AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN
|
|
- Marie Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016
2 FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning på kørebanen Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Standsning og parkering Tekst og symboler Dimensioner Eksempler Vejreglen er udført under vejregelgruppen om vejafmærkning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (Formand) Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet (Projektleder) Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll (Fagsekretær) Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Maj Britt Køppen Andersen, Roskilde Kommune/Diplomingeniør Helle Schou, Roskilde Kommune (vikar) Landinspektør Jakob Risager, Aalborg Kommune Civilingeniør Caroline Eiler Gotved, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulent: Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll 2 December 2016
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING EKSEMPELSAMLINGENS STATUS ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 5 1 LÆNGDEAFMÆRKNING Måleregler for vognbaner og kantbaner Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat Delelinjer og kantlinjer på motorveje Kantlinje inden for tættere bebyggelse sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 11 2 PROFILÆNDRING Indsnævring af kørebanebredden Reduktion af vognbaneantal Indsnævringer på 2-sporet vej Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej Forhindringer på kørebanen Spærreflade foran venstresvingsbane Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane 25 3 KRYDS Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler Midtlinjer og delelinjer Kantlinjer og vigelinjer Midterafmærkning på underordnet vej Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat Delelementer Midterafmærkning på overordnet vej Højresvingsbane Placering af vognbanepile Dobbeltrettet cykelsti Eksempler på T-kryds Eksempler på firevejskryds Eksempler på forsatte kryds Eksempler på rundkørsler 67 4 TIL- OG FRAKØRSEL Tilslutninger til veje uden cykeltrafik 74 December
4 5 BAKKER OG SVING Begrænset oversigt Afmærkning ved begrænset oversigt 77 6 JERNBANEOVERKØRSEL 80 7 STANDSNING OG PARKERING Buslomme 81 4 December 2016
5 0 INDLEDNING Eksempelsamlingen består af syv kapitler. I kapitel 1 er brugen af længdeafmærkning illustreret, mens der i kapitel 2 vises afmærkning i forbindelse med profilændringer. I kapitel 3 vises eksempler på afmærkning i kryds og i kapitel 4 er afmærkning på til- og frakørsler vist. I kapitel 5 vises afmærkning i forbindelse med bakker og sving, og i kapitel 6 og vises afmærkning i forbindelse med hhv. jernbaneoverkørsel og parkering. Alle eksempler er vist så virkelighedstro som muligt, men er tilpasset grafisk af hensyn til læsbarheden. Figurerne er derfor ikke målfaste. 0.1 EKSEMPELSAMLINGENS STATUS Eksempelsamlingen indeholder vejledninger og enkelte bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Den øvrige tekst har status af vejledninger, gode råd og eksempler. Der henvises i øvrigt til håndbøgerne om afmærkning på kørebanen. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Eksempelsamlingen er tilpasset den nye vejregelskabelon og alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af nye vejafmærkningsbekendtgørelser; bekendtgørelse om vejafmærkning nr af 21. september 2016 og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr af 21. september Samtidig er eksemplerne tilpasset de vejtyper, der anvendes i December
6 1 LÆNGDEAFMÆRKNING 1.1 Måleregler for vognbaner og kantbaner Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: 1194 af 21. september 2016 Vognbanebredder for de gennemgående vognbaner måles fra midten af midt- og delelinjer og fra nærmeste kant af kantlinjer eller begrænsningslinjer for spærreflader. Ved særlige baner er bredden af kantlinjer mellem disse og de gennemgående vognbaner inkluderet i banens bredde. Se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Kantbanebredder måles fra kørebanekant og er inklusiv kantlinjen, se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Figur 1.1. Måleregel for vej med midtlinje. Figur 1.2. Måleregel for vej med midterrabat. 6 December 2016
7 Figur 1.3. Minimumsafstand mellem linjer. 1.2 Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje Brugen af midt- og kantlinjer er afhængig af vejtype og vognbanernes bredde jf. håndbog om Længdeafmærkning. Ved en kørebanebredde på under 5,6 m kræves midtlinje ikke bortset fra varslings- eller spærrelinje ved begrænset oversigt på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje samt foran heller og faste genstande. Er kørebanebredden mindst 5,6 m og mindre end 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og bør anvendes på vigtigere kommuneveje. Midtlinje kan anvendes på øvrige veje uden for tættere bebygget område efter behov og bør inden for tættere bebygget området anvendes på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje. Figur 1.4. Afmærkning af midtlinje ved en kørebanebredde på mindre end 5,8 m, hvor udbrudt kantlinje ikke må anvendes. På veje med en kørebanebredde på mindst 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og bør anvendes på vigtigere kommuneveje og kan anvendes på andre veje. Kantlinje bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. Bredde af kantbane inklusive kantlinje er højst 0,8 m. Midtlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje, andre rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje. Kantlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje og rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. December
