Holistisk dokumenthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holistisk dokumenthåndtering"

Transkript

1 Holistisk dokumenthåndtering En udvidet tilgang til succesfuld dokumenthåndtering, som kombinerer system, kultur, adfærd, kompetencer og forandringsledelse Maria Do Carmo Lohse & Sonia Bavnbæk Støvring Speciale Marts Vejleder: Kare Birgitte Philipso Antal anslag: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet

2 Abstract This thesis seeks to develop a holistic approach to document management (DM). DM initiatives have seen to fail as a result of lack of understanding of the organisational and national culture. Oliver & Foscarini propose a framework to deal with these failures in records management (RM), the Information Culture Framework (ICF). This thesis combines literature on RM, cultural understanding and change management i a e approa h that takes Oli er & Fos ari i s steps e e further. We fou d that ICF has little focus on information behaviour related to RM. Therefore we have developed a document management behavioural matrix to stress the importance of understanding how people act in order to change this behaviour going forward. Regardless of which initiatives an organisation takes to improve their DM it is important that employees understand these improvements and how to deal with them. Developing information related competencies can help employees meet the requirements. Changes in work tasks should be supported by change management initiatives that will help employees adapt to the new situation. This is especially important in a case where the changes are being applied in a secondary work area, which is the case for DM. We have applied the above theory to a museum context. A museum has functioned as case-study. We have conducted 5 interviews and a records-survey of their shared drive. The survey has provided us with insight to conduct an analysis of their current DM behaviour and how it affects information sharing. Employees have trouble finding information in the shared drive due to inconsistent naming, lack of structure and technological barriers. This has resulted in employees having their own way of doing things, and no overview of the current information situation. Our analysis has led to 5 recommendations for improvement of the DM situation at the museum: They should 1) choose one repository, 2) develop a function-based structure and apply consistent naming, 3) develop information related competencies, 4) involve employees, and 5) take a holistic approach. These recommendations are developed for the case-museum but they can be applied to other museums and industries. However they are a result of the current situation at the museum, which might be different in other organisations. The holistic approach and the recommendations have yet to be tested.

3 KAPITEL 1: INDLEDNING PROBLEMFORMULERING 1.4 OM SPECIALET 6 7 KAPITEL 2: METODE PRÆSENTATION AF ANVENDT TEORI 2.2 DATAINDSAMLING INSPIRERET AF INFORMATION AUDIT 2.3 MIXED METHODS 2.4 CASEMETODE KAPITEL 3: TEORETISK RAMME SYSTEMTÆNKNING (SONIA) 3.2 ENTERPRISE CONTENT MANAGEMENT (MARIA) 3.3 RECORDS MANAGEMENT (SONIA) MUSEUM-RECORDS (MARIA) ARBEJDET MED RECORDS MANAGEMENT (MARIA) LOVGIVNING (MARIA) 3.4 INFORMATIONSKULTUR (MARIA) DEN NATIONALE KULTUR (SONIA) 3.5 INFORMATIONSADFÆRD (MARIA) ADFÆRDSMATRIX INFORMATIONSRELATEREDE KOMPETENCER (MARIA) 3.6 FORANDRINGSLEDELSE (SONIA) 3.7 OPSUMMERING (MARIA) KAPITEL 4: CASE CASEBESKRIVELSE 4.2 METODISK FREMGANGSMÅDE INTERVIEW VALG AF INFORMANTER PRÆSENTATION AF INFORMANTER PRAKTISK GENNEMFØRSEL KAPITEL 5: EMPIRI INFORMANT A 5.2 INFORMANT B 5.3 INFORMANT C

4 5.4 INFORMANT D 5.5 INFORMANT E 5.6 OBSERVATIONER AF INDHOLD PÅ FÆLLESDREVET 5.7 VURDERING AF EMPIRI KAPITEL 6: ANALYSE & DISKUSSION ANALYSESTRATEGI 6.2 BRUGERASPEKTET INFORMATIONSKULTUR (SONIA) INFORMATIONSRELATEREDE KOMPETENCER (MARIA) DOKUMENTHÅNDTERINGSADFÆRD (MARIA) IT I ORGANISATIONEN (MARIA) 6.3 SYSTEMASPEKTET SAMARBEJDE (SONIA) FUNKTIONALITET (SONIA) SIKKERHED (SONIA) ORGANISERING (MARIA) 6.4 FORANDRINGSLEDELSE DET FUNGERER, SÅ HVORFOR ÆNDRE DET? (MARIA) DEN BRÆNDENDE PLATFORM (SONIA) NOGLE SKAL TAGE FØRINGEN (SONIA) VISION OG STRATEGI (SONIA) KOMMUNIKATION (SONIA) KOMPETENCER (SONIA) KORTSIGTEDE GEVINSTER (MARIA) KONSOLIDERING AF RESULTATER OG PRODUKTION AF MERE FORANDRING (SONIA) FORANKRING AF NYE FREMGANGSMÅDER I KULTUREN (MARIA) 6.5 OPSAMLING ANBEFALINGER 6.6 VIDERE DISKUSSION KAPITEL 7: KONKLUSION 137 REFERENCER 139 APPENDIX A 144

