og problemformulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og problemformulering"

Transkript

1 bibliotek wiki weblog RSS Af Randi Clemmensen, University College Nordjylland & Lene Herskind, H. Lundbeck A/S Skriftlig opgave i faget web 2.0 Danmarks Biblioteksskole København, maj 2009 Underviser: Benno Jensen Vejleder: Christine Nordentoft RSS-feed Web 2.0 konklusion Flickr ScholarPedia del.icio.us Interview data feed MySpace Flickr analyse tagging YouTube tagging del.icio.us tagging på Opac på data på videndeling kildekritik Opac studerende kildekritik teknologi perspektivering Informationsbehov perspektivering University College Nordjylland brugerskabt LinkdIn Facebook informant LinkdIn Facebook kvalitativ og Podcast og problemformulering Podcast brugeradfærd underviser moder Wikipedia moder underviser moder og datterselskaber metode H. Lundbeck A/S empiri

2 Abstract Opgaven undersøger ved hjælp af den kvalitative metode, om udvalgte web 2.0 teknologier med fordel kan anvendes på henholdsvis uddannelsesinstitutionen University College Nordjylland og medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S. Den ser desuden på, om der er forskel på hvilke web 2.0 teknologier der kan anvendes i de pågældende organisationer, eftersom de har forskellige formål og brugere. Undersøgelsesspørgsmålene handler om videndelingskultur og brugernes informationsbehov, samt deres syn og kendskab til wikis, weblogs, online sociale netværk, podcast, RSS-feed, tags og favoritdeling. På baggrund af analysens resultat er konklusionen, at det er hensigtsmæssigt at lave interaktiv videndeling ved hjælp af web 2.0 teknologier i faglige og videnskabelige fællesskaber. Og at der ikke er de store forskelle på hvilke web 2.0 teknologier der kan anvendes i de to organisationer.

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 PROBLEMFORMULERING...1 METODE...2 Metodevalg... 2 Forundersøgelse... 3 Individuelle halvstrukturerede kvalitative interviews... 3 Validitet og reliabilitet... 4 BESKRIVELSE AF WEB 2.0 TEKNOLOGIER...4 Wikis... 5 Weblogs... 5 Online sociale netværk... 5 Podcasting... 6 Syndikering af information - RSS... 6 Tagging... 6 ANALYSE AF KVALITATIVE INTERVIEWS...7 Analyse af tre interviews på University College Nordjylland (RKC)... 7 Analyse af tre interview på H. Lundbeck A/S (LEH) KONKLUSION...21 Konklusion på den kvalitative undersøgelse på University College Nordjylland (RKC) Konklusion på den kvalitative undersøgelse på H. Lundbeck A/S (LEH) FÆLLES KONKLUSION...26 PERSPEKTIVERING UCN (RKC)...27 PERSPEKTIVERING HLU (LEH)...29

4 Indledning Der er sket meget siden Internettet for alvor blev udbredt op gennem 90 erne. Det der særligt kendetegner den første generation af Internettet web er, at brugerne er afhængige af, at autoriteter publicerer information fx biblioteker, store firmaer, encyklopædier, aviser, det offentlige osv. Brugerne har ikke mulighed for at være interaktive, de har stort set kun adgang til at læse information. Der er ikke så stort et behov for kildekritik, fordi der som regel er kontrol af data i og med at det bl.a. er professionelle folk, som indeksører og bibliotekarer der lægger data ud. Med anden generation af Internettet, web 2.0 er der opstået en ny forståelsesramme for Internettet. Det handler nu mere om at skabe, dele og blande information, dvs. at det er det brugerskabte indhold der er i fokus. Med web 2.0 er det i langt højere grad nødvendigt at være kildekritisk, da det oftest ikke er muligt at afkode ophavet til en given datamængde. Web 2.0 er med andre ord en slags adfærdsmåde og form for social læring, der er baseret på kommunikation, videndeling og samarbejde. En af grundene til at web 2.0 er blevet så stor en succes er, at mennesker har været villige til at dele deres viden med andre. (Hovbakke Sørensen 2008 s. 8) Videndeling er således et af nøgleordene for web 2.0, og det er interessant at se på om web 2.0 som en videndelingsteknologi kan anvendes på virksomheder. Formålet med denne opgave er således, at undersøge om udvalgte web 2.0 teknologier 2 med fordel kan anvendes på uddannelsesinstitutionen University College Nordjylland (UCN) 3 og medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S (HLU). 4 Internt på de to virksomheder eksisterer der en mængde faglig viden, og man kan spørge om det vil være hensigtsmæssigt at lave interaktiv videndeling ved hjælp af web 2.0 teknologier i faglige og videnskabelige fællesskaber? Og i den sammenhæng vil det også være relevant at undersøge, hvordan videndelingskulturen og informationsbehovet kommer til udtryk i de pågældende organisationer, og hvad deres syn og kendskab til fx wikis, weblogs, online sociale netværk, podcast, RSS-feed, tagging og favoritdeling er. Man kan også se om der er forskel på, hvilke web 2.0 teknologier, der med fordel kan anvendes i de pågældende organisationer, eftersom organisationerne har forskellige formål og brugere. Problemformulering På baggrund af ovenstående vil vi derfor undersøge: 1 Web 1.0 er en betegnelse der først er opstået efter web 2.0, for at kunne skelne mellem nyt og gammelt (Mirland, 2007) 2 Begrebet web 2.0 teknologi bruges ifm de udvalgte teknologier vi undersøger og web 2.0 bruges mere generelt 3 UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for tre hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske samt teknologi & business. (www.ucn.dk) 4 HLU er en international farmaceutisk virksomhed som forsker i udvikling, fremstilling, markedsføring, salg og distribution af lægemidler til behandling af neurologiske lidelser. (www.lundbeck.com) 1

5 Hvilke web 2.0 teknologier der med fordel anvendes af brugerne på henholdsvis uddannelsesinstitutionen University College Nordjylland og medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S? Og er der forskel på, hvilke web 2.0 teknologier, der med fordel kan anvendes i de pågældende organisationer? For at få svar på ovennævnte spørgsmål vil vi undersøge følgende: Hvilke behov har brugerne for at søge information? Hvordan er videndelingskulturen på UCN og HLU? Hvad er brugernes kendskab til web 2.0 og i hvilke sammenhænge? Hvad er brugernes syn på web 2.0? På UCN vil fokus være rettet mod følgende brugere; undervisere, studerende og bibliotek og på HLU mod; brugere i moder- og datterselskaber og biblioteket. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med de tekniske aspekter i forhold til implementering af web 2.0 på UCN og HLU. Metode Metodevalg For at kunne finde frem til om udvalgte web 2.0 teknologier, kan anvendes i de pågældende organisationer har vi diskuteret hvilken metode, der var mest velegnet til at besvare problemformuleringen; den kvalitative eller den kvantitative? Overvejelsen om valget mellem en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse beskrives af Kvale: kvalitativ analyse kan beskrives som en kemisk analyse, der har til formål at identificere et stofs bestanddele og den kvantitativ analyse som en kemisk analyse, der har til formål at bestemme mængderne af et stofs bestanddele. I kemien er den kvalitative analyse således en forudsætning for en kvantitativ analyse. (Kvale 1997, s. 76) Valget faldt på den kvalitative metode fordi vi har brug for at identificere brugernes informationsog videndelingsbehov, samt deres kendskab og syn på web 2.0. Fordelene ved de kvalitative teksters bløde data er at de fokuserer på nuancer, individuelle forhold, og at det er muligt at gå i dybden og komme godt rundt om emnet. I modsætning til den kvantitative metodes hårde data, der leverer facts, i form af tal som bruges til statistiske og matematiske beregninger. 2

6 Det kvalitative interview åbner op for en dialog og en mulighed for åben interaktion afhængig af om spørgsmålene er lukkede, halvåbne eller åbne. I vores interview anvender vi overvejende åbne spørgsmål, netop for at få interviewpersonerne til at gå i dybden og fortælle om de idéer og muligheder de ser i web 2.0. Den viden kan give os den ønskede indsigt i teknologiernes eventuelle anvendelse på UCN og HLU. Analysen kan med fordel efterfølgende anvendes som udgangspunkt for en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der kan gennemføres som opfølgning på, hvordan der faktisk anvendes web 2.0 på UCN og HLU. Forundersøgelse Da vi ikke har superbruger kendskab til alle web 2.0 teknologierne, valgte vi at etablere en forundersøgelsen for på den måde at få forståelsesrammen på plads og opbygge et allround kendskab til udvalgte web 2.0 teknologier. Vi har således læst relevant litteratur om web 2.0 og efterfølgende lavet en kort beskrivelse af de udvalgte web 2.0 teknologier. 5 Det primære formål er, at få et grundlag for udarbejdelsen af en hensigtsmæssig interviewguide. Individuelle halvstrukturerede kvalitative interviews Vi har valgt at gennemføre seks individuelle halvstrukturerede kvalitative interviews med overvejende åbne spørgsmål til tre udvalgte nøglepersoner på henholdsvis UCN og HLU. Kvale definerer det halvstrukturerede kvalitative forskningsinterview som: Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1997, p. 19). Intentionen med det individuelle kvalitative interview er, at opnå en fælles forståelse af interviewpersonernes syn på web 2.0. Intervieweren skal være i stand til at lytte og stille spørgsmål, som uddyber nuancer og detaljer i interviewpersonens syn på undersøgelsesfænomenet. Styrken ved interviewsamtalen er, at den kan skildre en mangfoldig og kontroversiel menneskelig verden, som alt andet lige ikke er objektiv. For at sikre at vi holder fokus under interviewene, udarbejdes en interviewguide, 6 som Kvale anbefaler. Den er bl.a. konstrueret ud fra vores viden om web 2.0, som vi har tilegnet os i 5 Se beskrivelsen på side 4 i opgaven 6 Se bilag 1 3

7 forundersøgelsen. Guiden er endvidere bygget op af emneopdelte spørgsmål, der er med til at sikre progression i interviewforløbet. 7 De seks udvalgte interviewpersoner er ikke repræsentative for hele UCN og HLU fordi de er udvalgt på baggrund af deres særlige interesse for og kendskab til web 2.0 og derfor ikke kan betragtes som typiske repræsentanter for de arbejdsområder de repræsenterer (Fog 2004, s. 13). Hvis brugerne på UCN og HLU skal være repræsentative, vil det bl.a. kræve at interviewpersonerne udvælges tilfældigt og at der gennemføres flere interviews, hvilket opgavens tidsramme ikke tillader. På UCN repræsenterer interviewpersonerne undervisere, studerende og bibliotek. På HLU repræsenterer interviewpersonerne bibliotek, projektdeltagere og marketing. Validitet og reliabilitet Begreberne validitet og reliabilitet udspringer fra naturvidenskabens positivistiske idealer for indsamling af empiri. For at forsøge at tilstræbe validitet for undersøgelsen på UCN og HLU, har vi optaget interviewene. Efterfølgende transskriberes de af henholdsvis RKC for UCN og LEH for HLU og godkendes af den anden part. Skriveproceduren er fastlagt til, at den der transskriberer, refererer svarene og sammenfatter de dele, der ikke indeholder så meget relevant information. Pauser, betoninger og følelsesudtryk medtages ikke. (Kvale 1997, s. 171). Transskriberingerne 8 danner grundlag for analysen og de efterfølgende fortolkninger, og de er ikke udtryk for en oprindelig virkelighed, men afledte abstraktioner. De er med Kvales ord: fortolkningsmæssige konstruktioner, der er nyttige redskaber til givne formål (Kvale 1997, s. 166). Reliabilitet betyder at undersøgelsesresultatet skal være reproducerbart. Dette krav kan ikke direkte overføres til den kvalitative metode, da det sjældent vil være muligt at opnå præcis samme resultat, hvis undersøgelsen udføres igen. Derfor kan vi ikke opfylde dette krav. Beskrivelse af web 2.0 teknologier Begrebet web 2.0 er opfundet af Tim O Reilly (Anderson 2007, p.2 ). Web 2.0 er anden generation af services på nettet og den inviterer brugerne til at skabe indbyrdes relationer, dele og samarbejde om viden online, det vil sige, at de etablerer muligheder for tovejskommunikation. Brugerne 7 Se bilag 2 - Kvales kvalitetskriterier for interview (Kvale 1997, s. 149) 8 Se bilag 3 til 8 4

8 skaber indholdet sammen og jo flere brugere, jo større værdi. Princippet bygger på tillid og brugerdeltagelse. Brugerne finder ikke længere kun information, de publicerer også selv information, ved hjælp af kommunikationsværktøjer som fx podcasts, wikis, fildeling, tags og weblogs. (Hovbakke Sørensen 2008 s. 8) Den aktive brugerdeltagelse sikrer ofte opdatering af indholdet. Kendetegnende for web 2.0 er, at den tager udgangspunkt i brugernes behov, den er let at finde og huske, den er effektiv og tilfredsstillende at bruge. Det er alle faktorer der er vigtige for brugervenligheden og et succeskriterium for aktiv anvendelse. I nedenstående afsnit beskrives de seks udvalgte web 2.0 teknologier, som undersøges nærmere i denne opgave, herunder eksempler på enkelte kommunikationsværktøjer. Wikis Wikis er brugerstyrede websites, hvor det er brugerne selv der tilføjer, fjerner, redigerer og ændrer tilgængeligt indhold. Det er et åbent Content Management System (CMS), dvs. et værktøj som bruges til at skabe informationer og videndeling. Da det er brugerne selv der tilføjer indhold, er det nødvendigt at være kildekritisk, da der kan forekomme misinformation. (Jensen 2009, s. 8) Det er nemt at linke til andre sider i wikien fordi informationsarkitekturen ikke er færdigudviklet på forhånd, den skabes løbende. I en wiki bliver brugerne ikke registreret når de ændrer indhold. 9 Weblogs Weblogs er websites, der indeholder en eller flere personers små indlæg. De opdateres ofte og er organiseret i omvendt kronologisk rækkefølge. En weblog kan bruges som en personlig online dagbog, som journalistisk nyhedsbringer eller til videndeling. (Jensen 2009, s. 6 og 7) Der dannes ofte sociale netværk bloggerne imellem. Bloggerne kommenterer hinandens weblogs og linker til andre weblogs eller indlæg, så der opstår en form for samtale eller dialog mellem forfatter og læser. Online sociale netværk Et online socialt netværk er et forum, hvor man opretter en profil og personaliserer den ved at uploade billeder, links og lyd. I et online socialt netværk finder man venner, kolleger og danner nye netværk. Man kommunikerer med andre ved at sende meddelelser, chatte eller skrive på sin egen eller en vens væg. Man kan blive medlem af grupper eller selv oprette nye. (Andersen 2008) 9 Se Informationsordbogen.dk under opslaget wiki 5

9 Podcasting Podcasting er en metode til at udgive video- eller lydfiler på Internettet. Podcasting betyder "Personal On Demand Casting" eller "personlige udsendelser til afhentning" og brugerne kan ved hjælp af en RSS strøm, automatisk abonnere på musik, nyheder m.m. Disse podcasts, lyd- eller billedfiler, kan man asynkront se og lytte til på en pc, og lydfilerne kan overføres til fx en MP3 afspiller. Med denne metode kan alle producere egne udsendelser og nemt og hurtigt nå ud til en masse mennesker (Casey & Savastinuk 2007, p. 94). Syndikering af information - RSS RSS står for Really Simple Syndication, men somme tider henviser det også til Rich Site Summary eller RDF Site Summary. Det er et XML baseret format til at dele og distribuere web indhold. For at komme i gang kræves en RSS læser, også kaldet en nyhedslæser, det er et lille program, der som regel kan downloades gratis fra Internettet. Der findes forskellige RSS læsere, enten en der ligger på ens egen PC eller en som er tilgængelig på Internettet. En RSS læser kan hjælpe brugerne til at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider, så som nyhedstjenester og weblogs. Disse steder tilbyder en syndikation af nyhederne via RSS-feed. Brugerens RSS læser, besøger med jævne mellemrum, de udvalgte RSS-feeds og scanner dem for ændringer, og præsenterer opdateringerne uden at man skal besøge hjemmesiden selv. Et RSS feed kan betegnes som et dynamisk bogmærke.(kroski 2008, p. 27) Tagging Tags er metadata. Metadata anvendes til at berige eksempelvis dokumenter og billeder ved at man som bruger tildeler dem ukontrollerede emneord. Tagging værktøjer stilles til rådighed fra flere platforme. Det er som regel en gratis service man kan tilmelde sig, og det kræver at man downloader et lille program, der indeholder værktøjer til at tagge de dokumenter eller hjemmesider, som man ønsker at knytte egne emneord til. Fordelen ved ukontrollerede emneord er blandt andet, at de er nutidige og levende, og kan medvirke til at beskrive et emne fyldestgørende. Tags kaldes også for sociale bookmarks, da de kan deles med andre brugere. Resultatet af disse tags er en måde at organisere sine bookmarks på og en god måde at opdage nye interessante ting på nettet. En tag cloud viser de mest populære tags, og størrelsen af skriften viser populariteten. Taggene er hyperlinks som linker til en samling af emner, der er knyttet til tagget (Anderson 2007, p. 9). En oversigt over web 2.0 teknologierne kan findes i bilag 9. 6

10 Analyse af kvalitative interviews Empirien udgøres af de kvalitative interviews der er foretaget på UCN og HLU. 10 Interviewene skal danne baggrund for at besvare problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål, der handler om informationsbehov, videndelingskultur, kendskab og syn på web 2.0. På baggrund af analysens samlede resultat, konkluderes der på problemformulerings hovedspørgsmål: Hvilke web 2.0 teknologier der med fordel kan anvendes af brugerne på UCN og HLU og om der er forskel på de web 2.0 teknologier der med fordel kan anvendes i de pågældende organisationer? Strukturen i analysen er opbygget ud fra strukturen i interviewguiden. Det vil sige at spørgsmålene gennemgås i samme rækkefølge som de blev stillet i interviewene. I analysen listes spørgsmålene fortløbende og hvert spørgsmål underbygges med uddrag fra transskriberingerne af de seks informanternes udsagn. Analysen afsluttes med et sammendrag først fra UCN og herefter fra HLU. Interviewet udgør råmaterialet for den senere meningsanalyse. Kvaliteten af det oprindelige interview er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende analyse, verificering og rapportering af interviewene. (Kvale 1997, s 148). Analyse af tre interviews på University College Nordjylland (RKC) Informant A: underviser, informant B: studerende, informant C: bibliotekar Behov for informationssøgning Har du ofte behov for at søge efter information i forbindelse med dit job/studie? A: Ja, ja meget og flere gange dagligt. Det er blevet en dum vane at søge dokumentation for alt. B: Ja, i hvert fald, hver gang jeg skriver opgave. C: Ja, jeg søger information mange gange dagligt. Syntes du det er nemt at finde den information du søger? A: Ja, det syn s jeg. Men det gælder om at ha forventningerne afstemt. B: Ja, jeg gør det tit og det er utroligt nemt, fordi jeg har lært at søge. C: Ja, men nogle forespørgsler kræver mere tid end andre. Hvilke søgeindgange anvender du til informationssøgning? A: Billeder søger jeg på Google, Flickr og Picasa, hvis det er noget med ophavsret, så er det Polfoto. Men tit Google fordi det er hurtigt. 10 For selve forberedelsen af interviewene henvises til bilag 10 7

11 B: Meget Google, Leksikon.org. og Wikipedia, men den er ikke helt sikker og så selvfølgelig biblioteksbasen. C: Det er forskelligt. Jeg bruger bibliotekets eget søgesystem og Netpunkt. Tit og ofte googler jeg først og nogle gange ringer jeg også til folk. De tre informanter har et stort behov for at søge efter information. A og C syntes, at det er nemt, hvis forventningerne ellers er afstemt. Informant B siger, at det er nemt fordi B har fået undervisning i informationssøgning. Både i arbejds- og studiemæssige sammenhænge er Google det søgeværktøj, de gerne bruger i første omgang og herefter søges der videre i bibliografiske- og fagspecifikke databaser. Behov for videndeling Hvordan vil du beskrive videndelingen på UCN? A: Den er godmodig ikke systematiseret, men man kan altid søge hjælp hos kolleger. Infrastrukturen er til det. På It s Learning er der gjort et område klart, men det skal modnes for at det vil blive opfattet på den rigtige måde. Skal det være perfekt, det man lægger ud og er man ukollegial, hvis man ikke lægger noget ud? B: Den er faktisk god. Jeg videndeler meget med min studiegruppe, vi mødes dagligt. Men det sker ikke online, heller ikke fra undervisernes side. C: Der er ikke skrevet noget om, hvordan vi skal videndele, så det er ret uformel. Vi videndeler mellem afdelingerne ved at sidde i råd og udvalg, men det er vandet lidt ud i forbindelse med fusionen. På biblioteket holder vi nogle morgenmøder og det fungerer rigtig godt, men det er ikke skemalagt. Så det bør vi blive bedre til at følge op på. Syntes du der er behov for mere intern videndeling på UCN? A: Ja, stedet her er ikke som andre steder, fordi udskiftningen blandt underviserne er minimal. Andre steder kommer der mange nye hver sommer, og så må man dokumentere sin viden til andre. Her ligger det i skrivebordsskuffen. B: Ja, helt sikkert. Jeg savner muligheden for at diskutere med lærerne og andre studerende. Det vil være en fordel hvis man kan snakke online på tværs af hold. C: Ja, for det er vi ikke så gode til. Det er noget vi bør arbejde med, at få lagt i mere faste rammer. Har du adgang til ekstern videndeling og i givet fald hvilken? A: SkoleKom konference for fagene i læreruddannelsen, men den er sløv, der sker ikke meget. 8

12 B: Nej ikke rigtigt, ikke i studiemæssige sammenhænge, mere privat. C: Ja, jeg abonnerer på en del nyhedslister, breve og tidsskrifter. Ved møder snakker jeg med andre, det er også en form for videndeling. Jeg er meget opsøgende. Den interne videndeling der eksisterer på både det arbejds- og studiemæssige plan er hverken formel eller systematiseret. De tre informanter udtrykker et klart behov for mere videndeling og gerne online videndeling, så alle har adgang til den. Infrastrukturen er til det på It s Learning, men det er ikke offentliggjort, fordi man er i tvivl om hvordan det vil blive modtaget 11. I forhold til den eksterne videndeling har A ikke det store udbytte, B har ingen i studiemæssige sammenhænge, kun privat, hvorimod C selv er meget opsøgende og har adgang til en hel del. De seks udvalgte web 2.0 teknologier Wikis Har du kendskab til wikis og i givet fald hvilke? A: Ikke rigtig, men selvfølgelig Wikipedia og ScholarPedia. Men man skal være kildekritisk, når man søger i Wikipedia. Jeg siger til de studerende, at de kan starte der, men dataene skal verificeres. B: Ja Wikipedia, men det er den engelske, for den danske er ikke så troværdig. Den er god til overblik, men ikke til kildeangivelse. C: Ja, men det er primært Wikipedia jeg bruger, men ryger ad omveje også ind på andre. Ser du wikis som noget vi kan bruge på UCN og har du idéer til hvordan? A: Ser det mest som et forum, hvor de mere nørdede, kan hjælpe de mindre nørdede, og hvor det er styret af brugernes akutte behov. Biblioteket og underviserne, det kunne være rigtig spændende og det kræver ikke meget teknologi. Flere undervisere har hjemmesider hvor de præsenterer det de underviser i, så det vil ikke være fjernt for dem. B: Ja, jeg syntes det ku være en rigtig god idé, hvis biblioteket og underviserne lavede en pædagogisk/psykologisk wiki. Lav referencelister indenfor uddannelsens emner. Det er ikke altid så nemt, at søge i biblioteksbasen. C: Helt sikkert. Biblioteket kunne lave en wiki i samarbejde med underviserne. Bl.a. indenfor de emner der altid bliver spurgt om fx hermeneutik. Underviserne kunne skrive indlæg og vi kunne 11 Organisationen er præget af fusionstræthed og der er generel modstand mod implementering af nye systemer, heriblandt It s Learning. 9

13 citere fra forskellige værker og validere ved at sætte informationskilder på. Lav det buttom up, så den bliver behovsstyret. Den skal ikke være 100% brugergenereret, der skal være en form for kontrol og så skal der undervises noget mere i kildekritik. Hvis biblioteket går ind i det, er vi med til at blåstemple det, i og med vi ikke giver falsk information. Det er en kæmpe fordel, at det vi står for er troværdigt, men ulempen kan være, at vi ikke bare kan kaste os ud i alle mulige projekter. De tre informanter har alle kendskab til wikis og de er bevidste om, at det er nødvendigt at være kildekritisk, når der søges i wikis. De ser alle muligheder i et samarbejde mellem bibliotek og undervisere omkring en wiki. Det kunne være en pædagogisk/psykologisk wiki, eller en wiki som udvikles efter buttom up metoden, indenfor de emner der altid spørges til. Informant B ser det som et godt supplement til biblioteksbasen, fordi den ikke altid er nem at søge i. Informant C mener ikke den skal være 100% brugergeneret og understreger samtidigt, at det vil være nødvendigt med mere undervisning i kildekritik. Weblogs Har du kendskab til weblogs og i givet fald hvilke? A: Ja, jeg har set på nogle blogs og jeg syntes det er lidt spøjst, at mange udgiver deres personlige dagbøger på Internettet, men det trækker læsere. På It s Learning kan man oprette en blog i sin eportfolie, men de studerende bruger det ikke, det ligger for langt væk. Ingen ser det. B: Ikke faglige, men jeg har selv en blog, men det er mere for sjov. Det er hurtig dialog, men det skal holdes på et ordentligt niveau. C: Masser, men ikke faglige, det gider jeg ikke. Det er et fantastisk værktøj, men jeg gider ikke bruge de faglige, selvom der er masser af guld. Ser du weblogs som noget vi kan bruge på UCN og har du idéer til hvordan? A: Man kunne lave en lederblog, for at skabe åbenhed og synlighed omkring ledelsen og have en god dialog. Der er langt imellem den enkelte institution og ledelsen. En av-blog kunne være en ide, fordi det er de samme spørgsmål der stilles. B: Ja, men det vil være forskelligt, hvem der vil bruge det. Men åbne forum mellem elever vil være godt, så man kan lære andre at kende. C: Ja, hvis det ikke var fagligt, det skal være personligt og hobby relateret. Jeg ville ikke orientere om biblioteket, for det gad jeg ikke selv at læse. It-afdelingen kan bruge det, fordi der er et behov og en blog til av-vejledning, igen fordi der er et behov. 10

14 De tre informanter har alle kendskab til blogs og de er stort set enige om, at de ikke skal være faglige, hellere til sjov og fornøjelse. Dog ser informant A muligheder i en lederblog, for at skabe synlighed og mulighed for at komme i dialog med ledelsen, fordi der er langt imellem den enkelte institution og ledelsen. Informant A og C mener også at en av-blog kan være en idé, fordi der er et konkret behov for vejledning i av-udstyr. B ser blog som en mulighed for at skabe et åbent forum, hvor flere studerende kan lære hinanden at kende. Online sociale netværk Har du kendskab til online sociale netværk og i givet fald hvilke? A: Ja, Facebook. B: Ja, Facebook. Netværk er meget sjovt, men man skal bare tænke sig om. C: Ja, Facebook. Ser du online sociale netværk noget vi kan bruges på UCN fx biblioteket og har du idéer til hvordan? A: UCN og læreruddannelsen er på Facebook. Den kan bruges til at holde kontakt med sine studiekammerater og til at skrive om arrangementer. Flere undervisere er på Facebook og næsten alle vores studerende. Hvis biblioteket skal på, skal der være et mål med det. B: Altså Facebook er blevet så stor i sig selv, så hvis det skal indopereres her på skolen, så skal man bare lave et link til Facebook. Hvis biblioteket skal på, skal der være et formål med det og folk skal lære at bruge det, for ellers ligger det der bare. Der skal reklameres for det. C: Jeg syntes man skal forsøge, men man skal ville noget med det, have et mål med det, jeg tror mere vi skal sælge os som personer, i stedet for at sælge biblioteket. Alle informanterne har kendskab til Facebook og de er enige om at det er en god ide, at både UCN og læreruddannelsen er på, fordi de studerende og ansatte har et tilknytningsforhold hertil. Med biblioteket er det noget andet, fordi ingen har samme tilknytningsforhold til et bibliotek. Derfor er der enighed blandt de tre informanter om, at biblioteket skal have et mål med at komme på Facebook. Informant C mener at bibliotekspersonalet hellere skal forsøge at sælge sig som personer, frem for at forsøge at sælge biblioteket. Podcasting Har du kendskab til podcast og i givet fald hvilke? A: Ja, fordelen med Podcast er at de kan bruges offline, man kan ha det med og udnytte tiden. 11

15 B: Altså, jeg har ikke selv brugt det. Men jeg ved, at der er nogle der har downloadet radioudsendelser, her til den sidste opgave og det er helt sikkert noget jeg kunne finde på at bruge. C: Ja, jeg har downloadet forelæsninger om informationsvidenskab. Ser du Podcast som noget vi kan bruge på UCN og har du idéer til hvordan? A: Hvis man har en undervisningssituation, hvor man ikke kan være online og ikke kan være til stede, vil det være oplagt. Videoformatet kan noget helt andet end tekstformatet. B: Det vil jo være helt vildt fantastisk, hvis man kan optage forelæsninger og gæsteforelæsninger. Også det der med radioudsendelser, der er et helt arkiv af lydfiler. C: Ja, som en service der viser hvordan man søger information og det kan også være fra møder. Jeg tror det vil møde modstand, fordi man kan gå tilbage, det talte ord bliver fastholdt. Det er et stærkt medie og tagging gør det nemt at finde dem. Informanterne ser mange muligheder i Podcast, fordi videoformatet kan formidle på en helt anden måde end tekstformatet. Det er en stor fordel at de kan ses offline, på den måde kan man udnytte tiden bedre. De kan bruges i undervisningssituationer, til forelæsninger, bibliotekets servicevejledninger, møder, referater mv. Informant C tror det vil møde modstand i nogle sammenhænge, fordi det talte ord bliver fastholdt. Syndikering af information RSS Har du kendskab til RSS feeds og i givet fald hvilke? A: Ja, da det begyndte at komme frem, der brugte jeg det for sjov, men det er jeg så holdt helt op med igen, det blev bare for meget. Teknologien er fin, og jeg kunne forstille mig, at der sidder folk i nogle funktioner, hvor det kan være en hjælp i deres arbejde. Udenfor arbejdsregi, syntes jeg det opsøgende element, det der skaber nysgerrighed forsvinder. B: Ja, jeg har faktisk prøvet en enkelt gang, men jeg har ikke fået nogen nyheder. Jeg har set ikonet mange steder, men jeg ved ikke så meget om det. C: Ja, jeg abonnerer på nyheder fra nogle blogs, men for det meste går jeg ind på bloggene, det er rart at følge med og selv få øje på ting. Ser du RSS-feeds som noget vi kan bruge på UCN og har du idéer til hvordan? A: Man kan abonnere på nyheder fra UCN.dk, men det er vist de færreste der har behov for det. B: Det ku være en god idé at abonnere på nyheder fra It s Learning. 12

16 C: Fra intranettet er det en god ide, bare det at det er i mailboksen, så kan jeg selv sortere det. Informanterne ser RSS-feed som et godt ajourføringsværktøj, hvis det er nødvendigt at følge med i flere hjemmesider, blogs mv. A har selv brugt RSS-feed for sjov, men syntes at det blev for uoverskueligt. B har forsøgt sig med RSS-feed, men det lykkedes aldrig at modtage nogle nyheder og C abonnerer på nyheder fra enkelte blogs. Både A og C er enige om, at det ofte er mere inspirerende at græsse, fordi det opsøgende element er vigtigere, for at få øje på nye ting. Tagging Har du prøvet at tilføje tags til fx dokumenter med henblik på favoritdeling? A: Ja det har jeg nok. Til billeder på Picasa og så gør jeg det på It s Learning. Søgemaskinen er ikke så god, den kigger kun i titel- og tagfeltet, så det er godt at tilføje flere termer der. B: Altså, jeg gør det jo på Facebook med billeder, der tagger vi hinanden ved navn. Og i It s Learning, der har jeg beskrevet mine interesser. C: Ikke til dokumenter, men jeg tildeler tags til billeder på Flickr. Ser du tagging som noget vi kan bruge på UCN og har du idéer til hvordan? A: På bibliotekets OPAC vil jeg hellere ha jeres ord end en anden års studerendes, men de kan selvfølgelig godt inspirere. Man skal også passe på, for hvis det kun er en enkelt person der bruger det, får han for meget magt, fordi det kun er hans ord der bruges. Så det kræver at mange gør det. B: Ja i bibliotekets søgebase, for det er svært at finde de rigtige ord. Men så skal det være en udvalgt gruppe der tildeler ordene, så det bliver lidt kontrolleret. C: På biblioteket i vores OPAC ville det være en god idé, hvis vi havde et søgesystem hvor man kunne gå ind og tildele. Det kunne være interessant som eksperiment, for at se hvordan det vil blive brugt. Man bør eksperimentere med en åben og en lukket del. Alle tre informanter har tildelt tags til billeder. A gør det også i It s Learning fordi søgemulighederne ellers vil være meget begrænsede og B har beskrevet sine interesser i It s Learning. I forhold til bibliotekets OPAC stoler A mere på bibliotekets emneord, men mener at andres kan virke inspirerende. A understreger vigtigheden af, at mange bruger det, ellers får enkelte personer for meget magt. B syntes ofte det er svært at søge på bibliotekets emneord. De giver ofte både lav recall og precision, derfor mener B at det vil være en god idé, at lade en udvalgt brugergruppe tildele tags til bibliotekets online katalog. C ser det også som en god idé og 13

17 et muligt eksperiment, for at se hvordan det vil blive brugt. Men det skal være muligt at søge adskilt i bibliotekets og brugernes emneord. Har du kendskab til andre web 2.0 teknologier? A: Fælles for det hele, så må jeg nok indrømme, at jeg syntes det er en smule poppet. Det hele bliver så brugertilpasset, at man aldrig opdager noget nyt, fordi alle databaser forsøger at filtrere efter, hvad de tror man kan li. B: Nej egentlig ikke. C: Nej, jeg syn s, jeg engang læste, at web 2.0 er amatørernes århundrede. Hvor er den professionelles viden og kunnen i det her? Det er problematisk. Det professionelle, det gode og relevante, det kan du ikke finde og det skal man ha i baghovedet. Man skal være mere kritisk, når man søger i anden generation af Internettet. Informanterne har ikke kendskab til andre web 2.0 teknologier end dem de er blevet interviewet omkring, men nævner eksempler på lignende. Til gengæld har de nogle synspunkter og holdninger til web 2.0. Informant A syntes, at Internettet er blevet lidt for meget brugertilpasset i og med at udgiverne langt hen ad vejen forsøger at filtrere efter, hvad de tror brugerne søger. Informant C ser det som problematisk, at der er en tendens til, at det professionelle drukner i det amatøragtige. Det er blevet langt mere nødvendigt at være kildekritisk, fordi man ikke ved hvem ophavet er til det der bliver udgivet. Det kan være hvem som helst og derfor er det vigtigt at dobbelttjekke kilderne. Analyse af tre interview på H. Lundbeck A/S (LEH) Informant D: Information Specialist, informant E: Projekt Manager og informant F: Medical Marketing Manager Behov for informationssøgning Har du ofte behov for at søge efter information? D: Ja, dagligt, oftest eksternt E: Det skifter meget, afhængigt af hvilke opgaver jeg har, men ofte F: Ja, 3-4 gange om dagen 14

18 Har du nemt ved at finde den information du søger? D: Ja, for det meste er det nemt at finde den information jeg har brug for E: For det meste rimelig hurtigt F: Ja, det er nemt ellers får jeg hjælp fra biblioteket Hvilke søgeindgange anvender du til informationssøgning? D: Copyright Clearance Centers arkiv, Google, PubMed og forlagenes hjemmesider E: Google er første valg og ellers InfoMedia F: Primært PubMed ellers Google, interne databaser, medicinske databaser eller Siris.com, afhængigt af om informationen er af generel eller videnskabelig karakter Alle informanterne er meget afhængige af at søge information. De søger dagligt og ofte flere gange dagligt, både efter intern og ekstern information. Det kan være på hjemmesider, i bibliografiske- eller fagspecifikke databaser, men Google eller PubMed er som regel deres første udgangspunkt, da det er nemt og de ofte bliver præsenteret for resultatet eller inspireret til at søge videre. Behov for videndeling Hvordan vil du beskrive videndelingen på HLU? D: Jeg ved intet om hvordan det generelt foregår på Lundbeck. I det team jeg deltager i, er der en stor interesse for at videndele. Internt teamene imellem, videndeler vi ikke optimalt E: Det er umuligt at gennemskue HLUs internet for at finde en information, det er alt for svært F: Personligt mener jeg ikke at vidensdelingen på Lundbeck er optimal Hvordan ser du behovet for intern videndeling på HLU og vil du deltage aktivt? D: Ved ikke, jeg har kun været ansat et ½ år, men jo jeg vil helt klart deltage E: Joh, det er der. Ja selvfølgelig og til sommer får vi et nyt intranet, der lægger op til videndeling via emnebaserede indgange i forhold til den hierarkisk opbyggede struktur i dag F: Ja, så afgjort. Biblioteket og jeg er i gang med at udvikle en søgegrænseflade, så alle kan få adgang til fælles referencer med produktrelaterede tags. Håbet er at de andre produktgrupper også tagger deres videnskabelige materialer og tilføje det til databasen Har du adgang til ekstern videndeling og i givet fald hvilken? D: Ja, Pharmlib, en erfa gruppe blandt de pharmaceutiske virksomheders biblioteker E: Ja, i diverse fora, der vedrører web

19 F: Nej, pt har jeg ingen intention om at deltage Den interne videndeling er ikke optimal, det kræver en del forkendskab til organisationen, hvis man skal finde en bestemt information. Det er afgjort en fordel enten at vide hvem man skal kontakte, hvor informationen findes eller gennem hvilket system man skal anvende for at få adgang til den bestemte viden, ellers er det som at finde en nål i en høstak.der er tiltag til at ændre indgangen til viden ved den forestående opgradering og omstrukturering af intranettet. Der kommer en emnebaseret indgang til informationen og en ny søgegrænseflade til de produktrelaterede referencer. I forhold til ekstern videndeling deltager informant D og E i relevante fora, hvorimod F ikke deltager. De seks udvalgte web 2.0 teknologier Wikis Har du kendskab til nogen wikis og i givet fald hvilke? D: Ja, Wikipedia, jeg er klar over at brugerne selv kan tilføje, redigere og opdatere information E: Ja, Wikipedia og ScholarPedia anvendes både på arbejdet og privat F: Wikipedia er den eneste jeg kender, men jeg er lidt skeptisk, da den er dannet på baggrund af almene brugeres viden, uden nogen form for kontrol Har du en idé til, hvordan wikis kan bruges på Lundbeck? D: Ja, det bliver en del af det nye intranet og jeg mener Biblioteket internt kan nå ud med information ad denne kanal og suppleret med info fra brugerne, bliver det et stærkt værktøj E: Det vil tiden vise, da det afhænger af de ansattes engagement, men det er et værktøj der stilles til rådighed på det nye intranet. Personligt har jeg ingen idéer F: Ja, måske hvis wikien er kontrolleret, men jeg syntes det vil være overflødigt, da der allerede er så megen information at finde på Google. Det bliver et overlap af allerede eksisterende viden og folk vil ikke orke også at søge der Alle informanterne har kendskab til Wikipedia og er overraskede over at der findes mere end 1000 wikis. De er klar over at brugerne selv kan tilføje, fjerne, redigere og ændre i indholdet. Der er delte meninger om, hvor pålidelig en kilde Wikipedia er, men som orienterende information er den brugbar. Ifølge informant D og E stilles wikis internt til rådighed, med det nye intranet. Wikis ses som et stærkt værktøj til information, som er specifik HLU relateret og ikke allerede eksisterende. Informationen kan bygges op af fagfolk, men det kræver engageret brugerdeltagelse for at blive en 16

20 succes. Informant F mener at det skal være en kontrolleret wiki, da udokumenteret viden ikke kan anvendes i videnskabelig sammenhæng. Samtidig mener informant F, at den kontrollerede viden allerede eksisterer og det blot bliver et overlap af viden, som ingen orker også at skulle søge i. Weblogs Har du kendskab til weblogs og i givet fald hvilke? D: Ja, i perioder er jeg aktiv på Facebooks blogs, desuden anvender jeg informationsblogs E: Nej, men i forbindelse med den kommende indførsel af weblogs på Lundbecks intranet, har jeg undersøgt mulighederne F: Ja, jeg læser folks indlæg på HLUs weblog for anti-depression. Ellers har jeg kun brugt det privat, hvilket faktisk er spild af tid Har du en ide til, hvordan weblogs kan anvendes på HLU? D: Ja, og netop i forbindelse med videndeling i fx en afdeling vil den være god E: Ja, en lederopstartet afdelings weblog med holdninger eller ting der skal ske og som medarbejderne kan kommentere, når de føler sig trygge til at deltage. En anden idé er at anvende blogs til diskussionsforum, hvor man vil speede processen op ved at give relevante medarbejdere mulighed for i 2 døgn at kommentere på en sag. Formålet er at få de ansatte til aktivt at prioritere en given sag og hurtigt få deres input og holdninger, meget hurtigere end det er muligt i dag. Et problem kan være hvilket sprog, der skrives på. Der er ikke fastlagt nogen politik herom. Taber man nogle medarbejdere, hvis det bliver på dansk? Personligt er jeg ikke parat til at deltage med kommentarer på en blog F: Ja, en ekstern weblog for patienter med Parkinson s Disease på parkinsons-disease.info ville være interessant, men jeg har ikke arbejdet på denne sag endnu. Jeg har ikke tid til selv at deltage aktivt i diskussionen, men ved at læse andres indlæg, får man et indblik i hvad der rør sig om emnet. En intern weblog ville være spild af tid, og personligt vil jeg aldrig bruge den Informant D og E er meget positive og ser mange spændende muligheder i en weblog, men de er klar over, at hvis det skal blive en succes, kræver det aktiv brugerdeltagelse. Informant F finder ikke at en intern weblog er et brugbart værktøj, snarere spild af tid, men støtter op om værdien af eksterne sygdomsrelaterede weblogs, der kan give indblik i patienters forhold. 17

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Hvis man i år 2010 ikke forholder sig til sin tilstedeværelse på sociale medier, er man dårligt nok på internettet! Det er den virkelighed

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Mit eventyr med Diplomuddannelsen

Mit eventyr med Diplomuddannelsen Mit eventyr med Diplomuddannelsen Oplæg til HK konferencen d. 24. 25. september 2009 i Fåborg Jeg vil starte med kort at præsentere mig selv. Jeg hedder Maria Bagge Nielsen, jeg er 36 år, gift og har to

Læs mere

Web 2.0. Dig, mig og nettet 2006 Tankevirksomheden A/S Badstuestræde 1 DK-1209 Copenhagen K +45 70 25 55 77

Web 2.0. Dig, mig og nettet 2006 Tankevirksomheden A/S Badstuestræde 1 DK-1209 Copenhagen K +45 70 25 55 77 Web 2.0 Dig, mig og nettet Erland Riis Lavsen Direktør i Tankevirksomheden A/S Kommunikationsuddannet (semiotiker) Fokus på strategi og markedsføring Entrepreneur 1 Agenda Web 2.0 (og 1.0 ) Send et link

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER Brug integrationen af medlemssystemet og Sharepoint Portalen til at skabe den ultimative administration og vedligeholdelse af de faglige

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hold kontakten med dit netværk!

Hold kontakten med dit netværk! Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Blogger i Picasa. Hvad er Blogger egentlig? På Picasa s billedbakke er der et stort ikon der vises som et B

Blogger i Picasa. Hvad er Blogger egentlig? På Picasa s billedbakke er der et stort ikon der vises som et B Blogger i Picasa. Hvad er Blogger egentlig? På Picasa s billedbakke er der et stort ikon der vises som et B Blogger er en dagbog på internettet, som du kan skrive i og dele med dine venner samt alle andre,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere