ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
|
|
- Lise Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i medierne ofte i en figur for grafisk at illustrere de store prisforskelle mellem de forskellige fjernvarmeværker. Figur 15 illustrerer problemstillingen, og figuren er udarbejdet på baggrund af priser fra Energitilsynets prisstatistik fra december Statistikken tager udgangspunkt i priserne for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh, da alle fjernvarmeforsyninger indberetter priser for denne type bolig. Opgørelsen af priser for standardboliger gør fjernvarmepriserne sammenlignelige på tværs af fjernvarmeforsyningerne i Danmark og er derfor et godt grundlag for at sammenligne fjernvarmepriserne i forskellige forsyningsområder. Det har ikke betydning for denne analyses tendenser og konklusioner hvilken type standardbolig, der anvendes (se i øvrigt faktaboks sidst i denne analyse). Når Energitilsynet offentliggør en ny varmeprisstatistik, er det ofte de dyreste fjernvarmeforsyninger, der får mest omtale i medierne. En ny opgørelse viser imidlertid, at de ti dyreste varmeforsyninger kun står for 1 promille af varmesalget, og at de 50 dyreste varmeforsyninger står for 1 procent af varmesalget i Danmark. 97 pct.af varmen leveres til under den halve pris af den dyreste varmeforsyning.
2 34 ENERGITILSYNET FIGUR 15 VARMEPRISER FOR EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM. MED ET ÅRLIGT VARMEFORBRUG PÅ 18,1 MWH, FORSYNINGER SORTERET EFTER PRIS, KR. PR. ÅR B A ANTAL FORSYNINGER A B DE 50 DYRESTE FJERNVARMEFORSYNINGER HAR PRISER FRA KR. OG OPEFTER. DE 10 DYRESTE FJERNVARMEFORSYNINGER HAR PRISER FRA KR. OG OPEFTER. Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra december 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Note: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren er den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig med et areal på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.
3 35 De billigste forsyninger leverer fjernvarme til kr. pr. år, mens de dyreste fjernvarmeforsyninger har priser på kr. pr. år for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh (figur 15). De store forskelle i varmepriserne er velkendte og har tidligere været undersøgt og beskrevet i flere analyser, senest i analysen Store forskelle i varmepriserne hvorfor?, gennemført af Energitilsynet i foråret Analysen blev offentliggjort i maj 2013 i Resultater og Udfordringer og undersøgte ved hjælp af en statistisk model hvorfor der er så store forskelle i varmepriserne ved hjælp af en statistisk model. DE DYRESTE FJERNVARMEFORSYNINGER ER TYPISK MEGET SMÅ De 10 dyreste fjernvarmeforsyninger udgør ca. 2 pct. af de 428 fjernvarmeforsyninger, der indgår i Energitilsynets prisstatistik og har priser fra godt kr. pr. år og opefter, markeret som punkt B i figur 15. De 50 dyreste fjernvarmeforsyninger (ca. 12 pct. af de 428 fjernvarmeforsyninger) har priser fra omkring kr. pr. år. eller højere for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. med et varmeforbrug på 18,1 MWh (markeret som punkt A i figur 15). Det relativt store antal forsyninger med høje varmepriser kan give indtryk af, at mange varmeforbrugere har relativt høje varmepriser. Billedet er imidlertid noget mere nuanceret. Fjernvarmeforsyningerne, der indgår i figur 15, leverer således vidt forskellige mængder fjernvarme til et meget forskelligt antal fjernvarmeforbrugere. De små fjernvarmeforsyninger har kun et par hundrede forbrugere og et varmesalg på blot MWh varme, mens de store forsyninger har flere end hundrede tusinde forbrugere og leverer mere end en million MWh varme om året. I figur 15 er hver fjernvarmeforsynings varmepris vist som ét punkt, uanset om de leverer varme til hundrede tusinder af forbrugere, eller de blot leverer til et par hundrede forbrugere. De ti dyreste forsyninger står således for en meget lille del af det samlede varmesalg. Og de 50 dyreste forsyninger står også for en mindre andel af varmesalget (tabel 3). 2 Analysen kan findes her: site/varme/materiale_til_varmenyheder/ _-_varmeprisanalyse/ Varmeprisanalyse.pdf
4 36 ENERGITILSYNET Tabel 3 viser, at de 10 dyreste fjernvarmeforsyninger udgør ca. 2 pct. af fjernvarmeforsyningerne i prisstatistikken, men de står kun for en promille af fjernvarmesalget i Danmark. De 50 dyreste udgør ca. 12 pct. af fjernvarmeforsyningerne, men står til sammen for blot 1 pct. af fjernvarmesalget i Danmark. Dette skyldes, at de dyreste forsyninger typisk er ganske små. Og 97 pct. af fjernvarmen leveres til en pris, der er under halvdelen af prisen i den dyreste fjernvarmeforsyning. Der er en stærk sammenhæng mellem en fjernvarmeforsynings varmesalg og antallet af forbrugere, men man kan ikke præcist omregne varmesalget i MWh til, hvor mange husstande en given forsyning leverer varme til 3. De 10 dyreste fjernvarmeforsyninger, der leverer 1 promille af fjernvarmen i Danmark, leverer dog varme til omtrent 1 promille af de ca. 1,6 millioner husstande i Danmark med fjernvarme 4, og de 50 dyreste fjernvarmeforsyninger, der tegner sig for 1 pct. af den samlede leverance, forsyner også omkring 1 pct. af husstandene med fjernvarme. Analysen underbygger, at den grafiske illustration af fjernvarmepriserne i figur 15 ikke er en retvisende illustration af det prisniveau, fjernvarmeforbrugerne har. Figur 16 viser et mere nuanceret billede af, hvilket prisniveau fjernvarmeforbrugerne har. Det er således en mindre andel af fjernvarmeforbrugere, der oplever et relativt højt varmeprisniveau hos deres fjernvarmeforsyning (figur 16). Det turkise område i figur 16 er identisk med det turkise område i figur 15 og viser hver fjernvarmeforsynings varmepris for en standardbolig på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Den sorte linie viser, hvilket prisniveau fjernvarme- forbrugerne har for fjernvarmen og hvor meget af fjernvarmen, der leveres til en given pris, når der tages højde for, at fjernvarmeforsyningerne er af forskellig størrelse, målt på hvor mange MWh varme forsyningerne leverer. For at kunne vise begge grafer i samme figur er antallet af fjernvarmeforsyninger fra figur 15 omregnet til andel af samtlige fjernvarmeforsyninger. Punkterne A og B på det turkise område i figur 16 markerer de samme to punkter som i figur 15. A markerer den 50. dyreste fjernvarmeforsyning, og B markerer den 10. dyreste fjernvarmeforsyning. Punktet A* på den sorte linje markerer præcis den samme fjernvarmeforsyning, som punkt A på det grønne område, altså fjernvarmeforsyningen med den 50. højeste fjernvarmepris. Forskellen på placeringen af punkt A og A* viser grafisk det samme som fremgår af tabel 3, nemlig at de 50 dyreste fjernvarmeforsyninger udgør 12 pct. af det samlede antal forsyninger, men kun leverer 1 pct. af fjernvarmen 5. På tilsvarende vis markerer punktet B* på den sorte linje fjernvarmeforsyningen med den 10. højeste varmepris den samme forsyning som er markeret med punkt B på det grønne område. Punkt B* ligger meget tæt på 100 pct. på grafen, fordi de 10 dyreste fjernvarmeforsyninger kun leverer 1 promille af fjernvarmen. FJERNVARMEN ER GENERELT EN BILLIG OPVARMNINGS- FORM FOR FORBRUGERNE Situationen på fjernvarmeområdet ser altså væsentlig anderledes ud, hvis man ser på figur 16 frem for figur 15, som er den måde fjernvarmepriserne typisk illustreres på. Figur 16 viser, at langt hovedparten af fjernvarmeforbrugerne modtager relativ billig varme fra deres fjernvarmeforsyning, mens det kun er en mindre andel af fjernvarmeforbrugere, der oplever et relativt højt varmeprisniveau hos deres fjernvarmeforsyning. De relativt få varmeforbrugere, der er kunder ved de dyreste fjernvarmeforsyninger, står imidlertid i en svær situation. 3 Varmeforbruget pr. husstand varierer og nogle forsyninger leverer betydelige mængder fjernvarme til erhverv, imens andre forsyninger udelukkende leverer til private husstande Dette ses ved at 88 pct. af fjernvarmeforsyningerne i figur 15 har lavere priser end punkt A, hvilket medfører at de resterende 12 pct. har samme varmepris som punkt A eller højere. Tilsvarende leveres 99 pct. af varmen til en lavere pris end punkt A* i figur 16, hvilket betyder at 1 pct. af varmen leveres til samme pris som punkt A* eller højere.
5 37 TABEL 3 FORDELING AF VARMESALG OG VARMEPRISER Gruppe af Andel af Andel af Varmepris forsyninger fjernvarmeforsyninger fjernvarmeleverance 10 dyreste (Punkt B) 2 pct. (10 af 428) 1 promille kr. 50 dyreste (Punkt A) 12 pct. (50 af 428) 1 pct kr. 318 billigste 74 pct. (318 af 428) 97 pct kr. FIGUR 16 VARMEPRISER FOR EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM, SORTERET EFTER PRIS OG OPGJORT EFTER ANDEL AF SAMLET FJERNVARMELEVERANCE OG ANDEL AF FJERNVARMEFORSYNINGER, DECEMBER 2013, KR. PR. ÅR B B * A A * PCT. ANDEL AF FJERNVARMEFORSYNINGER ANDEL AF LEVERET MWH FJERNVARME A * B * A* VISER AT DE 50 DYRESTE FORSYNINGER KUN STÅR FOR 1 PCT. AF FJERNVARMESALGET, SELVOM DE JF. PUNKT A UDGØR 12 % AF FORSYNINGERNE. B* VISER AT DE 10 DYRESTE FORSYNINGER KUN STÅR FOR 1 PROMILLE AF FJERNVARMESALGET, SELVOM DE JF. PUNKT B UDGØR 2 % AF FORSYNINGERNE. Kilde: Baseret på priser fra Energitilsynets prisstatistik pr. december 2013 samt fjernvarmeselskabernes indberetninger af budgetteret årssalg i MWh til Energitilsynet. Note: Figuren omfatter kun fjernvarmeforsyninger med leverance til boliger. Priserne er oplyst inklusive moms.
6 38 ENERGITILSYNET Selv om en relativt lille gruppe af fjernvarmeforbrugere har høje varmepriser, så har hovedparten af fjernvarmeforbrugerne relativt lave varmepriser. De overvejende lave fjernvarmepriser betyder ikke, at der ikke er mulighed for at gøre tingene bedre og mere effektivt i fjernvarmesektoren.
7 39 De dyreste fjernvarmeforsyninger har typisk et lille kundegrundlag med stor afstand mellem forbrugerne. Mange af forsyningerne anvender naturgas som primært brændsel og er af Energistyrelsen kategoriseret som såkaldte barmarksværker. Barmarksværkerne blev hovedsageligt opført i 1990 erne, og mange af forsyningerne er kraftvarmeværker og producerer elektricitet sammen med fjernvarmen. Siden opførelsen af barmarksværkerne er naturgaspriserne imidlertid steget markant, og der er lagt højere afgifter på afbrænding af naturgas. Udviklingen på elmarkedet betyder, at der er færre timer, hvor det kan betale sig for de små kraftvarmeværker at producere elektricitet. Samtidig betyder det spredte kundegrundlag, at barmarksværkernes omkostninger generelt er højere end i andre forsyninger. Fjernvarmeforsyningernes nødvendige omkostninger kan, jf. varmeforsyningsloven, indregnes i varmepriserne, hvilket betyder, at de høje omkostninger i de dyreste fjernvarmeforsyninger medfører relativt høje varmepriser for varmeforbrugerne. I de senere år har der været flere politiske initiativer for at nedbringe varmepriserne i de dyreste fjernvarmeforsyninger og i særdeleshed barmarksværkerne. I juni 2000 vedtog den daværende regering i et bredt forlig at afsætte 370 mio. kr. til at nedbringe gælden i nødlidende barmarksværker og andre decentrale kraftvarmeværker. I Energiforliget fra marts 2012 fik de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser mulighed for at installere en biomassekedel på op til 1 MW for at nedbringe varmepriserne. Selv om en relativt lille gruppe af fjernvarmeforbrugere har høje varmepriser, så har hovedparten af fjernvarmeforbrugerne relativt lave varmepriser. De overvejende lave fjernvarmepriser betyder ikke, at der ikke er mulighed for at gøre tingene bedre og mere effektivt i fjernvarmesektoren. Det har fjernvarmeforsyningerne vist, fx ved løbende at gennemføre investeringer i ny teknologi, indgå i fusioner eller samarbejder med andre og ved at udlicitere opgaver for at blive mere omkostningseffektive. Den lange historik med tiltag for at opnå omkostningsbesparelser underbygger, at det også fremadrettet er muligt at optimere og strømline fjernvarmeforsyningernes forretning. EFFEKTIVISERING AF FJERNVARMESEKTOREN Det er netop ønsket om en endnu mere effektiv fjernvarmesektor i Danmark, der ligger til grund for, at fjernvarmesektoren er blevet en del af regeringens Vækstplan for Energi og Klima fra december Vækstplanen omfatter en række initiativer på fjernvarmeområdet, som skal medvirke til en mere effektiv fjernvarmesektor i Danmark. Arbejdet omfatter 1) en styrkelse af datagrundlaget i samarbejde med fjernvarmesektoren med henblik på at gennemføre en robust sammenligning af fjernvarmeværkerne, 2) udvikling af fælles regnskabsstandarder og kontoplaner for fjernvarmesektoren, 3) udvikling af en solid benchmarkingmodel for fjernvarmesektoren, og 4) en vurdering af behovet for ændret regulering i fjernvarmesektoren. På baggrund af regeringens vækstplan er der nedsat en styregruppe, ledet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og et sekretariat, ledet af Erhvervs- og Vækstministeriet, for arbejdet om effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren. Arbejdet med 1)-3) gennemføres inden udgangen af 2014.
8 40 ENERGITILSYNET FAKTA STANDARDBOLIG HVORFOR BENYTTE EN STANDARDBOLIG PÅ 130 KVM. OG ET FORBRUG PÅ 18,1 MWH? Energitilsynets prisstatistik indeholder fjernvarmeprisen for at opvarme en bolig på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh og for de fleste forsyninger også prisen for at opvarme en bolig på 75 kvm. med et varmeforbrug på 15 MWh, for hver fjernvarmeforsyning, der leverer varme til husholdninger. Årsagen til, at priserne vises for netop disse to standardboliger, er, at alle fjernvarmeforsyninger indberetter priser for en bolig på 130 kvm og et varmeforbrug på 18,1 MWh, men det er ikke alle forsyninger, der indberetter priser for boliger på 75 kvm. og et forbrug på 15 MWh, da fjernvarmeforsyningerne kun indberetter priser for de kundegrupper, der findes i deres kundegrundlag. Selv om standardboligerne har både et standardiseret areal og varmeforbrug, er det primært varmeforbruget, der er afgørende for varmeprisen. VALGET AF STANDARDBOLIG HAR IKKE BETYDNING FOR RESULTATERNE Fjernvarmeforsyningernes varmepriser for hver af de to standardboliger hænger meget tæt sammen. Derfor har det ikke betydning for konklusionerne i denne analyse, om man tager udgangspunkt i den ene standardbolig frem for den anden. Rent teknisk er den såkaldte korrelationskoefficient mellem pris for de to standardboliger på 0,98, hvilket betyder, at der er en næsten perfekt lineær sammenhæng mellem priserne for at opvarme hver af de to standardboliger. VARMEPRISENS SAMMENSÆTNING OG OMREGNING AF PRISER Energitilsynet er opmærksom på, at standardboligen på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh formentlig ikke afspejler den gennemsnitlige varmeforbrugers forhold og forbrug. Energitilsynet kender imidlertid ikke forbrugernes faktiske varmeforbrug, da en forbruger ved en fjernvarmeforsyning (en måler) kan dække over alt fra én bolig til en hel boligblok. De to standardboliger anvendes fortsat, dels fordi de specifikt fremgår af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet, men også fordi det har en informationsværdi at anvende de samme standardboliger år for år, så priserne kan sammenlignes over tid. Standardboligen på 130 kvm og et varmeforbrug på 18,1 MWh vurderes at have et større varmeforbrug end en typisk bolig, der får fjernvarme, har i dag. Det betyder, at varmepriserne i denne analyse overvurderer, hvad den typiske fjernvarmeforbruger faktisk betaler for at få opvarmet sin bolig. Standardboligens høje forbrug har dog ikke betydning for prisforskellene og fordelingen af priser (figur 15 og 16), men har betydning for prisniveauet.
9 41 Fjernvarmeforsyningernes priser består af op til flere elementer: en variabel betaling baseret på fjernvarmeforbrugerens konkrete forbrug, et fast bidrag, der typisk består af et abonnementsbidrag og et effektbidrag, der afgøres af boligens størrelse, og endelig kan der være et såkaldt incitamentsbidrag, der oftest bestemmes ud fra, hvor optimalt forbrugerne anvender varmen (hvilken temperatur returvandet har). Fjernvarmesektorens indtægter fordeler sig med ca. 73 pct. fra den variable del af prisen, ca. 25 pct. fra de faste bidrag og ca. 2 pct. fra incitamentsafregningen. Se nærmere herom på Energitilsynets hjemmeside under punktet Fjernvarmestatistik. Varmeprisen for en standardbolig kan ikke omregnes til en nøjagtig pris for at opvarme en bolig med et andet varmeforbrug, men der kan beregnes en tilnærmet varmepris for en bolig med et andet forbrug. Hvis man vil se på varmeprisen for en bolig på 130 kvm. med et varmeforbrug på 9 MWh frem for standardboligen med et forbrug på 18,1 MWh kan en tilnærmet varmepris beregnes ved at op-/nedskalere varmeprisen i forhold til varmeforbruget. Dvs. prisen vil være omtrent det halve for et 9 MWh forbrug i forhold til et 18,1 MWh forbrug. Prisen skaleres i forhold til varmeforbruget, fordi varmeforbruget udgør det største element i beregningen af varmeprisen for en given bolig. DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS Den gennemsnitlige varmepris kan opgøres på to måder. Ved et såkaldt simpelt gennemsnit af varmeprisen for hver forsyning eller ved et såkaldt vægtet gennemsnit, hvor priserne ved hver forsyning vægtes i forhold til en given faktor, fx fjernvarmesalget i MWh eller antallet af fjernvarmeforbrugere (fjernvarmemålere). Det vægtede gennemsnit betyder, at nogle forsyninger vejer tungere i beregningen af gennemsnittet end andre, fx fordi de sælger mere varme eller har flere forbrugere. Den simple gennemsnitspris for fjernvarme kan beregnes ud fra varmepriserne i figur 15 og er på ca kr. inklusive moms for at opvarme en bolig på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh. Beregnes et gennemsnit, der er vægtet i forhold til fjernvarmeforsyningernes varmesalg målt i MWh, er gennemsnitsprisen på kr., hvilket er godt 16 pct. lavere end det simple gennemsnit. Det vægtede gennemsnit er mere retvisende for, hvor meget den gennemsnitlige forbruger betaler for fjernvarmen. For de to standardboliger gælder, at (den uvægtede) gennemsnitprisen for et 18,1 MWh varmeforbrug (i en 130 kvm. bolig) er kr., mens den for et 15 MWh varmeforbrug (i en 75 kvm. bolig) er kr. Det vil sige, at den beregnede gennemsnitsvarmepris reduceres med ca. 20 pct., når varmeforbruget reduceres med 17 pct., og kvm reduceres med 40 pct.
Baggrundsnotat: Beskrivende statistik
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren
Læs mereEnergitilsynets Fjernvarmestatistik
Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren
Læs mereINTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 PRISER PÅ FJERNVARME... 9
ENERGITILSYNET CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 KORT OM FJERNVARMESEKTORENS ØKONOMISKE OMFANG... 5 FORDELINGEN
Læs mereRAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET
RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK
Læs mereStore forskelle i varmepriserne hvorfor?
Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab
Læs mereRAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME
RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN...
Læs mereRAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET
RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK
Læs mereForsyningstilsynets Fjernvarmestatistik december 2018
Forsyningstilsynets Fjernvarmestatistik december 2018 RAPPORT DEN 21. DECEMBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk
Læs mereRAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2017 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME
RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME Side 2/36 INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereFjernvarmeprisen December 2018
Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs merePRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019
11. februar 2019 Varme PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 13.163 kr., for de priser, der gælder for forbrugerne
Læs merePRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019
16. september PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 12.919 kr. med anvendelse af
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereanalyse: Overdækninger
58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent
Læs merePRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018
9. november 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.164 kr., for de priser, der gælder
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mere4700 Næ stved Fax 55 73 98 06
NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg
Læs merePRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018
12. oktober 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.171 kr., for de prise, der gælder for
Læs mereForbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion
1 Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014. Imens har privatejede leverandører leveret
Læs mereNotat 11. oktober 2007
Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig
Læs mereANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL DECEMBER 2017 OG DE- CEMBER 2016 TIL DECEMBER 2017
ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL OG DE- CEMBER 2016 TIL Side 2/16 INDHOLD RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 2 DEFINITION AF DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS... 3 PRISUDVIKLINGEN FRA
Læs mereGrundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen
Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereBaggrundsnotat: Modelteknisk
Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold
Læs mereVejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme
Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme Anmeldelsespligt for fjernvarmepriser Alle kollektive varmeforsyninger skal til Energitilsynet anmelde fjernvarmepriser og grundlaget for
Læs mereRESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER
RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION
Læs mereIfølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.
Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen
Læs mere10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016
10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereFjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte
Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4
Læs mereElprisstatistik andet halvår 2018
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 29-3- 19 J nr. Elprisstatistik andet halvår 18 Erhverv I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder
Læs mereElprisstatistik første halvår 2018 Erhverv
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 16. oktober 218 J nr. Elprisstatistik første halvår 218 Erhverv I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder
Læs mereFjernvarmeprisen 2014
Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme
Læs mereFjernvarmeprisen 2015
Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013
Læs mereElprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv
Notat Kontor/afdeling Enhed for Systemanalyse Dato 24. april 218 J nr. 218-xx Elprisstatistik andet halvår 217 Erhverv I dette notat gives en kort beskrivelse af Energistyrelsens elprisstatistik for erhvervskunder
Læs mere5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018
5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereBaggrundsnotat: Modelteknisk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 410 Offentligt Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for
Læs mereENERGISPAREBENCHMARK 2016
PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse
Læs mere10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017
10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereAdvokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.
(Varmeforsyning) Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. Nævnsformand, cand. jur. Jørgen Nørgaard Professor,
Læs mere27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017
27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereFjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi NOTAT Til Økonomiudvalget 26. oktober 2018 ØU-spørgsmål til kvartalsrapporteringen for de større selskaber (september 2018)
Læs merePunkt 5 Energitilsynets møde den 19. december Rammerne for virksomhedernes indsats
Punkt 5 Energitilsynets møde den 19. december 2011 19-12-2011 Varme/Detail & Distribution 4/0906-0300-0024 /JMC/MLD/KHA Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen hos
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»
ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas
Læs mereGasprisstatistik første halvår 2017
Notat med resultater af pilotprojekt om ny gasprisstatistik Gasprisstatistik første halvår 2017 Nærværende notat er en del af et pilotprojekt, der er startet i 2017 med henblik på en forbedret opgørelse
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereSTØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG
Læs mereDansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v.
Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v. 1 Det vil jeg tale om Prissætning Prisdifferentiering Tariffer 2 1 Prissætning Varmeforsyningslovens kapitel 4 Varmeforsyningslovens kapitel
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs merePrefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder
Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april
Læs mereVarmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases
Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereDato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL
Notat Dato: 17.03.2016 Sagsnr.: 2016-014380 Dok. nr.: 2016-014380-15 Direkte telefon: 9931 9462 Initialer: ARL Aalborg Energi Holding A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket
Læs mere17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016
17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereElprisstatistik 3. kvartal 2018
Elprisstatistik 3. kvartal 2018 DEN 9. OKTOBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang
AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereIndstilling. Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø. Den 22.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø Den 22. oktober 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet 1. Resume Da forventet regnskab
Læs mereHøringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015
HØRINGSUDKAST Dansk Fjernvarme Att. John Tang Merkurvej 7 6000 Kolding Sendt via mail mail@danskfjernvarme.dk og jt.@danskfjernvarme.dk Kopi til: Energitilsynet via post@energitilsynet.dk og tbho@energitilsynet.dk
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereDer var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.
Brande Fjernvarme amba Referat af den ordinære generalforsamling 2012. Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.30 på Hotel Dalgas. Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen
Læs mere13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger
Læs mereFjernvarmeprisen 2016
Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereTillæg til Varmeplan TVIS
Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg
Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.
Læs mereKold Fjernvarme. Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S
Kold Fjernvarme Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S Agenda Fjernvarmeforsyning med Kold Fjernvarme Planlægning ift. nybyggeri inden-
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereVarmeforsyningsloven og område 4
Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereTakstændringer pr. 1. januar 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. november 2014, varmeområdet under AffaldVarme Aarhus. 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. januar 2015 under
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereElprisstatistik 1. kvartal 2019
Elprisstatistik 1. kvartal 2019 DEN 16. APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK
Læs mereNotat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012
Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende
Læs mereNY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN
GÅ HJEM MØDER NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN Astrid Birnbaum, faglig chef Dansk Fjernvarme abi@danskfjernvarme.dk GÅ HJEM MØDER KOLDING, AALBORG OG RINGSTED Dagsorden Gennemgang af embedsværkets anbefaling:
Læs mere- JA/th-711-14-10-2011
Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereIndregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen
ENERGITILSYNET 31-10-2006 ENR 4/0904-0300-0004 /Ca Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen Nedenfor findes en gennemgang af hovedreglerne i forbindelse med brug af reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereTakstændringer pr. 1. juli 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. maj 2015 under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015. 1. Resume Takstændringerne foretages på baggrund af regnskab 2014
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mere