5 Kapitel 1: Indledning Kapitel 1: Indledning Vi drukner i information! I en undersøgelse fra 2003 fremgår det, at vi årligt producerer mellem 279,5 og 1397,5 TB kontordokumenter, hvilket er en stigning på op til 43 % i antal dokumenter sammenlignet med (Lyman & Varian, 2003). Her, 12 år senere, er denne mængde ikke blevet reduceret, tværtimod. Navigation i denne information er tidskrævende og ofte forbundet med at lede forgæves. Således har en amerikansk undersøgelse vist, at op til 90 % af tiden, som bruges på at skabe information til et specifikt formål, bruges på genskabelse af information, som allerede eksisterer, men som ikke kan findes (Stewart, 2011, s. 3). Vi behøver ikke gemme al denne information. Det vurderes, at virksomheder kan skille sig af med op mod 95 % af deres information uden at lide tab derved (Brunskill & Demb, 2012, s. 43). Der er dog en tendens til, at virksomheder og ansatte holder fast i informationen, da det er bedre at være på den sikre side end at stå og mangle noget ude i fremtiden. Der er en tendens til, at man beholder flere dokumenter end nødvendigt og ofte i længere tid, og det er ofte uden mulighed for at genfinde dem. (Gunnlaugsdottir, 2002, s. 236). I records management disciplinen har man fokus på at bevare de vitale forretningsdokumenter, som man er forpligtet til pga. juridiske, økonomiske eller historiske hensyn. Fokus er på at imødekomme lovgivningen inden for organisationens branche, så der ikke lides tab i forbindelse med manglende dokumentation. Undersøgelser i USA har vist, at 90 % af virksomhederne vil gå fallit, hvis de mister en betydelig del af deres data og ikke er i besiddelse af en nødplan og backup af data. (ibid., s. 234). Dette kan imødekommes ved udarbejdelsen af en records management plan, som systematisk indarbejder, hvor længe dokumenter skal bevares og sikrer at de slettes, så virksomheden ikke ender i problemer ved at være i besiddelse af information, som de ikke længere har tilladelse til at opbevare, såsom personfølsomme oplysninger. Records management er afgrænset til vitale forretningsdokumenter, men mængden af information, som skabes som et biprodukt af en virksomheds kernefunktion er ofte omfattende. Disse dokumenter har personalet behov for til at udføre deres daglige arbejde, og det er vigtigt for medarbejderne, at de kan genfinde informationen. Mange ressourcer spildes ved at medarbejderne netop ikke er i stand til at lokalisere den information, de behøver, og ofte må de kontakte kollegaer, da de

6 Kapitel 1: Indledning ikke selv kan fremsøge informationen i de interne systemer. Den daglige dokumenthåndtering kan i mange tilfælde forbedres ved at drage inspiration fra den noget mere snævre records management disciplin. Dokumenthåndtering på museer De danske museers opgave er at sikre den danske kulturarv ved at tilgængeliggøre og formidle den til publikum (Kulturministeriet, 2014). Men ved tilblivelsen af udstillinger ligger der også omfattende arbejde bag. Dette arbejde resulterer i en masse dokumenter, der dokumenterer museernes virke. Museer producerer mere information, som er bevaringsværdigt, end andre brancher. Ifølge Brunskill & Demb (2012, s. 42) er der normalt tale om, at 85 % af materialer kan destrueres og 15 % bør bevares for museer, hvilket er 10 % mere end tilfældet for andre brancher. Det er vores antagelse, at der ikke er stort fokus på dokumenthåndtering på danske museer. Fokus ligger på bevaring og formidling af samlingerne, der er museernes kerneydelse. Det ses bl.a. med det store IT-projekt SARA (Samlingsregistrering og administration), der skal erstatte det nuværende IT-system, Regin, til daglig registrering på museer (Kulturstyrelsen, 2014a). Der er ikke den samme opmærksomhed på dokumentation af museets virke. På Kulturstyrelsens hjemmeside omhandles hverken håndtering af dokumenter eller vejledning i god dokumenthåndtering. Dokumenthåndtering og records management er begyndt at få bevågenhed i branchen. I juni 2014 afholdt brancheorganisation for danske museer (ODM) temadag1 om digital opbevaring og journalisering. Oplæggene havde varierende karakter og strakte sig fra anskaffelse og implementering af systemer, til digitaliseringsstrategier og det fremadrettede arbejde med samlingsregistrering. Det var en introduktion uden praktiske anbefalinger, som vi vurderer mangler på området for at kunne realisere krav og ønsker. Brunskill & Demb understreger behovet for, at der skabes fokus på records management i museumsbranchen: Little has ee itte a out e o ds a age e t i a useu environment. Not only do information specialists face challenges in the museum world, but it is not uncommon for records management concerns to be the responsibility of individuals who have limited e pe ie e i the field. (Brunskill and Demb, 2012, s. xv) Records management litteraturen lægger ofte vægt på udarbejdelse af best practice retningslinjer for arbejdet med dokumenthåndtering, som skal imødekomme 1

