre forvaltninger. I løbet af foråret 2008 har projektgruppen gennemgået krav og ønsker fra de områder der har været repræsenteret i projektgruppen.4 Efterfølgende er listet nogle generelle ønsker og behov efterfulgt af specifikke bemærkninger fra de enkelte afdelinger: Generelle ønsker og behov fra alle afdelinger i Teknisk Forvaltning: (ikke prioriterede): sammenhæng imellem GIS og Acadre (med registrering, opslag og analyse fra begge sider) etablering af fælles Metadatabase (med oplysninger om alle de forskellige datasæt der findes og oprettes i kommunen) registrering og brug af data fra tegningsarkiver bedre og mere brugervenlig GIS-brugerflade Bedre borgeradgang både med mulighed for søgning og præsentation af forskellige data samt mulighed for registrering og behandling af borgerhenvendelser. flere "mini-kurser" i PowerMap / MicroStation og web-gis'en. bedre information om programmuligheder og funktionalitet på eksisterende systemer I bilag 4 er listet specifikke ønsker og behov fra de forskellige afdelinger i Teknisk Forvaltning samt fra Udviklingsafdelingen og Ejendomscentret i Centralforvaltningen. Det er generelt vigtigt for alle afdelinger at der sikres en stabil systemdrift og en stor brugervenlighed. Den stigende afhængighed af f.eks. internettet kan i visse situationer betyde manglende adgang til data hvis nettet er nede eller svartiderne er for lange. Øvrige Forvaltninger i Helsingør Kommune: På møde med repræsentanter fra forvaltningerne udenfor Teknisk Forvaltning (se deltagerliste i Bilag 2) blev der udtrykt stor interesse både for den web-gis løsning som Teknisk Forvaltning påtænker at etablere samt for den eksisterende løsning. Det blev direkte nævnt at nogle funktioner umiddelbart kunne spare meget arbejde ved at benytte web-gis, samt at det var vigtigt at tænke GIS ind i flere af kommunens IT-løsninger. Det forventes at de behov der efterfølgende måtte opstå i andre forvaltninger også kan tilgodeses af den web-gis løsning som kommunen måtte vælge. På kommunens eksisterende web-gis kan man allerede nu bl.a. se placering af skoler, afstandskort til skoler, skoledistrikter og seværdigheder. Der er desuden udtrykt ønske om nye temaer med trafikfarlige veje og placering af børneinstitutioner. Generelt blev der også her efterlyst bedre hastighed på web-gis samt visning på kortet af den adresse der er søgt. Der har desuden været forespørgsler om temaer med dageplejemødre, plejehjem og andre institutioner, hjemmepleje distrikter, befolkningsprognoser, rekreative områder, skovstier m.v. På mødet blev der udtrykt ønske om at man ved udpegning i kortet f.eks. direkte kan få vist hjemmesiden for den pågældende institution. Løsninger til ruteplanlægning, analyser til brug for ændring af distrikstgrænser, placering af institutioner m.m. har tilsvarende været efterlyst. GIS bør også kunne løse de forskellige behov der bl.a. stilles fra Helsingør Beredskab og politiet. Løsninger der også bør være web-baserede, med behov for en bygningsgeonøgle. 15

16 Det er vigtigt at der orienteres om web-gis mulighederne til alle forvaltninger samt at efterfølgende behov kan afdækkes og opsamles i en tværgående gruppe. Sammenfatning: Sammenfattende må det siges at de fremkomne krav er meget sammenfaldende med KL s anbefalinger. Krav og ønsker afspejler også at ressourcer og nye GIS funktionaliteter mm ikke har været tilstrækkelig prioriteret i de seneste år hvilket har resulteret i de manglende funktionaliteter. En del af ønskerne findes dog allerede på de eksisterende GIS løsninger. Her er der som også nævnt under generelle ønsker et stort behov for en bedre videndeling. En videndeling der ikke kun vedrører de konkrete programmer, men også i høj grad en metadatabase der kan sikre en fælles information om de datasamlinger der er tilgængelige internt og eksternt. Sammenfattende er der konstateret følgende behov og ønsker: Bedre funktionalitet og performance (skal kunne en række nye ting) Bedre integration til andre systemer (interne som Acadre og Rosy og eksterne som Miljøportalen) Bedre datagrundlag Bedre uddannelse og support Bedre mulighed for anvendelse af andre CAD/GIS platforme Ønskerne om bedre funktionalitet og performance samt integration til andre systemer er dominerende. Helsingør Kommune har ikke hidtil til fulde kunnet opfylde kravene til konfliktsøgning. Etablering af systemer og datagrundlag til konfliktsøgning prioriteres meget højt. Helsingør Kommune er pt. i den heldige situation at der ikke benyttes mange forskellige CAD/GIS-løsninger, men næsten kun MicroStation baserede løsninger. Næste version af MicroStation kan i øvrigt direkte læse/skrive Mapinfo og AutoCad formater. Da KL's anbefalinger (jf. afsnit 4) desuden anbefaler at man på sigt flytter fra de arbejdsstationsbaserede løsninger til web-gis løsninger, bør en spredning på mange nye CAD/GIS platforme undgås (unødigt ressourceforbrug i forbindelse med køb af forskellige GIS-løsninger efter nye medarbejderes CAD-erfaringer må undgås). Én fælles arbejdsstations platform vil klart reduceret det interne behov for datakonverteringer. Datasamspil med andre organisationer er pt. i meget hastig udvikling væk fra udveksling af datafiler imod fælles løsninger på internettet. Helsingør Kommune prioriterer en hurtig overgang til web-gis (hvor data er tilgængelige for andre) og dermed eliminerer en stor del af den eksterne datakonvertering. Etablering af et fælles geografisk CMS-system f.eks. baseret på en fælles spatial-database, vil til en vis grad ville kunne løse "datakonverteringsproblematikken" og dermed gøre det lettere at integrere andre CAD/GIS-platforme, men som nævnt er datakonverteringen begrænset hvis man benytter den eksisterende MicroStation platform. MicroStation platformen kan i øvrigt løse stort set alle de ønskede GIS-opgaver, men det kræver selvfølgelig vilje og ikke mindst undervisning. GIS-strategiplanen giver højeste prioritet til en øget og forbedret funktionalitet samt integration til andre systemer. Dette udmønter sig primært i anbefalingen af ny en web-gis platform, hvortil der efterfølgende kan etableres de nødvendige specialprogrammer. En udvidelse af funktionaliteten mm. prioriteres således forud for et fælles CMS - dette nødvendiggør imidlertid at der ikke sker en spredning af mange forskellige CAD-systemer, men at vi så vidt muligt fastholder vores eksisterende platform. Det foreslås dog at behovet for et fælles CMS vurderes igen i år En udskydelse af etableringen af et dyrt 16

17 geografisk CMS-system understøttes yderligere af de seneste tendenser der bevæger sig væk fra centrale datakilder til løst-koblede datakilder som hægtes sammen på nettet. Umiddelbart forventes det at ovenstående ønsker og behov primært kan etableres som løsninger på web-gis alternativt på MicroStatiion platformen. De mere generelle GIS funktionaliteter der er en del af en generel web-gis platform medtages ved evaluering af denne i fase 1 (jf. Handlingsplanen afsnit 9). Ønsker og behov der skal etableres som specialfunktioner (overbygninger til web-gis eller MicroStation) prioriteres og etableres i fase Fremtidens brugere GIS har hidtil ofte været en selvstændig disciplin der krævede specielle kompetencer og specielle programmer. I de kommende år forventes det at GIS bliver en integreret usynlig del af de daglige arbejdsrutiner for næsten alle kommunens medarbejdere og borgere. Helsingør Kommunes Geodata indbygges i sagsbehandlingssystemerne, integreres i præsentation og analyse af forskellige geodata og bliver en naturlig del af internettet hvor borgerne også henter forskellige kommunale data når de surfer rundt på Google. Det forventes således at anvendelsen af Geodata på sigt ikke længere er afhængig af specialprogrammer, men at der benyttes web-baserede løsninger der er tilgængelige for alle på alle maskiner. På grundlag af webservice programmer vil Geodata blive anvendt tæt integreret med geodata fra andre leverandører og portaler som stiller deres data til rådighed på internettet. Etablering af GIS løsninger som opfylder kravene til fremtidens brugere kræver at GIS etableres under hensyntagen til retningslinjerne fra KL (jf. afsnit 4), de nye geodata krav til kommunen (jf. afsnit 3.3) samt de nye teknologiske muligheder som WMS, WFS, GML, KML m.fl. (jf. afsnit 3.4). 5.3 Centrale databaser Helsingør Kommunes geodata har hidtil været lagret på kommunens egne servere. I de seneste år er der opstået behov for at der også findes en kopi af nogle af kommunens data på forskellige offentlige web-portaler. Ønsket om en fælles central webportal har medført krav om etablering af centrale landsdækkende geodata. Det må forventes, at ønsket om etablering af geodata på fælles centrale webportaler vil øges i de kommende år. De centrale databaser kan opdeles i de geodatabaser hvor Helsingør Kommune har dataansvar for en del af geodata (f.eks. Miljøportal, PlansystemDK og FOT) og i de geodatabaser som Helsingør Kommune alene er bruger af data (f.eks. KMS s kortforsyning (incl. matrikelkort og Top10DK) og e-tinglysningen). Miljøportalen og PlansystemDK er nogle af de nye fællesoffentlige geodatabaser hvor GIS data fra Helsingør Kommune skal være tilgængelige og derfor løbende skal ajourføres (en nærmere beskrivelse af disse fællesoffentlige web baserede geodatabaser findes i afsnit 4). Der er allerede i dag etableret en delvis kobling fra Helsingør Kommunes GIS til Arealdatasystemet (DAI) på Danmarks Miljøportal. Jordforureningsdata på Miljøportalen er koblet direkte til kommunens egen hjemmeside hvorfra supplerende informationer (der endnu ikke kan vises på Miljøportalen) er tilgængelige (dette drejer sig om områdebeskrivelser, ansøgningsskemaer mm). Som for miljødata lagres og vedligeholdes Helsingør Kommunes plandata også på kommunens eget GIS system. Der sker også her en direkte opdatering af det centrale PlansystemDK på grundlag af filer med ændringsdata. Som for Miljøportalen har Helsingør Kommune også her ekstra oplysninger tilknyttet den lokale master database. 17

18 Generelt vil Helsingør Kommune også fremover ønske at lagre de geodata som kommunen er ansvarlig for på egne servere (eller på eksterne servere såfremt dette er kommunens generelle IT politik). Det forudsættes således at master-data fortsat findes på kommunens servere og at en kopi oploades til de fælles webportaler. Såfremt editeringsfaciliteter mm. på de centrale systemer på sigt muliggør dette kan master-data gemmes her og data på kommunens egne serverer evt. opdateres ved download fra webportalerne. Med en udvidet anvendelse af programmer som wms og wfs vil det på sigt være muligt at data kun findes enten på de centrale systemer eller kommunens egne servere. På grundlag af sikkerhedskrav, tilgængelighed samt mulighed for integration i kommunens sagsbehandlingssystemer må det i hvert enkelt tilfælde vurderes om masterdata alene skal lagres på en central fælles offentlig service eller om der også er behov for en lokal kopi på kommunens server. Data fra de centrale databaser hvor Helsingør Kommune ikke er dataansvarlig skal ikke lagres på kommunens systemer (dette vil skabe redundante data), men der etableres her de nødvendige interface mm. således at data fra disse geodatakilder kan integreres i kommunens GIS løsninger. 5.4 Andre fagsystemer Som nævnt forventes flere fagdata etableret i fælles centrale databaser. En del fagsystemer er dog fortsat forankret i den kommunale administration. Der kan her nævnes følgende eksisterende systemer eller systemer som bør etableres: Helsingør Kommune anvender Acadre, men der skal etableres en kobling herfra til GIS Programmer til registrering, drift- og vedligehold af kommunale ledninger, grønne områder. Systemerne findes i stor udstrækning i dag og er primært baseret på MicroStation fra Bentley samt Graf specialprogrammer fra Orbicon. Programmer til registrering, projektering samt drift- og vedligehold af kommunens veje. Systemerne findes i stor udstrækning i dag og er primært baseret på MicroStation fra Bentley samt Rosy fra Grontmij Carl Bro. Miljøområdet benytter i dag Geoenviron fra Geokon til registrering af miljødata. Dette system er i dag integreret med MicroStation hvorfra miljødata i dag kan publiceres på kommunens eksisterende web-gis. En ny version af Geoenviron med bedre web-gis interface kommer snart og bør integreres med kommunens kommende web-gis. Specielt vej, park og lednings områderne stiller nye krav om mobil GIS. Der er her ønsker om mobile GIS løsninger som både indeholder GPS moduler samt løsninger til styring af Drift- og Vedligeholdelse på disse områder. Drift- og vedligeholdelse vil naturligt stille krav om en fælles indrapporterings snitflade til opsamling af borgerhenvendelser (samt interne registreringer mm). Erfaringer fra andre kommuner viser at sådanne systemer bør etableres i et web-gis miljø. Et nyt Facility Management system er under indkøb. Der skal etableres en integration herfra til kommunens GIS løsninger. Der er behov for etablering af et fælles LER-web besvarelses system som kan afløse de manuelle besvarelser der i dag foretages individuelt fra hver enkelt ledningsejer. Generelle behov for 3D-visualiseringer (Fly-Through modeller), etablering af 3Danalyser mm stiller krav om nye specialprogrammer til både arbejdsstationer og web- GIS. Kompleksiteten i de eksisterende GIS-programmer til Elforsyningen nødvendiggør at disse systemer i løbet af kort tid omlægges til nyt specialprogram Digitale kommuneplaner m.fl. rejser behov for nye demografiske analyser mm. I forbindelse med den Digitale Kommuneplan kan der være behov for 3D, video, skråfotos, registrering af borger ønsker og bemærkninger mm. Drift- og vedligeholdelses til kommunens bygninger 18

19 5.5 Krav og principper for GIS På baggrund af KL s anbefalinger, brugerne krav/ønsker og den overordnede IT-strategi kan der opstilles følgende krav og principper (eller succeskriterier) for etablering af et velfungerende GIS i Helsingør Kommune: 1. GIS sikrer en effektiv digital forvaltning. GIS er i mange tilfælde enten en forudsætning eller til stor hjælp for at løse forskellige sagsopgaver. Overordnet har den digitale forvaltning følgende hovedformål: o Effektivisere arbejdsgange i den interne løbende sagsbehandling o o En effektiv service overfor borgere, virksomheder m.fl. Effektivt integration med andre systemer og data (Miljøfortalen, KMS s Kortforsyning m.fl.) 2. Nye GIS funktioner etableres grundlæggende som web-gis løsninger. På sigt vil dette betyde at det store antal desktop GIS-programmer (primært PowerMap og MapInfo) kan udfases i Helsingør Kommune. 3. Etablering af ny web-gis platform (eksisterende GIS medtages i evalueringen). o o web-gis på intranettet udbygges således at dette understøtter sagsbehandlernes daglige arbejde. Web-GIS på internettet (Borger GIS) udbygges så borgere, virksomheder og andre får adgang til de fleste af kommunens geodata. 4. Høj driftssikkerhed (der skal sikres gode svartider, høj tilgængelighed og sikkerhed imod datatab). Dette er en forudsætning for at sagsbehandlerne kan få en effektiv arbejdsdag og at web-gis opleves som en succes for borgerne. Driftseffektiviteten sikres bl.a. gennem hardware, software og net opbygning. 5. GIS programmer der dækker de forskellige behov. Der etableres de GISfunktioner der er nødvendige for at sikre en effektiv løbende sagsbehandling. GISmodulerne kan være standard programmer (til web eller MicroStation) eller specialløsninger. 6. Arbejdsstationsbaseret GIS/CAD skal primært være baseret på MicroStation platformen fra Bentley. Dette gælder også geospatiale analyser indtil disse på sigt kan løses på intranettet. 7. GIS systemet skal være tidssvarende. Helsingør Kommunes GIS moduler skal så vidt muligt etableres under hensyntagen til retningslinjer fra KL (jf. afsnit 4). Det skal herunder sikres at disse opbygges under hensyntagen til anbefalede systemarkitektur (SOA) og standarder (som WMS, WFS, GML m.fl.) 8. GIS integreres med Acadre 9. Der etableres en integration til forskellige fagsystemer og portaler (der kan her nævnes: PlansystemDK, Miljøportalen (Danmarks Arealinformation DAI), FOT, Geoenviron, Rosy, KMD s Ret Adresse Punkt (RAP). Der er direkte lovkrav om anvendelse af bl.a. PlansystemDK og Miljøportalen. 10. Det nødvendige datagrundlag etableres hvor dette ikke allerede er tilstede 11. Metadatabase opbygges 12. Etablering af Content Management System (CMS) eller andet til styring af de grafiske filer. Der er et stigende behov for etablering af et fælles CMS system der kan håndtere og administrere de grafiske filer. Helsingør Kommune anvender Sharepoint og det bør derfor undersøges om en løsning evt. kan etableres på denne platform ( Sharepoint Simple CMS fra Microsoft). Som alternativ til etablering af et CMS kan alle geodata overføres til en fælles GeoSpatial Database. Geospatiale Databaser er primært fra firmaet Oracle. Helsingør Kommunes benytter ikke Oracle databaser hvorfor denne løsning ikke anbefales i første omgang. Der fokuseres i den første 3års periode på etablering af et fælles web-gis etablering af en fælles CMS løsning eller fælles Geodatabase udskydes derfor til efter GIS administratorer og brugere uddannes så de får de nødvendige forudsætninger for selvstændigt at kunne løse både dagligdags og mere specielle opgaver. 14. GIS-funktion styrkes med ekstra medarbejdere 19

20 6 Vurdering af teknologi, organisation og data. 6.1 Den valgte løsning I forbindelse med gennemgang af krav og ønsker fra de enkelte afdelinger kunne det konstateres, at der for Forsyningsafdelingen er tilfredshed med de eksisterende arbejdsstationsløsninger baseret på MicroStation med overbygningsprogrammer primært fra Orbicon. Da der her desuden er etableret både en stor viden og store datasamlinger vil disse systemer blive bevaret. Der vil naturligvis løbende være behov for tilpasning og udvidelse af disse løsninger. Helsingør Kommune råder i dag desuden over en række programmer til geografiske analyser og datakontroller ligeledes baseret på MicroStation. Da der også her er en stor intern viden vil disse også fremover blive anvendt til de mere komplekse GIS-analyser. Såfremt specifikke analyser ikke kan løses på tilfredsstillende vis på MicroStation platformen kan Mapinfo anvendes i stedet. 1 Til sikring af en optimal integration med såvel eksterne som interne datakilder (incl. Acadre) etableres web-gis løsninger med WMS, WFS, WFS-T, KML, GML og andre standardformater. Kommunens eksisterende GIS svarer i store træk til ovenstående løsning (der mangler dog bl.a. integration til Acadre samt standardformater som WMS, WFS og KML). Den eksisterende løsning har i hovedtræk følgende struktur: I løbet af nogle år er det målet at denne model ændres således at den centrale web-gis udbygges med de nødvendige webservice programmer (bl.a. wms, wfs og kml), at 1 Mapinfo løsninger vil være baseret på ad hoc datagrundlag da der ikke etableres et fuldstændigt og permanent datasæt i Mapinfo formatet. 20