DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK Præsentation af Årets DanAvl Leverandør og Årets DanAvl Køber Læs mere på siderne 4 og 14 DERFOR VIL DANAVL OGSÅ STÅ STÆRKT I FREMTIDEN En erfaren DanAvl-mand går fra borde med tro på fremtiden Læs mere side 6 ER AVLSVÆRDIEN PENGE VÆRD? Interesserer slagtesvineproducenter sig slet ikke for avlsværdi? Læs mere side 8 NU ER DET SJOV AT GÅ I STALDEN Hvad gode og sunde dyr betyder for arbejdsglæden Læs mere side 18 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD Nye priser på avlsdyr og sæd fra 1. april KS med god grund KS-beviset er penge værd Leverer kun hvad jeg selv ville modtage Årets DanAvl sælger 2005 Et langt sejt træk! Du vinder ikke et formel-1-løb med defekt motor Sundhed vejer tungest LY-galtgrise er bedre end deres rygte Indeksfremgang i opformering Temperament tæller mere end kroner og øre Stigning i avlsdyrsalget Intet overladt til tilfældighederne L-orne 1704 i bunden af KS-listen Skal din besætning saneres nu? Et langt sejt træt!, fortsat fra side 7 Har du sopolte nok? En ekstra runde i stalden for sjov Avlsfremgangen øget til over 9 kr. pr. slagtesvin Forsiden: Nina Lyth inseminerer søer hos Årets DanAvl Køber 2005, se side DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tlf.: Fax: jao@dansksvineavl.dk Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. LEDER Nye priser på avlsdyr og sæd fra 1. april 2005 Af direktør Per Nyby Pedersen, Hatting-KS, (tlf.: , pnp@hatting-ks.dk) Hvert efterår mødes alle sælgere og omsætterne af DanAvls produkter med Landsudvalget for Svin, som har hovedansvaret for avlsarbejdet. Det er Landsudvalget, som fastsætter avlsmålet og bestemmer, hvor mange avlsbesætninger og hvor mange søer, der skal være i avlssystemet. Ved hjælp af et regneark opstilles et skøn over, hvad avls- og opformeringsbesætninger har af indtægter og udgifter. Det er i sig selv noget af en opgave at få fastlagt alle udgifterne, eksempelvis ekstraarbejde i besætningerne, behovet for ekstra staldkapacitet m.v. Efterhånden kan de fleste af tallene hentes fra diverse statistikker. Men der er hvert år en række af forudsætningerne, som diskuteres intenst i løbet af efteråret. Samtidig udarbejder alle parterne i DanAvl et budget for, hvad de forventer, der kan sælges af de forskellige produkter fra avl og opformering. Det kan være orner, renracede sopolte, eksport af avlsdyr til udlandet gennem eksempelvis SEA og ikke uvæsentlig, hvad KSstationerne kan sælge af sæd. På den måde kan man beregne indtjeningen for avls- og opformeringsbesætningerne. Landsudvalget foreslår ud fra dette en indtjening for avlsbesætningerne, som sættes i forhold til almindelige svineproducenter. Indtjeningen ligger dog mere fast hen over årene, især fordi sædpriserne ikke reguleres i takt med slagtesvinenoteringen. Indtjeningen er en del højere for avlerne end for svineproducenterne, fordi avlerne har en del risici ved at drive avl. Når forudsætningerne er lagt fast, er det ret simpelt at fastsætte, hvad KS-stationerne og avlsdyrkøberne skal betale i afgift, for at avlerne har den rette indtjening. I år er der sket det, at der forventes et fald i eksporten af avlsdyr, samt at der vil ske et fald i salget af orner. Hvis der ikke eksporteres dyr til udlandet, er der kun de danske producenter til at betale. Ligeledes må der, når avlernes salg af orner falder, kompenseres for dette. Derfor er afgiften på Duroc-sæd sat op med 0,65 kr. pr. dose. For Landrace og Yorkshire kommer en del af avlernes indtjening fra afgifter på de sopolte, der sælges fra opformeringsbesætningerne. Disse afgifter er i år blevet sat op. Bl.a. af den grund er prisen på LYsopolte forhøjet med 9,- kr./stk. Det har til gengæld givet mulighed for, at KSstationerne kan sætte afgiften ned på Specialsæd fra kr. 96 til kr. 88. pr dose. Det kan måske for en udenforstående syntes at være en indviklet proces at fastsætte afgifter på avlsdyr og sæd. Men i praksis er det en nøgtern kalkulation, der sikrer et langsigtet og retfærdig betalingssystem til finansiering af avlsarbejdet på. 2 DanAvl Magasinet - Maj 2005

3 KS med god grund Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Kun topornerne til KS På trods af en saneringsperiode på otte uger på grund af PMWS blev der i 2004 afprøvet ca orner på Bøgildgård, hvorfra 492 orner er udvalgt til KS. De øvrige orner er slagtet. KS-ornernes overlegenhed Race Antal Daglig tilvækst, gram Foderudnyttelse, Kødprocent FEs/kg tilvækst Afprøvet Udvalgt Afprøvet Udvalgt Afprøvet Udvalgt Afprøvet Udvalgt Duroc ,33 2,24 60,0 60,5 Hampshire ,46 2,37 62,2 62,7 Landrace ,39 2,32 61,4 61,3 Yorkshire ,32 2,29 61,7 61,7 I alt Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2004 Race Antal aktive orner pr. 1 februar 2005 Indeksniveauet for aktive orner I alt PRRS-vacc pr. 1 februar 2005 Antal aktive orner totalt i 2004 Brugstid for orner afgået i 2004, mdr. Landrace , ,1 Yorkshire , ,7 Duroc , ,3 Hampshire , ,4 DH , ,0 148 HD , ,5 DY , ,5 LY ,7 95 5,8 50 YL , ,0 I alt Sædsalget fortsætter med at stige Der er sket en forøgelse af sædsalget fra 2002/03 til 2003/04, især salget af produktionssæd fra Duroc- og krydsningsorner. Yderligere oplysninger: Torben Vendelbo, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , tv@dansakeslagterier.dk KS-beviset er penge værd Af direktør Per Nyby Pedersen, Hatting-KS, (tlf.: , pnp@hatting-ks.dk) De bedste orner DanAvl-KS-orner er genetisk set de bedste, der findes i landet, og ca. 80% af dem står på Hatting-KS stationer. Hatting-KS vil gerne medvirke til, at du får det bedste økonomiske resultat ud af vores produkter. Derfor udsender vi hvert år i november et KS-bevis til alle kunder, der sælger smågrise. Hvis du hører til den type besætninger, er det naturligvis en fordel, at du kan dokumentere besætningens avlsmæssige niveau. Kundernes mening DanAvl Magasinet har spurgt nogle af Hatting-KS` kunder, hvad KS-beviset betyder for dem. Kunderne påpeger følgende: - Vi bruger KS-beviset ved markedsføring af vores smågrise i forhold til kollegernes, når der skal laves griseringsaftaler. - Vi anvender KS-beviset som dokumentation for god genetik i vores besætning. - Vi bruger KS-beviset som et plus i diskussioner på lige fod med andre aspekter f.eks. sundhedsstatus og holdstørrelse. Indkøbt sæd er bedst Det er en dokumenteret fordel at anvende KS med indkøbt sæd fra DanAvl frem for brug af Intern-KS. Der er bevis for, at grisene efter KS med indkøbt sæd har en bedre avlsværdi og dermed en bedre produktionsværdi. For slagtesvineproducenten kan det betyde op til 9 kr. ekstra i dækningsbidrag pr. slagtesvin, hvis der er brugt sæd fra en KS-station med DanAvl-orner til sobesætningen, frem for sæd fra egne orner. 3

4 Årets DanAvl Leverandør 2005 Poul M. Mathiasen, Gabøl Nørregaard. Prisen overrakt af Henrik Brix, formand for DanAvl Opformering, tv og dir. Peter Skov Madsen, SPF-Selskabet, th. Året DanAvl Leverandør 2005 Leverer kun, hvad jeg selv ville modtage At tilfredsstille 19 faste kunder med sopolte fra en opformeringsbesætning på 300 søer er noget af et puslespil. Men det klarer Poul M. Mathiasen, og det er én af grundene til, at han blev kåret som Årets DanAvl Leverandør Erfaren avlsdyrleverandør Året DanAvl Leverandør er en nystiftet pris, som SPF-Selskabet sammen med DanAvl Opformering uddeler til en leverandør af DanAvl-dyr, som gør en ekstraordinær indsats for at levere kvalitetsdyr og yde kvalitetsservice overfor kunderne. Som den første modtog Poul M. Mathiasen, opformeringsbesætningen Gabøl Nørregaard ved Vojens prisen ved DAO-Årsmødet i begyndelsen af marts Poul er en erfaren leverandør af DanAvl-sopolte. Han etablerede sin opformeringsbesætning i 1987 med 100 søer og har siden udvidet til 300 Landrace-søer. For 2-3 år siden gik han fra hjemmeavl af sine renracede sopolte over til at indkøbe dem fra Arne Damgaard, avlsbesætningen Foersom Svineavl ved Tarm. Formålet hermed var at følge endnu tættere med i avlsfremgangen, og at udnytte alle stipladser til opformering. Begge formål er blevet indfriet. Flot placering Sopoltene fra Foersom leveres med et gennemsnitligt indeks på 110, og vi anvender sæd fra Hatting-KS og Ornestation Mors afhængig af, hvor vi kan få det højeste indeks på sæden, oplyser Poul. Det har resulteret i, at Gabøl Nørregaard pt. har et indeks for LY-kuld på 102,5. Det placerer os som nr. 44 af alle 178 opformeringsbesætninger og som nr. 19 blandt de rene opformeringsbesætninger. Denne gode placering på rangeringslisten, har gjort, at vi de sidste to år har fået et tillæg på kr. 100,- pr. sopolt oveni listeprisen. Men jeg så hellere, at listepriserne indeholdt et fast tillæg pr. indekspoint. Ingen af vore 19 leveringsaftaler indeholder særlige krav til sopoltenes avlskvalitet. Men jeg ved, at kunderne med jævne mellemrum kikker på rangeringslisten på DanAvl s hjemmeside ( og jeg kender et konkret tilfælde, hvor en svineproducent har valgt at skifte leverandør for at opnå et bedre avlsindeks hos de sopolte, han modtager. Kompliceret logistik Pouls forretningsprincip er, at levere sopolte af en kvalitet, som han selv ville være parat til at modtage, og at levere dem på det tidspunkt og i det antal og den alder, som på forhånd er aftalt med kunden. Det lyder både rigtigt og enkelt. Men med 19 faste kunder, hvis leverancer er meget forskellige, er det en logistikopgave af dimensioner. Leverancerne svinger fra 90 sopolte hver 10. uge til 4 sopolte hver 8. uge, og en del af leveringsaftalerne indeholder krav om, at sopoltene før levering er vænnet til at gå sammen i hold, der passer til kundens stier. Det medfører, at vi må sammensætte de nye hold ca. 10 dage før levering, og hvert hold skal indeholde nogenlunde lige mange 4 DanAvl Magasinet - Maj 2005

5 Produktionsresultater på Gabøl Nørregaard (renracede L-søer) Periode April 2004 april 2005 Januar kvartal 2005 Gylteprocent Producerede grise, stk Levendefødte/kuld, stk. 12,4 12,5 Fravænnde/kuld, stk. 11,1 11,3 Frav. grise pr. årsso + gylt, stk. 25,0 25,5 Døde efter fravænning, % 2,1 1,6 Sopolte fra Gabøl Nørregaard på vej ombord i SPF- vognen. grise fra hver af de stier, de kommer fra, ellers risikerer vi, at de slagter hinanden, forklarer han. Derfor sørger vi altid for at have sopolte i forskellige aldre at plukke imellem. Det er vigtigt for kundens umiddelbare opfattelse af leverancen, at dyrenes størrelse afspejler aldersforskellen på holdene, selvom en ung sopolt fra naturens hånd jo kan veje lige så meget som en lidt ældre. Derfor udvælger vi først poltene til det ældste hold og tilpasser derefter i næste hold i forhold til det. Immunisering Besætningens sundhedsstatus er: Rød SPF+Myc+Ap6+Ap12+PRRS DK og VAC. Alle sopolte vaccineres mod mycoplasma-lungesyge og Glässers. Desuden immuniseres de mod PRRS ved at sammenblande ungdyrene i sektionerne. Metoden virker, idet stort set alle polte er positive, når der med mellemrum foretages en undersøgelse. Men immuniseringen går lettere med VAC-typen end med DK-typen. Manuel styring og kundekontakt Styringen af menageriet foregår ikke med et fancy EDB-system, men ved at Poul med jævne mellemrum tæller grisene i stalden og sammenholder resultatet med leveringsaftalerne. Hvis der mangler grise eller er andre bemærkninger, informerer jeg omgående kunden om det. Jeg går ikke via SPF-Selskabet, men sikrer mig efterfølgende, at aftalen justeres, hvis det er nødvendigt, oplyser han. Desuden ringer jeg altid til kunderne for hver 2-3 leverancer, for at sikre mig, at de er tilfredse. Men det er lige så ofte kunderne, der kontakter mig. Denne løbende kundekontakt er meget vigtig og en forudsætning for at skabe det tillidsforhold, som gør samarbejdet godt og varigt. Det har bl.a. den konsekvens, at jeg modtager meget få reklamationer, og når jeg gør, bliver dyrene erstattet uden diskussion, med mindre jeg føler, at den pågældende kunde forsøger at udnytte situationen. Fordel for begge parter Besætningen passes af to faglærte medarbejdere, en elev og Poul selv. De fleste vil nok betegne det som overkapacitet, men jeg finder det nødvendigt for at opfylde mine ambitioner om at levere et godt produkt med en god service overfor kunderne, slutter han. Kunden er en meget vigtig person for mig, og en god handel skal være til fordel for begge parter. SPF-salgskonsulent Peter Olesen SPF-salgskonsulent Peter Olesen, der deltog i besøget, bekræfter, at både kunderne og SPF-Selskabet er meget tilfredse med samarbejdet med Gabøl Nørregaard. Der er altid styr på tingene og problemer løses som regel med en frisk bemærkning, tilføjer han, og så gør det det jo ikke ringere, at besætningen nu er tæt på 26 grise/årsso, hvilket er flot for en opformeringsbesætning. Årets DanAvl Sælger 2005 For fjerde gang kårede DanAvl Opformering ved sit årsmøde i marts 2005 Året DanAvl Sælger, som skal være en salgsmedarbejder, der har gjort en ekstraordinær indsats for salget af DanAvl-dyr. Prisen som Årets DanAvl Sælger 2005 tilfaldt SPF-salgskonsulent Peter Bak. Peter er ikke den smarte sælger, men bygger sit salgsarbejde på solid faglig information, tillid og diplomati, hvilket passer godt til hans salgsdistrikt, hvoraf den største del ligger i Vendsyssel. Han er lidt af en ekspert med hensyn til 7-kg-omsætning, og kender den logistik, der er nødvendig for at omsætte 7-kg grise indenfor griseringe med skellige holddriftssystemer. Dermed forebygger han negative overraskelser for de involverede parter. På den måde har han banet vejen for et øget salg af DanAvl sopolte, idet mange producenter er blevet overbeviste om, at indkøb af sopolte er bedre end hjemmeavl, når der skal produceres 7-kg grise. Hans interesse for logistikken i omsætningen har ført til, at han har udviklet forskellige hjælpeprogrammer, - herunder Danpolt, som har gjort det lettere og hurtigere for avlsdyrproducenterne og SPF-Selskabet at holde styr på udbud og efterspørgsel på salgsdyr. Systemet har i dag over 100 brugere. Årets DanAvl Sælger 2005 blev SPF-salgskonsulent Peter Bak, tv. Prisen blev overrakt af Henrik Brix, formand for DanAvl Opformering. 5

6 Et langt, sejt træk! Avlsarbejdet går ud på at skabe den gris som producenter, slagterier og forbrugere ønsker i fremtiden, siger Søren Krabbe Olesen. Tema: DanAvl i kød og blod Svineavl kræver et langt, sejt træk, - og den kunst mestrer DanAvl. Det er nok den væsentligste grund til, at DanAvl er verdens bedste avlssystem, siger Søren Krabbe Olesen, der med udgangen af april forlod posten som sekretær for Dansk Svineavl. Avl er en langsigtet proces Avlsarbejdet går ud på at skabe den gris som producenter, slagterier og forbrugere ønsker i fremtiden, konstaterer Søren. For at det kan lykkes, er der en række forudsætninger, der skal opfyldes: 1. Ønskerne skal defineres og konkretiseres. 2. Ønskerne skal prioriteres, og de vigtigste skal omdannes til operative avlsmål. Hvis alle ønsker skulle med i avlsmålet, ville den samlede avlsfremgang gå i stå. 3. Der skal skaffes finansiering til at realisere avlsmålet. 4. Avlssystemet skal tilpasses avlsmålet. 5. Avlsarbejdet skal kontrolleres og resultaterne måles. 6. Avlsfremgangen skal markedsføres og udnyttes i produktionen. Det er en langsigtet proces, hvor mange gode kræfter skal arbejde sammen og i fællesskab yde det lange, seje træk, der skal til for at nå målet. I DanAvl har vi mere end 100 års erfaring med husdyravl, og resultaterne viser, at vi kan drive avl med succes. Det er der naturligvis flere grunde til. Stor tillid DanAvl og en lang række andre projekter fungerer under fællesskabet i den danske svinebranche, hvor producenterne selv via deres repræsentanter i Landsudvalget for Svin har ansvaret for udviklingen. Det har ført til, at svineproducenterne har næsten ubegrænset tillid til DanAvl. De skænker det ikke mange tanker i hverdagen, men forventer, at det fungere, som det skal. Til gengæld falder hammeren hurtigt og kontant, hvis de er utilfredse med et eller andet, og avlsledelsen er meget følsom overfor denne kritik, der jo kommer fra deres kolleger - og vælgere. Avlernes egen økonomi Avlsarbejdet udføres af private avlere, hvis succes og økonomi afhænger af deres dygtighed som avlere. Det har vist sig at være en særdeles effektiv metode til at skabe en hurtig avlsfremgang i DanAvl. Der er ingen eksterne aktionærer bag DanAvl, som kræver et hurtigt afkast af deres investering. Avlsarbejdet finansieres af svineproducenterne selv, og det sikrer den tålmodige kapital, som er nødvendig til netop dette udviklingsarbejde. Det har yderligere den væsentlige fordel, at DanAvl kan arbejde med de rigtige kernestørrelser i hver enkelt race, hvilket ikke altid er tilfældes i private avlsselskaber. Jordforbindelsen og åbenhed Avlsledelsen følger hele tiden med i avlsarbejdet andre steder i verden 6 DanAvl Magasinet - Maj 2005

7 og bruger det, vi kan have gavn af i DanAvl. Hvis dén opmærksomhed svigter, vil vores konkurrenceevne hurtigt forringes. Men vi skal naturligvis heller ikke springe på enhver ny avlsidé, der dukker op. Heldigvis har avlsledelsen i DanAvl bevaret jordforbindelsen og med succes holdt fast i den traditionelle selektionsmetode, som til gengæld hen ad vejen er blevet suppleret med de nye metoder, der duede, og som passede til netop vores svineproduktion. DanAvl arbejder i fuld åbenhed, hvor producenterne kan få alle oplysninger om, hvad der foregår og om resultaterne i systemet og i den enkelte avls- og opformeringsbesætning. Deklarationssystemet omfatter både avls- og sundhedsmæssige data om besætningerne. Derfor véd producenterne, hvad de får for pengene i DanAvl. Den politik har vist sig effektiv i konkurrencen med private avlsselskaber. Tilbudt job i DSA Søren, der blev 64 år i april, er agronom. Efter to år som rådgiver i Kalundborg, blev han svinekonsulent på Landbrugscentret i Vejle, hvor han fungerede i 25 år. I juni 1994 fik Søren tilbudt jobbet som til sekretariatschef for Dansk Svineavl (DSA), avlernes interesseorganisation. Ansættelsen i DSA var fra starten betinget af, at jeg kun måtte have én kasket på: DSA-kasketten, husker Søren. Til gengæld krævede jeg en fuldtidsstilling. Når det blev mig, tror jeg det hang sammen med, at jeg havde lært flere avlere at kende - og omvendt - gennem min tid som sekretær i SPF- Forhandlingsudvalget og senere som én af tre opmænd, der skulle udrede trådene om priser og afgifter i avlsssystemet, når parterne ikke selv kunne nå til enighed. Samling i én avlerforening Her mødte jeg mange progressive og professionelle avlere, der allerede sad I dag er regnearket et helt nødvendigt redskab til at holde overblik over økonomien i avl og opformering. eller kom til at sidde i avlerforeningernes bestyrelser. Da jeg blev ansat, var der nemlig to avlerforeninger, og én af mine første opgaver blev at få samlet de kun ca. 40 avlere i én forening, hvilket lykkedes. Når jeg kikker i bakspejlet, kan jeg se, at skiftet fra udadvendt rådgiver til det mere organisatoriske og administrative arbejde i DSA kom på det rigtige tidspunkt for mig. Men det var en stor opgave også større end jeg forventede på forhånd. System og overblik Der var et kontant behov for at skabe et godt administrativt system i DanAvl. Kun nogle få personer havde overblik over, hvordan samarbejdet mellem parterne og pengestrømmen fungerede. Men kompleksiteten i systemet og den stadig større pengestrøm gjorde det nødvendigt, at alle involverede fik dette overblik. I 1996 blev PMU (Pris- og Marketing- Udvalget) dannet. Her gik alle de kommercielle parter i DanAvl sammen om at løse fælles opgaver omkring markedsføring, afsætning og udnyttelsen af avlsdyr og ornesæd fra DanAvl. Gennem PMU har vi fået etableret et professionelt og konstruktivt samarbejde, hvor der tages hensyn til de enkelte parter, men med det fælles mål for øje. Regnearket Avlsafdelingen havde på det tidspunkt udviklet et regneark over indtjening og omkostninger i avl og opformering til brug ved de årlige forhandlinger om avlsafgifter. Efter et par tilløb blev det taget i anvendelse, og det har det været siden. Stort set alle forudsætningerne i regnearket er baseret på statistiske data, der løbende opdateres. I dag er regnearket et helt nødvendigt redskab til at holde overblik over økonomien i avl og opformering og til at danne grundlag for økonomisk udligning mellem racerne. Regnearket er desuden et godt kalkulationsværktøj, når nye avlstiltag skal implementeres og finansieres, og det nyder i dag stor tillid hos parterne i PMU og deres bagland. Sundhed koster penge i DanAvl Selvom avl og sundhed på mange måder modarbejder hinanden, skal de fungere i fællesskab også i avlssystemet, konstaterer Søren. Men det er meget kostbart for både DanAvl og den pågældende avler, når der kommer uønsket smitte i en besætning. Det medfører omgående et stort tab pga. svigtende avlsdyrsalg og på længere sigt store forsinkelser i avlsfremgangen, hvis avleren vælger at resanere. DSA har brugt mange ressourcer på at minske skaderne af uønsket smitte. Fortsættes side 17 7

8 Avlsværdi i smågrise Du vinder ikke et formel-1-løb med defekt motor! Det undrer mig, at danske slagtesvineproducenter ikke interesserer sig mere for avlsværdien i de smågrise, de indkøber, siger Herluf Vindbjerg. De risikere jo at gå glip af den ekstra gevinst, der ligger i avlsfremgangen Ingen interesse for avlsværdi i smågrise Gennem flere år, har Herluf Vindbjerg, Krogagergaard ved Give, gjort meget for at optimere avlsværdien i de smågrise, han sælger ved 30 kg. Men det interesserer hverken slagtesvineproducenter, der indkøber smågrise, deres rådgivere eller deres omsætterne, mener han. De fleste tænker tilsyneladende, at bare smågrisenes sundhedsstatus er god, f.eks. SPF, så er alt i orden. Min egen konsulent, Kaj Østergaard, Jysk Svinerådgivning bekræfter, at sundheden vejer tungest hos slagtesvineproducenterne. Selvfølgelig har sundheden stor betydning for produktionsresultatet, men hvorfor ikke tage gevinsten af en høj avlsværdi med oveni? Smågriseindekset bruges ikke For nogle år siden udviklede Landsudvalget for Svin et regneark, Smågriseindekset, som på en forholdsvis enkel måde kan beregne avlsværdien i en given sobesætning. Erfaringerne viser, at der let kan være en forskel i avlsværdi på over 20 kr. pr. smågris mellem sobesætninger. Men både konsulenter og omsættere oplyser, at det er yderst sjældent at slagtesvineproducenter stiller krav til smågrisenes avlsværdi. De stiller krav til sundheden og forventer så i øvrigt, at smågriseleverandøren og omsætteren af sig selv sørger for, at avlskvaliteten er i orden. Er der så noget at sige til, at nogle smågriseproducenter kan fristes til at hjemmeavle deres avlsdyr uden at investere i avlsfremgang? Tyskerne stiller krav Herluf sælger en del af sine smågrise til Tyskland, og her stiller køberne klare krav vedr. ensartethed, vægt, eksteriør og avlsværdi.til gengæld betaler tyskerne 10 kr. ekstra pr. smågrise, når Herluf lever op til kravene og kan levere i tilstrækkeligt store portioner. Hans faste aftager i Danmark stiller ingen avlsmæssige krav, men opnår gode resultater bl.a. i kraft af Herluf s løbende investering i nyt avlsmateriale. Vi burde indføre kvalitetsbetaling efter avlsværdi for smågrise i Danmark, ligesom vi har det på sundhedsområdet, foreslår Herluf. Det ville præmiere de smågriseproducenter, der gør en indsats for at levere en god kvalitet. Se til kyllingeproducenterne Enhver industrivirksomhed er nødt til at kende og optimere alle produktionsfaktorer i virksomheden, hvis de vil klare sig i konkurrencen, siger Herluf. Det samme har i mange år været tilfældet i kyllingeproduktionen. Men det er tilsyneladende ikke nødvendigt i slagtesvinebesætninger. De fleste har godt styr på deres produktionsforhold, med avlsværdien som en væsentlig undtagelse. Hvor mange slagtesvineproducenter kender f.eks. foderforbruget i besætningen, som er den produktionsfaktor, der vejer tungest på omkostningssiden? Selv en nok så god sundhedsstatus kan ikke gøre foderforbruget lavere, end grisene har genetisk anlæg for. Til sammenligning ville en formel 1-kører aldrig sætte sig bag rattet uden at være sikker på, at alle faktorer også motoren - er kontrolleret og toptunet. Dårlig cocktail Herluf overtog Krogagergaard fra sin far i 2003 med en konventionel besætning på 500 søer og multisite-produktion med overførsel af 7-kg-grisene til fem selvstændige fravænningssektioner med Alt ind Alt ud drift. Indtil 2001 var sopoltene blevet hjemmeavlet ved zig-zag-metoden, som krævede tilbageførsel af sopolte fra fravæn- Krogagergaard ved Give 8 DanAvl Magasinet - Maj 2005

9 Avlsværdi i smågrise Sundhed vejer tungest Herluf Vindbjerg: Smågrisekøberne er ligeglade med avlsværdien. ningsstaldene, hvilket undergravede multisite-effekten. Kombinationen multisite/zig-zag resulterede i stadig mindre kuldstørrelse samt øget aggressivitet, når Yorkshire i hver anden generation indgik med 50%. Forventningerne til indkøb indfriet Derfor blev det i slutningen af 2001 besluttet at ændre rekrutteringsstrategi til indkøb af sopolte. Alle sopolte er siden leveret fra Bent Petersen, avlsbesætningen Holbækgaard i Juelsminde - efter anbefaling fra besætningsdyrlægen. Indtil nu har Herluf ikke stillet krav til sopoltenes avlsværdi, men blot taget for givet, at kvaliteten automatisk ville være i top, når leverandøren var avler og tillige formand for de konventionelle avlsdyrsalg. På ornesiden anvendes Duroc-sæd. Det tiltaler Herluf, at der på Holbækgaard lægges vægt på at forhindre skuldersår og at udvælge sopolte med mindst 14, regelmæssigt ansatte patter og god benstyrke. Mine forventninger er blevet indfriet, og jeg er meget tilfreds med dyrene. Skiftet til indkøb af sopolte gav en klar forbedring af kuld- størrelsen, mere ensartede kuld og et bedre temperament hos søerne. Som opfølgning på Herluf Vindbjergs indlæg om slagtesvineproducenternes manglende interesse for avlsværdi, har DanAvl Magasinet talt med to svinekonsulenter om deres erfaringer på dette område. Her er deres fælles svar: Avlsværdien betyder noget Både slagtesvineproducenter og rådgivere er i dag bevidste om avlsværdiens betydning, og den kommer også på bordet, når der skal etableres griseringe. I de fleste griseringsaftaler, er der en rubrik, hvor parterne bedes forholde sig til, hvilke avlsdyr, der anvendes hos smågriseproducenten. Men når en slagtesvineproducent skal vælge smågriseleverandør, er det altid sundhedsstatus, der vægter tungest. Den er aldeles afgørende for produktionsresultatet i slagtesvineproduktionen. På andenpladsen prioriteres leveringen af store portioner af smågrise, som passer til sektionerne i slagtesvinebesætningen. Desuden skal smågrisene have den rette vægt, og de skal være ensartede. Ikke så meget at vælge imellem Derefter kommer smågrisenes avlsværdi ind i billedet. Men på det tidspunkt, er der tit kun 1-2 potentielle leverandører tilbage at vælge imellem. Det er ofte kun kødprocenten, slagtesvineproducenterne fokuserer på, da den jo er let at følge på slagteafregningen. Nogle få ser også på foderforbruget. Mest til gavn for soholderne 70% af det nuværende avlsmål for de hvide racer i DanAvl drejer sig om at skabe avlsfremgang for soholderne, primært på frugtbarhedsområdet. Det slår tydeligt igennem, når en gammel besætning udskiftes med nye DanAvldyr. Men samtidig presser det stigende smågriseoverskud i landet soholderne til at forbedre besætningernes avlsværdi, ellers risikerer de at få svært ved at afsætte deres smågrise i fremtiden. Svinekonsulent Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning i Skive, tv og svinekonsulent Kaj Østergaard, Jysk Svinerådgivning i Kolding (besætningsrådgiver for Herluf Vindbjerg). Derfor følger flere og flere soholdere i egen interesse rangeringslisterne for avls- og opformeringsbesætninger på DanAvl s hjemmeside ( for sikre, at deres sopolteleverandør ligger godt placeret. Desuden anvender de avlsmæssigt gode (KS-)orner, som fædre til smågrisene. I øvrigt er det ofte et krav i griseringsaftaler, at leverandøren anvender orner med mindst 110 i indeks, og at besætningsorner højst må anvendes i 1,5 år. Prisen på grisen Beregnet smågrisenotering gælder for en normal, god, dansk gris, dvs. med en god avlskvalitet. Eventuelle pristillæg betales derfor i de fleste tilfælde, fordi køber stiller ekstra krav vedr. sundhedsstatus, leverancestørrelse, ensartethed og vægt kan opfyldes, og kun sjældent for avlsværdi. Svært at sælge idéen Nogle slagtesvineproducenter kunne formentlig opnå endnu bedre resultater ved at stille krav til avlsværdien. Men det er af flere grunde vanskeligt at sælge idéen til dem. Dels fordi de ikke har tilstrækkeligt styr på, hvilke avlsbetingede produktionsfaktorer, der bør forbedres. Dels fordi. de har erfaring for, at det er svært at genfinde den fulde effekt af avlsfremgangen for tilvækst og foderforbrug i produktionen. Efter grisenes genetiske anlæg skulle de kunne vokse g om dagen, men de færreste når 800 g. 9

10 LY-galtgrise er bedre end deres rygte Ved kønsopdeling af smågrisene har Herluf Hensberg på Mors vist, at der kan opnås gode resultater med galtgrise også selvom hovedparten af dem er LYkrydsninger. Svaret er: Kønsopdeling Mange slagtesvineproducenter afviser at få leveret smågrise fra opformeringsbesætninger med den begrundelse, at op mod 90% af grisene er galtgrise. De har opfattelsen af, at LY-galtgrise er aggressive, æder for meget og har en lav kødprocent. Men det behøver ikke være tilfældet. Herluf Hensberg, Kirstinedal i Assels ved Nykøbing Mors har gennem det seneste år opnået gode resultater med LY-galtgrise. Det gør han ved at kønsopdele grisene i slagtesvinestalden og fodre so- og galtgrise forskelligt. Herluf Hensberg Fordobling af produktionen Herluf købte Kirstinedal i fri handel i Han var på det tidspunkt uddannet mekaniker, men gennemførte derefter en landmandsuddannelse, som han afsluttede i Ved overtagelsen blev der produceret ca slagtesvin på ejendommen med grise leveret på en eksisterende griseringsaftale, som ophørte i Derefter blev der indkøbt puljegrise gennem SPF-Selskabet, mens anlægget blev renoveret og udvidet til produktion af slagtesvin om året med vådfodring. Det skete i to etaper, hvor den første stod klar 1. januar 2004 og den anden i midten af % galtgrise På det tidspunkt blev der indgået en ny griseringsaftale om levering af alle smågrise fra Søren Hørsholt, SPF-opformeringsbesætningen Kristiansminde ved Sindal, der også omfatter en produktionsbesætning af LY-søer. Jeg får leveret kg grise hver 14. dag, og jeg regner med at få de bedste af grisene, da leverandøren selv producerer resten færdige til slagtning, oplyser Herluf. At leverandøren blev en rød SPF-besætning skyldes, at den på det tidspunkt tilfældigvis var eneste mulighed for at få det nødvendige antal grise fra én besætning. Men det har jeg bestemt ikke haft grund til at fortryde. Idéen om at kønsopdele grisene havde jeg forinden fået fra min dyrlæge, der havde gode erfaringer med metoden fra andre besætninger. So- og galtgrise mærkes forskelligt ved aflæsning og fordeles derefter til stier i to sektioner efter størrelse. Da der er både opformering og almindelig produktion i leverandørbesætningen, er der ca. 60% galtgrise i hver leverance og de fleste er LY-grise. Den ene sektion fyldes med udelukkende galtgrise, mens den anden rummer både so- og galtgrise, men i separate stier. Fodringen det afgørende Sogrisene fodres efter norm. Jeg har forsøgt med ad libitum fodring, men de kunne faktisk ikke æde mere end normen. Galtgrisene følger normen til ca. 47 kg, hvorefter foderet reduceres til ca. 90% af normen. Når de vejer ca. 70 kg fastfryses fodermængden til 2,75 FEs/ dag. Hvis so- og galtgrise gik sammen og blev normfodret, ville galtgrisene æde for meget, og sogrisene ville få for lidt. Herluf har selv eksperimenteret sig frem til denne fodringsstrategi, og han fortsætter med at eksperimentere med én stald ad gangen. Det er blevet lidt af en sport for mig, afslører han. Alt registreres, bruges og oplyses I øvrigt går Herluf meget op i at følge produktionen til mindste detalje. Medarbejderne registrerer alle observationer og handlinger i hver eneste hold grise på skemaer placeret centralt i anlægget. Herluf kontrollerer listerne dagligt, og én gang om ugen opdaterer han EDB-produktionssystemet med de seneste data. Enhver ændring bliver omgående indføjet i de interne regler og procedurer, som er slået op på væggen et centralt sted i anlægget. På den måde kan jeg med det samme gribe ind og ændre på procedurerne, hvis der er behov for det. Enhver ændring bliver omgående indføjet i vore interne regler og procedurer, som er slået op på væggen et centralt sted i anlægget, hvor medarbejderne jævnligt kommer forbi, forklarer Herluf. På den måde opfylder jeg min målsætning om, at medarbejderne skal have klare retningslinier at arbejde efter, og at nye medarbejdere skal kunne lære at arbejde selvstændigt i løbet af to dage. Udfordringen Målsætningen for min slagtesvineproduktion er, at alle grise i en sektion skal 10 DanAvl Magasinet - Maj 2005

11 Edith Due følger spændt udviklingen i produktionsresultaterne. Produktionsresultater på Kirstinedal Periode Vægtinterval, kg 35,4 79,0* 34,5 78,4* Grise produceret, stk Daglig tilvækst, g FEs/kg. tilvækst 2,66 2,74 Kødprocent 61,1 60,4 Døde, % 3,4 2,4 * Kg slagtevægt være leveret senest i uge 12 efter indsættelsen. Det passer til produktionsmønsteret i leverandørbesætningen, og jeg har derfor ingen glæde af at presse grisene til en større tilvækst. Med den forudsætning koncentrerer vi os om at opnå den højest mulige kødprocent på det lavest mulige foderforbrug, og det er en løbende udfordring. Leverandørbesætningen status er: Rød SPF + Myc + Ap-6, + Ap-12 + PRRS-DK, men er under sanering for Myc, Ap-12 og PRRS-DK. Det giver imidlertid ikke anledning til sundhedsmæssige problemer på Kirstinedal. Til gengæld har der med mellemrum været problemer med hjernebetændelse. Men det er stort set ophørt, efter at Herluf har indført en fast procedure med tågedesinfektion med Virkon-S i hele anlægget to gange om ugen. De rigtige medarbejdere Besætningen passes af Herluf og to medarbejdere, Edith Due og Michael Dalgaard, som ikke på forhånd havde nogen erfaring med svineproduktion. Men det er bare en fordel, for så komme de ikke med indgroede vaner fra andre besætninger konstatere Herluf. Edith og Michael går utrolig meget op i pasningen af dyrene, og de følger til punkt op prikke de interne retningslinier. Der bliver taget hånd om hvert enkelt dyr hver dag, og hvad der er godt for dyrene, er godt for mig. Medarbejderne er ansat i hhv. et skåne- og et fleksjob. Det betyder, at vi gensidigt hjælper hinanden, og at der hersker et ganske særligt loyalitetsforhold imellem os. Jeg sætter stor pris på dem. LY-galtgrise kan godt Tallene i faktaboksen er gennemsnit for so- og galtgrise. Herluf oplyser, at der ikke er nogen forskel mellem de to køn, hvad angår tilvækst og foderforbrug. Til gengæld er der forskel på kødprocenten, hvor sogrisene ligger på 61,7% og galtgrisene på 60,6%, samt på dødelighedsprocenten, der er dobbelt så stor for galtgrisene i forhold til sogrisene. Jeg er tilfreds med de resultater, vi opnår, slutter Herluf. Jeg mener, vi har bevist, at der kan opnås gode resultater med LY-galtgrise ved kønsopdeling og restriktiv fodring. Desuden medfører kønsopdelingen, at dyrene er lettere at passe, og at der er mere ro i stalden. SPF-salgskonsulent Gert Larsen deltog i besøget: Flere og flere slagtesvineproducenter anvender kønsopdeling også med 3- og 4-racekrydsninger. Indeksfremgang i opformering Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er i forhold til sidste år hævet næsten to point. Niveauet svinger naturligt over tid, afhængigt af niveauet på topornerne i Landrace og Yorkshire og af besætningernes udskiftningsstrategi. Det øjeblikkelige niveau er fortsat under påvirkning af indeksomlægningen i juni Det er naturligt, at opformeringsniveauet nærmer sig avlskernen i omlægningssituationer. Yderligere oplysninger: Anders Vernersen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , ahv@danskeslagterier.dk Gennemsnitlig indeks Indeksudviklingen for LY/YL-kuld Indeksudvikling i LY/YL-kuldindeks , ,7 101,7 101, , ,

12 Temperament tæller mere end kroner og øre Af avlskonsulent Heine Kristensen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER (tlf.: , Når alle faktorer inddrages, er der ikke nogen økonomisk forskel på hjemmeproduktion af sopolte med brug af KerneStyring og indkøb af DanAv-dyr. Valget skal derfor træffes ud fra andre - eksempelvis sundhedsmæssige - overvejelser. Fordele og ulemper Valg af rekrutteringsstrategi for sopolte er en kompliceret sag, idet der er fordele og ulemper ved alle strategier. Fordele ved indkøb i forhold til hjemmeavl: - Sikkerhed for avlsdyr med høj avlsværdi - Nye avlsdyr med faste intervaller - Dyr med fejl og mangler erstattes - Enkel strategi - intet ressourceforbrug til drift af kernebesætning - Fuld krydsningsfrodighed i produktionen - Sundhedsdeklareret avlsmateriale til multisite-produktion - 100% ens racesammensætning af soholdet Ulemper ved indkøb i forhold til hjemmeavl: - Risiko for indslæbning af smitte, (kan dog minimeres ved brug af karantæne) - Tilpasningsbesvær for dyrene - Ressourceforbrug i forbindelse karantænefaciliteter - Uønsket smitte i karantænestalden betyder akut mangel på polte Vanskeligt at værdisætte Den vigtigste begrundelse for hjemmeavl er som regel den mindre risiko for indslæbning af uønsket smitte, men effekten er svær at værdisætte. Ofte tillægges god smittebeskyttelse så høj prioritet, at der gåes på kompromis med optimering af avlsniveauet. Det er også vanskeligt at værdisætte leveringssikkerheden ved indkøb i forhold til hjemmeavl, men kun en meget stringent driftsledelse kan give den samme sikkerhed. Omvendt giver det huller i produktionen, hvis poltene i en karantæne konstateres smittet. Endelig er det vanskeligt at værdisætte den immuniseringsfordel, der opnås ved hjemmeavl, hvor avlsdyrene vokser op i eget besætningsmiljø. Dette er blot eksempler på, hvor svært det er at foretage økonomiske sammenligninger af hjemmeavl og indkøb. Hvis valget mellem strategierne skal træffes på grundlag af et konkret beregningseksempel, er det derfor nødvendigt at gennemgå forudsætningerne grundigt. Pris-eksemplet for en integreret besætning på 400 søer bygger på antagelser og alt andet lige -betragtninger, som altid kan anfægtes. Forudsætninger: - Der benyttes aktuelle priser. - Der udskiftes 50% af søerne årligt og anvendes 100% KS. - Der frasorteres 10% af dyrene fra 22. uge til og med løbning (32. uge). - Der anvendes samme omkostninger til stipladser, dyrlæge og medicin m.v. da besætningsstørrelsen er ens. - Der tages højde for at hjemmeavlede sopolte optager staldplads, der ellers kunne anvendes til slagtesvineproduktion. - Dimensioneringen af staldanlægget er den samme, men stianvendelsen forskellig - Der tages højde for tabet af krydsningsfrodighed ved hjemmeavl. - Der anvendes ekstra arbejde ved hjemmeavl, f.eks. til registrering og mærkning. - Udgifterne til karantænedrift ved indkøb indgår ikke (afhængiger af individuelle forhold) 12 DanAvl Magasinet - Maj 2005

13 Pris på sopolte ved forskellige rekrutteringsstrategier, april 2005 Kernestørrelse, % Hjemmeavl med renracet kerne Pris pr. polt*, kr. Pris ved ens indeksniveau, kr. Kernestørrelse, % Hjemmeavl med zigzag-strategi Pris pr. polt*, kr. Pris ved ens indeksniveau, kr *: Et avlsmæssige efterslæb på 15 indekspoint i forhold til indkøbte avlsdyr er indregnet i prisen. Pris på indkøbte 22 ugers LY/YL-sopolte, april 2005 Sundhedsniveau Pris pr. polt*, kr. SPF-X SPF-A/MS-X MS-A Konventionel *: Prisen er incl. omk. til vaccine og fragt, men ekskl. omk. til karantæne og risikokasse. Beregningen er dels foretaget ved samme avlsniveau for hjemmeavlede hhv. indkøbte polte og dels ved en forskel på 15 indekspoint til fordel for indkøbte polte, som i de fleste tilfælde er realiteten i praksis. Udgifter til Kerne- Styring er kun medregnet ved samme avlsniveau. Konklusion Den økonomiske forskel mellem indkøb og hjemmeavl er meget lille: - Hjemmeavl er konkurrencedygtig, hvis kernestørrelsen kan holdes på omkring 10-12% af besætningen. - Polte fra zigzag-strategien er ca. 300 kr. dyrere pr. stk. end polte fra renracet kerne, primært pga. tabt krydsningsfrodighed. - I konventionelle besætninger er den økonomiske fordel ved hjemmeavl yderst tvivlsom - specielt set i lyset af den meget lille sundhedsrisiko, de løber ved indkøb. Stigning i avlsdyrsalget Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Der er igen fremgang i salget fra avlsog opformeringsbesætningerne. Salget af renracede orner er på det nærmeste uændret, hvorimod er salget af krydsningsorner er gået lidt tilbage i løbet af år Udskiftningen af søerne i produktionsbesætningerne er det samme som de tidligere år. Salget af renracede sopolte stiger igen lidt, og der er i årets løb solgt ca. 10 % flere krydsningssopolte end året før. Fremgangen er sket både på salget herhjemme og til eksport. Salg af dyr fra avls- og opformeringsbesætninger Hundyr Orner DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Renracede SPF mv Eget salg Ialt Krydsninger SPF mv Eget salg Ialt** Yderligere oplysninger: Torben Vendelbo, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , tv@danskeslagterier.dk 13

14 Året DanAvl Køber 2005 Intet overladt til tilfældighederne Idégrundlaget på Aagaard I/S er: - at producere smågrise, der udskiller sig fra mængden, og det er ikke blot tomme ord. Henrik Alexandersen og hans medarbejdere overlader ikke noget til tilfældighederne. Første modtager af nystiftet pris Henrik og Lars Alexandersen, Aagaard I/S ved Voldum i Hadsten modtog ved DAO-Årsmødet i begyndelsen af marts som de første prisen som Årets DanAvl Køber. Det er en nystiftet pris, som SPF- Selskabet sammen med DanAvl Opformering uddeler til en køber af DanAvldyr, som gør en ekstraordinær indsats for at optimere modtagelsen og udnyttelsen af avlsmaterialet fra DanAvl. Gennemtænkt projekt Henrik etablerede i 2003 sammen med sin far, Lars, en SPF-besætning på søer med salg af 7-kg-grise i et helt nyt anlæg placeret midt på marken, højt beliggende og med vid udsigt over landskabet. Anlægget er indrettet på at skabe de bedst mulige rammer for en Prisen som Årets DanAvl Køber 2005 blev overrakt til Henrik Alexandersen af Henrik Brix, formand for DanAvl Opformering og dir. Peter Skov Madsen, SPF- Selskabet. effektiv produktion af smågrise, og de bedst mulige arbejdsforhold for medarbejderne. Det er et ualmindeligt flot og hensigtsmæssigt byggeri, hvor der er kælet for detaljerne. Hele projektet har fra starten været nøje gennemtænkt og planlagt med henblik på at realisere idegrundlaget: - at producere smågrise, der udskiller sig fra mængden. Målet søges opnået gennem følgende tiltag: Sopoltene indkøbes Der skal altid være rigeligt med søer og gylte til rådighed, således at holdene til farestalden er fuldtallige. Derfor indkøbes der rigeligt mange sopolte i forhold til udskiftningen. Hver trettende uge leveres nu ca. 170 LY-polte i alderen 6-20 uger fra Per Kirketerp, avlsbesætningen Kirketerp ved Sindal, som også leverede de knap polte til etableringen. Der er krav om en jævn aldersfordeling pr. leverance, men ingen særlige krav til dyrenes indeks. Til gengæld forventer Henrik, at sopoltene er i orden og af god kvalitet. Anlægget er indrettet med ekstra mange farestier for at opnå den fornødne fleksibilitet til at producere optimale smågriseleverancer. Uden dette hensyn kunne der produceres på ca. 100 søer mere i anlægget. Effektiv introduktion af sopolte til transponderfodring. Systematisk introduktion Efter et 10 ugers karantæneophold i en nybygget karantænestald på den oprindelige ejendom, overføres poltene til det nye anlæg. Her indsættes de i to specialindrettede stier, hvor de trænes til transponderfodring. Stierne er placeret lige inde for døren, hvor medarbejderne jævnligt kommer forbi. Derved vænnes sopoltene hurtigt til at omgås mennesker, hvilket resulterer i rolige dyr. Stierne kan desuden observeres fra det kombinerede kontor og personalerum på første sal. Derefter flyttes de til løbestalden, hvor de rokeres rundt mellem små stier og bokse, således at deres brunst stimuleres. Første brunst søges så vidt muligt registreret, hvorefter poltene insemineres i anden brunst med Duroc-sæd, når de er ca. 8 mdr. gamle. Der løbes tilstrækkelig mange sopolte til at sikre faringshold på 48 søer ved en drægtighedsprocent på 90. Ved indsættelse i farestalden friholdes hver gang 4-6 stier, som kan anvendes til ammesøer, når der kuldudjævnes til 13 grise. Ensartede smågriseleverancer Der anvendes ugedrift, fordi det giver de mest ensartede leverancer af 9-kgsmågrise til de fire faste aftagere. Grisene fravænnes hver gang fra 2 ugesektioner, således at en leverance består af de mindste grise fra den ældste sektion og de største grise fra den næstældste sektion,(de største fra den ældste sektion er fravænnet ugen før). Grisene vejer da fra 7 til 12 kg. Der gøres meget ud af at optimere leverancerne i forhold til aftagernes stalde, og de varierer mellem 550 og 600 stk. pr. leverance. Grisene leveres direkte fra soen, og der er ingen bufferkapacitet til fravænningsgrise i anlægget. Derfor skal leveringsterminerne overholdes, hvilket også har være tilfældet indtil nu. Det 14 DanAvl Magasinet - Maj 2005

15 Fra venstre fodermester Jørn Pedersen, elev Nina Lyth, og medhjælper Henrik Nielsen passer besætningen sammen med Henrik Alexsandersen. sikres bl.a. ved brug af lange opsigelsesvarsler i griseringsaftalerne (½-1 år) og en god løbende kontakt til aftagerne. Henrik planlægger pt. for første gang en kundedag med staldbesøg.. Alt oplyses til køberne Der gennemføres en særdeles grundig registrering i alle staldafsnit via PDAhåndterminaler. Dermed kan medarbejderne indtaste oplysningerne på stedet, og de kan hente oplysninger om et tilfældigt dyr, når de står overfor det i talden. Det sparer en masse skridt i det store anlæg og begrænser fejlmulighederne, fordi data kun skal registreres én gang. Oplysningerne giver Henrik mulighed for en meget tæt opfølgning på produktionen. Alle bemærkningerne om de enkelte hold smågrise udskrives på et skema, som chaufføren får med til aftageren ved hver leverance. Desuden kontaktes aftagerne jævnligt. Det har resulteret i en stor tillid hos aftagerne. Der forekommer næsten aldrig reklamationer, og aftagerne er tilfredse med produktionsresultaterne. Sluse til skånsom udlevering af smågrise. 600 grise læsses på 30 minutter Før afhentning placeres grisene i hold efter aftagernes ønsker. Udleveringen foregår gennem en sluse, så grise ikke udsættes for træk, regn mv. under pålæsningen, og en leverance på 600 grise læsses på ca. 30 min. Jeg mener, at vi stort set lever op til vores idegrundlag, siger Henrik, selvom der hele tiden er noget, vi kan gøre bedre. Jeg er godt tilfreds med mine avlsdyr og med samarbejdet med leverandøren og aftagerne af smågrisene. Samarbejdet med SPF-Selskabet fungerer i det store og hele tilfredsstillende. De små irritationsmomenter, der nødvendigvis vil opstå, når min produktion og SPF-transporterne skal optimeres på samme tid, har vi løst i god forståelse. SPF-salgskonsulent Kresten Rasmussen, der deltog i besøget, er glad for samarbejdet med Aagaard I/S. Han mener, at såvel anlæg som drift og management på Aagaard I/S bør tjene som eksempel på, hvor godt det kan gøres. Produktionsresultater på Aagaard I/S April kv Juli kv Okt. kv Jan. kv Gylteprocent Producerede grise, stk Levendefødte/kuld, stk. 11,8 12,9 13,8 14,4 Fravænnde/kuld, stk. 10,2 11,8 12,2 12,5 Diegivningsperiode, dage Vægt v. fravænning kg 8,6 8,5 9,5 9,1 Solgte grise pr. årsso + gylt, stk ,7 26,8 28,8 Faringsprocent 89,3 91,9 90,2 90,8 Produktionsresultater hos smågriseaftager (Niels Jørgen Mejholm, Løkken) Klimastald Stald 2 Stald Vægtinterval, kg 9,5 31,5 32,0 77,9* 31,0 78,7* Grise produceret, stk Daglig tilvækst, g FEs/kg. tilvækst 1,85 2,41 2,37 Kødprocent 61,9 61,9 Døde, % 0,9 0,6 1,8 * Kg slagtevægt Henrik og SPF-salgkonsulent Kresten Rasmussen foran udsigtsvinduet fra kontor- og personalerummet. 15

16 Af kvalitetschef Jens Mortensen, Hatting-KS (tlf.: , L-orne 1704 i bunden af KS-listen Der er altid mest fokus på topornerne på KS-stationerne. Men i uge 17 finder vi en Landrace-orne med indeks 80 i bunden af KS-listen. Man kan undre sig over, at der står en orne på KS-station med så lavt et indeks. Men det har selvfølgelig en god forklaring. Resistens for F4 Det første, der springer i øjnene, er F4 status: RR. Dvs., at ornen er resistent over for coli O 149 F4. Landsudvalget for Svin kører et program for at gøre Landracen og de øvrige racer resistente for denne smågrisediarré. Der er nu opformeret så mange resistente L-orner (RR), at avlerne fra og med 4. april kun må benytte orner med F4-genotype RR til renracede løbninger. Det har betydet, at KS-stationerne i nogle måneder ikke har måttet slagte RR-orner, selv om indeks var meget lavt. Det næste, der springer i øjnene, er, at de fleste af ornerne i bunden af KS- listen har taget et stort hop nedad på indekspoint, men KS-orne 1704 slår dem alle med et fald på hele 32 indekspoint siden marts. Ornerne i bunden er selvfølgelig på vej ud, men der er en reaktionstid. Før en KS-orne kan slagtes, skal der tages blodprøve i henhold til bekendtgørelsen, og der skal indhentes tilladelse fra ejeren af ornen (avleren). Desuden gælder specielt for RR-ornerne, at kun Avlsafdelingen under Landsudvalget for Svin kan give tilladelse til udsættelse. Først når disse ting er på plads, kan slagtningen planlægges. Kort arbejdstid KS-orne 1704 blev indsat på Hatting-KS Ringsted-afdeling den 25. november Men først den 14. januar 2005 kunne dens sæd godkendes, og allerede den 8. februar blev den tappet sidste gang. Selv om den står på KS-listen, er den altså ikke blevet efterspurgt af avlerne i over 2 måneder på trods af, at det er en RR-orne, og den er heller ikke brugt til specialsæd. Orner med lavt indeks får det røde kort i Hatting-KS. Derved styrer vi, at der kun tappes sæd fra de orner, som har højest indeks. Det betyder, at gennemsnittet i fordelingsordningen for specialsæd pt. er indeks 119, mens gennemsnittet for alle Landrace er 3 point lavere. De uproduktive orner med de lave indeks udgør dog en vigtig sædlagerstatus i tilfælde af lukning af en KS-station som følge af en blodprøve. Fordelingsordningen er den ordning, der automatisk gælder for produktionsog opformeringsbesætning der senest fredag kl har forudbestilt sæden til levering mandag. Lavere indekspoint på PRRS-fri orner Det sidste, der springer i øjnene er, at KS orne 1704 står på en PRRS-fri KSstation. Tilgangen af PRRS-vaccinerede orner udgør over 60%, men sædsalget fra disse orner udgør ca. 50% af vort samlede sædsalg. Derfor må vi holde på orner med lave indeks for at have PRRS-fri sæd nok. I øjeblikket ligger de PRRS frie KS orner 4 indekspoint lavere. Så hvis du som kunde siger nej til de PRRS-vaccinerede orner, reduceres chancerne markant for at få Landracesæd med højt indeks. Skal din besætning saneres nu? Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet (tlf.: , jbl@spf.dk) Overraskende gode resultater Spørgsmålet lader sig ikke besvare med et enkelt udsagn. Men kendsgerningen er, at besætningsejerne bliver positivt overraskede over den produktivitetsstigning, der opnås ved en SPF-sanering med nye avlsdyr fra DanAvl. Især ses en kraftig stigning i antallet af grise pr. årsso, som kan være på helt op til 5 7 grise, og grisene vejer 3 4 kg mere ved 12 uger end i den gamle besætning. Så er det tid En sanering vil derfor være oplagt i følgende situationer: - Produktionen hæmmes af sundhedsmæssige problemer - Smågrisene er svære at afsætte og prisen er lav pga. dårlig sundhedsstatus - Udgiften til vaccinationer og behandling af syge grise er for høj - Besætningen skal udvides for at matche slagtesvineproducenternes krav om større leverancer af smågrise. - Produktionsanlægget skal renoveres - Slagtenoteringen er lav eller forventes at blive det. Hvornår det er bedst at sanere din besætning, og hvad det koster, bør du naturligvis analysere nøjere sammen med rådgivere og pengeinstitut. En sanering koster normalt ca. ét års dækningsbidrag. Planlægges der en sanering i forbindelse med en fordobling af besætningen halveres tilbagebetalingstiden, og byggearbejdet bliver enklere, når staldene er tomme. Selvom du ikke har truffet endelig beslutning om sanering, giver SPF-Selskabet gerne et uforpligtende bud på leveringsmuligheder og pris. 16 DanAvl Magasinet - Maj 2005

17 Fortsat fra side 7 Grethe og Søren: Vi har valgt at stoppe, mens legen er god Har du nok sopolte? Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet (tlf.: , jbl@spf.dk) SPF-programmet omfatter en række specifikke sygdomme, som vi kender årsagen til, og som kan styres med SPFmetoden. Det har givet producenterne den opfattelse, at der altid er styr på både genetikken og på alle sygdomme i avlssystemet. Men det gælder ikke, hvor kendskabet til en sygdoms årsag, smitteveje og håndtering er mangelfuld, f.eks. PMWS. I sådanne tilfælde er vi nødt til at leve med en vis usikkerhed. DanAvl skal nok klare sig Søren er ikke i tvivl om, at DanAvl vil bestå som et af verdens bedste avlssystemer. Jeg tror på, at vores organisationsmodel kan stå distancen i fremtiden i konkurrence med avlsselskaberne. Der har indtil nu ikke været problemer med at skaffe finansiering af avlsarbejdet fra de danske svineproducenter, og det vil der heller ikke være i fremtiden. Nok vil nye, bioteknologiske avlsmetoder øge omkostningerne, men de vil også forenkle avlsarbejdet, så vi kan spare manuelt arbejde og anlæg. Avlsarbejdet i DanAvl går så godt som aldrig før, og der skabes hele tiden ny fremgang på de områder, der tjener dansk svineproduktion. De snart kun avlere er meget professionelle og har stor betydning for dansk svineproduktions fremtid. Ingen golf - foreløbig Jeg har haft et usandsynligt godt job i DSA med pragtfulde arbejdsgivere, slutter Søren. Jeg har i mit arbejde altid forsøgt at være ærlig, da det efter min mening er forudsætningen for at skabe tillid, der igen er forudsætningen for at skabe samarbejde og resultater. Jeg bilder mig ind, at det er lykkedes ganske godt. Det meste af tiden har min kone, Grete, arbejdet som min medarbejder. Det er gået godt at fungere sammen i 24 timer i døgnet, så det er ikke noget, vi skal til at lære, når vi nu går på pension. Vi har valgt at stoppe, mens legen er god, og mens vi selv kan bestemme fratrædelsesdatoen. Foreløbig vil vi prøve at klare pensionisttilværelsen uden medlemskab af en golfklub. I stedet vil vi rejse, pleje familien (med 2 x 2 børnebørn) og venner. Desuden vil vi motionere noget mere og besøge en række, spændende danske lokaliteter og byer. Overraskelsen, der er til at forudse Sommervarmens negative indflydelse på søerne brunst kommer af og til bag på selv de mest professionelle svineproducenter. Værst ramt er oftest producenter med egen produktion af sopolte, også selv om de anvender Kernestyring. Konsekvens: Der er ikke tilstrækkelig med nye løbeklare sopolte til at gå i stedet for udsættersøerne. Den dårligste løsning i den situation er at løbe udsættersøer én gang mere. Hurtig gevinst af LG5 Den forudseende hjemmeavler af sopolte har naturligvis taget højde for denne situation og i tide produceret ekstra sopolte til den varme periode. Men flere og flere har i stedet valgt at indkøbe de ekstra sopolte fra DanAvl, så de er klar til løbning i den kritiske periode. Overvejer du indkøb af sopolte frem for hjemmeavl, er SPF-Selskabet gerne behjælpelige med at finde den rette leverandør. Med en fast aftale om levering af DanAvl-sopolte opnår du den hurtigste gevinst af det nye avlsmål, LG 5, der vil øge antal levende grise pr. kuld på femtedagen efter faring. 17

18 En ekstra runde i stalden for sjov Helle og Poul Erik Pedersen, Humleballegaard i Søvind ved Horsens. Selv om dyrlægen frarådede det, og selv om der ligger en konventionel besætning i nærheden, besluttede Helle og Poul Erik Pedersen at SPF-sanere deres besætning for halvandet år siden. Jens Erik kunne nemlig huske glæden ved at arbejde med en sund besætning efter en sanering for 20 år siden. Trætte af bøvlet For ca. 2 år siden besluttede Helle og Poul Erik Pedersen, at sanere deres besætning på Humleballegaard i Søvind ved Horsens til SPF-status. Besætningen havde på det tidspunkt PRRS, Ap-2 og Circo-virus. Produktionsresultaterne blev ringere og ringere, og vi var trætte af at skulle tilbringe så mange nætter i stalden for at hjælpe søerne under faring, trætte af at skulle behandle så mange grise og ikke mindst trætte af at se på usunde grise, husker de. Samtidig huskede jeg glæden ved at arbejde med sunde SPF-svin efter den første sanering af besætningen i 1984, tilføjer Poul Erik. Derfor traf vi beslutningen om at sanere, trods dyrlægens råd og den konventionelle nabobesætning 1,5 km mod sydvest. Løbningerne en succes Den 15. december 2003 blev der leveret 330 SPF-LY-sopolte fra Jens Otto Pedersen, opformeringsbesætningen Løgager ved Silkeborg. Sopoltene blev indsat på Poul Eriks slagtesvinestalde på ejendommen Brigsted Møllegaard lige øst for Søvind. Her blev de fleste af sopoltene løbet med Duroc-sæd fra Hatting-KS. Sopoltene blev leveret fra 25 kg til løbeklar størrelse, og den første løbning fandt sted allerede 5 dage efter leveringen. Til trods for at forholdene ikke var optimale i slagtesvinestalden, forløb løbningerne godt, og der var stort set ingen omløbere. Om morgenen blev sopoltene passet og insemineret af Poul Erik, som derefter arbejdede videre med afviklingen af den gamle besætning og renovering af anlægget på Humleballegaard. Om eftermiddagen tog Helle sig af poltene. De var begge meget opmærksomme på at overholde karantænetiderne. God saneringsmodel, men træls arbejde Med to ejendomme til rådighed kunne den gamle besætning på Humleballegaard afvikles i roligt tempo. Det gik let at komme af med smågrisene via SPF- Selskabet. De sidste dyr blev overført til en tredie, lejet ejendom med dybstrøelse, som imidlertid ikke fungerede så godt. Derfor blev de allersidste dyr fra den gamle besætning overført til Møllegaarden og færdigproduceret her, efter at SPF-sopolte og -gylte var flyttet hjem til sostaldene på Humleballegaard. Den manøvre gjorde det nødvendigt at rengøre slagtesvinestaldene på Møllegaarden en gang mere. Driftsmæssigt og økonomisk var vores saneringsmodel god, men den indebar et enormt stort arbejde. husker Helle og Poul Erik. Totalrengøring af svinestalde, hvor man skal ind i alle hjørner og sprækker, er simpelthen et træls arbejde. Dertil kom pasningen af to besætninger med forskellig sundhedsstatus, løbning af alle de nye sopolte, afvikling af den gamle besætning og renoveringen af anlægget. Fritid var et ukendt begreb i de måneder. Har ikke fortrudt Men vi har slet ikke fortrudt saneringen, - tværtimod. Vi er meget tilfredse med resultaterne, som både skyldes planlægning og held: - Noteringen på slagtesvin var lav i saneringsperioden, og dermed blev vores driftstab i stilstandsperioden også lavt. - De dårlige produktionsresultater i den gamle besætning reducerede driftstabet yderligere. - Det korn, der blev i overskud, kunne sælges til en god pris. - Endelig var købsprisen på de nye sopolte også forholdsvis lav, da de blev leveret. Økonomisk set kan vi ikke klage. Når vi nu gør det hele op, har vi tjent investeringen i SPF-saneringen ind på mindre end et år. 18 DanAvl Magasinet - Maj 2005

19 Problem : Grisene vokser for hurtigt Vi har været meget tilfredse med sopoltene fra Løgager. Dyrene blev meget store på Møllegaarden, fordi de blev fodret efter ædelyst, da foderanlægget i slagtesvinestalden ikke tillod restriktiv fodring. Det kom til at knibe med pladsen til sidst, men alligevel så vi ingen benproblemer. I det hele taget har vi været godt tilfredse med hele leveringsforløbet inkl. transporterne, og vi har fået en god behandling fra SPF-Selskabet. Jeg synes dog, at de små sopolte er relativt for dyre, idet der jo er et større frafald blandt dem, inden de bliver til gylte og søer, og der har siden hen også været flest udsættersøer blandt dem, der var mindst ved levering. Resultater fra stald på Møllegaarden Producerede slagtesvi, stk 396 Daglig tilvækst,g Foder/kg. tilv., FEsv 2,52 Kødprocent 59,1 Resultater fra Humleballegaard Producerede grise, stk Levendefødte/kuld, stk. 13,9 Fravænnde/kuld, stk. 12,2 Prod. grise pr. årsso + gylt, stk. 28,5 Døde i fravænningsstald, % 1,0 Frugtbarheden har været god (se faktaboksen), men vi har også relativt mange farestier i forhold til soantallet, nemlig 81 stk. i alt. Vi anvender 14-dagesdrift og kuldudjævner til 12 grise med fast 4 ammesøer pr. hold. De fleste smågrise overføres ved 30 kg til slagtesvinestaldene på Møllegaarden, mens 12 x 240 smågrise sælges til en fast aftager, som SPF-Selskabet fandt, da vi havde brug for det. Vores eneste problem har faktisk været at holde vore egne slagtesvinestalde fyldt op, fordi grisene vokser så hurtigt. Hatten af for ærlighed Alle sopolte indkøbes. I første omgang fortsatte leverancerne fra Løgager, indtil den fik statusændring. På det tidspunkt havde vi dyr i karantænerummet, og vi var indstillet på at tage dem ind i besætningen, da besætningen iflg. vore rådgivere formentlig var smittet af tidligere leverancer, fortæller Poul Erik. Men tilfældigvis ringede Jens Otto Pedersen lige før indsættelsen og meddelte, at der nu var udbrud i tre grise i hans besætning. Derefter besluttede vi at slagte poltene i karantænestalden og skifte leverandør. Jeg tager hatten af for Jens Otto Pedersens ærlighed, som er skyld i, at besætningen fortsat har ren SPF-status. Siden har vi modtaget sopolte hver tiende uge fra Johannes Rask, avlsbesætningen Bredland ved Kjellerup. Poul Erik erkender, at han ikke følger så meget med i udviklingen i avlssystemet og ikke stiller særlige kvalitetskrav overfor sin leverandør af sopolte. Han stoler på, at leverandør og omsætter sikrer, at dyrene er af god kvalitet og i orden. Tidligere avl og opformering Helle og Poul Erik overtog Humleballegaard i 1990 fra Poul Eriks far, Aage Pedersens, som drev Landrace-avl på ejendommen indtil 1984, hvor besætningen fik Aujeszsky s sygdom. Efter en SPF-sanering blev besætningen drevet videre som opformeringsbesætning. Det gik rigtig godt i de første 5 år, hvor alle sopolte kunne sælges, oplyser Poul Erik. Men i 1989 fik besætningen mycoplasma-lungesyge. Samtidig byggede vi om til spaltegulvsstalde, og det viste sig at være en dårlig idé i en opformeringsbesætning, idet vi fik problemer med haseknuder hos poltene. Da vi så i 1994 desuden fik PRRS i besætningen, valgte vi at stoppe med opformering. Går en ekstra runde i stalden Vi er meget glade for vores nye besætning og for at arbejde med sunde dyr. Medicinforbruget er blevet meget mindre, og der er næsten ingen behandlingsbehov. Derfor er det en fornøjelse at komme i stalden, og vi går gerne en ekstra rundtur om aftenen. På spørgsmålet om ambitionerne for fremtiden lyder svaret fra Helle og Poul Erik: Vi har intet behov for at være store, blot for at være store. Vi har en passende bedriftsstørrelse nu, og vil hellere have tid til at pleje familien og andre interesser. 19

20 danavl magasinet DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tel Fax RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Magasinpost B B ISSN: Bladnr Avlsfremgangen øget til over 9 kr. pr. slagtesvin Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Tabellen viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, som anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. I forhold til 2003 er den økonomiske værdi af fremgangen steget med 0,55 kr. fra 8,54 kr. til 9,09 kr. Avlsfremgangen varierer mellem de enkelte racer, bl.a. fordi avlsmålene er forskellige hos so- og orneracerne. Besætningsindividprøven byder kun på mindre ændringer i omfang i forhold til sidste år. Dog er der i alle racer afprøvet lidt flere dyr, især hos Landrace og Duroc. Over dyr afprøvet Det totale afprøvningsomfang i besætningsindividprøven ligger for første gang over dyr. Stationsafprøvningen er faldet med ca dyr i forhold til sidste år. Årsagen er den PMWSinfektion, der har plaget Bøgildgård i det forløbne år. Kuldstørrelse I forhold til 2003 har der været en fremgang i kuldstørrelsen for Duroc, Hampshire og Yorkshire i størrelsesordenen 0,1-0,3 grise pr. kuld, mens Landrace har haft en tilbagegang på 0,3 grise pr. kuld. Som beskrevet i DanAvl Magasinet, maj 2004 blev LG5 indført som avlsmål for de hvide racer medio Yderligere oplysninger: Anders Vernersen, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, tlf.: , ahv@danskeslagterier.dk Kuldstørrelse for renracede kuld i 2004 Moderrace Grise pr. kuld Procent ved fødsel på dag 5 gylte-kuld Duroc 10,1-68,8 Hampshire 8,3-69,5 Landrace 14,1 10,2 53,1 Yorkshire 13,5 10,4 54,6 Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avls-fremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 13,1 g/dag 0,11 1,44 80% 1,15 Foderudnyttelse -0,03 FEs/kg -81 2,43 80% 1,94 Kødprocent 0,08% 8,50 0,68 150% 1,02 LG5 0,17 gris 20,5** 3,49 85% 2,97 Styrke 0,02*/0,06** points 12,5*/25** points 0,88 100% 0,88 Tilvækst (0-30 kg) 1,04 g/dag 0,12 0,12 100% 0,12 Slagtesvind -0,01 kg/gris -5 0,05 100% 0,05 Gns. af de sidste 4 år og alle racer 9,09 *Duroc og Hampshire **Yorkshire og Landrace BAG DANAVL MAGASINET Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med SPF-SELSKABET DANSK AVLSDYRSALG FOR SVIN SALGS- & EKSPORT FORENING FOR AVLSSVIN DANSK SVINEAVL frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS ORNESTATION MORS VESTSJÆLLANDS ORNESTATION DANAVL OPFORMERING