7 Kapitel 1: Indledning lovgivning (Dansk Standard, 2001a; Dansk Standard, 2001b; Brunskill & Demb, 2012; Franks, 2013; Smallwood, 2013; Steinmark & Zangenberg, 1998). Oliver & Foscarini (2014) påpeger, at litteraturen mangler at tage højde for organisationskulturen og medarbejdernes informationsrelaterede kompetencer i arbejdet med records management, da det ofte er set, at records management projekter har fejlet, netop pga., at der ikke er taget højde for disse elementer. Vi mener, at litteraturen i endnu højere grad bør søge at afdække medarbejdernes dokumenthåndteringsadfærd, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem udarbejdelsen af retningslinjer og håndhævelsen af disse. Et øget fokus på forandringsledelse, mener vi, kan være med til at skabe yderligere forbindelse mellem organisationens mål og praksis inden for organisationens dokumenthåndteringspraksis. Denne holistiske tilgang vil vi undersøge i et eksplorativt studie, for at se om den er anvendelig i praksis. Vi samarbejder med et mellemstort dansk museum som case. Specialet søger at afdække udfordringerne ved dokumenthåndtering ved kombinationen af informationsarkitektur og -adfærd samt, hvordan disse kan nedbringes ved hjælp af forandringsledelse. Specialet tager afsæt i en museumskontekst, som er interessant, da det er branchens primære formål at håndtere kulturarv og information relateret til denne. Det lader til, at der mangler opmærksomhed omkring den daglige håndtering af dokumenter, som udgør et biprodukt af arbejdet med museernes kerneaktiviteter. Dette resulterer i at museerne bruger for mange ressourcer på interne arbejdsprocesser. I dette speciale anvender vi begrebet dokumenthåndtering. At tale om dokumenter kan risikere at blive opfattet for snævert eller bredt i daglig tale. For snævert, hvis det henleder tankerne på at skulle være tekstbaseret og for bredt, hvis man bruger Briets definition: a o ete o s oli i di atio, p ese ed o e o ded, fo reconstructing or for proving a phenomenon, whether physical or e tal (Briet, 1951, s. 7; her citeret fra Buckland, 1997) Begrebet records er dog for snævert, da det er afgrænset til en særlig type af dokumenter, hvilket vil blive uddybet senere i specialet. 1.2 Problemformulering Med dette speciale ønsker vi, at undersøge hvilke udfordringer case-museet oplever i forbindelse med deres dokumenthåndtering, og hvordan en holistisk tilgang kan være medvirkende til at tage højde for disse udfordringer.

8 Kapitel 1: Indledning 1.4 Om specialet Der er foretaget ansvarsfordeling af specialets indhold, jf. indholdsfortegnelsen. Denne fordeling er foretaget for at imødekomme formalia, da opgaven er udarbejdet i fællesskab mellem de to forfattere. Nedenfor findes en kort gennemgang af indholdet i specialets kapitler. Kapitel 1: Vi introducerer den globale informationssituation og hvordan dokumenthåndtering i organisationer kan være med til at imødekomme udfordringer ved situationen. Vi vælger at belyse dokumenthåndtering i en museumskontekst. Kapitel 2: I dette kapitel sætter vi rammen for specialet ved at introducere metoder og teori, som danner udgangspunkt for en holistisk tilgang til dokumenthåndtering. Kapitel 3: Vi uddyber det teoretiske udgangspunkt for specialet. Det præciseres hvordan teorien anvendes i holistisk dokumenthåndtering. Litteraturen omfatter soft systems methodology, Enterprise Content Management, records management, informationskultur, informationsrelaterede kompetencer, dokumenthåndteringsadfærd samt forandringsledelse. Kapitel 4: Til at afprøve den holistiske tilgang til dokumenthåndtering har vi indsamlet empirisk grundlag på et museum. I dette kapitel præsenteres casestudiets teoretiske udgangspunkt, museet samt anvendte metoder i forbindelse med dataindsamling. Kapitel 5: I dette kapitel præsenteres resultaterne af dataindsamlingen, som fandt sted på case-museet. Vi udførte fem interviews og en records-undersøgelse i museets Fællesdrev. For hvert interview har vi udarbejdet et referat og for recordsundersøgelsen giver vi en gennemgang af vores observationer. Kapitel 6: Vi analyserer og diskuterer empirien ud fra den teoretiske ramme. Alle elementerne i vores holistiske tilgang inddrages i udarbejdelsen af en række anbefalinger til case-museet. Det diskuteres om den holistiske ramme vi har lagt og om anbefalingerne vi er nået frem til, er anvendelige i en bredere kontekst. Kapitel 7: I dette kapitel fremhæves konklusionerne, som vi nåede frem til i analysen og diskussionen, som blev gennemgået i kapitel 6.

9 Kapitel 2: Metode Kapitel 2: Metode I dette kapitel vil vi redegøre for de metodiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores tilgang til specialet. Vi vil præsentere de teoriområder, der udgør specialets teoretiske ramme, og de valgte metoder til indsamling af empirien. Specialets analysestrategi præsenteres i kapitel Præsentation af anvendt teori I forordet til Morville & Rosenfelds bog om informationsarkitektur skriver usabilityeksperten Jakob Nielsen: Use s just a t to get i, get thei task do e, a d get out. Use s fo us o task, ot o st u tu e. (Morville & Rosenfeld, 2007, s. xi) I for atio sarkitektur er e dis ipli, so eskæftiger sig ed at designe klare, forståelige informationer ved at være omhyggelig med at tage hensyn til struktur, kontekst og præsentation af data. I for atio sord oge,. truktur, navngivning og metadata er essentielt, for at brugerne kan finde det, de søger. Målet er, at det skal være intuitivt for brugeren, hvor vedkommende kan finde information. Der kan være mange spildte ressourcer forbundet med, at medarbejdere ikke kan finde den nødvendige information. (Morville & Rosenfeld, 2007). Samme overvejelser gør sig gældende i dokumenthåndteringssammenhæng. Arbejdsprocesser kan understøttes af ovennævnte elementer fra informationsarkitektur. Records management I dette speciale tager vi afsæt i records management, som er håndteringen af vital forretningsdokumentation. Dette område er ved at vinde frem, da organisationer generelt oplever udfordringer med deres dokumenthåndtering uanset branche. Best practise tilgange og standarder inden for området læner sig op af elementerne kendt fra informationsarkitektur, som netop understøtter brugernes evner og behov i en informationssammenhæng. Tankegangen bag, at informationssystemer skal tilpasses brugere, findes i soft s ste s ethodolog, so le præse teret af Peter Che kla d i er e. Dette syn er bredt ekspanderet siden, også til dokumenthåndtering. Enterprise Content Management søger at samle alle organisationens informationssystemer til at understøtte arbejdsprocesser, og records management er blot et aspekt af dette.

