FORENINGERNES SÆSONPROGRAMMER siders indstik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORENINGERNES SÆSONPROGRAMMER 2007-08 32 siders indstik"

Transkript

1 BERGMAN-KRITIKKEN TAGER IGEN FART Svensk filmekspert om hans rolle Som både idol og prügelknabe PROFESSOR JØRN LUND FÅR ÅRETS HÆDERSPRIS Hyldet for sin fremragende nordiske sprogindsats NORDEN NU NR. 4 oktober 2007 FORENINGERNES SÆSONPROGRAMMER siders indstik REPRÆSENTANTSKABS- MØDET I TOFTLUND Det nordiske samarbejde fungerer, uanset hvad medierne mener, sagde landsformanden i sin årsberetning SVERIGE SÆTTER GRÆNSE- HINDRINGER I TOP Den nordiske pasfrihed bliver Ikke altid respekteret SPROGFORSTÅELSE! Dansk og svensk bundrekord, siger sprogsamarbejdets førstemand, professor Jørn Lund, hædersprismodtager NØDRÅB: VI MANGLER INDVANDRERE Ålandsøerne har en særegen omvendt problemstilling FOKUS PÅ KVINDEN Den nordiske kvindes samfundsmæssige og kulturelle betydning er umålelig stor. Det sætter årets Morgengry og Skumringstime fokus på Billedet til højre: Professor Jørn Lund

2 indhold NORDEN NU Nr. 4 0ktober 2007 OBS: NORDEN NU i 2008 Udgivelses-tidspunkter ændres i 2008 således: Nr. 1: Nr. 2: Nr. 3: Nr. 4: Marts Juni, med repræsentantskabsmøde-omtale Ultimo august, med sæson-programmer. Frist for indlevering af sæsonprogrammer: TOR 29 MAJ Medio december, med rejsekatalog. Frist for aflevering af rejsetilbud: MAN 10 NOVEMBER LOKALAFDELINGERNES SÆSONPROGRAMMER siders indstik 4-5, 7, 8 Repræsentantskabsmødet i Toftlund 4 Fra navlebeskuelse til internationalt samarbejde Det nordiske fungerer uanset pressen 5 Grænsehindringerne bekæmpes for langsomt 7 Repræsentantskabmøderne flyttes til maj-juni 8 Hæderspris til Jørn Lund for en fremragende nordisk indsats 6 Sverige sætter grænsehindringer i top 7 Ny direktør for Nordisk Råd 8-10 Det nordiske sprogfællesskab Direktør, professor Jørn Lund om status i sprogsamarbejdet, og hvordan vi risikerer, at det går tabt 11 Nordisk Råds Filmpris til danske filmfolk Kritikken af Ingmar Bergman tager igen fart Den svenske filmekspert Biritta Steene om Bergmans rolle som både idol og prügelknabe Ålandsøerne råber på flere folk 19 Foreningsnyt 6 Udgiver: Foreningen NORDEN i Danmark Malmøgade København Ø Tlf Fax Ansvarsh. redaktør Ole Oxholm design & Layout Tanya Kolovanova Jensen Tryk KLS Grafisk hus A/S Oplag ISSN-nummer Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Foreningen NORDENs holdning Indlæg, læserbreve, arrangementsomtale m.v. til NORDEN Nu modtages pr. e-post eller på CD med print af teksten vedlagt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919 har arbejdet for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser Motto: Kendskab giver venskab

3 politik repræsentantskabsmødet Norden er i fokus Af Frode Sørensen Lad mig starte med at slå fast: Vi lever i en verden, hvor afstande er noget, som kan klares på kort tid, uanset hvor man i verden skal hen. Det er et faktum, at vi også lever i et Europa, som fortsat udvikler sig, og med stor sandsynlighed til et regionernes Europa. Vi vil opleve, at regioner kan omfatte flere lande og at det kan betyde opdeling af enkelte stater i regioner. Når vi ser på udviklingen med vore nordiske briller, kommer vi til at opleve et Europa, hvor Norden står sammen som én region - med de muligheder og udfordringer, som det indebærer. Dét er vores fremtid, og dén skal vi vide at udnytte. Når vi nu er forsamlet i Toftlund er det naturligt at konstatere, at Sønderjylland og Sydslesvig danner Nordens åndelige sydgrænse og de værdier, vi står fælles om i hele Norden, er vigtige at understrege i en stadig mere internationaliseret verden. Det at være dansk eller nordisk giver ingen mening i sig selv først når vi forbinder det danske eller nordiske med det indhold, den identitet og de værdier som præger os, giver det mening. Jeg ser, som medlem af 6-mandsudvalget, hvordan de danske foreninger i Sydslesvig er gode til at definere vores identitet, og se på hvorledes vi i tanke og handling adskiller os fra andres identitet, så det at være dansk bliver brugt til noget konstruktivt. Jeg ser også hvorledes det tyske mindretal nord for grænsen gør det samme. Mindretallene er en gevinst i grænselandet, hvor nordiske og centraleuropæiske værdier mødes. Ambitionen er at skabe et Europa, ja en verden, hvor folk lever i fredelig sameksistens med forskellighederne og respekten for hinandens værdier. Grænselandet, hvor vi i dag holder vores repræsentantskabsmøde, er det eksperimentarium, der har vist hele Europa, at den ambition kan fungere i praksis. For vores forening er det så vigtigt, at når vi ser på de mange værdier, vi har til fælles med de andre nordiske lande, så giver det os en tro på, at vi gennem et styrket nordisk fællesskab kan påvirke udviklingen ikke som en lille prik på det store landkort, men som en magtfuld og dynamisk region. Efter den igangværende europæiske tænkepause vil meget sikkert blive lavet om. Men en ting der står fast er, at regionerne i Europa får en større rolle at spille. Med så mange europæiske lande inden for det europæiske samarbejdssystem vil nationalstaterne langsomt få mindre betydning og regionerne større betydning. Når Norden så udgør den måske mest homogene region i Europa, vil det være dårlig realpolitik ikke at udnytte det nordiske samarbejde endnu mere effektivt i de kommende år. Vi har, som folkelig forening for det nordiske samarbejde, vores store andel i, at det nordiske samarbejde står så stærkt i den folkelige bevidsthed, som tilfældet er. Vi er én intakt region der er ingen alternativer. Intet andet sted i Europa er det så tydeligt, hvor regionsgrænsen går, og hvor opbakningen er så entydig. Norden er i Fokus. Landsformanden i sin mundtlige beretning ved repræsentantskabsmødet i Toftlund Om repræsentantskabsmødet, se i øvrigt side 4-5, 7, 8. 3

4 Landsformand Frode Sørensen i repræsentantskabsmødet Fra navlebeskuelse til internationalt samarbejde Globalisering er et af de varmeste emner i dagens debat. Det signalerer nutid og fremtid. Det er ikke dårligt at kunne indlede med at sige, at netop dette emne er vores folkelige forening og det nordiske samarbejdes omdrejningspunkt. Ikke fordi det er oppe i tiden, men fordi det har været Foreningen NORDENs mærkesag siden vores start. Vi blev stiftet ved afslutningen af første verdenskrig med henblik på at bekæmpe den nationale navlebeskuelse, der havde medført krigen, og erstatte den med internationalt samarbejde. Vi bygger venskaber over landegrænserne som sloganet i vores venskabsbysamarbejde siger, Kendskab giver Venskab. Vi fik den største folkelige tilslutning ved afslutningen af anden verdenskrig, da man endnu engang havde set, hvad den nationale selvgodhed kunne føre med sig. Vi har lagt grunden for det officielle nordiske samarbejde i 50 erne med Nordisk Råd og i 70 erne med Nordisk Ministerråd og vi fortsætter nu med Norden i den globale verden. Begge institutioner følger godt op på vores drøm om Norden som udgangspunkt for internationalt samarbejde og fredelig samhørighed - ikke kun mellem de nordiske lande, for vi lukker os ikke inde, men ønsker, at det nordiske samarbejde spiller en aktiv rolle i det internationale samarbejde. Vi er stolte af de nordiske traditioner for samarbejdet i Europa, ikke mindst i forbindelse med det såkaldte al-europæiske samarbejde, som med Helsingfors-aftalen fra 1973 havde sin ikke ringe betydning for jerntæppets fald 16 år senere. Og vi kan være stolte af de nordiske traditioner for samarbejde i Verden, ikke mindst i forbindelse med De Forenede Nationer, hvor den nordiske indsats er legendarisk. Så ingen kan sige, at vi bare er opportunister, løber efter de populære temaer, der er oppe i tiden. Globalisering med venskab på tværs af grænserne har hele tiden været det vigtigste emne for foreningen. På den måde binder vi fortid, nutid og fremtid godt sammen. Smid ikke venskaber på porten Og mens der bliver holdt fine taler om globalisering, så skal vi være praktikerne, der ikke kun taler, men også lader det ske. Mange gode venskaber har vi bygget over landegrænserne, venskaber der endda i mange tilfælde er blevet ægteskaber. Venskabsbånd, familiebånd er blevet knyttet ikke mindst gennem det nordiske venskabsbysamarbejde. I den forbindelse vil jeg bede jer alle være opmærksomme på det nordiske venskabsbysamarbejde i netop jeres kommune. Kommunalstrukturen har medført positive og mindre positive beslutninger i relation til venskabsbysamarbejdet. Jeg reklamerer ikke for det samarbejde, som gennem årtier har været på julepostkortniveau, men jeg appellerer til, at ingen kommune smider et venskab på porten, før man har undersøgt mulighederne grundigt og selv været aktiv - mange steder er der ikke alene tale om et bilateralt samarbejde, mange steder er der tale om venskabsbykæder, og det er faktisk flovt, når vi til tider må konstatere, at det svageste led i kæden er dansk. Det nordiske fungerer uanset pressen Nordiske udvekslingsordninger er vigtige, Nordjobb har på samme måde som venskabsbysamarbejdet skabt ubrydelige bånd mellem unge over de nordiske grænser. Vi besøger hinanden, vi lærer af hinanden, vi ny- der godt af hinanden og på den måde skaber vi forudsætningen for et nordisk samarbejde, der bliver ubrydeligt. Uanset den politiske dagsorden ikke just i de senere år kan siges at have haft fokus på det nordiske, så er den folkelige tilslutning til samarbejdet ikke i tilbagegang. Uanset pressens utrolige evne til at føre alle andre mere eller mindre vigtige emner på banen og undgå det nordiske, påvirker det åbenbart ikke 4

5 befolkningen. Opbakningen til samarbejdet mellem de nordiske lande er intakt, fordi samarbejdet er rodfæstet i en fælles kultur og fordi vi som praktikere har fået skabt et ubrydeligt fundament bag samarbejdet. Og til det med pressen. Det lader ikke til at anfægte de skrevne og elektroniske medier, at det nordiske samarbejde er i rivende udvikling. 100 millioner rejsende over Øresund Den Øresundsforbindelse, der blev åbnet i år 2000, har skabt en Øresundsregion med saft og kraft. Den har gjort alle skeptikerne til skamme sjovt nok i høj grad den samme føromtalte presse og de politikere, der ikke troede på samarbejdet. Det lader fortsat ikke til at anfægte dem, at passager nr. 100 millioner i årets løb krydsede sundet. Ej heller, at aldrig tidligere har så mange personer bosiddende i Skåne arbejdet på den danske side af Øresund. Pendlingen er steget med i gennemsnit hele 27 procent om året siden slutningen af 1990erne. Antallet af arbejdspendlere er i dag mere end personer. På grund af arbejdsmarkedsforhol-dene i Sverige og boligforholdene i Danmark er mere end 90 procent af pendlerne bosiddende i Skåne og arbejder på den danske side af Øresund. Foruden disse daglige pendlere er der yderligere nogle tusinde personer, som ikke dagligt pendler, men som har indkomst i Danmark. Fortsætter udviklingen i samme tempo, vil der være over pendlere i Øresundsregionen har 3,6 mio. indbyggere og producerer mere end en fjerdedel af Danmark og Sveriges samlede BNP. Hvor ser man en så rivende udvikling? Indtil videre betragtes Øresundsforbindelsen som en forbindelse mellem to lande, men med den udvikling, vi nu ser, vil vi om ganske få år betragte forbindelsen som en forbindelse mellem to sammenhængende byer, hvor landegrænsen bliver uden betydning. Det vil glæde os i Foreningen NORDEN. Grænsehindringerne bekæmpes for langsomt I sommer var vi ude med en udtalelse om at fjerne alle nordiske grænsehindringer. Al den kontakt mellem de nordiske lande, der på det folkelige plan er bygget op gennem årtier, besværliggøres af ofte tåbelige lovmæssige hindringer. Bedre blev det ikke, da et højreorienteret parti tog sig en ordentlig politisk sommerudflugt med meldingen om, at de nordiske grænser bør genindføres. Heldigvis går udviklingen i en helt anden retning, så hedeslaget forblev et slag i luften. Den påviste store folkelige opbakning til det nordiske samarbejde giver samarbejdet en unik folkelig legitimitet. De seneste års styrkede nordiske samarbejde i erhvervslivet med et utal af nordiske fusioner og samarbejdsoverenskomster mellem store virksomheder i Norden og det væsentligt styrkede grænseregionale samarbejde, bør inspirere til endnu mere nordisk samarbejde på alle niveauer. I nyere tid er det vigtigste politiske arbejdsområde for en vital udvikling af det nordiske samarbejde det arbejde, der i 2003 blev iværksat for at fjerne grænsehindringer i Norden. En ny Schlüter efterlyses Forhenværende statsminister Poul Schlüter arbejdede energisk for at skabe resultater og viden på dette område, og der blev opnået betragtelige resultater i den periode, da Schlüter stod i spidsen for arbejdet. Desværre har de seneste nordiske formandslande ikke levet op til denne ihærdige indsats. Skal der skabes resultater, så skal der en personlighed med format i spidsen ellers går det for langsomt og det gør det for øjeblikket. På arbejdsmarkedsområdet er arbejdet på en nordisk jobformidling iværksat, der er igangsat et udredningsarbejde omkring mulighederne for at gøre de nordiske arbejdsløshedsforsikringssystemer mere ensartet, og der er tilsvarende inden for social- og sundhedsområdet, uddannelsesområdet iværksat en række nye initiativer som en direkte følge af arbejdet med at fjerne grænsehindringer. Et vigtigt område for borgere, der arbejder i et andet nordisk land, er skatteområdet. Her er der opnået en række resultater, ikke mindst i forbindelse med den nye skatteaftale imellem Sverige og Danmark, som har lettet mulighederne for såvel forvalterne som borgerne. Etableringen af særlige grænsegænger-skattekontorer har også haft en umiddelbar positiv effekt og udvidet servicen for borgerne ganske betragteligt selv om skepsissen i begyndelsen var stor. Men der har også vist sig andre vanskeligheder i arbejdet på en række områder, hvor der er sammenstød mellem national lovgivning og ønsket om en smidiggørelse af reglerne. Endnu meget at tage fat på Barselsorlovsproblemer ved flytning mellem de nordiske lande, dobbeltbeskatning af pensionister, A-kasseproblemer i forbindelse med flytning til et andet nordisk arbejdsland, bilbeskatningsregler ved flytning, ret til pension for personer, der har arbejdet i flere nordiske lande og tåbelige personnummer og Id-kort regler, som gør at der kan gå måneder inden en person, der har bosat sig i et andet nordisk land, kan oprette en bankkonto, få ordnet visse postærinder, købe varer og tjenesteydelser. Jo, der er desværre fortsat meget at tage fat på. Vi bliver dagligt konfronteret med folks problemer ved flytning over landegrænserne, da vi administrerer servicetelefonen Hallo Norden, hvor de mennesker, der ønsker information eller er kommet i klemme i systemerne kan blive vejledt. Forhåbentlig bliver Hallo Norden en dag overflødig! Landsformand Frode Sørensen 5

6 politik Sverige sætter grænsehindringer Lyly Rajala i toppasfriheden internt i Norden bliver ikke altid respekteret Sveriges nordiske samarbejdsminister Christina Husmark Pehrsson siger, at det svenske formandskab næste år har sat arbejdet mod grænsehindringer højest på dagsordenen. Meget gøres allerede i dag, men alligevel vil svenskerne gerne have mere fokus på sagen. Et af de punkter, som nu bringes op i Nordisk Råd, er pasfriheden, som ikke opfyldes til punkt og prikke. Den finske parlamentariker Lyly Rajala konstaterer, at flypassagerer er blevet tvunget til at vise pas selv i den interne nordiske luftfart. Rajala, som er medlem af Finlands delegation i Nordisk Råd, har stillet et skriftligt spørgsmål til Nordisk Ministerråd, dvs de nordisk regeringer, om hvad man vil gøre ved problemet Rajala spurgte til en lignende sag tidligere i år. I sit svar konstaterede kommunikationsminister Susanna Huovinen, at nordisk medborgere har en klart defineret ret til at rejse indenfor Norden uden pas. Ifølge ministeren overvejer de nordiske regeringer at træffe fælles foranstaltninger af informationskarakter, såfremt luftfartsselskaber gentagne gange bryder mod princippet om pasfrihed. - Indenfor hvilket tidsrum vil ministerrådet handle for at sikre medborgere i de nordiske lande, at denne grænsehindring faktisk elimineres, spørger Rajala, der henviser til gentagne tilfælde, der bl. a. involverer Finnair. Tidligere har der været afkrævet pas opå Arlande Lufthavn ved Stockholm. Aftalen om pasfrihed for nordiske medborgere trådte i kraft i 1950-tallet. Nordisk Råds parlamentarikere er samlet til rådets årlige session i år i Oslo i månedsskiftet oktober-november. Mange virksomheder og privatpersoner oplever stadig, at de grænsehindringer mellem de nordiske lande, som stadig findes, skaber barrierer og problemer i hverdagen. Det skal der gøres noget ved. De nordiske lande arbejder for at skabe bedre forudsætninger for virksomheds-etablering og fri bevægelighed, så borgere i de nordiske lande kan arbejde, studere og bosætte sig i et andet nordisk land. Grænsehindringsarbejdet har høj politisk prioritet. Da de nordiske statsministre mødtes til deres sommermøde i juni i Finland var grænsehindringer et punkt på dagsordenen. -Alt behøver ikke behandles af regeringerne og give grundlag for lovgivning. Meget kan gøres myndighederne imellem, sagde Christina Husmark Pehrsson. Allt behöver inte läggas på ländernas regeringar och lagstiftas, mycket kan göras myndigheter emellan. Det tror jag vi kan utveckla mycket mer, upprepade samarbetsministern under intervjun i nyhetsprogrammet. Läs mer om arbetet med att riva gränshinder.: Läs mer om det nordiska samarbetet för att möta globaliseringens utmaningar där gränshinder är en av punkterna.:

7 politik Repræsentantskabsmødet Repræsentantskabsmøder flyttes nu til maj/juni I Foreningen NORDENs repræsentantskabsmøde i Toftlund 6. oktober blev efter ca et års forarbe-jde nye vedtægter vedtaget. En synlig nyskabelse er flytningen af repræsentantskabsmødet fra oktober til maj/juni med indkaldelse senest l. marts, samt at repræsentantskabsmødet hvert andet år bliver tema-baseret, første gang i Repræsentantskabsmødet holdtes i Musik & Teaterhuset i Toftlund. Lokalafdelingen under ledelse af formanden, Peter M. Bramsen, havde gjort et meget flot stykke forarbejde og bl. a. foranlediget en flot sønderjysk frokost med kommunen som vært for de ca 140 deltagere fra lokalafdelinger og kredse overalt i landet og fra Foreningen Nordens Ungdom (FNU). Indledende hovedtaler var Lars Harms, SSWs repræsentant i Landdagen i Kiel, efter velkomsten ved borgmester Vagn Therkel Pedersen og Foreningen NORDENs lokalformand Peter M. Bramsen. Efter overrækkelsen af årets hæderspris til Jørn Lund indledtes repræsentantskabsmødet med landsformand Frode Sørensens mundtlige årsberetning. Alle valg var genvalg. Næste repræsentantskabsmøde holdes lørdag 24 maj. Stedet var ved redaktionens slutning endnu ikke endeligt besluttet i landsstyrelsen. Jan Erik Enestam ny direktør for Nordisk Råds Sekretariat Johannes Jansson (norden.org) Jan-Erik Enestam, Finland, er i august tiltrådt som ny direktør for Nordisk Råds Sekretariat i København. Rådssekretariatet forbereder de sager, som behandles i Nordisk Råd, det nordiske samarbejdes parlamentariske organ. Forberedelserne sker i samråd og medvirken af sekretariaterne for rådets partigrupper og nationale delegationer. Arbejdet i rådssekretariatet ledes af rådsdirektøren, der har ca 15 medarbejdere. - Det nordiske samarbejde er inde i en interessant udvikling. Jeg ser frem til at arbejde heltids med nordiske anliggender i et sekretariat med et meget kompetent personale, siger Enestam, der peger på, at de nordiske lande indtager top-positioner i international sammenhæng på områder som konkurrencekraft, bæredygtig udvikling og et kor- ruptionsfrit embedsværk. Han betoner nytten og synergien i det nordiske samarbejde, og at Norden kan opnå betydeligt mere i fællesskab end hver for sig. - Der er stadig alt for mange grænsehindringer mellem de nordiske lande. Andre vigtige fokusområder er klimaog energispørgsmålene, forskning og kulturudvikling, konstaterer Enestam, der var medlem af Finlands rigsdag Han var minister uafbrudt fra 1995 til i år, bl. a. indenrigsminister, miljøminister og minister for nordiske anliggender, hvilket gør ham til en af sit lands mest erfarne ministre. Han var formand for Svenska Folkpartiet Enestam (1947-) har tidligere bl. a. været kommunaldirektør i Västanfjärd, projektchef i Nordisk Ministerråd og tjenestemand i Ålands Landskapsstyrelse. Han er gift og har tre voksne børn. 7

8 Foreningen NORDENs hæderspris 2007 Landsformand Frode Sørensen hyldede professor Jørn Lund som det nordiske sprogfællesskabs forkæmper En fremragende nordisk indsats Det er en stor glæde at kunne overrække dig Foreningen Nordens hæderspris 2007 for en fremragende nordisk indsats til, sagde landsformand Frode Sørensen, da han overrakte årets hæderspris til direktøren for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, professor Jørn Lund. Vores motivering, som lå til grund for Landsstyrelsens beslutning om at give dig prisen, lyder: Jørn Lund er ubetinget den nulevende enkeltperson i Norden der har ydet den største indsats for at fremme den nordiske sprogforståelse og det nordiske sprogfællesskab. Hans indsats omfatter det rent faglige arbejde som professor på Danmarks Lærerhøjskole i en årrække, som chefredaktør for Den Danske Nationalencyklopædi, som aktivt medlem af Dansk Sprognævn siden 1980 og som forfatter til en række artikler om nordiske sproglige emner. Og den omfatter en stærk nordisk indsats ved de årlige nordiske sprogmøder, i Nordisk Sprogråd og dets forgængere i Nordisk Ministerråds regi og ikke mindst som formand for Kulturministeriets sprogpolitiske arbejdsgruppe i 2003 (rapporten Sprog på Spil ) og nu ministeriets arbejdsgruppe om spørgsmålet om hvorvidt der er brug for en egentlig sproglov i Danmark. Han havde en væsentlig indflydelse på Nordisk Ministerråds udformning af en nordisk sprog-deklaration i I alle sammenhænge hvor han har indflydelse (læseplaner, dansk sprogpolitik, nordisk sprogpolitik, artikler og foredrag), fastholder han at den nordiske sprogforståelse med en meget beskeden indsats giver en sproglig og begrebsmæssig horisont, der er 4-5 gange større end den nationale. At bede dig modtage hædersprisen netop i år er både udtryk for vores tak for den indsats du har gjort og gør, og for vores stærke interesse i det sproglige fællesskab i Norden. Netop i disse år har vi behov for en yderligere understregning af betydningen af dette fællesskab. Ved Nordisk Råds session sidste år vedtog vi den nordiske sprog- deklaration og regeringerne tiltrådte den; den var du en stærk drivkraft bag. Nu gælder det om at få ført deklarationen ud i livet i alle landene. Den danske regering afventer et udspil fra Nordisk Ministerråd. Men du tog allerede tidligt fat ved at sikre det nordiske en plads i den danske regerings sprogpolitik Sprog på spil for fire år siden her var du formand for arbejdsgruppen og nu indgår det nordiske også i analysen af om vi har behov for en egentlig sproglov også med dig som formand, heldigvis. Karakteristisk for dig er din evne til at sige din mening på en tillidvækkende, ofte fornøjelig måde. Sommetider er dine meninger dejligt skarpe, og hvis du havde udtrykt dig mindre tillidvækkende og fornøjeligt, ville du sikkert have skabt dig mange uvenner i tidens løb. Det har du ikke tværtimod. Som prismodtager går du ind i en række som vi selv er stolte over. Vores pris er selvfølgelig både en anerkendelse og en tak og et kulturpolitisk signal, sluttede Frode Sørensen. Det nordiske sprogfællesskab tekst: Jørn Lund Sagaen om Gunnlaug Ormstunge fortæller om en ung islænding, der sendes på en flerårig dannelsesrejse. Han kommer til Norge, Sverige, Orkneyøerne, England og Irland, og overalt kan han anvende sit modersmål, både til almindelig kommunikation og til digtning. Det nordiske sprogfællesskab strakte sig over et stort område. I dag er forholdene anderledes, domænet indskrænkes, og flere og flere fra det nordiske område vælger engelsk, hvor man tidligere bevarede den sproglige hjemmebanefordel og talte norsk, svensk og dansk. Svensk er svækket i Finland og dansk på Island, hvor det tidligere var første fremmedsprog. Der er kræfter i Nordisk ministerråd, men ikke andre steder, for at udvide det nordiske samarbejde med de baltiske lande, som hverken geografisk, sprogligt eller historisk har nær så stærk tilknytning til Norden som fx Tyskland, og som nu er medlemmer af EU. Det er klart, at et sådant udvidet Norden ikke kan bevare skandinavisk som fælles kommunikationssprog. Mange opfatter da også det nordiske samarbejde som noget, der hører for- tiden til. Men sandheden er snarere, at det nordiske er så selvfølgeligt, at det næsten har mistet sin synlighed. Hver dag hører jeg i Københavns centrum snesevis af nordiske stemmer, langt flere end engelske og japanske. Det kan være turister, forretningsfolk eller håndværkere, der har slået sig ned i Danmark. Realiteten er nemlig, at der faktisk er et dynamisk nordisk samarbejde, som har kunnet overleve landenes undertiden forskellige internationale orientering og valg af alliancepartnere. Bag alle romantiske fraser og 8

9 Jørn Lund, f. 1946, amanuensis Københavns Universitet 1971, cand. mag. 1872, lektor 1975, professor Danmarks Lærerhøjskole 1980, ansvh. chefredaktør Den store Danske Encyklopædi , direktør Gyldendal , direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab skåltaler er der en moderne virkelighed, hvor man i et nordisk kredsløb handler, udveksler erfaringer, uddanner sig og rejser i et omfang som vel aldrig før, og helt uden at lukke sig om sig selv; se bare på intensiteten af flyafgange mellemlandene og på antallet af pendlere og grænsehandlere. Man er både dansk/ norsk/svensk/islandsk og nordisk, europæisk og medlem af det internationale samfund. Det er ikke desto mindre et tilbagevendende tema i debatten om Norden, at det nordiske samarbejde kun finder udtryk i de skåltaler, der udbringes i ritualiserede samvær. Hvis man ser sådan på det, er tabet af det selvfølgelig overkommeligt. Vist er fællesskabet historisk funderet, og vist er der romantiske forestillinger knyttet til det, men det centrale er, at det er en realitet i alle samfundslag. Det er ikke kun kulturfolk og konferenceløver, der har glæde af det nordiske fællesskab. Det nordiske fællesskab omfatter alle sociale lag, danske bygningsarbejdere i Tromsø, svenske sygeplejere i Danmark, norske erhvervsfolk i Danmark, færøske studenter i Skandinavien, grønlandske geologer på Island og finske medarbejdere på gennemtræk i Nordisk Ministerråd. Det nordiske samspil er intenst. Hundredetusinder af nordboere krydser hver dag en nordisk grænse, titusinder tager bopæl i et andet nordisk land i en årrække, nogle forelsker sig ligefrem på tværs af de nordiske sproggrænser! Sprogforståelse Min søn studerede et semester i Canada, på University of British Columbia i Vancouver. Indimellem slappede han af med et par danske, norske og svenske kollegiekammerater; det føltes godt at kunne hvile i sit modersmål, at kunne udtrykke sig med alle nuancer, at forstå det underforståede. I en beskrev han den skandinaviske situation således: Norske og danske studerende taler deres modersmål indbyrdes, svenske og norske gør det også, men danske og svenske taler engelsk. Dette sidste var både en god nyhed og en dårlig nyhed. Det er godt, at alle større skandinaviske undersøgelser af den interskandinaviske sprogforståelse bekræftes af virkeligheden. Men det er trist, at svenske og danske studenter ikke kan navigere på deres modersmål, når de taler sammen. Det skyldes til dels udviklingen i dansk udtale. En lang række nye udtaletræk gør det vanskeligere for andre nordboere at identificere danske ord. Det skyldes også den interne sprogsituation i Danmark og Sverige, som pga. dialekternes svækkede position har gjort mange mennesker uvante med at håndtere sprogvariation. Man står rådvild over for uventede manifestationer af ord og lyde, forstår simpelthen ikke og giver op i stedet for at spærre ørerne op og indarbejde nogle lydlige omsætningsmekanismer mellem eget sprog og andre beslægtede sprog, det være sig dialekter eller nabosprog. Svenskerne har blandt skandinaverne bundrekord i forståelse af talt dansk og var i mange år ringere til at Svenskerne har blandt skandinaverne bundrekord i forståelse af talt dansk og var i mange år ringere til at forstå dansk end danskere til at forstå svensk. Men en ny nordisk undersøgelse af nabosprogsforståelse tyder på, at danskerne er ved at blive lige så dårlige til at forstå talt svensk. forstå dansk end danskere til at forstå svensk. Men en ny nordisk undersøgelse af nabosprogsforståelse tyder på, at danskerne er ved at blive lige så dårlige til at forstå talt svensk. Lettest går ofte fremmedordene igennem; som regel låner de skandinaviske sprog de samme fremmedord, og reduktionerne i talesproget er ikke så markante som dem, de hjemlige ord er underkastet. Endelig skal anføres uddannelsesvæsenernes og lærernes svigt. Nabosprogsundervisningen har ofte været 9

10 politik løs indtil det løsagtige, perspektiverne i nabosprogsundervisningen uklare for elever og lærere, stoffet underprioriteret. Måske kan den svensk-danske sprogforståelse hente næring et nyt sted, i markedskræfterne. Svenskernes manglende fleksibilitet gennem et par årtier kunne skyldes, at man opfattede sig som den skandinaviske storebror, der ikke behøvede ulejlige sig så meget med at forstå lillebror, men til gengæld forlanger, at han bærer det meste af kommunikationsbyrden. Den position er ændret, økonomisk såvel som politisk og uddannelsesmæssigt. Svenskerne samarbejder nu med naboerne på nye vilkår, ligesom man jo har åbnet sig overfor EU. Danskundervisning i Sverige er eksempelvis blevet et efterspurgt kursusemne, specielt naturligvis i Øresundsregionen. På Folkeuniversitetet i Malmø blev dansk tidligere medtaget i kategorien øvrige sprog sammen med fx tyrkisk og arabisk. Nu er det blandt de mest efterspurgte sprogfag efter engelsk. Også andre steder går medarbejderne på virksomheder og i organisationer til kurser på timer for at tilegne sig dansk, og i Danmark foreslog direktøren for Danske Bank allerede for år tilbage, at skolerne indfører svensk på skemaet. Nye toner. Her er det ikke de professionelle nordister, der vil fremme sprogsagen, det er erhvervsfolk med penge bag sig og initiativer foran sig. Ytringen er ikke bare aktuelt, men også principielt interessant. Mange tror, at sprogforholdene styres af sprogfolk i nævn og udvalg. Men det er kun sidste fase af styringen, der overlades til de sproglige elementjonglører. Sproget følger magten, og magten er i vid udstrækning økonomisk funderet. Sådan var det i middelalderen, da de nordiske sprog lod sig påvirke af hanseaternes nedertysk, sådan er det i dag, da ame-rikansk indflydelse gør sig gældende, sådan er det indenfor de enkelte europæiske regioner som det nordiske sprogområde. Sprogfællesskabets grænser Alligevel tror jeg ikke på nogen hurtig forbedring af sprogforståelse eller nabosprogundervisning, også fordi dansk, norsk og svensk ikke er de eneste sprog, der tales i Norden. der skal i det nordiske sprogsamarbejde tages hensyn til ikke bare de andre strukturelt set nordiske sprog, færøsk og islandsk, men også grønlandsk, samisk og finsk. Disse sprog har samme indfødsret i det geografiske Norden som de i sproglig forstand nordiske, og de er lige så værdifulde for de kulturer, de bærer, som de øvrige sprog i Norden, men nogen indbyrdes forståelighed Hvis finnerne ønsker at være med, må de lære at tale svensk som adgangskort til det nordiske sprogfællesskab; samtidig lettes vejen til norsk og dansk. Alternativet er, at engelsk bliver nordisk forhandlingssprog. Og så går ideen bag sprogsamarbejdet stort set tabt. mellem disse sprog eller disse sprog og de nordiske bliver der aldrig tale om. Et sprogfællesskab for alle i det geografiske Norden er rent symbolsk. Symbolet er oven i købet dyrekøbt, for det belaster udvekslingerne mellem de sprog, der relativt let kan udvikle en gensidig forståelighed og berige hinanden kulturelt. Danskere, nordmænd og svenskere kan hurtigt lære at tale sammen på deres modersmål, så de efter nogle ugers tilvænning forstår hinanden. For de finsk- og islandsktalende er de centralskandinaviske sprog vanskeligere at tilegne sig. Men man er ofte så ivrig efter at tilgodese finnerne, at man komplicerer den interskandinaviske kommunikation gennem tolkning eller tvinger nordiske kolleger til at bruge engelsk som forhandlingssprog i stedet for at udvikle og fastholde det naturlige sprogfællesskab mellem danske, norske og svenske. Vi sidder og bliver dårligere og dårligere til at forstå hinanden for at tilgodese nogle, der vitterlig ikke har en chance for at være med længere. Det er bagsiden ved det traditionelt konfliktskyende nordiske samarbejde, at man ikke kan tale lige ud om det, som truer fællesskabet indefra. Men hvis finnerne ønsker at være med, må de lære at tale svensk som adgangskort til det nordiske sprogfællesskab; samtidig lettes vejen til norsk og dansk. Alternativet er, at engelsk bliver nordisk forhandlingssprog. Og så går ideen bag sprogsamarbejdet stort set tabt. Noget tyder på, at finnerne er blevet ligeglade. De frygter ikke længere den russiske bjørn og er blevet trygge ved den tyske ørn. For dem er Norden Sverige. Og de klarer sig fint uden. Det sagde den finske historiker Matti Klinge ligeud ved en nordisk kulturkonference i Paris, og det var for en gangs skyld ærlig snak. Det er synd for den skandinavisk orien-terede finlandsksvenske minoritet, men tiden er vist inde til, at de alene repræsenterer Finland i det nordiske sprogsamarbejde. Styrk sprogfællesskabet Skandinavien har i globaliseringens tidsalder mulighed for at vise sig som et foregangsområde på mangfoldige felter, herunder det sproglige. Vi lever i fredelig sameksistens efter århundreders stridigheder på kryds og tværs, og vi fastholder værdien af en gensidig sprogforståelse. At blive fortrolig med nabosprogene er for danskere, nordmænd, svenskere, islændinge, færinger og finlandsksvenskere en udvidelse af den enkeltes sproglige og kulturelle domæne. Man forstår bedre sit kulturelle grundlag, og man udvider samtidig sin kommunikationsradius. Nøglen til dét kan man erhverve sig på få dage, og den sprogforståelse, man opnår, stikker dybere, end den man erhverver, når man tilegner sig de egentlige fremmedsprog; man bliver bedre til at forstå både toner og undertoner, end når man i årevis står på hovedet i grammatikker for at lære engelsk, tysk, fransk eller finsk. En sproglig cost-benefit-analyse vil vise, at det er umagen værd at videreføre det skandinaviske sprogfællesskab. Artiklen har tidligere været bragt i Nordisk Forsikringstidsskrift 10

11 kultur Jesper Asholt og Jannik Lorenzen i filmen Kunsten at græde i kor Kunsten at græde i kor vandt filmprisen 2007 Det danske filmdrama får Nordisk Råds Filmpris Lad os se flere nordiske film i vore lande, sagde instruktøren Peter Schønau Fog, der sammen med producenten Thomas Stenderup og manuskriptforfatteren Bo hr Hansen præsenteredes som vindere af Nordisk Råds filmpris Filmjuryens formand, Kati Sinisalo, sagde i præsentationsmødet, at hun med glæde kunne konstatere, at de film, som kappedes om årets pris, havde en høj kvalitet. Men det var Kunsten at græde i kor, som gjorde det stærkeste indtryk med sin helstøbte form, ukunstlede stemning og uforglemmelige rollefigurer. Den faldt ikke for fristelsen til at forenkle eller at gøre sit komplekse tema til et melodrama. Filmen giver desuden et spirituelt og detaljeret billede af et samfund i forandring. Rodfæstet i tradition er Kunsten at græde i kor et unikt eksempel på film frembragt af store nordiske filmskabere. Set gennem en ung drengs øjne skildrer Kunsten at græde i kor med lakonisk humor absurditeten og grusomheden ved familielivet. Filmen, der er baseret på en roman af Erling Jepsen, er foruroligende og under-holdende på samme tid og behandler på en skarp, men menneskelig måde det vanskelige tema, som børnemisbrug er. På dristig vis afslører den de undertrykkende kræfter i funktion under den polerede overflade. Filmen, der havde premiere i april i år, fortæller om livet i en sønderjyske landsby i begyndelsen af 1970 erne. Det er ikke let for den 11-årige Allan. Faderen er psykisk ustabil og truer med selvmord, når han kan komme til det, og moderen har for længst givet op. Derfor synes Allan, at han er nødt til at holde sammen på tingene. Og da faderen elsker at holde taler over de døde, går Allan i gang med at sørge for flere begravelser til at holde faderens humør oppe!. De medvirkende i filmen er Jannik Lorenzen, Jesper Asholt, Hanne Hedelund og Julie Kolbch. Nordisk Råds filmpris er på kronor. Den overrækkes ved en ceremoni i i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds årlige session 31 oktober. 11

12 kultur Kritikken mod Bergman tager igen fart Den store svenskefilminstruktør Ingmar Bergman døde 30 juli i år. Afmonteringen af Ingmar Bergman (født 4. juli 1918) som en filmens mester er begyndt. Kort efter hans død slog New York Times fast, at han ikke kunne lave film. Men kritikken er ikke ny, Bergman har længe været både prygelknabe og helt for såvel italienske marxister og katolikker som for amerikansk collegeungdom V issa geografiska platser kan fungera som metaforer. För snart 50 år sedan konstaterade en amerikansk kulturskribent att Manhattan är en ö omgiven av Ingmar Bergman. Det skulle förbli ett bergmanskt näste. I dag är det emellertid en annan ö som står i fokus. Långt före sin död hade Bergman kommit att förknippas med Fårö, ja, det var som om hans konstnärliga persona förstärktes av öns karga och säregna miljö, samtidigt som lokalbefolkningen värnade om honom som folkkär Fårögubbe. Manhattan står egentligen för en kluven inställning till Bergmans konstnärskap. Han lanserades av filmkritikern vid Village Voice, Andrew Sarris, som en filmkonstens existentielle diktare. Fyra decennier senare hyllades han på Manhattan under en månadslång festival. Woody Allen blev en av hans stora beundrare. Och i somras på Lincoln Center utropade New Yorks fruktade film- och teaterkrtiker John Simon honom till filmhistoriens största namn. Men det är också på Manhattan som de kritiska rösterna om Bergman varit som starkast. Hyllningar och huggtänder Pauline Kael (1) vässade sin kvicka penna i New Yorker och utdömde i åratal de flesta av Bergmans filmer utom Skammen. Tidskriften Film Comment desavouerade honom redan på 70-talet. Även Sarris vände honom ryggen och gick i polemik mot Kael om Skammen, som han betecknade som boom-boom theatrics. Många av dessa negativa tongångar genljuder i den artikel som filmskribenten Jonathan Rosenbaum publicerade i New York Times (04 aug.) efter Bergmans död. Bergman avfärdas där filmhistoriskt sett. Han är ingen nyskapare som Orson Welles, Carl Dreyer eller Jean-Luc Godard (2). Han är så flyhänt i sitt filmberättande och så skicklig i sin användning av skådespelarna att det inte finns några hemligheter för åskådaren att upptäcka. Slutomdömet blir att Bergman aldrig lanserat en ny filmvåg och aldrig fört in sin publik i den moderna människans värld. Efter Bergmans död skrev Henning Mankell (3) i Aftonbladet (01 aug) att först skulle vi få uppleva hyllningarna till honom, sedan huggtänderna. Tributerna var tämligen förutsägbara; det ligger ju i nekrologens natur att hylla den bortgångne och framhäva det positiva i hans person och gärning. Men huggtänderna har redan visat sig. En del tycks bottna i personliga rancuner som man kan lämna därhän. Men vilken bild ger responsen på Bergmans efterlämnade konstnärskap? Förbluffande mycket av det som Rosenbaum framhåller vilar på gamla tankegångar hos de filmanalytiker som fick sin filmsyn formad på 60-talet i den franska vågens efterdyningar. Galjonsfigur i Frankrike Genom mötet med olika kulturfaktorer har Bergmans filmer gjort viktiga film-historiska resor. I Frankrike blev Bergman auteur konceptets galjonsfigur som enligt 12

13 Tekst: Birgitta Stene Birgitta Steene er svensk professor emeritus og har skrevet flere bøger om Ingmar Bergman, blandt andet Måndagar med Bergman (1996) og Ingmar Bergman: A Reference Guide (2006) Truffauts (4) berömda uttalande använde kameran som en författare använder pennan. Hans position stärktes i Godards upptäckt av Sommaren med Monika (Arts, 1958) då parisarna uppmanades att rusa iväg till Cinéma Panthéon som de rusat i väg till van Gogh-utställningen därför att Monika är den mest originella film av den mest originella av filmskapare. Filmen om storstadstjejen Monikas flykt ut i skärgården tillsammans med pojkvännen Harry, delvis skildrad med en handhållen kamera, blev alltså stilbildande. Men Bergmans ställning skulle snart ruckas. Hans medeltidsfilm Jungfrukällan (1960) upplevdes av franska kritiker som ett återfall i kostymfilmens orealistiska värld och som ett svek mot den cinéma vérité-utveckling som Sommaren med Monika utlovat. Nu var Bergman en filmskapare vars naiva metafysik kommer att försvinna lika fort som Scooby Doo och hula-hularingen (Arts, 1961). En som snabbt absorberade sådana tankegångar var Bo Widerberg (5) som 1962 publicerade ett manifest med titeln Visionen i svensk film. Där anklagades Bergman för att göra inåtvända vertikala filmer när tiden behövde socialt engagerade horisontala filmer. Widerberg skapade också bilden av Kolossen Bergman som likt Peer Gynts boyg låg och blockerade vägen för andra filmskapare. Den nya vågens kriterier blev en försmak av den politisering av kulturklimatet som inträdde i Sverige i och med 68-ideologins genomslag med dess krav på social engagemangskonst. Bergman otidsenlig Detta drabbade Bergmans filmer från denna tid mycket hårt. Medan Persona (1966) hade kvalitetspremierats av det relativt nyinstiftade Filminsti-tutets jury förbigicks Vargtimmen året därpå till förmån för Stefan Jarls Dom kallar oss mods. Proceduren upprepades ett år senare med Skammen som fick samma antal kvalitetspoäng som Widerbergs Den vita sporten, filmen om kravallerna i Båstads-mästerskapen i tennis. Filmrecensenten Carl-Henrik Svenstedt gjorde sig till tolk för synen på Bergmans filmskapande som otidsenligt: Den som fått sin filmsyn befriad av Truffaut, Godard och Widerberg får det allt svårare att nå kontakt med Bergmans filmspråk. Inga nya element har släppts in i hans universum. Men tiden har inte stått stilla och ju vidare områden filmen erövrat desto trängre har detta bergmanska universum blivit (Svenska Dagbladet (SvD) 20 feb. 1968). Bergman kom nu att representera den självcentrerade konstnären. Filmer som Vargtimmen och Skammen gav uttryck för hans överskattning av konstnärsjaget. Orden var Lars Forssells (6) som undrade om det hos Bergman inte fanns en konstitutionell felsyn när han betraktar just konstnärens vilsenhet och alienation som till den milda grad intressanta (Bonniers Litterära Magasin (BLM), okt. 1968). Men Bergman var vid det laget ett namn utomlands och han hade bildat sitt 1-sp: Lille ordliste alienation fremmedgørelse anda sjæl; ånd baksmällan jargon: tømmermænd dalahäst Dalar-hest emblematisk billedlig; sindbilledlig epitet tilnavn erövra erobre flyhänt ferm; fiks på fingrene förknippas forbindes förmån fordel förödmjukande ydmygende inhemsk hjemlig karga karrige kluven delt; forskellig kravaller ballade; optøjer; uroligheder kynne temperament näste tilholdsted; rede ohöljd utilsløret rancuner nag; bitterhed; antipati rotad rodfæstet självspäkande selvtugt syften formål svårmodig tungsindig tongång melodi; toner upprepa gentage upptäckt opdagelse urskilja skelne utom uden; undtagen vilsenhet vildfarenhed vykort postkort våg bølge återfall tilbagefald återstå tilbage (har ingen anden udvej end) återuppväcka genoplive 13

14 kultur eget produktionsbolag. Inför ett sådant fait accompli var det bara för hans kritiker att resignera. Så resone-rade i varje fall den recensent som något uppgivet skrev: Ingmar Bergman har uppnått den unika positionen att han gör precis de filmer han vill och det återstår bara för publiken att ta emot dem som ett slags vykortshälsningar från hans privata studerkammare (Ny Dag, 20 feb. 1968). I begynnelsen av Bergmans internationella genombrott tycks varje kulturområde ha valt ut sina favoriter. I Uruguay och Brasilien var det Gycklarnas afton ; i USA Det sjunde inseglet ; i Italien Nattvardsgästerna ; i Indien Smultronstället. Favoriten kom ofta att etablera ett ledande receptionstema. I Italien sågs en film som Nattvardsgästerna i ett skandinaviskt helhetsperspektiv med rötter i Kierkegaards existentialism och Sjöströms och Dreyers filmskapande. Men samtidigt blev filmen en del av en inhemsk batalj mellan italienska marxister och katoliker. Båda grupperna kämpade om att göra Bergman till sin talesman och tolkade hans filmer i egna syften. För marxistiska filmkritiker blev han en förebildlig agnostiker som ifrågasatte Guds existens; för de katolska förespråkarna däremot var han en röst som med sina religiösa frågeställningar visade på den kristna trons kraft. Kulturgap Ibland kan man urskilja ett kulturgap mellan två olika mottagarländer. Ett exempel är responsen på Det sjunde inseglet i Sverige och i USA. Hos oss reagerade man framför allt på filmens metafysiska innehåll som Carl Björkman i DN fann enformigt medan Svensk Kyrkotidning (nr 11, 1957) ondgjorde sig över filmens spegling av femtiotalets tomhetsextas. Båda dessa uttalanden knyter an till synen på Bergman som Ordförande i Svenska Ångestföreningen (uttrycket var kåsören Kar de Mummas). Bakom den svenska reaktionen på Bergmans filmberättelse om Riddaren Antonius Block och hans sökande efter ett gudstecken låg det litterära fyrtiotalets metafysiska stämningar, följt av Hedenius-debatten (7) kring tro och vetande under decenniets sista år fick Pär Lagerkvist Nobelpriset och hans roman Barabbas kom att aktualisera bilden av den troende utan tro, av en människa besatt av sitt sökande efter gudomlig bekräftelse. Att frågeställningarna i Bergmans film kom för sent i vår kulturhistoria är uppenbart. I sin bok om Bergman några år senare menade också SvD:s filmkritiker Marianne Höök att Bergmans filmer utspelade sig på ett reservat befolkat av far- och morföräldrar som inte hängt med i den svenska efterkrigstidens snabba sekularisering. Bergman led av vad som skulle komma att kallas den kristna baksmällan (Dagens Nyheter (DN), 06 okt. 1968). Kulturell väckarklocka I USA däremot kom Det sjunde inseglet att bli den emblematiska Berg-manfilmen. Här kan man verkligen tala om tajmingens betydelse i ett konstverks genomslagskraft. Framför allt påverkade den 50-talets amerikanska collegeungdom som börjat ifrågasätta den söndagsskoletro de växt upp med och stod i färd med att definiera sin livshållning. De bar inte med sig den referensram som omgett det svenska mottagandet av Det sjunde inseglet. Tvärtom blev filmen en kulturell väckarklocka som ringde länge. Ännu i slutet på 70-talet visades den enligt distributören offentligt varje dag på minst två olika platser någonstans i USA. Bland medierösterna dagen efter Bergmans bortgång återuppväcktes en seglivad myt om utlandets intresse för Bergmans filmer som grundat på en dragning till det exotiskt svenska i hans skildringar. Och visst har man utomlands betraktat Bergmans filmer som genomsyrade av nordisk mystik och Bergman själv som den prototypiske svensken. Trots upplevelsen av det allmängiltiga i hans verk har man ändå sett konstnären själv som rotad i en nationell kultur, där för att citera en skotsk recensent allting spökar dystert i natten. Bilden av filmskaparen Bergman har då blivit bilden av ursvensken, ned-tyngd alltsedan Montesquieus dagar av ett dystert Foto: Louis Huch AB Svensk Filmindustri Døden (Bengt Ekerot) og ridder Antonius Block (Max von Sydow) i Det syvende segl (1957). Efter hans död dyker artiklar upp om hans nazistiska sympatier och hans brutalt förödmjukande handlingssätt. Bergmans person har alltid väckt affekt. I början sågs han som rebell, sedan som reaktionär, och efter hemkomsten från exilen på 80- talet började man ana framväxten av en ikon 14

15 klimat, ett svårmodigt kynne och en självspäkande luthersk skuldmoral. Det är en sådan uppfattning som Bo Widerberg tog fasta på när han liknade Bergman vid Vår andes dalahäst i världen och beskrev hans filmer som en exportvara [fylld av] ohöljd exotism. Öde som Strindbergs? Bergman understryker de vanföreställningar om oss som utlandet älskar att ha kvar. Men undersökningar visar att det utländska mötet med hans filmkonst framför allt kännetecknats av ett starkt personligt gensvar, ja i många fall verkar det ha tjänat som en avgörande upptäckt. I vissa fall kan det ha påverkat biobesökarens yrkesval. Den brasilianske filmaren Hugo Walter Khouris författarambitioner kanaliserades in i filmskapande efter att han sett Bergmans Gycklarnas afton i São Paulo 1954, precis som den unge taiwanesen Ang Lee (8) flera decennier senare sökte sig till en filmutbildning efter sitt möte med Jungfrukällan. Den indiske filmregissören Satiyat Ray blev så tagen av Smultronstället under ett besök i London att han introducerade filmen i sitt hemland där den under lång tid användes som filmestetiskt skolexempel vid filmutbildningen i Puni. När 1800-talsförfattaren Ralph Waldo Emerson valde förebilder till boken Representativa män stod han inför ett dilemma. Han beundrade Goethes litterära verk men kunde inte förlika sig med det personporträtt som framträdde i anekdoter och vittnesmål. I Sverige uppstod något liknande i fallet Strindberg, vars kontroversiella person ibland överskuggat hans konstnärskap. Skall Bergman gå ett liknande öde till mötes? Bara ett par veckor efter hans död dyker artiklar upp om hans nazistiska sympa-tier och hans brutalt förödmjukande handlingssätt. Bergmans person har alltid väckt affekt. I början sågs han som rebell, sedan som reaktionär, och efter hemkomsten från exilen på 80-talet började man ana framväxten av en ikon. Då hade chockvågorna efter den famösa skattehistorien lagt sig och Bergman kunde tas emot som den Förlorade Sonen. Sedan kom Dramatenepoken och filmeposet Fanny och Alexander. Då förvandlades epiteten i våra medier från Demonregissören till Mästaren. Båda beteckningarna kan säkert ifrågasättas. Det blir kanske enspeciell uppgift för framtidens Bergmanforskare att balansera mellan dem och inte låta de etiketter vi påklistrat Bergman överskugga det konstnärskap han efterlämnat. Personer i teksten 1. Pauline Kael ( ), amerikansk filmkritiker, elsket og beundret og hadet og frygtet for sin hvasse pen og skarpe tunge. Om Bergman sagde hun bl. a., at han var pretentiøs og overvurderet. 2. Jean-Luc Godard (1930-), fransk film instruktør, med-grundlægger af Nouvelle vague, den nye franske film-bølge. 3. Henning Mankell (1948-), svensk internationalt kendt forfatter og dramatiker, Ingmar Bergmans svigersøn. 4. François Truffaut ( ), fransk filminstruktør, en af grundlæggerne af Nouvelle vague. 5. Bo Widerberg ( ), svensk forfatter og fremtrædende filminstruktør. 6. Lars Forssell ( ), svensk forfatter og lyriker, akademimedlem. Døde få dage før Bergman. 7. Ingemar Hedenius ( ), svensk filosof, vendte sig skarpt mod kirken og biskopperne. 8. Ang Lee (1954-), berømt taiwanesisk filminstruktør. Artiklen om Bergman stod i Svenska Dagbladets kronik Under Strecket 30 aug.2007 Filmtitler: Svensk til dansk 1957 Det sjunde inseglet Det syvende segl 1982 Fanny och Alexander Fanny og Alexander 1953 Gycklarnas afton Gøglernes aften 1960 Jungfrukällan Jomfrukilden 1962 Nattvardsgästerna Lys i mørket 1966 Persona, Persona 1968 Skammen Skammen 1957 Smultronstället, Ved vejs ende 1953 Sommaren med Monika Sommeren med Monika 1968 Vargtimmen Ulvetimen Bergmans filmer utspelade sig på ett reservat befolkat av far- och morföräldrar som inte hängt med i den svenska efterkrigstidens snabba sekularisering. Bergman led av vad som skulle komma att kallas den kristna baksmällan 15

16 kultur Et landskab råber på flere folk tekst: Nina Fellman ( 1964-) Uddannet ved Åbo Akademi, filosofie magister i religionsvidenskab 1991, ansat ved avisen Nya Åland 1997, chefredaktør siden Fa k ta o m Å l a n d Åland består af ca øer, hvor ca 60 er beboede. Officielt er øerne et selvstyrende landskab indenfor det finske rige. Befolkningen taler svensk og har en kultur, der ligner den svenske. 92 pct taler svensk, fem pct finsk og resten andre sprog. Åland har haft selvstyre siden Hovedstaden Mariehamn ligger på den største ø, Fasta Åland, hvor 90 pct af befolkningen bor. Mariehamn er sæde for Lagtinget og landskabsstyrelsen og har ca indbyggere. Hjemstavnsretten (hembygdsrätten) omfatter hver ålænding med finsk statsborgerskab, men den mistes, hvis man fraflytter øerne i mere end fem år. Derefter tager det nye fem år at genvinde den, og man skal også bevise, at man behersker svensk i tale og skrift. Hjemstavnsretten regulerer også, hvem der må eje jord og fast ejendom. Mangel på arbejdskraft er ved at være kritisk på Åland, der har en særegen omvendt problemstilling Flere folk. Masser af flere folk. I dag bor der godt og vel mennesker på Ålandsøerne. Selv i nordisk sammenhæng er Åland et lilleputsamfund, men et yderst civiliseret og succesrigt sådant Åland er sin geografiske beliggenhed til trods et tilflytningssted. Arbejdsløsheden ligger på to pct, og landskabet genererer årligt flere skatteindtægter end de 0,45 pct af de statslige indtægter, som man ligningsmæssigt regner med. Alt burde altså ånde af fred og idyl. Det er det naturligvis ikke, eftersom end ikke det rigeste samfund kan præstere det. Den ålandske økonomi hvilede længe eetbenet på søfarten i så stærkt et omfang, at al fremtidsplanlægning kredsede om, hvordan man politisk kunne styrke netop denne sektors forhold og udsigter. Nu er Åland omsider på vej bort fra den situation, først og fremmest ved nyetableringer indenfor IT og banksektoren. Eftersom Åland er så lille er det faktisk sådan, at det er de personligt drivende kræfter og de enkelte rigtigt bæredygtige idéer, som vender hele trends. Og netop det giver problemer. Vi har en sektor, som er på vej mod at blomstre og give Åland en fremtid, der rækker videre end til salg af skattefri spiritur på færgerne. Turismen udvikles årligt, og det er lykkedes at forlænge sæsonen med nogle dyrebare uger. Men i alle sektorer i det ålandske erhvervsliv er der et altoverskyggende problem, og det er mangelen på arbejdskraft. Der mangler folk i servicebranchen, og det i den grad, at restauranter i sommer måtte holde lukket midt i den boblende højsæson fordi man manglede hænder. Der mangler Folk i IT og banksektoren, det lokale spillemonopol er bestandigt på jagt efter personale, og den offentlige sek- 16

17 tor har svært ved at rekruttere til de højere poster i forvaltningen. Som i alle andre velfærdsstater er der også et voksende behov for flere medarbejdere i pleje- og ældreomsorgen. Tilflytnings-hindringer Der er to hovedårsager til den svigtende tilflytning til Åland. Den ene beror på den ålandske minoritetsbeskyttelse, som lægger overkommelige, men alligevel vanskelige hindringer i vejen for en problemfri tilflytning. For at få adgang til attraktive grunde og ejerboliger, og for at få tilladelse til at etablere egen virksomhed må man have ålandsk hjemstavnsret, dvs. næsten indfødsret. Det tager fem år for en finsk statsborger, dvs født og opvokset udenfor Åland, at opnå denne status i det svensk-dominerede samfund. Der findes visse måder at omgå dette på, men der er foreløbig ganske utilstrækkeligt smidige og tydelige, og de gør, at især ressourcestærke personer føler sig mere velkomne andre steder. Det andet problem er den store boligmangel. Der bygges ganske vist i rasende fart, men først og fremmest af de faste indbyggere, og langt fra hurtigt nok til at imødekomme behovet for lejeboliger for tilflyttere.boligpolitikken har vaklet mellem flere strategier; det kommunale byggeri har mest drejet som behovet for socialt prægede boliger, mens private bygherrer har koncentreret sig om opførelse af svinedyre lejligheder med en bred gevinstmarginal. Almindelige lejligheder til overkommelige priser er hurtigt overset. Situationen bliver derfor til en effektiv spærring for tilflytning, uanset hvor lokkende jobs og sociale forhold end måtte være. Er den ålandske befolkning og dens folkevalgte rede til at praktisere en tilflytningspolitik, som virkelig bereder vejen for en nødvendig indvandring af arbejdskraft? Ja, og nej. Man taler meget om det. Lantrår (regeringschef) Roger Nordlund (c) har ofte udtalt, at Åland har brug for at have mindst indbyggere, og at alle er velkomne. Samtidig handler den vigtigste situation på øerne om den specifikt ålandske identitet, Ålands ensprogede svenske status og hvordan ålandskheden skal beskyttes mod indre og ydre trusler. Det ålandske samfund er politisk konservativt og har stadig dybe rødder i det gamle jordbrugssamfund, hvor forandringer er langsomme og hvor nye folk integreres over en generation og ikke på nogle år. På plussiden kan regnes, at de som flytter til Åland som regel hurtigt finder sig til rette, netop fordi arbejdsmarkedet opsuger alle, der er. Fuldblods ålænding bliver man dog ikke på en studs, og det er en tung møllesten om fremtidens hals. Valgkamp-aspekter I lagtings- og kommunal-valgkampen i oktober* kunne man alene på valgplakaterne aflæse splittelsen i tilflytningsspørgsmålet og fokuseringen på det genuint ålandske. Åländsk center har altid været det statsbærende parti på Åland, og gik til valg med parolen Våga vara ålänning, Vov at være ålænding. Dette gør man i bister konkurrence med selvstændighedsbevægelsen Ålands framtid, hvis løsning på alle problemer er, at Åland opretter sin egen stat. Det trusselsbillede, som skal mobilisere vælgerne, er at ålandskheden og det svenske sprog er under et truende pres fra EU, som udfordrer selvbestemmelsesretten, at Finland småligt undlader at forstå ålændingenes særlige problemer, og at det finske sprog i stadigt større omfang overtager dele af den ålandske hverdag. 17

18 kultur Disse spørgsmål må alle partier i den ålandske politik forholde sig til, enten ved at tale for et mere moderne og åbent forhold til omverdenen, eller ved at præsentere sig som faste forsvarere af den ålandske identitet. Alle de klassiske velfærdsspørgsmål som pleje-sektoren, skole og omsorg og hele højre-venstre-skalaen får på Åland en ekstra dimension af, hvilken grad af protektionisme et parti anser for nødvendigt for Åland, og mod hvad. Politisk befinder alle partier sig nær midten af et nordisk velfærdssamfunds politiske spektrum, så Ålands socialdemokrater har temmelig konfliktfrit i de seneste tre år kunnet samregere med Åländsk center og det borgerlige Frisinnad samverkan. Åland kan stagnere Det centrale spørgsmål er altså, hvordan Åland skal bevare og beskytte sin identitet samtidig med opretholdelsen af den nye gunstige økonomiske udvikling i landskabet. Eftersom det ikke lader sig gøre uden tilflytning af flere folk bliver sprogspørgsmålet og Ålands særrettigheder som en autonom del af riget stadig mere debatteret. En ikke alt for vovet prognose er, at den næste regering vil komme til at lempe på de næringsretlige og hjemstavnsretlige bestemmelser for at råde bod på skavankerne. Spørgsmålet er dog, om det er tilstrækkeligt, og om det går hurtigt nok. Det er ikke kun Åland, der ønsker tilflytning. Da en stor del af Europa slås med de samme strukturelle problemer bliver arbejdskraft en mangelvare i stadigt mere udbredt omfang. I takt med, at de baltiske landes økonomier udvikles bliver de økonomiske incitamenter til at søge andre græsgange end de hjemlige stadigt mindre, og hvem vil flytte til et sted, som ikke klart og tydeligt åbner favnen og siger velkommen? På den ene side kan man sige, at diskussionen på Åland sammenlignet med vore nordiske nabolande er bagvendt. På Åland diskuterer man først og fremmest sin egen identitet, ikke hvordan man skal forholde sig til andres. På den anden side er det måske godt. Hvis denne identitetsdiskussion nogensinde fører til noget, så er det måske til en definition af ålandskhed, som kan være frygtløs, omfattende og åben. * Redaktionen sluttede før valgresultatet forelå. Red. 18

19 foreningsnyt Oplev Færøerne i maj 2008 Med Foreningen NORDEN Vordingborg/Langebæk Pris i dobbeltværelse kr. pr. person. Enkeltværelsestillæg for alle fem nætter kr Inkluderet i prisen: transport, guidning, fem overnatninger på hotel Tórshavn i dobbeltværelse med bad/ toilet på værelset, morgenmad, aftensmad, frokost på heldagsturen, alle skatter og afgifter samt obligatorisk bidrag til Rejsegarantifonden. Tilmelding senest mandag 26. november sammen med depositum på 2500 kr. pr. person til Folke Hansen, Vognmandsmarken 66, 4760 Vordingborg. Restbetaling senest fredag 15. februar Der betales kontant, pr. check eller med overførsel til Nordeakonto: Afbestillingsforsikring kan formidles. R E J S E P R O G R A M : Torsdag 15. maj: Kastrup Lufthavn kl.10,30 til tjek-ind. Ankomst til Vagar Lufthavn kl Indkvartering og aftensmad på Hotel Tórshavn midt i byen tæt på den gamle bydel og havn. Fredag 16. maj: Heldagstur til Eysturoy. Over øen Streymoy og broen til Eysturoy, forbi bygden Eidi. Vi ser de velkendte stenformationer Kæmpen og Kællingen, Færøernes højeste fjeld Slættartindur (882 meter), bygden Gjogv med den lille naturhavn med høje klipper, kirken og mindesmærket. Efter Gjogv videre gennem Funningsfjord ud langs Skalafjorden og tværs over øen til Fuglefjord med frokost på en hyggelig lille restaurant. Videre til Gøtas nye kirke, udsmykket af Trondur Patursson fra Kirkjubø, og besøg på uldvarefabrikken Tøting. Lørdag 17. maj: Guidet byvandring. Vi hører om den gamle bydel og livet i forgangne tider og føres op til det moderne samfund, Færøerne er i dag. Søndag 18. maj: Langs fjordene til Vestmanna, hvorfra vi sejler ud under fugleklipperne - en to-timers bådtur, hvor vi også (vejret tilladende) kommer ind i grotter. Mandag 19. maj: Rundvisning på Færøernes kulturelle center. Fra Torshavn over fjeldet nyder vi den fantastisk smukke udsigt til øerne Koltur og Hestur. I den lille bygd, Kirkjubø, som er både historisk og kulturelt interessant, besøger vi både kirken, museet og katedralen. Sidste aften spiser vi i Nordens Hus. og introduceres til den færøske kædedans, som vi også selv får lejlighed til selv at træde. Tirsdag 20. maj: Vi skal flyve fra Vagar Lufthavn kl med ankomst til Kastrup kl. 18. Al henvendelse er velkommen på tlf: til Folke Hansen. H.E. Sørensens bøger om de nordiske lande Det er en flot serie, skrevet med en utrolig viden og indsigt. H.E. Sørensen kan kunsten at gøre tungt og indviklet stof letforståeligt og spændende. Man er simpelthen i godt selskab, og går turen nord på denne sommer, er det mere end oplagt at medbringe H.E. Sørensens bøger som vejviser. Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor (Flensborg) 350,- medlemspris 298,- 298,- medlemspris 248,- 298,- medlemspris 248,- Fås hos boghandleren eller bestilles med medlemsrabat hos Foreningen Norden Malmøgade 3, 2100 København Ø tlf eller Alle rigt illustreret. 19

20 Afsender: KLS PortoService ApS Postboks 9490 Ændringer vedrørende abonnement tlf , emai: Magasinpost B ID-nr Giv dine børn og børnebørn Nordiske oplevelser Meld dem ind i Foreningen Nordens Ungdom Som medlem af Foreningen Norden kender du allerede til de mange dejlige oplevelser Norden og vores nordiske aktiviteter giver os, men kender du også til Foreningen Nordens Ungdom? Vi er en ungdomsorganisation med godt 400 medlemmer i alderen år, men vi vil gerne dele vores nordiske oplevelser med flere unge mennesker. Derfor håber vi, at du vil fortælle dine børn, børnebørn, nevøer eller niecer m.fl. om alle de gode tilbud, vi har, og hvor spændende Norden er. Som medlem modtager man medlemsbladet Balder og desuden giver et medlemskab adgang til en mængde af spændende arrangementer. Hvert år begiver vi os af sted på adskillige rejser, hvor vi hygger os sammen og lærer den nordiske kultur at kende. I år går en af rejserne eksempelvis til Færøerne, hvor man mødes med andre nordiske unge. Derudover arrangerer de otte lokalafdelinger løbende en række danske arrangementer. Vi går i biografen, smager på nordisk øl eller tager til rockkoncert sammen. Kun fantasien sætter grænser, når vi planlægger nordiske aktiviteter, og alle kan byde ind med idéer til nye arrangementer, så der skulle gerne være noget for en hver smag. Se tidligere og kommende arrangementer på vores hjemmeside Indsend indmeldelseskuponen og få adgang til et væld af nordiske oplevelser. Send kuponen eller fax den på Jeg ønsker medlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 85,- om året. Vi ønsker parmedlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 150,- om året opgiv navn og fødselsdato på begge personer. Jeg ønsker at blive kontaktet af en person fra mit lokalområde. Jeg ønsker mere information om foreningen NORDENs Ungdom. Navn(e) Adresse Postnr. og By Tlf. fødselsdato(er) Underskrift(er) Dato Malmøgade København Ø eller tlf.: fax.:

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm.

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm. Nordisk Ministerråd Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org sreferat

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk Film & Psyke 2007 Tema: ANGST Fire fantastiske filmoplevelser med foredrag i Lido Biograferne Vejle Et kultursamarbejde mellem: Psykinfo Region Syddanmark - et fyrtårn i psykiatrien..! - Vi ses i biografen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 62 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om matchfixing Åbent Dato og klokkeslæt: 11. januar 2013 kl. 13.00-14.30 Sted: Christiansborg værelse

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere