Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Fremlæggelse af projektopgaven i 10. klasse Januar / februar 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Projektopgaven 2014 o Beskikket censurering o Overordnede emner o Delemner fra årets fremlæggelser o Det tværfaglige aspekt o Tilrettelæggelse af projektopgaveforløbet og vejledning o Arbejdsformer o Sprog, Fremlæggelser, Produkter o Vurdering o Årets resultater o Karakterfordelingen for årene o Vurdering Sammenfatning og konklusion En sammenfatning af og konklusion på censorindberetninger samt kommentering af de indsamlede af data fra Karakterdatabasen/Inerisaavik for projektopgaven i 10. klasse i januar-februar Vejledningen Jf. censorindberetningerne er der på skolerne divergerende opfattelser af vejledningen hvordan og hvor meget. I Vejledning til Projektopgaven, Inerisaavik/KIIIN 2009 er vejledningen specielt omtalt (side 8), hvor det blandt andet fastsættes, at vejledningen skal fra lærernes side være en aktiv og opsøgende vejledning bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave Delemne, problemstilling og afgrænsning For at eleverne skal kunne arbejde med opgaven som et egentligt projektarbejde, er det nødvendigt, at eleverne tager udgangspunkt i en undren udformet som en problemstilling (og afgrænsning/problemformulering). Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 1

3 Derefter arbejder eleverne med en relevant undersøgelse for at få løst deres problem (undren). Fremlæggelsen vil være en præsentation af undersøgelsen samt et svar på problemstillings afgrænsning/problemformulering. Produkt I projektarbejdet er der rig mulighed for at inddrage de kreative og praktiske områder både til indhentning af viden og afprøvning af hypoteser og ideer samt til det færdige produkt. Ved anvendelsen af praktisk-musiske udtryksformer tilgodeses folkeskolelovens krav om en praktisk/musisk dimension, der er gældende for hele skoleforløbet og dermed også for projektopgaven. Og derfor skal produktet, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. (Vejledningen s. 10.) Igen i 2014 var der præsentation af mange, spændende og forskelligartede produkter, fx skulptur, musik, sang, mad, modeller og tegning. Dokumentation for arbejdsprocessen Der er mange former for dokumentation for elevernes arbejde under prøveforløbet: logbog, dagbog, portfolio, udstilling m.m. Uanset hvilken form for dokumentation af arbejdsindsatsen eleven har valgt, er det vigtigt at fremlægge denne ved prøven, da det er et krav, at arbejdsprocessen inddrages i voteringen. Vurdering Alt tyder på, at projektopgaven i 10. klasse generelt er blevet en prøveform, som eleverne (og lærerne) er blevet fortrolig med. Gennemsnitskarakteren for perioden 2010 til 2014 er jævnt stigende. Således er gennemsnitskarakteren for 2010 D og for 2014 er den C. Derudover er der mange elever, som har fremlagt en præsentation, som er vurderet som fremragende eller fortrinlig og derved opnået en topkarakter. Stadigvæk er der en gruppe elever (godt 10 %), som ikke klarer kravene. En mulighed for at støtte denne elevgruppe kunne være en styrket vejledning med information om de mange praktisk-musiske muligheder, der ligger i denne prøveform. Projektopgaven 2014 en prøveform med de mange muligheder Projektarbejdsformen har mange muligheder. Og netop ved prøven i projektopgaven har eleverne rig mulighed for gennem medindflydelse på både emnevalg og arbejdsform at udnytte og demonstrere sine kompetencer og arbejdsmåder. Netop gennem muligheder for at gøre fremlæggelsen praksisorienteret med demonstration af produkter som fx idræts-teknikker, fysiske forsøg, kreative indslag m.m. kan denne prøve være med til at give også de bogligt svage elever en god mulighed for et godt resultat. Derfor er det også vigtigt at påpege, at den skiftlige del af projektopgaven blot indgår som en del af helheden. Der er ingen krav om speciel bedømmelse af noget skriftligt. Bedømmelsen tager udgangspunkt i arbejdsprocessen (hvordan eleven har arbejdet med opgaven) indholdet (indholdets omfang og ny viden) fremlæggelsen (formidlingen af undersøgelsen og svar på problemformulering = ny viden) Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 2

4 Projektopgaven 2014 Projektopgaven er obligatorisk for alle elever på 10. klassetrin, og som en del af den afsluttende evaluering er projektopgaven en afslutning på en undervisningsform, som skal anvendes gennem hele skoleforløbet, således som det er udtrykt i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 10, stk. 4: En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb. Projektarbejdsformen er med til at give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. Således kan de kreative og praktiske fag komme på banen foruden redskabsfagene som sprogfagene og matematik. Projektopgaven er en opgave, hvor eleverne arbejder med og belyser et delemne med en problemstilling, som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. Jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 54, stk. 3 er fremlæggelsen defineret som en mundtlig-praktisk prøve. Fremlæggelsen kan forberedes i de 2 sammenhængende forberedelsesdage og kan videreføres i projektperioden på de 5 sammenhængende skoledage. Elevernes fremlæggelser sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. Beskikket censurering I 2014 har der været beskikket censurering i følgende byer: Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qeqertarsuaq, Narsaq, Nanortalik, Maniitsoq samt Upernavik. Overordnede emner Eleverne og klassens lærere skal i samarbejde finde frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Valgte overordnede emner i 2014 fra de skoler, hvor der var beskikkede censorer: Livsstil, Kultur, De unges muligheder, Energi, Forskellighed, En verden i forandring, Sundhed, Livet og livsstil samt Grønland. Nogle delemner fra årets fremlæggelser Klassens lærere og elevgrupperne skal i et samarbejde formulere delemnerne. Muligheder i delemnerne med problemstillinger skal afdækkes eller tydeliggøres, inden eleverne fastlægger deres delemne. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at eleverne kan udnytte deres forskellige styrkesider både på det kreative og praktisk-orienterede plan og på det mere teoretiskabstrakte plan. Det er lærergruppen, som skal tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. (Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering, side 7). Det betyder, at det skal sikres, at projektopgaven giver udfordringer til alle elever gennem de måder, der skal arbejdes på (kilder, undersøgelser, eksperimenter m.m.), og at eleverne har mulighed for at erhverve viden gennem både praktisk og/eller teoretisk tilgang, samt at produkter og fremlæggelse tager hensyn til elevernes styrkesider. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 3

5 Censorindberetningerne fra 2014 viser generelt, at lærere og elever i fællesskab have fundet frem til det overordnede emne. Derefter har flere skoler anvendt brainstorming for at give eleverne inspiration til udarbejdelse af elevgruppens emne for projektopgaven. Nedenstående er oplistet delemner fra censorindberetningerne: Kærlighed Familier Kendama Penge HTX Inuili Livsstil i gamle dage Unge forældre Drømme Jul/Juulli Kristumiut upperisaanni ileqqut allanngoriartorneri Musik før og i dag/qanga uulumikkullu nipilersorneq Mobil/mobili Madlavning/nerisassiorneq Tøj/atisat Tøj før og nu/atisat qanga maannalu Rap hiphop Udviklingen af grønlandsk kultur/kalaallit Nunaanni kulturit ineriartornerat Amish/Mennoneter kultur Piareersarfik Ørkner Sociale medier Diabetes Rusmidler Rygning tobak Håndbold Idol Abort Kroppen Make up Efterskole Klub/klubbi Timi Asimi Boldspil/arsaq Ilt Vindenergi Energidrik Aanngajaarniutit vs imigassaq Forskellen på grønlandsk og dansk mad/kalaallit qallunaallu nerisassaataasa assiginngissusaat Forskel i samfundet før og i dag/qanga ullumilu inooriaatsip assigiinngissusaat Racisme, discrimination, segregation Cross vs scooter Uran eller den traditionelle levemåde Rock, hiphop, techno Sport/timersorneq Kommune Kujalleq Inuit Nassuiaruminaatsunik soqutigisaqarneq Grønlandsk musik/ Kalaallit Nunaanni nipilersorneq Klamydia GUX Kendama Ungdom og fristelser Pubertet Dubai Pandora Inuit games Hash Universet Stjerner hvordan blev de brugt i gamle dage? Farlige sygdomme Computerspil og Facebook Lande og kultur AWG futsal Boksning Bordtennis Styrketræning Fiskeri omkring Upernavik/Upervaviup eqqaani aalisarneq Upernavik Siulitta upperisaat Ungdom/inuusuttuuneq Selvmord/imminortarneq Lufthavnsvæsenet i Upernavik/Mittarfeqarfik Upernavik Rygning/pujortarneq Nukissiorfiit Sexuelt misbrug/kinguaassiutitigut atornerluineq Det tværfaglige aspekt Projektopgaven skal lægge op til, at elevernes tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 4

6 For 2014 viser censorrapporterne, at det er forskelligt, hvordan og hvor meget lærerne har sikret, at det overordnede emne kan belyses tværfagligt. Nogle skoler har sikret, at det overordnede emne kunne belyses fra mange forskellige, faglige vinkler og med mange forskellige fremgangsmåder og arbejdsformer. Andre censorer påpeger, at i de fleste projektopgaver var der ingen tværfaglige overvejelser. Men samtidig mente lærerne også, at det overordnede emne havde gode muligheder for tværfaglighed, og eksplicit er nævnt fag som statistik, Grønlands historie, samfundsfag og naturfag - som har været inddraget i projektopgaven. Tilrettelæggelse af projektopgaveforløbet og vejledning Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning, og det er lærernes opgave at medvirke til, at eleverne får overvejelser omkring de kreative muligheder i formidlingen af opgaven. Ligeledes skal eleverne oplyses om aspekterne ved vurdering af projektopgaven, hvor det faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Eleverne skal vide, at arbejdsprocessen er en del af det, som skal vurderes, og herunder kommer arbejdets planlægning og overholdelse af deadlines. Ligeledes skal læreren orientere eleverne om, at projektopgavens indhold og form for produkt vurderes, og den sammenhæng der er mellem disse delelementer. Endvidere er det vigtigt, at eleverne gennem vejledningen sikre, at budskab og problemstilling står centralt i fremlæggelsen, ligesom det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialogen med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Klassetrinnets lærere samt evt. andre lærere vejleder under hele forløbet om arbejdet med projektopgaven. Dette betyder, at projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnet lærere som vejledere. Men også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet. Det kan være praktisk at inddrage lærere fra de praktisk-musiske fag eller lærere med særlig ekspertise. Det er skolen, der afgør antallet af lærere, der skal indgå i projektopgaveforløbet. Generelt ser det ud til i 2014, at skolerne har valgt at lade en gruppe lærere følge klassen i alle timer i alle 5 projektopgavedage for hermed at kunne gennemføre en kontinuerlig vejledning og støtte. Men der er også andre eksempler på en organisering, hvor dagen er opdelt, således at nogle lærere var vejledere om formiddagen og nogle andre om eftermiddagen. Ifølge censorindberetningen gav det anledning til overvejelser om denne organisering var tilfredsstillende. Det kræver en større mødeaktivitet mellem vejlederne, for at de kunne være bedre inde i gruppernes arbejdsforløb og de enkelte elevers arbejdsindsats. Censorerne har indberettet om forskellig opfattelse af vejledning, fx: lærerne gik rundt og holdt øje med/observerede eleverne det var op til eleverne selv at tage kontakt til lærerne og bede om hjælp. Der er flere lærere, som i efterfølgende samtale har givet udtryk for, at det var svært at nå rundt til samtlige grupper. Samtidig har en censor påpeget, at eleverne kunne have haft gavn af mere og vedholdende vejledning fra deres lærer både med hensyn til at holde kursen i deres opgave samt holde dem til ilden. Fra censors side er det også blevet noteret, at elever ved fremlæggelsen har bemærket, at arbejdet med projektopgaven havde været svært, fordi de to lærere gav forskellige udmeldinger mht. problemformulering, arbejdsformer, egne undersøgelser, krav til rapport/produkt m.m.. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 5

7 Men der er også indberetninger, som viser, at vejledningen foregik meget tilfredsstillende, og at man blandt andet var tilfreds med det forhold, at hele skolen havde haft kursus i projektarbejde, og derfor havde lærerne samme udgangspunkt i arbejdet og vejledningen. Arbejdsformer I projektarbejdet lægges der vægt på, at også læringsmålet, som vedrører elevernes evner til at samarbejde med andre, skal indgå i forløbet, men eleverne kan undtagelsesvis arbejde alene i enmandsgrupper. Ligesom de øvrige år har eleverne ved projektopgaven 2014 arbejdet i grupper, som det er bestemt i bekendtgørelsen. Dog med undtagelser hvor elever af forskellige grunde arbejdede alene, eller elever som fremlagde præsentationen alene. Vejledningen om arbejds- og undersøgelsesformer tager udgangspunkt i elevernes valg af problemstilling. Og problemstillingen er afgørende for, hvilken undersøgelsesform som vil være mest givende. I processen omkring undersøgelsen var internettet meget anvendt til søgning efter viden og oplysninger. Også interviews var hyppigt anvendt med der er også censorindberetning om, at flere grupper gav udtryk for, at de gerne ville have lavet interviews eller undersøgelser i løbet af de fem dage, men de havde været for sent ude, og det havde ikke været muligt at træffe aftaler med de ønskede folk pga. travlhed eller rejser. At interviewe en person kræver planlægning. Eleverne skal i god tid få sikret sig aftaler med de involverede personer, og det viser sig, at flere elever er for sent ude, hvorfor undersøgelsen enten ikke blev gennemført eller også var for ringe. Jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 58 skal eleverne have 2 sammenhængende skoledage til at formulere emne og planlægge projektarbejdet, og derefter mindst 2 uger til indsamling af materialer. Denne periode med informationsindhentning er forskellig fra skole til skole, men alle har planlagt mindst de påkrævede 2 uger. Ligeledes er der også forskel på, hvordan de enkelte skoler og elever har anvendt denne periode. Nogle klasser/elever blev af lærerne opfordret til at indsamle materialer, træffe aftaler, lave interviews m.m. før starten af de fem sammenhængende dage. Men kun få havde benyttet sig af denne mulighed. Andre klasser havde været aktive og der er blevet indsamlet materialer og skrevet på rapporten. Ved valg af det overordnede emne er der naturligvis mulighed for, at eleverne og lærerne vælger et område, hvor emnet allerede har været inddraget i et undervisningsforløb. Således at eleverne ved projektopgavens begyndelse har et forhåndskendskab til emneområdet og den litteratur og de materialer som knytter sig hertil, ligesom det efter fastsættelsen af emnet er muligt at inddrage emnet i de fagområder, hvor det naturligt kan indgå. I dette skoleår er der eksempler på, at klasselærere havde ladet overordnede emne indgå i deres grønlandskundervisning, hvilket giver eleverne et bredere grundlag for det efterfølgende arbejde med projektopgaven. Sprog, fremlæggelser og produkter Sprog Det er op til de enkelte grupper at vælge det sprog, som projektopgaven skal formidles på. Ud fra censorindberetningerne ser det ud til, at langt de fleste af eleverne fremlagde projektopgaven på grønlandsk. En mindre del havde valgt at fremlægge på dansk. Resume var skrevet på dansk og i nogle tilfælde på engelsk. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 6

8 Censorindberetninger bemærker, at flere resumeer var så sprogligt usikre, at teksten slet ikke gav nogen mening det er tydeligt, at flere har lavet resumeet på den måde, at en tekst er direkte oversat fra grønlandsk til dansk Fremlæggelser En væsentlig del af bedømmelsen af projektopgaven i 10. klasse er fremlæggelsen. Derfor er det vigtigt, at eleverne gennem hele skoleforløbet har lært at præsentere egne opgaver. Det er forventeligt, at eleverne ved prøven begynder med en præsentation af både sig selv og af opgaven herunder en gennemgang af problemstillingen: Hvorfor er problemstillingen valgt - og hvad er det, der skal undersøges! PowerPoint-præsentationer er tilsyneladende igen i 2014 den mest fremherskende præsentationsform. Det er en fin og oplagt fremlæggelsesform, som kan støtte og underbygge fremlæggelsen. Hvis PowerPoint-præsentationen er elevgruppens produkt, skal der stilles større krav til denne (fx layout, animation, fotos, videoklip o.l.), end hvis den blot fungerer som støtte for en fremlæggelse med et produkt (fx en udstilling). En censor har noteret, at de fleste fremlæggelser var forholdsvis korte. Herefter blev der spurgt ind til elevernes emne, produkt og proces og således fik prøvesituationen nærmest karakter af en overhøring! Det er også blevet påpeget fra censor-side, at der er meget forskel på, hvor fortrolige eleverne var med, hvorledes fremlæggelsen skulle gribes an eller hvad de forventedes at præstere ved fremlæggelsen. Flere (elever) var under deres fremlæggelse nødt til at læse direkte op af deres rapport/powerpoint de var ikke tilstrækkelig inde i deres stof, til at de med egne ord kunne fortælle og gøre rede for. Arbejdet med og fremlæggelse af projektarbejder er grebet forskelligt an og med forskelligt resultat. Således er der skoler, hvor hele projektforløbet er afviklet meget tilfredsstillende. For eksempel har en censor på en af disse skoler påpeget, at det var tydeligt, at eleverne var vant til at fremlægge for andre, og de var gjort bekendt med, hvad de forventedes at gøre ved fremlæggelse og projektopgaven og samme censor kunne med tilfredshed konstatere, at flere grupper havde på forhånd planlagt deres fremlæggelser, disponeret deres tid og havde delt præsentationen mellem sig. Generelt ser det ud til, at planlægning og udførelse af projektopgaven på de fleste skoler er forløbet fint og tilfredsstillende. Produkter Valget af udtryksform er primært elevernes ansvar, samtidig med at det er en del af lærerenes vejledningsforpligtelse at sikre, at eleverne er opmærksomme på de muligheder, de har. Således skal eleverne gennem årene have fået kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer ved arbejde med projektopgaver. Vejledningen af eleverne i udtryksform skal føre til, at eleverne vælger en eller flere udtryksformer, som de har godt kendskab til, og som de kan gennemføre indenfor den afsatte tid. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner, idet den praktisk-musiske dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 7

9 For 2014 blev - ifølge de beskikkede censorer - en stor del af projektopgaverne fremlagt ved hjælp af PowerPoint-præsentationer. Og mange elever havde valgt en rapport. Men der var også andre udtryksformer ved årets fremlæggelser: musik & sang, rollespil, videoklip, tegning, mad, træmodel, plancher samt effekter tilhørende emnet. Det kræver god planlægning og stabil arbejdsindsats, hvis eleverne skal nå at færdiggøre et godt og tilfredsstillende produkt. Nogle elever er kommet i klemme ved at strukturere deres tid forkert, og har derfor ikke kunnet få deres egentlige udtryk med ved fremlæggelsen. En censor har noteret, at nogle grupper havde gjort sig rigtig umage med deres selvvalgte produkt, det var gennemtænkt og de præsenterede et flot og gennemarbejdet arbejde andre havde haft kort tid til denne del af processen og præsenterede halvfærdige og sjuskede produkter. Produktet skal afspejle eller udbygge elevernes fremlæggelse. Dette er en vigtig pointe, da nogle elever ved årets fremlæggelser præsenterede et produkt, som var uafhængig af emne og opgave, og som en censor noterede: fremstod (produktet) som et slags tillæg og ikke som en del af en helhed. Som nævnt, er det fint og ofte en vigtigt del af projektopgaven, at eleverne anvender mulighederne fra det praktisk-musiske området ved udarbejdelsen af produktet, og i årets fremlæggelser har der også været fine eksempler på dette, for eksempel havde en af grupperne lavet et rollespil til at fortælle, hvilke dilemmaer nye forældre kan komme i. Vurdering Det er elevernes opgave at vise og demonstrere deres nye viden gennem fremlæggelserne, og endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grund for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. (Vejledning til projektopgaven s. 11). Når eleverne er færdige med deres fremlæggelse, er prøven formelt slut. Hver enkelt elevs projektopgave, uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse og med en karakter. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder og sammenhængen mellem disse: 1. Arbejdsprocessen 2. Opgavens indhold 3. Fremlæggelsen af det færdige resultat Ad 1. Ved vurdering af arbejdsprocessen lægges der blandt andet vægt på elevernes evne til at hente og udvælge relevant information, om undersøgelsesmetoderne er relevant for opgaven, samt om der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem arbejdsindsatsen og det færdige resultat - under hensyntagen til tidsperioden og antal i elevgruppen. Arbejdsprocessen skal kunne dokumenteres fx ved hjælp af port folio, dagbøger, logbog eller andet. Ad 2. Ved vurdering af indholdet lægges der blandt andet vægt på: a. Den skriftlige del - og om de formelle krav til denne er opfyldt: forside, problemstilling og afgrænsning, undersøgelsesform, konklusion og resume afsluttet med angivelse af kilder. b. Undersøgelsens resultater i fremlæggelsen og hvilket udtryk har eleverne valgt til at demonstrere denne nye viden (praktisk-musisk produkt, rapport e.l.) c. Konklusion i fremlæggelsen og svar på problemformuleringen Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 8

10 Ad 3. Ved fremlæggelsen lægges der blandt andet vægt på: a. Om eleverne præsenterer opgaven og sig selv b. Om præsentationsformen passer til opgaven c. Om eleverne får formidlet deres opgave med svar på problemstillingen om der er sammenhæng mellem udtryksform og opgave d. Om tid og indhold er veldisponeret. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. Årets resultater GGS elever % % A ,1 B 91 14,4 32,5 C ,0 35,3 D ,4 E ,2 19,2 Karakterdatabasen,. Inerisaavik 2014 Fx 63 10,0 13,0 F 19 3,0 I alt Gennemsnitskarakteren er 5,83 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer ca. til karakteren C på GGS-skalaen. 33 % af eleverne får karaktererne A og B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 35 % af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode eller den jævne præstation. 19 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Mange elever får meget gode karakterer i projektopgavefremlæggelsen, ide knapt en tredjedel af eleverne opnår en topkarakter i karaktergruppen A-B, mens godt en tredjedel af eleverne opnår en karakter i gruppen C-D for den gode eller jævne præstation. Således klarer mange elever projektopgaven fint. Men der er samtidig en gruppe elever, som ikke formår at fremlægge en tilfredsstillende præsentation. Gennem en styrket vejledning, hvor eleverne informeres om de mange muligheder for praktiske og kreative præsentationsformer, kan man formode, at disse elever ville kunne opnå et bedre resultat. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 9

11 Karakterfordeling 2014 piger - drenge GGS Drenge Piger antal % % antal % % A 39 12, ,7 24,8 B 39 12, ,4 40,1 C 50 15, ,0 38,9 D 72 22, ,9 31,9 E 71 22,6 22, ,8 15,8 Fx 35 11,1 28 8,8 13,7 F 8 2,5 11 3,5 12, Karakterdatabasen, Inerisaavik 2014 Sammenhold mellem karakterfordelingen mellem piger og drenge viser en markant forskel, idet næsten dobbelt så mange piger som drenge har opnået karakteren A. Generelt klarer pigerne sig bedre i projektopgaven. Gennemsnittet i 7-trinsskala er for drengene 5,14 og for pigerne 6,5. For begge grupper gælder det, at mange elever har fremlagt en fin præsentation. Ca. 25 % af drengene opnår en karakter i den bedste ende af skalaen. For pigerne gælder det, at ca. 40 % opnår en karakter i den bedste ende af karakterskalaen. Karakterfordeling for årene 2010 til 2014 Karakterdatabasen. Inerisaavik 2014 Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 10

12 10. klasses elever i folkeskolen - Karakterfordeling vist i antal elever, gennemsnit i 7-trinsskala og i % Projektopgaven mdtl. fremlæggelse elever / gns. elever / gns. elever / gns. elever / gns. elever / gns. 772 / 4, / 4, / 4, / 5, / 5,83 A-B 20,7 % 23,5 % 21,6 % 25,1 % 32,5 % C-D 41,1 % 38,2 % 42,9 % 43,1 % 35,3 % E 19,7 % 17,7 % 18,9 % 20,1 % 19,2 % Fx-F 18,5 % 20,6 % 16,6 % 11,7 % 13,0 % Karakterfordelingen i ovennævnte 5-årige periode viser en forholdsvis ensartet tendens. Dog er der gennem perioden sket en stigning i gennemsnitskarakteren, således at er gennemsnitskarakteren steget fra D (4,71) i 2010 til C (5,83) i Samtidig viser diagrammet, at for hele perioden er der en gruppe elever, som ikke formår at fremlægge en opgave, som er tilfredsstilende eller acceptabel. Denne gruppe er forholdsvis konstant. Projektopgaven i 10. klasse har både en karakterfordeling og et karaktergennemsnit som må betegnes som tilfredsstillende. Evalueringsrapport Projektopgaven 2014, side 11