SAMPLE. Salmen han her omtaler er "Forunderligt at sige" som i nærværende hæfte bringes med teksten "Mit hjerte altid vanker".

Transkript

1 Food Cal Nielsen e om nogen levet kendt fo sit idag til den "folkelige" sang På sin egen faon skate han melodie, de åde va enkle og oiginale, og som i dag må egnes fo noget af det fineste, dansk kultu kan pæstee Fa Nielsens hånd findes godt 0 salmemelodie, hvoaf støstepaten indgå i samlingen Salme og aandelige Sange, halvhundede nye Melodie fo Hem, Kike og Skole udgivet i 99 Cal Nielsen lev opfodet til at give sig i lag med dette poekt af den gundtvigianske fimenighedspæst Valdema Büke, de følte ehov fo at sætte musik til nogle af Gundtvigs digte, hvotil man hidtil havde anvendt ælde melodie Komponisten va stækt optaget af aedet og udtalte sig ofte egestet om esultatet: "Det e undeligt som det e gaaet med disse Melodie Det e som om det ikke e mig de lave dem; men de komme ligesom smaa Dy elle Fugle ind i min Stue og ede om at komme med eg unde og glæde mig saa ofte ove dette Aede fodi det e en hel anden Veden end den hvoi mine stoe Ting høe hemme" (Bev til Anne Maie CalNielsen, 22/, 9) "Siden Du este ha eg skevet te Salme, hvoaf de to høe til de alleedste og den ene e vistnok den smukkeste eg endnu ha komponeet eg e saa glad ved denne Melodi at eg maa spille den af og til fo mig selv; den e saa ligefem at Du maaske ved at høe den føste Gang vil synes, Du ha kendt den helt fa Din spædeste Bandom af Baade Melodien og dens Hamonie kom stax helt af sig selv" (Bev til Anne Maie CalNielsen, 28/2, 9) Salmen han he omtale e "Foundeligt at sige" som i nævæende hæfte inges med teksten "Mit hete altid vanke" Helt "af sig selv" kom hamoniene dog ikke Cal Nielsen fik hælp til udaedelse af hamoniseingen til denne, og mange af de ande salme, af sin elev, oganisten Paul Hellmuth Nævæende samling pæsentee et udvalg af Cal Nielsens salme tilettelagt fo fiestemmigt landet ko Satsene lægge sig tæt op af folægget, og kun i enkelte tilfælde (la "Fydeligt med uelko" og "Påskelomst! hvad vil du he") ha det væet nødvendigt at udaede et aangement, som følge af den oiginale fiee sats, de veksle fa en til femstemmighed "eg lægge mig så tygt til o" e udaedet på aggund af en sats fo ligestemmigt ko, og kun en enkelt salme, "Udundne e de gamle dage", findes fa Cal Nielsens hånd som en deideet sats fo landet ko Tekstene følge salmeogen fa 200, og fo at gøe samlingen mee uga til kikeået, inges enkelte melodie med en anden tekst end fa Nielsens hånd Bagest i hæftet kan man få inspiation til, hvilke helligdage de enkelte salme kan enyttes Samtlige nodeilledets ue e tænkt som tekstue, de angive hvo længe stavelsene i de enkelte stemme skal holdes Lasse Toft Eiksen, 20

2 Denne e dagen, som Heen ha got 7 9 fy ly Denne e da gen, som Op han i dag luk ked Œ Heen ha Himme igs got, pot, den så skal skal hans hve de de; thi i dens hel li ge ti Œ te ne e søndag det he lig af ga ven op stod Guds Od, nå dig fa Himlen Guds Ånd ned n fó Ved I nu, hvofo det ki 2 Fels da nu, Hee, giv lykke og held! Væket i dag e dit eget Lad millione dig takke i kvæld, fo du dem ha vedekvæget! a, lad dem pise med glæde Ånden, som tale og tøste fit, folket velsigne i navnet dit, vise, din fed e til stede! me Œ 2 Folaget Mixtu me Cal Nielsen Œ

3 Hee, vo Gud, a, esøg os i glans, hvo i din kike vi mødes! Tungene inde dig kans ove kans, alt som vot hete opglødes! Høtiden vokse med dagen! Påske og pinse udspang af ul, så lad og glæden af to i skul spøge fogæves om magen! a, lad så vike dit ad og dit od med de indviede tunge, at det kan høes, din Ånd og dit Od e det, som tale og sunge! Lad os det føle og smage: Ånden e ede end kød og lod, Heen e liflig og eegod, kistne ha konede dage! NFS Gundtvig 2 Den stoe meste komme Stille Den sto e meste kom me, fuld kæ lig e hans sid de ved smel te dig len og lut e søl vet med 2 n Han kende tegn og mæke på klaheds gennemud, nå sølvstoffets ædle inde af etsen lute sig ud id: Den stoe meste komme, som smelte sæl og sind Han sidde ved heteguen, han se i sælene ind U flid u Cal Nielsen Han Det øelik han vente og agte kælig på, nå klalig hans eget illed vil dyt i sølvspelet stå Og ha i hetedyet sit illed klat han set, så glædes den høe meste, så e hans gening alt sket Da glædes høe meste, da væket e fuldagt, da pise det ædle sølvstof sin mestes dåd i sin pagt BS Ingemann Folaget Mixtu

4 Dag, esus, mig Cal Nielsen Œ Dag, e sus, mig dog ef te dig, så føl ge eg med læng sel, Œ n si den du, o e sus, gik ud fa ve dens tæng 2 Dag, esus, mig dog efte dig fa vedens myetue, at eg ikke mee skal al dens amme skue Dag, esus, mig dog efte dig med Zions udeskae, thi vi kunne elles let vild i veden fae Dag, esus, mig dog efte dig til Himlens fydeolig! Veden e fo dine øn vildsom og uolig Dag, esus, mig dog efte dig, til Himlen op at fae, dé at stå med glædesskig i de fommes skae! Fiedih Funke, Hans Adolph Boson sel! Folaget Mixtu

5 Dyt hælde ået i sin gang n Cal Nielsen Dyt hæl de å et i sin gang, snat ø des eng og lund Fa n vel med al din lyst og sang, du ko te som me 2 Snat sukke vintestomens øst: Alt visne og fogå! Lad visne kun, eg ved den tøst, som ligefuldt estå Lad solen kote af sin ve, og natten vokse til, Guds vældes am fokotes e, hans visdom fó e vild Lad gulne hvet et lad på kvist, lad falme alle stå, Guds kælighed, eg ved fo vist, omskiftes ikke så stund! n eg ved, hvo glæden ha sit hem, nå øde mak stå hvid; hint fydeko fa Betlehem fostumme ingen tid eg ved, hvo hået gønnes da, nå alting falme he; min felses tæ på Golgata en evig kone æ' 7 Lad synke kun med løvets fald hve makens lomst i ad; min to på ham evae skal sit fiske hetelad! 8 Han love mig en evig vå, tods vintestom og død; thi livet fem af gaven gå, som Kistus gennemød C Boye Folaget Mixtu

6 E du modfalden, kæe ven 2 n Cal Nielsen 2 E du modfal den, kæ e ven, som to dog på Guds Søn og e de i hans fel senavn hans e gen a ne 2 se du dig op til Himmeig, høt ove skye gå, hvo i vo Fades høehånd o alting monne stå! Se ud så ove odeig som et Guds an, de ved, at alt må tene dem til gavn, som ha Guds kælighed! Det e landt folk et gammelt od: Hve dævel ha sin tid Men vist e det, enhve ha tat, som gik mod Gud i stid 7 øn, Guds æinde gå hve en stom, om den e nok så vild, og ihvo gal den yde løs, ham tene dog hve ild Og nå al veden kaste lod om æe, liv og gods, udfaldet stå dog i Guds hånd, hans engle stå dehos 8 Og to du på den kælighed, han elske støvet med, da læg og es dig i hans Ånd, væ e fo tussel æd! Guds engle e så mange slags som dage i et å, og hvad hans ud det sigte til, det amme på et hå 9 Vo to det e vo faste og, dens spi det e vot hå, i den få vi Gud Fades Ånd med esu anedå NFS Gundtvig Folaget Mixtu

7 Fydeligt med uelko 2 8 R med R R R R R Œ Œ R R Fydeligt u elko hil ses vå ens komme, svalen mel de R tindt på od: R R Œ R Œ fent og næ R R Fostens tid e omme! Land og hav og lundens tæ' heligt pydes R Œ Œ n n R n R Kaft på ny vot le gem få, lægt e nu vot he teså i de gla de stunde R Folaget Mixtu R Œ R Œ Nye skaningsunde! Nye skaningsunde! R Œ Œ R n R n 2 odens ige lomstepagt, skovens gønne smykke, fuglesangens tyllemagt fylde os med lykke Havets stome ase ud, luften hæges e af slud, duggens pele ene samle solens ståleglans i en delig pelekans undt på gæs og gene n R Hvo dog Gud e god og viis! Hvo e veden fage! Hvo dog alt til Heens pis ånd og tanke dage! Han ha stot og småt på od, uten, som på maken go, fom og fave givet Efte nat vi dagen nu hilse vil med fedig hu, takke Gud fo livet Moten Bøup, Fedeik Moth Cal Nielsen Œ Œ 7

8 7 Glæden hun e født i dag R R R Glæ den ved Gud hun e født i Fa des vel e dag, hag R R Him me fy de sig i ges glæ de spæ R de, de! Cal Nielsen Œ Œ 9 Han, som va R R fyg te lig og u til gæn gelig R n R R R i sin hø e o lig, han nu i a ne dagt R ha sig i n R R U u R ky en lagt, med vot støv fo to R R U lig u 8 Folaget Mixtu

9 2 Født e han ved midnatstid, skate sol og måne, han, som ee veden vid, hus i stald vil låne; han, som på skyene age landt stenene, svøes som de spæde! Ham, som på dommedag tale med todenag, nu man høe gæde! Hyde, som på nattevagt lå i lomstevange, ud dem lev fa Himlen agt at med englesange: Født e på odeig kongen af Himmeig, felseen fa døden, hvile i kyeum, ha dog alt heedom, skøn som mogenøden Hee! dine hændes væk e vi alle sammen, vi e svage, du e stæk, du e a og amen Til os du dalede, lad os til Himlene nu med dig opfae! Tåe du he udgød, læ os nu sangen sød med din engleskae! Latin åh (Dansk ) NFS Gundtvig 8 Guds engle i flok! synge lifligt i ko Guds eng le i flok! synge lif ligt i ko som den fø ste ul om U n u anet, Gudsa net, som fødtes på od, om e sus, vo helt og vo He U n u Cal Nielsen e! 2 Gudsfolket på od! tage anet i favn som den føste ul! Med fed kom vo felse i Fadeens navn: vo esus, vo helt og vo Hee! Al æen e Guds ove høeste sky fo den glade ul, i illede sit ha han skat os på ny med esus, vo helt og vo Hee! NFS Gundtvig Folaget Mixtu 9

10 9 Guds fed e me end englevagt 2 2 Guds fed e me end eng le vagt, den eg ne al dig Cal Nielsen 8 2 fendens magt, e li ge dy og li ge lid ved hølys dag mid nats U tid u Det e den fed med liv og ånd, som hetet finde i Guds hånd, så føle det end dødens pil, det væge sig kun med et smil Det e den fed, vo felsemand med angestsved ha agt i stand og, da han op til Himmels fó, sig eftelod i fedens od Du ved det godt, Guds menighed! det ene tene til din fed, at i dit hete og din mund e toens od i allen stund Thi da Guds Søn med feden kom, det va kun to, han spugte om; fo den, og e fo veden al, Guds nåde og Guds fed e fal! og Det fedens od ved dåens ad den ange sæl gø aneglad, det fedens od hve Heens dag gø olig midt i våenag 7 Guds fed! e ovealt på od vo Hees sva på toens od, så ha vi to, da skal med fed vi indgå til Guds helighed NFS Gundtvig 0 Folaget Mixtu

11 0 Gud skal alting mage Gud han, skal som al mig ting ud ma valg ge, te Œ Œ som og mig al landt si le ne da tal ge te, Cal Nielsen 9 2 fav fø Folaget Mixtu ne end i eg sit lev skød, fød, Œ Œ han, som ved så god esked ud i li vet og i dø den, hvad eg ha fo nø Gud skal alting mage, han så mangen plage have fa mig vendt, undeholdet livet, mad og dikke givet, som det mig ha tent, og nå tit en anden sit ha med suk og sog fodøet, ha han mig fonøet Gud skal alting mage, dig ved hånden tage, nå du synke skal; nå du vil fotvi'le, finde ingen hvile udi modgangs dal, Gud da vil selv tæde til, da skal al din kumme endes, som et stå foændes Gud skal alting mage, mægtig i de svage han sig altid té Skulle elle kunne nogen gå til gunde, som på Heen se Allesteds da vel tilfeds, alting stå udi hans hænde, al din tang han kende Gud skal alting mage, selv nå du skal smage dødens eske skål, da vil han det gøe, selv vil han dig føe til det ette mål; lad den pagt kun stå ved magt, at du skal til gaven dage, Gud skal sælen tage Œ den Gud skal alting mage, som den sote dage mægtig ovevandt; føe han end sine gennem kos og pine undelig ilandt, væ eed til stid og fed, til at give og at tage, Gud skal alting mage! Enst Stokmann Hans Adolph Boson Œ

12 Helligånd, vo sog du slukke 2 Cal Nielsen 2 Hellig li vets ånd, vo sog kil de du op du sluk ke, al luk ke, Davids vo dun nø kel ge hed len gø du kla, ha Giv os tøst Hvo i al vo nød, n lys i mø ke, le des skal eg mø de og fav ne dig, min Du, den nye vedens skae, vis på os, hvad du fomå, kæmp, så vedens fyste tae, vind, så esu od estå! Byg dit tempel i vot yst, fyld Guds hus med Himmellyst! Paul Gehadt, C aoi, AM Toplady, Ed Bikesteth, NFS Gundtvig 2 Hvoledes skal eg møde 2 liv i død! n skat Cal Nielsen Du 2 Folaget Mixtu

13 n skøn ne mo gen ø de mod al min am mes nat! Min 9 n n 2 e sus, sig, hvo le des mit a me he te skal op smyk kes og e e des dig til en u de Dit Zion palme svinge til evig sees tegn, og fydens tone klinge i nådens lide egn; mit hete dig til æe skal gønnes som en skov, og alt mit liv skal væe din kælighed til lov eg lå i ånd og fængsel, du føte mig heud, eg stod i spot og tængsel, da tog du mig til ud; fo mig at få ophøet du a min skam og øst; hvad du så tungt ha pløet, e mig en evig høst E andet fa dit ige ha daget dig hened end din den uden lige gundløse kælighed Da eg i møkheds sæde og Satans ige sad, da kom du selv, min glæde, og gode mig så glad Kom, ange sæl, at skive dig det i hetet ind, lad denne glæde dive igennem sæl og sind: at hælpen e til stede, at esus selv e he, han vil dig tøste, glæde og altid have kæ sal Du skal e helle klage, at du ham e kan få, han komme selv at tage dig ud af ammes vå; han komme selv, han komme at dæmpe al din ve og gø en liflig somme af al din tængsels sne Paul Gehadt, Hans Adolph Boson Folaget Mixtu

14 eg lægge mig så tygt til o Stille eg læg ge mig så tygt til o som fug len hist i sko ve, thi n Cal Nielsen n du min Gud, du 2 vå ge o fo mig, nå eg vil so Hav tak fo dagen lys og kla fo hve dens lyst og glæde! Hælp alle dem, som smete ha, tøst alle dem, som gæde! Hold i din vaetægt, o Gud! mig selv og mine kæe og styk mig, så eg dine ud kan to og lydig væe! Chistian Winthe ve! Folaget Mixtu

15 eg ved et evigt Himmeig 2 2 eg ved et e vigt Himme ig, som e med guld det ø de om Cal Nielsen U Œ Œ u Œ daget e så py de lig, men med Guds od det sø 2 n De o min Hee esus Kist, som e Guds Søn den fomme, han al min tillid e fo vist, ha edt mig til sig komme En pilgim am e eg fosand, min ese snat må ende hefa og til mit fædeland, hvad ede kan mig hænde! Guds Søn mig køte med sit lod og gav mig liv af nåde, defo eg ha så fit et mod, han fi' mig af al våde 7 n eg fattig hid til veden kom, og efte kote dage eg gå hefa med hånden tom, nå døden sit vil tage U de u Dog ved eg vist, at denne kop skal e i gaven live, men med Guds Søn stå helig op, som vil mig glæden give 8 Han skænke mig, det ved eg vist, som fø led megen plage, sin tøst og fed fo sog og tvist i alle mine dage Nå eg af veden og hve mand e helt foladt med alle, han stå dog hos min høe hånd, vil aldig mig undfalde 9 Thi lad os takke mindelig vo Fade alle sammen, fo han os åned Himmeig ved esus Kistus, amen! Tysk (2), Hans Chistensen Sthen, C Bandt Folaget Mixtu

16 Kom, ul, til od, kom høe gæst Ikke fo langsomt Kom, ul, til od, kom hø e gæst, som sad din him melske Cal Nielsen 7 0 Fa de næst, men lod dig svø e af mo dehånd, dig U n ven ted' støv dagt og a ne ånd, en fat tig ky e så håd og tom og dog du n u U kom _ u n 2 O, ydmyghed: Se stenen stod, hvo oksen hviled' ved anets fod, og engleskaenes pis og lov lev høt, hvo lammet hos hyden sov, te konge knælede, da de så din vugges stå Så knæle eg ved kyens gem: O, Felse, det va dit kåne hem Mit hetes hytte ha ingen pagt, men kongesøn i din anedagt, tag olig he unde stenens skul, da få eg ul! ohannes Wieg Folaget Mixtu

17 Luk øne op, al kistenhed 2 Cal Nielsen U Œ 2 Luk øne op, al kis tenhed! Se, hist, hvo fug len syn ge, sig Œ u Œ ak ke op og ak ke ned end ki ke sti en slyn n 2 Den sno sig ove mak og eng imellem kon og lomme foi så mangen fugleseng i vå og tidlig somme Luk øen op, al kistenhed! og hø, at Guddomsmanden med liv og lys og Himlens fed e og hos os opstanden! He ånd og liv e end hans od, he vendes sog til glæde, og gant det mækes ved hans od, at han e selv til stede n a, i vot hete og vo mund e livets od det søde som i en påskemogenstund opstået fa de døde Defo udød en mogensang fa hetene, som ændte, da esus mødte os i vang og Himmellyset tændte 7 Lad os med sang da haste hem til hans apostles dage og med dem i eusalem velsignelsen modtage! NFS Gundtvig U ge! u Folaget Mixtu 7

18 7 Maia sad på hø og stå Ma i a sad på hø og stå i stald ved nat te ti de, i n Cal Nielsen U n u ky en e sus a net lå i svø med fag te li 2 n En engel kom med kone på, den va af guld det øde, dei så mange sole små man funkle så og gløde Som øg i skov han aged op, som pilen ank til skue, hans vinge gik fa tå til top, som lyn i lyn, i ue Sådan med ét den engel stod fo hydene i vange, da gyste det i dees lod, de lev så gumme ange! "Væ aldig ange", sagde han, "og I må ikke gæde! eg komme fa det skulte land med ulesang og glæde n U Det esusan, i kyen lagt, i Betlehem I finde, han vil med ede gå i pagt, så Himmeig I vinde!" Og de kom aneengle små, som stenene så mange, med kone og med vinge på, med klae ulesange! Til dagskæ og til mogengy de sang på hydemålet, de sang i ko, de sang i sky af himmelglans omstålet: 0 "Nu æe væe himlens Gud, Som tone i det høe! På oden fed! med uleud sig menneske fonøe! de u eg komme fa Guds paadis med sang til folkemunde! Guds Søn e født på anevis til felse fa det onde! Hallelua, Hallelua fo felseen den spæde!" Så lød det alle vegne fa til evig uleglæde! 8 Folaget Mixtu

19 2 Med det Hallelua i mund de hyde allesammen gik i den ulemogenstund til Betlehem med gammen De kom og fandt på hø og stå Maia kongemode, og fandt i kyen, hvo han lå, Guds egen Søn, vo ode De takked Gud af hetensgund, og det med fyd og gammen, det gø med dem i allen stund vi kistne alle sammen NFS Gundtvig 8 Min esus, lad mit hete få 2 2 Min nat og dag esus, lad mit hete få en sådan smag du på væ e må min sæl u mi ste 2 Da live nådens tid og stund mig sød og lystelig, til du mig kysse med din mund og tage hem til dig dig, Mit hete i den gav, du lå til påskemogen ød, lad, nå det aftne, hvile få og smile ad sin død! lig! Cal Nielsen at Fø så mig ame synde hem med din etfædighed til dit det ny eusalem, til al din helighed! Biøn Chistian Lund, Beaedet, NFS Gundtvig Folaget Mixtu 9

20 9 Mit hete altid vanke Cal Nielsen Mit he te al tid van ke i e su fø de um, did 9 sam les mi ne tan ke i de es ho ved e min læng sel hem me, dé ha min to sin sum; dé skat, n eg kan dig al dig glem me, du sø de u le n nat 20 Folaget Mixtu

21 2 Du møke stald skal væe mit hetes fydeslot, dé kan eg daglig læe at glemme vedens spot; dé kan eg edst esinde, hvoi min os estå, nå esu kyes minde mig et til hete gå Hvi lod du e udspænde en himmel til dit telt og stenefakle ænde, o stoe Himmelhelt Hvi lod sig e til syne en mægtig englevagt, som dig i silkedyne så pægtig ude lagt Men ak! hvad skal eg sige, nå eg vil tænke på, at Gud af Himmeige i stalden ligge må, at Himlens fyd og æe, det levende Guds Od, skal så foagtet væe på denne slemme od! En pele, de fogættes, så nøe ledes op, den lanke demant sættes i gylden kones top; man kaste e en due landt tøe gene ned; skal eg min Gud da skue i sådan usselhed Hvi skulle heesale e fo dig pyntet stå Du havde at efale, hvad end du peged på Hvi lod du dig e svøe i lyset som et ånd og odens konge løe at kysse på din hånd Ne! esus få sit lee i denne gode ul, hvo etlee de plee at lægge sig i skul; det va og e hans eget, det hø, hvoi han lå, han havde e så meget, han kunne ligge på En spuv dog ha sin ede og sike hvileo, en svale e tø lede om nattely og o, en løve véd sin hule, hvo den sin o kan få; skal da min Gud sig skule i andes stald og stå Ak, kom! eg vil oplukke mit hete, sæl og sind med tusind længselssukke, kom, esus, dog heind! Det e e femmed olig, du ha den selv o køt, så skal du live tolig udi mit hete svøt Hans Adolph Boson Folaget Mixtu 2

22 20 Nu lomstetiden komme Nu lomste ti den kom me med lyst og yn de sto, Cal Nielsen sig 9 næme li den som me, da gæs og u te va me sol i li de, og n n n hvad de lå som go; dødt, nu med hve den dag, mon ski de, stå op som at te født 22 Folaget Mixtu

23 2 De fage lomsteenge og agene på ad, de gønne utesenge og skovens fiske lad, de skulle os påminde, hvo Gud e ig og fom, de lade nåden inde og ække ået om Vi høe fugle sunge med mange hånde lyd, skal ikke da vo tunge lovsynge Gud med fyd Min sæl, ophø Guds æe med lov og glædessang! Han fyde vil og næe os på vot levneds gang Du Hee esu Kiste, vo glædes sol og skin, liv hos os til vot sidste, opvam vot kolde sind! Giv kælighed vot hete, fony vo sæl og ånd, vend ot al sog og smete alt med din milde hånd! Du Saons lomst, vo lykke, du lile i Guds dal, min sæl du nådig smykke med dyde uden tal! Som dug af Zion signe din nådes væld min ånd til osene at ligne, de stå på Lianon! Velsign du åets gøde og fugtagø vot land, giv daglig du os føde, velsigne sø og stand; fa himlen dyppe fedme, espis os med dit od, og med din nådes sødme velsigne du vo od! Isael Kolmodin, WA Wexels, MB Landstad, C Bandt, Beaedet 889 Folaget Mixtu 2

24 2 Nu sol i øst opinde mild 2 Cal Nielsen 2 Nu sol i øst op inde mild; min sæl, til Gud dig skynd, ed, han i dag dig 2 2 O, hvo fel se vil fa ska de, skam 2 Vo tunge stå han nådig i, den fly fa løgn og tvist; vot øe felse han og fi fa Fendens agelist hav skul de le Så vi, nå dagen svinde hen fo nattens skygge ed, må synge glad Guds pis igen og tage mod hans fed eg sæ dog lens tu lyst Latin åh (Dansk 9 7), C Bandt 22 O, havde eg dog tusind tunge sind og og Han ense ud vot hete godt i hve en lønlig vå, at kødets lyst i stot og småt e magt skal med os få synd! Œ tun hun ge ge Cal Nielsen og til Œ 2 Folaget Mixtu

25 n al Gud le at to pi nes se ed den ste klang, op et te sig et ne gang 2 n pa a dis og mæt te sig i He n n Bevæges, alle gønne skove, lad høe, hvet et lad, din lyd, og hælpe mig min Gud at love, slå sammen høt til sang og fyd! I lomste, øe edes pagt at æe med mig Heens magt! Hid, al den del, som sig kan øe og dage ånde i sit yst, hid, hælpe mig min tak at gøe, og låne mig enhve sin øst til at ophøe nådens væk, som ha ominget mig så stæk! eg ha i mine levedage haft mange stoe pøve på, at du, min Gud, i fyd og plage ha føt mig; eg ekende må, du altid mig ved hånden fik, nå vandene til sælen gik ens Bot, åde vedens lyst og smete! I skal e tykke me mit sind, til Himlen svinge sig mit hete fa ede ot, fo tonen ind; al pis og æe væe dig, tofaste Gud i Himmeig! pis! Din godhed skal min sæl kundgøe til livets allesidste stund, a, nå min tunge e kan øe sig mee i min svage mund at pise dig, som den va van, da stemme eg med sukke an 7 Den inge tak, eg he kan give, fosmå dog e, min sæleskat! I Himlen skal det ede live, nå eg få engletonen fat, i høe ko eg synge da evindelig hallelua ohann Mentze, Hans Adolph Boson Folaget Mixtu 2

26 2 O kistelighed U O ki stelighed! du skæn ke vot he te, hvad ve den e ved, hvad u svagt vi kun skim te, mens ø et e låt, det le ve dog i os, det 7 U U føle vi godt; mit land, si ge Heen, e Himmel og od, hvo kælig hed o n u u 2 Lyksalige lod, at leve, hvo døden ha mistet sin od, hvo alt, hvad som legned, oplomste på ny, hvo alt, hvad de segned, opfae i sky, hvo kælighed vokse som dagen i vå, med ose i hå! Livsalige land, hvo glasset e inde med gåd elle sand, hvo lomsten e visne, hvo fuglen e dø, hvo lykken e skinnende kla, men e skø, hvo dyt ikke køes til kone på å de snehvide hå! O vidundeto! Du slå ove dyet din gyngende o, som isgangen todse i usende stand, fa dødningehem til de levendes land; o lavee hos os, det hue dig edst, du høåne gæst! Cal Nielsen Letvingede hå! gudode, nyfødt i den hellige då! O, lån os den fedeham, Ånden dig gav, så tit vi kan flyve til landet ag hav, hvo evigheds sol skinne klat allen stund på saligheds gund! O kælighed selv! du olige kilde fo kæftenes elv! du fylde med Felseens gavmilde od velsignelsens kalk på det kistne Gudsod; o, væ du vo livdik på oden og liv vot evige liv! O kæligheds Ånd! det evige liv i fuldkommenheds ånd! O, smelt du vot hete ved høaltets ild, og kla du odklimpen i solglansen mild, så glade vi føle, os skaes i yst de levendes lyst! NFS Gundtvig 2 Folaget Mixtu 7

27 2 Op, al den ting, som Gud ha got Op, al den ting, som Gud ha got, hans helighed at pi Cal Nielsen se! Det 2 mindste, han ha skat, e stot og kan hans magt e vi Gik alle konge fem på ad i dees magt og vælde, de mægted e det mindste lad at sætte på en nælde Det mindste gæs eg unde på i skove og i dale, hvo skulle eg den visdom få om det kun et at tale Hvad skal eg sige, nå eg se, at alle skove vimle, de mange fuglesving, de ske op unde Heens himle 7 Hvad skal eg sige, nå mit sind i havets dye gunde kun dog så lidt kan kige ind og se så mange munde Hvad skal eg sige, nå eg se, hvo steneflokken linke, hvo mildt enhve imod mig le og op til himlen vinke 8 Hvad skal eg sige, nå eg op til Gud i ånden fae og se den stoe kæmpetop af lide engleskae se Hvad skal eg sige, nå eg gå landt lomstene i enge, nå fuglesangen sammenslå som tusind hapestenge 9 Hvad skal eg sige mine od vil ikke meget sige: o Gud! hvo e din visdom sto, din godhed, kaft og ige! 0 Op, stemme alle folk på od med fydetone sammen: Hallelua, vo Gud e sto! Og Himlen svae: Amen! Hans Adolph Boson Folaget Mixtu 27

28 2 Påskelomst! hvad vil du he Cal Nielsen På skelomst! hvad vil du he Bon delomst fa lands y ha ve n 9 u den duft og pagt og skæ! hvem e du velkom men ga n n n n Hvem mon, tæn ke du, ha lyst dig at tyk ke n Œ ve Œ ømt til yst Mene du, en fugl tø vo ve sang om dig i Danmaks sko Œ ve Œ 28 Folaget Mixtu

29 2 E i liflig sommeluft spied du på lomstestade, e så fik du osens duft, ikke lilens sølvelade; unde vintestom og egn spang du fem i golde egn, ved dit syn kun den sig fyde, som ha kæ, hvad du etyde Påskelomst! men e det sandt: Ha vi noget at etyde E vo pædiken e tant Kan de døde gaven yde Stod han op, som odet gå Mon hans od igen opstå Spinge klat af gule lagen livet fem med påskedagen Kan de døde e opstå, intet ha vi at etyde, visne må vi at i vå, ingen have skal vi pyde; glemmes skal vi unde muld, vil e vokset undefuld smelte, støes i det dunkle og som lys på gaven funkle Påskelomst! en dåe stæk dak eg af dit gule æge, og som ved et undevæk den mig hæve, vedekvæge: Hanegal og mogensang, synes mig, af den udspang; vågnende eg se de døde i en påskemogenøde a, eg ved, du sige sandt: Felseen stod op af døde! Det e hve langfedags pant på en påskemogenøde: Hvad e segl og svæd og skold mod den Hee kæk og old Avne kun, nå han vil ånde, han, som svo os od fo vånde NFS Gundtvig, Beaedet 9 Folaget Mixtu 29

30 2 Se, hvo nu esus tæde Cal Nielsen Œ Se, hvo nu e sus tæ de hen til den mode stad, end Œ 2 8 dog man ham e e de så Enddog med Guddomsøe sit fængsel, kos og nød foud han skue nøe, a, se sin visse død Dog vil han fi i sinde mod sine fende gå; han ved, han skal dem inde og evig see få He e han, som vil løse hve syndeunden tæl; he e han, som vil øse tøst i hve ange sæl 27 Tunge, møke natteskye 8 7 gumt et He e han, som vil favne dig med sin kælighed; he e han, som vil gavne dig med sin lodig sved He e han, som vil æe en tonekans fo dig, he e han, som skal væe din dot evindelig O esus, gid eg kunne, som eg så gene vil, dig æe nogenlunde, hælp du mig selv detil! lo lo de ad de ad eg gene mine klæde vil fo dig lægge ned, eg med i flokken tæde, som e til tak eed eg æ' og mine palme til æens konge fem; eg sunge mine salme, o esus, hø dog dem! Vot hosianna klinge! Du æens konge, gak vo død at undetvinge og hav så evig tak! Thomas Kingo, P Mynste Tun ge, mø ke nat teskye op ad him len da Cal Nielsen ge, 0 Folaget Mixtu 8 9 0

31 9 hem til skovs af n ma ken fly' hist de so te ka skum in gen sig e de ud, det e møkt om si Væ os næ, du 2 kæ e Gud, me dens nat ten li Væ mig næ, thi uden dig ensomhed mig tue; væ mig næ, thi uden dig eg fo møket gue! Hold mig med din fadehånd, så eg dig fonemme; fi mig ud af møkets ånd, så min fygt eg glemme! Og nå dødens nat engang ove mig sig sænke, lad mig høe mogensang, føend et eg tænke: dine fugles mogensang i den høe somme, de, hvo dag e altid lang, natten aldig komme! ge; de de! Lad mig føle, hve gang nå livet li mig øde, at du, Fade, hos mig stå, og i sådan møde; og nå natten i mit yst hetet vil omlee, o, da skænk mig livsens tøst, vind mig lysets see! Tung og møk den tavse nat ove oden spænde, hist kun ag et vindve mat vågelys de ænde Du, som linde sog og nød, al vo synd folade, lyse op den møke død, tak, du lysets Fade! ako Knudsen Folaget Mixtu

32 28 Udundne e de gamle dage 0 Vædigt, dog ikke fo langsomt Ud n sto R und ne e de gam le da ge som flo de i det R R R e hav, og hvo sig hvi le nu den sva ge, dé R R R fandt den stæ ke og sin gav; men lo vet væ e n R n n Him lens Gud! de æd les æt dø al U R R u R R 2 Mens gaven kastes, vuggen gynge, og liv udslette dødens spo, så imme sig igen foynge hve ædel slægt i syd og nod, og mindet, som Guds miskundhed, foplante sig i tusind led R dig R 2 Folaget Mixtu U ud u Så lad depå da syn os fæste, hvad ædle kaldte livets lyst! a, lad os kappes med de edste og vove kækt med død en dyst! At yde den og gaven tods kan med Guds hælp og lykkes os NFS Gundtvig Cal Nielsen

33 29 Unde koset stod med smete 2 2 n U u Cal Nielsen n Unde ko set stod med smete, stod med gennemoet he te esu n 9 mo de dødning leg Solen sot ned, da han då n n u 2 2 sote he te ham fo hå ned, pi ne hans va n 2 Kiken med sit modehete kende edst Maias smete unde kos og vedens spot; men éns død fo alles øde galden nu dog kan fosøde, alting gode esus godt ned, U dem en leg Bist da aldig, modehete! Dukne kan du al din smete i din felses kælighed Hvad end ønene må lide, Guds Enåne ved din side lyse ove dem sin fed U u Feden til sin modes hete esus vandt ved dødens smete, den e kikens skat og pis; fo den fed hans kæmpe stide, med den fed hans vidne lide, gå med den til Paadis aopone da Todi omking 00, NFS Gundtvig, Beaedet 9 Folaget Mixtu

34 0 Vidundeligst af alt på od Vid un deligst af alt på od e e su Kis ti i Cal Nielsen ge, dets he lig hed e og så sto, at det ha in gen li 2 Usynligt vel som sæl og sind det nemt dog e at kende, alt som en stad på egetind, de ses til vedens ende Dets gåde e et Guddomsod, som skae, hvad det nævne, som fylde dale tindt på od og klippene udævne Med det indvies esu då, velsignes esu æge, så hist udspinge livets hå, og he det vedekvæge Med odet skaes gode kå fo anekæmpe lave, så de kan le ad aneså og spinge ove gave Lad hvisle kun i omegåd, at iget e lagt øde, Gud kone ligefuldt dets å med fugtahed og gøde Dets glans opstå som aks i vang, som ma i øgeskove, a, pægtig unde fuglesang som gyldensol af vove Det e den stoe konges glans, som kun på koset døde, fo at med livets osenkans odklimpen ham kan møde 0 a, nå han komme i det lå, e kistnes kamp til ende, hvad toende i spelet så, skal salige ekende ge Med det de skaes vin af vand og paadis af øke, med det de skaes lys om land, mens veden gå i møke Da iget e med solekå til syne og til stede i evighedens gyldenå med et og fed og glæde NFS Gundtvig Folaget Mixtu

35 Foslag til satsenes anvendelse i kikeået 2 og søndag i advent 2 Den stoe meste komme Adventstiden 2 Hvoledes skal eg møde uletiden 7 Glæden hun e født i dag 8 Guds engle i flok! synge liflig i ko Kom, ul, til od, kom høe gæst 7 Maia sad på hø og stå 9 Mit hete altid vanke Helligtekongestiden Helligånd, vo sog du slukke 2 O, kistelighed 0 Vidundeligst af alt på od Fastetiden 0 Gud skal alting mage Helligånd, vo sog du slukke 2 Se, hvo nu esus tæde Maiæ eudelse 22 O, havde eg dog tusind tunge Palmesøndag 2 Se, hvo nu esus tæde Langfedag/Passion 29 Unde koset stod med smete Påskelødag 8 Min esus, lad mit hete få Påsketiden Fydeligt med uelko Luk øne op, al kistenhed 8 Min esus, lad mit hete få 2 O, kistelighed 2 Påskelomst! hvad vil du he Himmelfat Dag, esus, mig Pinse Fydeligt med uelko Luk øne op, al kistenhed 8 Min esus, lad mit hete få 20 Nu lomstetiden komme Tinitatis søndag Denne e dagen, som Heen ha got Tinitatistiden 2 Den stoe meste komme Dyt hælde ået i sin gang (Tinitatistidens sidste del) E du modfalden, kæe ven 9 Guds fed e mee end englevagt 0 Gud skal alting mage Helligånd, vo sog du slukke eg ved et evigt Himmeig 8 Min esus, lad mit hete få 20 Nu lomstetiden komme (Tinitatistidens føste del) 22 O, havde eg dog tusind tunge 2 O, kistelighed 2 Op, al den ting, som Gud ha got 28 Udundne e de gamle dage 0 Vidundeligst af alt på od Allehelgen eg ved et evigt Himmeig Mogen Denne e dagen, som Heen ha got 2 Nu sol i øst opinde mild Aften eg lægge mig så tygt til o 27 Tunge, møke natteskye Folaget Mixtu

36 Indhold Side Anvendelse i kikeået Denne e dagen, som Heen ha got 2 Mogen, Tinitatis søndag 2 Den stoe meste komme 2 og søndag i advent, Tinitatistiden Dag, esus, mig Himmelfat Dyt hælde ået i sin gang Tinitatistidens sidste del E du modfalden, kæe ven Tinitatistiden Fydeligt med uelko 7 Påsketiden, Pinse 7 Glæden hun e født i dag 8 uletiden 8 Guds engle i flok! synge lifligt i ko 9 uletiden 9 Guds fed e me end englevagt 0 Tinitatistiden 0 Gud skal alting mage Fastetiden, Tinitatistiden Helligånd, vo sog du slukke * 2 Helligtekongestiden, Fastetiden, Tinitatistiden 2 Hvoledes skal eg møde * 2 Adventstiden eg lægge mig så tygt til o Aften eg ved et evigt Himmeig * Tinitatistiden, Allehelgen Kom, ul, til od, kom høe gæst uletiden Luk øne op, al kistenhed 7 Påsketiden, Pinse 7 Maia sad på hø og stå 8 uletiden 8 Min esus, lad mit hete få 9 Påskelødag, Påsketiden, Pinse, Tinitatistiden 9 Mit hete altid vanke * 20 uletiden 20 Nu lomstetiden komme * 22 Pinse, Tinitatistidens føste del 2 Nu sol i øst opinde mild 2 Mogen 22 O, havde eg dog tusind tunge 2 Maiæ eudelse, Tinitatistiden 2 O, kistelighed 2 Helligtekongestiden, Påsketiden, Tinitatistiden 2 Op, al den ting, som Gud ha got 27 Tinitatistiden 2 Påskelomst! hvad vil du he 28 Påsketiden 2 Se, hvo nu esus tæde * 0 Fastetiden, Palmesøndag 27 Tunge, møke natteskye 0 Aften 28 Udundne e de gamle dage 2 Tinitatistiden 29 Unde koset stod med smete Langfedag, Passion 0 Vidundeligst af alt på od * Helligtekongestiden, Tinitatistiden Salmene makeet med * e fa Cal Nielsen hånd komponeet til en anden tekst = Fed og glæde, fo dem gæde 2 og 20 = På alle dine vee = Luk øne op, al kistenhed 9 = Foundeligt at sige 2 = Alt på den vilde hede 0 = 2 Op, al den ting, som Gud ha got Folaget Mixtu