Tillykke fra KR til VM-pigerne Katrin Olsen & Juliane Elander. Oktober kvartal Nr Årgang. se side 3

Transkript

1 Tillykke fra KR til VM-pigerne Katrin Olsen & Juliane Elander Oktober kvartal Nr Årgang se side 3

2 Indhold Redaktionelt Redaktør og layout: Ole Højstrøm Tlf.: Mail: Forsidefoto: VM, pigerne, Katrin Olsen & Juliane Elander 02 Indhold & redaktion 03 VM, pigerne, Katrin Olsen & Juliane Elander 04 Sved-På-Panden 06 Kun for damer 07 Karlebo romaraton 08 Standerstrygning og fødselsdag 09 Rygeloven og vinteraktiviteter 10 USA - en anderledes langtur 14 Tre mand i en båd og en på land 17 GKR inviterer til kegleaften 18 Turen til Møn Hjertestarter i KR 22 KR's julemiddag 23 Min tid som racerkanin 24 Dopingkontrol i KR 26 Dødsfald 28 Nyttige adr. & telefonnumre 28 Sponsorer 29 Foreningen GKR 29 KR's orienteringssektion 29 Div. udvalg 30 Bestyrelsen 32 Aktivitetskalender Deadline til næste KR blad er den 15. december KR bladet udkommer næste gang 1. januar 2008 Stof til næste blad skal sendes til Ole Højstrøm, Valhøjs alle 45, 2610 Rødovre eller via ovenstående mailadresse. Det vil være en stor hjælp, hvis du kan sende dit indlæg enten via mail, diskette eller cd-rom. Word og fonden Times New Roman foretrækkes. Vedlæg gerne billeder i filformatet jepg, uredigeret. Husk at skrive navn og adresse på diskette/cd-rom/billede, hvis du vil have det tilbage. Det redaktionelle stof må gerne citeres, men kun med tydelig kildeangivelse. Københavns Roklub deler ikke nødvendigvis alle meninger, der fremkommer i artikler og andet i bladet. Københavns Roklubs klubblad udkommer i ca. 600 eksemplarer Trykt hos: Grafie APS, Vandtårnsvej 100, 2620 Søborg.

3 Gennem hele dette års VM har pigerne, Katrin Olsen & Juliane Elander, været garant for sande gysere. De har i hvert løb startet langsomt for at opbygge fart ned over banen og til sidst åbnet op i spurt, der har været resten af feltet overlegent. Dagens løb skulle ikke blive nogen undtagelse. På de første 500 m sætter de ikke bare det sædvanlige til, men en ekstra halv længde, så de havde 3,28 sekunder op til de førende tyskere. Til de danske tilskueres store fortrydelse så det ikke ud til, at pigerne havde fået mere fart i båden op mod 1000 meter, og ved 1500 lå de stadig sidst. Flere på tribunerne tænkte sikkert: hvorfor skal det lige være i finalen, at de ikke når det med deres spurt. Men farten i båden var høj højest i feltet. Forspringet til de foranliggende både blev mindre og mindre. Målstregen kom tættere på i skræmmende tempo. Var banen for kort? Overhalingerne begyndte endelig. Først grækerne, så kineserne, så tyskerne og bronzemedaljen var der. Til at flænse tribunedanskernes nerver endnu mere var der målfoto. Havde de ikke overhalet tyskerne? Nej det havde de ikke. Men var heller ikke bagefter dødt løb. Katrin og Juliane havde fået bronzemedalje sammen med de tyske piger. Juliane fortalte om løbet: Vi roede et rigtig godt løb, holdt koncentrationen inde i båden. Vi sad godt for det og kunne bare arbejde i tempo 34. Og da vi kom til tribunerne, var Katrin god til at kalde den op så at tempostigning resulterede i øget fart. En flot bronzemedalje til Danmark.

4 Årets Sved-På-Panden konkurrence Endnu en succesfuld og spændende Sved- På-Panden konkurrence er overstået. KR fik sat sit tydelige præg på konkurrencen endnu engang men kunne bestemt også mærke den hårde konkurrence. KR s største sportslige resultat i SPP-turneringen i år er uden tvivl KR-kaninernes suveræne dominans i kaninkonkurrencen. De vandt alle deres fire løb mod kredsens øvrige kaniner, og i finalen sluttede de af med en roet tid hurtigere end Gucci-4 eren og de fem herrekaniner fra DSR - Den lader vi lige stå et øjeblik. Bredden i KR er intakt, men den er presset på resultaterne Den brede deltagelse fra KR er stadig til at få øje på. Syv hold har deltaget i den åbne konkurence, men kun tre af de syv formåede at ro de syv af otte løb, som kræves for at holde sig til i toppen. Dog lykkedes det hold 557 at holde sig lige inden for top-10 på trods af to missede løb. Berit Hoielt fra hold 557 havde ellers håbet på at slå de modne herrer på Old-Boys skuden fra ARK-4, som hun tidligere har roet med, men sådan skulle det ikke gå. Hold 554 endte på en 8. plads, som næstbedste KR-hold. Rie, Anette og Rikke, som er grundstammen på holdet, har været stabile gennem sæsonen med en 4. plads som bedste resultat i næstsidste runde. Alt i alt må man konstatere, at det har været lidt svært for en del hold at finde de påkrævede roere, og derfor er det gået ud over resultaterne i sidste ende. 22 KR-kaniner deltog i SPP og hold 570 snuppede kaninpokalen Vinderne af SPP-kaninkonkurrencen Hold 570 fra KR: Christian, Jeppe, Ulrikka, Julie, Mette og Hildur (fra v.) 22 racerkaniner har været i aktion for KR i SPP efter sommerferien, hvilket er super positivt. Nogle har været med alle fire gange, mens andre kun har deltaget en eller to gange, men de har alle fået mulighed for at fornemme, hvad kaproning er. Lad os håbe, de fleste fortsætter kaproningen - fx. til vinter, hvor vinter 8 er Grand Prix starter fra november måned. To kaninhold har deltaget i alle fire løb og gjort det virkelig godt. Hold 571 med Karen, Georgia og Anders D. har, på trods af den skæve fordeling af styrken,

5 formået at ro næsten lige op med DSR s bedste kaniner. Faktisk sluttede de af med at slå DSR-171, som endte på 2.- pladsen i den samlede stilling. Godt gået. Ingen kunne dog true Hold 570 med Julie, Hildur, Mette, Ulrikka, Jeppe og Christian på holdet. Deres hold startede allerede tilbage i maj, i den første SPP-runde, med at score en 6.-plads i den åbne konkurrence Det lovede godt for fremtiden, og de beviste da også, at de var i en klasse for sig ved at snuppe alle fire 1.-pladser i kaninkonkurrencen samt hive et par gode skalpe med hjem i form af hurtigere roede tider, end Gucci-4 eren, ARK s Old-Boys samt DSR-kaninbåden med 5 herrer på holdet. I f i n a l e l ø b e t v a r d e s å s u v e r æ - ne, at de kom i mål 3½ minut før deres nærmeste kaninkonkurrenter. Vi n d e r n e a f d e n å b n e k o n k u r- rence Hold 555 fra KR: Kenny, Ole, Jim, Peter og Morten (fra v.) Af: Kenny Andersen Resultat af 8. og sidste runde af SPP De var også snublende tæt på de ultimative præstationer: I 6. runde var de 12 sekunder fra en 1.-plads i den åbne konkurrence, og i 5. runde var de bare syv sekunder fra at slå deres trænere på Hold 555. Det kunne man jo godt have undt dem, men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen Vinderne af Sved-På-Panden 2007 kom ikke let til sejren KR s Hold 555 vandt i år SPP-konkurrencen med 277 point, 4 point mere end ARK-1 på 2.-pladsen. Bag disse tal gemmer sig at KR-555 slog ARK-1 i seks af de otte løb og tog i alt fem 1.-pladser. Efter den besværlige 5. runde var holdet 1 point efter ARK-1, men de sidste tre runder gav tre 1.-pladser, på trods af et knækket svirvelbeslag i 7. runde, og dermed var den samlede sejr i hus. Tak til ARK-1 for den benhårde kamp.

6 Sved på panden Så er årets SPP overstået med velfortjent guld til KR i både den åbne k l a s s e o g k a n i n - k o n k u r r e n c e n. Kære KR har givet os sved på panden på flere forskellige måder. Fællesroning, langture, ergometertræning, fester og ikke mindst træningen i forbindelse med SPP. Enkelte kaniner fik lov til at være med fra starten, mens hovedparten først kom med efter sommeren til den egentlige kanin-spp. Træningsindsatsen på de forskellige hold har været meget varieret, lige fra faste træningsdage og fast mandskab til en mere tilfældig indstilling til samme. Der har været plads til begge træningsfilosofier fra kanin-intruktørernes side, som igennem hele forløbet har stået til rådighed med støtte, opbakning samt gode svar på til tider dumme spørgsmål. En stor tak til dem! Uden deres store indsats var det næppe blevet til noget og slet ikke så meget! Det har været meget motiverende at komme så godt af sted i sin første sæson som roer. Konkurrencemomentet såvel som de sociale aspekter forbundet med SPP har bevirket, at vi efter så relativt kort tid i KR allerede føler os som en engageret del af roklubben og at vi har fået et godt netværk. Vores dage som Kaniner er nu talte og vi træder snart ind i en ny verden som ægte roere. Vi er sikre på, at dette års aktiviteter har klædt os tilstrækkeligt på til at tage denne udfordring op, og at SPP i 2008 bliver en mindst lige så god oplevelse som den har været i Georgia Atkins - Mette Munch Madsen. Damer Hvis du kunne tænke dig sved på panden og høj puls og prøve kræfter med motionskaproning i outrigger næste sæson, så mød allerede op til ergometertræningen KUN FOR DAMER onsdage kl og lørdage kl Første træning er onsdag den 17. oktober. Damegruppen deltager i vinter 8 er Grand Prix, som foregår 5 gange i løbet af vinteren i forbindelse med onsdagstræningen. Derudover deltager vi i to ergometerkaproninger, så der altid er nogle mål vi træner efter sammen. Du er også velkommen til at møde op et par gange for at snuse til det og snakke med damerne. Hvis du er interesseret så skriv en mail til træner Kristina på kristina_andersen@hotmail.com eller giv mig et ring på: Vel mødt Kristina

7 Sølv og bronze ved Karlebo romaraton Fredag aften kl blev det 25. Karlebo romaraton med en kanon ved bådebroen skudt i gang. 39 både var meldt til start 6 i dameklassen, 13 i herreklassen og 20 i mix. trænet 1,5 gang sammen inden ræset. Godt gået i det hårde vejr og tillykke med sølvet. Fra KR deltog to hold: Rie Wass, Betina Holck og Dorte Knudsen stillede op i dameklassen og Kenny Andersen, Jim Kristensen og jeg i herreklassen. Ved et romaraton er udfordringen, udover at drive båden så hurtigt som muligt fra Nivå til SAS Roklub og tilbage, også at stikke 11 våde fingre i luften og vejre, hvornår det bedst kan betale sig at sætte åren i vandet til det første af de rundt regnet åretag. I år var det ret beset nok bedst at stikke afsted tidligt lørdag morgen, da bådene der gik ud her fik medvind ind mod havnen og relativt stille vejr på vej tilbage. Hverken KR s dame- eller herrebåd tolkede vejrgudernes og DMI s signaler korrekt og gik af sted fredag aften. Vi endte derfor på tilbagevejen fra Stubben til Nivå med at ligge og kæmpe i modbølger og modvind fra N-NØ. KR -damerne så inden start deres skarpeste konkurrenter i Vejle, med Inger Valentiner, B, Lena Stavnskær og Dorte Agerskov, da ARK Damerne havde meldt fra i sidste minut. Ved SAS lå KR på førstepladsen, men det var Vejle, der havde bedst fart i båden på tilbagevejen og tog guldet. Rie, Betina og Dorte kom dog efter evaluering (og et par fadøl) om aftenen frem til, at sølv var tilfredsstillende, når man kun har Betina, Dorte og Rie, på de sidste meter ind til mål I herrebåden havde vi en ret god tur ind mod SAS og var godt tilfredse med mellemtiden. Men den hårde tilbagetur tappede for meget på kræfterne, og vi løb tør. Selvom vi havde håbet på en bedre tid og placering, er vi dog bagefter udmærket tilfredse med en bronzemedalje. ARK-22 med Jan Rudolph, Michael Stig og Thomas Hansen satte KVIKs hold med Jesper Chetronoch, Torben Rimmer og Tom Skibsted på andenpladsen med 9 minutter. I KR kan vi så -som Sydhavnsklub - engang imellem glæde os over lidt guldblink i aftensolen, fra den anden side af bassinet. Da det var 25. gang Karlebo romaraton blev afholdt, skulle nye vandrepokaler indstiftes, og de gamle skulle endeligt uddeles. Med KR sejr i MIX i 2005 og 2006, samt den hurtigste dametid fra 2005 til 2007 roet sidste år, fik vi overrakt to af tre treårige pokaler til KR s eje. Af: Peter Staal

8 inviterer til standerstrygning og fødselsdagsfest lørdag d. 20 oktober 2007 kl Der serveres en lækker 3 retters menu. Vi sørger for musik til den efterfølgende dans, og du kan købe drikkevarer til sædvanligt lave priser. Absolut sidste frist for tilmelding i Tutten er torsdag d. 11. oktober 2007 kl Betaling ved festens start. Du kan også tilmelde dig ved at indbetale beløbet på konto i Danske Bank. Husk at bede medarbejderen i banken om at skrive dit navn på indbetalingen. Tag din kvittering med. Her er det sidste frist d. 15. oktober Prisen er kun 120 kroner pr. person Vi glæder os til at se dig. Festudvalget

9 Rygeloven - gæder den også for roklubber og hvodan? Aktiviteterne for den kommende vintersæson (2007/2008) Mandage: Kl : Ergometerroning for nye og let øvede ved Henrik Martensen Kl : Ergometerroning for nye vinter 8 er Grand Prix interesserede Kl. 17:30-20: Herrehockey i gymnastiksalen ved Henrik Kylling af Michael Hagedorn Kort og godt må man sige, at rygeloven sætter en stopper for rygning indendørs i roklubberne i Danmark. Loven gælder rygning indendørs Dette omfatter alle indendørs lokaliteter og offentlige transportmidler (herunder taxaer), hvortil offentligheden har adgang. Det er ikke afgørende, om det er privatejet, foreningsejet eller offentligt ejet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden såvel gratis som mod betaling. Som eksempler på offentlige indendørs lokaliteter kan nævnes: posthuse, socialcentre, butikker, butikscentre, banker, rejsebureauer, teatre, biografer, kulturhuse, museer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale, indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og rum, hvor folk passerer og opholder sig. Tirsdage: Kl : Ungdoms gym/hockey ved Mads og Ole Kl : Ungdoms erg.+ vægttræning ved Mads og Ole Kl : Yoga for begyndere ved Mette Kl : Yoga for øvede ved Mette Onsdage: Kl : Hockey i gymnastiksalen, åben for alle ved Morten Jørgensen Kl : Ergometertræning fokuseret på kvindernes 8 er GP træning, ved Kristina Andersen Kl. 18:30-20: Ergometertræning fokuseret på herrernes 8 er GP træning, ved Jens Martensen Torsdage: Kl : Ungdomstræning, ergometre og vægttræning ved Mads og Ole Kl : Gymnastik for alle i gymnastiksalen ved Michael Lorentzen Kl : Ergometerroning for alle ved Henrik Borgholt Kl : Fællesspisning

10 På rotur over there - en anderledes langtur 2 bedagede old-boysere fra KR, nemlig Stig Fischer Bjerregaard og Ole Andersen, besluttede i den forgangne vinter at ville deltage i Det Internationale Roforbunds FISAs årlige World Rowing Tour som i år skulle gå til USA, mere nøjagtigt på floden Connecticut, som strækker sig fra den canadiske grænse og ned til Long Island omkring byen New York. Som sagt så gjort, vi blev tilmeldt turen, men det viste sig lidt sværere at få betalt, men det lykkedes i den sidste ende. Vi fløj til New York den 20. juli og havde en overnatning i byen, inden vi drog videre nordpå med tog op til byen Brattleboro i staten Vermont. Det blev en noget langsommelig affære, men vi nåede dog alle frem, og der var en stor modtagelseskomité, der tog imod os. Vi blev indlogeret, og senere var der dinner, som det hedder derovre. Vi fik nogle praktiske oplysninger inden vi skiltes for at være friske til søndagens rotur. Turen frem og tilbage fra bådene foregik i de fra TV kendte gule skolebusser. (Der er en ejendommelig regel i USA, at alle skolebusser skal holde før jernbaneoverskæringerne og lukke indgangsdør og førerens vinduer op for at han/hun skal kunne høre om der kommer tog). Efter morgenmad, blev vi kørt til startstedet, Bellow Falls i New Hampshire. Der var åbningsceremoni, hvor forskellige prominente personer holdt taler. Det sluttede med at en deltager fra hvert af de 17 lande, som var repræsenteret på turen, tømte en lille flaske med medbragt vand fra eget hjemland i en bowle, for på denne måde at symbolisere fællesskabet. Derefter var det afgang på dagens første etape, som var 42 km. Stig og jeg skulle dele turen i mellem os, hvilket viste sig at være en meget god ide. Den første dag var jeg noget uheldig, idet vi manglede en englænder, som var strandet i lufthavnen, så jeg fik hele turen den første dag, og det var en noget træt Andersen, som sluttede dagens etape i Brattelboro Rowing Club. Ved ankomst til slutstedet for dagens etape skulle bådene rigges af og læsses på trailer. Det viste sig, at det var en tilbagevendende begivenhed: Rigge af om aftenen og på igen om morgenen. Vi blev efterhånden helt skrappe til det. Bådene vi roede i var canadiske gig både, riggede som dobbeltfirere med styrmand, lidt bredere end de gule gig både, vi har i KR. Om aftenen stod den på grill party, American style. Hyggelig aften. 10

11 Næste dag skulle vi flyttes til nye omgivelser, så bagagen skulle pakkes i en truck. Efter morgenmaden var det afsted til næste startsted nemlig Vernon Dam i Massachusetts. Dagens etape var 35 km. Jeg var oversidder om formiddagen og hjalp til i ledergruppen, som havde nok at se til med at flytte trailere og købe ind til frokost m.m. Efter frokosten fik jeg en dejlig rotur på ca. 20 km i et skønt landskab, som det stort set var på hele turen. Vejret var dejligt behagelig og vandet var roligt. Det eneste regnvejr vi fik på hele turen var, da vi holdt frokost, men da sad vi alle indendørs, så det var godt timet. Ved afslutningen af dagens etape var det meste af byen mødt op med et jazzorkester for at byde os velkommen. Turroning, som vi kender fra Danmark, er slet ikke kendt i USA, derfor var der megen publicity omkring os i såvel aviser som TV og radio. Om aftenen blev vi indkvarteret på et universitet. Vi fik at vide, at der skulle være omkring elever, som alle boede på stedet! Her skulle vi overnatte 4 nætter, og hver deltager fik sit eget værelse. Der var fælles bad og opholdsrum. Næste morgen blev vi kørt i vores gule skolebus ned til en gammel flodbåd, hvor vi blev trakteret med et helt fantastisk morgenbord. Men vi havde da heldigvis 32 kilometers roning til igen at tabe det indvundne. Dagens etape gik fra Bissel Bridge til Middletown, hvor universitetet, hvor vi boede på, var beliggende. Dagens etape bragte os til nogle af Amerikas ældste bebyggelser. Årstalsmæssigt er de jo langt fra Europa, men alligevel. Dagens frokost var en picnic produceret af den lokale roklub, som ligeledes havde lagt postkort frem, som vi kunne skrive. Så ville de sørge for porto. Fin Service. Resten af dagens roning gik behage- 11

12 ligt, og igen fik vi vores daglige motion med afrigning og læsning af bådene. Om aftenen var der mulighed for at se på byens seværdigheder og smage på den lokale humle. Ikke dårligt. Atter en dag med godt vejr, hvor vi skulle ro ca. 50 km. Dagens etape bragte os gennem områder med et fantastisk fugleliv. Dagens etape sluttede i Pettipaug Yacht Club, hvor man havde lejet et rullende pizzeria. Aldrig har vi set så mange forskellige udgaver af pizzaer. Det var en rigtig hyggelig aften ved flodbredden. Dagens etape gik fra Avery Point til Mystic Seaport i Connecticut. Det var den sidste rodag i gig både, og turen var på sølle 19 km. Dagens roning skulle foregå på åbent vand Long Island Sound, og der var beordret redningsveste på, til alle deltagerne. Efter danske forhold var der nu ikke nogen problemer, men havde der været bølger m.m. er gig både ikke de mest sødygtige fartøjer, så det var udmærket, at arrangørerne tog nogle forholdsregler. Efter ankomst til Mystic Seaport skulle bådene afrigges for sidste gang. De blev vasket og læsset på trailere med henblik på tilbagetransporten til Canada. Fredag gik det så mod New York og The Big Apple Manhattan, hvor vi skulle indlogeres på vandrerhjem. Vi blev indlogeret i et 8 mands rum, hvilket viste sig at være en noget varm affære, og da vores bagage fyldte en del, var der heller ikke megen gulvplads tilbage. Eftermiddagen var sat af til fri leg, men om aftenen skulle vi alle mødes i området omkring Times Square på Broadway, hvor vi skulle spise på en italiensk familierestaurant, hvor der vel var plads til en gæster. I løbet af megen kort tid var maden til vores lille selskab, som vel var på en 80 personer, på bordet, veltil- 12

13 lavet og i mængder så det var helt utroligt. Det er rigtigt, som man siger: alt i USA er stort. Men vi har alligevel ikke noget at klage over i lille Dannevang. Næste dag var så turens højdep u n k t, h v o r v i s k u l l e r o r u n d t om Manhattan, en tur på ca. 50 km. Bådene vi roede i til turen rundt om Manhattan kræver en nærmere beskrivelse: Det var træbåde med faste bænke, et bræt til fødderne med en åretold af træ eller, som i USA, et tov. Mandskabet bestod af 4 roere, som havde en åre hver, en styrmand og en passager. Vi var så heldige at have 2 passagerer foruden styrmanden, hvilket ikke gjorde båden lettere. Bådene var utroligt sødygtige og plagiater af de oprindelige Whitehall både, som bl.a. blev brugt til at ro passagerer og gods ud til skibene, som lå for anker ud for byen. De var så tunge, så de blev sat i og taget op af vandet med kran. Lørdagen startede med morgenvækning kl , idet der var afgang med subwayen kl til Pier 40 ved 14 Street West. Efter morgenmad og lidt instruktion gik folk i bådene, sidste båd var afsted ca. kl Jeg havde fri om formiddagen,og Stig havde fornøjelsen at ro dagens første etape, som gik sydøst over mod Frihedsgudinden på Hudson River, rundt om den sydlige del af Manhattan og ad East River med de kendte skyskrabere og FNs hovedkvarter på bagbord side. Formiddagens etape var ca. 30 km, hvor man var begunstiget af medvind og medsø. Efter frokosten, som blev indtaget i Columbia Universitets bådehus, var det min tur til at ro de sidste 25 km. Det blev noget hårdere, end jeg havde forventet, idet vi havde modvind hele vejen, og modstrøm blev det også til, så det var en noget tung 13 slæde at få frem. Efterhånden blev folk mere og mere trætte, idet de andre havde roet og roet hele vejen, og så havde vi desværre en styrmand i båden, som ikke var sin opgave voksen. Det der med at skifte styrmand, det var for hende en by i Rusland. Nå, vi nåede da frem til sidst, og vi fik os slæbt trætte og mødige i land. Det var så slut på rodelen, og nu skulle New York udforskes, idet vi havde 3 dage, til vi skulle hjemad igen. Vi fik set nærmere på Empire State Building, Rockefeller Centret, Ground Zero og meget andet. Der blev vandret og kørt i undergrundstog, så det var en lyst. Ground Zero var både lidt uhyggeligt og højtideligt på samme tid. New York er utrolig stor og med en masse mennesker alle vegne. Som Stig udtrykte det: Det bliver sgu helt rart, at cykle en tur på Hvidovrevej igen. Den 1. august gik det atter mod Kennedy Airport, til Zurich, hvor vi skulle skifte fly til København. I lufthavnen ventede kendte ansigter og en oplevelsesrig tur, som gik gennem Vermont, New Hampshire, Massachusets, Connecticut og New York State, var slut. Så nu kan vi hygge os med minderne i de mørke vinter aftner. På turen var der deltagere fra Argentina, Australien, Japan, Israel, Tyrkiet, Spanien, Østrig, Tyskland, Rumænien, Frankrig, Schweiz, Holland, England, Norge, Canada og USA. Alt i alt var vi en flok på 60 roere, heriblandt 5 danskere. Næste års FISA ture går til henholdsvis Tyskland og Argentina. Er der nogen, som er interesseret i at høre nærmere så kontakt Stig eller Ole for nærmere oplysninger. Med roerhilsen Stig & Ole

14 Ferielangtur nr. 25 i træk Efter proviantering og frokost i Sønderborg lagde vi lørdag ud fra Sønderborg Roklub i D.F.f.R. båden Marens GAF. Båden var ny og god, men navnet? Det betød Marens hul, som viste sig at være noget så uskyldigt som navnet på en lille vig ved Alssund. Vi skulle ro fra Sønderborg til Flensborg og retur. Vejret var godt, og humøret var højt, som det sig hør og bør, når man med det samme rohold gennem 24 år starter på sin ferielangtur nr. 25. Det gik rask mod syd forbi Chr. X s bro, honnørkajen med kongeskibet Dannebrog og Sønderborg Slot. Snart var vi ude ved Vemmingbund, som jo i mange år har haft et noget tvivlsomt ry. Vi vidste ikke noget konkret, men havde hørt mange gruopvækkende antydninger af det farlige ved at gå lige over denne vig. Så vi valgte at følge kysten tæt på nordsiden helt ind i bunden og ud igen langs sydsiden. God ide! Vigen er meget smuk, som den ligger kranset af skove og andet grønt. I nord kunne vi se Dybbøl Mølle og den enorme flagstang på banken, og forude kunne vi over bakkekammen se tvillingetårnene på Broager kirke. Her fornemmede man historiens vingesus: Præcis der, hvor vi roede, hvinede granaterne tværs over Vemmingbund, da preusserne i 1864 beskød Dybbøl skanser fra deres artilleristillinger på Broager Land. Mens vi nød udsigten, havde vor landkommando, Jess, fundet en fortrinlig lejrplads i Kobbelskoven, hvorefter han via mobilen 14 Tre mand i en båd og en på land - i uge 32. guidede os ind. Et scenario som ofte blev gentaget. Jo, det er blevet moderne tider. Vel ankommet tog vi fat på de sædvanlige ritualer: Allerførst en Bloody Mary for at fejre landgangen og gensynet på landkommandoen. Derefter teltslagning, madlavning: engelske bøffer og spisning. I mellemtiden var mørket faldet på, og nu kom det måske allerbedste: aftensnakken over en stille øl. I augustnatten var der rig lejlighed til at studere og diskutere stjernebilleder og de adskillige fyr, som vi kunne se østpå. Søndag fortsatte vi sydover, rundede hjørnet ved Borreshoved og gik direkte vestpå. Ikke så dårligt, da vinden nu kom fra øst. Frokost ved Skjelde Vig og Iskager ved Brunsnæs. Videre til Egernsund, hvor vi gik ind i Noret. Efter 1-2 km roning østpå langs Norets sydside fandt vi en fortrinlig lejrplads, hvor der før havde ligget et af de ca. 50 teglværker,

15 som tidligere lå rundt om Noret. Her nød vi bl. a. en fantastisk smuk solnedgang. Mandag morgen var vi tidligt i båden, roede ud i fjorden og gik sydvestover. Vinden var stadig yderst forbrugervenlig, og snart havde vi de smukke Okseøer i sigte. - absolut ikke stod tilbage for den danske side med hensyn til landskabelig skønhed. Efter frokost gik vi fra spidsen af Holnis tværs over fjorden tilbage til fædrelandet, som vi ramte ved Brunsnæs, hvor iskagekonen igen kunne gøre gode forretninger. Derfra kunne vi se Flensborg i det fjerne, og ret hurtigt fik vi spottet Flensborg (danske) Roklub. Klubben ligger smukt ved fjorden ca. et par kilometer uden for byen over for den bastante men også monumentale Marinekaserne i Mürwik. Kasernen, som stadig er i brug til officersuddannelse, stod færdig allerede i 1914, og det forlød, at Tysklands daværende kejser, Wilhelm den 2., nådigst havde givet direktiver for kasernens udformning. Kasernen var i øvrigt sæde for det tredje riges sidste regering i de hektiske dage i begyndelsen af maj Vi fik en fin modtagelse i roklubben og gjorde om aftenen en afstikker til det smukt beliggende Glücksborg Slot, som kong Chr. den 9 ( ) stammede fra. Det var også på dette slot, at kong Frederik den 7. døde i 1863 i en for Danmark særdeles kritisk stund. Således belæssede med kundskab kørte vi ned til den indre havn i Flensborg, et særdeles hyggeligt sted, hvor vi i augustaftenen skyllede det hele ned med dejligt fadøl. Tirsdag morgen blev vi vækket af morgenroerne kl. seks!!!! Nå, så kom vi jo også selv tidligt i gang. Vi skulle jo tilbage til Sønderborg. Nu var østenvinden knap så interessant, men den var heldigvis moderat hele tiden. Vi besluttede dog at gå udad i læ på den tyske side af fjorden, som - bortset fra nogle skæmmende højhuse på halvøen Holnis 15 Efter denne adskillelse var hele holdet (inkl. landkommando) samlet igen. Det var ved at blive aften, og ca. 3-4 km øst for Brunsnæs, ved Busholm, fandt vi igen en rigtig fin lejrplads, hvor vi tilbragte en dejlig og hyggelig aften. Men det blev en ond nat næsten uden søvn i øjnene. Vi var ved at blive ædt op af myg. Stikkene gjorde ikke så meget, men myggenes evindelige summen kunne gøre en vanvittig. Disse genvordigheder var dog (næsten) glemt ved morgenmaden. Vi var hurtigt i båden, og næsten inden vi vidste et ord af det, var vi tilbage i Sønderborg. Turen havde kun varet 5 dage. Opgaven havde åbenbart været for let selv for vort aldrende hold med det stadigt lavere ambitionsniveau. Men det kunne nu også skyldes det gode vejr helt uden regn og med særdeles moderate vinde. Onsdag aften var vi til bådedåb i Sønder-

16 borg Roklub, hvor vi traf en del af klubbens ældre medlemmer. Det var rigtig hyggeligt og ganske interessant: For to-tre år siden havde man (formentlig gratis) overtaget en 35 år gammel båd fra Lyngby Dameroklub. Denne båd havde en gruppe af de ældre så renoveret stump for stump, således at man nu stod med en virkelig dejlig 4 årers inrigger. En af de lokale banker havde sponsoreret bredbladede årer, og direktøren døbte derfor båden Nordea. båd, som åbenbart var i vanskeligheder. Fartøjet viste sig at være en lille oppustelig plasticbåd, som var blevet taget af vinden og nu var drevet m ud i Vemmingbund. Om bord var en års dreng, uden redningsvest. Han græd af angst og var noget forkommen, efter at han havde forsøgt at ro båden ind med armene. Vi fik givet ham noget tørt tøj på og bugserede derefter båden ind til land, hvor Falck og politi og en formanende mor ventede. Vi afleverede kalorius og fortsatte til Sønderborg Roklub. Ved denne lejlighed forhørte vi os o g s å o m f a r e r n e v e d Ve m m i n g bund. Vi fik oplyst, at en gig firer (eller måske en rigtig outrigger) fra den tyske roklub var gået ned derude med mand og mus i midten af 1930 tallet. Herudover var en kajakroer også druknet i Vemmingbund. Andet kendte vor kilde ikke til. Det lød trods alt beroligende for os. En herlig og uforglemmelig tur var til ende, og vi glæder os allerede til næste år. Så skal vi nemlig på den igen. Det er vort håb, at denne beretning måske kunne give andre lyst til at ro en sådan ferietur. Beretningen er derfor ret detailleret, så den evt. kan fungere som en forbrugervejledning. Uge 32 holdet. Søren Kay Indpisker Jess Nielsen landkommando Poul Schmidt kok og bartender Arne Seindal Ansvarshavende og referent Vi havde jo to dage tilbage, og vi roede derfor ud til Høruphav, hvor vi overnattede i roklubbens flotte og velindrettede bådehus. Som nævnt var det vor jubilæumstur, og det blev fejret med stegte ål på Skovby Kro. P S. M i n u t i ø s e m å l i n g e r p å k o rtet har efterfølgende vist, at turen blev på i alt 110 km. Var der nogen, som sagde kilometerjægere? På vejen tilbage til Sønderborg blev vi impliceret i en rask lille redningsaktion. Vi blev prajet og gjort opmærksom på en lille 16

17 inviterer til kegleaften i Københavns Roklub, tirsdag den 20. november kl Før keglerne triller serveres der fra kl. 19,00: Sild - Hovedret - Kaffe med småkager Hele denne herlighed koster den overkommelige pris af kr. 100 pr. deltager. Chefkokken har sat sidste frist for tilmelding til middagen til : torsdag den 15. november. Meld dig til i god tid, så du kan være sikker på at komme med til middagen. Skriv dig på listen i klubben eller tilmeld dig til et medlem af bestyrelsen. Se nedenfor. Vi skal venligst gøre opmærksom på at tilmeldingen er bindende. Du behøver ikke at være medlem af GKR for at deltage - det kan du blive efterfølgende. På gensyn Bestyrelsen, GKR Stig: Poul: Jytte: Gunner:

18 Turen til Møn 2007 På trods af opfordringer til at skrive et indlæg til klubbladet om årets tur til Møn og nærliggende øer har de øvrige deltagere været larmende tavse! Så her må turarrangøren også træde til, næste år tror jeg, vi trækker lod om denne tjans blandt deltagerne Som det måske er bekendt i KR var det i år 3. gang, at vi havde turen på programmet, og der er noget der tyder på, at det er en tur, som er populær blandt klubbens medlemmer, da den allerede var overtegnet 3-4 dage efter tilmeldingslisten var hængt op i bådhallen. Selv vores udsendte i Malaysia udtrykte ønske om at deltage i denne efterhånden sagnomspundne tur, og jeg valgte i dette tilfælde at tilsidesætte reglerne om, at deltagerne personligt skal skrive sig på liste, således at der er lige vilkår for alle! Whiskyen, som vi fik at smage fredag aften, var i øvrigt fremragende. Det skal også bemærkes, at det grå guld, der stort set kun havde roet max 10 km (langdistance kaproning) i sammenhæng gennem sæsonen, også havde meldt deres deltagelse kan de holde til de distancer, der roes denne weekend? Læs videre og få svaret. Som det måske også er kendt i KR, har vi ikke i de 2 foregående forsøg kunnet fuldføre ruten 1. år kom vi slet ikke af sted fra København, da der blæste sekundmeter, og sidste år var vi også ramt af blæst og måtte derfor gå fra Stubbekøbing til Stege og ikke til Klintholm, hvor vi starter fra. Derfor skulle det altså i år være 3. gang og dermed lykkens gang. Fredag kørte vi som sædvanlig fra KR til Stege roklub for at overnatte, således at vi lørdag morgen kun skal køre den korte distance til Klintholm, hvor vi starter for at ro tilbage til Stege en distance på 51 km. Så vi har brug for mange timer og skal derfor starte tidligt lørdag morgen! Fredag aften i Stege roklub nød vi en god middag med diverse pølser og oste suppleret med diverse løgnhistorier samt beretninger fra Q s første ½ år i Malaysia, og vi gik tidligt i seng vi skulle jo være friske til lørdagens strabadser. Som skrevet starter vi fra Klintholm lørdag, og umiddelbart var alt fryd og gammen, da vi gjorde bådene klar i havnen. Men da vi først rundede molen og kom ud i Østersøen, må vi nok erkende, at bølgerne havde taget tilløb helt fra Bornholm, så den første time var virkelig en udfordring, og Jette meddelte undervejs, at hun følte søsygen spire frem i kroppen, men hun klarede det, og vi 18

19 kom uden problemer gennem de store bølger frem til Klinten, som igen i år var badet i sol og virkelig viste sig fra den gode side. I den sidste ende af Klinten kom vi forbi den store nedskridning, og der er virkelig tale om en kolossal mængde af klinten, der er skredet ud i Østersøen. Ud over de mange timer resten af turen krævede, er der ikke meget at skrive om herfra måske lige med undtagelse af at selv robåde kan gå på grund i lavvandet ned mod Stege! Første dag var overstået og alle var trætte, men der skulle jo laves mad for uden mad og drikke duer Jørgen havde flottet sig for turens budget og købt intet mindre end oksemørbrad til aftensmad, og det tog ikke lang tid at beslutte, at den skulle tilberedes på grillen. Da vi på tidligere ture har oplevet, at Q ikke var til at drive væk fra grillen, blev han selvfølgelig udråbt til grill mester dog må vi sige, at han efter ½ års udstationering i østen har 19 mistet grebet om denne disciplin. Efter han havde brugt de 2 flasker brændbart væske og diverse papkasser, havde han stadigvæk ikke fået ild i kullene, og vi måtte derfor have et ekspresbud af sted efter yderligere væske. Langt om længe lykkedes det ham at få ild i de små kul, og mørbraden var en udsøgt fornøjelse og en god belønning ovenpå den lange tur. Her skal det lige bemærkes, at 4 timer efter maden var kullene fantastiske og brændte fint. Håber, han træner lidt mere i denne disciplin til næste år! Søndag er distancen kun på 30 km og går via Farø og tilhørende broer til Stubbekøbing roklub. Dog skal vi i dag have al bagage stuvet i bådene, så i modsætning til i går er bådene tungt lastet. Også i dag er det lidt mere blæsende end ønsket, men vi starter ud med vinden i ryggen, så det går udmærket, og vi når hurtigt frem til Bogø, hvor vi spiser frokost på sydspidsen. Det er her under frokosten, at

20 bomben springer det grå guld meddeler, at de ikke ser sig i stand til at gennemføre den oprindelige planlagte dagstur. Dette måtte vi selvfølgelig med stor forbavselse tage til efterretning og omgruppere bådende, således det trætte guld kom i samme båd og kortede distancen af og gik gennem dæmningen mellem Bogø og Møn. De 2 resterende både forsatte den planlagte tur omkring Farø og derefter til Stubbekøbing. gennemføre den planlagte tur Møn rundt. Mandag morgen var et enkelt blik ud af vinduet på Grønsund nok til, at vi måtte se i øjnene, at det heller ikke i vores 3. forsøg lykkes at komme helt rundt om Møn. Bådene blev igen pakket, og turen gik mod Stege via Bogø Letten, og bare det at krydse Grønsund var en barsk opgave, så vi var lykkelige, da vi kom i læ bag dæmningen mellem Bogø og Møn. Den sidste strækning fra Farøbroen og mod Stubbekøbing var præget af stærk blæst og modvind, og vi måtte se i øjnene, at vi igen i år kunne risikere at måtte ændre planer for den sidste dag, hvis ikke vinden lagde sig til mandag. Det trætte guld, som havde skudt genvej og dermed havde fået medvind til Stubbekøbing, havde brugt den overskydende tid til at handle bl.a. diverse poser chips, som faldt på et tørt sted hos os andre. Efter soignering og bad kunne vi i Stubbekøbing Roklubs gæstebog læse, at der i langt de fleste ture planlagt omkring Møn var problemer med at gå syd om Møn på grund af blæst. Vore bange anelser blev ikke mindre, da vi hørte vejrudsigten for mandag, men vi krydsede fingere og håbede, at blæsten lagde sig i løbet af natten, således at vi i år kunne Som det er nævnt ovenfor havde det trætte guld jo nærmest holdt hviledag søndag, så én af dem prøvede at overbevise os andre om, at det nok kunne lade sig gøre at ro syd om Møn, men vi hoppede ikke på limpinden. Så længe vi lå i læ af Møn var vandet fint og roningen en fornøjelse, men vi havde vores bange anelser om stykket fra Mønbroen til Stege. På pynten før Mønbroen holdt vi pause og fyldte depoter op med kaffe og småkager, således vi kunne overkomme den sidste etape. Så snart vi krydsede linien under Mønbroen, blev vi mødt af virkeligheden vind og bølger havde frit spil hele vejen op gennem sundet, og den samme distance, som vi søndag havde tilbagelagt på 1 time, tog i dag over 2 timer, og vi var gennemblødt fra 20

21 top til tå, da vi omsider nåede frem til Stege roklub. Jeg tror ikke jeg overdriver, når jeg skriver, at mindst én var parat til at ro bådene på land og tage bussen tilbage til Stege Hjertestarter i KR Trygfonden har imødekommet vores ansøgning om at få en hjertestarter i KR. Hjertestarteren er nu blevet bevilget, og den er placeret til højre i motionsrummet på væggen mellem bådehal og motionsrum. Vi håber ikke, at vi får brug for starteren, men skulle det være tilfældet, at behov opstår, er den der. Da vi havde måttet ændre rute, hang vores logistik lidt i laser, da vi havde 2 biler og båd-traileren stående i Klintholm Havn og kun én gulplade bil i Stege. Derfor måtte vi krølle Q sammen i bagagerummet og håbe på, politiet havde fredet Møn denne dag det havde de, og vi fik hentet biler og trailer og kom tilbage til Stege, hvor der var dækket op til frokost kyllinger med pasta, det var veltrængt! Efter denne dejlige frokost blev bådene læsset, og vi kørte mod KR, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen efter 3 dage med hårde strabadser og endnu et forsøg rundt om Møn, der ikke lykkedes fuldt ud vi bliver jo nok nødt til at prøve næste år igen, så på gensyn. Ved siden af hjertestarteren er der plakater og brochurer, som fortæller nærmere om, hvordan starteren betjenes. Giv dig tid til at læse plakater og brochurer, således at du er klar, hvis uheldet skulle være ude. Når man skal bruge starteren, er der en stemme, som fortæller nøjagtigt, hvad man skal gøre. Alle kan bruge en hjertestarter. Det tager kun et kvarter at lære, og du kan ikke gøre noget forkert. Du kan se, hvor nemt det er, på Vi er foreløbig en gruppe på 12 medlemmer, som har fået instruktion i, hvordan den virker. Senere på året vil der blive afholdt et nyt kursus med samme antal. Tak til TrygFonden for at man har imødekommet vores ansøgning. NB! Næste år bliver det yngste m/k, der skriver indlæg til klubbladet! Ib 21 Stig Fischer Bjerregaard