Sveriges jernbaner vil sikre siddepladser til togpendlerne på Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sveriges jernbaner vil sikre siddepladser til togpendlerne på Sjælland"

Transkript

1 Software Googles forskningsdirektør om at navigere i en omskiftelig verden. SIDE 6 fødevarer Dyrlæger og erhvervsliv advarer mod at spare på beredskab mod dyresygdomme. Side 4-5 Transport Flykonstruktører skal kende fremtidens krav allerede i dag. Tema side Siden december 2011 ing.dk Dansk epilepsialarm Tilkalder selv hjælp Mobil enhed kan snart overvåge epilepsipatienter og skabe kontakt mellem pårørende og hjælper under anfald. side 8-9 Illustration: Martin Kirchgässner Sveriges jernbaner vil sikre siddepladser til togpendlerne på Sjælland De svenske statsbaner er klar til at sætte ekstra tog og tusindvis af togsæder ind på den overfyldte sjællandske jernbane. Transportministeren er åben for at se på forslaget. togmangel Af Nicolai Østergaard Mens DSB s desperate togmangel tvinger sjællandske pendlere til at stå som sild i en tønde i myldretidens pendlertog, tilbyder Sveriges statsbaner, SJ, nu at sende svenskernes overskudstog over Øresund som nødhjælp til danske togpassagerer. I en officiel henvendelse til Transportministeriet som Ingeniøren har fået aktindsigt i tilbyder SJ en gradvis overflytning af togmateriel til Danmark, som fra og med 2013 vil betyde 16 flere tog med deraf følgende timedrift mellem København og Odense. Det svarer til knap ekstra siddepladser hver dag på togpendlernes hovedfærdselsåre ind og ud af København. Alt efter antallet af stop undervejs vil planen kunne give pendlere fra f.eks. Sorø, Ringsted og Roskilde op mod 380 ekstra siddepladser hver time i morgenmyldretiden mod København. Den administrerende direktør for SJ, Jan Forsberg, ønsker ikke at lade sig interviewe om tilbuddet til den danske regering, men bekræfter det via sit forkontor. Jan Forsberg mødtes i løbet af sommeren med Hans Christian Schmidt (V) for at drøfte mulighederne for den massive indsættelse af svensk togmateriel efterfølgende har Transportministeriet dog ikke fundet det umagen værd at give et officielt svar til SJ. Folketingets trafikudvalg blev aldrig informeret om det svenske tilbud, ligesom tilbuddet ikke er nævnt i den rapport om alternative materielstrategier, som Transportministeriet netop har udgivet som en konsekvens af IC4-skandalen. Transportministeriets passivitet undrer de sjællandske pendlere:»i myldretiden er ståpladser den eneste valgmulighed for pendlerne. Hvis en pendler vil være sikker på siddeplads i myldretiden, må man bestille pladsbillet på et IC-tog,«siger talsmand for Sorø Pendlerklub Gert Jørgensen og fastslår, at de ansvarlige må være åbne for alternative løsninger:»eftersom alle problemer skyldes DSB s mere og mere desperate mangel på togmateriel, er det overraskende, at Transportministeriet ikke har holdt fast i dialogen med SJ. Et konkret tilbud om ekstra siddepladser mellem København og Odense kan man ikke sidde overhørig.«sj har allerede bevist, at de kan køre landsdelstrafik i Danmark. Frem til efteråret havde SJ et X2000-tog i drift mellem København og Odense. Kommercielt var initiativet dog en fiasko på grund af høje danske infrastrukturafgifter, og fordi DSB s billetter ikke duede på SJ-toget. SJ s nye tilbud er derfor betinget af, at der etableres billetsamarbejde med DSB, og at SJ får rabat på Storebæltsbroen. Transportministeriets embedsmænd har tilsyneladende ikke orienteret den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), om SJinitiativet. Henrik Dam Kristensen hører først om initaitivet, da Ingeniøren kontakter ministeriet.»sj skal være mere end velkomne til at fremsende deres forslag direkte til mig. Jeg afviser som udgangspunkt ikke noget som helst, når det gælder om at skabe bedre forhold for pendlerne,«siger ministeren. Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil straks lægge pres på transportministeren.»enhver mulighed for at aflaste DSB bør undersøges fuldstændig til bunds,«siger han. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 26 Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre

2 2 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 Ingeniøren Københavns transportforræderi mod Danmark Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør Københavnerne kan se frem til den kommende metrocityrings velsignelser. Fra 2018 bliver det som i andre af kontinentets førende metropoler muligt at lade sig transportere rundt under jorden i hovedstaden. De 17 nye destinationer bliver ganske givet en publikumssucces, som vil gøre det meget hurtigere og nemmere at bruge byens mange tilbud, uanset hvor de er. Og turister vil berømme bekvemmeligheden, når udflugten går til Marmorkirken eller Fælledparken. spørgsmålet er imidlertid, om Cityringen i sig selv kommer til at spille den store rolle for oplandets pendlere, eller om det mestendels bliver ekstra trafikservice til den godt halve million indvånere, som holder til i København og de hundrede tusinde, der bebor Frederiksberg. Her kan undergrundstogene blive en god erstatning for cykelturen på en sur regnvejrsdag. For selv om man bor i en internationalt anerkendt cykelby, hvor den første cykelsti blev anlagt allerede i 1910, kan man godt fortjene at blive forkælet. Den over 20 milliarder kroner dyre cityring er finansieret med milliarder af staten, der har solgt ud af sine byggegrunde for at få regnestykket til at gå op. Landets borgere, der bor uden for hovedstaden, kan med god ret spørge, hvor meget staten prioriterer dem med gode, offentlige transportløsninger. Kan hænde, at løbet næsten er kørt for jyderne og fynboerne, fordi folk er meget spredt, og virksomhederne ligeså. Her giver det måske mere mening at se specifikt på nøglebyer som Aalborg, Odense og Aarhus, hvor en række letbaneprojekter virker som den rette medicin. Helt anderledes må man betragte løsningen for Sjælland, Lolland og Falster, der, uden hovedstaden, tegner sig for halvanden million mennesker, hvoraf mange tjener deres løn eller uddanner sig i eller omkring København. De kan iagttage busruster blive nedlagt, afgange sløjfet og billetpriser sat op år for år. De kan observere, at ståpladser bliver normen, når der er brug for at sidde ned. Og de har ingen udsigt til en hverdag, hvor offentlig befordring hænger bedre sammen og kan øge deres mobilitet, så de kan tage et job lidt længere væk. Regeringens de factoanbefaling til danskere, som skal på arbejde til tiden: Køb en bil. Undersøgelser viser, at hverdagsrejsende ikke er så følsomme over for takstforhøjelser. Men skulle en bilpendler fra en omegnskommune på vej til julefrokost formaste sig ind i et S-tog, vil vedkommende blive bonnet for en udgift, der svarer til en flaske rigtig god vin. Hver vej. Det er helt uholdbart og socialt skævt, så det batter. Måske overser vi her, at der er nedsat udvalg og arbejdsgrupper, der skal finde løsninger og screene muligheder for fremtidens offentlige transport. Men faktum er, at der anno 2011 endnu ikke findes en samlet, trafikal vision endsige en plan for et land, der på de fleste områder må betegnes som ganske lille. Regeringen, der har siddet i opposition i ti år og dermed nok haft tid til at finde på noget, har intet svar: Betalingsringen forbliver som cityditto: et københavnerfænomen. Hvor er letbanepolitikken, hvor er omlægningen af registrerings- og brændselsafgifterne, hvor er de billigere busbilletter, hvor er den moderne fingerplan med sømløs Park & Ride? De er ikke. I takt med flere lukkede busruter og overfyldte togafgange er regeringens de facto-anbefaling til danskere, som skal på arbejde til tiden: Køb en bil. Eller køb en appartement i city. j ugens satire: Ophavsret SPØRG SCIENTARIET? Hvordan virker motorbremsning? Kopismeundervisning Universiteternes ansatte er grove piratkopister, for universiteterne vil ikke betale for brugen af billeder i undervisningen. Ophavsretten bliver brudt dobbelt eller tredobbelt, når timerne filmes og lægges på nettet, skriver Politiken. >> se flere på ing.dk/satire Pelle Harris Krog spørger:»hvordan virker motorbremsning rent faktisk i personbiler? Med motorbremsning mener jeg den teknik, hvor man slipper gaspedalen og lader bilen forblive i gear (og evt. går ned i stadigt lavere gear) for at bremse bilen, i stedet for blot at bruge bremsepedalen. Der er ingen tvivl om, at denne teknik bremser bilen, men jeg kan ikke finde noget entydigt svar på, hvorfor og hvordan det virker. Nogle kilder på internettet hævder, at motorens luftindtag bliver begrænset, når man slipper speederen, og at dette medfører et vakuum, som motoren så arbejder imod. Andre kilder siger at det bare er en eller anden form for modstand i motoren. Men hvis det er modstand i motoren, der er kilden til decelerationen, hvor kommer denne modstand så fra?«lektor Jesper Schramm fra DTU Mekanik, svarer:»når en bilmotor kører, yder den kraft til at drive hjulene, men også til at drive sig selv. Motoren, med dens tilhørende transmissionssystem, har en del indre mekaniske tab i form af friktion mellem bevægelige dele. Desuden virker motoren som en pumpe, idet luft og brændstof skal transporteres gennem motoren hele tiden. De bevægelige dele i motoren lagrer desuden energi, som tabes igen, når motorens omdrejningstal falder. Ved motorbremsning skifter man typisk ned i gear for at opnå en kraftigere bremsning. Dette skyldes, at motorens omdrejningstal stiger, hvorved friktionen øges. På benzinmotorer lukker man endvidere motorens gasspjæld, hvorved man øger motorens pumpearbejde. Disse dele er tab, som man ikke kan genvinde. Til gengæld øger man motorens lagrede energi i form af energien i de bevægelige dele. Hvis man kan udnytte denne energi til fremdrift, hvilket man typisk gør ved at skifte til et højere gear efter opbremsningen, så kan man genvinde noget af bremsetabet og dermed spare brændstof. Fordelen ved motorbremsning hænger altså nøje sammen med, hvordan man kører! På nyere biler er der en yderligere fordel ved motorbremsning, idet disse motorer ofte lukker af for brændstoftilførslen under deceleration, i stedet for at lade motoren bruge brændstof, svarende til tomgangskørsel.«j >> Læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted og Trine Reitz Bjerregaard, indhold, Rolf Ask Clausen, community Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen , Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre Udviklingen af vores samfund kræver fremsyn og samarbejde. Hver dag skaber vi langsigtede løsninger med vores kunder og partnere. Gennem intelligent håndtering af klimaeffekterne beskytter vi sammen mennesker og samfundsværdier mod eftervirkningerne af vind og vejr.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 FOKUS beredskab Besparelser på DTU truer sygdomsberedskab Økonomiske vanskeligheder får DTU til at bebude nedlukning af al forskning og overvågning på veterinærområdet. Dårlig idé, siger både dyrlæger, ministerium og erhverv. dyresygdomme Af Julie Ring-Hansen Holt og Jens Ramskov I fremtiden risikerer Danmark at blive ramt af ukendte dyresygdomme, fordi det veterinære beredskab ikke har mulighed for at forberede sig på sygdommene. DTU ser nemlig ingen anden udvej end at nedlægge næsten hele DTU Veterinærinstituttet, hvis Fødevareministeriet ikke meget snart finder en pose penge, som kan rette op på et årligt tocifret milliontab. Det eneste, DTU s bestyrelse foreslår at beholde, er det akutte beredskab i forbindelse med smitsomme sygdomme. Institutdirektør Kristian Møller står bag fire scenarier, der skal redde økonomien på Veterinærinstituttet, men han er selv bekymret over løsningerne, der kun involverer et akut beredskab. Ved alene at køre et akut beredskab, måske baseret på rent kommercielle vilkår, vil laboratoriet kun udføre de analyser, som de bliver bedt om at udføre og ikke mere. På den måde risikerer vi at miste hele den tværgående tankegang. Annette Junker Karpinski, Den Danske Dyrlægeforening»På sigt vil vi ikke have kapacitet til at udvikle teknikker til at håndtere nye sygdomme. Erfaringen viser, at der dukker en ny sygdom op hvert andet år, men vi kommer ikke til at have eksperter til at udvikle analyser til dem,«siger han. Beredskab er som en muskel Det er Annette Junker Karpinski, der er formand for Sektionen vedrørende Veterinær Administration, Forskning og Undervisning (VAFU) under Den Danske Dyrlægeforening, helt enig i.»dét, at vi i Danmark har et forskningsbaseret veterinært beredskab, gør en tæt faglig sparring mellem de involverede parter mulig, både under udbrud og sandelig også i fredstid. Ved at stille kvalificerede spørgsmål får man jo som bekendt også kvalificerede svar. Det er helt essentielt, at det hurtigt afdækkes, hvilke prøver der skal tages. Hvad er bedst: blodprøver, svaberprøver eller fæcesprøver eller måske både og?«siger hun.»ved alene at køre et akut beredskab, måske baseret på rent kommercielle vilkår, vil laboratoriet kun udføre de analyser, som de bliver bedt om at udføre og ikke mere. På den måde risikerer vi at miste hele den tværgående tankegang,«mener hun og minder om, at et beredskab skal trænes og hele tiden holdes på dupperne:»de er som muskler. Hvis de ikke bliver brugt, sygner de hen og mister deres styrke. Brandvæsnet holder sig jo også i form, når de ikke lige er ude at slukke en brand.«klods om benet Veterinærinstituttet har vist sig at være en økonomisk klods om benet på DTU, siden man overtog en central del af det veterinære beredskab i Danmark i Ifølge DTU s egen opgørelse er der et underskud i regnskabet på 63 millioner kroner i 2010 og et forventet underskud i år på 68 millioner kroner. Samlet set vil underskuddet løbe op i cirka 450 millioner kroner i perioden Da underskuddet og de kommende års økonomiske belastning stod lysende klar for DTU i forbindelse med De fire scenarier DTU s bestyrelse bad i september DTU Veterinærinstituttet forelægge en plan for, hvordan instituttet hurtigst muligt kunne komme i økonomisk balance. Det resulterede i fire scenarier, som skaber balance fra og med 2013: Scenarie 1a og 1b er begge kendetegnet ved, at der ikke tilvejebringes nye midler til området, og 1a-1c indbefatter kun, at DTU leverer et akut laboratoriemæssigt beredskab: Scenarie 1a: DTU koncentrerer sine aktiviteter omkring et viruslaboratorium (inkl. mund- og klovesyge) på Lindholm. Fiskeaktiviteterne i Aarhus nedlægges helt. DTU Veterinærinstituttets bygninger på øen Lindholm i Stege Bugt. DTU planlægger at flytte funktionerne fra Lindholm til nye bygninger i Kongens Lyngby. Bygningerne på lindholm huser Afdeling for Virologi under DTU Veterinærinstituttet, som har det nationale diagnostiske beredskab for alvorlige virussygdomme hos huspattedyr. Fotos: DTU Veterinærinstituttet regnskabet for 2009, iværksatte de i begyndelsen af 2010 en undersøgelse for at spare omkostninger. Det førte i løbet af få måneder til en beslutning om at samle alle Veterinærinstituttets aktiviteter i nye bygninger i Lyngby frem for at have dem spredt ud over afdelinger i Aarhus, på øen Lindholm i Stege Bugt og på Frederiksberg som i dag. Men i mellemtiden vil DTU s bestyrelse have dækket det dundrende Scenarie 1b: DTU koncentrerer sine aktiviteter omkring et virus-/bakterielaboratorium på Bülowsvej, hvor mund- og klovesygeberedskabet varetages via udenlandsk samarbejdsaftale. Fiskeaktiviteterne i Aarhus nedlægges helt. Scenarie 1c: Hvis der tilvejebringes en midlertidig ekstrabevilling frem til samlokalisering i 2017, illustrerer scenariet, under hvilken økonomi og hvilke fysiske faciliteter DTU kan levere et akut laboratoriemæssigt beredskab, som inkluderer de sygdomme, den nuværende aftale med Fødevareministeriet omfatter. Den nationale referencelaboratoriefunktion for fiskesygdomme samt det akutte beredskab opretholdes, men forskning og forsøg nedlægges. Referencelaboratoriefunktionen flyttes til Lyngby Campus som planlagt, dvs. senest 1. juli Scenarie 2 udgør en opdateret genopretningsplan, hvor DTU fortsat kan levere et forskningsbaseret beredskab og rådgivning som i dag. Scenariet fordrer såvel en midlertidig ekstrabevilling som permanente ekstra midler til overvågning, mulighed for at tiltrække yderligere eksterne forskningsmidler samt opretholdelse af niveauet i den kommercielle diagnostik. underskud af Fødevareministeriet og Uddannelsesministeriet. Hjælp fra udlandet Forhandlingerne har bølget frem og tilbage længe, men det er endnu ikke lykkedes DTU at få flere penge. Derfor præsenterede Veterinærinstituttet på et bestyrelsesmøde i sidste uge DTU s bestyrelse for alternativer, der kan få økonomien til at hænge sammen i det betrængte institut. Ud over at skulle fyre mindst 100 medarbejdere ved tre af scenarierne mister man ifølge institutdirektør Kristian Møller en værdifuld mulighed for samarbejde med eksperter fra andre lande, som man for eksempel gjorde ved sygdommen bluetongue. Inden for de seneste ti år er den blevet et stort problem i Europa, så der havde forskerne på Lindholm stor glæde af at hente viden andre steder især i Holland om analyser og test.»da sygdommen kom, stod vi med hele analyseapparatet,«siger han.

5 Ingeniøren 1. sektion 9. december Svineinfluenza En almindelig sygdom blandt svin i Danmark. Typisk skyldes sygdommen svineinfluenzavirus type A, undertype H1N1, H1N2 eller H3N2. Den influenza, som ses hos svin i Danmark, er ikke den samme type som den meget omdiskuterede influenza type A (H1N1)v fra 2009, som kan ramme mennesker. H1N1 hos svin blev først påvist i Mexico i 2009, og har siden bredt sig over det meste af verden. H1N1 er et virus, der indeholder genetiske fragmenter fra svineinfluenza, fjerkræinfluenza og human influenza. Symptomer: Hos svin med influenza forløber sygdommen oftest ukompliceret med en varighed på 4-6 dage, og der er en lav dødelighed. Sygdommen kan ikke behandles med antibiotika, men der findes vaccine mod sygdommen. Dyr, som er syge af influenza, må ikke sendes til slagtning. Bluetongue Fugleinfluenza Virussygdom, som kan ramme alle fuglearter og medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent. Mennesker samt andre dyrearter kan smittes. Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 spredte sig i 2005 fra Asien til Rusland nær Kasakhstan. I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret H5N1 i en død vild fugl. Sygdomstegn: Bl.a. pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, diarré, væskeansamlinger. Smittespredning: Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Newcastle disease En meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre høj dødelighed og ramme alle fuglearter. Sygdomstegn: Typiske sygdomstegn er svækkelse, diarré, åndedrætsbesvær, lammelse eller skæv hovedholdning samt produktion af skalløse eller tyndskallede æg. Smittespredning: Fugle med respirationsvejssymptomer udskiller virus i udåndingsluften og via sekreter. Behandling: Der behandles ikke den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger aflives. Danmark oplevede senest et større udbrud i Kogalskab Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) eller kogalskab skyldes en ændring af en proteintype, prioner, som findes naturligt i kroppen, hvor prionerne bliver meget modstandsdygtige over for nedbrydning og medfører celledød og henfald af hjernevæv. Sygdommene kan bl.a. ramme kvæg, hjorte og mennesker. Smitteveje: Kogalskab er siden 1980 erne spredt fra Storbritannien til en lang række lande. Sygdommen spredes med kød- og benmel fremstillet på destruktionsanstalter af inficerede kreaturer. Kød- og benmel var tidligere almindeligt brugt som kreaturfoder. Siden 2001 har det været forbudt at anvende protein fra dyr til foder til alle slags produktionsdyr Symptomer: Mangfoldige, bl.a. vægt og ydelsestab, øget spytproduktion, En virussygdom, der rammer drøvtyggere får, geder, køer og hjorte. Sygdommen overføres af små insekter (mitter), når de bider dyrene for at suge blod. Bluetongue kan være dødelig. Mennesker kan ikke smittes med bluetongue. Forekomst i Danmark: Bluetongue blev for første gang konstateret i Danmark i oktober Seneste udbrud var i november Danmark er erklæret fri for bluetongue i januar Symptomer: Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige symptomer i form af f.eks. gispende åndenød, væskeansamlinger i hoved, høj feber, sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, blåfarvning af tungen, halten og øjenbetændelse. Behandling: Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr, men vaccination er en meget væsentlig faktor i bekæmpelsen af bluetongue. overfølsomhed for berøring, lyd og/ eller lys, skyhed, nervøsitet og frygt, aggressivitet, muskelsitren, problemer med at rejse sig Tilfælde i Danmark: Der er i alt fundet 15 tilfælde af kogalskab i Danmark og desuden 3 tilfælde i danske køer, som var eksporteret til udlandet. Kilde: Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut Hvis det forskningsbaserede beredskab er så vigtigt, hvorfor peger du så på netop dette område som det, der skal skæres væk?»vi peger kun på det af nød. Når vi kun har en given portion midler, så har vi sammen med Fødevarestyrelsen været nødt til at se, hvad det kræver at bevare et akutberedskab, som vi skal have. Vi skriver jo også selv, at det ikke er forsvarligt. Det kunne lyde som en måde at true sig til flere penge på?»det er ikke noget med at true, for Fødevarestyrelsen har selv været med. Vi har spurgt, hvad de har behov for, hvis der kun er 104 millioner kroner. Og der har de sagt, at så må forskningen komme i anden række. Men der går ikke ret lang tid, så kommer der nye sygdomme, og så er vi ikke klar til dem i det akutte beredskab.«kristian Møller fortæller, at der inden for de seneste år typisk er opstået nye, alvorlige sygdomme hvert andet år. Ud over bluetongue er det eksempelvis Newcastle disease hos fjerkræ, kogalskab, fugleinfluenza og svineinfluenza. Meldingen fra Fødevareministeriet vedrørende de fire scenarier er, at forslaget om, at der kun er akutberedskabet tilbage på DTU, er uacceptabelt. På den anden side er der kun den samme pose penge til hele veterinærområdet. Ifølge kontorchef i Fødevareministeriet Morten Ejrnæs er der et behov for et forskningsbaseret beredskab, men hvordan det skal strikkes sammen mellem DTU, Fødevareministeriet, Uddannelsesministeriet og erhvervet står endnu ikke helt klart. Derfor skal der afholdes endnu et møde mellem Fødevareministeriet og DTU inden jul, oplyser han. Erhvervet er bekymret Med sin centrale rolle i det danske veterinære beredskab er DTU i dag med til både at sikre os sunde produkter på spisebordene og sikre grundlaget for Danmarks store landbrugseksport, der i 2010 var på 66,4 milliarder kroner. Landbrugets repræsentanter er da heller ikke begejstrede for tanken om at opgive et dansk forskningsbaseret beredskab. Per Olsen, der er leder af afdelingen for fødevaresikkerhed og veterinære forhold i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, kalder nedskæringsscenariet for meget drastisk:»det vil klart være utilfredsstillende for erhvervet kun at have et akut laboratorieberedskab. Vi kan ikke gå på kompromis, når det gælder det grundlæggende beredskab for smitsomme sygdomme,«siger han. Med henvisning til, at sagen er en politisk varm kartoffel, ønsker han dog ikke at uddybe, hvilken konsekvens han mener, det vil have at droppe et forskningsbaseret beredskab. j To typer beredskab Akut beredskab Hvis der opstår mistanke til en besætning, kontakter landmanden og den praktiserende dyrlæge Fødevarestyrelsen, som sender embedsdyrlæger ud for at undersøge besætningen. Det sker inden for fire timer. Hvis mistanken ikke umiddelbart kan afkræftes, forbydes transport ind og ud af besætningen. Politiet sørger for at transportere prøver videre til DTU Veterinærinstituttet på øen Lindholm (bakteriologiske undersøgelser foregår på instituttets afdeling på Frederiksberg). Prøver skal være indleveret senest otte timer efter anmeldelsen. Beredskabet står til rådighed døgnet rundt, så laboranter går straks i gang med at dyrke prøverne og fortage de nødvendige analyser. Inden for timer vil der foreligge et resultat, som bestemmer, hvorledes myndighederne efterfølgende vil håndtere situationen. Forskningsbaseret beredskab Det forskningsbaserede beredskab bygger først og fremmest på, at der er eksperter, der beslutter, hvad der løbende skal undersøges for, og hvilke analyser der skal til for at sikre de danske dyr. DTU Veterinærinstituttet har som en del af diagnostikken ansvaret for at håndtere mistanker om og passivt overvåge mere end 70 forskellige smitsomme sygdomme hos dyr. DTU Veterinærinstituttet har sammen med Fødevarestyrelsen aftalt et løbende overvågningsprogram for op til 15 sygdomme, hvor man aktivt overvåger på baggrund af ny viden. Der udføres tusindvis af analyser for mange sygdomme. For klassisk svinepest er antallet af prøver for eksempel omkring om året, for bluetongue ligger det på og analyser for fugleinfluenza fra vildtopdræt.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 Interview Tæt på Peter Norvig, forskningsdirektør hos Google Googles forskningsdirektør:»hver eneste medarbejder skal føle sig berettiget til at prøve noget nyt«alle projekter deles op i små, hver især overskuelige komponenter. Små team. Hellere to udviklere end 20 pr. opgave. Googles tommelfingerregler Styring af Googles projekter og udviklere foregår ikke efter en nedskrevet formel eller tjekliste. Men ifølge forskningsdirektør Peter Norvig gælder en række politikker. Han nævner: Alle relevante ideer testes efter the five minutes/one hour rule : Ideen skal kunne forklares til en udvikler på fem minutter, og udvikleren skal kunne demonstrere ideen på en time. Google følger en bottom-upudviklingsmodel med ekstrem opdeling af alle projekter og frit flydende deadlines. Og krystalkuglen rækker ikke længere end to år. Software Af Rolf Ask Clausen Googles massive udbud Googles søgemaskine på google.com er kendt af de fleste. Blandt andre store systemer er mailtjenesten Gmail med 260 mio. brugere, korttjenesten Maps og mobilstyresystemet Android. En oversigt over produkterne ligger på ing.dk/k#a76n. Softwaresystemerne bag forklares på ing.dk/k#a76p. Hver eneste dag udfører Googles udviklere hundredvis af eksperimenter live, direkte på skærmene ude hos Googles brugere, som er levende forsøgskaniner for hver eneste idé. De mange eksperimenter er det konkrete udtryk for Googles taktik for at holde sig skarp i en evig, benhård teknologisk konkurrence, hvor konkurrenterne kan overhale på et øjeblik. Som bruger ser du f.eks. en let forandret måde at præsentere eller prioritere et søgeresultat på. Andre brugere ser en lidt anden udgave af samme ændring. Og i den anden ende af internetforbindelsen måler Google på din og de andre brugeres adfærd ved de to mulige ændringer. I sådan en A/B-test er mulighed A eller mulighed B bedst? afgør brugernes adfærd, om ændringerne er værdifulde. Fremgangsmåden med daglige test og bag dem bittesmå, opdelte delprojekter og små hold er helt central for Google og adskiller sig dramatisk fra normen i andre erhverv. Hvorfor følger Google en så ekstrem model? Svaret fra forsknings direktøren Peter Norvig lyder:»vi bryder os ikke om at tænke længere ud i fremtiden end to år, for vi tror ikke, vi er kloge nok.«og argumentet bag:»hvis vi tænker tre år ud i fremtiden, så kan vi ganske vist lægge en fin plan, men den vil ikke blive til virkelighed, for der vil ske forandringer, som er uden for vores indflydelse.«i stedet arbejder Google ud fra en løsere, mere overordnet plan med fokus på, hvad der skal ske i det kommende år, og i bevidsthed om, at der vil ske justeringer også med den. Hurtig, mobil organisation Vejen frem til hvert eksperiment og derefter til nye, smarte Google-funktioner er atypisk. Google forsøger uanset vækst at fastholde en organisation, der arbejder med og påskønner ideer konstant, uanset hvor ideerne kommer fra:»hver eneste medarbejder skal føle sig berettiget til at prøve noget nyt og må ikke skulle gå igennem en længere proces for at afprøve en idé. Du skal bare gå i gang. Vi ønsker at skabe en fornemmelse som den, der er i et nystartet firma,«siger Peter Norvig.»Vi forsøger at designe organisationen, så det er let at lave rapid progress,«forklarer han. Den fornemmelse er ikke let at skabe, for jo flere ansatte, des flere organisatoriske siloer og interne politiske slagsmål kan opstå. Projekter, der kræver grupper på 20 medarbejdere plus chef, giver den slags problemer, lobbyisme og politik, forklarer Peter Norvig. Derimod er tomandsgrupper hurtige, dynamiske og effektive. Googles myriader af små projekter og team betyder mindre risiko for at træde på andre projekters tæer. Viden deles i stor stil. Og så går alle projekter grundlæggende i retning af samme overordnede formål: De skal hjælpe brugerne.»salgsafdelingen tjener pengene. Vi andre sikrer glade brugere,«siger Peter Norvig. Mindre big bang En anden væsentlig forskel mellem Google og andre virksomheder er fraværet af big bang -deadlines.»i computerspil-industrien er konkurrencen benhård, og halvdelen af indtjeningen vælter ind i løbet af nogle få uger op til jul. Hvis du kommer to uger for sent til dén deadline, går du fallit,«forklarer Peter Norvig. Google forsøger helt modsat at arbejde evolutionært, at undgå den slags deadlines undtagen når virksomheden lancerer noget helt stort, som f.eks. Gmail. Bottom-up: Alle skal komme med ideer.»for det meste laver vi bare daglige opdateringer på vores servere, og hvis dit projekt ikke kommer med i dag, så er der en ny opdatering i morgen. Det er ikke en en gang per år -ting. Det er en en gang per dag -ting.og fordi vi ikke har få store deadlines, men mange små, så er det lettere at holde presset på den enkelte lavt.«en del af filosofien er også, at de team, som arbejder på forskning og langsigtede projekter, ikke skal sidde langt fra dem, der arbejder fra dag til dag. Men de langsigtede teams skal have friere tøjler og sidder med fokusområder, som ind til videre er for små til at drives af egentlige udviklerhold. Google-software opdelt Princippet om at opdele alt i små bidder og arbejde meget dynamisk gælder ikke kun team, men også teknikken og dermed selve designet af Googles interne programsystemer den software, som ligger bag Googles populære tjenester fra søgning til mail og automatisk oversættelse.»hvis du får en idé, skal du kunne beskrive den til en udvikler på fem minutter. Og udvikleren skal i løbet af en time kunne bygge noget, der viser, hvad din idé kunne bruges til,«siger Peter Norvig. For at praktisere det må alle tjenester og softwaremoduler være bygget så enkelt som muligt op: 25.OKT»Vi kan ikke have systemer, hvor man skal læse en manual på sider, før man kan lave noget.«med et traditionelt databaseprodukt Peter Norvig nævner Oracle skal man lære at installere softwaren, lære at optimere den, lære dens søgesprog osv. Derfor tager det år at uddanne sig til specialist. Google forsøger at gå den stik modsatte vej.»det er for indviklet. Det tager mere end en time. Vi vil ikke lave noget, der er så kompliceret.«i stedet bygger Google modulære systemer, hvor hver komponent kun kan en enkelt funktion. For eksempel kan et modul være et lagringssystem for data, som kun Peter Norvig, forskningsdirektør hos internetgiganten Google.? Alle retter ind efter samme overordnede mål: Hjælp brugerne. 25.MAR 28.APR 18.MAJ 22.MAJ 12.JUN 18.JUL 21.JUL 8.AUG 10.AUG 19.SEP 25.OKT 16.NOV Så få store deadlines og produktlanceringer som muligt, men flere små once a day, not once a year. kan én ting: lagre et antal bits og hente dem frem igen. Opgaven kunne være at gemme og genhente én milliard websider. Hver eneste af disse komponenter skal kunne skiftes ud individuelt ligesom Lego-klodser. Hvis der så senere opstår behov for at gemme og hente data, som er lidt anderledes for eksempel én milliard videoklip i stedet for en milliard websider, hvor hvert klip fylder langt mere end en webside så bygger man et andet værktøj, som er egnet til det, men som kommunikerer med resten af softwaren gennem de samme grænsesnit og med de samme muligheder. På den måde kan for eksempel de værktøjer, som slår op i data, være de samme. Og det betyder så igen, at man kan søge i videodata eller webdata med samme søgemuligheder, forklarer Peter Norvig. j Læs også Året Rundt i næste uge: Kunstig intelligens det afgørende drys rosiner på morgenmaden. Google-udviklere i tal udviklere/programmører arbejder direkte på Googles tjenester: søgemaskinen, Gmail, oversættelse osv. Forskningsafdelingen, som arbejder med fremtidsprojekter, har 300 ansatte.

7 Ingeniøren 1. sektion 9. december Debat Biopotentialet glemmes ENERGI Af Lene Lange Professor og forskningsdirektør, Aalborg Universitet Det er en fornøjelse at se den ambitiøse energiplan, som regeringen har fremlagt. Den går målrettet efter hurtigere at forlade brug af fossile brændstoffer. Planen har dog desværre et alvorligt problem: Bioområdet. Her skydes konkrete 2G-tiltag til hjørne begrundet med, at det er for dyrt, og at vi først skal lave en gennemtænkt plan for, hvordan biomassen udnyttes. Det er godt at tænke sig om, men det er meget uklogt at vente længere. Toget kører, og vi er ved at tabe denne mulighed på gulvet. Og det er ikke et hvilket som helst tog. Det er nok det enkeltområde, der har det største potentiale til at kunne sætte gang i en positiv kaskade af vækst, produktion og jobskabelse i Danmark. ½ pris på alle TDC Mobil Pro-pakker de første 3 mdr. Fx med en lynhurtig smartphone til alle os, der har utålmodige kontorfingre. Afgrøderester og bioaffald kan bruges til meget mere end bioenergi: Der kan udvindes mange forskellige højværdiprodukter: til forbedret sundhed; nye, lokalt producerede fødevareingredienser, så vi ikke behøver importere fra den anden ende af verden; forbedret dyrefoder, så vi kan skrue ned for den ikke-bæredygtige import af sojaprotein fra Sydamerika; plantecellevæggene i biomassen kan omdannes til sukre, der igen af mikroorganismer kan opbygges til ny og bæredygtig produktion af hele det spektrum af kemiske byggeklodser, vi nu får fra råolien tilsvarende kan mikroorganismer omdanne dele af biomassen til nye bionedbrydelige materialer, bioplastic, paneler i biler, elektronik osv. osv. Bio-beslutningen i regeringens energiplan skyldes nok, at bioområdet vurderes ud fra bioenergi alene; herved ses kun en lille del af potentialet og investeringen kan derfor forekomme for høj og derfor risikabel. Men herved afmonterer man, at Danmark udnytter sin verdensførende position inden for biologisk produktion til at erobre en flot position inden for det kæmpe biobaserede vækstområde, som overgangenvæk fra det fossilt baserede samfund udgør. For hvert af de områder, jeg nævner ovenfor, er der basis for nye værdikæder for landbruget; nye produktionsvirksomheder; nye bæredygtige og miljøvenlige løsninger; udvikling af nye områder for teknologi-eksport osv. Kort sagt jobskabelse til både folk med korte og lange uddannelser. Til både land og by. Og vigtigst derfor en platform for fortsat udvikling af det inkluderende velfærdssamfund. Løsning: Energiministeren tager sammen med fødevare-, erhvervs-, uddannelses-, og handelsministrene omgående en revurdering af potentialet inden for bioområdet og lægger en samlet plan for, hvordan der kan opnås en kickstart af bioraffinaderi-teknologien, så vi opnår et stærkt skridt ind i at vækste Danmark succesfyldt ind i den nye grønne, biobaserede økonomi. Hemmeligheden ligger i følgende: Vi kan udvikle bioraffinaderier, der kan erstatte, hvad vi i dag får fra olieraffinaderier plus producere højværdiprodukter, man ikke kan få fra olien. Da bioraffinaderier er en fælles teknologi, kræver det ikke satsning fra bunden alle mulige steder. Det drejer sig om en fælles teknologiplatform: bioraffinaderiteknologi, hvor bioaffald kan omdannes til hele viften af produkter, og hvor det kun er den sidste rest, der bruges til at fyre i kraftværker. Energi til el og varme repræsenterer den laveste værdi af hele biomasseværdipyramiden. Det vil da være sørgeligt, hvis Danmark med vores stolte traditioner og høje knowhow inden for biologisk produktion næsten udelukkende bruger biomassen til det mindst værdiskabende formål. Danmark har en global førerposition inden for biologisk produktion og også inden for den tilsvarende offentlige forskning. Vi skal rykke nu for at bruge denne position som en platform af viden til at erobre den næste generation af bæredygtige bioløsninger, markeder, virksomheder og teknologier. At skyde bio til hjørne nu i energiplanen har alvorlige konsekvenser for job- og værdiskabelse i Danmark, da det risikerer at forhindre Danmark i at rykke i forhold til den nye biobaserede økonomi. j >> Forkortet læs mere og deltag i debatten på ing.dk/ k#a6rd Det er en fejl, at regeringens energiplan skyder konkrete tiltag inden for andengenerations bioethanol til hjørne, mener Lene Lange. Her en detalje fra Inbicons anlæg i Kalundborg. Foto: Jon Norddahl Det vil da være sørgeligt, hvis Danmark næsten udelukkende bruger biomassen til det mindst værdiskabende formål. Ved køb af en TDC Mobil Pro-pakke, er prisen på HTC Desire S med TDC Rate/24 130,-pr. md. Har du et CVR nummer, kan du få et abon. i TDC Mobil Pro porteføljen. Oprettelsen lige nu 0 kr. (normalpris 75 kr.). TDC Rate/24: 130 kr./md. i 24 mdr. i alt kr. ÅOP 0 %. Kreditomkostninger 0 kr. Kontantpris kr. ekskl. moms. Forudsætter betaling via Automatisk Kortbetaling, ellers koster det 4,03 kr./regning via BS eller 39,20 kr./ regning via manuel betaling tdc.dk/cvr TDC Butik

8 8 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 teknologi SROsoftware Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: >> Find julegaven til ingeniøren, der har alt se galleriet på ing.dk/k#a7fm Ny epilepsialarm tilkalder hjælp Det danske firma IctalCare har udviklet en epilepsimåler, der kan give plejepersonale eller pårørende lynhurtig besked om et muligt epilepsianfald. Mediko Af Torben R. Simonsen Når en epilepsipatient får et epileptisk anfald, kan det ofte være ganske voldsomt og i nogle situationer også farligt. Men nu er der hjælp på vej, så epilepsipatienter først og fremmest kan få større mobilitet og endnu hurtigere hjælp. Det er det danske medikofirma Ictal- Care, der har gennemført de første kliniske undersøgelser med den kropsbårne epilepsialarm og resultaterne er ganske overbevisende.»vi har villet udvikle en meget pålidelig alarm, for det er afgørende, at man får en alarmfunktion, der har en nytteværdi, og skal den have det, så skal den være i absolut verdensklasse, når det gælder sensitivitet. Den skal kunne fange 100 ud af 100, og det gør vores alarm. Men udfordringen er også at forhindre for mange falske positive, og det tal er det også lykkedes os at holde nede,«siger administrerende direktør i Ictal- Care Kim Gommesen. Det er lykkedes IctalCare at frembringe en algoritme, der kan identificere et epileptisk anfald alene på de små elektriske impulser, der finder sted i kroppens muskler, når et anfald udløses. Hidtil har det kun været muligt at identificere et epileptisk anfald ved hjælp af elektroder på patientens hoved.»den algoritme, vi har udviklet gennem kliniske studier i samarbejde med Glostrup Hospital og Epilepsihospitalet i Dianalund, kan adskille dynamikken i normal aktivitet fra et epileptisk anfald,«siger Kim Gommesen. Algoritmerne er patentanmeldt og er hele kernen i IctalCares løsning. Hidtil er udviklingen sket i hospitalsregi, men ifølge direktøren er tiden nu kommet til at afprøve systemet uden for hospitalet hvilket også har været et afgørende mål med systemet: at bringe ikke mindst børnene væk fra sengen og ud på legepladsen. Det er derfor, apparatet er udstyret med GSM og GPS. Når patienten forlader hjemmet, kan han eller hun tage enheden med, og så vil den kalde op til et forudbestemt nummer, hvis der registreres et epileptisk anfald. Projektet er støttet med 10 millioner kroner fra Højteknologifonden, og Delta har deltaget i udviklingen af apparatet sammen med IctalCare. j LATEX-SYNTAKSEN Kasper Kai Nielsen rogram, ke verden andre rvidenskabefordele i forgrammer. i at forstå ngerer som ang med at it studie. vad der typisk n videregående pslagsværk ler. er sig til studeuddannelser, ker at stifte L A T E X BRUG SYNTAKSEN SYNTAKSEN Kasper Kai Nielsen LaTeX syntaksen Praktisk vejledning og overblik over LaTeX syntaksen på dansk. Et typisk epileptisk anfald med IctalCare-alarm 1. Patienten får monteret sensoren og alarmen, før han tager hjemmefra. 2. Han kan frit bevæge sig rundt, da både sender og alarm er koblet op på GSM-nettet og GPS. 3. Ved et epileptisk anfald registrerer sensoren de elektriske impulser fra kroppen og sender dem til alarmen. 4. Alarmenheden på patienten sender en SMS med oplysninger om position og tid til et forvalgt nummer, f.eks. en pårørende. Denne kan også få telefonkontakt til alarmen og tale med personer, der hjælper patienten bach Jensen. Tryk: InPrint Det Frie Forskningsråd indkalder ansøgninger for 2012 Fra marts 2012 er der mulighed for at søge og få del i ca. én milliard kroner, som Det Frie Forskningsråd uddeler til dansk forskerinitieret forskning i Der er to uddelinger i 2012, og opslaget gælder for begge. Der er følgende ansøgningsfrister i 2012: Blog Wifi dræber ikke sædceller biologi Af Klaus Seiersen Ph.d. i fysik og hospitalsfysiker på Aarhus Sygehus, blogger på ing.dk Hovedansøgningsfrist: marts 2012 Efterårsfrist: september 2012 Det er muligt at søge postdocstipendier, forskerkarriereprogrammet Sapere Aude, store/kollektive forskningsprojekter, forskningsprojekter, FSE-forskningsenheder og mere inden for alle videnskabelige områder. Læs opslaget på fi.dk/dff. Det Frie Forskningsråd består af fem faglige råd og en bestyrelse: Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation Det Frie Forskningsråd Natur og Univers Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion Bemærk: Det Frie Forskningsråds næste hovedansøgningsfrist ligger i november 2012 og gælder rådets midler for Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kontorchef Grete M. Kladakis: Det Frie Forskningsråd støtter den fri forskning det vil sige den forskning, der er baseret på forskernes egne ideer. Den fri forskning er første led i forskningens fødekæde og er grundlaget for fremtidens strategiske satsninger. Det Frie Forskningsråd uddeler midler til konkrete forskningsaktiviteter inden for alle videnskabelige områder, der styrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning. Du kan læse mere om Styrelsen for Forskning og Innovation på og om Uddannelsesministeriet på I sidste uge bragte bl.a. TV 2 en chokerende nyhed: Argentinske forskere havde angiveligt vist, at wifi-stråling fra laptops kan slå mænds sædceller ihjel, hvis man altså har sin computer liggende i skødet, mens man arbejder. Intet kunne være mere forkert. TV 2 refererede til en forskningsartikel, der i virkeligheden har vist lige netop det modsatte, nemlig at wifi ikke slår sædceller ihjel! Men hvad er det så, disse forskere har undersøgt? Forskerne ville ganske rigtigt undersøge, om wifi på nogen måde kan påvirke sædkvaliteten, når man sidder og arbejder med sin laptop i skødet. De placerede derfor sædprøver i petriskåle 3 cm under laptops, der aktivt downloadede et eller andet via wifi. Andre sædprøver var placeret i et helt andet rum langt væk fra computere. Efter 4 timer sammenlignende man sædkvaliteten. Konklusionerne var: 1) Der var ingen forskel i antallet af døde celler i de to grupper. 2) Prøverne under laptops havde lavere mobilitet. 3) Der var flere tilfælde af dna-fragmentationer i laptop-gruppen (dog med en usikkerhed, der hed (3,3 ± 6,0) pct. kontra (8,6 ± 6,6) pct.). Sædcellerne svømmede altså lidt dårligere, men mon ikke de fleste er enige i, at det er bedre at klare sig dårligt til svømmeprøven, end at ligge død på bunden af bassinet? Når det er sagt, synes jeg dog, at selve eksperimentet har en alvorlig fejl, der stiller hele resultatet i et tvivlsomt lys. Man ved fra tidligere studier, at varmen fra laptops kan give skader, og derfor forsøgte forskerne at fjerne denne variabel ved at luftkøle petriskålene under computerne, så de holdt en konstant temperatur svarende til prøverne uden computere. Det, jeg ikke forstår, er, at hvis man selektivt ønsker at undersøge effekten fra wifi-stråling, hvorfor placerer man så ikke bare en antenne over sædprøverne i stedet for at bruge en laptop, som kræver et besværligt kølesystem? Og vigtigst af alt, så bemærker man, at der ikke var anvendt en ægte kontrolgruppe hvorfor havde man ikke en selvstændig gruppe sædprøver under en varm, aktiv laptop, der ikke var udstyret med wifi? Den anvendte kontrolgruppe var jo ikke udsat for sammenlignelige betingelser! Steady-state- temperaturen er måske nok den samme i de to grupper, men prøverne udsættes for en stor ind-flux af varme, der skal fjernes igen via luftkøling. Der må være nogle varmegradienter i prøven, som kontrolgruppen ikke har, og som de heller ikke kan måle med den mikroprobe, der var placeret i prøven. Nyheden er gået verden rundt via Reuters, og på flere blogs spekulerer man på, om den observerede forskel ikke bare skyldes termiske forhold. Denne tvivl kunne forskerne have fjernet ved at lave en ordentlig kontrolgruppe. Det er sjusket forskning, og det er i øvrigt også sjusket journalistik. PS: Dette indlæg er skrevet på en laptop liggende i mit skød. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#a739

9 Ingeniøren 1. sektion 9. december Beskyttelseskappe. Klikkes nemt af og på sensorenheden. Trådløs sender: Indeholder elektronik, herunder en balanceret forstærker, der forstærker det analoge signal. Desuden en analog-digital konverter samt en mikroprocessor, der indeholder de algoritmer, der beregner signalet ved et epileptisk anfald. Elektrode/plaster: Måler EMG-signalet via tre kontaktpunkter af ledende silikonetråd dækket med sølvpartikler, 3 mm tykke. HVORDAN SER ET EPILEPTISK ANFALD UD? Et anfald kan deles op i to faser: 1. Den toniske fase, hvor anfaldet starter, kan vare fra få sekunder til flere minutter. Patienten mister bevidstheden, falder om og bliver helt stiv i kroppen. 2. Den kloniske fase, der karakteriseres af en kraftig rysten i kroppen. Forstærket signal, mv Omgivende støj fra dagligdags aktiviteter Generaliserende toniske/kloniske kramper Tonisk Klonisk Tid, sekunder Alarm Sensor Sensoren sættes på patientens krop, hvor det er mest behageligt, typisk på overarmen eller underbenet. Alarmen bæres f.eks. i bæltet eller en lomme. Kilde/foto: IctalCare Grafik: Martin Kirchgässner DTU Business + UC Berkeley = succesfuld innovationsleder IDA anbefaler DTU s Executive MBA. Medlemmer får 15% rabat. I samarbejde med: Næste hold starter 26. januar. Tilmeld dig nu på business.dtu.dk CONTINUING EDUCATION SINCE 1891

10 10 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 teknologi PACEMAKER TIL BLÆREN Neurodan har udviklet en stimulationselektrode, der stopper de sammentrækninger i blæren, der udløser tissetrang hos personer med inkontinens. 50 mm Elektrode Pulsgenerator Fjernbetjening Pulsgenerator: Enheden med et batteri, der genererer de elektriske impulser på få milliampere gange i sekundet. 50 mm 1. Stimulationselektroden kan hurtigt og simpelt indsættes under lokalbedøvelse. Elektroden får strøm fra en pulsgenerator, der implanteres i den nedre del af maveregionen. 2. Med en fjernbetjening på armen kan brugeren aktivere elektroden efter behov. Ledning på ca. 20 cm Blære Stimulationselektroden på en nerve tæt ved bækkenbunden, hvor de Xxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxx elektriske impulser påvirker blæren xxxxxxx til at xxxx stoppe xxxxxxxxxxx de ufrivillige xxx. Xxxxx sammentrækninger, xxxx xxxxxxxxxx der udløser xxxx xxxxxxx tissetrangen. xxxx xxxxxxxxxxx xxx. Xxxxx xxx. Elektroden er fremstillet i titanium med en porøs coating. Kappen er af silikone, og modhagerne sikrer elektrodens placering, inden den gror sammen med vævet i kroppen. Faktisk størrelse mm Elektrode Nerve Kilde: Neurodan Grafik: Martin Kirchgässner Blære-pacemaker skal hjælpe danskerne med at holde på vandet Implanterede elektroder kan hjælpe inkontinenspatienter med at holde på vandet, viser dansk forskning. Mediko Af Torben R. Simonsen Tabte kropsfunktioner kan genskabes gennem indoperering af elektroder, der stimulerer nerverne. Det har forskere fra Aalborg Universitet netop påvist gennem et samarbejde med medikoselskabet Neurodan omkring inkontinenspatienter.»det er dokumenteret, at elektrisk nervestimulation kan hjælpe patienter med at genvinde kontrollen over blæren og dermed øge livskvaliteten betydeligt. Resultaterne har været så lovende, at målet nu er at udvikle en slags blære-pacemaker til patienter, som ikke har tilstrækkelig gavn af fysioterapi eller medicinsk behandling,«siger Morten Fjorback, projektleder hos Neurodan, i en meddelelse om de foreløbige resultater. Elektroden indopereres under lokalbedøvelse og kan herefter aktiveres efter behov ved hjælp af en fjernbetjening. Resultaterne af projektet blev præsenteret på en større konference i Aalborg i denne uge. Forskning for 100 millioner Projektet er støttet af Højteknologifonden og tegner sig samlet for forskning for op mod 100 millioner kroner. Yderligere samarbejdspartnere tæller blandt andre Aalborg Sygehus, DTU og Teknologisk Institut.»Projektet har været med til at skabe banebrydende resultater, som vil give fornyet håb og bedre livskvalitet til en hel masse mennesker,«siger Finn Allan Larsen fra BioMed Community, der er et nordjysk samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet samt ca. 50 nordjyske medtech-virksomheder. Finn Allan Larsen forventer et betydeligt kommercielt potentiale, når først produktet er klar til lancering. Foreløbige forsøg viser, at elektroden og indsættelsesproceduren fungerer. Men det er endnu ikke dokumenteret, hvorledes systemet opleves af mennesker, når det skal benyttes i dagligdagen. Om fire år vil projektet have afprøvet elektrisk nervestimulation på patienter. Derefter kommer udviklingen af et kommercielt produkt. Omkring en halv million danskere plages dagligt af ufrivillig vandladning. j

11 Ingeniøren 1. sektion 9. december Debat Nobelprisen og DTU s kvasikrystaller Kort nyt KEMI Af Erik Reitzel Professor, rådgivende civilingeniør Den 10. december tildeles Daniel Shechtman nobelprisen i kemi for sin opdagelse af en helt ny type krystalmønstre, som har ændret vores opfattelse af faste materialers opbygning: Kvasikrystaller, der rummer femkanter og kan danne sammenhængende mønstre, der på en gang er systematiske og ikke-repetérbare. Opdagelsen mødte stærk modstand blandt etablerede kemikere, så først i 1984 lykkedes det for Shechtman at få den publiceret. Herefter blev han udsat for en voldsom kritik fra fagfæller. Diskussionerne af opdagelsen nåede mig i 1987, mens jeg arbejdede med en hyperkube og et krystallinsk glastag, som havde familieskab med kvasikrystaller. Det viste sig, at ved at anvende de ikke-repetérbare kvasikrystallinske mønstre kunne man skabe mere oplevelsesrige strategier til planlægning af nye byer og boliger end ved traditionelle planlægningsmønstre. Få år senere traf jeg den amerikanske kunstner og arkitekt Tony Robbin, som også var optaget af kvasi krystaller, og det lykkedes at få ham inviteret til Kunstakademiet, hvor jeg dengang var professor. Det blev indledningen til et spændende pionerarbejde, som rygtedes ud til DTU, og den daværende landsforening for kunst, videnskab og teknologi (Coast), der havde hjemme på DTU, blev interesseret i et projekt i stor størrelse til DTU s administrationshal. Selv om kvasikrystaller dengang stadig var kontroversielle i visse kemikerkredse, havde DTU s daværende rektor, Hans Peter Jensen, både mod og styrke til at lade den kvasikrystallinske konstruktion opføre. Efter indvielsen i 1994 kom der mange positive tilbagemeldinger fra ansatte, studerende og besøgende. Det var festligt at opleve kvasikrystallernes forskellige mønstre, og på gulvet blev kvasikrystallerne projiceret ned i farvede to-, treog femfoldige mønstre, der ændrede sig i løbet af dagen som en slags abstrakt solur. Skulpturen havde også en forsknings- og studiemæssig betydning i kraft af de nye rumlige muligheder, som den beskrev. Imidlertid trak mørke skyer op over kvasikrystalskulpturen, da Lars Pallesen blev rektor. Imidlertid trak mørke skyer op over kvasikrystalskulpturen, da Lars Pallesen blev rektor. Den 9. november 2003 beordrede Lars Pallesen destruktion af kvasikrystalskulpturen. Den blev effektivt ødelagt, smidt i containeren og kørt bort. Der havde ellers været gode alternative ophængningssteder både indenfor og udenfor på DTU. Da tildelingen af nobelprisen til Shechtman blev kendt i oktober i år, sendte Tony Robbin en glædesstrålende mail til mig og mindede samtidig om den skade, som DTU s image havde lidt i forskningskredse i USA. Vi er eventyrligt glade for at erfare, at nobelkomiteen fik øjnene op for kvasikrystallernes nyskabende karakter og tildelte Daniel Shechtman nobelprisen i kemi i Det åbner for, at nye årgange af studerende og forskere kan få øjnene op for de enorme muligheder, som nye forskningsresultater kan rumme også selv om de møder stærk modstand i starten. j Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#a7dr Fri bane for høj luftforurening miljø Danmark har fået nej til at vente med at leve op til kravene om renere luft i København og Aarhus, men i afslaget lægger EU udelukkende vægt på målinger fra to målestationer i København samt en målestation i Aarhus. Dermed ses bort fra de 40 overskridelser af kravene, som Aarhus Universitet regnede sig frem til, da de evaluerede de nuværende miljøzoner, som kun omfatter lastbiler. På basis af de tal vurderede Det Økologiske Råd, at der også skal gribes ind over for udslip fra personbiler og varevogne for at leve op til grænseværdierne på alle veje. j mbr Få indflydelse på standarder Er standarder en vigtig del af dit arbejde og vil du have indflydelse på dem? Du kan hente de nyeste forslag til internationale, europæiske og danske standarder på Driftsikre netværksløsninger som sikrer din energiproduktion NP 129 E Modular Industrial Patch Panel (MIPP) Modular og kompakt design til fi ber eller/og Cu Metalindkapsling High Port Density MACH1040 Full Gigabit 19 rack mount switch med 16 porte Fanless, PTP v. 2 med mere Substation-godkendt til IEC RSR30 Compact 9-port Gigabit/Fast Ethernet Switch (3xGE, 6xFE) Managed switch software Layer 2 Prof., Fanless Substation-godkendt til IEC 61850, og GL-godkendt Hirschmann industrielle netværkskomponenter, med dokumenteret track record, til energiproduktion fra f.eks. vindmøller, bølgeenergi og kraftværker. Produkterne er ekstremt robuste både over for EMC, temperatur og rystelser, og har meget høje MTBF-værdier, som sikrer en regelmæssig drift og din energiproduktion. Og vi er naturligvis altid klar til at hjælpe med at undersøge kravspecifi kation, designe og implementere dine industrielle netværk. BAT300-F Industrial Wireless LAN Access Point 1 x radio-modul 300 MB, 2,4 GHz eller 5 GHz båndet IP67 indkapslet til udvendig montage Mange antenne-muligheder til forskellige afstande RSP35 Compact Switch en nyhed Op til 11 porte (3xGE, 8xFE) PTP v. 2 (IEEE 1588) NERC compliant med mere Nyeste redundans-protokol: PRP-Parallel, 0 ms konvergenstid Hans Buch A/S Roskildevej Albertslund Telefon: Telefax: Bestil det seneste katalog fra Hirschmann. Scan koden med din mobil og eller kig her:

12 12 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 perspektiv Svensk satsning kunne have sikret sjællandske togpendlere siddepladser svensk tilbud tiet ihjel: SJ håbede på stor togaftale med Danmark Det svenske jernbaneselskab SJ tabte i konkurrencen med DSB på strækningen København-Odense. Men bag forsøget lå en meget større plan, som kunne have givet sjællandske pendlere ekstra siddepladser dagligt. jernbane Af Nicolai Østergaard Det gav anledning til store overskrifter, da dagbladet Børsen om morgenen 7. oktober 2010 afslørede, at det nationale svenske jernbaneselskab SJ ville kaste sig over indenrigstogtrafik i Danmark og dermed ud i en benhård konkurrence med DSB på DSB s hjemmebane. Svenskerne lagde forsigtigt ud med et enkelt X2000-tog, der kørte fra København til Odense om morgenen og retur igen om eftermiddagen. Mindre end 12 måneder senere var eventyret dog slut, og SJ nedlagde sin Danmark-offensiv. Det var aldrig lykkedes at få mere end en meget lille håndfuld pendlere til at vælge X2000-togene pengene må være fosset ud af SJ s lommer. Hvad der var SJ s egentlige motiv for at gå ind i Danmark, hvad den svenske transportgigant gjorde sig af overvejelser i de knap 12 måneder, X2000-togene var i drift, og hvad der forårsagede den endelige beslutning om at indstille trafikken, er aldrig kommet for en dag. Men på baggrund af interviews med centrale kilder tæt på forhandlingsprocessen og aktindsigt i korrespondancen mellem SJ-direktør Jan Forsberg og transportminister Hans Christian Schmidt er det muligt at konkludere, at SJ til det sidste håbede at lave en stor og vidtrækkende aftale med Transportministeriet og DSB. En aftale, som ville betyde, at SJ allerede fra december 2011 og frem til 2013 gradvist ville indsætte flere og flere togsæt i timedrift mellem København og Odense og på den måde smide knap ekstra siddepladser om dagen ind på den jernbanestrækning i Danmark, hvor manglen på siddepladser er allerstørst. Fra 2013 ville SJ således kunne køre 16 tog hver vej mellem København og Odense. Seks X2000 tog og ti X31- tog som i Danmark mest kendes som såkaldte Øresundstog. Planen passede som hånd i handske for ifølge Banedanmark er der plads på skinnerne til ét yderligere tog hver vej mellem Odense og Københavns Hovedbanegård pr. time. Men aftalen blev aldrig til noget. SJdirektør Jan Forsberg var i sommer til møde med daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V), hvor planen blev drøftet. Men Hans Christian Schmidt vendte ifølge Ingeniørens oplysninger aldrig tilbage til Forsberg med et svar på det svenske tilbud. Det fik i efteråret svenskerne til at aflyse deres danske satsning. Og de sjællandske pendlere som i dag oplever større pladsproblemer i DSBtogene end nogensinde betaler nu prisen. Hvis den danske transportminister havde lavet en aftale, ville SJ fra og med 10. december have etableret sig med ni daglige afgange hver vej mellem København og Odense. Baggrunden for, at Hans Christian Schmidt gav svenskerne den kolde skulder, vender vi tilbage til i slutningen af artiklen. Broafgift hindrer fri konkurrence Ifølge det brev, som SJ-direktøren sendte til Hans Christian Schmidt, stod det straks efter SJ s indtog i Danmark lysende klart for svenskerne, at man som udenlandsk jernbaneoperatør ikke kan skabe en kommerciel forretning på den danske jernbane i dét, der hedder fri trafik, altså uden at have kontrakt med og få betaling fra den danske stat. Ifølge SJ er de danske afgifter for at benytte skinnerne og ikke mindst afgiften for at køre over Storebæltsbroen og Øresundsbroen så høje, at de ganske enkelt ikke kan tjenes hjem på billetindtægterne. Samtidig fandt SJ hurtigt ud af, at det i praksis er helt umuligt for et nyt togselskab at skabe et selvstændigt billet-distributionssystem i direkte konkurrence med den altdominerende operatør, DSB. Hvis man som togpendler ville vælge SJ-toget fra København til Odense, kunne man ikke bruge en DSB-billet og man kunne ikke købe SJ-billetten på DSB s billetkontor. I stedet måtte man finde SJ s egen billetautomat på stationen og her købe sin specifikke SJ-billet. Kombinationen af disse to ting høje infrastrukturafgifter og en håbløs opgave med at vænne passagerne til en helt ny billetdistribution betød, at SJ aldrig fik luft under vingerne på deres Danmark-satsning. SJ s tilbud til Danmark SJ-folkene kunne imidlertid iagttage, at IC4-skandalen blev mere og mere fatal for DSB. Statsbanernes desperate mangel på togmateriel slog navnlig igennem i den sjællandske regionaltrafik, hvor hverken IC3-materiellet eller de lejede dobbeltdækkere til- byder det tilstrækkelige antal siddepladser i myldretiden. Imellem Roskilde og København om morgenen er hver eneste plads optaget, og mange må stå op. Derfor tilbød man den danske transportminister en massiv udvidelse af antallet af afgange mellem København og Odense. SJ råder over 12 X2000-togsæt, som er modificeret til at køre i Danmark. Samtidig har franske Veolia pga. DSBFirst-skandalen fra 10. december overtaget den svenske del af Øresundstrafikken, hvilket har frigjort et antal X31 Øresundstog, som svenskerne var parate til at indsætte i den danske indenrigstrafik. Men det havde en pris. Den danske stat skulle som eneejer af DSB åbne op for et billetsamarbejde, hvor togpassagererne skulle kunne bruge deres DSB-billet i SJ-toget, eller hvor man som minimum skulle kunne købe SJ-billetter i DSB-butikken, mod at DSB til gengæld kunne beholde en del af overskuddet. Samtidig skulle SJ og Transportministeriet indgå en aftale om at give SJ rabat for passage af Storebæltsbroen. Alternativt skulle der laves en ordning, hvor DSB hyrede SJ som en slags underleverandør, fordi materielmanglen betød, at DSB ikke selv kunne leve op til sine forpligtelser. Som det sidste krav skulle SJ have adgang til at få sine Øresundstog vedligeholdt på DSB s værksted. Ondt blod over Øresund Det står klart, at dialogen mellem SJ og Transportministeriet hurtigt døde ud. Der blev fra den danske side f.eks. aldrig lavet en juridisk undersøgelse af, hvilken model for samarbejde mellem den danske stat og SJ, som rent faktisk var realistisk, hvis de danske passagerer skulle få adgang til de overskydende svenske togsæt. Transportministeren gav aldrig SJ et mod-forslag. I løbet af efteråret blev der udskrevet folketingsvalg. Danmark fik en ny regering og en ny transportminister. Og i mellemtiden havde SJ opgivet togdriften internt i Danmark. SJ s kørsel med X2000- tog mellem København H og Odense blev ingen succes. Men det viser sig nu, at der bag SJ s satsning lå et ønske om at kaste langt større mængder materiel ind i trafikken på Sjælland hvis DSB ville være med. Foto: Stefan Nilsson x31 eller Øresundstoget er også på listen over materiel, som SJ ville kunne sætte ind på Sjælland. Foto: Postvagnen Men hvorfor gav Hans Christian Schmidt SJ-forslaget en kold skulder? Den selvsamme danske transportminister, som tidligere havde erklæret, at han ville arbejde for, at DSB skulle have en konkurrent i intercity- og lyntogstrafikken mellem København og Aalborg. Det er ikke lykkedes for Ingeniøren at grave et klart svar frem på dette spørgsmål og det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den forhenværende transportminister. Et godt bud er dog, at DSBFirstskandalen kom på tværs og skabte ondt blod mellem Danmark og Sverige. I april meldte SJ DSBFirst til de svenske konkurrencemyndigheder, og Jan Forsbergs aggressive stil mod det danske selskab skabte ifølge flere kilder vrede og irritation hos den danske transportminister og langt ind i Transportministeriet. En bitterhed, der ikke var glemt, da SJ-chefen et par måneder senere skulle forsøge at skabe forståelse for SJ s store plan for indenrigstrafik i Danmark. j

13 Ingeniøren 1. sektion 9. december Læs om ballonturen og konkurrencen på ida.dk/mgm Debat Byggeri en del af løsningen BYGGERI Af Lennie Clausen Projektleder i Realdania Mikkel Thomassen Partner i Smith Innovation Christian Niepoort Partner i Smith Innovation Byggebranchen udgør en betydelig del af samfundsøkonomien: Branchen står for pct. af BNP alt efter målemetode, den beskæftiger ca mennesker og forventes i 2011 at eksportere for i nærheden af 50 mia. kr. Heraf udgør byggematerialer ca. to tredjedele, mens rådgivning og udførende står for resten. Yderligere står den eksisterende bygningsmasse for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og spiller derfor en helt central rolle i forhold til ambitionerne om at sænke energiforbrug og CO 2 -udledning. I det lys synes byggeriet at fylde overraskende lidt i debatten om, hvordan vi skaber grøn, bæredygtig vækst. Opgaven er at få bragt de mange ideer og udviklingstiltag, der finder sted hos virksomheder og på byggesager, ordentligt i spil. Byggeriet mangler ikke kreativitet og entreprenørskab tværtimod. Problemet er snarere at få sat udviklingen i system. Tiden er løbet fra Ole Opfinder, der sidder i kælderen og revolutionerer verden. Udvikling i dag er et langt sejt træk på tværs af virksomhedsgrænser og i samspil med forskning og myndigheder. Og byggeriet må derfor aflære sig den unode, at udvikling er noget, vi gør et byggeprojekt ad gangen. Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk: Røntgenteknologi skal finde papir og insekter i fødevarer Et forskerhold vil udvikle en ny røntgenmetode, der praktisk og billigt kan afsløre plastic, papir og døde insekter i fødevarer. Metoden skal fremme kvaliteten af danske fødevarer et af Danmarks største eksportområder. ing.dk/k#a5hn Der er med andre ord brug for, at byggeriets udviklingskapacitet sættes i system og opskaleres. Der er brug for, at byggeriet bliver bedre til: j at arbejde tværgående og skalérbart med udviklingsprojekter, j at intensivere markeds- og forretningsanalyse med henblik på at identificere og videreudvikle danske styrkepositioner, j at øge forskningsindhold og horisont på udviklingsprojekter. Den gode nyhed er, at der er mange offentligt tilgængelige udviklingsmidler, som byggeriets parter kun benytter i meget begrænset omfang. For at sikre, at potentialet i byggeriet realiseres fuldt ud, er det vigtigt, at bevillingsgiverne øger deres kendskab til de særlige forhold i byggeriet. Eksempelvis at kommerciel succes ikke nødvendigvis forudsætter en patentérbar idé. Tilsvarende skal byggebranchen være bedre til at indskrive sine konkrete, og til tider indforståede, udviklingsprojekter i samfundets aktuelle dagsordner og dermed i de dagsordner, som har politisk og økonomisk medvind. På denne baggrund har Realdania med Smith som operatør iværksat initiativet Innovationsradar.dk, et website og en rådgivningsfunktion, der hjælper byggeriets aktører med at få overblik over og adgang til de mange offentligt tilgængelige udviklingsmidler. Det langsigtede mål er at bygge en nødvendig bro mellem de mange ideer og de mange udviklingsressourcer. Byggebranchen var hjørnestenen i opbygningen af velfærdssamfundet. For os at se er det oplagt, at den også udgør fundamentet for at sikre både dansk økonomi og global bæredygtighed. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#a6s3 Byggeriet må aflære sig den unode, at udvikling er noget, vi gør et byggeprojekt ad gangen. VIND EN TUR I LUFTBALLON Meld et nyt medlem* ind på ida.dk/mgm, så deltager du i konkurrencen *ikke studiemedlem Danmarks nok højeste vinderchance Fx 2 % ved 50 medlemmer Vælg selv startsted for ballonturen (gælder alle godkendte steder i DK) Bliv ballonvinder på ida.dk/mgm Skaf det nye IDA-medlem senest den 23. december 2011 og vind en tur i luftballon for jer begge

14 14 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 viden & erkendelse Vi selv er det største mysterium En international konference om selvet afholdt i København viser, hvor langt vi er fra at forstå os selv og hvor stort projektet er. bevidsthed Af Jan Skøt På en måde er selvet et af de mærkeligste emner at studere. Vi lever vores selv hvert sekund af vores liv. Vi befinder os midt i det, og derfor sætter vi som regel ikke spørgsmåstegn ved det. Samtidig har vi kun vores egen subjektive oplevelse af selvet og ikke nogen præcise eller strukturerede måske filosofiske overvejelser om, hvad selvet egentlig er. Netop derfor er det selvfølgelig også et af de mest interessante emner at studere. Selvet har egenskaber, lovmæssigheder og funktionsmåder, og der er en voksende forhåbning om, at dele af det kan studeres med naturvidenskabelige metoder og at det kan bidrage til forståelser af os selv. Det er først de seneste 30 år, at selvet igen er kommet på den videnskabelige og filosofiske dagsorden efter en lang periode præget af behaviorisme. Og kun de seneste 10 år har det været et centralt forskningsobjekt.»det skyldes, at man i mange år ikke mente, at det var muligt at studere bevidstheden det var for subjektivt, og man havde ikke videnskabelige data,«forklarer professor i filosofi Dan Zahavi fra Københavns Universitet. Han er leder af Center for Subjektivitetsforskning, der er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, og hans arbejde er blevet belønnet med adskillige priser, senest Carlsbergfondets store forskningspris på en million kroner dette efterår. Holdningen til studier af bevidstheden skiftede imidlertid med en udvikling i teknologien til at måle hjernen. Det gav mange forskere blod på tanden i forhold til at undersøge bevidsthedsfænomener igen, forklarer Zahavi, der dog mener, at der kom for meget fokus på at kæde bevidsthedsfænomener sammen med naturvidenskabelige fænomener i hjernen. Forskningsområdet er i eksplosiv vækst, men reelt er man kun lige startet. Selvom oplevelsen af selvet er akut og meget virkelig for os alle, så er selvet vanskeligt at definere. Man er enige om nogle centrale elementer: Subjektiviteten, det at vi altid oplever i vores eget selv, og at de oplevelser aldrig kan komme uden for det. Sense of agency følelsen af at være den, der handler. Meget ny forskning viser også, at det sociale er dybt integreret i vores biologiske system. Et særligt element er bevidsthed. Det er en integreret del af selvet. Det er også sit eget store selvstændige forskningsområde, og her er man også kun i gang med at definere, hvad bevidsthed er for noget. Det betyder, at der er intense diskussioner af, hvordan man skal definere selvet. På konferencen var der blandt andet en diskussion mellem narrativister og minimalister. Narrativisterne mener, at selvet bliver skabt som et forløb en fortælling af elementer i personens liv, som danner et sammenhængende hele. En idé som giver mening, hvis man overvejer, at stort set alt, hvad vi foretager os, er betinget af de ting, der er gået forud. Der er ikke en sætning, en bevægelse eller en tanke, der ikke fører tilbage til noget, der er sket før. Minimalisterne derimod mener, at der findes et selv på et meget mere simpelt niveau. Groft sagt er der tale om et selv, så snart en organisme sanser noget det vil sige, at så snart en organisme kan mærke noget uden for sig selv, så mærker den det i sit selv. Det betyder, at f.eks. babyer og dyr skulle have et selv. Det sociale selv Netop i diskussionen af, hvornår der kan optræde et selv, kom et af konferencens mest interessante øjeblikke. Det var italieneren Vittorio Gallese berømt for at være medopdager af spejlneuronerne der fortalte om en undersøgelse, der forsøgte at finde ud af, hvor tidligt vi er sociale. Netop hans opdagelse af spejlneuronerne er det måske vigtigste argument for, at det sociale er dybt integreret i vores biologi. Spejlneuronerne er en særlig type nerveceller, som aflæser andre personers handlinger og sender en slags spejlsignaler ud i hjernen, som om vi selv havde gjort disse handlinger. Nogle af forskerne på konferencen gik så vidt som at sige, at selvet bliver skabt i mødet med andre. Og at det sociale dermed er en central og helt integreret del af selvet. Det forsøg, Gallese omtalte, havde undersøgt, hvordan tvillinger berører hinanden, mens de ligger i livmoderen. Umiddelbart kunne man tro, at de kun laver tilfældige berøringer af hinanden. Men Gallese viste en video, hvor 14 uger gamle fostre berørte hinanden på ansigt og overkrop på en måde, der fuldstændig lignede den, som små børn bruger, når de rører hinanden altså en nærmest demonstrativt forsigtig berøring. En grundig analyse af mange timers video viste en markant forskel på børnenes bevægelsesmønster, når de rørte sig selv i modsætning til, når de rørte den anden. En kraftig indikation af, at vi er sociale som 14 uger gamle fostre og dermed har socialitet som en neurologisk basis. Det kan helbrede sygdomme Diskussionen af selvet kan til tider virke som en nytteløs akademisk diskussion. Men faktisk er der tegn på, at man ved at analysere selvet kan få indsigt i nogle af vores psykologiske problemer og på den måde angribe psykiske sygdomme på en ny måde. For eksempel mente psykologen Daniel Stern fra Genève, at traditionel psykoterapi var håbløs, fordi den bygger på, at terapeuten skal holde sig neutral. Han mente, at terapeutiske ændringer kun kan ske, hvis terapeuten engagerer sig i et personligt forhold til klienten. Alzheimers er en sygdom, som kan blive omfortolket, når den møder Udforskningen af selvet er et af de store forskningsprojekter i stil med udforskningen af genomet. Dan Zahavi, professor, Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet forskning i selvet. Professor Stan Klein fra University of California fortalte om en undersøgelse, hvor forskerne havde udspurgt en kvinde, der led af Alzheimers, om hendes billede af sig selv. Hendes selvbillede var af en venlig og social person. Da de spurgte personalet om deres opfattelse af hende, var det helt anderledes mere i retning af en arrig og anstrengende person. Men så spurgte forskerne de personer, der havde kendt hende tidligere. Det viste sig, at det billede, hun havde af sig selv, stemte fint med deres billede af hende. Der var flere skridt i analysen, men resultatet var, at Alzheimers måske ikke skal beskrives som en ødelæggelse af hukommelsen. I stedet kan det bed Ny forskning nedtoner tørvemosernes rolle som Kulstofdepoterne i økosystemet er mere stabile end hidtil antaget. Det tyder ny tysk forskning på. klima Af Jesper Gormsen Med en tredjedel af alt kulstof på landjorden bundet i tørvemoser er naturtypen blevet en fast bestanddel i dommedagsscenarierne over fremtidens klima. I dag menes vådområderne dog fortsat at optage mere kulstof fra atmosfæren, end de afgiver, og nogle feltstudier tyder på, at der i tørven sker en deaktivering af nedbrydningsprocesserne, som effektivt sikrer tørvemosernes enorme kulstofdepoter mod mineralisering. Et forskerteam ved Universität Bayreuth valgte at teste denne inaktiveringshypotese under laboratorieforhold. De blandede spagnum og kvartssand i koncentrationer på hhv. 5, 15 og 50 procent spagnum og anbragte blandingerne i lag i 140 cm høje PVC-rør. Lagene blev mættet med demineraliseret vand og anbragt mørkt ved 18 grader. Efter 370 og 550 dage, da forsøget blev afsluttet, analyserede man lagenes indhold af næringsstoffer, methan og opløst uorganisk kulstof. Resultaterne, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science & Technology, viser, at nedbrydningsprocesserne i tørven forløber langsommere, end man hidtil har troet.»stabiliseringsmekanismen virker ved, at der sker en ophobning af affaldsstoffer, og det giver et negativt feedback på den anaerobe nedbrydning. Det kræver dog, at transportprocesserne forbliver langsomme, og at vandspejlet ikke falder for meget,«forklarer Christian Blodau, professor i hydrologi ved Universität Bayreuth og en af forskerne bag forsøget. Selvstabiliserende Tidligere forskningsresultater har vist, at tørvens ringe hydrologiske ledningsevne opretholder en balance mellem fordampning og afstrømning. Når vandspejlet falder, trænger ilt kun i begrænset grad ned i tørven, og vandspejlssænkningen bremses af mindsket fordampning. Samtidig vil tørven over vandspejlet mineraliseres og kollapse under sin egen vægt, så tykkelsen af det biologisk aktive tørvelag over vandspejlet vil forblive den samme.»hvis de hydrologiske forhold ikke ændres for drastisk ved, at man f.eks. dræner i forbindelse med landbrug, så vil det stabilisere kulstofdepoterne mod tørrere forhold,«siger Christian Blodau. Den tyske professor mener, at disse stabiliseringseffekter har været afgørende for opbygningen af tørvemoserne, og at moserne også på langt sigt vil kunne optage kulstof. Mekanismerne vil også gælde for permafrostområder, hvor en afsmeltning

15 Ingeniøren 1. sektion 9. december Læs mere om Dan Zahavi og Center for >>Subjektivitetsforskning på ing.dk/k#a6u9 meta science > De fire billeder til højre stammer fra film af tvillinger i livmoderen taget ved hjælp af ultralyd. De to øverste viser bevægelser rettet mod fostret selv, mens de to nederste viser bevægelser rettet mod tvillingen. Bevægelsesanalyser udført på mange timers film af fem par tvillinger viser, at bevægelser rettet mod den anden tvilling varer længere end bevægelser rettet mod fostret selv. Bevægelser rettet mod den anden tvilling har også mange flere decelera tioner det ser ud som uforsigtighed, når man ser det på film. Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren Hit med Higgsen Det har ikke skortet på rygter om observationer af Higgspartiklen, som Large Hadron Collider ved Cern er sat i verden for at finde. Ingen af disse har dog endnu været andet end netop rygter. Vi ved endnu ikke, om Higgspartiklen, der skal fuldende fysikernes såkaldte Standardmodel, findes. De store partikeldetektorer ved LHC har dog i årets løb støt og roligt samlet så mange data sammen, at fysikerne allerede nu er sikre på, at Higgspartiklens masse kun kan ligge i et relativt snævert område. Populært sagt er der kun få skjulesteder tilbage. Det er dog også i disse områder, de fleste på forhånd havde forventet, der var størst chance for at finde partiklen. Men nu må der snart gerne komme en afklaring, mener alle iagttagere, og fortsætter LHC med at opsamle data i det nye år i samme tempo som i år, så har vi med garanti et svar inden udgangen af Det er vi nogle stykker, der ser frem til. For når man ikke kan vide, kan man jo altid vædde. < Anoreksi kan være en fejl i selvets opfattelse af kroppen, så den anoreksiramte simpelthen ikke kan se sig selv rigtigt, men altid justerer sit selvbillede i retning af en federe person, som dette billede viser. re beskrives som en manglende evne til at opdatere personens billede af sig selv. Det er en forståelse, der giver nye veje til behandling, og som måske også kan gøre det lettere for de pårørende at forholde sig til sygdommen. Der er mange andre sygdomme, som måske vil blive forstået bedre, hvis de bliver analyseret som en skade på individets evne til at danne et selv. For eksempel har undersøgelser vist, at skizofrene mangler en helt fundamental neurologisk reaktion, der har at gøre med erkendelsen af deres egen krop. Forskerne fandt kun på at undersøge det via overvejelser om selvet. Endnu ved ingen helt, hvordan det skal tolkes, men alle er enige om, at det er en klimabombe Hvis de hydrologiske forhold ikke ændres for drastisk ved, at man for eksempel dræner i forbindelse med landbrug, så vil det stabilisere kulstofdepoterne mod tørrere forhold Christian Blodau, professor i hydrologi, Bayreuth Universitet påfaldende interessant iagttagelse. Mange andre sygdomme synes at være relateret til dannelsen af selvet på en eller anden måde. Nogle af dem er indlysende for eksempel anoreksi, der også har et socialt element. Andre er eksotiske sygdomme Dan Zahavi selv er dybt fascineret af sygdommen Anarchic Hand Syndrome. Den kaldes også Dr. Strangelove Syndrome. Det er sygdommen, hvor en persons ene hånd handler om man så må sige på egen hånd. Det fascinerende er, at hånden tilsyneladende har sine egne intentioner betyder det så også, at der er et andet selv til stede? Konferencen gav samlet set et billede af et enormt og diffust forskningsområde, der strækker sig fra Kierkegaards overvejelser til præcise ultralydsanalyser af 14 uger gamle fostres bevægelser i livmoderen. Klare svar var der ikke mange af på konferencen derimod en klar fornemmelse af et gigantisk og spændende forskningsprojekt:»udforskningen af selvet er et af de store forskningsprojekter i stil med udforskningen af genomet. Men i modsætning til det, tror jeg ikke, at vi på samme måde kan komme til endelige konklusioner,«mener Dan Zahavi. Derimod tror han på, at der kan komme nye indsigter og resultater, der vil være brugbare også på områder uden for de psykiske sygdomme. j vil skabe de samme hydrologiske forhold som i forsøget. Det vil dog langt fra være tilfældet alle steder. De meget stabile hydrologiske forhold i forsøget lader sig ifølge Christian Blodau bedst sammenligne med forholdene i højmoser, dvs. moser, der ligger over grundvandsspejlet og udelukkende optager vand og næringsstoffer fra atmosfæren. Men når særligt isholdige permafrostområder smelter, synker landskabet sammen.»i disse våde systemer vil de stabiliseringsmekanismer, vi har beskrevet, også være gældende. Der vil fortsat ske stabilisering af kulstof under jorden, men disse vandhuller producerer også langt mere methan på grund af de våde forhold, og fordi de som regel har et tykkere græsdække, som kan føre methan op til atmosfæren. Og det er svært at sige, hvilke effekter, der vil være fremherskende inden for hvilken tidshorisont,«forklarer Christian Blodau. Han efterlyser derfor mere forskning i vegetationens betydning for methanfrigivelse samt i, i hvilket omfang øget vandtransport gennem tørv speeder mineraliseringen af organisk kulstof op. j Vi ved endnu ikke, om Higgspartiklen, der skal fuldende fysikernes såkaldte Standardmodel, findes. Allerede I 2005 indgik to fremtrædende amerikanske fysikere et væddemål om Higgspartiklen ved en konference i Uppsala. Teoretikeren Frank Wilczek, nobelprismodtager fra 2004, var så sikker på, at LHC, der på dette tidspunkt stadig var under konstruktion, senere ville påvise eksistensen af en Higgspartikel med en masse under 150 GeV (partikelfysikerne kan godt lide at regne masse i energienheder), at han ville give 100 nobelchokolademønter, hvis dette ikke var sandt, mod til gengæld kun at modtage 10 nobelchokolademønter, hvis det var sandt. Hans professor-kollega fra Massachusetts Institute of Technology i USA, eksperimentalfysikeren Janet Conrad, tog imod udfordringen, og de valgte redaktøren af fysikernes favorittidsskrift Physical Review Letters, Roberto Garisto, som opmand. I New York Times har Roberto Garisto for nylig forklaret, at han ser frem til snart at få en afgørelse i chokolade-partikel-sagen. Det gør jeg også, for jeg har også indgået et væddemål. Da de første partikelkollisioner fandt sted i LHC 23. november 2009, skrev jeg om eftermiddagen en artikel på ing.dk, med oplysningen om, at det gik over al forventning med indkøringen af LHC og jeg citerede en talsmand for CMS-detektoren ved Cern: hvis Naturen er os venligt stemt, kan vi måske se partikler af mørkt stof og få resultater, der peger på ekstra dimensioner, allerede til næste år. Der gik kun halvanden time, før en ivrig debattør skrev følgende kommentar: Jens Ramskov, hvor mange single malt på, at de ikke finder en skid?. Jeg følte mig tvunget til at replicere: Jeg vædder gerne en single malt på, at de finder et eller andet i form af en Higgs, en dark matter-partikel eller noget andet i den stil inden klokken slår tolv nytårsaften Så havde jeg ligesom dækket mig ind, mente jeg. På tirsdag bliver vi måske lidt klogere, for da fremlægger forskerne bag de to store LHC-detektorer, Atlas og CMS, deres nyeste analyser i det store auditorium på Cern. Rygterne lyder, at deres målinger tyder på en Higgspartikel med en masse omkring 125 GeV. Det er gode tegn for både Frank Wilczek og mig selv. Jeg vil dog ikke glæde mig for tidligt, for Cerns generaldirektør, Rolf Heuer, har på forhånd meddelt, at der ikke vil blive fremlagt definitive resultater, der understøtter eksistensen eller ikke eksistensen af Higgspartiklen. j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 Kultur Sæt julen på ét bræt Ingeniøren har prøvespillet tre af julens brætspil med lidt for enhver smag: fra antikke eventyr over strategi til ren logik. Få indflydelse på standarder Er standarder en vigtig del af dit arbejde og vil du have indflydelse på dem? Du kan hente de nyeste forslag til internationale, europæiske og danske standarder på Genopfør oldtidens syv vidundere i konkurrence med dine modspillere. Spilanmeldelse Af Klaus Ulrik Mortensen 2-7 spillere. Fra 10 år Set til 399 kr. på nettet Repos Production Julen har det ofte med at stille store krav til gavegiverens hittepåsomhed, når den aldrende del af omgangskredsen for syvende år i træk ønsker sig undertrøjer og deodoranter. Hører man til dem, der ynder at overraske med uventede pakker under træet, Tricoda: Årets spil for logik-nørder Tricoda er en mere end 50 år gammel kending i en ny æske. Men det gør ikke spor, for er man ægte logik- og talnørd, er det tydeligt, hvorfor det stadig holder. 7 Wonders: En noget drøj affære kan det derfor være en idé at orientere sig i periferien af underholdningsbranchen. Her holder tidsfordrivende tiltag som brætspillet til. Brætspillet har den fordel, at det i modsætning til de computeranimerede spilvarianter formår at samle familien omkring en fysisk spilleplade, som der både kan spildes gløgg og mandarinsnadder på, uden at det er den store ulykke. En garant for genuin gammeldags familiehygge, skulle man derfor mene, men det kommer naturligvis helt og holdent an på, om det givne spil faktisk er sjovt og udfordrende. Til brug for denne anmeldelse har et udpluk af Ingeniørens redaktion prøvespillet strategispillet 7 Wonders. Grundstenen i 7 Wonders er opførelsen af et af oldtidens syv vidundere: Zeusstatuen i Olympia Artemistemplet i Efesos Mausoleet i Halikarnassos Kolossen på Rhodos Fyrtårnet på Faros ved Alexandria Den store pyramide i Giza Babylons hængende haver Det foregår ved, at hver af de op til syv spillere får udleveret en lille spilleplade, som sammen med de tilhørende kort skal simulere den stridsomme proces, fra opførelsen af vidunderet påbegyndes, til resultatet står færdigt. Der skal høstes ressourcer, bekæmpes naboer, tjenes penge og hentes hæder, før man kan kalde sig sejrherre. Nærmere bestemt afvikles det sådan, at hver spiller efter tur udspiller et af de fra spillets begyndelse syv udleverede kort, som giver ham mulig- Brætspillet har den fordel, at det formår at samle familien omkring en fysisk spilleplade, som der både kan spildes gløgg og mandarinsnadder på, uden at det er den store ulykke. Spilanmeldelse Af Mie Stage 2-4 spillere. Fra 10 år Set til 249 kr. på nettet King International Tricoda er et spil, der vil tænde julelys i øjnene på fans af Mastermind eller Sudoku. Med samme enkelhed sparker spillet til venstre hjernehalvdel og krydrer kodeknækningen med farver og nemme spørgsmål, så det er en fornøjelse. Hvis man er til den slags. Spillet indeholder forholdsvis få dele: 28 plasticbrikker med farvede tal, 23 kort med spørgsmål, 4 stativer til brikker, 4 kort med farvekoder og en blok til at tage noter på. Meningen er, at de 2-4 spillere hver får et stativ, som man selv eller naboen sætter tre plasticbrikker i. Fidusen er, at de farvede tal på brikkerne skal være synlige for de øvrige spillere, men ikke for én selv, og så gælder det om at gætte sine egne brikker først. Ligesom med mange andre logikspil handler det om at hive fat i udelukkelsesmetoden. Og det er her, man får brug for sin blok med påtrykte pyramider til at tage noter på (samt et farvekort, der viser, hvilke farver tallene på pyramidekortet burde have, hvis ikke de var trykt i sort/hvid). Her kan man så begynde med at krydse de andre spilleres tal af, som jo udelukker, at de er i ens eget stativ. Har naboen f.eks. en grøn 1 er, en gul 2 er og en blå 7 er, ser man på disse tals placering på farvekortet og krydser felterne af på sin blok. Første spiller trækker et spørgsmål, hvor der f.eks. kunne stå ser du flest gule 2 ere eller flest gule 7 ere?. Den, der har trukket spørgsmålet, svarer selv ved at se på de andres stativer. Er svaret der er flest gule 2 ere, kan man i givet fald bruge spørgsmålet til noget, hvis man selv ser flest gule 6 ere ergo må man så selv sidde med mindst to gule 2 ere, og dem kan man så sætte en ring om på sit notekort. Forkert svar betyder forfra Når som helst kan man byde ind med sin løsning. Og man behøver kun at nævne tallene på sit stativ og ikke farverne (selv om dette sagtens kan lade sig gøre med nok stillede spørgsmål om bordet). Rammer man forkert, skal man dog starte forfra med nye tal. Ifølge spillereglerne spiller man bedst ud af tre, og er man færre end fire personer, fylder man alligevel alle fire stativer med brikker for at kunne svare på spørgsmålene flere/færre end, uden at det bliver for nemt. Ifølge flere sites på nettet, hvor man kan købe spillet, er det i denne jubilæumsudgave muligt at spille fem personer, ligesom der er tilført symboler, så de farveblinde kan være med. Dette var dog ikke tilfældet for den æske, der ankom til Ingeniøren. Faktisk er Tricoda øjensynligt en genopstandelse af det nu 26 år gamle spil Code777, der så nogenlunde ud på samme måde og igen er inspireret af et spil fra 1963, der hedder What s That on My Head, hvor man blot har sine tre talkort siddende i panden ved hjælp af et bånd om hovedet. På trods af manglen på festligt pandebånd til tallene var denne anmelder meget begejstret for spillet især for enkelheden i de ganske få remedier og den koncentrerede fokus på logikken. En modspiller var også logik-fan og glæder sig allerede til næste gang, vi skal spille, mens resten af selskabet syntes, det var en sand festdræber, og gik kold på at skulle holde styr på spørgsmål, regler og farver. j

17 Ingeniøren 1. sektion 9. december Monte Cristo: Et godt bud på kompetitiv familiehygge hed for eksempelvis at udvinde ler til bygning af Babylons hængende haver, men også at opruste på forsvarsfronten. Tur efter tur går slaget altså sin gang i de tre runder, spillet varer. Efter hver runde skal man slås med sine naboer, hvilket sker helt automatisk ved skelen til de opbyggede forsvarsværker. Alt i alt en proces, der ifølge manualen blot bør tage en halv time, men som i vores fem-mands test først lod sig afslutte efter små tre timer. 7 Wonders er en noget drøj affære at komme i gang med til trods for, at testspillernes gennemsnitsalder på 35 år var noget højere end den anbefalede fra 10 år. Faktisk var det først ved spillets afslutning, at det begyndte at blive en smule interessant, og anden og tredje gennemspilning kan derfor ikke udelukkes at skabe mere morskab end den første. Det ændrer dog ikke på, at 7 Wonders var en noget flad oplevelse at spille. Og så er spørgsmålet, om ikke morbror Mogens bliver gladere for en redesignet udgave af den orange fra Hugo Boss. j En stejl indlæringskurve men fint til den, der vægter strategi frem for rent held. SpilAnmeldelse Af Daniel Bergsagel 2-4 spillere. Fra 8 år Set til 349 kr. på nettet Filosofia Monte Cristo er ikke et spil, man spiller med ungerne, mens man passer stegen og skriver julekort til familiens tanter og onkler. Brætspillet fra de franske spildesignere Arnbaud Urbon og Charles Chevallier kræver fokus og strategisk planlægning flere træk frem. Men er man til det, er Monte Cristo et godt bud på kompetitiv familiehygge bedst spillet i en flok på tre-fire personer og gerne med skarpsindige børn fra syv -otteårsalderen. Spillet blev testet en søndag eftermiddag i familiens skød.»det er et superfedt spil, hvis man tænker sig lidt om,«siger drengen på otte, som vandt spillet.»lidt kompliceret at komme i gang med, men ret sjovt og med nogle superfede kugler,«siger den lidt ældre på 12.»Helt vildt besværligt at komme i gang med. Der var simpelthen så mange regler. Jeg spillede kun for jeres skyld det er helt sikkert,«siger mor på 40, der ikke høstede mange gevinster og brugte det meste af spilletiden klistret til regelhæftet. Og rigtigt er det, at spillet i begyndelsen udsætter nybegyndere for en ganske stejl indlæringskurve, hvor man skal gøre sig bekendt med forholdsvis mange handlinger i hver spille runde. Alle handlinger, hvis valg først senere afslører sig som gode eller dårlige for dine vinder - chancer. Spillets baggrundshistorie er inspireret af Alexandre Dumas legendariske roman Greven af Monte Cristo. I romanen finder greven Edmond Dantès efter 14 års fangeskab på øen If en skat på naboøen Monte Cristo. Spillet tager så udgangspunkt i, at en gruppe lykkejægere mange år efter mener, at Dantès har gemt en del af sin enorme skat på If. Netop din lykkejæger skal nu finde flest skatte i de forskellige kælderrum på fangeøen, hvilket spilleren forsøger ved at trække kort og placere lykkejægere strategisk i de forskellige rum. Lækre, tunge, farvede kugler skal placeres i en turvælger, som man skiftes til at rykke ved, så man på skift kan bestemme, hvem der rykker først i hver runde (det er ikke altid en fordel at være den, der skal gå først). Endelig skifter værdien af de forskellige ædelsten undervejs i spillet og således værdien af din samlede skattefangst. Spillet er beregnet til at tage en time. Beregn lidt mere de første gange. Det er klart et godt bud på et spil for spillefugle, der vægter strategi frem for rent held. j 120 mio. kr. til grønne løsninger I Fornyelsesfondens nye ansøgningsrunde kan virksomheder både søge støtte til udvikling og til markedsmodning af grønne løsninger. I 2012 bliver der to grønne ansøgningsrunder, hvor Fornyelsesfonden har mulighed for at støtte virksomheder med i alt 120 mio. kr. Ansøgningsrunderne finder sted i januar og maj Fornyelsesfonden ønsker ansøgninger, der vil udvikle og markedsmodne kommercielle produkter og serviceydelser, som reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet. Som en del af markedsmodningen kan virksomheder som noget nyt søge tilskud til produktion af den første serie af et nyt produkt eller serviceydelse. Der er ansøgningsfrist første gang d. 17. januar 2012 kl Læs mere om ansøgningsrunden og tilmeld dig informationsmøde på Årlig besparelse i Terminal 3: kwh + 76 tons CO2 Vi ved godt, at tallene lyder ret fantastiske, men de er gode nok. Københavns Lufthavne har netop udskiftet hele loftbelysningen i den berømte Terminal 3, og de kan nu se frem til enorme besparelser. - Grunden til, at vi besluttede at skifte rytterlyset i T3 var med baggrund i et stort energiforbrug, samt at vedligeholdelsesomkostningerne til anlægget var blevet for store, udtaler Jesper Siegmann fra CPH. I selve terminalen sad der før 46 stk. 400 watts armaturer, men med den seneste LED-teknologi fra LEDlight Danmark er der nu kun behov for lamper på 72 watt for at levere samme mængde lys. I området omkring Metroen er der opsat 14 stk. LEDarmaturer på 48 watt før var de på 140 watt. I alt spares der omkring kwh i terminalen ved at skifte til moderne og driftsikker LED-belysning. En anden og vigtig besparelse er det sænkede CO2- forbrug. Det er nedsat med hele 76 tons om året. Vil du også spare på strøm og CO2? Læs meget mere om os på (+45) (+45)

18 Se din økonomi på en ny måde Med den nye Danske Bank app til ipad bestemmer du selv, hvordan du vil se din økonomi. Du trækker ganske enkelt modulerne ind på forsiden, så får du det overblik du ønsker. Applikationen er gratis. Hent den i App Store. Applikationen er gratis, men prisen på datatrafik afhænger af teleoperatør og abonnement. Dele af applikationen kræver, at du er tilmeldt Danske Netbank og Danske Mobilbank.

19 Ingeniøren 1. sektion 9. december tema: transport fly og lufthavne Berlins nye lufthavn, der åbner til juni næste år, bliver Europas mest moderne. Rejsende vil lægge mærke til et bagagesystem, der bringer kufferterne ud til flyet på tre-fire minutter, samt de korte afstande fra togperron til check-in og gate. Men de største tekniske landvindinger er usynlige: intelligente overvågningssystemer, biometrisk sikkerhedskontrol og et højeffektivt klimaanlæg med geotermi. Foto/grafik: BER Berlin får Europas bedste lufthavn Berlins nye internationale lufthavn BER kommer til at bugne af innovative løsninger inden for passager- og trafikmanagement, sikkerheds- og energistyring. Tyskerne vil brillere med et topmål af effektivitet. Lufthavne Af Michael Reiter Tysk og effektivitet er ord, der går hånd i hånd, så snart man krydser grænsen mod syd. Men ikke når ankomsten finder sted i den gamle DDR-lufthavn Berlin Schönefeld. Den kan slet ikke magte de voksende mængder af passagerer, der bruger den som indfaldsport til den populære hovedstad eller som udgangspunkt for billige flyrejser. Men fra næste sommer er det slut med check-in-kaos, lange ventetider, antikverede informationssystemer og mangelfulde forbindelser til og fra indre by. I juni 2012 åbner den nye Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt (BER), som operatørerne på forhånd har kåret til Europas mest moderne lufthavn. Konceptet udstråler tysk effektivitet i højeste potens.»at vi er Europas mest moderne lufthavn betyder, at vi har samlet alle de nyeste innovationer på markedet under ét tag,«forklarer Leif Erichsen, talsmand for BER.»Implementeringen har fundet sted ud fra et ønske om at være så passagervenlig, omkostningseffektiv og bæredygtig som muligt,«siger han. Kort afstand fra tog til check-in Det skal være stressfrit at komme på flyet, når ferie- eller forretningsrejsen venter, og det skal gå hurtigt at komme hjem til Bundesliga på tv. Derfor holder tog til og fra Berlin kun 50 meter fra check-in-skranken. Herfra ekspederes bagagen med et system, der sorterer op til kufferter i timen. De rejsende har aldrig langt til gaten, for lufthavnen er placeret midt mellem de to start- og landingsbaner. Og ankommende passagerer ledes ud af lufthavnen og ind til byen med et intelligent trafiksystem, der viser den hurtigste vej lige her og nu.»vi forventer, at BER i begyndelsen vil blive frekventeret af godt 27 millioner passagerer årligt. I og med at lufthavnen udvikler sig til et internationalt trafikknudepunkt, kan vi trinvist udvide terminalen med nye moduler, så den til slut kan klare 45 millioner passagerer årligt,«forklarer Leif Erichsen. Rejsendes og medarbejderes færden i lufthavnen er ifølge talsmanden indlejret i et optimeret sikkerhedskoncept med nye biometriske systemer, intelligent overvågning og en hermetisk adskillelse af offentlige og afspærrede områder. Klimavenlig energistyring BER vil desuden være Tysklands grønneste lufthavn. Den m 2 store hovedterminal bliver angiveligt 27 procent mere energieffektiv, end tyske normer forlanger det, bl.a. ved hjælp af et innovativt klimaanlæg, et geotermiske anlæg i terminalens søjler og et enormt kuldelager. Således står lufthavnen også til at spare ton CO 2 pr. år i forhold til tilsvarende, konventionelle byggerier.»vi bliver Tysklands mest CO 2 -venlige lufthavn,«lover Leif Erichsen. j LÆS SIDE 20

20 20 Ingeniøren 1. sektion 9. december 2011 TEMA / transport / fly og lufthavne Flykonstruktører skal se ind i fremtiden De politiske og økonomiske krav, der stilles til fly, mens de er på tegnebordet, er ofte forsvundet i historiebogen, når flyene bliver klar til salg mange år efter. flydesign Af Kent Krøyer Fremtidens passagerfly gik på vingerne i Det var overlydsflyet Concorde, som med to gange lydens hastighed skulle revolutionere luftfarten med lynhurtig rutetrafik mellem kontinenterne. Imidlertid skød Concorden forbi sit mål. Den var ganske vist et ingeniørmæssigt pragtstykke, grænsen til det teknisk mulige blev flyttet, men den støjede så vildt og brugte så meget brændstof, at det var uacceptabelt selv dengang længe før energikriser, miljøproblemer og kendskabet til den globale opvarmning, som truer verden nu. Pointen er, at krystalkuglen er et af flydesignerens vigtigste værktøjer. Ifølge en af flyhistoriens eksperter, den nu afdøde aerodynamiker og flyteoretiker professor Richard Shevell fra Stanford University, har historien vist, at selv fantastiske fly taber i konkurrence, hvis timingen er forkert. Flymarkedet er svært at begå sig i. Det tager mange år at udvikle et nyt fly, og imens skifter konjunkturer og politiske tendenser. Nutidens krystalkugler siger, at fremtidens passagerfly skal forurene væsentligt mindre. Udenrigsministeriet skriver for eksempel på nettet, at en flypassager i dag udleder 1,9 ton CO 2 på en tur til Thailand, og om få år vil det være uacceptabelt. Flyselskaberne ved det, og SAS strategi byder, at selskabets udledning af drivhusgasser skal væk inden Det kræver nye fly, som imidlertid også skal være billige i drift.»jeg er overbevist om, at billetpriserne ikke kan fortsætte med at falde. Før eller siden kommer der afgifter på brændstoffet, som det er tilfældet for biler og tog. CO 2 -forurening i stor højde har dobbelt så stor effekt på klimaet som en tilsvarende forurening ved jorden,«siger lektor Claus Lassen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, som forsker i flytrafik og de samfundsmekanismer, der skaber og ændrer den. Billige fly i høj kurs Flyindustrien prøver naturligvis at ramme den kurs, som tendenserne peger på. Globaliseringen vil betyde mere flytrafik, og det har ført til fly som Airbus 380, verdens største, med plads til 555 passagerer. Men andre tendenser kræver, at driftsomkostningerne skal ned. Det giver nu efterspørgsel på fly som Airbus 350 XWB og Boeing 787 Dreamliner, altså mellemstore passagerfly konstrueret med lette kompositmaterialer. Begge fly har lavere vægt pr. passager og mindre brændstofforbrug pr. passager-kilometer. Nye flymotorer udformes, så de støjer mindre. Det sker bl.a. ved at ændre på motoråbninger, og mere kan opnås ved at anbringe en motor sådan, at reststøjen reflekteres opad. En del støj kan også fjernes ved at undgå flerdelte flaps. Nogle flymotorers energieffektivitet er blevet øget med det såkaldte gearede turbofan-princip, som i øvrigt også støjer mindre. Princippet går ud på at sænke omdrejningstallet på kompressor/blæser med et planetgear. Fidusen er, at lufthastigheden kan optimeres bedre gennem motoren. Traditionelle jetmotorer har kompressor og turbine på en fælles aksel. Flyvekomforten skal op Men det er stadig passagererne, der vælger ruter og dermed flytyper med deres pengepung. Og det handler ikke kun om at spare penge og tid.»lufthavnene i Thisted og Stauning måtte lukke, fordi de små fly, der fløj derfra, ikke var så komfortable. Passagererne ville hellere køre et stykke vej for at flyve med et større fly. Ruten Thisted-København var berygtet for, at man fik ondt i hovedet, fordi der ikke var trykkabine,«fortæller Claus Lassen. Undersøgelser viser, at folk generelt opfatter flyveture som hæslige oplevelser. Claus Lassen, lektor, Aalborg Universitet Han forskning viser tydeligt, at komfort er en afgørende konkurrenceparameter, navnlig for business-segmentet, der rejser meget, og som kigger mindre på prisen end turisterne.»undersøgelser viser, at folk generelt opfatter flyveture som hæslige oplevelser. Ikke alene skal de vandre langt i lufthavnene, på de lange ture skal de også sidde i mange timer på begrænset plads. Da Airbus viste sin nye model 380 frem, var det med indkøbsarkade og fitness-centre. Men hvis man spørger folk, vil de hellere have mulighed for at ligge ned, så de kan være udhvilede, når de kommer frem. Det er også bekræftet af en undersøgelse, som The Economist har udført,«siger Aalborg-forskeren. Spørgsmålet er altså, om producenterne skal lægge mest vægt på myndighedernes, luftfartsselskabernes eller passagerernes værdier, når de fremtidige flydesign skal materialiseres. Da Nasa i sommeren 2010 færdiggjorde 18 måneders brainstormingstudie sammen med MIT, General Electric, Northrop Grumman og BER bliver den eneste lufthavn i verden, hvor togene standser få meter under sikkerhedsområdet. Banegården fungerer som en art betonsarkofag, der er hermetisk adskilt fra resten af lufthavnen. Grafik: BER Ny Berlin-lufthavn spækkes med de nyeste teknologier Når Berlins nye lufthavn åbner i 2012, vil passagererne opleve en række innovative løsninger, der skal gøre det let at tjekke ind, finde vej og komme videre på rejsen. De største effektiviseringer finder dog sted bag kulisserne. lufthavne Af Michael Reiter Når en passager fra juni 2012 ankommer til Berlins nye lufthavn, Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt (BER), venter der en sand opvisning i tysk effektivitet. Rejsende, der tager toget til lufthavnen, ankommer på den sekssporede banegård, der anlægges under den ny lufthavns hovedterminal. Fra perronen er der maksimalt 50 meter at gå til de mere end 100 skranker og 200 automater, hvor man kan tjekke ind. Og når passagererne er sluppet gennem en af de ca. 30 sikkerhedssluser, har de pga. lufthavnens U- form højst 700 meter at gå til gaten. Afviklingen af afgange og ankomster forventes at gå meget hurtigt, for BER er placeret midt mellem to startog landingsbaner, der opererer uafhængigt af hinanden. En afstand på meter forhindrer turbulens mellem banerne. Mens ferie- og forretningsfolk shopper solcreme og spiritus, ekspederes kufferten ud til flyet via et 10 km langt net af samlebånd i et af verdens hurtigste bagagesystemer. To sorteringsmaskiner sender op til stykker bagage af sted i timen. I snit tager det tre-fire minutter, fra kufferten tjekkes ind, til den kan lastes om bord på flyet. Slutter rejsen i BER, hjælpes passagerer ud af terminalen og videre ind mod Berlin med det såkaldte Airvisinformationssystem. Via monitorer og mobil-apps får de anbefalinger til den aktuelt bedste transportform og rute bestemt af realtids-trafikdata om f.eks. kødannelser, forsinkede tog eller andre hændelser. Planen er, at BER med årene skal udvikle sig til et internationalt trafikknudepunkt, og derfor er hovedterminalen konstrueret, så den kan udvides modulært i to trin. Derved øges kapaciteten fra 30 mio. til godt 50 mio. passagerer pr. år. Lufthavnens fragtterminal kan udvides ud fra samme koncept. Nøglefri sikkerhed med biometri Teknikbegejstrede rejsende på vej til flyet vil måske lægge mærke til sikkerhedssluser med væskedetektorer og kropsscannere. Men de fleste sikkerhedssystemer vil fungere ubemærket af offentligheden. Lufthavnsarealet beskyttes af et 25 km langt hegn, hvis sensorer lokaliserer berøringer med en nøjagtighed på plus/minus tre meter. Systemet skelner mellem irrelevante berøringer fra blade, græs og dyr og berøringer fra mennesker, der prøver at forcere hegnet. På den måde kan lufthavnsoperatøren optimere sikkerhedspersonalets indsats. Berlins lufthavnsmedarbejdere skal vænne sig til at arbejde i en komplet nøglefri lufthavn: Alle indgange til sikkerhedsområdet har venescannere, der fungerer ved at medarbejderen lægger sin håndflade på en glasplade. Ved hjælp af infrarød stråling genkender en sensor det mønster, personens blodårer danner. Stemmer mønstret overens med systemets biometriske data, åbnes døren. Lufthavnens underjordiske banegård er den mest følsomme grænse mellem offentligt og lukket rum, for her standser togene få meter under sikkerhedsområdet. Derfor er banegården som en hermetisk adskilt betonsarkofag med sine egne evakueringssystemer og -veje. Intelligent energistyring Passagerer vil næppe bemærke det men bag kulisserne sørger investeringer på godt 300 mio. kr. for, at BER bliver Tysklands mest bæredygtige lufthavn. BER råder over fire egne gaskraftværker, der tilsammen leverer 8 MW grundlast og ved hjælp af en kraftvarme-kobling dækker 60 pct. af elforbruget, 65 pct. af varmeforbruget og 55 pct. af køleforbruget. Emissionerne bruges til at drive absorptionskølemaskiner. Desuden råder lufthavnen over et varmelager og Tysklands tredjestørste kuldelager med en kapacitet på m 3. Uden for behovsperioderne lagres koldt vand, der kan føres tilbage i systemet med en ydelse på op til 5 MW. BER s klimaanlæg har en effektiv varmegenvinding, ligesom et regnvandsanlæg bidrager til køling. I de kolde måneder varmer systemet målrettet de nederste luftlag op, der hvor passagerer og personale færdes. Det sker primært via geotermisk varme i lufthavnens gulve. Geotermien dækker 15 pct. af varmeforbruget og 28 pct. af kølingen. Forsyningen finder sted via 326 af de i alt 892 stålbetonpiller, som BER hviler på og som rækker 20 meter ned i undergrunden. j

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Laborantdagene 2012 nyeste teknologi og projektledelse i centrum

Laborantdagene 2012 nyeste teknologi og projektledelse i centrum 2-dages konference d. 2. og 3. maj 2012 Laborantdagene 2012 nyeste teknologi og projektledelse i centrum Få nyeste viden om mikro- og nanosensorer Få indblik i mulighederne med Danmarks nye store biobank

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

MEGET MERE END BARE EN ALARM

MEGET MERE END BARE EN ALARM MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet?

Hør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet? HOSPITALS- HYGIEJNE 2015 KONFERENCE DEN 4. 5. februar 2015 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra: Rigshospitalet Odense Hvidovre Hospital Aarhus Glostrup Hospital Statens Serum Institut Sygehus

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG S O M M E R 2 0 1 3 SocialTime Skab din forretning på Facebook Gratis markedsføring Du tror allerede på værdien af Facebook markedsføring - det er derfor du læser dette nu, ikke? Du kan gøre opmærksom

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1

Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1 Hvad mener du om din nye smartphone? - resultater fra spørgeskemaundersøgelse 1 To til fire uger efter at deltagende landmænd havde fået udleveret en smartphone 15 fik en android og 5 en Windows mobil

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

Temadag om smarte sensorer

Temadag om smarte sensorer Temadag om smarte sensorer - mulighederne med state-of-the-art århus 5. november 2009 Få mere at vide om: Hvad en smart sensor kan Hvad kan en smart sensor betyde for dig og din virksomhed Teknologiske

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Støvring @ntenneforening Dine muligheder hos Støvring Antenneforening - information om tv, bredbånd og mobil Det bedste tv-udbud Hos Støvring Antenneforening får du Danmarks bedste og bredeste udbud af

Læs mere

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Virksomhedens IT afdeling TNM it TNM it er stiftet af Thomas Nejsum Madsen og Peter Søby i 2003. Vi baserer os på et indgående kendskab til landbruget

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Al opstart er svært lad os hjælpe dig

Al opstart er svært lad os hjælpe dig Al opstart er svært lad os hjælpe dig Vi kan gøre din hverdag nemmere At vælge det rigtige kan være svært lad os hjælpe dig frem til dine mål og behov. I denne brochure finder du de produkter vi har. Vi

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet!

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet! Gymnasium Næstved og Køge EUC S ælland Dit skridt videre til drømmestudiet! 1 Gry Knudsen Er i gang med at uddanne sig til bioanalytiker. HTX har givet stor indsigt i det tekniske og naturvidenskabelige,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere