4. Påvirkning ved naboer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Påvirkning ved naboer"

Transkript

1 4. Påvirkning ved naboer I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Vurdering af visuelle forhold baserer sig på rekognoscering og visualiseringer. Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag af beregninger, som viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabo. 4.1 Afstande og visuelle forhold AFSTAND MELLEM MØLLER OG BOLIGER Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 506 meter. For en enkelt ejendom, C, er kravet ikke opfyldt for hovedforslaget, idet afstanden til nærmeste mølle vil være ca 420 meter fra mølle nr 16. En gennemførelse af hovedforslaget kan ikke forenes med afstandskravet på 506 meter, og forslaget forudsætter derfor, at ejendommen opkøbes eller eksproprieres. Herudover er afstandskravet opfyldt, idet der for begge forslag er 508 meter mellem vindmølle (Mølle nr 3) og nærmeste nabo (Nabo U). Ved 0-alternativet er afstandskravet 416 meter, som er overholdt ved alle naboboliger. Cirkulæret fastslår endvidere, at naboforhold skal belyses for alle naboer indenfor 500 m fra vindmøllerne. Da der ikke forefindes naboer indenfor 500 meter fra de planlagte møller, og da de planlagte vindmøller ved Hagesholm er op til 126,5 meter høje, er det imidlertid valgt at belyse forholdene for naboer længere væk - dvs for de nærmeste 54 naboer på op til omtrent 1,7 km s afstand, se kort over naboer. VISUEL PÅVIRKNING For at vurdere den visuelle påvirkning for de nærmeste naboejendomme til møllerne er det undersøgt, hvordan ejendommene er retningsorienteret i forhold til vindmøllerne samt, om der er blivende elementer som skærmende bygningerne, træer eller andet mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne. Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde, placeret indenfor en afstand af 18 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på 125 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 m). De fleste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne på eller omkring ejendommen. For hovedforslaget gælder, at for - knap 1/5 af naboerne er boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. Oplevelsen svarer til de under punkt 3.6 beskrevne standpunkter N8 og N10. - For mere end halvdelen af naboerne vil bevoksning og/eller driftsbygninger mellem boligen og møllerne skærme for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne, som det er tilfældet ved en del naboer i sommerhusområdet mod nord (standpunkt N1). - For de øvrige naboer - knap 1/3 - vil stort set hele ejendommen være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Den visuelle påvirkning ved naboer vil være en anelse mindre ved det alternative forslag end for hovedforslaget. Således vil en betydelig øget visuel påvirkning fra og omkring 10 naboer ved hovedforslaget primært langs Aspagårdvej og mod nordvest reduceres væsentligt ved det alternative forslag. Det skal understreges, at der her er tale om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering og eksempel-visualiseringer, og ikke på visualiseringer for hver enkelt nabo. Den ovenstående beskrivelse giver dog et overblik over den samlede visuelle påvirkning ved naboer, som situationen omkring den enkelte ejendom kan forholdes til. 0-ALTERNATIV Ved 0-alternativet vil de 6 eksisterende møller blive stående og også i en årrække fremover have en visuel påvirkning ved naboerne, som svarer til den nutidige. 178

2 Nærmeste naboer Mål 1:

3 4. Påvirkning ved naboer 4.2 Støjniveau STØJ OG VIBRATIONER I ANLÆGSFASEN I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt forekomme støjgener og, særligt på våd eller blød jord, vibrationer i en vis afstand fra projektet. Det forventes ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter, og skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at dette vil være påkrævet for enkelte placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på, at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmest beboere. På grund af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer. DRIFTSFASEN De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.7. For beboelser i landzone betyder reglerne, at vindmøllerne ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s ved nærmeste nabos udendørs opholdsareal. Områder, som er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, er underlagt skærpede støjkrav, som betyder, at vindmøllerne ikke må støje mere end 39 db(a) ved 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Disse krav er således gældende for sommerhusområderne mod nord og nordøst. Forhold mellem decibel og kendte støjsituationer Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold ved vindmøllen. Det er muligt at dæmpe støjen ved blandt andet at nedsætte vindmøllernes omdrejningshastighed. Det har dog konsekvens for produktionen, idet en justering til lavere omdrejningshastighed medfører en mindre produktion. Det beregnede - eller det målte - støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Skaber møllen eksempelvis en tydelig hørbar tone, en såkaldt rentone, vil den normalt være meget generende, og støjberegningen tillægges så yderligere 5 db(a) for den pågældende mølle. Der er ikke konstateret rentoner ved drift for de anvendte mølletyper i projektforslagene. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden kommer op i intervallet mellem 8 12 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER OG METODE De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætninger fremgår af tabel og kort s Beregningerne er foretaget efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen og er udført i programmet Wind-PRO 2 version BEREGNEDE STØJNIVEAUER Beregninger viser, at støjniveauet for både hovedforslag og alternativ vil overskrides ved nogle naboer. For hovedslaget er kravene overskredet for naboer B, C, D, E, F med et maksimalt beregnet støjniveau på 43,9 db(a) ved 6 m/s og 45,7 db(a) ved 8 m/s. Desuden er de særlige krav for områder med støjfølsom anvendelse overskredet ved naboer AU, AV, AW, AX, AY, AZ, BA. For alternativet er kravene overskredet for naboer A, B og AJ, AK med et maksimalt 180

4 4. Påvirkning ved naboer beregnet støjniveau på 42,7 db(a) ved 6 m/s og 44,5dB(A) ved 8 m/s. Desuden er de særlige krav for områder med støjfølsom anvendelse overskredet ved naboer AU og AV. Støjniveauet vil således for begge forslag ligge for højt i forhold til kravene i lovgivningen. Det samlede støjniveauet kan reduceres ved at regulere dæmpe møllevingernes omdrejningshastighed, hvorved kildestøjen fra den enkelte mølle også reduceres. For begge opstillingsforslag forudsætter en gennemførelse af projektet, at der foretages reguleringer på en eller flere af de nye møller, så støjkravene overholdes. Reguleringen sker på baggrund af nye støjberegninger, som dokumenterer en overholdelse af støjkravene, før der kan gives endelig tilladelse til opstilling af nye vindmøller. Ved anmeldelse af møllerne kan kommunen kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil de 6 eksisterende møller og fremover medføre støjpåvirkninger i et omfang svarende til det nutidige niveau. Sammenlignelige støjberegninger viser, at støjbidraget for de eksisterende vindmøller er overholdt med 40,8 db(a) ved 6 m/s og 42,8 db(a) ved 8 m/s. Generelt vil ældre mølletyper forårsage øgede støjpåvirkninger over tid, da komponentstøj fra ældre, mindre møller ofte vil øges pga slid. Kildestøjen fra nye mølletyper stammer i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Øgede støjgener pga slid er således også reduceret væsentligt i de nye møller, hvorfor de beregnede støjniveauer efter en årrække fortsat kan forventes at være gældende. Ældre møller kan pga af friktion med vinden - støje, selvom de står stille. For nye mølletyper er denne støj elimineret gennem designet af møllen. INFRALYD Infralyd er lyd med frekvenser under 20 Hz, og dermed lyd under det hørbare for mennesker. Menneskets øre er generelt ikke ret følsomt overfor dybe toner, og undersøgelser har vist, at infralyd skal have en styrke på db for at kunne opfattes af mennesker. Det antages dog, at 2 3 % af befolkningen er særligt følsomme og kan høre lyde, som ligger 10 db under den normale høretærskel. Målinger i rapporten Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet 2005, har vist, at vindmøller udsender infralyd, men ved så lav en styrke, at det ikke kan opfattes med en normal høretærskel. LAVFREKVENT STØJ Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og 160 Hz. Vurdering af eventuelle gener fra lavfrekvent støj er mere kompliceret, idet undersøgelser fortsat er under udarbejdelse. Foreløbige resultater giver dog ikke grund til at frygte øget lavfrekvent støj fra nye, større mølletyper. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de gældende grænseværdier for støj fra vindmøller er tilstrækkelige til at forhindre eventuelle særlige gener i form af infralyd og lavfrekvent støj, se i øvrigt afsnit 7.7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støj fra en moderne vindmølle kommer fra vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes som et problem. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter i moderne mølletyper forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer. Bliver det efter møllernes opstilling konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere ved at regulere møllerne. Dette vil dog også medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkrav kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladelige, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene. 181

5 4. Påvirkning ved naboer Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU: db(a) BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER: Antal møller Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Kildestøj Hovedforslag Alternativ - eks møller Alternativ - nye møller m 90 m 125 m 106,5 db(a) 6 68 m 72 m 104 m 104,0 db(a) m 90 m 125 m 106,5 db(a) 182

6 4. Påvirkning ved naboer HOVEDFORSLAG ALTERNATIV Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s A 42,0 43,7 42,4 44,1 B 42,1 43,7 42,2 43,9 C 43,9 45,7 40,3 41,9 D 42,1 44,1 39,3 40,9 E 42,1 43,9 39,2 40,8 F 42,2 44,0 37,7 39,3 G 41,5 43,3 37,2 38,7 H 42,0 43,9 36,0 37,5 I 36,4 38,3 30,2 31,8 J 37,0 38,9 31,2 32,8 K 37,0 38,8 32,8 34,3 L 36,0 37,8 33,5 35,1 M 37,3 38,9 35,9 37,4 N 36,9 38,5 35,9 37,4 O 38,0 39,6 37,5 39,1 P 38,3 39,9 38,0 39,5 Q 39,4 40,9 39,1 40,7 R 38,5 40,0 38,2 39,7 S 37,2 38,7 36,9 38,5 T 41,7 43,2 41,5 43,0 U 41,4 43,0 41,3 42,8 V 40,8 42,4 40,7 42,2 W 36,9 38,4 36,7 38,3 X 36,5 38,0 36,4 37,9 Y 36,7 38,3 36,6 38,2 Z 37,6 39,2 37,6 38,2 AA 39,6 41,2 39,7 41,2 HOVEDFORSLAG ALTERNATIV Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s AB 41,3 42,8 41,5 43,1 AC 36,2 37,8 36,5 38,1 AD 35,1 36,7 35,3 36,9 AE 33,8 35,4 34,2 35,9 AF 35,0 36,6 35,5 37,2 AG 35,8 37,5 36,5 38,2 AH 37,2 38,9 38,2 39,9 AI 37,7 39,3 38,9 40,7 AJ 40,9 42,6 42,2 44,0 AK 41,0 42,8 42,7 44,5 AL 34,5 36,1 35,1 36,7 AM 29,9 31,5 30,5 32,1 AN 30,9 32,4 31,3 32,9 AO 30,4 32,0 30,8 32,4 AP 36,4 38,0 36,8 38,4 AQ 34,7 36,2 35,2 36,8 AR 34,6 36,2 35,2 36,8 AS 32,1 33,7 32,4 34,0 AT 35,6 37,2 35,6 37,3 AU 37,4 39,0 37,3 38,9 AV 37,7 39,3 37,4 39,0 AW 37,7 39,4 36,6 38,2 AX 37,6 39,4 36,1 37,7 AY 37,6 39,4 34,8 36,4 AZ 38,5 40,4 33,8 35,4 BA 38,9 40,7 33,8 35,4 BB 37,8 39,7 30,2 31,8 183

7 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 50 db(a) ved 8 m/s 45 db(a) ved 8 m/s 40 db(a) ved 8 m/s 35 db(a) ved 8 m/s AS BA AZ BA AY AX AW AV AT AU AR AQ I L J K H G F D E C B A AP AO AN M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AJ AH AK AI AL AM Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag 1:

8 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 50 db(a) ved 8 m/s 45 db(a) ved 8 m/s 40 db(a) ved 8 m/s 35 db(a) ved 8 m/s AS BA AZ BA AY AX AW AV AT AU AR AQ I L J K H G F D E C B A AP AO AN M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AJ AH AK AI AL AM Kort over beregnet støjniveau for alternativt forslag 1:

9 4. Påvirkning ved naboer 4.3 Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøllevinger, der kaster en skygge, som passerer henover et opholdsareal. Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr minut svarer dette til, at en skygge passerer forbi hver 2. sekund. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men den er også generende, hvis den falder på udendørs opholdsarealer. Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres retningsorientering i forhold til nabobeboelserne, samt af de topografiske forhold og af møllernes rotordiameter. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER OG METODE Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. I beregningerne skelnes der mellem værste tilfælde og reel værdi. Værste tilfælde svarer til det antal timer, der - ud fra en rent geometrisk betragtning - maksimalt kan være skyggekast; det vil sige det antal timer, hvor solen står bag ved møllens rotor. For at der kan ske skyggekast, kræver det midlertidigt, at solen skinner, og det ikke er overskyet. Samtidig har vindretningen også stor betydningen, idet rotoren skal være vendt mod (eller med ryggen til) solen for at kaste skygger i et større område. Endelig kræves det, at det ikke er vindstille, for at møllen er i drift og vingerne roterer. Alt dette medvirker til at reducere det reelle antal af timer med skyggekast væsentligt. Den reelle værdi beregnes ved at sammenholde beregninger for værste tilfælde med normtal for fremherskende vindretninger, antallet af soltimer og driftstimer i løbet af et år. Danmarks Metrologiske Instituts landstal for soltimer benyttes her som baggrund for beregning af de reelle værdier. Da der er tale om normtal, er beregningerne af reel værdi derfor et udtryk for det forventede antal timer med skyggekast set i gennemsnit over en årrække. I et år med særlige meteorologiske forhold kan der derfor godt forekomme væsentlig flere eller væsentlig færre timer med skyggekast end det beregnede. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nogle, mens eftermiddagssolen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk for mange især i sommermånederne. Typisk vil de fleste timer med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret, hvor solen står lavt på himlen, hvorimod omfanget er væsentligt mindre i sommerhalvåret. Der er beregnet skyggelinjer, der viser, hvordan de karakteristiske linier dannes af primært den lavtstående sol morgen og aften. Kortene giver overblik over, hvor de udsatte områder ligger, samt hvor tæt naboerne ligger på grænseværdierne, se kort side Der er udarbejdet skyggeberegninger for begge forslag. Beregningerne er udført i programmet WindPRO SHADOW i henhold til retningslinierne i Vejledning om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer og/eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Alle beregninger er her foretaget for et lodret vindue på 1 x 1 m vendt mod vindmøllerne. For terrasser eller lignende vendt mod vindmøllerne vil skyggetiden være forøget. En kritisk forudsætning ved skyggekast er, hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien, før man begynder at tælle. I Tyskland benyttes tre grader, idet dels solens manglende skarphed, dels bundbevoksning gør, at effekten i skyggekastet, skiftet mellem lys og skygge, opfattes som uproblematisk med en solhøjde under tre grader. I beregningerne er det forudsat, at solen står over tre grader. BEREGNET SKYGGEKAST Tabellen side 188 viser beregninger for det reelle antal timer pr år, hvor skyggekast vil forekomme. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet her. Retningslinierne fra Miljø- og Energiministeriet og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er overholdt i begge forslag, idet naboer ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. En enkelt undtagelse er dog ejendom AJ, hvor der for begge forslag vil ske overskri- 186

10 4. Påvirkning ved naboer delse af retningslinierne for skyggegener på omkring 1,5 timer årligt. Det er for begge forslag derfor nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i forhold til den pågældende ejendom. AFVÆRGEFORANSTALTNING FOR SKYGGEKAST Hvis skyggekast giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Det drejer sig om et såkaldt miljøstop, som gør møllen i stand til selv at afbryde driften, når retningslinierne for maksimalt antal skyggetimer er nået. Hermed kan retningslinierne om maksimalt 10 timers skyggekast overholdes, hvis en efterfølgende fysisk måling bekræfter overskridelserne. Kommunen kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet bliver installeret. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et mindre produktionstab. 0-ALTERNATIV Ifølge beregninger er retningslinierne for skyggegener overholdt for de 6 eksisterende møller. 4.4 Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal under 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye møller forventes dermed ikke at give gener. 0-ALTERNATIVET De eksisterende møller har mindre krumme vinger, hvilket gør, at reflekser ikke spredes tilsvarende. Til gengæld forventes vingerne at være blevet mere matte med tiden pga vejrpåvirkninger. Refleksgener fra de eksisterende vindmøller vurderes derfor ikke at være større end for de nye. 187

11 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 100 timer pr år 50 timer pr år 25 timer pr år 10 timer pr år 0 timer pr år AS BA AZ BA AY AX AW AV AU AT AR I J K L H G F E D C B A AQ AP AO AN M N O P Q R S T W U V X Y AB AA Z AC AD AE AF AG AJ AH AK AI AL AM Kort over beregnet skyggekast for hovedforslag 1:

12 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 100 timer pr år 50 timer pr år 25 timer pr år 10 timer pr år 0 timer pr år AS BA AZ BA AY AX AW AV AU AT AR I J K L H G F E D C B A AQ AP AO AN M N O P Q R S T W U V X Y AB AA Z AC AD AE AF AG AJ AH AK AI AL AM Kort over beregnet skyggekast for alternativt forslag 1:

13 4. Påvirkning ved naboer timer:minutter pr år Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST Nabo Hovedforslag Alternativ A 3:43 4:22 B 1:34 0:58 C 6:01 6:07 D 2:47 2:48 E 2:24 2:26 F 1:27 1:27 G 4:35 0:51 H 0:27 0:27 I 2:58 0:00 J 3:54 0:03 K 9:13 0:25 L 3:36 1:32 M 3:07 2:40 N 3:15 3:03 O 7:54 7:54 P 8:02 8:02 Q 3:10 3:10 R 5:17 5:17 S 1:37 1:37 T 8:01 8:01 U 9:51 9:51 V 5:30 5:30 W 0:18 0:18 X 0:48 0:48 Y 1:23 1:23 Z 1:14 1:14 AA 5:23 4:54 Nabo Hovedforslag Alternativ AB 7:13 6:22 AC 0:09 0:09 AD 0:00 0:00 AE 0:00 0:00 AF 0:00 0:00 AG 0:33 0:33 AH 1:38 1:38 AI 2:05 2:05 AJ 11:28 11:28 AK 4:14 4:14 AL 0:22 0:00 AM 0:00 0:00 AN 0:22 0:22 AO 0:16 0:16 AP 1:48 1:50 AQ 0:15 0:16 AR 0:28 0:19 AS 0:08 0:08 AT 0:56 0:51 AU 2:12 1:55 AV 1:26 0:59 AW 1:34 0:10 AX 1:08 0:26 AY 1:24 0:40 AZ 2:02 1:01 BA 2:16 0:54 BB 1:48 0:00 190

14 4. Påvirkning ved naboer 4.5 Samlet vurdering AFSTANDSKRAV Møllerne overholder de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse på minimum fire gange møllens totalhøjde. En enkelt undtagelse er dog mølle nr 16, som i hovedforslaget vil stå ca 420 meter fra den nærmeste ejendom, C. En gennemførelse af hovedforslaget vil her ikke kunne ikke forenes med afstandskravet på 506 meter, og forslaget forudsætter derfor, at ejendommen opkøbes eller eksproprieres. VISUEL PÅVIRKNING For de fleste naboer omkring projektområdet vil det - i større eller mindre grad være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. Det skønnes for begge forslag, at - knap 1/5 naboerne vil have boligen og udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. - Mere end halvdelen af naboerne vil have bevoksning og/eller driftsbygninger mellem boligen og møllerne, som helt eller delvist skærmer for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. - Knap 1/3 af naboerne vil have stort set hele ejendommen afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan det fortrinsvis være ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand, der kan have betydning. Herudover vurderes det, at hovedforslaget vil medføre en betydelig øget visuel påvirkning fra og omkring ejendommene for omkring 10 naboer primært langs Aspagårdsvej og mod nordvest. STØJPÅVIRKNING Kravene i støjbekendtgørelsen er overskredet for begge forslag. For hovedforslaget er kravene overskredet ved 5 naboer, og hertil kommer overskridelse ved 7 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. For alternativet er kravene overskredet ved 6 naboer, samt overskridelse ved 2 naboer af særlige krav for støjfølsomme områder. For begge opstillingsforslag forudsætter en gennemførelse af projektet, at der foretages støjreducerende foranstaltninger på en eller flere af de nye møller, så støjkravene overholdes. En reguleringen af møllerne sker på baggrund af nye støjberegninger, som dokumenterer en overholdelse af støjkravene, før der kan gives endelig tilladelse til opstilling af nye vindmøller. En regulering af støjbidraget fra møllerne vil også have betydning for produktionen, som påvirkes i negativ retning. SKYGGEKAST Retningslinierne fra Miljøministeriet og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er overholdt i begge forslag, idet naboer ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. Undtagelsen er ejendom AJ, hvor der er en overskridelse på omkring 1,5 timer årligt. Der kan her være behov for ekstra foranstaltninger i form af miljøstop. Kommunen har det overordnede miljøtilsyn og såfremt kravene med de 10 timer overskrides, har kommunen mulighed for at kræve miljøstop. REFLEKSER Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem. 191

15 5. Naturbeskyttelse I det følgende gennemgås de øvrige miljømæssige hensyn og mulige konsekvenser, herunder de natur- og beskyttelsesinteresser, der findes i og omkring området. Der er foretaget fagkyndig besigtigelse af området, og indhentet oplysninger fra diverse kilder, herunder myndigheder med kendskab til området. 5.1 Luftforurening og klima Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelsen af vindenergi til produktion af elektricitet er forbundet med betydelige miljømæssige fordele. Elektricitet produceret på kraft- og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx, der bl.a. medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og har sundhedsmæssige effekter. Produktionen af elektricitet ved vindmøller er fri for sådanne udledninger, og kan derfor ved erstatning af ikke-vedvarende energikilder spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf. Energinet.dk s seneste opgørelse viser, at omkring 83% af elproduktionen i Østdanmark i 2006 skete på basis af ikke-vedvarende energikilder, hvoraf afbrænding af kul tegnede sig for hovedparten (ref /5.1/). Med udgangspunkt i tallene for de gennemsnitlige udledninger pr. kwh produceret ved ikke-vedvarende energikilder i 2006, kan det opgøres hvor store udledninger de foreliggende projektforslag kan spare miljøet for, se tabel. Tallene skal tages med et vist forbehold, specielt i forhold til fremskrivningen over projekternes levetid, men kan tjene til at give et indtryk af størrelsesordenen af de udledninger der kan spares. 5.2 Ressourcer og affald Livscyklusanalyser af vindmøller viser, at energibalancen ved vindkraft er særdeles god. På tre - seks måneder har en mølle produceret en energimængde, der svarer til, hvad der medgår til produktion, vedligeholdelse og nedtagning af møllen. Forholdet mellem energiforbrug og produktion i møllens levetid er ca. 1:80. Forbruget af ressourcer ud over materialer til selve møllen er beskedent og består primært af sand og grus til veje og fundamenter, samt cement og jern til armering. Til hvert fundamenterne medgår i alt ca. 400 m3 armeret beton. En betydelig del vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Efter idriftsættelse vil alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift eller det øvrige beskrevne anlæg, blive ryddet og fjernet. Øvrigt affald fjernes og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Omkring nedtagning af møllerne efter endt levetid, og genanvendelse af materialer i den forbindelse, henvises til afsnit 2.7 vedrørende retablering af området efter endt drift. 192

16 Oversigt over MILJØ-BESPARELSER Beregnet årlig og total besparelse på udledning af emissioner og restprodukter ved gennemførelse af hovedforslag eller alternativ i forhold til 0-alternativ. Tons Hovedforslag Alternativ 0-Alternativ Pr år Samlet levetid Pr år Samlet levetid Pr år * Sparede emisioner: CO SO NOx Sparede restprodukter: Slagger/flyveaske * Fordelt over 20 år Beregnede besparelser er baseret på tal fra Energistatistikken 2006: CO2: 706 g pr kwh SO2: 0,31 g pr kwh NOx: 0,74 g pr kwh Slagger/flyveaske: 40 g pr kwh

17 5. Påvirkning af natur og miljø 5.3 Geologi og grundvand GEOLOGI Som følge af de moderate til begrænsede drikkevandsinteresser (se herunder) er der ikke foretaget nogen nærmere beskrivelse af områdets geologi. GRUNDVANDSINTERESSER Den vestlige del af projektområdet, omfattende 14 af møllerne i hovedforslaget og 9 af møllerne i alternativet, er placeret i et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD), der har mellemste prioritet for drikkevand, mens den østlige del af projektområdet, omfattende de øvrige møller, er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD), hvilket vil sige at området har lav prioritet for drikkevand. Anlægsområdet ligger udenfor indvindingsoplandene til omegnens vandværker, og på god afstand af de private indvindingsboringer der findes i området. De to vestligste møller i den nordlige række i hovedforslaget er placeret mellem m fra to boringer nord for Aspagården - boringer der antageligt anvendes til markvanding. Det vurderes ikke, at etablering og drift af vindmøllerne vil udgøre nogen forureningstrussel i forhold til vandindvindingen i området, dels på grund af afstanden fra de påtænkte møller til indvindingsboringerne, og dels på grund af den minimale risiko for forurening forbundet med aktiviteten. Forureningsrisikoen består i spild af smøreolie fra møllerne, og for tab af olie eller brændstof fra køretøjer. Der er systemer til opsamling af olie inde i møllerne, og omfanget af sandsynlige spild fra køretøjerne er lille, og vil hurtigt kunne opdages, og bortgraves. 5.4 Naturbeskyttelse Møllerne opstilles på dyrkede landbrugsarealer, der er karakteriseret af forholdsvis beskedne naturinteresser. I det følgende gennemgås projektets mulige påvirkning af områdets naturinteresser - kategoriseret efter deres beskyttelsesmæssige status - i og udenfor projektområdet. Beskrivelsen af naturinteresserne tager udgangspunkt i tilgængelige informationer fra Internettet, herunder DOF-basen, og informationer stillet til rådighed af myndigheder og ornitologer med kendskab til området. Vurderingen af projektets mulige påvirkninger baserer sig på den aktuelle viden omkring effekter af vindmøller. Anlægsfasen, der vil strække sig over ca. 6 måneder, er karakteriseret ved et i perioder større aktivitetsniveau end under driftsfasen (for nærmere beskrivelse af aktiviteter se afsnit 2.5 og 2.6), og dermed potentielt også en større forstyrrende effekt i forhold til områdets dyreliv. Tilsvarende vil gælde for afviklingsfasen. Da der er tale om forholdsvis kortvarige påvirkninger, der ikke forventes at medføre vedvarende effekter, er anlægsog driftsfaserne ikke vurderet nærmere i denne sammenhæng. Vurderingen vil fokusere på effekterne i projektets forventede 20-årige driftsfase. Hvor ikke andet er angivet gælder vurderingerne for både hovedforslag og alternativ. INTERNATIONALE BESKYTTELSES- INTERESSER De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) ligger i en mindste afstand af ca. 8 km fra projektområdet, se kort side 195. Det drejer sig i vestlig retning om EFfuglebeskyttelsesområde nr. 94, Sejerø Bugt og Nekselø, Ramsarområde nr. 18, Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig, og EF-habitatområde nr. 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, der er delvist overlappende. Derudover findes i samme afstand og retning et mindre EF-habitatområde (nr. 244), kaldet Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Mod øst ligger EF-habitatområde nr. 136, Udby Vig. Fuglebeskyttelsesområde nr. 94, omfattende Sejerø Bugt og Nekselø, er udpeget på grundlag af ynglende rørhøg, engsnarre, klyde, split- og havterne, samt store rasteforekomster af bjergand, fløjlsand, sortand og ederfugl. Disse rasteforekomster udgør samtidig udpegningsgrundlaget for det overlappende Ramsarområde. Projektområdet vil med den givne afstand ikke have nogen betydning som fødesøgningsområde for ynglefuglene med tilknytning til i fuglebeskyttelsesområdet, der primært søger deres føde i det lavvandede område langs kysten og i kystnære mose-/ engområder. For rastefuglene gælder, at der er tale om dykænder, der søger deres føde på havet. Projektet vil derfor ikke have nogen indvirkning på udpegningsgrundlaget for dette fuglebeskyttelsesområde. 194

18 Mølleområde 5. Påvirkning af natur og miljø Internationale naturbeskyttelsesområder Potentielle vådområder Internationale naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer 1:

19 5. Påvirkning af natur og miljø EF-habitatområderne er udpeget på grundlag af forekomsten af en række prioriterede naturtyper og dyre- (ekskl. fugle) og plantearter. Med undtagelse af habitatområdet i Sejerø Bugt, udgøres disse dyrearter af padder og krybdyr, der ikke kan forventes, at bevæge sig langt udenfor områderne. I Sejerø Bugt området indgår desuden Odder i udpegningsgrundlaget, og denne art kan tænkes at strejfe længere omkring. Der er ikke kendskab til forekomst af Odder i Lammefjorden, men der er fundet spor efter Odder flere steder i det nordvestlige Sjælland, og arten er muligvis under spredning. Vindmølleprojektet vil ikke påvirke odderens mulighed for at opholde sig i og/eller sprede sig gennem kanalerne i Lammefjorden. Projektet vil med sin beliggenhed og afstand ikke påvirke muligheden for at opnå en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne omfattet af udpegningsgrundlaget i de pågældende habitatområder. Bilag IV-arter Bilag IV-arter er plante- og dyrearter opført på Habitatdirektivets bilag IV, og dermed omfattet af streng beskyttelse af deres levesteder og vandringsveje. I det aktuelle område er der kendskab til forekomster af bilag IV arterne troldflagermus, sydflagermus og markfirben (Ref /5.2/). Derudover er det sandsynligt, at der kan forekomme andre bilag IV arter af padder og krybdyr i tilknytning til specielt de mindre vådområder i området, ligesom der vil kunne forekomme andre arter af flagermus. Projektet vil ikke medføre indgreb i vigtige levesteder for sådanne arter af padder og krybdyr, eller udgøre nogen væsentlig hindring for deres bevægelsesmuligheder indenfor området. Det samme gælder for flagermus, hvor der dog findes en yderligere mulig påvirkning i form af risikoen for kollisioner. Fra USA og Tyskland kendes eksempler med mange kolliderende flagermus, specielt knyttet til parker placeret i skov i områder med store trækbevægelser (Ref /5.3/). Der kendes ikke sådanne tilfælde herhjemmefra. Der er ikke noget i det foreliggende materiale der peger på, at der skulle findes særligt store eller vigtige forekomster i projektområdet, og dermed heller ikke nogen kollisionsrisiko af væsentlig betydning. NATIONALE BESKYTTELSES- INTERESSER Der er i den nordøstlige del af området registreret flere 3 områder, der er naturtyper beskyttet mod indgreb i henhold til i Naturbeskyttelsesloven; det drejer sig om mindre søer, samt eng-, mose- og overdrevsområde, se kort side 197. Det nærmeste 3 område til en mølleplacering er et mindre moseområde beliggende ca. 50 m øst for mølle nr. 14 (begge forslag). Etablering og drift af møllerne vil ske på en sådan måde, at det ikke medfører indgreb i beskyttede naturområder, ligesom kabelføringer og adgangsveje vil blive etableret på en sådan måde at de pågældende 3 - områder ikke berøres. Fire af møllerne (fælles for alle forslag) er placeret indenfor, eller på kanten af (med vingeoverslag ind i), 300 m skovbyggelinien omkring Audebo Plantage, de to nærmeste i en afstand af ca. 50 m fra skovkanten. Gennemførelse af projektet vil således kræve dispensation fra skovbyggelinien. Derudover er de fem østligste af de nordlige møller i hovedforslaget, og de tre nordlige møller i alternativet, placeret indenfor 150 m åbeskyttelseslinien omkring Søkanalen, i en afstand af ca m fra kanalens midterlinie. Projektet vil ikke berøre kanalen, men vil stadig kræve dispensation for åbeskyttelseslinien for de pågældende mølleplaceringer. Lammefjorden er kendt for i vinterhalvåret at kunne huse større antal af rastende svaner og gæs. Disse forekomster er generelt koncentreret i den vestligste del af Lammefjordsområdet, der er mere åben og med større indslag af gulerodsmarker, som er en foretrukken habitat. Dog kan der lejlighedsvis - i forbindelse med oversvømmelser omkring Søkanalen - også findes større antal af svaner og gæs i den østlige del, herunder antageligt i nærområdet til den nordlige møllerrække. De hidtidige erfaringer viser, at vandfugle i vid udstrækning er i stand til at vænne sig til vindmøller, og at typiske forstyrrelsesafstande for svaner og gæs ligger på meter (ref /5.4, 5.5, 5.6/). Projektet vil ikke berøre kerneområdet for svaner og gæs i Lammefjorden, og kun helt lokalt omkring de nordlige møller påvirke arternes mulighed for at udnytte den østlige del af Lammefjorden. Forstyrrelseszonerne omkring flere af disse møller vil desuden overlappe med eksisterende forstyrrelseszoner omkring veje og hegn. De foreliggende oplysninger peger på, at Lammefjordens svaner og gæs overnatter i Sejerøbugten og i den ikke-inddæmmede 196

20 5. Påvirkning af natur og miljø Vindmøller 3-områder Beskyttede vandløb Skovbeskyttelseslinier Naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet 1:

21 5. Påvirkning af natur og miljø del af Lammefjorden, samt - i forbindelse med oversvømmelser - i selve det inddæmmede område. Da trækket mellem fødesøgningsområderne på Lammefjorden og overnatningspladserne på vandet øst herfor må forventes overvejende at være orienteret parallelt med møllerækkerne, og vandfugle i øvrigt har vist sig gode til at undvige vindmøller (ref /5.4, 5.7/), vurderes projektet ikke at indebære nogen større kollisionsrisiko for områdets svaner og gæs. Projektet vurderes ikke at ville påvirke forekomsten af svaner og gæs i Lammefjordsområdet i væsentlig grad. Der er ikke kendskab til faste forekomster af fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Der findes i den østlige del af Lammefjorden områder med store botaniske interesser. Disse områder vil imidlertid ikke blive berørt af projektet. ØVRIGE NATURINTERESSER Områdets øvrige dyreliv omfatter en række arter karakteristiske for det åbne agerland. Det vil for fuglene primært sige almindelige arter af spurvefugle som kragefugle, drosler, lærker samt rovfugle som musvåge, tårnfalk og spurvehøg. Derudover forekommer en række almindelige arter af pattedyr, herunder arter af interesse i jagtsammenhæng. Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og en yderligere udbygning i området, vurderes ikke at ville medføre dramatiske ændringer af f.eks. forekomsten af jagtbare arter. Mange arter har en evne til at vænne sig til aktiviteter, der ikke udgør nogen direkte trussel, og det er ofte oplevet, at selv større vildt kan opholde sig umiddelbart omkring større vindmøller. Nordsjælland passeres især om foråret af et betydeligt træk af rov- og småfugle. Den eksisterende viden peger på, at trækkende fugle er gode til at undgå at flyve ind i vindmøller, og at kollisionsrisikoen generelt er meget lille (ref /5.4, 5.7/). Da fugletrækket ikke forventes, at være specielt koncentreret i selve projektområdet ingen landskabelige ledelinier, der koncentrerer trækket netop i dette område - vurderes projektet ikke at indebære nogen væsentlig risiko for de involverede trækfuglebestande. Søkanalen er i regionplanen for det tidligere Vestsjællands Amt målsat i klasse C, det vil sige et vandløb uden væsentlige biologiske interesser, hvis primære funktion er afledning af vand. Lammefjorden er et lavbundsareal med en okkerklassificering, og dermed risiko for okkerudvaskning i forbindelse med vandstandssænkninger. Der vurderes ikke at være større risiko for udvaskning af okker i forbindelse med etablering af fundamenter. Eventuelle mindre udvaskninger vil desuden ikke risikere at påvirke hverken beskyttede eller biologisk målsatte vandløb, da sådanne ikke forekommer i området Alternativet Ved 0-alternativet, der indebærer, at ingen af de fremlagte projektforslag realiseres, vil de beregnede reduktioner i udledningen af CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx udeblive, og dermed også det positive bidrag til opbremsning af drivhuseffekten og forbedring af menneskers sundhed. Samtidig vil de vurderede mindre effekter på områdets naturinteresser udeblive, og der vil ikke blive opført vindmølleanlæg indenfor skovbyggelinien (4) og åbeskyttelseslinien (henholdsvis 5 og 3 for hovedforslag og alternativ). 198

22 5. Påvirkning af natur og miljø 5.6 Samlet vurdering Luftforurening, klima og miljø Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige gevinster sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af om det er alternativet eller hovedforslaget der vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen 1,45 1,6 millioner tons CO2, tons SO2 og tons NOx. Hertil kommer en besparelse på restprodukter fra kulproduktion i form af slagger og flyveaske i størrelsesordenen tons. Grundvand Projektet etableres i et område med almene til begrænsede drikkevandsinteresser, og vil ikke udgøre nogen trussel for grundvand eller drikkevandsindvinding. Naturbeskyttelsesinteresser Der findes ikke nogen internationale naturbeskyttelsesområder i nærområdet til projektet, og projektområdet anvendes hverken som fødesøgnings- eller rasteområde, eller som trækkorridor for arter med tilknytning til disse områder. Det må antages, at kunne forekomme mindre bestande af arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV i den østlige del af Lammefjordsområdet, men projektet forventes ikke at berøre levesteder eller vandringsveje for disse arter. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige indvirkninger af projektet på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller på arter omfattet af Bilag IV. Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Enkelte af møllerne er placeret indenfor skovbyggelinien (4) og åbeskyttelseslinien (henholdsvis 5 og 3 for hovedforslag og alternativ), og der vil derfor kræves dispensationer for de pågældende placeringer og de tilhørende anlæg. Øvrige naturinteresser Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og en yderligere udbygning i området, vurderes ikke at ville medføre dramatiske ændringer af f.eks. forekomsten af jagtbare arter. Nordsjælland passeres især om foråret af et betydeligt træk af rov- og småfugle, men trækket forventes ikke, at være specielt koncentreret i selve projektområdet, og projektet vurderes derfor ikke at indebære nogen væsentlig risiko for de involverede trækfuglebestande. Forskelle i miljøpåvirkninger mellem hovedforslag og alternativ Alternativet vil - med sin mindre produktion - give anledning til en mindre reduktion i udledningen af drivhusgaser og luftforurende stoffer end hovedforslaget. Beregninger viser, at hovedforslaget i hele dets levetid vil spare miljøet for anslået tons CO2, 62 tons SO2 og 150 tons NOx mere end det alternative forslag. Derudover vil der ikke være større forskelle rent miljømæssigt; forskellen i påvirkning af miljø- og naturbeskyttelsesinteresserne i området vurderes at være ubetydelig. Miljøpåvirkning ved 0-alternativet Den vigtigste miljøeffekt ved valget af 0-alternativet, i forhold til hovedforslaget og alternativerne, vil være at de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2, de luftforurenende stoffer SO2 og NOx samt slagger og flyveaske vil udeblive. Påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser vil være uændret lille, og ikke væsentligt forskelligt fra hvordan situationen vurderes at ville være ved det foreliggende projekt. 199

23 6. Andre forhold 6.1 Arealanvendelse De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Vindmøllerne vil ikke være til hindring for en fortsat landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. Arealer til fundamenter og arbejdspladser kan dog udstykkes. Etablering og ret til brug af adgangsveje kan ske ved en tinglysning. Der redegøres for disse forhold i den tilhørende lokalplan. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i CIR nr 35 af 3. juni 2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning. Cirkulæret foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne, hvorpå de opstilles. For at opfylde disse krav, er der ved udarbejdelsen af lokalplan lagt vægt på, at vejadgang så vidt muligt etableres ad eksisterende markveje. 6.2 Lufttrafik Vindmøller med en totalhøjde på over 100 m skal anmeldes til Statens Lufthavnsvæsen (SLV). Opførelsen må ikke påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed jf Lov om luftfart, 67a, stk 1, Statens Luftfartsvæsen er blevet forespurgt vedrørende evt afmærkning af vindmøllerne og har stillet følgende krav for begge projektforslag (ref /6.1/): 1) Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, minimum 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. De lavintensive lys skal opfylde specifikationerne, der er angivet i ICAO s Annex 14, Volume I, tabel 6-3, low-intensity, Type A. 2) Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. 3) Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet Belysningens forventede visuelle påvirkning er beskrevet i afsnit Radiokæder Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokæde- og telefonforbindelser. Normalt skal der friholdes en afstand på 200 m på hver side af sigtelinjen for at sikre gode sendeforhold. Der er forespurgt hos samtlige mobiloperatører, og ingen har haft bemærkninger til vindmølleforslagene. 6.4 Højspændingsledninger Vindmøller virker generelt ikke forstyrrende for driften af højspændingsledninger, og omvendt har ledningerne heller ingen betydning for vindmøllernes drift. Højspændingsledninger kræver dog en sikkerhedsafstand i forhold til opførslen af andre anlæg, som for begge opstillinger af vindmøller er overholdt, se afsnit 2.7 Forholdet mellem højspændingsledninger og opførslen af vindmøller kan også have visuel betydning, se kapitel

24 6. Andre forhold 6.5 Erstatningsordning Med det nye energiforlig (februar 2008) er det vedtaget, at der skal gennemføres en erstatningsordning for naboer til vindmøller. Retningslinierne for ordningen ligger endnu ikke fast, men indgår i et forslag til en ny lov om vedvarende energi, som er sendt i høring pr juli Det er derfor endnu ikke muligt at give en vurdering af det forventede erstatningsomfang og antallet af berørte naboer i forbindelse med denne VVM-redegørelse; det ligger dog fast, at lovgivningen træder i kraft ved årsskiftet, og at dette projektforslag vil være omfattet af de nye regler. I stedet forventes det, at der skal redegøres for forhold omkring erstatningsordningen i et særskilt dokument, når det lovgivningsmæssige grundlag for denne er endeligt vedtaget. 6.6 Lokalt medejerskab Alle involverede parter i det ansøgte projekt er i debatfasen blevet bekendtgjort med, at der er interesse for salg af andele til borgere i lokalsamfundet. De involverede parter er indforstået med at efterkomme dette ønske, således at der kan sælges andele til borgere i lokalsamfundet. Endvidere er bygherrerne positivt stemt for en ordning med tilskud til lokale foreninger mv., for eksempel at der årligt ydes bidrag til foreninger med kulturelle/idrætsmæssige formål i lokalområdet. 6.7 Øvrige socioøkonomiske effekter På baggrund af de undersøgelser, der er foretaget for at belyse vindmølleanlæggets miljøpåvirkninger, vurderes det ikke, at miljøpåvirkningerne vil give anledning til negative socioøkonomiske effekter, forstået som påvirkninger med afledte økonomiske og sociale konsekvenser i forhold til erhvervsmæssige eller rekreative aktiviteter, som fortrinsvis må antages at være knyttet til friluftsliv og jagt. 6.8 Manglende viden LAVFREKVENT STØJ Målinger i rapporten Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet 2005, har vist, at vindmøller udsender infralyd, men ved så lav en styrke, at det ikke kan opfattes med en normal høretærskel. Derimod er en vurdering af eventuelle gener fra lavfrekvent støj mere kompliceret, idet undersøgelser fortsat er under udarbejdelse. Foreløbige resultater giver dog ikke grund til at frygte øget lavfrekvent støj fra nye, større mølletyper. Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og 160 Hz. Høretærsklen for lavfrekvent lyd er db, lavest for de høje frekvenser i området. Miljøstyrelsen har i Orientering nr. 9, 1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø givet følgende vejledende grænseværdi for boliger indendørs: I frekvensområdet Hz (lavfrekvent støj): Kl : Kl : Lpa,LF = 20 db Lpa,LF = 25 db I frekvensområder under 20 Hz (infralyd) Hele døgnet: Lpg = 85 db Miljøstyrelsen har gennem senere pressemeddelelser understreget, at de fastsatte grænseværdier er baseret på det bedst faglige grundlag i forhold til de undersøgelser, der indtil nu er gennemført på området (ref /6.2/). Miljøstyrelsen har selv gennemført en undersøgelse af 10 forskellige vindmøller og heraf konkluderet, at det med god sikkerhed kan vurderes, at lavfrekvent støj fra vindmøller ikke vil overskride de fastsatte støjkrav. Herudover indikerer en række andre undersøgelser, heriblandt ovenstående undersøgelse af Aalborg Universitet, ligeledes, at lavfrekvent støj fra vindmøller ikke overskrider de fastsatte støjgrænser. Hvorvidt lavfrekvent støj fra vindmøller kan virke generende for nogle mennesker 201

Oversigt over NABOAFSTANDE

Oversigt over NABOAFSTANDE 4. P Å V I R K N I N G V E D N A B O E R 4.1 Afstande og visuelle forhold Afstand mellem møller og boliger Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være

Læs mere

3. Påvirkning ved naboejendomme

3. Påvirkning ved naboejendomme 3. Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende beboelser i forhold til visuelle påvirkninger, støj- og skyggebelastninger. Møllernes

Læs mere

4. Påvirkning ved naboer

4. Påvirkning ved naboer 4. Påvirkning ved naboer I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Vurdering af visuelle forhold baserer sig

Læs mere

Påvirkning ved naboejendomme

Påvirkning ved naboejendomme Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende boliger i forhold til synlighed, støj- og skyggebelastninger. Møllernes påvirkning er derfor

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

BILAG 5 SKYGGEKAST. Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten

BILAG 5 SKYGGEKAST. Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten BILAG 5 SKYGGEKAST Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Hvis en støjmåling efter opstilling af

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 26, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Byer J.nr. ode-200-00026 Ref. xsizi Den 5. januar 2010 Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Ved en fejl er det udstedte kommuneplantillæg for vindmøller ved Rens Hedegård

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 10, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014)

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014) Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014) VVM Myndighed Basis oplysninger Sorø Kommune Husstandsvindmølle Vildmosevej 5,

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, , Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-19-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 13. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en SWP 10

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Bilag 3: Støjberegninger til miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Bilag 3: Støjberegninger til miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Bilag 3: Støjberegninger til miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild November 2017 Beregning: Østerild - Fuld udbygning - normal støj Støjberegningsmetode:

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard 1 of 17 Notat om VVM Screening af Projektændring af vindmøller ved Skiffard Side 1 2 of 17 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...4 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...5 1. Anlæggets

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Vindmøller ved Elløv Enge i Syddjurs kommune Input til Kommuneplanrevision 2013 projektforslag

Vindmøller ved Elløv Enge i Syddjurs kommune Input til Kommuneplanrevision 2013 projektforslag Vindmøller ved Elløv Enge i Syddjurs kommune Input til Kommuneplanrevision 2013 projektforslag August 2012 // Vindmøller ved Elløv Enge Syddjurs Kommune // KE Vind A/S Side 2 0 INDLEDNING... 3 1 VINDMØLLEOMRÅDET...

Læs mere

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller og solceller ved Marsvinslund August 2018 1 Projektansøger: SFP Wind Denmark ApS Nordmandshave 2 8700 Horsens Peter Nielsen Telefon: 25397972 og Vindpark Marsvinslund

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser med de eksisterende bygninger og den eksisterende bevoksning. Til brug for

Læs mere

Vindmøller Blaksmark Nord

Vindmøller Blaksmark Nord Vindmøller Blaksmark Nord Præsentation Niels Mejlholm Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15 9382 Tylstrup Dansk Vindenergi ApS ejer og driver vindmøller i Danmark og har p.t. 39 vindmøller i drift. Vores

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 8, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Side 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger

Side 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-9-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af en 10 kw

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune Oktober 2016 Indhold 1. VVM-tilladelse til testvindmølle ved Drantum, Ikast-Brande Kommune 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger med bygninger og bevoksning. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP Frederikshavn Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

MILJØRAPPORT. Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ. - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV)

MILJØRAPPORT. Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ. - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV) MILJØRAPPORT Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV) Januar 2009 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 BAGGRUND 1.1 Planlægning for

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther.

Afgørelsen er truffet af formanden, professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup og ejendomsmægler Niels Vinther. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Bonkenvej 108, 9493 Saltum som følge af opstilling af vindmøller ved Østrup i henhold til lokalplan nr. 24-003 for Jammerbugt Kommune

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmølleområde Døstrup Vest Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...7 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens betydning

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen St. Røttingevej 10, 4733 Tappernøje som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. februar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Skrosbjergvej 15C.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. februar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Skrosbjergvej 15C. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Skrosbjergvej 15C, 4682 Tureby som følge af opstilling af vindmøller ved Turebylille i henhold til lokalplan nr. 1200-36 for Faxe Kommune 8.

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 4, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 134 og 10-7-101 og kommuneplantillæg

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Vindmøller ved Hollandsbjerg

Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt forslag Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt holder: Vattenfall Vindkraft A/S Jupitervej 6 6000 Kolding Att.: Jan Vindahl Hermann Tlf.: 27 87 59 80 E-mail: janvindahl.hermann@vattenfall.com Indhold

Læs mere

Den 28. januar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Egebjergvej 16, 6818 Årre.

Den 28. januar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Egebjergvej 16, 6818 Årre. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Egebjergvej 16, 6818 Årre som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02 for

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 93, 7800 Skive, matrikel nr. 7t, Vester Børsting By som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. januar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Ulvemosevej 8, Næsbjerg, 6800 Varde.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. januar 2014 samledes Taksationsmyndigheden på Ulvemosevej 8, Næsbjerg, 6800 Varde. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ulvemosevej 8, Næsbjerg, 6800 Varde som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Afstand til nærmeste bolig, meter 601 Nærmeste nabobolig, nr. 2 Antal enkeltboliger inden for en kilometer 1 25 Kapitel 5 indeholder

Læs mere

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune Idéoplæg Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune INDHOLD INDLEDNING HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? MILJØPÅVIRKNINGER MYNDIGHEDSBEHAND- LING VE-LOVEN HØRINGSPERIODE OG

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Notat. VVM-screening. Den 20. november 2012. Planlægning og Byggeri

Notat. VVM-screening. Den 20. november 2012. Planlægning og Byggeri Notat VVM-screening i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Den

Læs mere

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1 Værditabsordningen Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved klima-, energi- og bygningsministeriet Ejer

Læs mere

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden.

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Bilag 1 04-09-2012 Sagsnr. 2012-124709 Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Odder Kommune Team miljø. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Odder Kommune Team miljø. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Odder Kommune Team miljø Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af 10 kw husstandsvindmølle af mærket Gaia-Wind

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg 19-12-2005 19:23 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.1 Vindmłller.qxd Kapitel 6 - Tekniske anlæg 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. beboelsesejendommen Fladhedevej 10, 7620 Lemvig som følge af opstilling af vindmøller ved Volder Mark i henhold til lokalplan nr. 165 for Lemvig Kommune

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

For opstilleren mødte Lauge Gjedbo, samt Christina Klein og Maja Rasmussen fra European Energy A/S.

For opstilleren mødte Lauge Gjedbo, samt Christina Klein og Maja Rasmussen fra European Energy A/S. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hodsagervej 42, 7490 Aulum som følge af opstilling af vindmøller ved Tvis i henhold til lokalplan nr. 1077 for Holstebro Kommune 8. 27. juni

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm Projektbeskrivelse Vindmøller ved Broholm Maj 2018 1 Projektansøger: Lars Kronshage Ødemark Gods 4190 Munke Bjergby Tlf. 40 75 35 35 www.oedemark.dk På vegne af lodsejer: Anders Sehested Broholm Gods Broholmsvej

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Lyngdrup

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Lyngdrup #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 13. juni 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Lyngdrup Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE Beskrivelse af projektet Projektet består af 5 møller med en totalhøjde op til 125 m i Rindum Enge. Møllerne vil stå på en lige linje fra nord til

Læs mere

VVM og Miljøvurdering

VVM og Miljøvurdering Borgermøde 10. januar 2016 i Halvrimmen VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Nørre Økse Sø Miljørapport VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering November 2016 Ansvarlig for miljørapport:

Læs mere

Vindmølleprojekt øst for Tolstrup. Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018

Vindmølleprojekt øst for Tolstrup. Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018 Vindmølleprojekt øst for Tolstrup Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018 Vindmølleprojektet Projektforslag o o o o o Vindmølleområdet Placering af møllerne Møllestørrelser i projektforslag Afstande til

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund SFP Wind Denmark ApS har på vegne af Vindpark

Læs mere