8 Figur 1.5. Afmærkning af midtlinje og kantlinjer ved en kørebanebredde på mindst 5,8 m. Smalle kantlinjer anvendes hvor kantbanen inkl. stribe er højst 0,8 m brede (smalle kantbaner). Brede kantlinjer skal anvendes i stedet for smalle når den samlede bredde af kantbane inklusive kantlinje er større end 0,8 m jf. figur 1.6. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). Figur 1.6. Afmærkning med midtlinje og brede kantlinjer, hvor kørebanebredden er mindst 5,8 m. Brede kantlinjer anvendes hvor kantbaner inkl. stribe er mindst 0,9 m brede (brede kantbaner). 1.3 Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 8 (uddrag): Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Kantlinjer bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og kan anvendes på øvrige veje. Ved en samlet bredde af kantbane og kantlinje på højst 0,8 m anvendes smal kantlinje. Ved større bredder anvendes brede kantlinjer. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). 8 December 2016
9 Figur 1.7. Afmærkning af 4-sporet vej med smalle kantbaner. Figur 1.8. Afmærkning af 4-sporet vej med brede kantbaner. December
10 1.4 Delelinjer og kantlinjer på motorveje Delelinjer skal anvendes mellem vognbaner. Kantlinjer skal anvendes mod rabat eller nødspor. Figur 1.9. Afmærkning af motorvej. 10 December 2016
11 1.5 Kantlinje inden for tættere bebyggelse Figur Eksempel på brugen af punkterede kantlinjer ved brede kantbaner sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 2 minus 1 veje afmærkes med Q 47 Punkteret kantlinje. Bredden af kantbanerne inklusive kantlinje skal være mindst 0,9 m. Vognbanebredden skal være mindst 3,0 m og højst 3,5 m. På veje med dobbeltrettet færdsel, hvor to motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område eller større end 60 km/h uden for tættere bebygget område, eller hvor oversigten er begrænset jf. 163 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 174, stk. 3: På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Strækningen bør afmærkes med A 43,1 Indsnævret vej med undertavle Smal vej. December
12 Figur Afmærkning af ensporet strækning med brede kantbaner. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning uden for tættere bebygget område med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje hvor der er begrænset oversigt. Strækning i åbent land med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. 12 December 2016
13 Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur minus 1 vej med bred kantlinje. Afmærkning forbi kryds og bump på strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. December
14 Figur Mulige løsninger på etablering af stoppesteder på strækning med 2 minus 1 vej med enten stop langs vejside, i buslomme eller som fremrykket stoppested. Eksemplerne er vist for vej uden for tættere bebygget området med lokalhastighedsbegrænsning på maks. 60 km/h. 14 December 2016
15 2 PROFILÆNDRING 2.1 Indsnævring af kørebanebredden Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 1: Midtlinje kan udføres som Q 44 Spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller Q 45 Spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Ved indsnævring af kørebanebredden for en trafikretning måles indsnævringsgraden i som breddereduktionen over en vilkårlig strækning divideret med strækningslængden, se figur 2.1. Figur 2.1. Princip for indsnævring. Indsnævringsgraden i beregnes som i = b1-b2, og bør overalt i en indsnævring være mindre end L følgende værdier: V till > 80 km/h: normalt 1:60 og højst 1:50 80 km/h V till > 60 km/h: normalt 1:50 og højst 1:30 V till 60 km/h: normalt 1:30 og højst 1:20 Se også figur 5.3 og 5.4. Med hensyn til indsnævringer i forbindelse med hastighedsdæmpende foranstaltninger henvises til vejregelserien om Trafikarealer, By, håndbog om Fartdæmpere. Ved begyndelse og afslutning af en indsnævring bør længdeafmærkningen afrundes, og ikke knækkes jf. figur 2.2. Figur 2.2. Etablering af kantlinje ved indsnævring. December
16 2.2 Reduktion af vognbaneantal Ved en lang kilestrækning afmærkes for sammenfletning jf. figur 2.3. Vedrørende kilelængde, se figur 2.1. Ved en brat afslutning af vognbanen afmærkes for vognbaneskift jf. figur 2.4, eller for sammenfletning ved samtidig etablering af en spærreflade, der dermed danner en lang kilestrækning jf. figur 2.5. Figur 2.3. Lang kilestrækning afmærket for sammenfletning. Figur 2.4. Brat afslutning af vognbane afmærket for vognbaneskift. Figur 2.5. Omdannelse til lang kilestrækning ved etablering af spærreflade. 16 December 2016
17 2.3 Indsnævringer på 2-sporet vej Indsnævringer markeres med kantlinjer uanset kørebanebredde. Figur 2.6 viser forskellige situationer med tilstrækkelig oversigt. Figur 2.6. Eksempler på afmærkning af indsnævringer. December
18 2.4 Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej Figur 2.7. Indsnævring fra 3 til 2 baner. 18 December 2016
19 2.5 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.8. Indsnævring fra 4 til 2 baner. December
20 2.6 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.9. Indsnævring fra 4 til 2 baner. 20 December 2016
21 2.7 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej Figur Indsnævring fra 4 til 3 baner. December
22 2.8 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej Figur Indsnævring fra 4 til 3 baner. 22 December 2016
23 2.9 Forhindringer på kørebanen Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 175, stk. 2: Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 6: Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stopeller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9. Tilladt hastighed (km/h) Længden i m af spærrelinje/ spærreflade før heller og faste genstande Tabel 3. Længden af spærrelinje Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 På en vej med dobbeltrettet trafik, og hvor der kun er én vognbane for færdselsretningen forbi en midterhelle skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. figur Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Figur Afmærkning på vej med dobbeltrettet trafik op mod forhindring. December
24 Hvis der er mere end én vognbane frem mod midterhellen afmærkes som vist på figur 2.8. Ved ensrettet trafik i to vognbaner frem mod en forhindring midt på vejen afmærkes som vist på figur Figur Afmærkning på vej med ensrettet trafik op mod forhindring Spærreflade foran venstresvingsbane Hvor der kun er én vognbane forbi spærrefladen, skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. kapitel 2.9. Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Er der mere end én vognbane afmærkes som vist på figur 2.8 og Midtlinje udføres som beskrevet i kapitel 2.9. Figur Spærreflade foran venstresvingsbane. 24 December 2016
25 2.11 Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane Ved begyndelse og afslutning af cykelsti eller cykelbane langs vej kan afmærkes efter figur 2.15a, 2.15b og Figur 2.15a. Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane. Figur 2.15b. Afmærkning ved begyndelse af cykelsti eller bane. December
26 Figur Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane op mod kryds. Hvor cyklister krydser vejen kan afmærkes efter figur 2.17a og 2.17b. Se også cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. Figur 2.17a. Figur2.17b. 26 December 2016
27 3 KRYDS 3.1 Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler Midtlinjer og delelinjer Ved mindre vejtilslutninger føres midt- og delelinjer normalt forbi vejtilslutninger. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.1a og 3.1b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 167: Q 44 Spærrelinje skal erstattes af Q 42 Varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Figur 3.1a. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. December
28 Figur 3.1b. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. Ved ind- og udkørsler føres midt- og delelinjer normalt forbi ind- og udkørsler samt markoverkørsler. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.2a og 3.2b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Figur 3.2a. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. 28 December 2016
29 Figur 3.2b. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. December
30 3.1.2 Kantlinjer og vigelinjer Figur 3.3. Forskellige varianter af afmærkning i kryds. 30 December 2016
31 3.1.3 Midterafmærkning på underordnet vej Spærrelinje og varslingslinje foran stoplinje og vigelinje udføres med mindst de på figur 3.4 viste længder. Varslingslinje kan dog udelades på mindre betydende veje i tættere bebygget område. Hvor pladsforholdene tillader det, kan midterafmærkningen udføres som dobbelt spærrelinje. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Figur 3.4. Afmærkning frem mod vigelinje uden for og i tættere bebygget område. December
32 3.1.4 Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat Under visse forudsætninger kan tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje udelades. Dette er bl.a. ved udformninger som vist på figur 3.5. Figur 3.5. Eksempler på udformning af sidevejsudmundinger med overkørsel, hvor afmærkning med vigelinje kan undlades. 32 December 2016
33 3.2 Delelementer Midterafmærkning på overordnet vej I opmarchområder kan der afhængig af behov og pladsforhold anvendes forskellige afmærkninger ved heller og venstresvingsbaner. Nogle principielle udformninger er vist på figur 3.6a - k. Figur 3.6a. Midterafmærkning med spærreflade op mod helle. Figur 3.6b. Venstresvingsbane. Figur 3.6c. Spærreflade foran venstresvingsbane. Figur 3.6d. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6e. Venstresvingsbane ved helle. December
34 Figur 3.6f. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle. Figur 3.6g. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6h. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6i. Venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6j. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6k. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). 34 December 2016
35 3.2.2 Højresvingsbane Højresvingsbane udføres normalt ved breddeudvidelse, som vist på figur 3.7a. Hvor det nødvendige areal hertil ikke kan skaffes, kan en udformning som på figur 3.7b evt. bruges. Figur 3.7a. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7b. Højresvingsbane i det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7c. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved større sidevej. Figur 3.7d. Højresvingsbane adskilt fra de øvrige vognbaner med spærreflade ved større sidevej. Figur 3.7e. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved mindre sidevej. December
36 Hvor vejen er forsynet med bred kantbane eller cykelbane, afmærkes efter figur 3.7f eller 3.7g. Cykelbane markeres herudover med V 21 Cykelsymbol. Figur 3.7f. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelfelt i kryds. Figur 3.7g. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelboks. Hvor vejen er forsynet med cykelsti, afmærkes efter figur 3.7h eller 3.7i. V 21 Cykelsymbol kan evt. anvendes, som vist. Figur 3.7h. Højresvingsbane ved cykelsti og cykelfelt i kryds. Figur 3.7i. Højresvingsbane og afkortet cykelsti. Ved signalregulerede kryds kan der evt. afmærkes cykelbane mellem højresvingsbane og ligeudbane, figur 3.7j, og evt. også til højre for ligeudbane, figur 3.7k. Anvendes der cykelsymbol uden pile i cykelbanen, bør der også være V 21 Cykelsymbol i højre side af højresvingsbanen. 36 December 2016
37 V 21 Cykelsymbol med pile anvendes, hvor ligeudkørende og venstresvingende cyklister ikke må benytte højresvingsbanen. Figur 3.7j. Højresvingsbane, hvor bane for venstresvingende og ligeudkørende cyklister er placeret til venstre for højresvingsbanen. Figur 3.7k. Højresvingsbane med særlige baner for højresvingende samt venstresvingende og ligeudkørende cyklister placeret hhv. til højre og til venstre for bilernes bane Placering af vognbanepile Første pil i en svingbane placeres, hvor banen har ca. 2/3 bredde (b) af den fulde bredde. Afstanden mellem pilene er 2-5 gange pillængden. De sidste to pile placeres med én pillængdes afstand og én pillængde fra stop- eller vigelinje, hvor denne findes. Se figur 3.8. Figur 3.8. Placering af pile i svingbane. December
38 3.2.4 Dobbeltrettet cykelsti Hvor en dobbeltrettet cykelsti passerer en vej, afmærkes efter figur 3.9a-b. Afmærkningen afhænger af reguleringsformen. Figur 3.9a Figur 3.9b Afslutning af dobbeltrettet cykelsti ved vejkryds afmærkes som vist på figur 3.10a-d. Figur 3.10a Figur 3.10b Figur 3.10c Figur 3.10d 38 December 2016
39 3.3 Eksempler på T-kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i T-kryds. Figur Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Sekundærvejen er for smal til midtlinje op mod krydset, hvorfor der er vigelinje hele vejen på tværs af kørebanen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
40 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Krydset ligger i tættere bebygget område. 40 December 2016
41 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
42 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med smalle kantbaner på 0,8 m på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 42 December 2016
43 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
44 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og kantlinje gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 44 December 2016
45 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og halvt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
46 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og helt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 46 December 2016
47 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December
48 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med højre- og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 48 December 2016
49 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med forsat højresvingsbane og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December
50 Figur Signalreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen og cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 50 December 2016
51 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
52 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. 52 December 2016
53 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier og blåt cykelfelt. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
54 3.4 Eksempler på firevejskryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i firevejskryds. Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds uden kantlinjer. Sekundærveje er smallere end 5,8 m. Krydset ligger i tættere bebygget område. 54 December 2016
55 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
56 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med brede kantbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 56 December 2016
57 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med cykelstier på primærvejen og cykelfelt forbi sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
58 Figur Vigepligtreguleret firevejskryds med venstresvingsbaner på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 58 December 2016
59 Figur Vigepligtreguleret firevejskryds med forsatte venstresvingsbaner på primærvejen og heller på sekundærvejene. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December
60 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds. Fuld kanalisering på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 60 December 2016
61 Figur Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
62 Figur Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 62 December 2016
63 Figur Tilslutningsanlæg til motorvej. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
64 3.5 Eksempler på forsatte kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i forsatte kryds. Figur Venstreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 64 December 2016
65 Figur Højreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December
66 Figur Forsat hankeanlæg. Krydset ligger i tættere bebygget område. 66 December 2016
67 3.6 Eksempler på rundkørsler I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i rundkørsler. Først vises rundkørsler med tre ben og herefter rundkørsler med fire ben. Figur Trevejs minirundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. December
68 Figur Trevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 68 December 2016
69 Figur Tosporet rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December
70 Figur Rundkørsel med tvungen udkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. 70 December 2016
71 Figur Rundkørsel med shunt for ligeudkørende passage af rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December
72 Figur Firevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 72 December 2016
73 Figur Rundkørsel med shunt for højresving. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December
74 4 TIL- OG FRAKØRSEL 4.1 Tilslutninger til veje uden cykeltrafik Frakørsel afmærkes efter figur 4.1 med bred punkteret kantlinje. Tilkørsel med accelerationsbane afmærkes for sammenfletning og udføres som figur 4.2 eller figur 4.3. Figur 4.1. Figur 4.2. Figur December 2016
75 Tilkørsel uden accelerationsbane afmærkes som ubetinget vigepligt. Vigelinje udføres som vist på figur 4.4. Eventuelt suppleres med V 11 Trekantsymbol med afstandsangivelse. Ud for accelerationsbane til 2-sporet vej udføres overhalingsforbud efter figur 4.5. Figur 4.4. Figur 4.5. December
76 5 BAKKER OG SVING 5.1 Begrænset oversigt Ved bakketoppe måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.1. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller 5.4. Figur 5.1. Begrænset oversigt ved bakketoppe. I sving måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.2. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller December 2016
77 Figur 5.2. Begrænset oversigt i sving Afmærkning ved begrænset oversigt Hvor strækninger med begrænset oversigt for de to færdselsretninger ikke overlapper hinanden, bliver afmærkningen som på figur 5.3. Hvor dette sker, bliver afmærkningen som på figur 5.4. Indsnævringsgraden i vælges i overensstemmelse med angivelserne ved figur 2.1. December
78 Figur 5.3. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt ikke overlapper hinanden. 78 December 2016
79 Figur 5.4. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt overlapper hinanden. December
80 6 JERNBANEOVERKØRSEL Foran jernbaneoverkørsel udføres stoplinje, spærrelinje og varslingslinje efter figur 6.1. Figur 6.1. Afmærkning op mod jernbaneoverkørsel. 80 December 2016
81 7 STANDSNING OG PARKERING Et areals anvendelse til parkering kan tydeliggøres med V 33 Parkeringssymbol jf. figur 7.1. Figur 7.1. Afmærkning af parkeringsbaner. 7.1 Buslomme Ved buslomme inden for bred kantbane afmærkes efter figur 7.2. Er kantbanen smal afmærkes efter figur 7.3. Figur 7.2. Afmærkning af buslomme med markering af cykelbane. Figur 7.3. Afmærkning af buslomme med markering af smal kantbane. Hvor der ikke er plads til at etablere en normal buslomme kan der afmærkes som vist op figur 7.4. Den punkterede linje styrer cykeltrafikken i visse tilfælde udelades denne linje. Løsningen bør kun anvendes, hvor der er begrænset trafik og normalt kun, hvor den tilladte hastighed er højst 50 km/h. December
82 Figur 7.4. Afmærkning af afbrudt cykelbane, hvor bussen holder ved kantstenen. Figur 7.5. Parkering efter færdselslovens bestemmelser. Parkering er tilladt 10 m fra gadehjørne og 5 m før fodgængerfelt. 82 December 2016
83
84 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN:
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereAFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING DECEMBER 2016 FORORD Denne vejregel omhandler længdeafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt om afmærkning
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger.
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning vedr. standsning og parkering og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, UNDERTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler undertavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler
Læs mereAdvarselstavler A 11 Farligt vejkryds A 11 Farligt vejkryds A 16 Rundkørsel A 17 Fodgængerfelt
Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds... 7-36 A 11 Farligt vejkryds... 7-54 A 16 Rundkørsel... 7-51 A 17 Fodgængerfelt... 7-9 A 17 Fodgængerfelt... 7-19 A 17 Fodgængerfelt med undertavle Gågade... 7-32
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne
Dato 1. november 2018 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon +45 7244 3486 Dokument 18/15242-18 Side 1/14 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne I bekendtgørelse
Læs mereTegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016
Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Fællessti Restbredde: N 46 Markeringslygter pr. 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde Spærret
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242
Læs mereNye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler
Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler Perioden 2012 2016 Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig i takt med udviklingen. Vejafmærkning Variable færdselstavler
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereTegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land
GÆLDENDE Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land af 1. september 2017 (Vejdirektoratet) OVERSIGT OVER TEGNINGER GRUPPE 1: VEJARBEJDE I YDERRABAT Se originaldokumentet her L0101 L0102 L0103
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, VIGEPLIGTSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2014
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2014 FORORD Denne håndbog omhandler Vigepligtstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler
Læs mereHÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013
HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Læs mereTegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016
Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 (standardtegninger) INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING BYOMRÅDE B106a B1a B1b B1c B604 B605 B606 B607 B608 B609 B1004A ÅBENT LAND
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereEKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave
EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der
Læs mereHÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013
HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 201 FORORD Denne håndbog omhandler færdselsregulering af offentlige veje og private fællesveje ved afmærkning med færdselstavler. Vejreglen er en del
Læs mereBrush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016
24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereHÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012
HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger. Generelt om afmærkning
Læs mereFÆRDSELSTAVLER, ADVARSELSTAVLER
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, DECEMBER 2016 FORORD Denne håndbog omhandler Advarselstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereUndersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring
Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring Hjørring Kommune 16/01190 16/01190-3 Dato 1. marts 2016 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Telefon +45 7244
Læs mereHÅNDBOG TEGN ANLÆG OG OKTOBER 2013
HÅNDBOG TEGN NINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER PÅ MOTORVEJE ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER PÅ MOTORVEJE ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF
Læs mereBekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme
Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af
Læs mereEKSEMPELSAMLING HASTIGHEDSAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING
EKSEMPELSAMLING ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016 FORORD Denne eksempelsamling omhandler hastighedsafmærkning og er udarbejdet som et supplement til håndbøgerne om Forbudstavler og Oplysningstavler. I
Læs mereForseelsestyper.
Forseelsestyper http://www.helsingor.dk/borger/transport-pas-og-trafik/veje-trafik-ogparkering/parkering/parkeringsafgifter/forseelser/ 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. Køretøjet er standset, hvor
Læs mereDE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN
DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs merePunkter der kan skrives afgifter for
Punkter der kan skrives afgifter for Reglerne om standsning og parkering findes i færdselsloven (fremover "FÆL"), vejafmærkningsbekendtgørelsen (fremover "vejbkg."), bekendtgørelse om parkeringsskiver
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs merePROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave
PROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne projekteringsvejledning beskæftiger sig med planlægning af nye
Læs mere3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle
Færdselstavler Oplysningstavler Ophængt pilafmærkning E 92 Teksttavle Præcisering af tilladte tavletyper som variable tavler står i bilag 1 Vognbaner ved kryds E 16 Vognbaneforløb/-skift A 43 bruges ikke
Læs mereUndersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild
Undersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres med MVT type 3.
Læs mereVEJVISNING FOR MENNESKER MED BEVÆGEHANDICAP
HÅNDBOG VEJVISNING FOR MENNESKER MED BEVÆGEHANDICAP DECEMBER 2016 FORORD Denne håndbog omhandler Vejvisning for mennesker med bevægehandicap, og indgår i nedenstående serie af håndbøger om Vejvisning.
Læs mereOversigt over forseelser Dato: 01-02-2015 Side 1 af 6
Side 1 af 6 01a 01 STANDSNING FORBUDT 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. 510 kr. 0 min. Køretøjet er henstillet, hvor der er et ubetinget standsningsforbud. Dette er markeret enten med den forbudstavle,
Læs mereLovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 801.
Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 801. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011,
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereOversigt over parkeringsforseelser
01a 01 STANDSNING FORBUDT 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. 510 kr. 0 min. Køretøjet er henstillet, hvor der er et ubetinget standsningsforbud. Dette er markeret enten med den forbudstavle, der betyder
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober
Læs mereAALBORG KOMMUNE AFMÆRKNING AF FÆRDSELSAREALER AALBORG KOMMUNE Tilbudsliste (TBL)
AALBORG KOMMUNE x By- og Landskabsforvaltningen Trafik & Veje - Veje og Infrastruktur Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby AFMÆRKNING AF FÆRDSELSAREALER AALBORG KOMMUNE 2017-2020 Tilbudsliste (TBL) OPLYSNINGER
Læs mereBasistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h
Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for
Læs mereTVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller
TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk
Læs mereUNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE
UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres
Læs mereTrafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:
Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereHøringsudgave af 16. november 2017
Høringsudgave af 16. november 2017 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, og 122 c, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, 129, stk. 1,
Læs merePå delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.
NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har
Læs mereFarlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereStørre vejarbejder. Større vejarbejder. Trafikbelastning. herunder overledning af trafikken
Større vejarbejder herunder overledning af trafikken December 2017 Større vejarbejder Ved større vejarbejder forstås: Arbejder af stor udstrækning Arbejder af længere varighed Arbejder på strækninger med
Læs mereBekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune
1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1
Læs mereVurdering af skolevejenes trafikfarlighed
I 2014 blev skolevejenes trafikfarlighed i Fredensborg Kommune vurderet. Nedenfor ses politiets og de lokale vejmyndigheders vurderinger, af de veje der ikke ligger i byzoner i Fredensborg Kommune. Brunemarksvej
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK nr 801 af 04/07/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK nr 1194 af 21/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Vejdirektoratet, j.nr. 16/07940 Senere ændringer
Læs mere4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse
NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder
Læs mereVallensbæk Kommune. Hovedstadens Letbane LETBANE PÅ RING 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2½. COWIO3 kommentarer. Indarbejdes af CW-X Ja/Nej
03.1 Signalreguleret kryds Vejlegårdsvej / Bækkeskovvej / Søndre Ringvej VK-03.1.1 1 L3-RU-KOM=VK-RU-DES-DWG-224101 St. 301+950 Mange Mindreårige trafikanter I forbindelse med besigtigelsen af krydset
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereSkilte til - Maj
Skilte til - Maj 2019 1 FORORD / vejservice - Tanken er, at man i de fleste situationer kan bruge køretøjet, som en del af afspærringen., a, tiveret. v,, v,, da man ellers ikke opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau.
Læs mereBachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr
Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Krydstype, afmærkning, udstyr Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereTrafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden
Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1
Læs mereVEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER. Hæfte 8. Tavleoversigt. Juli 2006. Vejregelrådet
VEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER Hæfte 8. oversigt Juli 2006 Vejregelrådet FORORD Tilblivelse Nærværende vejregel er en revision af Vejregler for afmærkning med færdselstavler, september 1992.
Læs mereI brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation
Læs mereBYERNES TRAFIKAREALER
HØRINGSBOG TRAFIKAREALER, BY BYERNES TRAFIKAREALER Hæfte 4. Vejkryds HØRING September 2010 Vejregelrådet Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen...
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereCheckliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:
Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?
Læs mereLovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 802.
Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 802. Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og 3, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereStandsning og parkering. Planlæg parkeringen. Parkeringsvejvisning 23/03/2017
Standsning og parkering Planlæg parkeringen Lav en parkeringsplan i samarbejde med politi, m. fl. Tænk i P- zoner Begræns parkering på højhastighedsveje Vejled ved indfart til byen Parkeringsvejvisning
Læs mereViborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.
Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste
Læs mereTRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4
SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold
Læs mereHÅNDBOG OVERSIGT OVER ARBEJDSPROCESSER OG BESKYTTELSESNIVEAUER ANLÆG OG DRIFT
HÅNDBOG ANLÆG OG DRIFT SEPTEMBER 01 HØRINGSUDGAVE AFVENTER IKRAFTTRÆDEN AF BINDENDE BESTEMMELSER VEJREGLENS STRUKTUR Denne håndbog er bilag 10 til Afmærkning af vejr m.m., der indgår i nedenstående serie
Læs mereTRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3
ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereBekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 802 af 04/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereHÅNDBOG VEJVISNING FOR SÆRLIGE KØRETØJER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2013
HÅNDBOG APRIL 2013 FORORD Denne vejregel om vejvisning for særlige køretøjer indgår i nedenstående serie af håndbøger om vejvisning: Generelt om vejvisning på almindelige veje Tavletyper for vejvisning
Læs mereTrafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog
Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan
Læs mereCyklisters oplevede serviceniveau i kryds
Serviceniveau i kryds Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Undersøgelse af oplevet tilfredshed for cyklister, der cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne tilfredshed og
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereFEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)
Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereElementer som centerlinje, vejprojekt, broprojekt, regnvandsbassiner, sidetag- og udsætningsområder, ekspropriationsgrænser
Kørebaneafærkning Dato 6. april 2017 Sagsbehandler Dorte Bregnhoved Andersen Mail dba@vd.dk Telefon +45 7244 2325 Dokuent 16/11213-12 Side 1/6 Indhold Opgavebeskrivelse Fagodellen skal indeholde: Kørebaneafærkningseleenter.
Læs merePlanlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde
Planlægning og projektering 12 Formålet med afmærkning af vejarbejde Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter
Læs mereFaaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER
Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt
Læs mereDen fulde tekst. Bekendtgørelse om vejafmærkning
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 10/01937 Bent Lund Nielsen bln@vd.dk 7244 3129 Den fulde tekst Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og
Læs mere