Stilladsering af læring i eportfolio

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilladsering af læring i eportfolio"

Transkript

1 Stilladsering af læring i eportfolio Juni semester 1. år Af: Bente Kjærgaard Stisen Carsten Jørgensen Anders Klitgaard Mølbæk Vejleder: Janni Nielsen

2 Stilladsering af læring i eportfolio Juni 2013 Anslag inkl. mellemrum: Sidetal: semester 1. år Af: Bente Kjærgaard Stisen Carsten Jørgensen Anders Klitgaard Mølbæk Vejleder: Janni Nielsen

3 Abstract This 1st year project completed as part of the Master Programme in Information and Communication Technology and learning analyses learning using eportfolio in clinical nursing training. The project is based on the pedagogical concept of scaffolding. The project also focuses on the significance of reflection to learning and investigates the learning context of communities of practice using a digital learning tool. The project looks into the role of the clinical supervisor in communicating with and scaffolding of students. This is analysed using a questionnaire. The students perception of the digital learning tool is analysed using a focus group interview approach. Furthermore, the project looks at the concept of Personal Learning Environment using a theoretical approach and analyses the tendency to use personal digital learning tools for clinical nursing training purposes in the nursing education programme. Based on the project analysis, we conclude that there is no simple solution to how a digital learning tool may help the scaffolding of learning in clinical nursing. Our analysis points to different measures that may be taken to scaffold learning in this learning environment: Instruction given to students prior to clinical teaching and instruction to clinical supervisors may be improved, and an open learning environment and change of focus from control of students to using a process-focused learning perspective may also contribute to improving the currently used eportfolio. A clarification of reflection and the theoretical and clinical aspects of the nursing course are needed. Our main conclusion is based on how different scaffolding factors both in design and in using eportfolio may be part of the metaphorical model that we call the mixing console. Carsten Jørgensen, Anders Klitgaard Mølbæk og Bente Kjærgaard Stisen AAU, MIL Vejleder: Janni Niels en April 2013

4 Indholdsfortegnelse Indhold 1.0 Indledning Problemstilling og baggrund Projektets formål og afgrænsning: Problemformulering Begrebsafklaring og teori eportfolio: Klinisk undervisning (Bente) Metode (Bente) Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Præsentation af teori Læringsværktøjer, eportfolio og PLE (Anders) Stilladsering - Scaffolding (Anders) Praksisfællesskab og læring i praksis (Bente) Refleksion (Carsten) Sammenfatning af teori med henblik på opsætning af egen teoretisk ramme Empiri Spørgeskemaundersøgelse (Carsten) Fokusgruppeinterview: (Bente) Transskribering og meningskondensering af interview Analyse og diskussion Indhold eportfolio (Anders) Problemstillinger i forhold til funktionaliteter i ep. (Anders) Introduktion (Bente) Vejledere (Carsten) Samarbejde, feedback og praksisfællesskaber (Bente) Refleksion (Bente)

5 9.7 Teori og praktik (Carsten) Brug af IT-værktøjer - WEB 2.0 (Anders) Konklusion Perspektivering Litteraturliste

6 1.0 Indledning Eportfolio anvendes i mange sammenhænge indenfor uddannelse. Vi har erfaring med anvendelse af eportfolio indenfor uddannelser i Via University College (VIA). Dels fra TEKO, der bl.a. uddanner designteknologer og fra sygeplejerskeuddannelsen. Vi oplever, at det er meget forskelligt om, og hvordan eportfolio anvendes. Udsagn fra vejledere og studerende peger på eportfoliens design som mulig årsag hertil. eportfolien opleves ikke brugervenlig, og den er uoverskuelig. Der er forskellige elementer i eportfolien som lægger op til kollaborativ læring fx wiki og diskussionsfora, men de anvendes sjældent. Studerende oplever kravet om at anvende eportfolio som endnu en opgave og opnår ikke den tilsigtede læring. Det vil være relevant at undersøge, hvad der kan være årsag hertil samt se på, hvordan dette kan imødekommes så studerende oplever, at eportfolien bliver mere brugervenlig og lægger op til refleksion og kollaborativ læring? Vi vælger at afgrænse projektet til at se på anvendelsen af eportfolio i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen og laver en spørgeskemaundersøgelse ift. kliniske vejledere samt et fokusgruppeinterview med sygeplejestuderende. Projektets teoretiske ramme udgøres af tekster omkring eportfolio og PLE (personal learning environment), stilladsering, praksisfællesskaber og refleksion. 2.0 Problemstilling og baggrund De eportfolier, som anvendes på sygeplejerskeuddannelsen og på TEKO, udspringer begge af et projekt E-læring i praktikforløb som blev gennemført i årene af evidencenter - Det Nationale Videnscenter for e-læring. Projektets formål var:.. ved hjælp af IKT at understøtte en styrket sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet gennem nye metoder og bedre dialog mellem den studerende, praktikvejleder og undervisere. Formålet opnås gennem pædagogisk udvikling, udvikling og anvendelse af e-læremidler og -miljøer samt kompetenceudvikling af praktikvejledere og undervisere (Bilag 1, side 1) eportfolio er indført i Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Aug og anvendes indenfor den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Hensigten er, at eportfolio på sigt også skal omfatte den teoretiske del af uddannelsen. Der er tidligere anvendt forskellige former for studiebøger i VIA. Flere elektroniske og enkelte i papir. Evalueringer herfra viser, at en del studerende ikke oplevede at få tilstrækkeligt udbytte af studiebøgerne, at arbejdsindsatsen ikke stod mål med udbyttet, mens andre mente, at de ikke behøvede at bruge tid på skriftlig refleksion i den kliniske undervisning 4

7 (Nielsen et al., 2009, s.3). Formålet med eportfolio er bl.a.. at udvikle og styrke den studerendes personlige studiekompetencer i klinisk undervisning at fremme den studerendes aktivitet og ansvarlighed ift. klinisk undervisning at fastholde oplevelser, undren og refleksion som udgangspunkt for vejledning og samarbejde at synliggøre og fremme den studerendes bevidstgørelse om eget aktuelle faglige niveau at skabe kontinuitet i den studerendes uddannelsesforløb som helhed herunder styrke sammenhæng mellem teori og praksis at styrke grundlaget for vejledning og samarbejde i klinisk undervisning (Ibid, s. 6) En evaluering af eportfolio as a learning medium in clinical nursing training viser at eportfolio kun i begrænset omfang understøtter den studerendes læreproces. Årsagen was partly technical problems, while many expressed opposition to written reflection. ( Nielsen, Helms, & Pedersen, 2011, s. 14) Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje fremgår det, at studerende skal udarbejde studieplaner i forbindelse med klinisk undervisning (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, Kap. 3, 9). I VIA har man valgt at integrere de obligatoriske studieplaner i en eportfolio på platformen SharePoint. Udsagn fra vejledere og studerende peger på, at eportfolien har et uhensigtsmæssigt design. Den opleves uoverskuelig, og der har specielt i starten været mange tekniske problemer. Dette underbygges af resultaterne af Masterspecialet: eportfolio som redskab til refleksion over faglig praksis i klinisk undervisning på sygeplejerskeuddannelsen (Seerup & Jørgensen, 2012 s ), hvor forfatterne ud fra interviews med studerende og vejledere konkluderer at eportfolio kan facilitere refleksion igennem arbejdsdelen (eportfolioen består af en præsentationsdel og en arbejdsdel). Dog er refleksionsredskaberne ikke let tilgængelige, det kræver flere klik og et godt kendskab til redskabet, hvilket de involverede parter ikke altid har. Resultatet er, at de studerende ikke anvender arbejdsdelen. Præsentationsportfolien faciliterer ikke på samme måde refleksion. Det er problematisk at få eportfolio integreret i praktikken som et redskab til refleksion over faglig praksis. Kliniske vejledere og studerende er ikke fuldt fortrolige med redskabet. Manglende introduktion til studerende og vejledere angives som mulig årsag hertil. 5

8 Forfatterne foreslår, at der i udformningen af eportfolio er vejledende tekster, der efterspørger de studerendes refleksion over faglig praksis og/eller synliggør refleksionsredskaber bedre (Ibid, s.94) Det har en positiv indflydelse på de studerendes anvendelse af eportfolio, når kliniske vejledere støtter de studerende ift. at integrere redskabet i den kliniske undervisning. I flg. Seerup og Jørgensen finder de studerende deres egen måde at anvende eportfolio på, så det giver mening for den enkelte. Det er afgørende for de studerendes læreproces i eportfolio, at klinisk vejleder udviser fleksibilitet ift. den enkelte studerendes anvendelse af eportfolio. I flg. forfatterne er det de kliniske vejlederes opgave at være bindeled mellem de studerendes teori og de studerendes praksis og hermed får vejlederne stor betydning ift. anvendelsen af eportfolio. Det er vigtigt, at både vejledere og studerende er motiverede og engagerede i brugen af eportfolio (Ibid, 2012, s.96). eportfolio på Teko blev udviklet i med inspiration fra ovennævnte eportfolio på sygeplejerskeuddannelsen. På TEKO bruges dog begrebet TEMA portfolio, men ligesom på sygeplejerskeuddannelsen har TEKO s portfolio også et mål om, at styrke den studerendes mulighed for refleksion og læring under praktikforløb. En væsentlig forskel på de to eportfolier er, at i portfolien på TEKO i princippet er frivillig, idet praktikvejlederne skal opfordre de studerende til at bruge portfolien. I dag, ca. 2 år efter implementeringen af værktøjet kan det konstateres, at det stort set ikke bruges. Her skal også nævns, at der på TEKO bruges et andet portfolioværktøj i papirformat, som dokumentation for studieaktivitet, dvs. den skal bruges af alle studerende og undervisere. At der allerede i afrapporteringen af udviklingsprojektet var klare indikationer af, at der var problemer med dels interaktionsdesignet og dels vejledernes implementering af værktøjet viser disse citater fra undersøgelsen: Først indtryk var, at det så nemt og overskueligt ud. Men senere fandt jeg ud af, at siden ikke er særlig brugervenlig.(mølbæk, 2011, s. 24) Det er et smart værktøj, men er ikke blevet opfordret at min vejleder til at bruge det. Det var mig der præsenterede det for hende (Ibid, s. 23) 6

9 På baggrund heraf rejser sig nogle spørgsmål: Hvorfor opfordrer vejlederne ikke de studerende til at bruge værktøjet? Hvilke problemer oplever de studerende konkret med interaktionsdesignet? - og er denne form for eportfolio i det hele taget egnet som et nutidigt læringsredskab? Begrebet portfolio er for de fleste i undervisningsverdenen et velkendt begreb, men for blot lidt over 10 år siden var begrebets pædagogiske betydning ikke defineret i nudansk ordbog. Begrebet portfolio beskrives i Nyt fra sprognævnet nr (Ravnholt, 2002), hvor det fremgår at ordet oprindeligt på dansk er blevet brugt som en beskrivelse af en værdipapir-samling (en portefølje), men først omkring årtusindskiftet bliver ordet portfolio almindeligt på dansk, i betydningen en samling af elevarbejde eller en kunstners samling af værker. I artiklen beskrives, hvorledes ordet bl.a. bruges på undervisningsministeriets hjemmeside, men at det er interessant, at ordet bruges uden, at der er en egentlig definition af ordet, hverken i Nudansk ordbog eller på hjemmesiden. Håkon Tolsby beskriver i artiklen Digital Portfolios a Tool for Learning, Self-Reflection, Sharing, and Collaboration (Dirckinck-Holmfeld & Fibiger, 2002, s. 231) det særlige i at indholdet i en portfolio, såvel det kunstneriske som den pædagogiske, i høj grad er udvalgt af portfoliens ejer (den studerende eller kunstneren) i en refleksionsproces. De eportfolier, som er udgangspunktet for vores undersøgelse har en fastlåst struktur og de studerende har kun adgang til dem, mens de er i uddannelsen. Som et alternativ til eportfolio er der erfaringer fra uddannelser i Danmark og i udlandet med brug af Personal Learning Environments (PLE), der er struktureret omkring den enkelte studerendes profil (Ryberg & Wentzer, 2011) (Attwell, 2007) (Cann & Badge, 2011) På Aalborg Universitet har man arbejdet med at udvikle brugen af e-portføljer og mere personlige læringsmiljøer. Erfaringer her fra beskrives i en artikel af Ryberg og Wentzer (Ryberg & Wentzer, 2011). PLE kan være med til at styrke den studerendes fagidentitet via fællesskaber og netværk med undervisere og medstuderende. Desuden giver inddragelse af Web 2.0 værktøjer mulighed for at understøtte videndeling og samarbejde (Ibid, s.15) Analyse af studerendes refleksioner viser, at mange studerende udviser forståelse ift. at reflektere løbende og opbygge en digital portfolio. De mere tvivlende studerende angiver problemer med systemet som årsag. Brugervenlighed og strukturen i systemet er væsentlige faktorer. 7

10 Ryberg og Wentzer rejser følgende problematik: Bliver indlæg personligt ejede refleksioner, der indgår i en kontinuerlig opbygning af en digital portefølje i samarbejde med andre, eller opfattes de som ikke-relaterede opgaver, der kun laves for at bestå kurser? (Ibid, s. 18) Forfatterne konkluderer, at udvikling af ejerskab, og studerendes oplevelse af at få et læringsmæssigt udbytte af løbende refleksioner, er en større udfordring end, hvilke systemer, der anvendes. Der vil være behov for introduktion til det tekniske omkring systemerne, og ikke mindst til de pædagogiske intentioner. De tilbud, der er på uddannelserne om at understøtte studerendes socialitet og projektsamarbejde står ikke alene. Studerende anvender ofte Facebook, Google-services og dropbox. Det kan derfor være nærliggende at reflektere over, om det ville være mere i tråd med PLE-tanken, at studerende selv sammensætter værktøjer til at understøtte egen læring og porteføljeproduktion, i stedet for at pålægge studerende at anvende en præfabrikeret platform. Dette giver følgende udfordringer: ikke alle studerende er i stand til at overskue og anvende tilgængelige værktøjer en yderligere individualisering af værktøjer kan give udfordringer ift. at skabe sammenhæng og transparens ift. af hvem og hvor indlæg mv. skal samles Ryberg og Wentzer nævner, at det kan være fornuftigt at inddrage studerende aktivt i fremtidig design af PLE og e-porteføljer (Ibid, s. 18) I artiklen: Designing eportfolio 2.0: Integrating and Coordinating Web 2.0 Services with eportfolio Systems for enhancing Users' LearningDesigning eportfolio 2.0 (Zhang, Olfman, & Ractham, n.d.) peger forfatterne på, at traditionel eportfolio ikke lægger op til kollaborativ læring, og derfor ønskes WEB 2.0 integreret idet de mener, at integration af WEB 2.0 services kan øge de studerendes evne til kritisk tænkning og refleksion samt øge den sociale læring og kollaboration fx via wikies, blogs etc. 3.0 Projektets formål og afgrænsning: Vores motivation for undersøgelsen udspringer af egne erfaringer med eportfolio brugt i klinisk undervisning og praktikforløb på henholdsvis sygeplejerske- og designteknolog uddannelsen Vi har en oplevelse af, at det udviklede værktøj på de to uddannelser ikke fungerer optimalt og ofte slet ikke bliver brugt af de studerende og deres vejledere. Det er der flere årsager til. At studerende skal reflektere er et krav i begge uddannelser jf. bekendtgørelser (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008) (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business, 2009) og et af 8

11 formålene med eportfolio er at facilitere refleksion, derfor er det nærliggende at undersøge eportfoliens egenskaber som refleksions- og læringsværktøj. Vi vælger at afgrænse vores undersøgelse til at omfatte brugen af eportfolio i den kliniske del af Sygeplejerskeuddannelsen. Litteraturen har inspireret os til at se på om elementer fra PLE med fordel kan inddrages i en eportfolio. Det giver nogle udfordringer, da ikke alle studerende vil være i stand til at overskue de mange muligheder, der er ift. selv at designe sin PLE. I flere studier peges der på, at en stilladsering kan være med til at hjælpe de studerende på vej. Det fører os frem til vores problemformulering. 4.0 Problemformulering Hvordan kan eportfolio stilladseres så den fremmer og understøtter sygeplejestuderendes læring og refleksion i klinisk undervisning? 1. Hvordan opstår læring i klinisk undervisning (praksisforløb), hvor studerende observerer og handler i en social kontekst? 2. Hvordan kan eportfolio facilitere refleksion og læring? 3. Hvordan virker eportfolio som læringsværktøj ud fra en stilladseringsbetragtning? 4.1. Begrebsafklaring og teori I dette afsnit afklares følgende begreber med betydning for undersøgelse af vores problemformulering: eportfolio og klinisk undervisning. Begreberne stilladsere, læring og refleksion belyses i afsnit 6.0 præsentation af teori. 4.2 eportfolio: Defineres i flg. Wikipedia, som: An electronic portfolio, also known as an eportfolio or digital portfolio, is a collection of electronic evidence assembled and managed by a user, usually on the Web. Such electronic evidence may include inputted text, electronic files, images, multimedia, blog entries, images, and hyperlinks. EPortfolios are both demonstrations of the user's abilities and platforms for self-expression, and, if they are online, they can be maintained dynamically over time. Some eportfolio applications permit varying degrees of audience access, so the same portfolio might be used for multiple purposes 1. Vi vælger at tage udgangspunkt i denne definition, da den stemmer fint overens med eportfolien i VIA, som er omdrejningspunktet for vores projekt. 1 9

12 Den eportfolio, der anvendes på Sygeplejerskeuddannelsen i VIA er placeret i Læringsplatformen SharePoint og ligger inden for en fastdefineret ramme. Forsiden ses her: Fig. 1 Forsiden af eportfolio Den studerende opretter sin egen eportfolio og giver som minimum teoretisk underviser og klinisk vejleder adgang til eportfolien. Den studerende kan invitere andre ind i eportfolien. Fra forsiden vises en menu til venstre med de forskellige mapper i eportfolio. På forsiden forventes den studerende at lave en præsentation af sig selv til vejlederne samt indsætte et foto. Til højre er der mulighed for kommunikation mellem studerende, vejleder og teoretisk underviser under Gensidig information. Via menuen til venstre er der adgang til følgende mapper: Præsentationsportfolien der består af tre formularer med foruddefinerede felter, hvori den studerende kan skrive direkte: Uddannelsesmæssig præsentation: Hensigten med denne er at styrke den studerendes bevidsthed om eget faglige niveau og læringsbehov. Individuel klinisk studieplan: en overordnet plan for det kliniske forløb, der planlægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Planen skal synliggøre, hvordan modulets læringsudbytte kan nås. Ugeplaner: Her kan den studerende beskrive specifikke mål for hver enkel uge med udgangspunkt i læringsudbyttet. Præsentation af studieaktiviteter: Dette er et arkivfunktion, hvor den studerende kan oprette mapper og gemme dokumentation for skriftlige studieaktiviteter, refleksioner mv. 10

13 Vejledninger: Her ligger vejledninger og eksempler på, hvad der kan stå i ovenstående tre formularer som inspiration til den studerende. Arbejdsportfolio består af: Wiki, hvor den studerende kan skrive direkte. Den adskiller sig fra formularerne i præsentationsportfolien ved, at der ikke er en foruddefineret struktur. Værkstøjskasse: Her ligger forskellige pædagogiske redskaber og vejledninger, som på forskellig vis kan fremme refleksion og læring. Der findes bl.a.. forskellige e- læringsobjekter Diskussionsfora består af: Fagligt forum: Her kan etableres diskussioner/deling af viden om konkrete emner oplevet i klinikken Tekniske vejledninger: Gensidig information: Her kan gives korte meddelelser, der har betydning for samarbejdet mellem den enkelte studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser Dokumenter: Mappe til egne dokumenter Link: Mappe til egne links (Nielsen et al. 2009, s. 7-14) 4.3 Klinisk undervisning (Bente) Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje består af en teoretisk del svarende til 120 ECTS points og en praktisk del svarende til 90 ECTS points. Sidstnævnte betegnes: klinisk undervisning. Hver del repræsenterer forskellige læringsmuligheder (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008 kap. 2 6). I den sammenfattende rapport vedr. Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 2 nævnes, at begrebet klinisk undervisning antyder, et ønske om noget mere planlagt og teori-nært ift. begrebet praktik, som benyttes af andre professionsuddannelser (Haastrup et al., 2013, s. 11). Af bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje fremgår det at: "Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder, således at 2 11

14 generelle faglige kompetencer beherskes" (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, kap. 3 8). Læringsudbyttet for en professionsbachelor i sygepleje omfatter: viden, færdigheder og kompetencer og er udspecificeret under de enkelte moduler. I flg. bekendtgørelsen skal den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praktik (Ibid., kap. 2 5). Højbjerg skriver i sin ph.d.-afhandling: "Praksis er kendetegnet ved at være uklar, uforudsigelig, præget af handlinger, der hele tiden forandres og tilpasses den konkrete patientsituation" "praktisk viden er kropslig, personlig, kontekstbunden og ofte tavs" (Højbjerg, 2012, s. 81). Forfatteren problematiserer over "om skolen er flyttet ud i klinikken". At uddannelsen består af såvel en teoretisk som en praktisk del skyldes at hver del repræsenterer forskellige læringsmuligheder. Der synes at være en tendens til at den praktiske del bliver akademiseret forstået på den måde, at flere af de undervisningsinitiativer som finder sted i den praktiske del har et skolastisk præg. Gennem årene har der været en kamp inden for sygeplejen ift. at markere sig med egen vidensbase og selvstændigt virksomhedsområde (Ibid, s. 80). I flg. bekendtgørelsen er der et krav om at "Uddannelsesinstitutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning" (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, kap. 3 9). I VIA er dette krav operationaliseret ved at de studerende skal udarbejde en studieplan i eportfolio. I praksis er det den studerende, der i samarbejde med klinisk vejleder, udarbejder den individuelle kliniske studieplan i eportfolio i starten af et praktikforløb. Den kliniske undervisning varetages af kliniske vejledere, der har gennemgået en formel uddannelse 3. De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted Metode (Bente) Vi vil undersøge problemformuleringen ved at inddrage relevant teori samt empiri i form af en spørgeskemaundersøgelse ift. kliniske vejledere og et fokusgruppe interview med sygeplejestuderende for herved at nuancere undersøgelsen. 3 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= kap 6, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493> 12

15 Den teoretisk ramme for projektet beskrives ud fra Wood, Bruner og Ross (stilladsering) (Wood, Bruner, & Ross, 1976) og Schön (refleksion) (Schön, 2001) og Lave og Wenger (praksisfællesskaber og læring i praksis) (Lave & Wenger, 2003) (Wenger, 2004). Da klinisk undervisning foregår i praksis findes det relevant at inddrage Lave og Wenger. Som tidligere nævnt anvendes eportfolio i VIA i en snæver ramme Vi ønsker at undersøge begreberne eportfolio og PLE mere bredt, hvorfor vi inddrager artikler vedr. eportfolio og PLE Attwell (Attwell, 2007), Mott (Mott, 2010) samt Cann og Bagde (Cann & Badge, 2011). Ud fra disse teoretiske tilgange beskrives vores egen læringsteoretiske ramme, som vi vil anvende i analysen af vores empiri. Vi vil foretage en spørgeskemaundersøgelse vedr. vejledernes oplevelse af de studerendes brug af eportfolio i den kliniske del at sygeplejerskeuddannelsen, deres egen rolle som vejledere ift. eportfolio og kendskab til anvendelsen af IT-værktøjer. Den primære inspiration til designet af vores spørgeskema har vi fundet i bogen "Guide til gode spørgeskemaer af Henning Olsen ved social forskningsinstituttet (Olsen, 2006) samt Interaction design: Beyond human-computer interaction, kapitel 7.5 Questionnaires (Rogers et al, 2011) Vi vil lave en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterview med en gruppe sygeplejestuderende på modul 11. Her vil vores fokus være, hvordan de studerende oplever brugen af eportfolio, hvilke IT-værktøjer, de studerende har brug for ift. klinisk undervisning mv. Som teoretisk grundlag for fokusgruppeinterview anvendes Halkier (Halkier, 2006) og artikler af Wibeck (Wibeck, V, 2007) og (Colucci, 2007). 5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Vores problemformuleringen lægger op til en undersøgelse, der bygger på den hermeneutiske tilgang, hvori vi som mennesker er med til at tillægge verden en betydning ud fra vores egen forforståelse. Den hermeneutiske tilgang, der bl.a. beskrives af Gadamer, stammer fra humanvidenskaben og handler om at forstå og fortolke noget, der giver mening. I modsætning hertil er positivismen, hvor det handler om at forklare (Køppe, 2003, s. 140) Vi er som mennesker med til at tillægge verden en betydning ud fra vores egen forforståelse. Denne forforståelse er dannet ud fra det liv, vi har levet, vores omgivelser, kultur, job mv. og vil præge den måde, vi oplever virkeligheden på. Dette har betydning, når vi skal forstå og tolke resultaterne af 13

16 vores undersøgelse. Det er ikke muligt, at gøre os fri af vores forforståelse, og være 100 % objektive, men vi kan være bevidste om den. Gadamer beskriver den hermeneutiske cirkel, som en cirkulær bevægelse mellem forståelse af delelementer og forståelsen af, hvordan disse delelementer indgår i en større sammenhæng. Dette vil danne rammen for den måde, vi fortolker data på (Ibid, s. 147). Vores tilgang til, hvordan vi indsamler empiri og fortolker denne, er inspireret af en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor betydninger og meninger kan påvirkes og dannes i interaktion med andre (Bang, 2001, s. 201). Læringsteoretisk bygger projektet på en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor viden konstrueres i samspil med omverdenen. Læring sker i en kontekst i interaktion med nogen eller noget, men den enkelte lærer gennem en konstruktion. Man kan ikke lære andre noget, det er kun den lærende selv, der kan lære sig det (Ibid, s. 174). Illeris beskriver læring som en individuel tilegnelsesproces, hvor indhold og ikke mindst drivkraft og motivation har en stor betydning ift. læring. Denne tilegnelsesproces finder sted i en social proces i samspil med omgivelserne (Illeris, 2006, s ). Illeris illustrerer sammenhængen sådan: Fig. 2 Illeris læringstrekant - Kilde 5 : I læringsmæssige sammenhænge er konstruktivismen og socialkonstruktivismen tæt forbundet med Piaget's teori om kognitiv udvikling, hvor den indre tilegnelsesproces sker ud fra skemaer og begreberne adaptation, assimilation og akkomodation (Hermansen, 2005, s. 88) (Illeris, 2006, s. 50). De centrale aktører i vores projekt er vejledere og studerende. Derfor vil vi undersøge, hvordan vejledere og studerende oplever brugen af eportfolio gennem en spørgeskemaundersøgelse ift. vejlederne, samt et fokusgruppeinterview med sygeplejestuderende. Vi analyser og fortolker data ud fra vores videnskabsteoretiske og læringsteoretiske ramme. Gennem en fortolkning af resultaterne 5 14

17 af de to undersøgelser vil vi forsøge at nå frem til en sammenhæng, der kan være med til at pege på, hvordan en eportfolio kan stilladseres, så den understøtter og fremmer studerendes læring. 6.0 Præsentation af teori I dette afsnit præsenteres teori mhp. at belyse begreberne læringsværktøjer, eportfolio, PLE, stilladsering, praksisfællesskab, læring i praksis og refleksion. De nævnte teorier sammenfattes i en egen teoretisk ramme. 6.1 Læringsværktøjer, eportfolio og PLE (Anders) Vi har udforsket begrebet portfolio/e-portfolio, se Bilag 2. Begrebsafklaringen fører dog ikke til, at vi får en entydig definition på læring i en portfolio/e-portfolio. Birthe Lund skriver da også i Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv at begrebet: er komplekst at indfange, fordi det på én gang refererer til både en undervisningsmetode som redskaber, der kan understøtte en læringsproces og til evalueringsmetoder (Lund, 2008, s. 12). Vi anskuer eportfolio som værende et værktøj til læring eller en samling af værktøjer som har til formål dels at støtte den studerendes læring og dels, at kontrollere om den studerende er studieaktiv. Hvad er et læringsværktøj? En hypotetisk definition kan være: Et eller flere værktøjer, der hjælper i en læreproces. Disse værktøjer bliver en del af din Ecology of learning resources sammen med dit sociale læringsnetværk og de More Able Persons (MAP), der indgår i dette netværk udtryk taget fra Rosemary Luckin s Re-designing learnings contexts (Luckin, 2010). Sygeplejerskeuddannelsens eportfolio er bygget op som en software applikation, som er designet af undervisere og styret af en underliggende infrastruktur givet af det LMS system, eportfolio er lagt ind i. Dette står i modsætning til Attwell s tanker om læring i et Personal Learning Environment (PLE) I artiklen: PLE - the future of elearning? (Attwell, 2007), beskriver Attwell begrebet PLE og indholdet af sit eget PLE. Læringsmæssigt sætter Attwell fokus på at mange institutioner og forsøger at indlejre den traditionelle skole i deres LMS, men Attwell fremhæver, at det er en anden tilgang til læring, der er drivkraften bag unges brug af teknologi, han skriver fx: 15

18 It is the ability to create, to share ideas, to join groups, to publish - to create their own identities which constitute the power and the attraction of the Internet for young people (Ibid, s. 4) PLE er ikke en bestemt software application, men: a new approach to using technologies for learning (Ibid, 2007, s.7). For Attwell handler den enkeltes opbygning af et PLE om, at være i stand til (evne) at samle forskellige værktøjer (services) (Ibid, 2007, s. 5) Attwell lister en række værktøjer op som udgør hans eget PLE disse værktøjer har vi her inddelt i 4 kategorier: Artikuleringsværktøjer er applikationer til at udtrykke læring og skabe læringsprodukter (reifikation), typiske eksempler er tekstbehandling som Word eller præsentationsprogrammer som PowerPoint. Sociale værktøjer er applikationer som bruges til at kommunikere med andre i tovejs kommunikation. Facebook er et eksempel på et sådan værktøj. I en læringskontekst handler det om at søge viden i det sociale netværk, som både kan omfatte vejledere, kollegaer, familie, venner og medstuderende. Researchværktøjer er tjenester, som bruges til at indhente (eller søge) information/viden, der ligger ud over den viden, der kan søges i det sociale netværk (fra MAP s). Søgetjenester som google og wikipedia er eksempler på sådanne værktøjer. Systematiseringsværktøjer er applikationer som hjælper den lærende med at organisere, planlægge og strukturere, samlet i ordet systematisering, værktøjer, der hjælper med at sætte læringen i system. Skemaet her viser Attwell s personlige værktøjer inddelt i disse kategorier. Nogle værktøjer har flere formål, eller skifter formål efter kontekst, men inddelingen er foretaget efter det, der må anses som hovedformålet. Attwell s personlige værktøjer. Tekstbehandling klient Kalender Research værktøjer Indplacering af værktøj ift. formål Artikuleringværktøjer Sociale værktøjer X X Systematiseringsværktøjer X 16

19 Audio editor Video editor Blog klient CMS Fotoredigering Fotodeling Web browser Bookmark værktøj Podcast publishing Præsentationsprogram Newsreader Besked og DVC 6 Søge maskiner FTP klient X X X X X X X X X X X X X X Mængden af applikationer er slående, og det er tankevækkende, at mængden af denne type applikationer er stigende. Se blot på stigningen af app s i fx Apples App Store og Googles Chrome webshop: Fig. 3 Tilfældigt skærmklip fra Chrome Webshop for Uddannelsesrelaterede applikationer. Det synes indlysende, at ingen kan have det fulde overblik over, hvilke værktøjer der findes, og hvilke der bedst kan skabe læringsudbytte i en bestemt kontekst. Det er med andre ord op til den enkelte at vælge. Attwell begynder selv på kritikken af dette, idet han skriver: 6 Desktop Video Conference 17

20 all this software takes a lot of setting up, configuring and maintenance. At the present time (2007), it is probably beyond the average learner (or teacher) (Attwell, 2007, s. 5) Bruger sygeplejestuderende disse værktøjer som et PLE, og inddrager de deres vejledere i denne brug? Vi har fundet dette interessant, og vil derfor undersøge dette. Jon Mott stiller, som Attwell, spørgsmål til uddannelsernes brug af LMS, han skriver i artiklen Envisioning the Post-LMS Era: The Open Learning Network : Institutions, teachers, and learners are increasingly turning to the open architecture and customizability of the web. In doing so, they are leveraging the tools and resources of the larger PLE to create their own personal learning networks (PLNs) to manage information, create content, and connect with others (Mott, 2010) Mott sætter som Attwell fokus på det sociale element i læring - det handler om netværk. Mott refererer til Scott Leslies samling af PLE diagrammer (Leslie, n.d.) som på én gang udstiller den fantastiske mangfoldighed og samtidig også understreger det komplekse i, hvordan en uddannelsesinstitution og dens medarbejder (lærer og vejleder) skal håndtere en sådan mangfoldighed. Her et eksempel fra Leslies samling: Fig. 4 Katherine Pisana - MA Sub PLE (Pisana & Leslie, n.d.) Cann har også et PLE diagram i Leslies samling, og han er medforfatter til artiklen: Reflective Social Portfolios for Feedback and Peer Mentoring (Cann & Badge, 2011), der handler om et 18

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

eportfolio på Studienet

eportfolio på Studienet En introduktion til de vigtigste værktøjer og funktioner i eportfolio OBS! Gælder for eportfolio oprettet inden d. 30/8-2013 Sådan anvender du denne vejledning Brug diasshow visning Herved kan du anvende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere