Stilladsering af læring i eportfolio

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilladsering af læring i eportfolio"

Transkript

1 Stilladsering af læring i eportfolio Juni semester 1. år Af: Bente Kjærgaard Stisen Carsten Jørgensen Anders Klitgaard Mølbæk Vejleder: Janni Nielsen

2 Stilladsering af læring i eportfolio Juni 2013 Anslag inkl. mellemrum: Sidetal: semester 1. år Af: Bente Kjærgaard Stisen Carsten Jørgensen Anders Klitgaard Mølbæk Vejleder: Janni Nielsen

3 Abstract This 1st year project completed as part of the Master Programme in Information and Communication Technology and learning analyses learning using eportfolio in clinical nursing training. The project is based on the pedagogical concept of scaffolding. The project also focuses on the significance of reflection to learning and investigates the learning context of communities of practice using a digital learning tool. The project looks into the role of the clinical supervisor in communicating with and scaffolding of students. This is analysed using a questionnaire. The students perception of the digital learning tool is analysed using a focus group interview approach. Furthermore, the project looks at the concept of Personal Learning Environment using a theoretical approach and analyses the tendency to use personal digital learning tools for clinical nursing training purposes in the nursing education programme. Based on the project analysis, we conclude that there is no simple solution to how a digital learning tool may help the scaffolding of learning in clinical nursing. Our analysis points to different measures that may be taken to scaffold learning in this learning environment: Instruction given to students prior to clinical teaching and instruction to clinical supervisors may be improved, and an open learning environment and change of focus from control of students to using a process-focused learning perspective may also contribute to improving the currently used eportfolio. A clarification of reflection and the theoretical and clinical aspects of the nursing course are needed. Our main conclusion is based on how different scaffolding factors both in design and in using eportfolio may be part of the metaphorical model that we call the mixing console. Carsten Jørgensen, Anders Klitgaard Mølbæk og Bente Kjærgaard Stisen AAU, MIL Vejleder: Janni Niels en April 2013

4 Indholdsfortegnelse Indhold 1.0 Indledning Problemstilling og baggrund Projektets formål og afgrænsning: Problemformulering Begrebsafklaring og teori eportfolio: Klinisk undervisning (Bente) Metode (Bente) Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Præsentation af teori Læringsværktøjer, eportfolio og PLE (Anders) Stilladsering - Scaffolding (Anders) Praksisfællesskab og læring i praksis (Bente) Refleksion (Carsten) Sammenfatning af teori med henblik på opsætning af egen teoretisk ramme Empiri Spørgeskemaundersøgelse (Carsten) Fokusgruppeinterview: (Bente) Transskribering og meningskondensering af interview Analyse og diskussion Indhold eportfolio (Anders) Problemstillinger i forhold til funktionaliteter i ep. (Anders) Introduktion (Bente) Vejledere (Carsten) Samarbejde, feedback og praksisfællesskaber (Bente) Refleksion (Bente)

5 9.7 Teori og praktik (Carsten) Brug af IT-værktøjer - WEB 2.0 (Anders) Konklusion Perspektivering Litteraturliste

6 1.0 Indledning Eportfolio anvendes i mange sammenhænge indenfor uddannelse. Vi har erfaring med anvendelse af eportfolio indenfor uddannelser i Via University College (VIA). Dels fra TEKO, der bl.a. uddanner designteknologer og fra sygeplejerskeuddannelsen. Vi oplever, at det er meget forskelligt om, og hvordan eportfolio anvendes. Udsagn fra vejledere og studerende peger på eportfoliens design som mulig årsag hertil. eportfolien opleves ikke brugervenlig, og den er uoverskuelig. Der er forskellige elementer i eportfolien som lægger op til kollaborativ læring fx wiki og diskussionsfora, men de anvendes sjældent. Studerende oplever kravet om at anvende eportfolio som endnu en opgave og opnår ikke den tilsigtede læring. Det vil være relevant at undersøge, hvad der kan være årsag hertil samt se på, hvordan dette kan imødekommes så studerende oplever, at eportfolien bliver mere brugervenlig og lægger op til refleksion og kollaborativ læring? Vi vælger at afgrænse projektet til at se på anvendelsen af eportfolio i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen og laver en spørgeskemaundersøgelse ift. kliniske vejledere samt et fokusgruppeinterview med sygeplejestuderende. Projektets teoretiske ramme udgøres af tekster omkring eportfolio og PLE (personal learning environment), stilladsering, praksisfællesskaber og refleksion. 2.0 Problemstilling og baggrund De eportfolier, som anvendes på sygeplejerskeuddannelsen og på TEKO, udspringer begge af et projekt E-læring i praktikforløb som blev gennemført i årene af evidencenter - Det Nationale Videnscenter for e-læring. Projektets formål var:.. ved hjælp af IKT at understøtte en styrket sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet gennem nye metoder og bedre dialog mellem den studerende, praktikvejleder og undervisere. Formålet opnås gennem pædagogisk udvikling, udvikling og anvendelse af e-læremidler og -miljøer samt kompetenceudvikling af praktikvejledere og undervisere (Bilag 1, side 1) eportfolio er indført i Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Aug og anvendes indenfor den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Hensigten er, at eportfolio på sigt også skal omfatte den teoretiske del af uddannelsen. Der er tidligere anvendt forskellige former for studiebøger i VIA. Flere elektroniske og enkelte i papir. Evalueringer herfra viser, at en del studerende ikke oplevede at få tilstrækkeligt udbytte af studiebøgerne, at arbejdsindsatsen ikke stod mål med udbyttet, mens andre mente, at de ikke behøvede at bruge tid på skriftlig refleksion i den kliniske undervisning 4

7 (Nielsen et al., 2009, s.3). Formålet med eportfolio er bl.a.. at udvikle og styrke den studerendes personlige studiekompetencer i klinisk undervisning at fremme den studerendes aktivitet og ansvarlighed ift. klinisk undervisning at fastholde oplevelser, undren og refleksion som udgangspunkt for vejledning og samarbejde at synliggøre og fremme den studerendes bevidstgørelse om eget aktuelle faglige niveau at skabe kontinuitet i den studerendes uddannelsesforløb som helhed herunder styrke sammenhæng mellem teori og praksis at styrke grundlaget for vejledning og samarbejde i klinisk undervisning (Ibid, s. 6) En evaluering af eportfolio as a learning medium in clinical nursing training viser at eportfolio kun i begrænset omfang understøtter den studerendes læreproces. Årsagen was partly technical problems, while many expressed opposition to written reflection. ( Nielsen, Helms, & Pedersen, 2011, s. 14) Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje fremgår det, at studerende skal udarbejde studieplaner i forbindelse med klinisk undervisning (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, Kap. 3, 9). I VIA har man valgt at integrere de obligatoriske studieplaner i en eportfolio på platformen SharePoint. Udsagn fra vejledere og studerende peger på, at eportfolien har et uhensigtsmæssigt design. Den opleves uoverskuelig, og der har specielt i starten været mange tekniske problemer. Dette underbygges af resultaterne af Masterspecialet: eportfolio som redskab til refleksion over faglig praksis i klinisk undervisning på sygeplejerskeuddannelsen (Seerup & Jørgensen, 2012 s ), hvor forfatterne ud fra interviews med studerende og vejledere konkluderer at eportfolio kan facilitere refleksion igennem arbejdsdelen (eportfolioen består af en præsentationsdel og en arbejdsdel). Dog er refleksionsredskaberne ikke let tilgængelige, det kræver flere klik og et godt kendskab til redskabet, hvilket de involverede parter ikke altid har. Resultatet er, at de studerende ikke anvender arbejdsdelen. Præsentationsportfolien faciliterer ikke på samme måde refleksion. Det er problematisk at få eportfolio integreret i praktikken som et redskab til refleksion over faglig praksis. Kliniske vejledere og studerende er ikke fuldt fortrolige med redskabet. Manglende introduktion til studerende og vejledere angives som mulig årsag hertil. 5

8 Forfatterne foreslår, at der i udformningen af eportfolio er vejledende tekster, der efterspørger de studerendes refleksion over faglig praksis og/eller synliggør refleksionsredskaber bedre (Ibid, s.94) Det har en positiv indflydelse på de studerendes anvendelse af eportfolio, når kliniske vejledere støtter de studerende ift. at integrere redskabet i den kliniske undervisning. I flg. Seerup og Jørgensen finder de studerende deres egen måde at anvende eportfolio på, så det giver mening for den enkelte. Det er afgørende for de studerendes læreproces i eportfolio, at klinisk vejleder udviser fleksibilitet ift. den enkelte studerendes anvendelse af eportfolio. I flg. forfatterne er det de kliniske vejlederes opgave at være bindeled mellem de studerendes teori og de studerendes praksis og hermed får vejlederne stor betydning ift. anvendelsen af eportfolio. Det er vigtigt, at både vejledere og studerende er motiverede og engagerede i brugen af eportfolio (Ibid, 2012, s.96). eportfolio på Teko blev udviklet i med inspiration fra ovennævnte eportfolio på sygeplejerskeuddannelsen. På TEKO bruges dog begrebet TEMA portfolio, men ligesom på sygeplejerskeuddannelsen har TEKO s portfolio også et mål om, at styrke den studerendes mulighed for refleksion og læring under praktikforløb. En væsentlig forskel på de to eportfolier er, at i portfolien på TEKO i princippet er frivillig, idet praktikvejlederne skal opfordre de studerende til at bruge portfolien. I dag, ca. 2 år efter implementeringen af værktøjet kan det konstateres, at det stort set ikke bruges. Her skal også nævns, at der på TEKO bruges et andet portfolioværktøj i papirformat, som dokumentation for studieaktivitet, dvs. den skal bruges af alle studerende og undervisere. At der allerede i afrapporteringen af udviklingsprojektet var klare indikationer af, at der var problemer med dels interaktionsdesignet og dels vejledernes implementering af værktøjet viser disse citater fra undersøgelsen: Først indtryk var, at det så nemt og overskueligt ud. Men senere fandt jeg ud af, at siden ikke er særlig brugervenlig.(mølbæk, 2011, s. 24) Det er et smart værktøj, men er ikke blevet opfordret at min vejleder til at bruge det. Det var mig der præsenterede det for hende (Ibid, s. 23) 6

9 På baggrund heraf rejser sig nogle spørgsmål: Hvorfor opfordrer vejlederne ikke de studerende til at bruge værktøjet? Hvilke problemer oplever de studerende konkret med interaktionsdesignet? - og er denne form for eportfolio i det hele taget egnet som et nutidigt læringsredskab? Begrebet portfolio er for de fleste i undervisningsverdenen et velkendt begreb, men for blot lidt over 10 år siden var begrebets pædagogiske betydning ikke defineret i nudansk ordbog. Begrebet portfolio beskrives i Nyt fra sprognævnet nr (Ravnholt, 2002), hvor det fremgår at ordet oprindeligt på dansk er blevet brugt som en beskrivelse af en værdipapir-samling (en portefølje), men først omkring årtusindskiftet bliver ordet portfolio almindeligt på dansk, i betydningen en samling af elevarbejde eller en kunstners samling af værker. I artiklen beskrives, hvorledes ordet bl.a. bruges på undervisningsministeriets hjemmeside, men at det er interessant, at ordet bruges uden, at der er en egentlig definition af ordet, hverken i Nudansk ordbog eller på hjemmesiden. Håkon Tolsby beskriver i artiklen Digital Portfolios a Tool for Learning, Self-Reflection, Sharing, and Collaboration (Dirckinck-Holmfeld & Fibiger, 2002, s. 231) det særlige i at indholdet i en portfolio, såvel det kunstneriske som den pædagogiske, i høj grad er udvalgt af portfoliens ejer (den studerende eller kunstneren) i en refleksionsproces. De eportfolier, som er udgangspunktet for vores undersøgelse har en fastlåst struktur og de studerende har kun adgang til dem, mens de er i uddannelsen. Som et alternativ til eportfolio er der erfaringer fra uddannelser i Danmark og i udlandet med brug af Personal Learning Environments (PLE), der er struktureret omkring den enkelte studerendes profil (Ryberg & Wentzer, 2011) (Attwell, 2007) (Cann & Badge, 2011) På Aalborg Universitet har man arbejdet med at udvikle brugen af e-portføljer og mere personlige læringsmiljøer. Erfaringer her fra beskrives i en artikel af Ryberg og Wentzer (Ryberg & Wentzer, 2011). PLE kan være med til at styrke den studerendes fagidentitet via fællesskaber og netværk med undervisere og medstuderende. Desuden giver inddragelse af Web 2.0 værktøjer mulighed for at understøtte videndeling og samarbejde (Ibid, s.15) Analyse af studerendes refleksioner viser, at mange studerende udviser forståelse ift. at reflektere løbende og opbygge en digital portfolio. De mere tvivlende studerende angiver problemer med systemet som årsag. Brugervenlighed og strukturen i systemet er væsentlige faktorer. 7

10 Ryberg og Wentzer rejser følgende problematik: Bliver indlæg personligt ejede refleksioner, der indgår i en kontinuerlig opbygning af en digital portefølje i samarbejde med andre, eller opfattes de som ikke-relaterede opgaver, der kun laves for at bestå kurser? (Ibid, s. 18) Forfatterne konkluderer, at udvikling af ejerskab, og studerendes oplevelse af at få et læringsmæssigt udbytte af løbende refleksioner, er en større udfordring end, hvilke systemer, der anvendes. Der vil være behov for introduktion til det tekniske omkring systemerne, og ikke mindst til de pædagogiske intentioner. De tilbud, der er på uddannelserne om at understøtte studerendes socialitet og projektsamarbejde står ikke alene. Studerende anvender ofte Facebook, Google-services og dropbox. Det kan derfor være nærliggende at reflektere over, om det ville være mere i tråd med PLE-tanken, at studerende selv sammensætter værktøjer til at understøtte egen læring og porteføljeproduktion, i stedet for at pålægge studerende at anvende en præfabrikeret platform. Dette giver følgende udfordringer: ikke alle studerende er i stand til at overskue og anvende tilgængelige værktøjer en yderligere individualisering af værktøjer kan give udfordringer ift. at skabe sammenhæng og transparens ift. af hvem og hvor indlæg mv. skal samles Ryberg og Wentzer nævner, at det kan være fornuftigt at inddrage studerende aktivt i fremtidig design af PLE og e-porteføljer (Ibid, s. 18) I artiklen: Designing eportfolio 2.0: Integrating and Coordinating Web 2.0 Services with eportfolio Systems for enhancing Users' LearningDesigning eportfolio 2.0 (Zhang, Olfman, & Ractham, n.d.) peger forfatterne på, at traditionel eportfolio ikke lægger op til kollaborativ læring, og derfor ønskes WEB 2.0 integreret idet de mener, at integration af WEB 2.0 services kan øge de studerendes evne til kritisk tænkning og refleksion samt øge den sociale læring og kollaboration fx via wikies, blogs etc. 3.0 Projektets formål og afgrænsning: Vores motivation for undersøgelsen udspringer af egne erfaringer med eportfolio brugt i klinisk undervisning og praktikforløb på henholdsvis sygeplejerske- og designteknolog uddannelsen Vi har en oplevelse af, at det udviklede værktøj på de to uddannelser ikke fungerer optimalt og ofte slet ikke bliver brugt af de studerende og deres vejledere. Det er der flere årsager til. At studerende skal reflektere er et krav i begge uddannelser jf. bekendtgørelser (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008) (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business, 2009) og et af 8

11 formålene med eportfolio er at facilitere refleksion, derfor er det nærliggende at undersøge eportfoliens egenskaber som refleksions- og læringsværktøj. Vi vælger at afgrænse vores undersøgelse til at omfatte brugen af eportfolio i den kliniske del af Sygeplejerskeuddannelsen. Litteraturen har inspireret os til at se på om elementer fra PLE med fordel kan inddrages i en eportfolio. Det giver nogle udfordringer, da ikke alle studerende vil være i stand til at overskue de mange muligheder, der er ift. selv at designe sin PLE. I flere studier peges der på, at en stilladsering kan være med til at hjælpe de studerende på vej. Det fører os frem til vores problemformulering. 4.0 Problemformulering Hvordan kan eportfolio stilladseres så den fremmer og understøtter sygeplejestuderendes læring og refleksion i klinisk undervisning? 1. Hvordan opstår læring i klinisk undervisning (praksisforløb), hvor studerende observerer og handler i en social kontekst? 2. Hvordan kan eportfolio facilitere refleksion og læring? 3. Hvordan virker eportfolio som læringsværktøj ud fra en stilladseringsbetragtning? 4.1. Begrebsafklaring og teori I dette afsnit afklares følgende begreber med betydning for undersøgelse af vores problemformulering: eportfolio og klinisk undervisning. Begreberne stilladsere, læring og refleksion belyses i afsnit 6.0 præsentation af teori. 4.2 eportfolio: Defineres i flg. Wikipedia, som: An electronic portfolio, also known as an eportfolio or digital portfolio, is a collection of electronic evidence assembled and managed by a user, usually on the Web. Such electronic evidence may include inputted text, electronic files, images, multimedia, blog entries, images, and hyperlinks. EPortfolios are both demonstrations of the user's abilities and platforms for self-expression, and, if they are online, they can be maintained dynamically over time. Some eportfolio applications permit varying degrees of audience access, so the same portfolio might be used for multiple purposes 1. Vi vælger at tage udgangspunkt i denne definition, da den stemmer fint overens med eportfolien i VIA, som er omdrejningspunktet for vores projekt. 1 9

12 Den eportfolio, der anvendes på Sygeplejerskeuddannelsen i VIA er placeret i Læringsplatformen SharePoint og ligger inden for en fastdefineret ramme. Forsiden ses her: Fig. 1 Forsiden af eportfolio Den studerende opretter sin egen eportfolio og giver som minimum teoretisk underviser og klinisk vejleder adgang til eportfolien. Den studerende kan invitere andre ind i eportfolien. Fra forsiden vises en menu til venstre med de forskellige mapper i eportfolio. På forsiden forventes den studerende at lave en præsentation af sig selv til vejlederne samt indsætte et foto. Til højre er der mulighed for kommunikation mellem studerende, vejleder og teoretisk underviser under Gensidig information. Via menuen til venstre er der adgang til følgende mapper: Præsentationsportfolien der består af tre formularer med foruddefinerede felter, hvori den studerende kan skrive direkte: Uddannelsesmæssig præsentation: Hensigten med denne er at styrke den studerendes bevidsthed om eget faglige niveau og læringsbehov. Individuel klinisk studieplan: en overordnet plan for det kliniske forløb, der planlægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Planen skal synliggøre, hvordan modulets læringsudbytte kan nås. Ugeplaner: Her kan den studerende beskrive specifikke mål for hver enkel uge med udgangspunkt i læringsudbyttet. Præsentation af studieaktiviteter: Dette er et arkivfunktion, hvor den studerende kan oprette mapper og gemme dokumentation for skriftlige studieaktiviteter, refleksioner mv. 10

13 Vejledninger: Her ligger vejledninger og eksempler på, hvad der kan stå i ovenstående tre formularer som inspiration til den studerende. Arbejdsportfolio består af: Wiki, hvor den studerende kan skrive direkte. Den adskiller sig fra formularerne i præsentationsportfolien ved, at der ikke er en foruddefineret struktur. Værkstøjskasse: Her ligger forskellige pædagogiske redskaber og vejledninger, som på forskellig vis kan fremme refleksion og læring. Der findes bl.a.. forskellige e- læringsobjekter Diskussionsfora består af: Fagligt forum: Her kan etableres diskussioner/deling af viden om konkrete emner oplevet i klinikken Tekniske vejledninger: Gensidig information: Her kan gives korte meddelelser, der har betydning for samarbejdet mellem den enkelte studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser Dokumenter: Mappe til egne dokumenter Link: Mappe til egne links (Nielsen et al. 2009, s. 7-14) 4.3 Klinisk undervisning (Bente) Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje består af en teoretisk del svarende til 120 ECTS points og en praktisk del svarende til 90 ECTS points. Sidstnævnte betegnes: klinisk undervisning. Hver del repræsenterer forskellige læringsmuligheder (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008 kap. 2 6). I den sammenfattende rapport vedr. Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 2 nævnes, at begrebet klinisk undervisning antyder, et ønske om noget mere planlagt og teori-nært ift. begrebet praktik, som benyttes af andre professionsuddannelser (Haastrup et al., 2013, s. 11). Af bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje fremgår det at: "Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder, således at 2 11

14 generelle faglige kompetencer beherskes" (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, kap. 3 8). Læringsudbyttet for en professionsbachelor i sygepleje omfatter: viden, færdigheder og kompetencer og er udspecificeret under de enkelte moduler. I flg. bekendtgørelsen skal den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praktik (Ibid., kap. 2 5). Højbjerg skriver i sin ph.d.-afhandling: "Praksis er kendetegnet ved at være uklar, uforudsigelig, præget af handlinger, der hele tiden forandres og tilpasses den konkrete patientsituation" "praktisk viden er kropslig, personlig, kontekstbunden og ofte tavs" (Højbjerg, 2012, s. 81). Forfatteren problematiserer over "om skolen er flyttet ud i klinikken". At uddannelsen består af såvel en teoretisk som en praktisk del skyldes at hver del repræsenterer forskellige læringsmuligheder. Der synes at være en tendens til at den praktiske del bliver akademiseret forstået på den måde, at flere af de undervisningsinitiativer som finder sted i den praktiske del har et skolastisk præg. Gennem årene har der været en kamp inden for sygeplejen ift. at markere sig med egen vidensbase og selvstændigt virksomhedsområde (Ibid, s. 80). I flg. bekendtgørelsen er der et krav om at "Uddannelsesinstitutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning" (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, 2008, kap. 3 9). I VIA er dette krav operationaliseret ved at de studerende skal udarbejde en studieplan i eportfolio. I praksis er det den studerende, der i samarbejde med klinisk vejleder, udarbejder den individuelle kliniske studieplan i eportfolio i starten af et praktikforløb. Den kliniske undervisning varetages af kliniske vejledere, der har gennemgået en formel uddannelse 3. De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted Metode (Bente) Vi vil undersøge problemformuleringen ved at inddrage relevant teori samt empiri i form af en spørgeskemaundersøgelse ift. kliniske vejledere og et fokusgruppe interview med sygeplejestuderende for herved at nuancere undersøgelsen. 3 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= kap 6, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493> 12

15 Den teoretisk ramme for projektet beskrives ud fra Wood, Bruner og Ross (stilladsering) (Wood, Bruner, & Ross, 1976) og Schön (refleksion) (Schön, 2001) og Lave og Wenger (praksisfællesskaber og læring i praksis) (Lave & Wenger, 2003) (Wenger, 2004). Da klinisk undervisning foregår i praksis findes det relevant at inddrage Lave og Wenger. Som tidligere nævnt anvendes eportfolio i VIA i en snæver ramme Vi ønsker at undersøge begreberne eportfolio og PLE mere bredt, hvorfor vi inddrager artikler vedr. eportfolio og PLE Attwell (Attwell, 2007), Mott (Mott, 2010) samt Cann og Bagde (Cann & Badge, 2011). Ud fra disse teoretiske tilgange beskrives vores egen læringsteoretiske ramme, som vi vil anvende i analysen af vores empiri. Vi vil foretage en spørgeskemaundersøgelse vedr. vejledernes oplevelse af de studerendes brug af eportfolio i den kliniske del at sygeplejerskeuddannelsen, deres egen rolle som vejledere ift. eportfolio og kendskab til anvendelsen af IT-værktøjer. Den primære inspiration til designet af vores spørgeskema har vi fundet i bogen "Guide til gode spørgeskemaer af Henning Olsen ved social forskningsinstituttet (Olsen, 2006) samt Interaction design: Beyond human-computer interaction, kapitel 7.5 Questionnaires (Rogers et al, 2011) Vi vil lave en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterview med en gruppe sygeplejestuderende på modul 11. Her vil vores fokus være, hvordan de studerende oplever brugen af eportfolio, hvilke IT-værktøjer, de studerende har brug for ift. klinisk undervisning mv. Som teoretisk grundlag for fokusgruppeinterview anvendes Halkier (Halkier, 2006) og artikler af Wibeck (Wibeck, V, 2007) og (Colucci, 2007). 5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Vores problemformuleringen lægger op til en undersøgelse, der bygger på den hermeneutiske tilgang, hvori vi som mennesker er med til at tillægge verden en betydning ud fra vores egen forforståelse. Den hermeneutiske tilgang, der bl.a. beskrives af Gadamer, stammer fra humanvidenskaben og handler om at forstå og fortolke noget, der giver mening. I modsætning hertil er positivismen, hvor det handler om at forklare (Køppe, 2003, s. 140) Vi er som mennesker med til at tillægge verden en betydning ud fra vores egen forforståelse. Denne forforståelse er dannet ud fra det liv, vi har levet, vores omgivelser, kultur, job mv. og vil præge den måde, vi oplever virkeligheden på. Dette har betydning, når vi skal forstå og tolke resultaterne af 13

16 vores undersøgelse. Det er ikke muligt, at gøre os fri af vores forforståelse, og være 100 % objektive, men vi kan være bevidste om den. Gadamer beskriver den hermeneutiske cirkel, som en cirkulær bevægelse mellem forståelse af delelementer og forståelsen af, hvordan disse delelementer indgår i en større sammenhæng. Dette vil danne rammen for den måde, vi fortolker data på (Ibid, s. 147). Vores tilgang til, hvordan vi indsamler empiri og fortolker denne, er inspireret af en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor betydninger og meninger kan påvirkes og dannes i interaktion med andre (Bang, 2001, s. 201). Læringsteoretisk bygger projektet på en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor viden konstrueres i samspil med omverdenen. Læring sker i en kontekst i interaktion med nogen eller noget, men den enkelte lærer gennem en konstruktion. Man kan ikke lære andre noget, det er kun den lærende selv, der kan lære sig det (Ibid, s. 174). Illeris beskriver læring som en individuel tilegnelsesproces, hvor indhold og ikke mindst drivkraft og motivation har en stor betydning ift. læring. Denne tilegnelsesproces finder sted i en social proces i samspil med omgivelserne (Illeris, 2006, s ). Illeris illustrerer sammenhængen sådan: Fig. 2 Illeris læringstrekant - Kilde 5 : I læringsmæssige sammenhænge er konstruktivismen og socialkonstruktivismen tæt forbundet med Piaget's teori om kognitiv udvikling, hvor den indre tilegnelsesproces sker ud fra skemaer og begreberne adaptation, assimilation og akkomodation (Hermansen, 2005, s. 88) (Illeris, 2006, s. 50). De centrale aktører i vores projekt er vejledere og studerende. Derfor vil vi undersøge, hvordan vejledere og studerende oplever brugen af eportfolio gennem en spørgeskemaundersøgelse ift. vejlederne, samt et fokusgruppeinterview med sygeplejestuderende. Vi analyser og fortolker data ud fra vores videnskabsteoretiske og læringsteoretiske ramme. Gennem en fortolkning af resultaterne 5 14

17 af de to undersøgelser vil vi forsøge at nå frem til en sammenhæng, der kan være med til at pege på, hvordan en eportfolio kan stilladseres, så den understøtter og fremmer studerendes læring. 6.0 Præsentation af teori I dette afsnit præsenteres teori mhp. at belyse begreberne læringsværktøjer, eportfolio, PLE, stilladsering, praksisfællesskab, læring i praksis og refleksion. De nævnte teorier sammenfattes i en egen teoretisk ramme. 6.1 Læringsværktøjer, eportfolio og PLE (Anders) Vi har udforsket begrebet portfolio/e-portfolio, se Bilag 2. Begrebsafklaringen fører dog ikke til, at vi får en entydig definition på læring i en portfolio/e-portfolio. Birthe Lund skriver da også i Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv at begrebet: er komplekst at indfange, fordi det på én gang refererer til både en undervisningsmetode som redskaber, der kan understøtte en læringsproces og til evalueringsmetoder (Lund, 2008, s. 12). Vi anskuer eportfolio som værende et værktøj til læring eller en samling af værktøjer som har til formål dels at støtte den studerendes læring og dels, at kontrollere om den studerende er studieaktiv. Hvad er et læringsværktøj? En hypotetisk definition kan være: Et eller flere værktøjer, der hjælper i en læreproces. Disse værktøjer bliver en del af din Ecology of learning resources sammen med dit sociale læringsnetværk og de More Able Persons (MAP), der indgår i dette netværk udtryk taget fra Rosemary Luckin s Re-designing learnings contexts (Luckin, 2010). Sygeplejerskeuddannelsens eportfolio er bygget op som en software applikation, som er designet af undervisere og styret af en underliggende infrastruktur givet af det LMS system, eportfolio er lagt ind i. Dette står i modsætning til Attwell s tanker om læring i et Personal Learning Environment (PLE) I artiklen: PLE - the future of elearning? (Attwell, 2007), beskriver Attwell begrebet PLE og indholdet af sit eget PLE. Læringsmæssigt sætter Attwell fokus på at mange institutioner og forsøger at indlejre den traditionelle skole i deres LMS, men Attwell fremhæver, at det er en anden tilgang til læring, der er drivkraften bag unges brug af teknologi, han skriver fx: 15

18 It is the ability to create, to share ideas, to join groups, to publish - to create their own identities which constitute the power and the attraction of the Internet for young people (Ibid, s. 4) PLE er ikke en bestemt software application, men: a new approach to using technologies for learning (Ibid, 2007, s.7). For Attwell handler den enkeltes opbygning af et PLE om, at være i stand til (evne) at samle forskellige værktøjer (services) (Ibid, 2007, s. 5) Attwell lister en række værktøjer op som udgør hans eget PLE disse værktøjer har vi her inddelt i 4 kategorier: Artikuleringsværktøjer er applikationer til at udtrykke læring og skabe læringsprodukter (reifikation), typiske eksempler er tekstbehandling som Word eller præsentationsprogrammer som PowerPoint. Sociale værktøjer er applikationer som bruges til at kommunikere med andre i tovejs kommunikation. Facebook er et eksempel på et sådan værktøj. I en læringskontekst handler det om at søge viden i det sociale netværk, som både kan omfatte vejledere, kollegaer, familie, venner og medstuderende. Researchværktøjer er tjenester, som bruges til at indhente (eller søge) information/viden, der ligger ud over den viden, der kan søges i det sociale netværk (fra MAP s). Søgetjenester som google og wikipedia er eksempler på sådanne værktøjer. Systematiseringsværktøjer er applikationer som hjælper den lærende med at organisere, planlægge og strukturere, samlet i ordet systematisering, værktøjer, der hjælper med at sætte læringen i system. Skemaet her viser Attwell s personlige værktøjer inddelt i disse kategorier. Nogle værktøjer har flere formål, eller skifter formål efter kontekst, men inddelingen er foretaget efter det, der må anses som hovedformålet. Attwell s personlige værktøjer. Tekstbehandling klient Kalender Research værktøjer Indplacering af værktøj ift. formål Artikuleringværktøjer Sociale værktøjer X X Systematiseringsværktøjer X 16

19 Audio editor Video editor Blog klient CMS Fotoredigering Fotodeling Web browser Bookmark værktøj Podcast publishing Præsentationsprogram Newsreader Besked og DVC 6 Søge maskiner FTP klient X X X X X X X X X X X X X X Mængden af applikationer er slående, og det er tankevækkende, at mængden af denne type applikationer er stigende. Se blot på stigningen af app s i fx Apples App Store og Googles Chrome webshop: Fig. 3 Tilfældigt skærmklip fra Chrome Webshop for Uddannelsesrelaterede applikationer. Det synes indlysende, at ingen kan have det fulde overblik over, hvilke værktøjer der findes, og hvilke der bedst kan skabe læringsudbytte i en bestemt kontekst. Det er med andre ord op til den enkelte at vælge. Attwell begynder selv på kritikken af dette, idet han skriver: 6 Desktop Video Conference 17

20 all this software takes a lot of setting up, configuring and maintenance. At the present time (2007), it is probably beyond the average learner (or teacher) (Attwell, 2007, s. 5) Bruger sygeplejestuderende disse værktøjer som et PLE, og inddrager de deres vejledere i denne brug? Vi har fundet dette interessant, og vil derfor undersøge dette. Jon Mott stiller, som Attwell, spørgsmål til uddannelsernes brug af LMS, han skriver i artiklen Envisioning the Post-LMS Era: The Open Learning Network : Institutions, teachers, and learners are increasingly turning to the open architecture and customizability of the web. In doing so, they are leveraging the tools and resources of the larger PLE to create their own personal learning networks (PLNs) to manage information, create content, and connect with others (Mott, 2010) Mott sætter som Attwell fokus på det sociale element i læring - det handler om netværk. Mott refererer til Scott Leslies samling af PLE diagrammer (Leslie, n.d.) som på én gang udstiller den fantastiske mangfoldighed og samtidig også understreger det komplekse i, hvordan en uddannelsesinstitution og dens medarbejder (lærer og vejleder) skal håndtere en sådan mangfoldighed. Her et eksempel fra Leslies samling: Fig. 4 Katherine Pisana - MA Sub PLE (Pisana & Leslie, n.d.) Cann har også et PLE diagram i Leslies samling, og han er medforfatter til artiklen: Reflective Social Portfolios for Feedback and Peer Mentoring (Cann & Badge, 2011), der handler om et 18

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus s ------------------------------------------------------------------- Individuel Klinisk studieplan Modul 9 Psykiat trisk Ergoterapi Opdateret Februar 2014 PEH/TRHJ Navn:

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Schön og designrefleksioner

Schön og designrefleksioner Schön og designrefleksioner Eva Brandt Lektor, Ph.D. Center for Design Research Danmarks Designskole eva.brandt@dkds.dk 1995 Civilingeniør Produktudvikling Driftsteknik 1995-1999 User Centered Design Gr.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N 1. Læringsudbytte... 2 2. Struktur og indhold... 3 2.1. Overordnet beskrivelse... 3 2.2. Modulguide... 4 2.3. Klinisk undervisning... 4 2.4. Pensum og bogkøb... 5 3.

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere