AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN"

Transkript

1 EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016

2 FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning på kørebanen Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Standsning og parkering Tekst og symboler Dimensioner Eksempler Vejreglen er udført under vejregelgruppen om vejafmærkning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (Formand) Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet (Projektleder) Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll (Fagsekretær) Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Maj Britt Køppen Andersen, Roskilde Kommune/Diplomingeniør Helle Schou, Roskilde Kommune (vikar) Landinspektør Jakob Risager, Aalborg Kommune Civilingeniør Caroline Eiler Gotved, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulent: Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll 2 December 2016

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING EKSEMPELSAMLINGENS STATUS ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 5 1 LÆNGDEAFMÆRKNING Måleregler for vognbaner og kantbaner Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat Delelinjer og kantlinjer på motorveje Kantlinje inden for tættere bebyggelse sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 11 2 PROFILÆNDRING Indsnævring af kørebanebredden Reduktion af vognbaneantal Indsnævringer på 2-sporet vej Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej Forhindringer på kørebanen Spærreflade foran venstresvingsbane Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane 25 3 KRYDS Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler Midtlinjer og delelinjer Kantlinjer og vigelinjer Midterafmærkning på underordnet vej Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat Delelementer Midterafmærkning på overordnet vej Højresvingsbane Placering af vognbanepile Dobbeltrettet cykelsti Eksempler på T-kryds Eksempler på firevejskryds Eksempler på forsatte kryds Eksempler på rundkørsler 67 4 TIL- OG FRAKØRSEL Tilslutninger til veje uden cykeltrafik 74 December

4 5 BAKKER OG SVING Begrænset oversigt Afmærkning ved begrænset oversigt 77 6 JERNBANEOVERKØRSEL 80 7 STANDSNING OG PARKERING Buslomme 81 4 December 2016

5 0 INDLEDNING Eksempelsamlingen består af syv kapitler. I kapitel 1 er brugen af længdeafmærkning illustreret, mens der i kapitel 2 vises afmærkning i forbindelse med profilændringer. I kapitel 3 vises eksempler på afmærkning i kryds og i kapitel 4 er afmærkning på til- og frakørsler vist. I kapitel 5 vises afmærkning i forbindelse med bakker og sving, og i kapitel 6 og vises afmærkning i forbindelse med hhv. jernbaneoverkørsel og parkering. Alle eksempler er vist så virkelighedstro som muligt, men er tilpasset grafisk af hensyn til læsbarheden. Figurerne er derfor ikke målfaste. 0.1 EKSEMPELSAMLINGENS STATUS Eksempelsamlingen indeholder vejledninger og enkelte bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Den øvrige tekst har status af vejledninger, gode råd og eksempler. Der henvises i øvrigt til håndbøgerne om afmærkning på kørebanen. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Eksempelsamlingen er tilpasset den nye vejregelskabelon og alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af nye vejafmærkningsbekendtgørelser; bekendtgørelse om vejafmærkning nr af 21. september 2016 og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr af 21. september Samtidig er eksemplerne tilpasset de vejtyper, der anvendes i December

6 1 LÆNGDEAFMÆRKNING 1.1 Måleregler for vognbaner og kantbaner Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: 1194 af 21. september 2016 Vognbanebredder for de gennemgående vognbaner måles fra midten af midt- og delelinjer og fra nærmeste kant af kantlinjer eller begrænsningslinjer for spærreflader. Ved særlige baner er bredden af kantlinjer mellem disse og de gennemgående vognbaner inkluderet i banens bredde. Se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Kantbanebredder måles fra kørebanekant og er inklusiv kantlinjen, se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Figur 1.1. Måleregel for vej med midtlinje. Figur 1.2. Måleregel for vej med midterrabat. 6 December 2016

7 Figur 1.3. Minimumsafstand mellem linjer. 1.2 Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje Brugen af midt- og kantlinjer er afhængig af vejtype og vognbanernes bredde jf. håndbog om Længdeafmærkning. Ved en kørebanebredde på under 5,6 m kræves midtlinje ikke bortset fra varslings- eller spærrelinje ved begrænset oversigt på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje samt foran heller og faste genstande. Er kørebanebredden mindst 5,6 m og mindre end 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og bør anvendes på vigtigere kommuneveje. Midtlinje kan anvendes på øvrige veje uden for tættere bebygget område efter behov og bør inden for tættere bebygget området anvendes på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje. Figur 1.4. Afmærkning af midtlinje ved en kørebanebredde på mindre end 5,8 m, hvor udbrudt kantlinje ikke må anvendes. På veje med en kørebanebredde på mindst 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og bør anvendes på vigtigere kommuneveje og kan anvendes på andre veje. Kantlinje bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. Bredde af kantbane inklusive kantlinje er højst 0,8 m. Midtlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje, andre rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje. Kantlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje og rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. December

8 Figur 1.5. Afmærkning af midtlinje og kantlinjer ved en kørebanebredde på mindst 5,8 m. Smalle kantlinjer anvendes hvor kantbanen inkl. stribe er højst 0,8 m brede (smalle kantbaner). Brede kantlinjer skal anvendes i stedet for smalle når den samlede bredde af kantbane inklusive kantlinje er større end 0,8 m jf. figur 1.6. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). Figur 1.6. Afmærkning med midtlinje og brede kantlinjer, hvor kørebanebredden er mindst 5,8 m. Brede kantlinjer anvendes hvor kantbaner inkl. stribe er mindst 0,9 m brede (brede kantbaner). 1.3 Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 8 (uddrag): Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Kantlinjer bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og kan anvendes på øvrige veje. Ved en samlet bredde af kantbane og kantlinje på højst 0,8 m anvendes smal kantlinje. Ved større bredder anvendes brede kantlinjer. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). 8 December 2016

9 Figur 1.7. Afmærkning af 4-sporet vej med smalle kantbaner. Figur 1.8. Afmærkning af 4-sporet vej med brede kantbaner. December

10 1.4 Delelinjer og kantlinjer på motorveje Delelinjer skal anvendes mellem vognbaner. Kantlinjer skal anvendes mod rabat eller nødspor. Figur 1.9. Afmærkning af motorvej. 10 December 2016

11 1.5 Kantlinje inden for tættere bebyggelse Figur Eksempel på brugen af punkterede kantlinjer ved brede kantbaner sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 2 minus 1 veje afmærkes med Q 47 Punkteret kantlinje. Bredden af kantbanerne inklusive kantlinje skal være mindst 0,9 m. Vognbanebredden skal være mindst 3,0 m og højst 3,5 m. På veje med dobbeltrettet færdsel, hvor to motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område eller større end 60 km/h uden for tættere bebygget område, eller hvor oversigten er begrænset jf. 163 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 174, stk. 3: På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Strækningen bør afmærkes med A 43,1 Indsnævret vej med undertavle Smal vej. December

12 Figur Afmærkning af ensporet strækning med brede kantbaner. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning uden for tættere bebygget område med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje hvor der er begrænset oversigt. Strækning i åbent land med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. 12 December 2016

13 Figur Overgang mellem 2-sporet strækning med midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur Overgang mellem 2-sporet strækning og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur minus 1 vej med bred kantlinje. Afmærkning forbi kryds og bump på strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. December

14 Figur Mulige løsninger på etablering af stoppesteder på strækning med 2 minus 1 vej med enten stop langs vejside, i buslomme eller som fremrykket stoppested. Eksemplerne er vist for vej uden for tættere bebygget området med lokalhastighedsbegrænsning på maks. 60 km/h. 14 December 2016

15 2 PROFILÆNDRING 2.1 Indsnævring af kørebanebredden Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 1: Midtlinje kan udføres som Q 44 Spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller Q 45 Spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Ved indsnævring af kørebanebredden for en trafikretning måles indsnævringsgraden i som breddereduktionen over en vilkårlig strækning divideret med strækningslængden, se figur 2.1. Figur 2.1. Princip for indsnævring. Indsnævringsgraden i beregnes som i = b1-b2, og bør overalt i en indsnævring være mindre end L følgende værdier: V till > 80 km/h: normalt 1:60 og højst 1:50 80 km/h V till > 60 km/h: normalt 1:50 og højst 1:30 V till 60 km/h: normalt 1:30 og højst 1:20 Se også figur 5.3 og 5.4. Med hensyn til indsnævringer i forbindelse med hastighedsdæmpende foranstaltninger henvises til vejregelserien om Trafikarealer, By, håndbog om Fartdæmpere. Ved begyndelse og afslutning af en indsnævring bør længdeafmærkningen afrundes, og ikke knækkes jf. figur 2.2. Figur 2.2. Etablering af kantlinje ved indsnævring. December

16 2.2 Reduktion af vognbaneantal Ved en lang kilestrækning afmærkes for sammenfletning jf. figur 2.3. Vedrørende kilelængde, se figur 2.1. Ved en brat afslutning af vognbanen afmærkes for vognbaneskift jf. figur 2.4, eller for sammenfletning ved samtidig etablering af en spærreflade, der dermed danner en lang kilestrækning jf. figur 2.5. Figur 2.3. Lang kilestrækning afmærket for sammenfletning. Figur 2.4. Brat afslutning af vognbane afmærket for vognbaneskift. Figur 2.5. Omdannelse til lang kilestrækning ved etablering af spærreflade. 16 December 2016

17 2.3 Indsnævringer på 2-sporet vej Indsnævringer markeres med kantlinjer uanset kørebanebredde. Figur 2.6 viser forskellige situationer med tilstrækkelig oversigt. Figur 2.6. Eksempler på afmærkning af indsnævringer. December

18 2.4 Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej Figur 2.7. Indsnævring fra 3 til 2 baner. 18 December 2016

19 2.5 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.8. Indsnævring fra 4 til 2 baner. December

20 2.6 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.9. Indsnævring fra 4 til 2 baner. 20 December 2016

21 2.7 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej Figur Indsnævring fra 4 til 3 baner. December

22 2.8 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej Figur Indsnævring fra 4 til 3 baner. 22 December 2016

23 2.9 Forhindringer på kørebanen Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 175, stk. 2: Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 6: Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stopeller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9. Tilladt hastighed (km/h) Længden i m af spærrelinje/ spærreflade før heller og faste genstande Tabel 3. Længden af spærrelinje Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 På en vej med dobbeltrettet trafik, og hvor der kun er én vognbane for færdselsretningen forbi en midterhelle skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. figur Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Figur Afmærkning på vej med dobbeltrettet trafik op mod forhindring. December

24 Hvis der er mere end én vognbane frem mod midterhellen afmærkes som vist på figur 2.8. Ved ensrettet trafik i to vognbaner frem mod en forhindring midt på vejen afmærkes som vist på figur Figur Afmærkning på vej med ensrettet trafik op mod forhindring Spærreflade foran venstresvingsbane Hvor der kun er én vognbane forbi spærrefladen, skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. kapitel 2.9. Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Er der mere end én vognbane afmærkes som vist på figur 2.8 og Midtlinje udføres som beskrevet i kapitel 2.9. Figur Spærreflade foran venstresvingsbane. 24 December 2016

25 2.11 Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane Ved begyndelse og afslutning af cykelsti eller cykelbane langs vej kan afmærkes efter figur 2.15a, 2.15b og Figur 2.15a. Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane. Figur 2.15b. Afmærkning ved begyndelse af cykelsti eller bane. December

26 Figur Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane op mod kryds. Hvor cyklister krydser vejen kan afmærkes efter figur 2.17a og 2.17b. Se også cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. Figur 2.17a. Figur2.17b. 26 December 2016

27 3 KRYDS 3.1 Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler Midtlinjer og delelinjer Ved mindre vejtilslutninger føres midt- og delelinjer normalt forbi vejtilslutninger. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.1a og 3.1b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 167: Q 44 Spærrelinje skal erstattes af Q 42 Varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Figur 3.1a. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. December

28 Figur 3.1b. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. Ved ind- og udkørsler føres midt- og delelinjer normalt forbi ind- og udkørsler samt markoverkørsler. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.2a og 3.2b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Figur 3.2a. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. 28 December 2016

29 Figur 3.2b. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. December

30 3.1.2 Kantlinjer og vigelinjer Figur 3.3. Forskellige varianter af afmærkning i kryds. 30 December 2016

31 3.1.3 Midterafmærkning på underordnet vej Spærrelinje og varslingslinje foran stoplinje og vigelinje udføres med mindst de på figur 3.4 viste længder. Varslingslinje kan dog udelades på mindre betydende veje i tættere bebygget område. Hvor pladsforholdene tillader det, kan midterafmærkningen udføres som dobbelt spærrelinje. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Figur 3.4. Afmærkning frem mod vigelinje uden for og i tættere bebygget område. December

32 3.1.4 Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat Under visse forudsætninger kan tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje udelades. Dette er bl.a. ved udformninger som vist på figur 3.5. Figur 3.5. Eksempler på udformning af sidevejsudmundinger med overkørsel, hvor afmærkning med vigelinje kan undlades. 32 December 2016

33 3.2 Delelementer Midterafmærkning på overordnet vej I opmarchområder kan der afhængig af behov og pladsforhold anvendes forskellige afmærkninger ved heller og venstresvingsbaner. Nogle principielle udformninger er vist på figur 3.6a - k. Figur 3.6a. Midterafmærkning med spærreflade op mod helle. Figur 3.6b. Venstresvingsbane. Figur 3.6c. Spærreflade foran venstresvingsbane. Figur 3.6d. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6e. Venstresvingsbane ved helle. December

34 Figur 3.6f. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle. Figur 3.6g. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6h. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6i. Venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6j. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6k. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). 34 December 2016

35 3.2.2 Højresvingsbane Højresvingsbane udføres normalt ved breddeudvidelse, som vist på figur 3.7a. Hvor det nødvendige areal hertil ikke kan skaffes, kan en udformning som på figur 3.7b evt. bruges. Figur 3.7a. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7b. Højresvingsbane i det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7c. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved større sidevej. Figur 3.7d. Højresvingsbane adskilt fra de øvrige vognbaner med spærreflade ved større sidevej. Figur 3.7e. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved mindre sidevej. December

36 Hvor vejen er forsynet med bred kantbane eller cykelbane, afmærkes efter figur 3.7f eller 3.7g. Cykelbane markeres herudover med V 21 Cykelsymbol. Figur 3.7f. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelfelt i kryds. Figur 3.7g. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelboks. Hvor vejen er forsynet med cykelsti, afmærkes efter figur 3.7h eller 3.7i. V 21 Cykelsymbol kan evt. anvendes, som vist. Figur 3.7h. Højresvingsbane ved cykelsti og cykelfelt i kryds. Figur 3.7i. Højresvingsbane og afkortet cykelsti. Ved signalregulerede kryds kan der evt. afmærkes cykelbane mellem højresvingsbane og ligeudbane, figur 3.7j, og evt. også til højre for ligeudbane, figur 3.7k. Anvendes der cykelsymbol uden pile i cykelbanen, bør der også være V 21 Cykelsymbol i højre side af højresvingsbanen. 36 December 2016

37 V 21 Cykelsymbol med pile anvendes, hvor ligeudkørende og venstresvingende cyklister ikke må benytte højresvingsbanen. Figur 3.7j. Højresvingsbane, hvor bane for venstresvingende og ligeudkørende cyklister er placeret til venstre for højresvingsbanen. Figur 3.7k. Højresvingsbane med særlige baner for højresvingende samt venstresvingende og ligeudkørende cyklister placeret hhv. til højre og til venstre for bilernes bane Placering af vognbanepile Første pil i en svingbane placeres, hvor banen har ca. 2/3 bredde (b) af den fulde bredde. Afstanden mellem pilene er 2-5 gange pillængden. De sidste to pile placeres med én pillængdes afstand og én pillængde fra stop- eller vigelinje, hvor denne findes. Se figur 3.8. Figur 3.8. Placering af pile i svingbane. December

38 3.2.4 Dobbeltrettet cykelsti Hvor en dobbeltrettet cykelsti passerer en vej, afmærkes efter figur 3.9a-b. Afmærkningen afhænger af reguleringsformen. Figur 3.9a Figur 3.9b Afslutning af dobbeltrettet cykelsti ved vejkryds afmærkes som vist på figur 3.10a-d. Figur 3.10a Figur 3.10b Figur 3.10c Figur 3.10d 38 December 2016

39 3.3 Eksempler på T-kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i T-kryds. Figur Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Sekundærvejen er for smal til midtlinje op mod krydset, hvorfor der er vigelinje hele vejen på tværs af kørebanen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

40 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Krydset ligger i tættere bebygget område. 40 December 2016

41 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

42 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med smalle kantbaner på 0,8 m på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 42 December 2016

43 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

44 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og kantlinje gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 44 December 2016

45 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og halvt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

46 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og helt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 46 December 2016

47 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December

48 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med højre- og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 48 December 2016

49 Figur Vigepligtsreguleret T-kryds med forsat højresvingsbane og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December

50 Figur Signalreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen og cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 50 December 2016

51 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

52 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. 52 December 2016

53 Figur Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier og blåt cykelfelt. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

54 3.4 Eksempler på firevejskryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i firevejskryds. Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds uden kantlinjer. Sekundærveje er smallere end 5,8 m. Krydset ligger i tættere bebygget område. 54 December 2016

55 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

56 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med brede kantbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 56 December 2016

57 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds med cykelstier på primærvejen og cykelfelt forbi sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

58 Figur Vigepligtreguleret firevejskryds med venstresvingsbaner på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 58 December 2016

59 Figur Vigepligtreguleret firevejskryds med forsatte venstresvingsbaner på primærvejen og heller på sekundærvejene. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December

60 Figur Vigepligtsreguleret firevejskryds. Fuld kanalisering på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 60 December 2016

61 Figur Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

62 Figur Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 62 December 2016

63 Figur Tilslutningsanlæg til motorvej. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

64 3.5 Eksempler på forsatte kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i forsatte kryds. Figur Venstreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 64 December 2016

65 Figur Højreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December

66 Figur Forsat hankeanlæg. Krydset ligger i tættere bebygget område. 66 December 2016

67 3.6 Eksempler på rundkørsler I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i rundkørsler. Først vises rundkørsler med tre ben og herefter rundkørsler med fire ben. Figur Trevejs minirundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. December

68 Figur Trevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 68 December 2016

69 Figur Tosporet rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December

70 Figur Rundkørsel med tvungen udkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. 70 December 2016

71 Figur Rundkørsel med shunt for ligeudkørende passage af rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December

72 Figur Firevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 72 December 2016

73 Figur Rundkørsel med shunt for højresving. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December

74 4 TIL- OG FRAKØRSEL 4.1 Tilslutninger til veje uden cykeltrafik Frakørsel afmærkes efter figur 4.1 med bred punkteret kantlinje. Tilkørsel med accelerationsbane afmærkes for sammenfletning og udføres som figur 4.2 eller figur 4.3. Figur 4.1. Figur 4.2. Figur December 2016

75 Tilkørsel uden accelerationsbane afmærkes som ubetinget vigepligt. Vigelinje udføres som vist på figur 4.4. Eventuelt suppleres med V 11 Trekantsymbol med afstandsangivelse. Ud for accelerationsbane til 2-sporet vej udføres overhalingsforbud efter figur 4.5. Figur 4.4. Figur 4.5. December

76 5 BAKKER OG SVING 5.1 Begrænset oversigt Ved bakketoppe måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.1. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller 5.4. Figur 5.1. Begrænset oversigt ved bakketoppe. I sving måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.2. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller December 2016

77 Figur 5.2. Begrænset oversigt i sving Afmærkning ved begrænset oversigt Hvor strækninger med begrænset oversigt for de to færdselsretninger ikke overlapper hinanden, bliver afmærkningen som på figur 5.3. Hvor dette sker, bliver afmærkningen som på figur 5.4. Indsnævringsgraden i vælges i overensstemmelse med angivelserne ved figur 2.1. December

78 Figur 5.3. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt ikke overlapper hinanden. 78 December 2016

79 Figur 5.4. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt overlapper hinanden. December

80 6 JERNBANEOVERKØRSEL Foran jernbaneoverkørsel udføres stoplinje, spærrelinje og varslingslinje efter figur 6.1. Figur 6.1. Afmærkning op mod jernbaneoverkørsel. 80 December 2016

81 7 STANDSNING OG PARKERING Et areals anvendelse til parkering kan tydeliggøres med V 33 Parkeringssymbol jf. figur 7.1. Figur 7.1. Afmærkning af parkeringsbaner. 7.1 Buslomme Ved buslomme inden for bred kantbane afmærkes efter figur 7.2. Er kantbanen smal afmærkes efter figur 7.3. Figur 7.2. Afmærkning af buslomme med markering af cykelbane. Figur 7.3. Afmærkning af buslomme med markering af smal kantbane. Hvor der ikke er plads til at etablere en normal buslomme kan der afmærkes som vist op figur 7.4. Den punkterede linje styrer cykeltrafikken i visse tilfælde udelades denne linje. Løsningen bør kun anvendes, hvor der er begrænset trafik og normalt kun, hvor den tilladte hastighed er højst 50 km/h. December

82 Figur 7.4. Afmærkning af afbrudt cykelbane, hvor bussen holder ved kantstenen. Figur 7.5. Parkering efter færdselslovens bestemmelser. Parkering er tilladt 10 m fra gadehjørne og 5 m før fodgængerfelt. 82 December 2016

83

84 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN:

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt

Læs mere

AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING

AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING DECEMBER 2016 FORORD Denne vejregel omhandler længdeafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt om afmærkning

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger.

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning vedr. standsning og parkering og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.

Læs mere

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler

Læs mere

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, UNDERTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, UNDERTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013 HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler undertavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler

Læs mere

Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds A 11 Farligt vejkryds A 16 Rundkørsel A 17 Fodgængerfelt

Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds A 11 Farligt vejkryds A 16 Rundkørsel A 17 Fodgængerfelt Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds... 7-36 A 11 Farligt vejkryds... 7-54 A 16 Rundkørsel... 7-51 A 17 Fodgængerfelt... 7-9 A 17 Fodgængerfelt... 7-19 A 17 Fodgængerfelt med undertavle Gågade... 7-32

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne Dato 1. november 2018 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon +45 7244 3486 Dokument 18/15242-18 Side 1/14 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne I bekendtgørelse

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Fællessti Restbredde: N 46 Markeringslygter pr. 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde Spærret

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242

Læs mere

Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler

Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler Perioden 2012 2016 Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig i takt med udviklingen. Vejafmærkning Variable færdselstavler

Læs mere

Vores lille teoribog

Vores lille teoribog Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land

Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land GÆLDENDE Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land af 1. september 2017 (Vejdirektoratet) OVERSIGT OVER TEGNINGER GRUPPE 1: VEJARBEJDE I YDERRABAT Se originaldokumentet her L0101 L0102 L0103

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, VIGEPLIGTSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2014

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, VIGEPLIGTSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2014 HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2014 FORORD Denne håndbog omhandler Vigepligtstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 (standardtegninger) INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING BYOMRÅDE B106a B1a B1b B1c B604 B605 B606 B607 B608 B609 B1004A ÅBENT LAND

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der

Læs mere

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013 HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 201 FORORD Denne håndbog omhandler færdselsregulering af offentlige veje og private fællesveje ved afmærkning med færdselstavler. Vejreglen er en del

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012

HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012 HÅNDBOG GENERELT OM AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger. Generelt om afmærkning

Læs mere

FÆRDSELSTAVLER, ADVARSELSTAVLER

FÆRDSELSTAVLER, ADVARSELSTAVLER HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, DECEMBER 2016 FORORD Denne håndbog omhandler Advarselstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring

Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring Undersøgelse af kørsel med MVT til parkeringsplads ved Sprogøvej, Hjørring Hjørring Kommune 16/01190 16/01190-3 Dato 1. marts 2016 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Telefon +45 7244

Læs mere

HÅNDBOG TEGN ANLÆG OG OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGN ANLÆG OG OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGN NINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER PÅ MOTORVEJE ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER PÅ MOTORVEJE ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

EKSEMPELSAMLING HASTIGHEDSAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING

EKSEMPELSAMLING HASTIGHEDSAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING EKSEMPELSAMLING ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016 FORORD Denne eksempelsamling omhandler hastighedsafmærkning og er udarbejdet som et supplement til håndbøgerne om Forbudstavler og Oplysningstavler. I

Læs mere

Forseelsestyper.

Forseelsestyper. Forseelsestyper http://www.helsingor.dk/borger/transport-pas-og-trafik/veje-trafik-ogparkering/parkering/parkeringsafgifter/forseelser/ 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. Køretøjet er standset, hvor

Læs mere

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Punkter der kan skrives afgifter for

Punkter der kan skrives afgifter for Punkter der kan skrives afgifter for Reglerne om standsning og parkering findes i færdselsloven (fremover "FÆL"), vejafmærkningsbekendtgørelsen (fremover "vejbkg."), bekendtgørelse om parkeringsskiver

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

PROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

PROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave PROJEKTERINGSVEJLEDNING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne projekteringsvejledning beskæftiger sig med planlægning af nye

Læs mere

3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle

3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle Færdselstavler Oplysningstavler Ophængt pilafmærkning E 92 Teksttavle Præcisering af tilladte tavletyper som variable tavler står i bilag 1 Vognbaner ved kryds E 16 Vognbaneforløb/-skift A 43 bruges ikke

Læs mere

Undersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild

Undersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild Undersøgelse af kørsel med MVT mellem Roldvej, Industriparken og Harverslevvej, Rebild FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres med MVT type 3.

Læs mere

VEJVISNING FOR MENNESKER MED BEVÆGEHANDICAP

VEJVISNING FOR MENNESKER MED BEVÆGEHANDICAP HÅNDBOG VEJVISNING FOR MENNESKER MED BEVÆGEHANDICAP DECEMBER 2016 FORORD Denne håndbog omhandler Vejvisning for mennesker med bevægehandicap, og indgår i nedenstående serie af håndbøger om Vejvisning.

Læs mere

Oversigt over forseelser Dato: 01-02-2015 Side 1 af 6

Oversigt over forseelser Dato: 01-02-2015 Side 1 af 6 Side 1 af 6 01a 01 STANDSNING FORBUDT 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. 510 kr. 0 min. Køretøjet er henstillet, hvor der er et ubetinget standsningsforbud. Dette er markeret enten med den forbudstavle,

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 801.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 801. Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 801. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011,

Læs mere

- - - Teoriprøve - - -

- - - Teoriprøve - - - - - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50

Læs mere

Oversigt over parkeringsforseelser

Oversigt over parkeringsforseelser 01a 01 STANDSNING FORBUDT 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. 510 kr. 0 min. Køretøjet er henstillet, hvor der er et ubetinget standsningsforbud. Dette er markeret enten med den forbudstavle, der betyder

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

AALBORG KOMMUNE AFMÆRKNING AF FÆRDSELSAREALER AALBORG KOMMUNE Tilbudsliste (TBL)

AALBORG KOMMUNE AFMÆRKNING AF FÆRDSELSAREALER AALBORG KOMMUNE Tilbudsliste (TBL) AALBORG KOMMUNE x By- og Landskabsforvaltningen Trafik & Veje - Veje og Infrastruktur Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby AFMÆRKNING AF FÆRDSELSAREALER AALBORG KOMMUNE 2017-2020 Tilbudsliste (TBL) OPLYSNINGER

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller

TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres

Læs mere

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato: Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

Høringsudgave af 16. november 2017

Høringsudgave af 16. november 2017 Høringsudgave af 16. november 2017 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, og 122 c, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, 129, stk. 1,

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Større vejarbejder. Større vejarbejder. Trafikbelastning. herunder overledning af trafikken

Større vejarbejder. Større vejarbejder. Trafikbelastning. herunder overledning af trafikken Større vejarbejder herunder overledning af trafikken December 2017 Større vejarbejder Ved større vejarbejder forstås: Arbejder af stor udstrækning Arbejder af længere varighed Arbejder på strækninger med

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

Vurdering af skolevejenes trafikfarlighed

Vurdering af skolevejenes trafikfarlighed I 2014 blev skolevejenes trafikfarlighed i Fredensborg Kommune vurderet. Nedenfor ses politiets og de lokale vejmyndigheders vurderinger, af de veje der ikke ligger i byzoner i Fredensborg Kommune. Brunemarksvej

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr 801 af 04/07/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr 1194 af 21/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Vejdirektoratet, j.nr. 16/07940 Senere ændringer

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Vallensbæk Kommune. Hovedstadens Letbane LETBANE PÅ RING 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2½. COWIO3 kommentarer. Indarbejdes af CW-X Ja/Nej

Vallensbæk Kommune. Hovedstadens Letbane LETBANE PÅ RING 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2½. COWIO3 kommentarer. Indarbejdes af CW-X Ja/Nej 03.1 Signalreguleret kryds Vejlegårdsvej / Bækkeskovvej / Søndre Ringvej VK-03.1.1 1 L3-RU-KOM=VK-RU-DES-DWG-224101 St. 301+950 Mange Mindreårige trafikanter I forbindelse med besigtigelsen af krydset

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

Skilte til - Maj

Skilte til - Maj Skilte til - Maj 2019 1 FORORD / vejservice - Tanken er, at man i de fleste situationer kan bruge køretøjet, som en del af afspærringen., a, tiveret. v,, v,, da man ellers ikke opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau.

Læs mere

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Krydstype, afmærkning, udstyr Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1

Læs mere

VEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER. Hæfte 8. Tavleoversigt. Juli 2006. Vejregelrådet

VEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER. Hæfte 8. Tavleoversigt. Juli 2006. Vejregelrådet VEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER Hæfte 8. oversigt Juli 2006 Vejregelrådet FORORD Tilblivelse Nærværende vejregel er en revision af Vejregler for afmærkning med færdselstavler, september 1992.

Læs mere

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation

Læs mere

BYERNES TRAFIKAREALER

BYERNES TRAFIKAREALER HØRINGSBOG TRAFIKAREALER, BY BYERNES TRAFIKAREALER Hæfte 4. Vejkryds HØRING September 2010 Vejregelrådet Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen...

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18. UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 802.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 802. Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 802. Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og 3, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Standsning og parkering. Planlæg parkeringen. Parkeringsvejvisning 23/03/2017

Standsning og parkering. Planlæg parkeringen. Parkeringsvejvisning 23/03/2017 Standsning og parkering Planlæg parkeringen Lav en parkeringsplan i samarbejde med politi, m. fl. Tænk i P- zoner Begræns parkering på højhastighedsveje Vejled ved indfart til byen Parkeringsvejvisning

Læs mere

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2

Læs mere

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4 SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold

Læs mere

HÅNDBOG OVERSIGT OVER ARBEJDSPROCESSER OG BESKYTTELSESNIVEAUER ANLÆG OG DRIFT

HÅNDBOG OVERSIGT OVER ARBEJDSPROCESSER OG BESKYTTELSESNIVEAUER ANLÆG OG DRIFT HÅNDBOG ANLÆG OG DRIFT SEPTEMBER 01 HØRINGSUDGAVE AFVENTER IKRAFTTRÆDEN AF BINDENDE BESTEMMELSER VEJREGLENS STRUKTUR Denne håndbog er bilag 10 til Afmærkning af vejr m.m., der indgår i nedenstående serie

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3 ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende

Læs mere

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute

Læs mere

Bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om vejafmærkning BEK nr 802 af 04/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

HÅNDBOG VEJVISNING FOR SÆRLIGE KØRETØJER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2013

HÅNDBOG VEJVISNING FOR SÆRLIGE KØRETØJER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2013 HÅNDBOG APRIL 2013 FORORD Denne vejregel om vejvisning for særlige køretøjer indgår i nedenstående serie af håndbøger om vejvisning: Generelt om vejvisning på almindelige veje Tavletyper for vejvisning

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Serviceniveau i kryds Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Undersøgelse af oplevet tilfredshed for cyklister, der cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne tilfredshed og

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Elementer som centerlinje, vejprojekt, broprojekt, regnvandsbassiner, sidetag- og udsætningsområder, ekspropriationsgrænser

Elementer som centerlinje, vejprojekt, broprojekt, regnvandsbassiner, sidetag- og udsætningsområder, ekspropriationsgrænser Kørebaneafærkning Dato 6. april 2017 Sagsbehandler Dorte Bregnhoved Andersen Mail dba@vd.dk Telefon +45 7244 2325 Dokuent 16/11213-12 Side 1/6 Indhold Opgavebeskrivelse Fagodellen skal indeholde: Kørebaneafærkningseleenter.

Læs mere

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde Planlægning og projektering 12 Formålet med afmærkning af vejarbejde Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER

Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt

Læs mere

Den fulde tekst. Bekendtgørelse om vejafmærkning

Den fulde tekst. Bekendtgørelse om vejafmærkning DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 10/01937 Bent Lund Nielsen bln@vd.dk 7244 3129 Den fulde tekst Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og

Læs mere