10 Kapitel 2: Metode Til dette speciale benytter vi særligt Charlotte Brunskill og Sarah R. Dembs bog Records Management for Museums and Galleries (2012) som afsæt til, hvordan dokumenthåndtering kan gribes an i en museumskontekst. Begge forfattere har omfattende erfaring inden for records management på museer. Bogen er udarbejdet i en engelsk kontekst, men kan pga. museers generelle virke, overføres til andre lande. Informationskultur og -adfærd Informationsadfærd handler om, hvordan brugere agerer og navigerer efter information. Forskningsområdet er bredt, og i dette speciale fokuserer vi på den adfærd, som er knyttet til dokumenthåndtering. Gillian Oliver og Fiorella Foscarini præsenterer i deres bog Records Management and Information Culture: Tackling the people problem (2014) et nyt rammeværktøj, Information Culture Framework, som kan hjælpe med forståelsen for, hvor records management initiativer har det med at fejle. Årsagen er tæt forbundet med den nationale kultur, organisationens kultur og særligt medarbejdernes informationskultur. Ved at analysere disse kulturer er det muligt at tilpasse initiativer, så de bliver succesfulde. Informationskulturen, som den præsenteres af Oliver & Foscarini beskæftiger sig ikke dybdegående med konkret dokumenthåndteringsadfærd, hvilket vi mener, er en forudsætning for den praktiske anvendelse af værktøjet. Gennem analyse af brugernes dokumenthåndteringsadfærd er det muligt at identificere hvilke initiativer inden for udviklingen af informationskompetencer, der er behov for. Til dette har vi udviklet en dokumenthåndteringsadfærdsmatrix, som identificerer henholdsvis hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig og bevidst/ubevidst adfærd. Holistisk tankegang For at de initiativer, som en organisation ønsker at implementere, bliver en succes, kræver det strategiske og langsigtede overvejelser. Den amerikanske organisationsforsker John P. Kotter har i bogen I spidsen for forandringer (1999) udarbejdet otte trin i forandringsprocessen, som vi vurderer, bør følges for at sikre succes. Det er i kombinationen af tankegangen bag records management, dokumenthåndteringsadfærd og forandringsledelse, at det er muligt at udarbejde initiativer inden for dokumenthåndtering, som har en større sandsynlighed for at blive succesfulde, end hvis der er nogle af disse elementer, som udelades. Til at gennemgå denne tankegang har vi valgt at benytte et casestudie, som kan konkretisere disse ideer. Et mellemstort dansk museum, i kategorien kunstmuseum, har valgt at indgå samarbejde med os. Museet oplever udfordringer med deres

11 Kapitel 2: Metode nuværende måde at håndtere dokumenter på og efterlyser anbefalinger til, hvordan dette kan håndteres, så dagligdagens arbejdsprocesser kan lettes. 2.2 Dataindsamling inspireret af information audit Rammen for vores undersøgelse er inspireret af rammeværktøjet information audit. Information audit er en holistisk tilgang til at danne overblik over en organisations informationsressourcer og tilpasse disse til organisationens strategiske mål og medarbejdernes behov. (Henczel, 2001). Det er et anerkendt metodeværktøj (Ellis et al., 1993; Orna, 1999; Oliver & Foscarini, 2014). Metoden identificerer først og fremmest hvilken information der er behov for, for at imødekomme organisationens behov og dernæst klarlægger processen, hvilken information der p.t. er til rådighed. Derefter sammenlignes de to for at identificere, hvilke huller, inkonsistens og dubletter der måtte være. Forløbet kortlægger også informationsstrømme internt i organisationen samt mellem organisationen og eksterne parter for at finde frem til flaskehalse og andre ineffektive arbejdsprocesser. En succesfuld information audit vil skabe strategisk retning for håndteringen af informationsressourcer og fungere som grundlag for udarbejdelsen af en formel informationspolitik. (Henczel, 2001, s. xxii). Der er ingen endegyldig måde at foretage en information audit på, hvilket skyldes den store variation, der er på struktur, natur og vilkår, der er i de organisationer, hvor processen foretages. Det fungerer som et rammeværktøj for processen frem for at være en egentlig metode, hvilket gør den fleksibel, og gør den imødekommende over for de vilkår og begrænsninger, man kan møde i arbejdet og organisationen. (ibid., s. xxiii). En information audit kan også udføres i mindre skala og med en anden dagsorden. Essensen er, som nævnt, at klarlægge om medarbejdere har adgang til de nødvendige informationskilder for effektivt at kunne løse deres arbejdsopgaver. Brunskill & Demb (2012, s. 97) anbefaler udførelsen af en audit før, det praktiske arbejde med implementering af records management begynder. Det vigtigste spørgsmål, som undersøgelsen har til mål at få afklaret, er, om medarbejderne nemt kan finde dokumenter og information de behøver, og hvis ikke, hvorfor? (ibid., s. 120). Undersøgelsen, som afdækker organisationens records-situation, kan have mange udformninger, og den kan tilpasses til organisationen og ressourcerne, der er til rådighed. Brunskill & Demb anbefaler at en omfattende undersøgelse, som omfatter alle formater, emner og lokaliteter, udføres, hvis 1) der er tale om et museum, som allerede arbejder aktivt med records management, 2) når der ikke er nogen records-

12 Kapitel 2: Metode relaterede problemstillinger, det haster med at løse eller 3) når der er behov for et fyldestgørende billede af records management situationen. Man kan med fordel udføre en målrettet undersøgelse, hvis 1) der er behov for at udarbejde en business case, som advokerer for records management initiativer, 2) når der er problemer som bør adresseres omgående eller 3) når her-og-nu-ændringer er efterspurgt. En målrettet undersøgelse kan med fordel afgrænses til udelukkende at undersøge formater, emner, ophav, fysisk placering eller en kombination. Ved at afdække en eller flere facetter er det muligt at tegne et billede af situationen i det pågældende område og foretage en målrettet indsats mod at forbedre dette område. (ibid., s ). Fordelene ved en målrettet undersøgelse er, at den ikke nødvendigvis kræver deltagelse fra lige så mange ansatte, og den vil være hurtigere udført end en omfattende undersøgelse. Til gengæld tegner den ikke et helhedsbillede, som den omfattende undersøgelse gør. Med den tid, vi har til rådighed, er det en fordel at kunne gå i dybden med få aspekter af museets dokumenthåndtering, og det vil være mere overkommeligt at implementere de anbefalinger, vi når frem til. Der er dog en risiko for, at vi overser, eller slet ikke bliver bekendte med væsentlige problemstillinger, som museet bør tage hånd om. (ibid., s. 103). Da formålet med specialet er at skabe opmærksomhed omkring fordele ved records management, kan den udførte undersøgelse ses som et pilotprojekt, som afdækker et område af museets dokumenthåndtering, nemlig deres Fællesdrev. Undersøgelsen vil sigte mod at klarlægge det essentielle spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne kan finde deres information, og hvilke tiltag de selv gør for at sikre genfindingen. Selvom information audit er en holistisk tilgang, kritiserer Oliver & Foscarini (2014, s ) metodologien for ikke at omfatte records, som information til dokumentation, men fokuserer kun på information som en kilde til viden. Selvom metodologien kan udvides til at inkludere records, mener Oliver & Foscarini, at det vil have en tvivlsom værdi at gribe records management processen an fra denne vinkel, da records ikke er statiske informationsobjekter. Da vi hverken vil gennemføre en omfattende information audit eller har specifikt fokus på records til dokumentation, mener vi, at information audit er et brugbart rammeværktøj til at klarlægge, hvor museet oplever udfordringer med deres dokumenthåndtering. 2.3 Mixed methods En information audit gør brug af forskellige metoder for at afdække informationssituationen i en organisation, og denne tilgang anbefaler Brunskill &

13 Kapitel 2: Metode Demb også. Ifølge Henczel (2001, s. 63) er det vigtigt at metodevalget passer til organisationskulturen. Mixed methods er et metodevalg, hvor en kombination af metoder giver en anden form for indsigt og kan være mere udbytterig end enkeltmetodeforskning (Frederiksen et al., 2014a, s. 8). I studier af mixed methods-forskning er metaforen triangulering ofte blevet anvendt. Triangulering kombinerer metoder med overlappende styrker og ikke-overlappende svagheder. Herved kan den ene metodes svagheder og bias opveje den anden metodes styrker og omvendt. En måde hvorpå undersøgelsens validitet styrkes. Svagheden ved triangulering er, at forskningens resultater er begrænsende til, at fundene i en undersøgelse bekræftes af flere eller af alle anvendte metoder. Det er et ønske om, at to eller flere målinger af det samme fænomen skal kunne fastlægge fænomenet entydigt. (Frederiksen, 2014, s. 11). Mixed methods kan ikke bidrage med at måle et fænomen mere korrekt eller bedre. Men kombination af forskellige typer data og forskningsstilarter på bestemte måder kan bidrage til en udvidet forståelse af fænomenet (Frederiksen et al., 2014b, s. 244). I samfundsvidenskaberne inddeles metoder i fire forskningsstilarter: feltarbejde, interviewmetoder, eksperimenter og ikke-indgribende metoder. I mixed methods blandes typisk to eller flere af disse stilarter. (Brewer & Hunter, 2006, s. 1-2). I dette speciale er den menneskelige adfærd tænkt ind som en vigtig faktor. Hvad den enkelte siger, at vedkommende gør, og hvordan der reelt ageres, stemmer ikke altid overens. Derfor er det væsentligt, at vi inddrager en ikke-indgribende metode som indholdsanalyse ind i vores mixed methods-design, da vi kan indhente data, der ikke påvirker det studerede. Vores valg af kilder og analyse vil dog påvirke undersøgelsens resultater, men denne forskningsstil er fri for overvejelsen om bias eller eventuel påvirkning, da selve kilderne forbliver uberørte af undersøgelsen. (Frederiksen, 2014, s ). Interview I et kvalitativt forskningsinterview forsøger intervieweren i samspil med interviewpersonen at indhente og forstå personens livsverden og synspunkter inden for det valgte fænomen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). For at skabe succesfulde dokumenthåndteringsinitiativer er det nødvendigt at få indblik i medarbejdernes livsverden herunder, hvordan deres arbejdsgange er og deres tilgang til håndtering af dokumenter. Brunskill & Demb (2012, s. 105) anbefaler brug af interview ved undersøgelser på et lille eller mellemstort museum. Man kan med fordel gøre brug af semi-strukturerede

14 Kapitel 2: Metode interviews, som minder om dialog. Intervieweren benytter interviewguides til at styre samtalen samtidig med at der er mulighed for at uddybe udsagn undervejs. Derudover er der potentiale for, at samtalen bringer emner på banen, som ikke oprindeligt var planlagt fra interviewerens side, men som er yderst relevante i forhold til emnet. (Kvale & Brinkmann, 2009). Records-undersøgelse I arbejdet med records management, er det ligeså afgørende at forstå, hvilket indhold en organisation har, som det er at forstå brugernes behov. En recordsundersøgelse har til formål at skabe et overblik over records-beholdningen og en grundlæggende forståelse for, hvor records er skabt, brugt og opbevaret. (Demb & Teutenberg, 2010). Records-analysen er en ikke-indgribende metode, som er kendetegnet ved at data indhentes på en sådan måde, at det ikke påvirker det studerede (Frederiksen, 2014, s. 17). Fordelene ved en indholdsanalyse er, at den ikke kræver involvering af informanter og data er i en permanent form, som kan genanalyseres efter behov. Ulemperne er, at indholdet kan være begrænset, og der indsamles ingen kontekst for indholdet ved brug af denne metode, som ellers kan hjælpe til forståelsen af indholdet. (Robson, 2011, s. 356). Selvom vi i dette speciale arbejder med en bredere dokumenthåndteringskontekst end der kendetegner records management, kan metoden alligevel anvendes. Den søger netop at undersøge beholdningen af bestemte dokumenter og afklare, hvordan de håndteres. 2.4 Casemetode I casestudiet har man mulighed for at undersøge, hvordan et fænomen udspiller sig i en konkret virkelighed. Casestudiet foregår ude i den virkelige verden uden for laboratoriet og har til formål at løse problemer, som de viser sig i verden. Forståelsen af menneske og samfund relaterer sig til en specifik kontekst, og det er ikke muligt at se bort fra kontekstens betydning i studiet af menneskeskabte fænomener (Flyvbjerg, 1991, s. 142). Forskningen interesserer sig for de mennesker, organisationer og problemstillinger, som fænomenet, der undersøges, er en del af, og den er derfor hverken objektiv eller neutral. Alligevel er formålet med casestudiet at skabe resultater, som kan anvendes til at ændre praksis, ikke kun i den konkrete case, men være anvendelig til at skabe ændringer i lignende situationer. (Robson, 2011, s. 3-11).

15 Kapitel 2: Metode Metodemæssigt hører casestudiet ifølge Ramian (2012, s ) til de fleksible forskningsdesign, hvilket betyder, at man har mulighed for at ændre på forskningsspørgsmål og dataindsamlingsmetoder undervejs i undersøgelsen, efterhånden som man bliver klogere på casen og fænomenet. Endvidere er casestudiet karakteriseret ved, at der bruges flere forskellige metoder til dataindsamling (ibid., s. 94). I forhold til andre forskningsstrategier, er casestudiet ka akte ise et ed at fo holde sig til ko pleksitete i de i kelige e de og uu dgåeligt å gi e afkald på ko t ol ed a ge a ia le. (ibid., s.29) I andre undersøgelsesdesign som fx eksperimentet og surveyundersøgelsen begrænses variablerne ved at lade forskningen foregå et bestemt sted eller ved kun at stille nøjagtig de spørgsmål, der ønskes besvaret uden at tage hensyn til den kontekst, der omgiver det undersøgte fænomen. Dette ses på figur 2.1. Figur 2.1: Casestudiet giver den bedste forståelse af kompleksiteten i den virkelige verden, hvilket medfører et højt omfang af ukontrollerede variable sammenlignet med andre undersøgelsesdesign (efter Ramian, 2012, s. 29) Casestudiet kan være enten teori- eller praksisorienteret, hvor den teoretisk orienterede forsker tager afsæt i, at der mangler teoretisk viden om fænomenet, mens den praksisorienterede forsker fokuserer på den viden, der mangler for at løse problemet (ibid., s. 38). I forbindelse med en undersøgelse af fænomenet dokumenthåndtering i en konkret kontekst, som dette speciale beskæftiger sig med, kan man med fordel anvende et praksisorienteret casestudie, som søger at pege på

16 Kapitel 2: Metode mulige løsninger af problemet. Der vil være tale om et indlejret casestudie, hvilket betyder, at det ikke er hele casen som studeres, men kun særlige fænomener, som udgør en del af casen (ibid., s. 86). For at kunne generalisere ud fra casestudiemetoden, vil det være fordelagtigt at vælge flere cases til at belyse fænomenet. Ved at have flere cases, ville man kunne påvise om de problemer, der identificeres i dataanalysen, vil være af en generel karakter.

17 Kapitel 3: Teoretisk ramme Kapitel 3: Teoretisk ramme Records management (RM) disciplinen lægger vægt på håndtering af dokumenter, som har en historisk, økonomisk eller juridisk værdi som følge af den lovgivning, som den pågældende organisation er underlagt. Således inkluderer disciplinen ikke de dokumenter, som skabes som et biprodukt i forbindelse med arbejdet med organisationens kerneaktiviteter. Det er relevant for medarbejderne at have adgang til disse dokumenter, på rette tid og sted og uden, at det er for ressourcekrævende at tilgå dem. Derfor kan arbejdet med den daglige dokumenthåndtering hente inspiration fra RM, da tanken om at håndtere records på en hensigtsmæssig måde kan overføres til dokumenter i bredere forstand. I en museumssammenhæng er der en række records, som har en særlig historisk værdi, da de er knyttet til håndteringen af kulturarv. Det er disse dokumenter, som museer ofte har fokus på, og der udbydes databaser, såsom Regin, som netop er designet til at håndtere denne information. I dette speciale beskæftiger vi os ikke med den information, der specifikt knytter sig til genstandssamlingen, da denne allerede håndteres fornuftigt i eksisterende systemer. Det er de dokumenter, som skabes som et biprodukt i arbejdet med museets kerneydelser, herunder håndteringen af genstandssamlingen, som har vores fokus. Vi benytter fællesbetegnelsen dokumenter for alt indhold på museet, med mindre andet er specificeret. Udviklingen af et nuværende eller nyt dokumenthåndteringssystem kan ikke udelukkende ses fra en systemvinkel, da det er mennesker, der skal arbejde i det. Disse personer indgår i en organisation og dens informationskultur. Men selvom en medarbejder er en del af en gruppe og skal dele information og viden med andre kollegaer, har vedkommende ofte sine egne måder at håndtere sine dokumenter på. Peter Che kla d i trodu erede i er e soft s ste s tæ k i g, so etop tager højde for dette. Nyere litteratur bygger på Checklands oprindelige tanker, og den litteratur, som vi har udvalgt til dette speciale, har et særligt fokus på forståelsen for kulturen. Vi vurderer, at det rammeværktøj, som vi anvender til forståelse af informationskultur, mangler inddragelse af dokumenthåndteringsadfærd, hvilket har resulteret i udarbejdelsen af en adfærdsmatrix.

18 Kapitel 3: Teoretisk ramme I dette kapitel gennemgås den teoretiske baggrund, som ligger til grund for den videre analyse og diskussion af de observationer, vi har gjort os på case-museet. 3.1 Systemtænkning Soft systems tæ k i g opstod i er e, so e åde at tilgå situatio er, h or mennesker indgår. Indtil da blev problemer, uanset om de var af teknisk eller menneskelig karakter, grebet an fra en ingeniør-vinkel, som blev brugt til naturvidenskabelige og matematiske problemstillinger, såkaldt hard systems tænkning. Forskellen mellem hard og soft-systems skal findes i den betydning som begrebet system tillægges: I hard systems bruges begrebet til at navngive noget, der eksisterer i verden udenfor os selv, og verden består af en række interagerende systemer, som kan forbedres, hvis de ikke fungerer optimalt. Eksempler på disse systemer er skole- og sundhedssystemerne. I soft systems anses verden for at være kompleks, problematisk og mystisk, og når vi håndterer verden og sætter spørgsmålstegn ved den, kan vores tilgang anses for at være et læringssystem. Dermed skifter begrebet system betydning fra at være noget eksternt relateret, til at være noget, der foregår som en intern proces. Dette er vist på figur 3.1. (Checkland, 1999, s. A10). Figur 3.1: Forskellen mellem hard og soft systems (Checkland, 1999, s. A11)

19 Kapitel 3: Teoretisk ramme Yderligere kan forskellen mellem hard og soft systems findes i skelnen i betydningen af det engelske begreb systemicity, hvilket vil sige at have egenskaber af systemlignede karakter. Hard system tænkning antager, at verden består af et sæt af systemer - verden er systemisk - og at disse systematisk kan udvikles til at imødekomme mål. I soft systems tænkning antages det, at verden er problematisk, men det antages også at undersøgelsesprocessen, som skal klarlægge de problematiske situationer, som verden består af, kan organiseres som et system. (ibid., s. A49). Fokus er altså skiftet: f o taki g the o ld to e s ste i to taki g the p o ess of i to e s ste i. (ibid., s. A49) uiry Soft systems tænkning opstod på baggrund af, at den daværende systemudvikling fejlede, når det kom til at takle ledelsesmæssige udfordringer. Hvor systemudvikling system engineering var fremragende til at løse teknisk definerede problemer, kunne det ikke håndtere den menneskelige kompleksitet, inklusive ledelsessituationer. (ibid., s. A3 & A35). Ofte tænker vi i systemer for bedre at forstå verden ved at skabe afgrænsninger og begrænse kompleksiteten, fx inddeler vi organisationer i afdelinger. Men langt hen ad vejen findes disse afgrænsninger ikke i virkeligheden: det arbejde, som organisationen udfører, går på tværs af afdelinger, endda på tværs af organisationer. Dermed begrænser vores systemtænkning os i vores problemløsning, da vi har svært ved at forstå, hvordan verden egentlig fungerer. (ibid., s. A21). Soft systems handler om kompleksiteten i menneskelige anliggender, og kompleksiteten består af adskillige interagerende forhold (ibid., s. A16). Ved udviklingen af soft systems blev problemerne belyst fra en vinkel, hvor det menneskelige aspekt blev det centrale. (Oliver & Foscarini, 2014, s. 156). Checkland (1999, s. A40) arbejder med begrebet Weltanschauung, som dækker over, at det er individuelt, hvordan vi ser vores verden samt aspekter af denne, selvom vi befinder os i den samme verden. Selvom en gruppe mennesker kan blive enige om, at der er et problem, opfatter de problemet forskelligt problemet eller situationen er ikke noget, som finder sted udenfor os selv, men derimod inden i os og vores opfattelse af den såkaldte situation. Situationen findes altså ikke i sig selv. (ibid., s. A28). Hard systems tænkning beskæftiger sig overordnet med at udvikle systemer til at opnå mål. Systemet bliver skabt for at løse et konkret problem og nå et specifikt mål, og der er kun fokus på de tekniske aspekter i målopfyldelsen (ibid., s. A48). Soft systems søger ligeledes at opnå bestemte mål, men i denne tilgang tager man højde for de menneskelige faktorer, der spiller ind.

20 Kapitel 3: Teoretisk ramme Målet med soft systems tænkning er at nå frem til: Gør A ved at gøre B for at opnå C det er vigtigt at vide, hvorfor noget skal gøres, det er her adfærdsændringen opstår, og den udførende forstår, hvorfor det skal gøres, og hvorfor lige netop denne aktivitet skal udføres. (ibid., s. A23). Det handler således om at optimere virksomhedens processer. Overført til dokumenthåndtering, kan følgende eksempel gives: Virksomhedens dokumenter skal håndteres hensigtsmæssigt (A) ved at gemme i dokumenthåndteringssystemet (B) for at understøtte bedre informationsgenfinding (C). I dette tilfælde kunne B udgøres af anden adfærd, der udføres som led i dokumenthåndtering. Analyse af soft systems er ofte en iterativ proces, hvor man er nødt til at gå tilbage til tidligere stadier for at få yderligere afklaring, når det viser sig, at et anliggende ikke er blevet undersøgt tilfredsstillende. (Underwood, 1996, s. 167). Tænkningen bag soft systems er at skabe et holistisk billede af hele situationen. Det kræver, at der fokuseres på enkelte situationer, som til sammen udgør helheden. For at danne det holistiske illede er det at fi de ud af e fortlø e de pro es: fi di g out is never finished; it goes on throughout a stud (Checkland, 1999, s. A20, Checklands kursivering). Det er et fænomen, analysen undersøger og søger at forstå. Fænomenologisk perspektiv Dokumenthåndtering, som dette speciale beskæftiger sig med, er et fænomen, som kan gribes an på mange forskellige måder. Hvordan fænomenet gribes an, afhænger af virksomheden og dens ansatte. Et fænomen forudsætter, at der er personer, som erfarer fænomenet og kan sætte ord på det. Dette er udgangspunktet for fænomenologien, der netop søger at forstå subjektets opfattelse af et givent fænomen. Et subjekt er ikke begrænset til et enkelt individ, men derimod en gruppe af personer, som oplever fænomenet i den samme kontekst. (Justesen & Mik-Meyer, 2010, s ). Fænomenologien har ofte fokus på specifikke oplevelser og erfaringer og mindre fokus på generelle mønstre i en større population. Subjektet og den subjektive erfaring er afgørende indenfor fænomenologien og er netop dét, der konstituerer analysegenstanden. Man stræber efter at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanter ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Denne verden benævnes også livsverden. Livsverden er en fælles verden en social, kulturel og historisk kontekst, som danner en særlig meningshorisont for den enkelte. Det er indenfor denne kontekst, at fænomenerne har en særlig mening for den, der oplever og erfarer verden. (ibid., s. 23). Dermed kan begrebet livsverden sidestilles med Checklands begreb Weltanschauung. Subjektet erfarer altså fænomenet.

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Records Manager. Miniuddannelse over 5 kursusdage. Holdstart den 17. januar København

Records Manager. Miniuddannelse over 5 kursusdage. Holdstart den 17. januar København Ja nu 20 ar/ 17 fe i K bru bh ar. Records Manager Miniuddannelse over 5 kursusdage Holdstart den 17. januar 2017 - København Records Manager Records Manager er en miniuddannelse bestående af to kursusmoduler

Læs mere

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan Titel Et ekstranet til Håndværksrådet Indledning Projektplan Håndværksrådet har besluttet at oprette et ekstranet for medlemmerne af organisationenes seks politiske udvalg, bestyrelsen, formandsgruppen

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger. Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011

Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger. Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011 Temadag om at arbejde med sundhed på tværs af de kommunale forvaltninger Temadag i Region Syddanmark den 7. december 2011 Program 9.45 Sundhed på tværs som forandringsproces 10.30 Pause 10.40 Teorier om

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Proces for etablering af kommunale samarbejder

Proces for etablering af kommunale samarbejder Proces for etablering af kommunale samarbejder Fra idé til etableret samarbejde Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 2 Etablering af kommunale samarbejder 4 2.1 Sondering

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere