Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Ringkøbing Sygehus

Transkript

1 Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Ringkøbing Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Side 1

2 1. Indledning. Turnusuddannelsen skal videreudvikle rollen fra medicinsk kandidat til læge med selvstændigt virke og samtidig forberede det fremtidige specialevalg, er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge, skal udvikle kandidaten til at tage medansvar for sin uddannelse, således de anførte mål opfyldes i et godt samarbejde Formål med turnusuddannelsen. Formålet med turnusuddannelsen er at: Ruste lægen til fremtidigt specialevalg. Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge. Konsolidere og videreudvikle prægraduat erhvervet viden og praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter Sikre identifikation med rollen som læge. Kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger. Forberede lægen til fremtidigt specialevalg Uddannelsesprogrammet skal sikre opfyldelse af Målbeskrivelse for Turnus med de af Videreuddannelsesudvalget i Ringkjøbing Amt til medicinsk afdeling tillagte kompetencer. 2. Beskrivelse af medicinsk afdeling M, Ringkøbing Sygehus. Medicink afdeling, Ringkøbing Sygehus er en af 3 afdelinger i Medicinsk Center. De øvrige afdelinger er Medicink afdeling Herning-Tarm og Medicinsk afdeling Holstebro-Lemvig. Medicinsk afdeling M har 27 stationære senge. Der modtages uselekterede patienter med medicinske sygdomme - såvel elektivt som akut - excl. pt. med manifest og truende gastroentestinal blødning. Der modtages desuden patienter med psykiatriske sygdomme fra den praktiserende psykiater, som selv tilser disse patienter mindst 1 gang pr. uge. Medicinsk Ambulatorium modtager ligeledes uselekterede patienter til forundersøgelse og varetager efterkontroller. - Turnuslægen har normalt ikke selvstændig funktion i ambulatoriet. Afdelingen råder over følgende udstyr: Telemetri til 8 pt., Holtermonitorering, LifeScreen, DøgnBT, ArbejdsEKG, Ekkokardiograf og Vitalografer. Afdelingen er normeret med 1 ledende overlæge (intern medicin og medicinsk endokrinologi), 1 kardiologisk overlæge (kardiologi, intern medicin og almen medicin), 4 sygehuslæger/overlæge med vagt (medicinsk bagvagt) og 4 reservelæger heraf 3 i medicink turnusuddannelse og 1 i almen medicink blokstilling. Side 2

3 De 4 reservelæger udgør sammen med de 4 ortopædkirurgiske reservelæger den fælles forvagt aften/nat, weekends og søgne-helligdage. 3. Praktiske forhold. De første 6 måneder af turnusuddannelsen foregår ved ortopædkirurgisk klinik, Ringkøbing Sygehus. I den periode er der fælles forvagt uden for normalt dagarbejde. Under den ortopædkirurgiske ansættelse sker således en indføring i arbejdet med den akutte medicinske patient. Der kan opnås godkendelse af kompetencer i denne periode også. Turnuslægen får ved begyndelsen af den ortopædkirugiske turnusstilling på Ringkøbing Sygehus, en introduktion (2 uger) til fælles vagtarbejde incl. følgevagter, til Sygehuset og til samarbejdspartnere i Herning og Holstebro måned af turnusuddannelsen forgår på medicinsk afdeling, Ringkøbing Sygehus. Uddannelsesansvarlig overlæge er ledende overlæge Inge Christensen. Der tildeles en klinisk vejleder. Evalueringsprogrammet med - som minimum - Introduktions-, midtvejs- og evalueringssamtaler følges. Ved første og sidste samtale deltager den uddannelsesansvarlige overlæge. Skulle der opstå uhensigtsmæssige forløb, tages tidligst muligt initiativ (af turnuslæge, vejleder eller overlæge) til skærpelse af uddannelsesplanen. 4. Præsentation af kompetenceudvikling. De kompetencer, som skal erhverves er defineret i Målbeskrivelse for turnus og det fremgår heraf, at der er beskrevet kompetencer for 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Kompetencerne for den medicinske ekspert er inddelt i: kliniske problemstillinger og medicinske færdigheder/procedurer. Side 3

4 5. Mål, lærings- og evalueringsmetoder. 5.1 Medicinsk ekspert. Modtage, undersøge (incl. basal neurologisk undersøgelse) og vurdere medicinske patienter Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose og komme med forslag til et undersøgelseprogram baseret på diagnosen Handle på baggrund af de almindeligste patologiske tilstande på rtg. af thorax (lungestase, pneumonisk infiltrat, pneumothorax, pleuravæske, de alm. malignitetssuspekte infiltrater. Kende indikation for og information til patient om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til cristamarvsaspiration Forstå korrektion af de almindeligste elektrolytforstyrrelser og basal væskebehandling Handle på baggrund af arterieblodgasanalyse (hypoxi, hypercapni, respiratorisk og metabolisk acidose) Handle på baggrund af prøveresultat af spinalpunktur Mesterlære Mesterlære 1 times underevisning ved rtg.overlæge i introduktionsprogrammet. Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Teoretisk gennemgang.. Audit af journaler og gennemgang af svar fra patologisk institut mht kvalitet af undersøgelsen Strukturreret observation Teoretisk og gennemgang af cases Foregår løbende incl. i vagten Foregår løbende. Turnuslægen skal også selv tage initiativ til audit af journaler. Deltager i rtg. konf morgen og sammen med bagvagt ses dagens rtg.billeder før aftenstuegang. Foregår løbende under ansættelsen. Foregår løbende under ansættelsen Medindrage turnuslægen hvis der er spinalpunktur - også i Side 4

5 vagttid Handle på baggrund af de almindeligste patologiske fund ved EKG (atrieflimren og - flagren, AV-blok, iskæmi, VT og VF Handle på baggrund af resultatet af lungefunktionsundersøgelsen (normal, obstuktiv og resrtiktiv lungelidelse) Handle i henhold til retningslinjer for isolation af potentielt smittefarlige patienter Indikation for og information til patienten om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til gastro-, sigmoideo-, kolo- og rektoskopi Modtage og påbegynde livsreddende behandling samt videregive behandlingsansvar for patienter med 1. Akut myokardieinfarkt 2. Bevidsthedsslør ing 3. Bevidstløshed 4. Chok 5. Dyb vene thrombose 6. Forgiftningstilstand 7. Hjertestop 8. Kramper 9. Lammelser 10. Respirationsstop 11. Sepeis Mesterlære Teoretisk undervisning Mesterlære Teoretisk undervisning Evt mesterlære Teoretisk undervisning 1-2 studiedage på gastromedicinsk amb. (HES) Mesterlære Teoretisk undervisning Teoretisk Teoretisk Gennemgang af cases Foregår løbende under ansættelsen Foregår løbende under ansættelsen Gøres bekendt med Arbejdsmiljø- og hygiejneforhold (- instruks) Der skal arrangeres 1-2 studiedage i Herning så turnuslægen har set procedurer og information udført. Foregår løbende under ansættelsen For pkt. 10 drejer det sig mere om respirationsinsufficiens med risiko for respiratorbehandling Side 5

6 Medicinske problemstillinger og procedurer. Akutte brystsmerter Mesterlære Blødningstendens Mesterlære Teoretisk undervisning Udtage materiale til Mesterlære dyrkning og resistensbestemmelse fra blod, urin og legemsåbninger Foretage arteriepunktur Mesterlære Trakealsugning Foretage hjertemassage og DC-stød Mesterlære evt. i anæstesiafsnit. Teoretisk undervisning Mesterlære Teoretisk Teoretisk Foretage ligsyn Mesterlære Udfærdige dødsattest Mesterlære Audit på dødsattester Udføre lungefunktionsundersøgelse (Vitalograf) Mesterlære Deltagelse i gennemgang af akutte pt. i vagten. Skal kende til forhold omkring KOL-pt. der ligger med arteriekanyle i afd. Sjælden procedure som der ikke forventet at kunne opnå rutine i. Der undervise i Hjertestopbehandling. Der superviseres i elektiv DC-konvertering Kompetence kan opnås under den ortopædkir. ansættelse Lægen skal forelægge 5 dødsattester der selvstændigt er korrekt udfyldt 5.2. Kommunikator. Oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation med patienten, der er præget af tillid, empati og situationsfornemmelse Mesterlære Godkendt kursus i kommunikation Disse kompetencer er et fælles anliggende på de 2 afdelinger og lægepraksis hvor turnusuddannelsen finder sted. Side 6

7 Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål Udrede og anvende patientens klager på de biomedicinske, psykologiske og sociale områder, herunder patientens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom Informere patienten om sygdomsudredningsprogram, behandlingstilbud, mulige bivirkninger og helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan Informere og rådgive patient og pårørende Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient for kollega på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning 5.3. Samarbejder. Mesterlære Mesterlære Mesterlære Teoretisk selvstudie Mesterlære Mesterlære Mesterlære Godkendt kursus i kommunikation Godkendt kursus i kommunikation Godkendt kursus i kommunikation Godkendt kursus i kommunikation Godkendt kursus i kommunikation Godkendt kursus i kommunikation Fremlægge patienter på konferencer Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant. Bidrage til et konstruktivt samarbejde med Mesterlære Teoretisk selvstudie Journal audit Mesterlære Herunder kende til genoptræningsplaner Side 7

8 kollegaer og øvrige personale Deltage aktivt i vagtog arbejdstilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner herunder indgå i samarbejdet med en praksis og hospitalsafdeling 5.4. Leder og administrator. Mesterlære Mesterlære Audit på epikriser Mesterlære Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelt e patienter Lede relevante behandlingsteams som f. eks. ved hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient Handle i overensstemmelse med lov om udførelse af lægegerning (Lægeloven), lov om patienters retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikring- og sociallovgivning, herunder foretage relevante anmeldelser Mesterlære Mesterlære Mesterlære Teoretiske selvstudier 5.5. Sundhedsfremmer. Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssyg- Mesterlære Teoretisk selvstudie Være bekendt med Livsstils Cafen i Ringkjøbing Amt Side 8

9 domme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme Rådgive patienter og personale om sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække og reagere på forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder 5.6. Akademiker. Mesterlære Teoretisk selvstudie Mesterlære Mesterlære Mesterlære Toretisk selvstudie Undervise kolleger og andre personalegrupper Undervisningsopgave Bedømmelse af opgave Godkendelse af Kursus i læring Som minimum undervises kollegaer 1 gang pr. semester Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisk praksis. Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig Opgave Mesterlære Bedømmelse af opgave Godkendt Kursus i Evt. vejlede i mentor Side 9

10 kompetenceudvikling Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og reflektioner for at optimere læring hos sig selv og andre 5.7. Professionel. Mesterlære læring Godkendt Kursus i læring Foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene faglig forsvarlig måde Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser Reflektere over balancen mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar 6. Kurser. Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Mesterlære Struktureret samtaler med vejleder Godkendt Kursus i læring Godkendt Kursus i læring Vejledersamtaler Godkendt Kursus i læring Godkendt Kursus i læring Vejledersamtaler Den uddannelsessøgende skal i kurususperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. Turnuslægen har mulighed for at deltage i eksterne kursen efter individuel vurdering. 7. Checkliste. Side 10

11 Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelsen (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Evaluering og vejledning af den lægelige videruddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledende overlæge sendes til det amtslige videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. 9. Formaliseret undervisning. Hver torsdag kl. o er der teoretisk undervisning fælles for alle reservelæger på Ringkøbing Sygehus. En bland reservelægerne har opgaven med at planlægge undervisningen gennem koordinering af emner og læger til at undervise. Efter aftale med de ledende-/uddannelsesansvarlige overlæger kan der indgås aftale med eksterne undervisere. Side 11

12 10. Litteratur/instrukser. Medicinsk Kompendium og Afdelingsinstruks forefindes på Reservelægekontor og Afdeling M - må ikke fjernes fra disse lokaliteter. Katastrofeplan, Indlæggelses- og Udskrivningshåndbogen og LaboratorieHåndbogen forefindes på Medicinsk konference. Elektronisk er fra PC på kontorer adgang til: Hygiejemappe, Afdelingsinstruks medicinsk afd. Herning, Nuklearmedicinsk afdeling Herning, RøntgenHåndbogen for Ringkjøbing Amt m.m. Side 12